Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens
|
|
- Margrethe Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark skal være finanspolitisk holdbar er det forudsat, at nye strukturpolitiske reformer skal styrke den finanspolitiske holdbarhed med 0,8 pct. af BNP årligt svarende til godt 14 mia. kr. Dette krav skal indfries via initiativer, der øger den strukturelle beskæftigelse og den gennemsnitlige arbejdstid i forhold til det niveau, som man vil kunne forvente på baggrund af den demografiske udvikling og tidligere gennemførte reformer. Det er Arbejdsmarkedskommissionens opgave at komme med forslag til nye initiativer, der kan indfri kravet til forbedring af holdbarheden planen Fremskrivningerne i regeringens 2015-plan bygger på en række antagelser, prioriteringer og krav, som samlet set indebærer, at finanspolitikken er holdbar, dvs. at den finanspolitiske holdbarhedsindikator er nul, jf. tabel 1. Tabel 1 Marginalindvirkninger på finanspolitisk holdbarhed af prioriteringer og krav frem mod 2015 Holdbarhedsindikator (pct. af BNP) 1. Finanspolitik ekskl. prioriteringer og krav 0,0 2. Prioriteringer i alt -0,8 3. Krav i alt 0,8 Heraf fx.: - Varigt løft i den strukturelle beskæftigelse på personer 0,3 - Uændret arbejdstid frem mod ,5 Eller: - Varigt løft i den strukturelle beskæftigelse på personer 0, forløb i alt inkl. prioriteringer og krav (1+2+3) 0,0 Kilde: Finansministeriet Ifølge Finansministeriet var finanspolitikken som udgangspunkt holdbar, givet demografi, finanspolitiske beslutninger og prioriteringer i 2010-planen (herunder skattestop indtil 2010), men ekskl. nye finanspolitiske prioriteringer og krav (jf. tabel 1 række 1).
2 Side 2 af 17 Nye finanspolitiske prioriteringer i 2015-planen - herunder kvalitetsfonden til offentlige investeringer, forbedret offentlig service, forlængelse af skattestoppet til 2015, skatteaftalen af 3. september samt klimastrategien skønnes samlet set at indebære en forringelse af den finanspolitiske holdbarhed med 0,8 pct. af BNP (tabel 1 række 2). For at sikre en holdbar finanspolitik kræves derfor, at der samtidig gennemføres reformer, som samlet set styrker den finanspolitiske holdbarhed med (mindst) 0,8 pct. af BNP (tabel 1 række 3). I 2015-planen er lagt til grund, at den nødvendige forbedring af holdbarheden sikres gennem to krav, som også er nævnt i Arbejdsmarkedskommissionens kommissorium: Nye initiativer skal føre til en forøgelse af den strukturelle (ustøttede) beskæftigelse med personer svarende til en isoleret forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 0,3 pct. af BNP. Den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget må ikke falde frem mod 2015 svarende til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 0,5 pct. af BNP (set i forhold til en situation, hvor arbejdstiden udvikler sig som forventet, givet den demografiske udvikling og udviklingen i den støttede beskæftigelse). Det afgørende for udmøntningen af disse strukturpolitiske krav er den samlede virkning på holdbarheden af de offentlige finanser. En stigning i den ustøttede beskæftigelse på mere end personer kan således indebære et mindre krav til arbejdstiden og omvendt. De forudsatte konkrete ændringer i beskæftigelsen og i arbejdstiden i 2015-planen er altså ikke mål i sig selv. Kravet om en forøgelse af den ustøttede beskæftigelse med personer er fastlagt beregningsteknisk på baggrund af den forbedring af holdbarheden, som opnås, når en overførselsmodtager med gennemsnitlig overførselsindkomst kommer i beskæftigelse med gennemsnitlig løn. Bidraget til den offentlige økonomi består af både øgede skatteindtægter og reducerede udgifter til overførsler. Modtager de nye beskæftigede personer ikke (fuldtids)overførsler, inden de finder beskæftigelse hvis det fx er hjemmegående uden indkomsterstattende overførsel eller udenlandsk rekrutteret arbejdskraft er den opnåede forbedring af holdbarheden mindre end det teknisk forudsatte, og kravet om stigningen i den strukturelle beskæftigelse vil da være højere end personer. Tilsvarende vil gevinsten for den offentlige økonomi ved en forøgelse af beskæftigelsen med personer være mindre end forudsat i 2015-planen, hvis de ekstra beskæftigede modtager løntilskud, har en lavere arbejdstid end gennemsnittet eller kun kan opnå en lavere løn end gennemsnittet. Det samme er tilfældet, hvis der er omkostninger forbundet med at bringe folk i beskæftigelse eksempelvis udgifter til opkvalificering eller skatterabatter.
3 Side 3 af 17 I så fald kræves en markant større stigning i beskæftigelsen end personer for at opnå en effekt på holdbarheden af de offentlige finanser, som i 2015-planen er forudsat at komme fra stigende beskæftigelse. I tilfælde af at kravene alene indfries, ved at en større del af befolkningen arbejder, vil det kræve, at beskæftigelsen øges med personer samtidig med, at antallet af overførselsmodtagere reduceres med personer. Med andre ord modsvarer kravet om en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 0,8 pct. af BNP en samlet forøgelse af beskæftigelsen med mindst personer. Den økonomiske gevinst ved at få flere i arbejde regneeksempler For at få et indtryk af den økonomiske gevinst ved at få forskellige personer i arbejde, er der gennemført en række familietypeberegninger. Familietypeberegningerne viser den økonomiske virkning for en specifik (konstrueret) type overførselsmodtager, som kommer i beskæftigelse. Beregningen viser derimod ikke den gennemsnitlige virkning af, at et større antal personer overgår fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Tabel 2 viser en oversigt over, hvordan de enkelte eksempler påvirker de offentlige kasser gennem sparede overførsler og øgede skatteindtægter mv.
4 Side 4 af 17 Tabel 2 Regneeksempler på gevinsten ved at få forskellige personer i beskæftigelse. Fra Til Grundscenarie Ordinær beskæftigelse med gennemsnitlig løn Eksempel 1 Ordinær beskæftigelse med lav løn Eksempel 2 Dagpenge Deltidsjob med supplerende dagpenge -Kr. (2008-niveau) - Eksempel 3 Gennemsnitlig overførselsindkomst Kontanthjælp Førtidspension Fleksjob (2/3 løntilskud) Eksempel 4 Efterløn Beskæftigelse med skattenedslag for 64- årige Sparede overførsler Øget skat Samlet bidrag til offentlig økonomi Antal personer - Antal personer, der skal til for at løse holdbarhedsproblemet Kilde Egne beregninger på baggrund af Finansministeriet familietypemodel. Anm. I skønnet over samlet bidrag til de offentlige finanser er der ikke taget højde for afledte virkninger af beskæftigelse, dvs. at højere beskæftigelse giver større produktion, som igen vil give udslag i øget økonomisk aktivitet og flere skatteindtægter. I skønnet over antal personer, der skal til for at løse holdbarhedsproblemet, er der derimod taget højde for afledte effekter af øget beskæftigelse. Der er regnet på et grundscenarie, som kan bruges til sammenligningsgrundlag. Grundscenariet er et konstrueret eksempel, som illustrerer et forløb, hvor en overførselsmodtager kommer direkte i ordinær beskæftigelse. Som overførselsmodtager har personen en gennemsnitlig overførselsindkomst, og når personen er kommet i beskæftigelse, har personen en løn svarende til den gennemsnitlige løn for alle andre beskæftigede. I dette grundscenarie vil hver ekstra overførselsmodtager i beskæftigelse betyde en gevinst på kr. om året for det offentlige, når der ikke tages højde for afledte effekter af øget beskæftigelse. I større økonomisk målestok betyder højere beskæftigelse større produktion, som igen vil give udslag i øget økonomisk aktivitet og flere skatteindtægter. Eksempel-
5 Side 5 af 17 vis vil større produktion, skabt af den øgede beskæftigelse, betyde en ekstra indtægt fra selskabsskatten. Når der tages højde for dette, vil det i grundscenariet kræve at godt overførselsmodtagere overgår til beskæftigelse, for at de offentlige finanser forbedres med 0,8 pct. af BNP og dermed bliver holdbare hvis dette mål skal realiseres alene gennem en forøgelse af beskæftigelsen. Grundscenariet afspejler forudsætningerne i 2015 vedrørende effekten af at øge beskæftigelsen og nedbringe antallet af overførselsmodtagere. Der er derudover regnet på fire forskellige eksempler, hvor forskellige typer overførselsmodtagere kommer i beskæftigelse: 1. En kontanthjælpsmodtager som kommer i fuldtidsbeskæftigelse med relativ lav løn 2. En dagpengemodtager som kommer i deltidsjob med supplerende dagpenge 3. En førtidspensionist som kommer i fleksjob med 2/3 løntilskud 4. En efterlønsmodtager som kommer i beskæftigelse med skattenedslag for 64- årige (efter de nye regler i Jobplanen) Beregningerne er alle baseret på den optimistiske antagelse, at overførselsmodtagerne kommer direkte i beskæftigelse, uden at der er udgifter til eksempelvis vejledning eller opkvalificering. Af eksempel 1 fremgår, at det offentlige får en gevinst på kr. for hver kontanthjælpsmodtager, som forlader passiv forsørgelse og kommer i ordinær beskæftigelse. Der skal i eksemplet kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse for at løse holdbarhedsproblemet. Gevinsten er kr. årligt hver gang antallet af dagpengemodtagere nedbringes og en ekstra person kommer i deltidsbeskæftigelse med supplerende dagpenge, jf. eksempel 2. I dette tilfælde skal dagpengemodtagere i beskæftigelse for at løse holdbarhedsproblemet. Nedbringes antallet af førtidspensionister samtidig med at antallet af fleksjob øges, giver det en årlig gevinst for det offentlige på kr. pr. person, jf. eksempel 3. At gevinsten ikke er større, skyldes primært, at det offentlige har en udgift til fleksjobberen på 2/3 af personens løn førtidspensionister skal i fleksjob for at løse holdbarhedsproblemet. Gevinsten ved at få en efterlønsmodtager i beskæftigelse med skattenedslag for 64-årige er kun omkring kr. om året jf. eksempel 3. Det skyldes, at der er medregnet et skattenedslag for alle 64-årige, som opnår et sådant, også dem der ville have arbejdet under alle omstændigheder (jf. boks 1). Holdbarhedsproblemet kan i dette teoretiske eksempel løses ved, at efterlønsmodtagere kommer i beskæftigelse. Initiativet vurderes i Jobplanen at være omtrent neutralt for de offentlige finanser.
6 Side 6 af 17 Der henvises til appendiks A for en gennemgang af de præcise beregningsforudsætninger i regneeksemplerne. Boks 1 Beregning af gevinst ved at en efterlønsmodtager er i beskæftigelse som følge af skattenedslag for 64-årige (Jobplanen) I forbindelse med Jobplanen er det vedtaget at indføre et skattenedslag på op til kr. for 64-årige, som har arbejdet på fuld tid, siden de var 60 år. Forslaget vil være fuldt indfaset i Forslaget skønnes - med betydelig usikkerhed - at få omkring (fuldtids)personer til at fravælge efterlønsordningen. Skattenedslaget gives efter det 64. år, men det er uvist, hvor længe de personer alternativt ville have valgt at arbejde. Det er derfor også uvist, hvad der er det retvisende antal år at fordele skattenedslaget på. I beregningseksemplet er den årlige gevinst beregnet ved, at en 64-årig er i arbejde frem for at være gået på efterløn som 62-årig. I eksemplet vedrører personens skattenedslag altså årene, hvor personen er hhv. 62, 63 og 64 og er derfor fordelt hen over 3 år (godt kr. årligt). Ligeledes er den skattefri efterlønspræmie, som også udbetales ved det fyldte 65. år, fordelt over 3 år ( kr. pr. år, 2008-niveau). Det er valgt at lave eksemplet ud fra situationen for en 62-årig, da andre regler i efterlønsordningen allerede gør det fordelagtigt at arbejde til det 62. år. Samtidig ligger tidspunktet midt i efterlønsperioden og kommer tættere på det gennemsnitlige efterlønstidspunkt end fx det 60. år. Der er i eksemplet indregnet en ekstra udgift, som skyldes, at det offentliges samlede skattegrundlag mindskes, da der gives skattenedslag til en række personer, som ville have forsat med at arbejde, selvom de ikke modtager skattenedslag (dødvægtstabet). I 2012, hvor ordningen vil være fuldt indfaset, skønnes det at godt årige vil opfylde betingelserne for at få skattenedslaget. Skattenedslaget vil i gennemsnit udgøre kr. (2008-niveau) 1. Forslaget betyder derfor umiddelbart en ekstra udgift for det offentlige på godt og vel 0,8 mia. kr. hvert år. Den ekstra udgift er indregnet i beregningseksemplet ved at fordele udgifterne på de ca personer, der som følge af forslaget vælger at arbejde i stedet for at gå på efterløn. Det offentliges udgift bliver hermed godt kr. om året pr. person. Eksemplet kunne alternativt være gennemregnet for 64-årige, som er i arbejde frem for at være gået på efterløn som 60-årig. I dette tilfælde skal skattenedslaget, og den skattefri efterlønspræmie fordeles på 5 år. I forhold til det gennemførte regneeksempel giver det en større gevinst for det offentlige. Initiativet vurderes i Jobplanen at være omtrent neutralt for de offentlige finanser, jf. En jobplan af 28. februar Skattenedslaget udgør ikke præcist kr., da det er muligt at overholde kravet om fuldtidsbeskæftigelse samtidig med, at man i et enkelt år ikke indbetaler fuldt arbejdsmarkedsbidrag (hvor i skattenedslaget modregnes).
7 Side 7 af 17 Overenskomst 2008 på det offentlige område - betydning for arbejdstiden Der indgår følgende elementer i overenskomstaftalerne på statens område med betydning for arbejdstiden: Ret til fravær med løn på barnets 2. sygedag Udvidelse af forældreorlov med løn, hvor begge forældre er ansat i staten Bedre forhold for seniorer (seniorbonus/fridage) Mulighed for at aftale fast ugentlig arbejdstid på mere end 37 timer (plustid) Der er endnu ikke indgået endelig aftale på det kommunale og regionale område. Der er imidlertid indgået delforlig indeholdende omtrent tilsvarende rettigheder. Samlet set skønnes tiltagene at reducere arbejdstiden i hele den offentlige sektor svarende til ca årsværk, jf. tabel 3. Muligheden for at aftale arbejdstid på mere end 37 timer ugentligt er ikke medtaget i beregningen, da effekten heraf er meget usikker. Tabel 3 Overenskomst 2008 på det offentlige område betydning for arbejdstid, opgjort i årsværk Årsværk Stat Kommuner Regioner I alt Antal ansatte Fravær på barnets 2. sygedag m/løn Udvidelse af forældreorlov m/løn Bedre forhold for seniorer Højere ugentlig arbejdstid I alt Anm.: Grundet afrundinger summer alle totaler ikke. Egen effektvurdering af seniorordninger. Kilde: Personalestyrelsen, KL, Danske Regioner og egne beregninger. I det følgende gennemgås initiativerne mere detaljeret. Ret til fravær med løn på barnets 2. sygedag Staten: Personalestyrelsen skønner, at 75 pct. af de personer, der i dag holder barnets 1. sygedag med løn, ligeledes vil afholde barnets 2. sygedag med løn. Det samlede fravær i staten som følge af barnets 1. sygedag udgør ca. 330 årsværk. Dermed øges fraværet i staten med ca. 250 årsværk (0,14 pct. mere fravær). Kommunerne: KL skønner, at ret til fravær på barnets 2. sygedag indebærer 0,15 pct. mere fravær på KTO-området (ca. 95 pct. er kommunalt ansatte, resten er ansat under sundhedskartellet). Der er ca fuldtidsansatte i kommunerne. 0,15 pct. heraf svarer til ca. 650 årsværk.
8 Side 8 af 17 Regionerne: Danske regioner skønner, at ret til fravær på barnets 2. sygedag indebærer ca. 0,18 pct. mere fravær (0,16/0,20 pct. mere fravær blandt hhv. KTO- og sundhedsansatte). I alt skønnes fraværet øget med ca. 200 årsværk. Udvidelse af forældreorlov med løn Staten: Hidtil har ansatte i staten haft ret til 10 ugers forældreorlov med løn pr. barn. De 10 uger gjaldt uafhængigt af, hvorvidt begge eller kun den ene var ansat i staten. De nye regler indebærer, at par, hvor begge er ansat i staten, får ret til 18 ugers forældreorlov med løn (inkl. de gældende 2 ugers særlig fædreorlov). Personalestyrelsen skønner, at forslaget medfører merfravær på ca. 25 årsværk. Når tallet ikke er større, skyldes det, at kun mænd ventes påvirket af forslaget. Kommuner og regioner: Den udvidede ret til forældreorlov med løn gælder også her kun par, hvor begge er ansat i kommunerne hhv. regionerne. Langt de fleste ansatte i kommuner og regioner er kvinder, som i forvejen typisk afholder en del ulønnet forældreorlov. KL og Danske Regioner skønner på den baggrund, at forslaget ikke påvirker fraværet (men naturligvis lønsummen). Bedre forhold for seniorer (seniorbonus/fridage) I forbindelse med trepartsaftalen fra juni 2007 blev der afsat penge til en styrket indsats for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Staten: På statens område er midlerne udmøntet som en seniorbonus, der udgør ca. 3 pct. af lønnen pr. år. Tidspunktet for ikrafttrædelse afhænger af uddannelsen. Akademikere er først berettiget til bonus fra det 64. år, mens faglærte og de fleste ufaglærte er berettiget fra det 62. år. Enkelte ufaglærte er berettiget fra det 60. år. Bonussen kan veksles til et antal fridage (men ikke fuldt ud). Regioner: På det regionale område er der aftalt en bonus på mellem 0,8 og 1,6 pct. af lønnen pr. år, der fuldt ud kan veksles til et antal fridage. De fleste er berettiget til bonus fra det 60. år. Ca. en tredjedel er berettiget fra det 58. år. Kommuner: På kommunernes område er aftalt fridage, der kan veksles til bonus. Flertallet er berettiget til fridage fra det 58. år. De resterende grupper er berettiget fra det 60. år. For væsentlige grupper ligger fridagene før det gennemsnitlige tilbagetrækningstidspunkt. Effektberegning: Effekten på arbejdstiden er sammensat af to dele. Dels tilskyndelse til at blive længere på arbejdsmarkedet for at opnå adgang til bonus/fridage (adfærdseffekt), dels et dødvægtstab, idet personer, der alligevel fastsætter på arbejdet, også får adgang hertil. Dødvægtstabet er størst i kommuner, hvor flertallet får adgang til ekstra fridage allerede fra det 58. år, og mindst i staten, hvor bonussen falder senest og ikke fuldt
9 Side 9 af 17 ud kan veksles til fridage. Seniorordningerne skønnes at medføre et dødvægtstab på ca. 580 årsværk, jf. tabel 4. Adfærdseffekten er beregnet på baggrund af standardforudsætninger om sammenhængen mellem løn og erhvervsdeltagelse. Seniorordningerne skønnes at fastholde medarbejdere svarende til ca. 160 årsværk. Samlet set skønnes seniorordningerne dermed at føre til et fald i den gennemsnitlige arbejdstid svarende til ca. 420 årsværk. Tabel 4 Effekt på arbejdstid som følge af seniorordninger i det offentlige opgjort i årsværk Årsværk Omfattede Dødvægstab 1 Adfærdseffekt 2 Samlet effekt Staten Kommuner Regioner I alt ) Det er forudsat, at den samlede ret til bonus/seniordage afregnes som ekstra fridage i stat, regioner og kommuner med hhv. 50 pct., 65 pct. og 75 pct. Den resterende del udbetales som løn. 2) Højere løn i form af bonus eller betalte fridage giver anledning til et fald i kompensationsgraden (opgjort som efterløn i pct. af den nuværende løn). Det er antaget, at et fald i kompensationsgraden på 1 pct. medfører en stigning i erhvervsdeltagelsen på 0,1 pct. enhed, jf. Finansministeriet, Fordeling og Incitamenter, 2002 (side 309). Beregningerne forudsætter, at effekten på erhvervsdeltagelsen for hver årgang fordeler sig på sektorer i forhold til sektorernes samlede andel af beskæftigelsen i årgangen. Da de omfattede personer i forvejen er i beskæftigelse, er det forudsat, at effekten på beskæftigelse/arbejdstid svarer til effekten på erhvervsdeltagelsen. Kilde: Egne beregninger.
10 Side 10 af 17 Bilag A. Tekniske antagelser i regneeksempler Familietypeberegninger viser den økonomisk situation for familier med bestemte kendetegn vedrørende beskæftigelse, løn, bolig, børn og lignende. Er en person i arbejde, er der fx gjort antagelser om lønnen, hvorefter familietypeberegningen kan vise, hvor meget personen betaler i skat. Er personen i passiv forsørgelse, kan familietypeberegningen blandt andet vise, hvad personen modtager i overførselsindkomst fra det offentlige. Sammenlignes to familietyper, hvor den eneste forskel er, at et familiemedlem er i beskæftigelse i stedet for passiv forsørgelse (eksempelvis kontanthjælp), belyser beregningen den umiddelbare økonomiske virkning på det offentliges indtægter og udgifter af at få en person i arbejde. Den økonomiske gevinst for de offentlige kasser ved at få en overførselsmodtager i arbejde vil på en ene side bestå af sparede udgifter til udbetalte ydelser og på den anden side af øget skattebetaling mv., når personen begynder at arbejde. I beregning af de sparede overførsler ved overgang til beskæftigelse indgår følgende: Størrelsen af indkomstoverførslen Bortfald eller reduktion af boligsikringen Sparede udgifter til dele af ATP-indbetalingen for overførselsmodtagere (det offentlige betaler arbejdsgiverdelen af ATP-indbetalingen for overførselsmodtagere) I eksemplet, hvor en førtidspensionist kommer i fleksjob (eksempel 3), er arbejdsgiverens løntilskud indregnet som en overførselsindkomst, selvom den i praksis udbetales til arbejdsgiveren Det er i beregningen antaget, at der udbetales ca. 10 sygedagpengedage til de beskæftigede. Da det ligger inden for perioden, som betales af arbejdsgiveren, indgår de som del af overførselsudbetalingen fra det offentlige. I beregningen af den øgede skattebetaling mv. som følge af overgangen til beskæftigelse indgår følgende: Skatteindtægt som følge af lønindkomst, eventuelt modregnet skat betalt af overførselsindkomsten. Øgede forbrugsafgifter på grund af højere disponibel indkomst 2 Fremtidig beskatning af pensionsudbetalinger, da overgang til beskæftigelse medfører pensionsindbetaling, som sidenhen beskattes 3 2 Der er indregnet en gennemsnitlig forbrugsafgift på 25,4 pct. af den disponible indkomst efter huslejeudgifter. 3 Pensionen er forsimplet beskattet med den marginalskat som indgår i eksemplet. Det antages, at der indbetales 12 pct. af lønnen i pension.
11 Side 11 af 17 I eksemplet med efterlønsmodtageren, som kommer i beskæftigelse med skattenedslag (eksempel 4), er inkluderet en ekstra udgift, som følge af at alle 64-årige får et skattenedslag, også dem der ville arbejde uden skattenedslag (jf. boks 1). Antagelse om løn i beskæftigelse Det offentliges gevinst ved at få en ekstra i beskæftigelse vil blandt andet afhænge af, hvad personen kommer til at tjene og dermed af skatteindtægterne heraf. Beregningerne i tabel 2 vil derfor være påvirket af, hvilke lønninger som benyttes. Tabel A1 Oversigt over anvendte lønninger Kr. (2008-niveau) Årsløn (kr.) inkl. ATP, ekskl. pension Grundlag Grundscenariet Gennemsnitlig løn for alle beskæftigede Eksempel 1, Kontanthjælpsmodtager I beskæftigelse med lav indkomst Grundløn for en LOarbejder reduceret med 25 pct. Eksempel 2. Dagpengemodtager I deltidsbeskæftigelse med supplerende dagpenge Grundløn LO-arbejder reduceret til 60 pct. pga. deltidsbeskæftigelse Eksempel 3. Førtidspensionist I fleksjob Beregnet gennemsnitlig løn for fleksjobbere I fuldtidsbeskæftigelse Eksempel 4. Efterlønsmodtager I beskæftigelse med skattenedslag for 64-årige Grundløn for LO-arbejder Kilde. Finansministeriets Familietypemodel. I grundscenariet er anvendt en løn på kr. om året, hvilket omtrent svarer til gennemsnitslønnen for beskæftigede, jf. tabel A1. I regneeksemplerne er som udgangspunkt anvendt en løn på ca kr. om året, svarende til lønnen for en privat ansat LO-arbejder. Lønnen er herefter justeret i de enkelte eksempler. I det første eksempel, hvor en kontanthjælpsmodtager kommer i beskæftigelse med lav indkomst, er det antaget, at personen får en løn svarende til gennemsnitslønnen for en LO-arbejder reduceret med 25 pct. Det er valgt at nedjustere lønnen, så eksemplet kan belyse det offentliges gevinst ved at få en person med lav indkomst i arbejde. Dette skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige løn for en LOarbejder formentlig er højere, end hvad mange kontanthjælpsmodtagere kommer til at tjene, når de kommer i arbejde.
12 Side 12 af 17 I det andet eksempel, hvor en dagpengemodtager kommer i deltidsarbejde med supplerende dagpenge, benyttes lønnen for en LO-arbejder, reduceret så den svarer til 60 pct. beskæftigelse 4. I eksemplet vedrørende fleksjob er som i det første eksempel brugt en lavere løn. Der er i eksemplet benyttet en løn på kr., hvilket svarer til den årlige gennemsnitlige løn for fleksjobbere i fuldtidsbeskæftigelse 5. 4 Lønnen svarer ikke præcist til 60 pct. af de kr., da satsen for ATP-indbetaling ændres ved deltidsbeskæftigelse. 5 Udregnet på baggrund af data fra Finansministeriets Lovmodel for 2005 og fremskrevet med lønindeks for LO-arbejdere.
13 Side 13 af 17 Tabel A2. Grundscenarie En gennemsnits overførselsmodtager til ordinær beskæftigelse (enlig uden børn, lejebolig) Kr. (2008-niveau) Overførselsindkomst Beskæftigelse Forskel Lønindkomst (ekskl. ATP og arb.markedspension) Sygedagpenge arb.markedspension, brutto Bruttoløn Overførselsindkomst Boligstøtte Overførselsindkomst Kapitalindkomst (renteindtægter) Samlet indkomst Fagforeningskontingent A-kassekontingent Efterlønsbidrag arb.markedspension, netto Særlig pensionsopsparing Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat Disponibel indkomst før boligudgift Boligudgift for lejere Disponibel indkomst efter boligudgift Forbrugsafgifter Beskatning af fremtidige pensionsudbetalinger Offentligt regnskab Ydelser Skat Offentlig balance
14 Side 14 af 17 Tabel A.3 Eksempel 1. Fra kontanthjælp til beskæftigelse med lav løn (enlig uden børn, lejebolig) Kr. (2008-niveau) Kontanthjælp Beskæftigelse Forskel Lønindkomst (ekskl. ATP og arb.markedspension) Sygedagpenge arb.markedspension, brutto Bruttoløn Kontanthjælp / starthjælp Boligstøtte Overførselsindkomst Kapitalindkomst (renteindtægter) Samlet indkomst Fagforeningskontingent A-kassekontingent Efterlønsbidrag arb.markedspension, netto Særlig pensionsopsparing Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat Disponibel indkomst før boligudgift Boligudgift for lejere Disponibel indkomst efter boligudgift Forbrugsafgifter Beskatning af fremtidige pensionsudbetalinger Offentligt regnskab Ydelser Skat Offentlig balance
15 Side 15 af 17 Tabel A.4 Eksempel 2. Fra dagpenge til deltidsbeskæftigelse med supplerende dagpenge (enlig uden børn, lejebolig Kr. (2008-niveau) Dagpenge Deltidsbeskæftigelse (60 pct.) med supplerende dagpenge Forskel Lønindkomst (ekskl. ATP og arb.markedspension) Sygedagpenge arb.markedspension, brutto Bruttoløn A-dagpenge Boligstøtte Overførselsindkomst Kapitalindkomst (renteindtægter) Samlet indkomst Fagforeningskontingent A-kassekontingent Efterlønsbidrag arb.markedspension, netto Særlig pensionsopsparing Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat Disponibel indkomst før boligudgift Boligudgift for lejere Disponibel indkomst efter boligudgift Forbrugsafgifter Beskatning af fremtidige pensionsudbetalinger Offentligt regnskab Ydelser Skat Offentlig balance
16 Side 16 af 17 Tabel A.5 Eksempel 3. Fra førtidspension (ny ordning) til fleksjob (enlig uden børn, lejebolig) Kr. (2008-niveau) Førtidspension Fleksjob (2/3 løntilskud) Forskel Lønindkomst (ekskl. ATP og arb.markedspension) Sygedagpenge arb.markedspension, brutto Bruttoløn Social pension Boligstøtte Overførselsindkomst Kapitalindkomst (renteindtægter) Samlet indkomst Fagforeningskontingent A-kassekontingent Efterlønsbidrag arb.markedspension, netto Særlig pensionsopsparing Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat Disponibel indkomst før boligudgift Boligudgift for lejere Disponibel indkomst efter boligudgift Forbrugsafgifter Beskatning af fremtidige pensionsudbetalinger Offentligt regnskab Ydelser Skat Offentlig balance
17 Side 17 af 17 Tabel A.6 Eksempel 4. Fra efterløn til beskæftigelse med skattenedslag (enlig uden børn, lejebolig) Kr. (2008-niveau) Efterløn Beskæftigelse (skattenedslag) Forskel Lønindkomst (ekskl. ATP og arb.markedspension) Sygedagpenge arb.markedspension, brutto Bruttoløn A-dagpenge Boligstøtte Overførselsindkomst Kapitalindkomst (renteindtægter) Samlet indkomst Fagforeningskontingent A-kassekontingent Efterlønsbidrag arb.markedspension, netto Særlig pensionsopsparing Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat Indkomst før boligudgift Boligudgift for lejere Indkomst efter boligudgift, før efterlønspræmie og skattenedslag Beskatning af fremtidige pensionsudbetalinger Udgift til efterlønspræmie Udgift til skattenedslag Udgift af skattenedslag for beskæftigede som ville arbejde alligevel Forbrugsafgifter Offentligt regnskab Ydelser (samt efterlønspræmie) Skat (inkl. tab sfa. skattenedslag) Offentlig balance
Mere velfærd kræver mere arbejde
Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mere23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde
23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereØkonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereAnalyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey
Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 (Alm. del) af 14. august
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 2. september
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereAnalyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereJobgevinst på mindre end kr. om måneden
14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereBeskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8
Læs mereEffekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereTabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. januar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 11. oktober 2017
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016
Læs mereAnalyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015
Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs mereDe kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister
10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet
Læs mereSkattenedslag til 64 årige i arbejde
Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereBeskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen
Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereAnalyse 29. august 2012
29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereSamfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender
Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereLavere skat på arbejdsindkomst
Lavere skat på arbejdsindkomst Februar 2003 Lavere skat på arbejdsindkomst, februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mere