KLIMATILPASNING Klimahandleplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLIMATILPASNING Klimahandleplaner"

Transkript

1 KLIMATILPASNING Klimahandleplaner KLIMATILPASNINGSPLAN 2016

2 Læsevejledning Struer Kommunes klimatilpasningsplan består af 2 dele, et kommuneplantillæg og en klimahandleplan. Kommuneplantillægget indeholder retningslinjer og redegørelse i henhold til vejledningen fra Naturstyrelsen om hvad en klimatilpasningsplan skal indeholde. Derudover er der en kort vejledning til, hvordan man som borger kan klimatilpasse sit hus i forhold til overfladevand. Samtidig er der en kort beskrivelse af, hvordan ansvarsfordelingen er i forhold til overfladevand i dag. Bagerst i kommuneplantillægget findes en klimaordbog, med de begreber der er centrale i klimaplanlægningen. Klimahandleplanen indeholder beskrivelse af syv handleplaner, der skal udarbejdes før der er klarhed over, hvornår Struer Kommune kan være klimasikret. Klimahandleplanerne kommer derfor til at beskrive hvad Struer Kommune, Struer Forsyning, borgere erhvervslivet og andre interessenter skal gøre, for at være sikret mod klimaændringerne de kommende 50 år. Alle syv handleplaner beskrives, men kun de seks af planerne udarbejdes i første omgang. Den sidste af handleplanerne udarbejdes ikke i denne omgang, da det vurderes at de andre handleplaner har 1. prioritet.

3 Indledning Struer Kommune har valgt, at der som en del af klimatilpasningsplanen skal udarbejdes en række handleplaner. Formålet med handleplanerne er at sætte fokus på en række temaer, der er geografiske eller emnebåret. Gennem handleplanerne skal der udarbejdes detaljerede planer for, hvordan og hvornår klimasikringen skal foregå. Når en aktivitet nævnes i de kommende klimahandlingsplaner kan tidshorisonten til implementering godt være år. Gennem planerne er der mulighed for at skabe overblik og kunne prioritere de projekter, der skal gennemføres for at sikre Struer Kommune mod de fremtidige klimaændringer. Klimahandleplan 0 skal sikre, at der er klarhed over snitflader mellem handleplanerne og samle op på, hvilke tværgående data og analyser der er behov for. Der skal ligge en beskrivelse af, hvilke data der er behov for, og hvem der er ansvarlig for tilvejebringelsen af disse data, herunder økonomi. Hovedmålet med denne plan er at sætte rammerne for udarbejdelsen af de seks egentlige klimahandleplaner og rammerne for samarbejdet mellem Struer Kommune, Struer Forsyning og eksterne parter. De seks egentlige klimahandleplaner beskriver hver deres geografi eller emne. Den enkelte klimahandleplan er et katalog over, hvilke tiltag der skal udføres inden for området. Samtidig er der et overslag over de ressourcer, der skal anvendes for at implementere planen. Der vil alene være regnet på ressourcebehovet for Struer Kommune og Struer Forsyning. 3

4 KOORDINERING OG OPSTART HANDLEPLAN 0 Formålet med handleplan 0 er: at sikre enighed om de grundlæggende projektledelsesmæssige forhold, interessentinddragelse, samarbejde mellem rådgiver og kommune, tidsplan, arbejdsform, succeskriterier, output mv at identificere synergier mellem de seks handleplaner og det øvrige arbejde i kommune/ forsyning, ved eksempelvis at identificere muligheder for samskabelse af data, øvrige finansieringskilder til de nødvendige analyser mv at optimere tids- og procesplanen, så det bl.a. sikres, at ovennævnte synergier kan udnyttes aktivt, fordi der tages højde for grænseflader og bindinger At etablere en skabelon, der kan bruges til at udarbejde de øvrige seks klimahandleplaner efter. Skabelonerne benytter projektplatform Octopro Forventet datagrundlag og analyser Indhentning af baggrundskort, eksisterende beregninger og analyser, kortgrundlag, plangrundlag samt opsætning af systematisk visning og behandling af data på tværs af handleplanerne Screening af datagrundlag i handleplan 1-6, med henblik på at identificere mulige synergier på tværs af handleplanerne og til kommunens øvrige arbejde (med mulighed for (sam-) finansiering), samt iværksætte evt. dataindsamling Sikring af de data der skal bruges i flere klimahandleplaner eller har en lang periode for at give statistisk sikkerhed igangsættes hurtigst muligt Forventet indhold i handleplanen Opstart af samarbejde mellem Struer Kommune og rådgiver (vidensopbygning, udnyttelse af lokal viden) Procesforløb for H1-H6 (hvad der skal laves, hvem skal involveres, hvornår skal de involveres) Hvordan involveres nøglespillere som forsyningen, borgere, beredskabet mv. rettidigt og konstruktivt Ansvarsfordeling i handlingerne, der udpeges Handleplanernes mål og form (hvordan sikres operationalitet i det videre arbejde?) Udarbejdelse af fælles metode til visning af risikobillede før og efter Fastlæggelse af serviceniveau (diskussionen indledes på tværs af de 6 handleplaner i stedet for at iværksætte en politisk proces forud for hver enkelt handleplan) Igangsættelse af indhentning af dataserier der skal bruges i flere klimahandleplaner 4

5 STRUER BYMIDTE HANDLEPLAN 1 I denne handleplan er der fokus på at udføre de nødvendige analyser, og samle de nødvendige data fra vandløb, dræn, rørledninger og vurderinger der skal til for at nå frem til et samlet overblik for klimatilpasningen af Struer Bymidte. Heri ligger også en prioritering af de nødvendige handlinger. Det forudsættes, at en del af det grundlæggende procesarbejde omkring bl.a. interessenter mv. er foretaget i forbindelse med handleplan 0. Forventet datagrundlag og analyser Indhentning af oplysninger (kloaksystemets tilstand, evt. udfordringer med serviceniveau, miljømål, planlagte tiltag) Indhentning og evaluering af eksisterende hydrauliske modeller og terrænanalyser, herunder sikre data fra vandløb, både offentlige og private Status-beregninger på typiske klimascenarier og fastlæggelse af nedbørsmængder som skal håndteres og fra byen ud i fjorden Fastlæggelse af typiske og kritiske klimascenarier med et samspil af stormflod, nedbør i byen og nedbør i baglandet Sammenhæng med klimasikringen i projekt By og Havn Forventet indhold i handleplanen Beskrivelse af risikobilledet Udvikling af et samlet overblik for klimasikring af Struer by o Fastlæggelse af placeringen af sikringslinje og sikringsniveau o Fastlæggelse af krav til robusthed uden for sikringslinjen Delprojekter for Struer by, hvortil der knyttes en række handlinger til hver enkelt o Samspil mellem løsninger/delprojekter og forslag til prioritering, tidsplan og ansvarsfordeling o Indledende anlægsoverslag og diskussion af finansieringsmuligheder Fastlæggelse af vandveje fra fjorden ind i byen 5

6 SOMMERHUSOMRÅDER HANDLEPLAN 2 I handleplanen fokuseres på en screening og multikriterieanalyse af kommunens lavtliggende sommerhusområder med henblik på at udpege en retning for den videre udvikling og beskyttelse af sommerhusområderne. Der laves overordnede beskrivelser af forskellige typer af løsninger, hvortil der knyttes nogle erfaringstal. Til belysning af turistmæssige synergier forudsættes, at der etableres samarbejde med Stuer Turistforening med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger om turismepotentialet. Forventet datagrundlag og analyser Indhentning af plangrundlag lokalplaner, spildevandsplan Multikriterieanalyse af alle relevante sommerhusområder Trusselsbilledet (stormflod, grundvand, skybrud) Omkostninger ved afhjælpning (vurderes på baggrund af erfaringstal for forskellige principløsninger) Vurdering af lokalplaner Overordnet cost-benefit analyse for områderne (skadesomfang, økonomi til afværgeforanstaltninger, grundværdier mv.) Vurdering af sandsynligheden for at problemer i det givne område kan afhjælpes tilfredsstillende Anbefalinger til det videre arbejde, herunder kommunikationsplan, interessentinddragelse, hvordan involveres borger og forsyningen Indhentning af økonomiske oplysninger om erstatninger og grundværdier Analyse af vand fra oven, fra neden og udefra: grundvand (indhentning af jordbundsoplysninger og analyse af eksisterende geotekniske boringer), havvand (havstigninger og stormfloder), skybrud herunder kendskab til vandløb, dræn og rørlægninger Indhentning af oplysninger fra forsyningen GIS-baseret analyse af trusselsbilledet i de enkelte sommerhusområder Forventet indhold i handleplanen Udarbejdelse af strategi for vandhåndtering i sommerhusområder med udgangspunkt i et pilotområde Beskrivelse af mulige løsningsmodeller for de tre kilder til oversvømmelse, herunder ansvarsfordeling (juridisk og politisk spørgsmål), relateret til handleplan 6, samt foreslået proces, myndighedsbehandling, lokalplaner mv 6

7 INFRASTRUKTUR HANDLEPLAN 3 Handleplan 3 har fokus på belysning af risikoen for alvorlige skader på/afbrydelser i infrastrukturen i Struer Kommune i tilfælde af en ekstremhændelse, samt muligheden for at afhjælpe denne risiko midlertidigt (beredskabet) eller permanent. Handleplanen udarbejdes i tæt dialog med Beredskabet, Banestyrelsen og Vejdirektoratet og andre ejere af infrastruktur af betydning for samfundet. Forventet datagrundlag og analyser Opdateret kort over udbredelse af stormfloder og oversvømmelser ved store nedbørshændelser samt gentagelsesperioder Overblik over infrastrukturen og kritiske steder Analyse af hvor der er risiko for oversvømmelse af infrastruktur Fokus på eksisteren vandløb, dræn og rørlægninger og deres betydning Forventet indhold i handleplanen Risikobilledet o Hvad er risikoen ved ikke at gøre noget, gentagelsesperioder, konsekvenser o Udpegning af kritiske steder (i dialog med Beredskabet) o Teknisk vurdering af risiko for skader på veje samt konsekvenser heraf (opblødning af bærelaget etc.) Indsatser: Vurdering af behov for afværgeforanstaltninger samt opstilling af alternativer o Midlertidige eller permanente tiltag o Dialog med beredskabet om hvad/ hvor meget de kan sikre, samt om brugen af mobile dæmninger og lignende løsninger o Afværge af vand på veje, hvor og hvordan (overordnet) (vejafvanding) o Prioritering i hvilken rækkefølge skal der sættes ind/prioriteres o Analyse af samspil med øvrige planlagte investeringer 7

8 BEBYGGELSER I DET ÅBNE LAND HANDLEPLAN 4 Fokuspunkter og forudsætning Handleplan 4 skal forbedre risikovurderingen for oversvømmelser i det åbne land. Således skal handleplanen give et overblik over, hvor i det åbne land bebyggelser er i risiko for skadesvoldende oversvømmelser, både fra byens vand (kloakerede områder), grundvand og overfladisk afstrømning fra marker mv. Screeningen skal give et indspark til, hvor indsatsen i spildevandsplanen eksempelvis bør fokuseres. Derudover skal der i regi af handleplanen formuleres en administrationspraksis for uvedkommende vand i det åbne land, hvilket vil ske på baggrund af den juridiske redegørelse, som Struer Kommune tidligere har fået udarbejdet. o Principiel afklaring af løsningsmuligheder for højt prioriterede udsatte områder i det åbne land (eksempelvis håndteres spildevand i spildevandsplan, som medfinansieringsprojekt, af privat lodsejer, i samarbejde med naturprojekt osv.) o Administrationspraksis for håndtering af uvedkommende vand (formuleres i tæt dialog med forsyningen og på baggrund af juridisk redegørelse) o Ansvar og forventninger til de forskellige interessenter - kommune, forsyning, borgeren, landmanden mv. o Inddragelse af relevante interessenter og berørte borgere Forventet datagrundlag Screeningskort der viser risiko og oversvømmelser fra grundvand, overfladevand, byens vand i det åbne land. Lokal viden indhentes med henblik på identificering af lokaliteter Juridisk redegørelse vedr. uvedkommende vand Indhentning af oplysninger om vandløb, dræn, rørlægninger Forventet indhold i handleplanerne Risikobilledet o Screening af oversvømmelsesrisiko i bebyggede områder i det åbne land, med fokus på byernes vand, overfladevand og grundvand. Screeningen kvalificeres ved indhentning af oplysninger fra bl.a. forsyning og beredskab Indsatsmuligheder Kloakerede områder uden for Struer by 8

9 DET ÅBNE LAND HANDLEPLAN 5 I handleplanen er der særligt fokus på håndtering af oversvømmelser langs vandløbene i det åbne land. Der ses desuden på samspil med havvandstand. Efter risikokortlægningen er udarbejdet, har Struer Kommune digitaliseret informationer om de offentlige vandløb, hvilket er en forudsætning for at arbejde med vandløbene i forbindelse med klimatilpasning. Der findes ingen informationer om de private vandløbsstrækninger. Derfor forudsættes, at der fra Struer Kommune kan indhentes overblik over kendte problemområder med oversvømmelse fra vandløb, herunder private vandløbsstrækninger, der ikke er digitaliseret. Det forudsættes ligeledes, at de offentlige vandløb er opmålt og regulativerne er gennemgået. Forventet datagrundlag Beregning af karakteristiske afstrømninger (Struer har ingen målestationer i vandløbene) og vurdering af datas validitet Udtræk af oplandet og strømningsveje for alle offentlige og målsatte private vandløb i Struer Kommune Kortlægning af oversvømmelse fra det naturlige opland langs de offentlige vandløb i dag og i 2050 ved lav og højvande i havet ved forskellige afstrømningssituationer Analyse af de offentlige vandløbs robusthed over for erosion (referencesituation) Forventet indhold i handlingsplanen Vurdering af oversvømmelsesrisici fra offentlige vandløb i forhold til blandt andet landbrugsinteresser, beskyttede naturtyper og bebyggelse o Samstilling af oversvømmelseskortlægning og kort over arealanvendelse og beskyttet natur til udpegning af vandløbssystemer med problemer med oversvømmelser i dag og i fremtiden Identificering af løsningsmuligheder (f.eks. etablering af vådområder, fornyelse af udledningstilladelser, administrationspraksis for udledninger, regulering af vandløb) o Beskrivelse af løsningsforslag (fordele, ulemper, erfaringstal for økonomi, konsekvenser, sikringsgrad) o Vurdering og prioritering af løsningsmuligheder i dialog med kommune og forsyning i de enkelte problemområder/typer af problemområder, samt herudfra udpegning af konkrete handlinger i det videre forløb 9

10 KYSTBESKYTTELSE OG PUMPELAG HANDLEPLAN 6 I handleplanen sættes fokus på at afdække mulighederne for den fremtidige kystbeskyttelse i Struer Kommune. Det gøres bl.a. ved at beskrive alternative strategier og muligheder med henblik på at identificere mulige retninger for den fremtidige kystbeskyttelse. Ansvarsfordelingen mellem de forskellige interessenter (kommune, forsyning, borger, stat mv.) analyseres, og alternative muligheder for organisering og finansiering af kystbeskyttelsen identificeres. Der arbejdes med processuelle værktøjer som eksempelvis interessentmøder og politisk temadag. Handleplanen er i karakter mere overordnet og strategisk end de øvrige handleplaner, som i højere grad udstikker konkrete handlinger. Det bemærkes, at der er en væsentlig snitflade til de øvrige handleplaner, hvorfor det vil være relevant at starte handleplanen op i forbindelse med opstart af størstedelen af de øvrige handleplaner. Forventet datagrundlag og analyser Foranalyse af private pumpelag (hvor mange, hvor velfungerende, hvor mangler de?) Sammenstilling af eksisterende offentlige og private pumpelag og risiko for oversvømmelser. Med henblik på identificering af risikoområder, i forhold til vedligehold og betydning for andre end ejer. Forventet indhold i handlingsplanen Afdækning af kystbeskyttelse i nærliggende kommuner hvilke rammebetingelser har Struer Kommune, hvordan håndteres det? Risiko og tidsplan/prioritering vurdering af, hvornår der bliver et indsatsbehov i forskellige dele af kommunen (i relation til økonomiske konsekvenser) Afdækning af fordele og ulemper ved forskellige strategier til kystbeskyttelse Ansvarsfordeling og juridiske rammer: afdækning af hvem der må og kan gøre hvad (borger, kommune, stat, forsyning) Identificering af anbefalet fremgangsmåde i forskellige typer af områder (store ubeboede, mellemstore, små lokalsamfund) samt forberedelse af beslutningsgrundlag til en strategi for Struer Kommune 10

11 Tidsplan For at sikre den bedste udførelse af klimahandlingsplanerne, er der udarbejdet en foreløbig tidsplan for hvornår de enkelte klimahandleplaner udarbejdes. At en klimahandlingsplan vedtages, betyder ikke nødvendigvis at der sker handling, det er derimod et udtryk for at der så er foretaget en prioritering af de forskellige tiltag og en plan for hvornår de forskellige elementer i planen evt. kan udføres. På sigt vil der derfor ske en prioritering af projekter i klimahandlingsplanerne, når alle klimahandlingsplanerne er vedtaget Koordinering og opstart X 1 Struer Bymidte X 2 Sommerhusområder X 3 Infrastruktur X 4 Bebyggelser i det åbne land 5 Det åbne land X 6 Kystbeskyttelse og pumpelag X X 11

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2

Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2 Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2 Natur og Miljøkonferencen, d. 27. maj 2019 Katja Litzia Henschel, Hillerød Kommune Helena Åström, Orbicon A/S Baggrund hvorfor opstod behovet? Kommuneplan

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur Baggrund Januar 2017: Stormflod fra Østersøen (Assens

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel [email protected]

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel [email protected] Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Randers Fjord. Tab af areal til vandet værditab eller værditilvækst

Randers Fjord. Tab af areal til vandet værditab eller værditilvækst Randers Fjord. Tab af areal til vandet værditab eller værditilvækst Samarbejde mellem Randers og Norddjurs Kommune 17. marts 2016 Partnere og interessenter Randers og Norddjurs Kommune er partnere Der

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel [email protected] Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger

Læs mere

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S 2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING

ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING Stevns Kommune Torsdag den 3. april 2014 By, Kultur og Miljø VAND OG KLIMATILPASNING Hvordan har vi grebet opgaven an i Roskilde Kommune? Hvilke

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN [email protected] LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel [email protected] 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Klimatilpasning. Louise Grøndahl

Klimatilpasning. Louise Grøndahl Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept

Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL Rebild Kommune ønsker et vejledningsgrundlag for klimasikring i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan. Vejledningen

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Klimaudfordringer som følge af ekstremregn

Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Politikertopmøde om klimatilpasning Skanderborg, 4. maj 2018 Rolf Johnsen, Region Midtjylland Rasmus Rønde Møller, hydrogeolog, Horsens Kommune Drivhuseffekten

Læs mere