Kvalitetsrapport

Transkript

1 Kvalitetsrapport Kommunes Skolevæsen

2 Indhold INDLEDNING... 5 SKOLESTRUKTUR I EGEDAL KOMMUNE... 6 INKLUSIONSSTRATEGI... 7 Den inkluderende skole... 8 Kompetenceudvikling... 8 Læsekompetencecenter... 9 LP model... 9 Tilbageførsel af ressourcer... 9 MEDIELÆRINGSSTRATEGI LÆSEKOMPETENCEPLAN SKOLERNES BUDGET Tildelingsmodel Totalrammestyring RESULTATER Bundne prøvefag, kommune Dansk, kommune Matematik, kommune Bundne prøvefag, skolerne Dansk, skolerne Matematik, skolerne Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference, skolerne Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference (3-års periode), skolerne Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse kommune Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse skoler

3 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, kommune Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, skolerne Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, kommune Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommune Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, kommune Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, kommune Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, kommune Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, kommune Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, (bopælskommune) Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning OPSAMLENDE VURDERING AF NIVEAUET I SKOLEVÆSENET

4 Indledning I forbindelse med folkeskolereformen er der udkommet ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporten, bekendtgørelse nr. 698 af 23/06/2014. Byrådet vedtog på møde den 27. august 2014, at kvalitetsrapporten for Kommune skal indeholde de oplysninger, der er opregnet i bekendtgørelsen og valgte at undlade at stille krav om yderligere oplysninger. Bekendtgørelsen træder i kraft fra den 1. august Kvalitetsrapporten bliver fremover toårig og skal vedtages af byrådet senest den 31. marts i lige kalenderår. Der skal ekstraordinært udarbejdes kvalitetsrapport i skoleåret 2014/15 med vedtagelse senest 31. marts Det statistiske materiale i kvalitetsrapporten hentes i Undervisningsministeriets ledelsesinformation system. Informationerne om elevernes trivsel, bliver først tilgængelige i foråret 2015 og indgår således ikke i denne kvalitetsrapport. Det er en intention med folkeskolereformen, at fokus skal flyttes fra processer og timetælleri og hen mod elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Den nye kvalitetsrapport understøtter denne intention ved, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Der er ryddet ud i alle de mange input og aktivitetsindikatorer, som indgik i den gamle kvalitetsrapport. Formålet med den nye kvalitetsrapport er, at den understøtter, at rapporten kan bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen. 5

5 Skolestruktur I Kommune Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 28. august 2013 at indføre en ny skolestruktur i Kommune, der reducerer antallet af skoledistrikter til fire med undervisning i 12 afdelinger. Distriktsskole Afdeling Afdeling Afdeling Afdeling Ølstykke Hampelandskolen Maglehøjskolen Toftehøjskolen 10. kl. center Stenløse Bækkegårdsskolen Lærkeskolen Stengårdsskolen Veksø skole Ganløse Ganløse Skole Slagslunde Skole Smørum Balsmoseskolen Boesagerskolen Søagerskolen Den nye struktur trådte i kraft 1. august 2014 og har til formål at frigive økonomiske ressourcer til at kvalitetsudvikle den lokale folkeskole i de nye distrikter. På hver af de fire distriktsskoler er der valgt en skolebestyrelse, der tiltrådte den 1. august 2014, med forældre, elever og medarbejdere, der i tæt samarbejde med lokale forældreråd og skoleledelsen kan beslutte individuelle løsninger for de skoler, der ligger i distriktet. Hvert skoledistrikt har én skoleledelse med en overordnet leder og daglige ledere ude på hver enkelt skole, der sikrer, at der altid er en faglig og pædagogisk ledelse lokalt, hvor børnene og medarbejderne opholder sig. Efterfølgende har Byrådet den 20. juni 2014 godkendt en ny styrelsesvedtægt, der beskriver indhold og struktur i Kommunes skoler. Læs styrelsesvedtægten på Kommunes hjemmeside. 6

6 Inklusionsstrategi Center for Skole og Dagtilbud har i samarbejde med Center for Social Service udarbejdet en inklusionsstrategi for børne / ungeområdet i Kommune. Inklusionsstrategien blev vedtaget i Byrådet den 27. august Inklusion handler om gode fællesskaber, der rummer forskellighed og mangfoldighed i kraft af de mennesker, der udgør fællesskabet ligegyldigt hvilket behov, vi har. Fællesskaber gavner det enkelte menneske, og det beriger fællesskabet som helhed. At arbejde inkluderende er ikke nyt. Fagpersoner på tværs i Kommune arbejder allerede med inklusion. Det nye er det fokus og den gennemslagskraft, vi ønsker at give dette arbejde: Det skal være tydeligt for enhver, at vi tager arbejdet med inklusion alvorligt, og vi vil arbejde for, at det inkluderende menneskesyn er tydeligt i vores professionelle adfærd og i vores kommunikation med borgerne. Inklusion er et fælles anliggende, så vi må arbejde sammen for at få inklusion til at lykkes. Den fælles tilgang til inklusion er bærende for arbejdet med børn og unge. Strategien skal tydeliggøre for professionelle og forældre i dagtilbud, skoler, fritidstilbud og i Center for Social Service, at inklusion giver positiv værdi for alle. Det er derfor ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal inkludere børn og unge med særligt behov, men i høj grad om, hvordan vi skal løse denne opgave. Den fælles inklusionsstrategi skaber mulighed for, at børn og unge (0 18 år) med særlige behov som udgangspunkt kan blive længst muligt i almenmiljøet/ lokalmiljøet. Det handler således om inklusion på alle niveauer. Formålet med visionen er at skabe en fælles retning for arbejdet med inklusion. Visionen er et pejlemærke for udviklingen af inklusion i Kommune. Vores vision: I Kommune møder vi alle børn og unge med blik for den enkeltes ressourcer, udfordringer og fremtidsmuligheder. Børn og unge sikres en god barndom med omsorg, tryghed, trivsel, læring og udfordringer. børn skal have lige mulighed for at udvikle og udfolde sig. Vi giver plads til mangfoldighed, og vi udfordrer fællesskabet til at favne forskellighed. Vi ser fællesskaber som en forudsætning for livskvalitet. Vi er tydelige omkring vores inkluderende menneskesyn i vores adfærd og kommunikation. Vi arbejder aktivt for at skabe berigende fællesskaber for alle børn og unge. Læs inklusionsstrategien på Kommunes hjemmeside. 7

7 Den inkluderende skole Der skal fortsat sættes fokus på at udvikle den inkluderende skole. Dette fokus holdes i et tæt samarbejde mellem Center for Social Service og Center for Skole og Dagtilbud. Inklusionsindsatsen indebærer ambitionen om, at et stigende antal børn og unge inkluderes i de almene fællesskaber. Børn og unge kan have behov for særlig indsats af mange forskellige grunde. De særlige behov kan blandt andet have sit afsæt i vanskeligheder med at indlære, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, nedsat fysisk funktionsevne eller høj begavelse og særlige talenter. Skolerne skal fortsætte med deres arbejde med at skabe fællesskaber, der kan inkludere alle børn uanset deres særlige behov. Center for Skole og Dagtilbud vil derfor også fremadrettet vægte videreudviklingen af den faglige kvalitet. Der skal blandt andet ske en kompetenceudvikling af lærerne. Kompetenceudvikling Center for Skole og Dagtilbud har derfor iværksat en omfattende kompetenceudvikling på skoleområdet i skoleårene 2014/15 og 2015/16. Det overordnede formål er at sikre optimale betingelser for alle børns læring og trivsel i en inkluderende folkeskole. Kompetenceudviklingen kommer til at foregå i en periode på 2 år hvor alle medarbejdere uddannes i bølger. Den løbende udrulning af forløbet skal sikre, at skolerne ikke drænes for medarbejdere i bestemte perioder og at viden og læring forankres i den daglige praksis og kultur over en længere periode. Kompetenceudviklingen kommer til at foregå i 3 spor. Et spor for alle medarbejdere, et spor for ca. 64 udvalgte medarbejdere og et ledelsesspor. Medarbejdersporet: Kompetenceudviklingsforløbet sker i en vekselvirkning mellem undervisning og praksisudvikling. Undervisningen lægger op til konkrete aktiviteter, som løbende skal sikre en effektiv, praksisnær og engagerende platform for deltagernes læring og medvirken til at praksisudvikling og kompetenceudvikling kobles tæt sammen. Mellem undervisningsgangene skal deltagerne på besøg i hinandens praksis. Her skal de arbejde systematisk med observation, pædagogisk analyse, aktionslæring og kollegial vejledning. PD-modul i pædagogisk psykologi for udvalgte medarbejdere: Som supplement til ovenstående forløb tilbydes et PD-modul, i Pædagogisk psykologi til 64 udvalgte medarbejdere. Målet er at styrke skolens læringskultur ved at kompetenceudvikle medarbejderne yderligere. Forløbet bygger videre på forløbet for alle medarbejdere. Ledersporet: For at forankre medarbejdernes læreprocesser i skolernes kultur tilrettelægges et kompetenceudviklingsforløb for lederne. Senere års forskning i kompetence- og skoleudvikling understreger, at ledelse og aftagerkonteksten har stor betydning for om ny viden kommer i spil i skolen. Uddannelsesforløbet er udviklet i samarbejde med UCC, der står for uddannelsen. Kommune har fået bevilget 2,5 millioner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål til at gennemføre uddannelsen af alle medarbejdere. 8

8 Læsekompetencecenter I Kommune er der oprettet et læsekompetencecenter, der skal sikre, at elever, med svære læse- og skrivevanskeligheder, på lang sigt bevarer skolegang i deres egen klasse. Dette sikres ved, at denne gruppe elever tilbydes et 8 ugers kursus på læsekompetencecenteret, eller at lærerne på læsekompetencecenteret medvirker til at opgradere lærerne i almenskolen. LP model Kommune har besluttet, at alle folkeskolerne skal arbejde med LP model fra skoleåret 2010/11. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, hvor resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. LP-modellen har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. LP-modellen skal anvendes systematisk over tid. Der lægges vægt på, at lærerne skal have fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne, og sammen med dette også se kritisk på egen undervisning og klasseledelse. Tilbageførsel af ressourcer I forbindelse med inklusionsarbejdet er der truffet politisk beslutning om tilbageførsel af midler til normalområdet i skoleåret. Samlet er der tilført normalundervisningen 23 mill. kr. over en femårig periode. 9

9 Medielæringsstrategi I september 2012 har Familie- og Skoleudvalg godkendt Medielæringsstrategi for 0-18 års området udarbejdet af Center for Skole og Dagtilbud. Medielæringsstrategien skal være med til at sikre, at børn og unge i dagtilbud og folkeskole møder et læringsmiljø, der kan sikre deres læring. Medielæringsstrategien tager afsæt i, at det samfund vi lever i, ikke længere er statisk og genkendeligt, men er omskifteligt og komplekst, og at vores børn og unge skal møde de udfordringer og forandringer, der er i en globaliseret verden, på bedst mulig måde. Strategien lægger op til en til en model, hvor alle elever i folkeskolen i Kommune har en mobil enhed. Dagtilbud i Kommune har x antal mobile enheder til børnene. Der er udarbejdet en implementeringsplan for medielæringsstrategien, der tager hensyn til økonomi og pædagogik. Kommunes medielæringsstrategi er banebrydende, da planen rummer både dagtilbud og folkeskole. I strategien er der fokus på at sikre den røde tråd fra dagpleje/dagtilbud til afslutningen af folkeskolen, med et særligt fokus på overgangen fra dagtilbud til folkeskole. Læs mediestrategien på Kommunes hjemmeside. 10

10 Læsekompetenceplan Skoleudvalg og Familieudvalg har i efteråret 2012 godkendt Læsekompetenceplan for 0-18 år. Læsekompetenceplan for 0-18 år udstikker den overordnede ramme for arbejdet med børn og unges sprog-, læse- og skriveudvikling i kommunen. Institutionerne og skolerne udarbejder på baggrund af Læsekompetenceplan for 0-18 år egen lokal handleplan, som lægges på skolens hjemmeside. Hovedsigtet med Læsekompetenceplan for 0-18 år er, at alle voksne omkring et barn kender til, hvordan der kan arbejdes med sprog, læsning og skrivning på måder, der fremmer børn og unges sprogforståelse, læseskrivetilegnelse og læring. I fokus er også at skabe en fælles indgang til arbejdet med sprog og læsning blandt de professionelle. Der har været forsket meget i området de senere år, og læsepolitikken og de underliggende handleplaner er baseret på kendte forskningsresultater, hvilket er med til at sikre de professionelle voksne målrettet gør det, man ved virker. 11

11 Skolernes budget Tildelingsmodel Den klassetal - baserede tildelingsmodel er et værktøj til at tildele lønbudget til skolerne. Modellen er baseret på, at på årgang tildeles klasserne 25 lektioner om ugen, på årgang tildeles klasserne ressourcer svarende til Undervisningsministeriet maksimum timetal pr. klasse i skoleåret Herudover fordeles den resterende del af budgettet til hold/deletimer, specialundervisningstimer, vikartimer, timer til specialklasser og timer til dansk som andetsprog. Hver skole får i modellen beregnet et stillingsantal. Stillingsantallet omsættes herefter til et lønbudget på baggrund af den fastsatte gennemsnitsløn for hver skole. Det er således lønbudgettet (og ikke antallet af stillinger) skolerne kan disponere over. Budget til materiale- og aktivitetsudgifter er fordelt efter elevtal. Ved budgettildeling er elever i klasse vægtet med 1,0 og elever i klasse er vægtet med 1,6. Desuden tildeles midler til skolesekretærer, SFO-ledere, uddannelse, IT, inventar. Udenfor tildeles rammen midler til rengøring, grunde og bygninger, vedligeholdelse af udenoms arealer, skatter og afgifter, el, varme, vand og vandafledningsafgift samt renovation og uddelegeret del af indvendig vedligehold tildelt efter objektive kriterier. Totalrammestyring Kommune anvender totalrammestyring. Totalrammestyringen betyder, at den enkelte leder, inden for visse rammer, stilles frit med hensyn til sammensætningen af forbrug mellem løn og drift. Hensigten er, at lederne af enhederne får et så stort handlerum som muligt med ansvar for eget personale, faglig kvalitet, økonomi, udvikling og opfyldelse af centrale mål og fælles politikker. Totalrammestyring giver lederne et øget handlerum i forhold til økonomien, og har derfor også indflydelse på lederens øvrige ansvarsområder. Det giver en række nye muligheder for, at lederen selv kan beslutte, hvordan midlerne skal bruges - for eksempel at penge, der spares på en midlertidig vakance, bruges til et seminar for medarbejderne. 12

12 Resultater Bundne prøvefag, kommune Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Klassetrin: Institution: Normalklasser fuldt årgangsopdelte, Normalklasser ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 13

13 Dansk, kommune Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 14

14 Matematik, kommune Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Institutionstype : Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 15

15 Bundne prøvefag, skolerne Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2013/2014 Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Institution: Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 16

16 Dansk, skolerne Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2013/2014 Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 17

17 Matematik, skolerne Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse skolerne Skoleår: 2013/2014 Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 18

18 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference, skolerne Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2011/ / /2010 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Balsmoseskolen 7,7 7,3 0,4 6,4 6,6-0,2 7,2 7,2 0,0 Boesagerskolen 7,2 7,3-0,1 7,3 6,9 0,4 6,9 6,7 0,2 Bækkegårdsskolen 6,6 6,6 0,0 6,5 6,5 0,0 7,2 6,8 0,4 Ganløse Skole 6,7 7,3-0,6* 7,5 7,2 0,3 7,4 7,2 0,2 Hampelandskolen 7,3 6,9 0,4 6,0 6,0 0,0 5,8 6,1-0,3 Lærkeskolen 8,0 7,1 0,9* Lærkeskolen 6,6 6,7-0,1 7,0 6,8 0,2 Stenløse Maglehøjskolen 6,1 6,3-0,2 6,9 6,8 0,1 7,2 7,0 0,2 Stengårdsskolen 6,1 6,1 0,0 5,3 5,8-0,5 6,3 6,3 0,0 Søagerskolen 7,6 7,3 0,3 7,0 6,8 0,2 7,1 7,1 0,0 Toftehøjskolen 5,6 6,0-0,4 6,5 6,6-0,1 6,3 6,4-0,1 Forskel Afgrænsninger i tabellen Skoleår:2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Prøveform: Bundne prøvefag Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 19

19 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference (3-års periode), skolerne Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Skole Skoleår 2010/ /2013 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Balsmoseskolen 7,4 7,1 0,3* Boesagerskolen 7,3 7,2 0,1 Bækkegårdsskolen 6,8 6,5 0,3 Ganløse Skole 7,1 7,4-0,3 Hampelandskolen 6,8 6,4 0,4 Lærkeskolen 7,3 6,8 0,5 Maglehøjskolen 6,8 6,8 0,0 Stengårdsskolen 6,2 6,2 0,0 Søagerskolen 7,3 7,2 0,1 Toftehøjskolen 6,2 6,3-0,1 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2010/ /2013 Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 20

20 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse kommune Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: 9. klasse Institution: Note 1: Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, får beregnet et karaktergennemsnit. Note 2: Andelen er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 21

21 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse skoler Skoleår: 2013/2014 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: 9. klasse Institution: Note 1: Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, får beregnet et karaktergennemsnit. Note 2: Andelen er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 22

22 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet År: 2011, 2012, 2013 Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 23

23 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, kommune År: 2011, 2012, 2013 Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 24

24 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, skolerne År: 2013 Fra-Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 25

25 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet År: 2010, 2011, 2012 Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 26

26 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, kommune År: 2010, 2011, 2012 Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 27

27 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole År: 2012 Fra-Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Note 1: Andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 28

28 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommune Årgang: 2010, 2011, 2012 Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 29

29 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, kommune Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 30

30 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, kommune Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 31

31 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, kommune Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 32

32 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, kommune Skoleår: 2013/2014 Institutionstype: Klassetrin: Fag: Institution: Folkeskoler 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 33

33 34

34 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole Skoleår: 2013/2014 Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 35

35 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Institution: Kommune (bopæl): Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 36

36 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, (bopælskommune) Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Institution: Kommune (bopæl): Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 37

37 Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning År Afgørelser Antal klagesager Medhold Kommune Medhold borger Ikke behandlet af Klagenævnet 2011/ / / Datakilde: Kommune 38

38 Opsamlende vurdering af niveauet i skolevæsenet Folkeskolen i Kommune har som helhed et tilfredsstillende niveau, men det kan konkluderes, at de faglige resultater dækker over individuelle forskelle mellem skolerne. Nationale test: De nationale obligatoriske test for Kommune samlet viser et tilfredsstillende resultat med et niveau over landsgennemsnittet i alle test. Kommuneresultatet for 2014 i dansk 2. klasse, matematik 3. klasse biologi og geografi 8. klasse viser fremgang i forhold til 2013, testene i dansk og fysik og kemi i 8. klasse viser samme resultat, mens der er tilbagegang i dansk 4. og 6.klasse, matematik 6. klasse og engelsk 7. klasse. På landsplan har der været fremgang i 3 af testene, status quo i 6 af testene og tilbagegang i en testalle test. I nogle af fagområderne viser resultaterne en markant forskel på skolerne i kommunen. Set over en treårig periode er der fremgang i fem af 10 test, det er status quo i to af testene, mens der er en mindre tilbagegang i tre af testene. Afgangsprøverne: Resultaterne af afgangsprøver viser ligeledes et resultat over landsgennemsnittet men det kan også her konkluderes at, der er en markant forskel på skolerne. Karaktergennemsnittet samlet set i de bundne prøvefag og dansk viser fremgang over en treårig periode fra et gennemsnit på 6,9 til 7,3. I matematik er der en mindre fremgang fra et gennemsnit på 7,1 til 7.2. Inklusion Vi kan konkludere, at der inkluderes flere elever i almenklasserne, over en treårig periode er der en mindre stigning fra 97,1 % til 97,7 %. 39

39 Center for Skole og Dagtilbud Kommune Dronning Dagmarsvej Ølstykke Tlf Åbningstid Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl