STRANDGADE GIM BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 STRANDGADE 87 BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Besigtigelsens forhistorie Ejerforeningen den Fenwickske Gård, Strandgade i Helsingør (fig. 1), ønskede at nyanlægge gulvet i kælderen ud mod Strandgade. Der skulle graves ca. 40 cm ned under pikstensgulvet for at anlægge dræn og kapillarbrydende lag samt støbning af 10 cm armeret betondække. Gilleleje Museum gik ind i sagen, eftersom ejendommen ligger inden for den middelalderlige bykerne og spor af ældre strukturer dermed kunne blive berørt af anlægsarbejdet. Gilleleje Museum v. Kjartan Langsted havde et møde med ejeren Bjarne Rasmussen 24/ om sagen. Ejeren havde forud for mødet gravet et hul i gulvet på 30x30 cm for at illustrere, hvordan jordbunden så ud under brolægningen. Her kunne det konstateres, at der under brolægningen var et tykt opfyldningslag med velbevarede grene og kviste af samme art, som i 2009 blev konstateret under Gl. Færgestræde og som blev dateret til Erik af Pommerns tid omkring byomlægningen i Ejeren fortalte, at han ved tidligere arbejder i andre af Strandgades kældre var stødt på lodretstående tømmer. Prøvehullet viste dermed, at der ved anlægsarbejdet ville blive berørt væsentlige fortidsminder: bevaringsforholdene i det vanddrukne miljø gør, at redskaber eller andet af bearbejdet træ kan være bevaret. Hertil kan der være bevaret strukturer i form af lodretstående stolper, der kan fortælle om byens ældste havneanlæg. Gilleleje Museum udfærdigede derfor et budget for en større forundersøgelse på stedet. Budgettet blev godkendt af Kulturstyrelsen i brev af 23/ Bygherre besluttede efterfølgende at udskyde anlægsarbejdet på ubestemt tid. Gilleleje Museum besluttede at foretage en efterfølgende besigtigelse med dokumentation af lagfølgen i det allerede gravede prøvehul. Besigtigelsens forløb, bemanding og metode Besigtigelsen fandt sted 30. marts Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Prøvehullet blev oprenset og profilerne afrenset og lagfølgen opmålt 1:20 (fig. 2). Prøvehullets beliggenhed i fladen blev opmålt 1:20 i forhold til kælderens vægge (fig. 3). Fund blev henført til lag og efterfølgende x-nummereret. Besigtigelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos.

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Lagfølge (se profiltegning fig. 2) Kældergulvet var dækket af en brolægning af cm store piksten (lag 1). Brolægningen var lagt i et 8 cm tykt underlag af hvidt sand (lag 2). Herunder kom 10 cm brungråt tørveagtig silt, der indeholdt enkelte stumper af dyreknogler (x1, se fig. 7) + spredte teglstumper (lag 3). Herunder kom et lag klæg, brun, vanddrukken tørvemuld (lag 4). På grund af konstant indtrængende vand var det ikke muligt at komme helt i bund i dette lag og nå toppen af de sterile strandaflejringer, men laget var mindst 20 cm tykt. Laget indeholdt talrige stumper af grene fra mindre træer, op til 25 cm lange (x3, se fig. 8), der som følge af den vanddrukne tilstand var meget velbevarede. En af dem kunne tydeligt ses at være hugget over med økse. Efter fotoregistrering blev der udskåret en skive af fire af grenene til evt. fremtidig vedbestemmelse eller C14-datering. Her ud over indeholdt laget en tagteglsten af særlig smal type, som antagelig har dækket et hjørne af taget (x2, se fig. 9). KONKLUSION På besigtigelsen blev lagfølgen under kælderens pikstensgulv dokumenteret. Her fandtes bl.a. et mindst 20 cm tykt opfyldningslag med meget velbevarede stumper af grene, der i mindst et tilfælde kunne dokumenteres at være hugget over af mennesker. Laget er efter alt at dømme det samme som i 2009 blev dokumenteret i Gl. Færgestræde, som blev C14-dateret til 1. halvdel af 1400-tallet og blev tolket som et rømningslag med rydning af træer og krat forud for Erik af Pommerns omlæggelse af byen i Laget har p.gr. af sin vanddrukne stand et stort potentiale for velbevarede fund af organisk materiale med udsagnsværdi om de første år af den omlagte bys historie. Desuden er der mulighed for at finde lodretstående tømmer som dele af det ældste havneanlæg, idet ejeren havde omtalt sådanne iagttagelser fra naboejendomme. Fortsat anlægsarbejde i ejendommens kælder, der involverer jordarbejde, må derfor ikke ske uden forudgående museal undersøgelse. Gilleleje 2. april 2012 Tim Grønnegaard arkæolog Gilleleje Museum

4 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er markeret med rødt. Fig. 1

5 PLANTEGNING OG PROFILTEGNING Prøvehul profil lagbeskrivelse 1 Regelmæssig brolægning af cm store piksten. 2 Gråhvidt sand (underlag for brolægning). 3 Brungråt tørveagtig silt. Indeholdt enkelte stumper af dyreknogler + spr. teglstumper. 4 Klægt brunt vanddrukken tørvemuld. Indeholdt talrige stumper af grene fra mindre træer (op til 25 cm lange). Fig. 2 Plantegning af udsnit af kælderrummet med prøvehullet indtegnet. Fig. 3

6 FOTOS Herover: Nedgangen til kælderen Strandgade 87. Fig. 4 Th.: Kæderrummet med prøvehul, set fra NV. Fig. 5 Baggården Strandgade 85-87, set fra SØ. Fig. 6

7 GENSTANDSFOTOS x1 Knogler fra lag 2. Fig. 7 x3 Afhuggede grene fra lag 3. Fig. 8 x2 Tagtegl fra lag 3. Fig. 9