Forsoningsdagen. Ugens vers

Transkript

1 6 TIL SABBATTEN 9. NOVEMBER 2013 Forsoningsdagen Ugens vers Introduktion Hvilken gud er som du, der tilgiver skyld og bærer over med synd hos den rest, du ejer? Du, som ikke bliver ved at være vred, men holder af at vise godhed; han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb! (Mika 7,18-19). Forsoningsdagen eller Yom Kippur, som vi finder den omtalt i 3 Mos 16, er det mest højtidelige ritual i Det Gamle Testamente. Den er med vilje placeret midt i 3 Mosebog, som selv er i centrum af de fem Mosebøger, for at vise at dette ritual er højhelligt. Dagen omtales også som sabbatternes sabbat (3 Mos 16,31), og alt arbejde skulle ophøre, noget der var specielt for jødernes årlige fester. Dette forbinder teologisk forsoningsdagen med ideen om sabbatten, en tid til at hvile i det, Gud som skaber og forløser har gjort og vil gøre for os. I denne uge vil vi studere, hvad der skete i den jordiske helligdom på forsoningsdagen, især ritualet med de to geder, som vil hjælpe os til bedre at forstå de dybere sandheder omkring frelsen og den endelige udslettelse af synden. Ugens tekster 3 Mos 16 3 Moa 23, Mos 19,16-21 Matt 18,23-35 Es 6,1-6 58

2 SØNDAG 3. NOVEMBER 2013 Den årlige renselse 3 Mos 16, Hvad bliver renset på forsoningsdagen? I løbet af året blev alle former for synd og urenheder overført til helligdommen. Men med forsoningsdagen kommer tiden til at fjerne dem. Forsoningsdagen består af tre hovedelementer: 1. Syndofferet for præsten. Ypperstepræsten skulle slagte en tyr for sine egne synder og derved sikre, at han selv som præst var ren, når han gik ind i helligdommen for at foretage det ritual, som skulle rense den. 2. Syndofferet, gedebukken for Herren (3 Mos 16,8). I løbet af året havde alle syndofrene båret alle israelitternes synder ind i helligdommen. Forsoningsdagen var det tidspunkt, hvor alle disse synder skulle fjernes fra helligdommen. Dette foregik gennem blodet fra gedebukken for Herren. 3. Udslettelseritualet med den levende gedebuk for Azazel. Gud ønskede at fjerne sit folks synder fra helligdommen og fra lejren. Derfor blev en anden levende ged sendt ud i ørkenen. 3 Mos 16,15 Hvad skete der med Azazels ged, og hvad symboliserede dette? Da der hverken blev bekendt synder eller lagt hænder på denne ged, bar dens blod ingen synd. Derfor besmittede den ikke helligdommen, men rensede i stedet. Resultatet af dette fremgår tydeligt i vers 16 og 20. Ypperstepræsten gjorde soning med blodet fra bukken for Herren og rensede hele helligdommen. Processen bragte også renselse af hele folket og gjorde forsoningsdagen helt enestående; for kun på denne dag blev både helligdommen og folket renset. Forsoningsdagen var den anden fase i forsoningens to dele. I den første fase, i løbet af året, blev israelitterne tilgivet. Deres synder blev ikke udslettet, men blev overladt til Gud selv, som lovede at tage sig af dem. Den anden fase havde ikke ret meget at gøre med tilgivelse; folket var allerede tilgivet. Faktisk optræder udsagnsordet tilgive slet ikke i 3 Mos 16 eller 23, Dette viser os, at hele frelsesplanen handler om meget mere end blot tilgivelsen af vores synder, noget der giver endnu mere mening, når det ses i den store strids større sammenhæng. 59

3 MANDAG 4. NOVEMBER 2013 Mere end tilgivelse 3 Mos 16,32-34 Hvad var ypperstepræstens hovedopgave på forsoningsdagen? Ypperstepræstens grundlæggende rolle var at være mellemmand mellem Gud og folket. I forhold til helligdommen var det ham, der ledte offersystemet og udførte forskellige rituelle ofringer (Hebr 8,3). Hans opgave på forsoningsdagen var kolossal. Han udførte næsten alle ritualerne, bortset fra at lede bukken for Azazel ud i ørkenen; men det var ham, der gav befaling om at lede den bort. På forsoningsdagen blev ypperstepræsten et levende eksempel på Kristus. På samme måde som folkets opmærksomhed udelukkende var rettet mod ypperstepræsten, sådan er Jesus den eneste, som skal have vores opmærksomhed. Ligesom ypperstepræstens handlinger på jorden bragte renselse for folket, bringer Jesu gerning i den himmelske helligdom renselse for os (Rom 8,34; 1 Joh 1,9). På samme måde som ypperstepræsten på forsoningsdagen var folkets eneste håb, sådan er Jesus vores eneste håb. Mens Kristi blod skulle fri den angrende synder for lovens fordømmelse, skulle det ikke udslette synden. Den ville blive ved at være optegnet i helligdommen indtil den endelige forsoning. På samme måde fjernede syndofferets blod i forbilledet synden fra den angrende; men den blev i helligdommen indtil forsoningsdagen. (Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 357.) Ifølge 3 Mos 16,16-20 skulle ypperstepræsten gå ind i det Allerhelligste og rense det for rituelle urenheder, overtrædelser og synder. Dernæst overførte han alle misgerninger, alle overtrædelser og alle israelitternes synder til den levende buk og sendte dem med bukken ud i ørkenen. På denne måde var alle israelitternes synder fjernet. Derved blev forsoningsdagens enestående hensigt opnået, nemlig en moralsk renselse, som gik længere end tilgivelse. På denne dag var der ikke brug for ny tilgivelse. Gud havde allerede tilgivet deres synd. Til at tænke over Hvordan kan vi lære at stole fuldstændigt på det, Jesus har gjort for os som det eneste håb for vores frelse samtidigt med, at vi med al den hjælp, Gud giver os, kæmper for at opgive al synd? 60

4 TIRSDAG 5. NOVEMBER 2013 Azazel 3 Mos 16,20-22 Hvad skete der med den levende buk? Ritualet med den levende buk var ikke et offer. Efter at lodtrækningen havde afgjort, hvilken buk var for Herren, og hvilken var for Azazel (ofte oversat med syndebuk ), omtales kun bukken for Herren som et syndoffer (vers 9 og 15). I modsætning omtales bukken for Azazel som den levende buk. Den blev aldrig slagtet, måske for at undgå den opfattelse, at dette ritual indbefattede et offer. Den levende buk blev kun brugt, efter at ypperstepræsten havde afsluttet soningen for hele helligdommen (vers 20). Det kan ikke understreges nok, at det efterfølgende ritual med den levende buk ikke havde noget at gøre med den egentlige renselse af helligdommen eller folket. På det tidspunkt var de allerede blevet renset. Hvem eller hvad er Azazel? Tidlige jødiske fortolkninger identificerede Azazel som den oprindelige engel, der faldt i synd og er ophavet til ondskab, til og med som de onde engles leder. Vi kender ham selvfølgelig som et symbol på Lucifer. Ritualet med den levende buk var en udryddelsesceremoni, som sikrede den endelige udryddelse af synden. Synden ville blive lagt på den, som i sidste ende var ansvarlig for den og derefter blive båret bort fra folket for altid. Der foregik soning i en straffende forstand (3 Mos 16,10), idet bukken bar det endelige ansvar for synd. Spiller Satan en rolle i vores frelse, som nogle urigtigt hævder, at vi lærer? Selvfølgelig ikke! Satan bærer aldrig på nogen som helst måde synden som en stedfortræder for os. Kun Jesus har gjort det, og det er gudsbespottelse at tænke, at Satan har nogen del i vores frelse. Vi finder en parallel til ritualet med den levende buk i loven om falske vidner (5 Mos 19,16-21). Anklageren og den anklagede står foran Gud, repræsenteret gennem præsterne og dommerne; der foretages en undersøgelse; og hvis det viser sig, at anklageren er et ondskabsfuldt vidne, skal han modtage den straf, som han havde tiltænkt den uskyldige (fx den onde Haman, som opstillede en galge for Mordokaj). Til at tænke over Giv igen Gud tak for hans nådige tilgivelse og det faktum, at han ikke længere vil huske vores synd (Jer 31,34). Hvordan kan vi lære ikke at huske vores synder, når de er blevet tilgivet? Hvorfor er det så vigtigt, at vi gør det? 61

5 ONSDAG 6. NOVEMBER 2013 På forsoningsdagen Sådan blev folket i tabernakeltjenesten og tjenesten i templet, som senere trådte i dets sted, fra dag til dag undervist om de store sandheder, der er knyttet til Kristi død og forsonende tjeneste, og en gang om året ledtes deres tanker frem til de afsluttende begivenheder i den store strid mellem Kristus og Satan, universets endelige renselse for synd og syndere. (Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 358.) 3 Mos 16, ,27-32 Hvad forventede Gud, at israelitterne skulle gøre på forsoningsdagen? Hvordan gælder disse principper for os i dag, som lever i den tid, som er blevet kaldt forsoningsdagens opfyldelse? Hvis nogen i det gamle Israel ikke fulgte disse forskrifter, skulle han udryddes fra sit folk (3 Mos 23,29-30). Forsoningsdagen handlede om liv eller død. Den forlangte den troendes fuldstændige loyalitet over for Gud. Forestil dig, at en havde bekendt sin synd i løbet af den første fase af soningen i løbet af året, det vil sige det daglige offer; men så tog han ikke forsoningsdagen alvorligt. Ved at tilsidesætte det, som Gud havde planlagt at vise på denne dag, viste en sådan person, at han var illoyal over for Gud. Dette viser, at en person, som bekender sig til at tro på Gud, alligevel kan miste sin frelse. Som adventister tror vi ikke på en gang frelst, altid frelst ; for dette er ikke Bibelens lære. Vi har kun vores sikkerhed i Kristus, så længe vi lever i tro, overgiver os til ham og påberåber hans kraft til at vinde sejr, når vi fristes, og hans tilgivelse, når vi falder. Til at tænke over Læs Matt 18, Hvilke lærdomme kan vi tage med os fra denne mægtige lignelse? 62

6 TORSDAG 7. NOVEMBER 2013 Esajas personlige forsoningsdag I Es 6,1-6 ser Esajas himlens konge sidde på en højt ophøjet trone i templet. Dette syn er en domsscene, som beskriver, at Gud kommer for at dømme (Es 5,16). Esajas ser den sande konge, identificeret i Johannes evangeliet som Jesus Kristus (Joh 12,41). Selv om Esajas var Guds profet og kaldte andre til omvendelse, forstod han, at i Guds nærværelse er han fortabt. Stillet over for Guds hellighed og herlighed så Esajas sin egen syndighed og også sit folks urenhed. Hellighed og synd er uforenelige. Vi har alle ligesom Esajas brug for at nå til den erkendelse, at vi ikke på egen hånd kan bestå i Guds dom. Vores eneste håb er at have en stedfortræder. Es 6,1-6 Hvilken parallel til forsoningsdagen finder du i disse vers? Kombinationen af et tempel fyldt med røg, et alter, dom og soning for synd og urenhed minder stærkt om forsoningsdagen. Esajas oplevede på en måde sin egen personlige forsoningsdag. En seraf (som bogstaveligt betyder den brændende ) tog et stykke gloende kul fra alteret for at fjerne profetens synd, noget der forudsætter, at en form for ofring fandt sted. Dette er et passende billede på den renselse fra synd, som er mulig gennem Jesu offer og hans præstetjeneste for os. Esajas genkendte dette som et renselsesritual, og han rørte sig ikke, mens kullet rørte hans læber. På denne måde blev hans skyld fjernet og hans synd er sonet (Es 6,7). Den passive stemme i vers 7 viser, at tilgivelse gives af ham, som sidder på tronen. Dommeren er også frelseren. Når Gud renser os, fører det os fra Ve mig til Her er jeg, send mig. Når vi forstår den himmelske gerning på forsoningsdagen, leder det os til villighed til at forkynde; for en sand forståelse fører til vished og sikkerhed. Dette kommer af, at vi ved, at vi i dommen har en stedfortræder, Jesus Kristus, hvis retfærdighed alene (symboliseret ved blodet) vil gøre os i stand til at stå uden frygt for fordømmelse (Rom 8,1). Taknemlighed motiverer os til mission. Frikendte syndere er Guds bedste ambassadører (2 Kor 5,18-20); for de ved, hvad Gud har befriet dem fra. 63

7 FREDAG 8. NOVEMBER 2013 Til videre studium Nu finder den begivenhed sted, som er symboliseret ved forsoningsdagens sidste højtidelige handling. Når tjenesten i det Allerhelligste var fuldført, og Israels synder var fjernet fra helligdommen i kraft af syndofferets blod, blev den levende syndebuk, Azazels buk, ført frem for Herren, og i menighedens påhør bekendte ypperstepræsten al Israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder, og lagde dem på hovedet af bukken (3 Mos 16,21). Når soningen i den himmelske helligdom er fuldført, vil Guds folks synder i Guds, de hellige engles og de talløse frelstes nærværelse på lignende måde blive lagt på Satan. Han vil blive erklæret skyldig i alt det onde, han har fået dem til at begå. (Ellen White, The Great Controversy, s. 658.) Spørgsmål til drøftelse 1. Hvorfor vil enhver forståelse af frelsesplanen være ufuldstændig, hvis den udelader eller bagatelliserer Jesu tjeneste som vores ypperstepræst? Hvad lærer helligdommen os om, hvor central midlertjenesten i helligdommen er i frelsesplanen? Størstedelen af en hel bog i Det Nye Testamente, Hebræerbrevet, handler om Kristi gerning i den himmelske helligdom. I lyset af dette, hvor vigtig er denne gerning? 2. Det er blevet sagt, at Kristi gerning, fra hans død til hans tjeneste i den himmelske helligdom ganske enkelt er en del af Guds metodiske plan for, hvordan han takler syndproblemet på en måde, som vil være med til at besvare alle spørgsmål mht. hans retfærdighed, rimelighed og kærlighed. Tænk over følgerne af denne tanke, især i lyset af den store strid, og hvad det lærer os om de store spørgsmål, involveret i syndens frygtelige tragedie. 3. Mange adventister er blevet undervist om forsoningsdagen på en måde, som udelod enhver form for frelsesvished. En sådan opfattelse kommer af en forkert forståelse af forsoningsdagens hensigt. Tænk over navnet forsoning. Hvad betyder det? Hvordan opnås soning? Hvem udfører soningen? Hvordan bliver dette gennemført? Hvordan burde disse svar hjælpe os til bedre at forstå, hvorfor Forsoningsdagen faktisk er så gode nyheder? 64

8 DIALOG TIL SABBATTEN 9. NOVEMBER 2013 Aktiviteter og dialog Guds Ord Når vi i dag bruger ordet dom, har det oftest en negativ klang. Det er ikke tilfældet i Bibelen, hvor dom også betyder befrielse, retfærdiggørelse eller frelse for de troende. Find eksempler fra Bibelen, hvor dom eller dommer betyder befrielse snarere end straf, retfærdiggørelse snarere end fordømmelse! Hvorfor betyder det somme tider det ene, somme tider det andet? Hvad gør forskellen? Personligt kristenliv I modsætning til de bibelske samfund i mellemøsten lever vi i dag i et samfund med relativt få religiøse ritualer, både personligt og i vores sociale fællesskab. Vi har vaner og skikke, men tillægger dem sjældent nogen religiøs eller eksistentiel betydning. Tænk over, hvilke vaner og skikke du/vi har, som vi finder afgørende for os. Hvilke handlinger udfører vi, som har symbolsk, religiøs betydning? Sammenlign evt. adventisters traditioner med de traditioner, du finder i andre kirkesamfund og fremlæg det for klassen. Drøft betydningen af at have ritualer. Hvorfor har vi så få? Ville det gavne os at have flere? Uddybende spørgsmål Forsoningsdagen handler ikke primært om tilgivelse. Den har Gud givet den troende allerede. Drøft ud fra lignelsen om den gældbundne tjener i Matt 18,21-35, hvad dommen på forsoningsdagen fokuserer på! Forstå det bedre Ritualer peger på en større virkelighed. Ser man snævert på ritualerne for ofringer, som de er beskrevet i 3. Mosebog, drejer de sig om de troendes og Guds folks synd. Men Guds Ord gør det klart, at ofringerne rækker langt videre. De peger hen til det sande offer, som bar al verdens synd (Joh 1,29). Betydningen af ritualer må forstås ud fra den virkelighed, de 65

9 DIALOG TIL SABBATTEN 9. NOVEMBER 2013 peger på. Bogstaveligt talt kan blod ikke rense. Og blod koagulerer hurtigt og er derfor ikke flydende længe. Ikke desto mindre er Jesu blod i stand til at rense os fra al synd (1 Joh 1,7). Den græske form af udsagnsordet i dette vers angiver, at renselsen er vedvarende. Jesu blod har ikke mistet sin kraft til at rense. Ved at dø for alle har Jesus givet alle en chance mere, og på dommens dag ser Gud ikke på, om vi er syndere eller syndfri. Det kristne evangelium er, at Gud vil se os og vurdere os i lyset af vores forhold til Jesus. Hvordan reagerer vi på Guds tilgivelse? Dette er, hvad den endelige dom undersøger. NOTER 66

10 MISSIONSBERETNING DEN TRANS-EUROPÆISKE DIVISION 9. NOVEMBER 2013 HUN FANDT SIN PLADS Melissa fra Norge flyttede ind som kostelev på Newbold College. Hendes engelsk var ikke så godt, som hun kunne ønske, men hun opdagede, at der var mange, som var langt dårligere til det, end hun var. Hun kom til at dele værelse med Kim, en ung pige fra Korea, og de to gjorde sig store anstrengelser for at forstå hinanden. De talte om skole, arbejde og deres personlige liv. En dag sad Kim og tænkte i lang tid. Så kiggede hun på Melissa og spurgte: Hvordan kan jeg tro på Gud? Spørgsmålet overraskede Melissa, som havde troet, at Kim var en kristen. Kan du lære mig om Gud? fortsatte hun. Melissa vidste ikke helt, hvor hun skulle begynde, men de to unge kvinder kom til at tilbringe mange timer det år med at tale sammen om Gud. Melissa indså, at Gud brugte hende til at introducere hendes værelseskammerat til Jesus. Under deres samtaler lærte Melissa, hvad vil sige, at dele sin tro med andre. Nogle gange spurgte Kim hende, om de kunne bede sammen. Melissa bad, og derefter bad Kim bønnen på koreansk. En anden aften bad Kim: Tak, Gud for en god dag. Hvordan var din dag, Melissa? Melissa blev overrasket, for hun var ikke vant til at man afbrød sin bøn for at tale med andre i værelset. Men så forstod hun, at bøn kunne være mere end kun en dialog mellem en selv og Gud. Det kunne være en samtale mellem venner. Kim lærte faktisk Melissa, hvordan hendes forhold til Gud kunne være. Det var dejligt at se, hvordan Kim lærte Gud bedre at kende. Hen imod slutningen af skoleåret fortalte Kim, at hun var blevet en kristen. Melissa var så lykkelig. Tænk, at Gud ville bruge mig til at lede Kim til Jesus, tænkte hun. Det er derfor jeg er på Newbold for at forberede mig til at hjælpe andre til at finde Jesus. Melissa er en af de mange udenlandske elever på Newbold. Hun er også en af de mange unge kvinder, som studerer teologi der. Ca. 1/3 af de teologistuderende er kvinder. Det betyder ikke, at vi alle kommer til at blive præster, siger hun. Men mange vil. Jeg ønsker at forberede mig på at tjene Gud, uanset hvad han kalder mig til. Newbold er en lille skole med en stor opgave. Den tilbyder uddannelsesmuligheder inden for mange områder. Men økonomien er altid stram, og bygningsmæssigt er skolen nødt til at leve op til de nationale krav. Øverst på listen står renovering af pigebygningen, hvor Melissa fortalte Kim om Jesus. En del af dette kvartals 13. sabbatsoffer vil være med til at opfylde dette behov. FAKTA OM MISSION Den Trans-europæiske Division består af mere end 20 lande. Den er den mindste af de 13 divisioner, som verdenskirken er delt op i, med omkring medlemmer. Noget af det, vores kirkes ledere prioriterer højest, er at uddanne unge adventister, og Newbold College er med til at tilvejebringe denne uddannelse. 67