STUDIEORDNING. for. Masteruddannelsen i Fitness og Træning, MFT. Revideret oktober 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING. for. Masteruddannelsen i Fitness og Træning, MFT. Revideret oktober 2008"

Transkript

1 STUDIEORDNING for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, MFT Revideret oktober 2008 Yderligere information: Uddannelse & Kvalitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Winsløwparken 19, Odense C Tlf

2 Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, MFT Syddansk Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE side GENEREL BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN 2 UDDANNELSENS MÅLGRUPPE 2 FAGLIG PROFIL 2 ADGANGSBETINGELSER 3 UNDERVISNINGSMETODER 4 UDDANNELSENS INDHOLD 4 UDDANNELSENS ELEMENTER 5 PRØVEBESTEMMELSER 10 ANDRE PRØVEBESTEMMELSER 16 SYGE- OG OMPRØVE 16 ANDRE BESTEMMELSER 17 BILAG 19 Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

3 GENEREL BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN 1. Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne samt ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 om eksamen ved universitetsuddannelser samt Ministeriet for Videnskab og bekendtgørelse nr. 865 af 5. juli 2007 om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser. 2. Masteruddannelsen i Fitness og Træning er rettet imod sundheds og idrætssektoren. MFT er et fleksibelt uddannelsestilbud for studerende, der ønsker at opkvalificere sig med henblik på at blive specialist indenfor området Fitness og Træning og dermed kunne varetage træning af bestemte målgrupper. Masteruddannelsen i Fitness og Træning skal bygge videre på de studerendes uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring så de bliver i stand til på et videnskabeligt og fagligt opdateret grundlag at motivere og fastholde individer og specifikke målgrupper i målrettede træningsforløb. Tilbuddet kan også i et vist omfang benyttes af studerende, som ønsker en bredere faglig ajourføring eller opdatering af forhold, som ikke har været en del af de pågældendes grunduddannelser. 3. Masteruddannelsen giver ret til at betegne sig Master i Fitness og Træning, MFT, med den engelske betegnelse Master of Fitness and Exercise. 4. Uddannelsen er normeret til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS), der svarer til et studenterårsværk. Undervisningen tilrettelægges som et deltidsstudie over 2 år. UDDANNELSENS MÅLGRUPPE 5. Uddannelsen er primært rettet mod: Professionelle trænere og formidlere i idrætsforeninger, fitness- og wellness-centre. Idrætsundervisere i gymnasieskolen med 2 årigt sidefag i idræt samt folkeskolelærere med idræt som liniefag. Fysioterapeuter der arbejder med Motion på recept eller er tilknyttet eliteidrætsklubber. FAGLIG PROFIL Uddannelsens formål 6. Formålet med den modulariserede masteruddannelse er at gennemføre et fleksibelt efter- og videreuddannelsestilbud for erhvervsaktive studerende, der ønsker at opkvalificere sig med henblik på at blive specialister indenfor området Fitness og Træning og dermed kunne tilrettelægge, implementere og gennemføre konkrete træningsforløb og fitness aktiviteter for forskellige målgrupper. Masteruddannelsen i Fitness og Træning skal bygge videre på de studerendes uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring så de bliver i stand til på et videnskabeligt og fagligt opdateret grundlag at kunne arbejde med motivationsfaktorer for derigennem at kunne Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

4 medvirke til at enkeltpersoner og specifikke målgrupper motiveres til at fastholde en ny og sundere livsstil eller fastholdes i målrettede træningsforløb. Uddannelsen kan også i et vist omfang benyttes af studerende, som ønsker en bredere faglig ajourføring eller opdatering af forhold, som ikke har været en del af de pågældendes grunduddannelse. Der tænkes her især på undervisere og formidlere der er ansat som undervisere ved professionshøjskoler og højskoler. Overordnede slutkompetencer for masteruddannelsen 7. En masteruddannelse i Fitness og Træning giver følgende kompetencer: (Se i øvrigt konkrete kompetencer bilag nr. 1-5) Intellektuelle kompetencer: Tænke og arbejde systematisk og analytisk Kommunikere faglige problemstillinger med både specialister inden for området og med udenforstående Formulere og analysere praktiske problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk på et videnskabeligt grundlag Fortsætte egen kompetenceudvikling og specialisering. Faglige kompetencer: Vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for analyse på selvstændig vis Analysere og vurdere faglige problemstillinger inden for fitness og træning i en organisation på selvstændig vis Demonstrere: o Enten specialistforståelse i forlængelse af den forudgående grad o Eller et bredere perspektiv på fagområdet i forhold til den forudgående grad o Eller erhvervelse af ny faglig kompetence ved siden af den forudgående grad Praktiske kompetencer: Udvikle fitness og trænings processen og samarbejdet inden for en organisation Selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger Perspektivere og udvikle praksis på baggrund af teoretiske og videnskabelige metoder Gennemskue og håndtere komplicerede problemer i en professionel sammenhæng ADGANGSBETINGELSER 8. Adgang til Masteruddannelsen i Fitness og Træning er betinget af, at ansøger har gennemført en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eksempelvis: Universitetskandidater med idræt som bi/valgfag (Exam. Scient i Idræt) samt folkeskolelærer med idræt som linjefag og bestået professionsbacheloropgave inden for idrætsområdet. Professions bachelor i fysioterapi (Fysioterapeuter) Elitetrænere el. instruktører, der har andre mellemlange uddannelser (f.eks. ingeniører), kan optages med en bestået en diplomtræneruddannelse fra Idrættens Træner-Akademi eller en evt. fremtidig diplomuddannelse i træning der udbydes af et University College. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

5 Ansøgeren skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Herudover skal den studerende have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning. 9. Universitetet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de i 8 nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Der kan indgå en prøve som led i studienævnets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger. 10. Ansøgning om optagelse på uddannelsen skal være Syddansk Universitet i hænde senest den 15. maj i optagelsesåret. UNDERVISNINGSMETODER 11. Undervisningen består af forelæsninger, gruppearbejde/plenumdiskussioner, projektarbejde samt vejledning. Endvidere kan der indgå mundtlige oplæg og mindre skriftlige opgaver. Individuel og evt. gruppevis læsning og øvelse uden for læseplanen er desuden helt nødvendig, for de fleste i et omfang svarende til timer om ugen i studieugerne. UDDANNELSENS INDHOLD 12. De 60 ECTS, som Masteruddannelsen i Fitness og Træning omfatter, er fordelt på 7 obligatoriske grundmoduler, 3 valgfrie moduler, 1 introduktionsweekend, 1 sommeruniversitet samt masterprojekt. I de obligatoriske grundmoduler opnås generelle kompetence, mens valgfagene og det afsluttende masterprojekt giver mulighed for specialisering. Semester Aktivitet ECTS 1. semester Introduktionsweekend 2. semester Tre obligatoriske moduler på hver 4 ECTS: Motivationsfaktorer og adfærdsændring Aerobe træningseffekter og træningsplanlægning Fitness-sektorens historie, organisering og sundhedspolitiske potentiale Metode Fire obligatoriske moduler på hver 4 ECTS: Kommunikation og formidling Styrketræningseffekter og træningsplanlægning Ernæring og kostanalyse Fysiologisk Testning Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

6 3. semester Sommeruniversitet 4 Tre valgfrie moduler på hver 4 ECTS fra nedenstående liste Coaching Idrætspsykologi i relation præstationsoptimering Idrætssociologi Biomekaniske analysemetoder Muskeltræthed og overbelastning Selvstyrende valgfrit modul (se 12 stk.3) semester Projektorienteret forløb 2 4. semester Masterprojekt 12 I alt ECTS 60 Stk. 2. Valgfag for det kommende semester skal vælges senest ved udgangen af april måned. For at oprette et valgfag kræves mindst 8 studerende. Stk. 3. For at give de studerende større valgmulighed, kan mindst 3 studerende søge om tilladelse til oprettelse af et valgfrit modul som en selvstyrende studiegruppe. Studiegruppen har ret til max. 3 vejledningsmøder af én times varighed i løbet af semesteret. Dette valgfrie modul afsluttes med eksamen ifølge studieordningens regler. UDDANNELSENS ELEMENTER (Detaljerede kompetencebeskrivelser for de enkelte moduler kan ses af bilag 1) Introduktionsweekend (internat) Formålet med introduktionsweekenden er at præsentere MFT-studiet, skabe kontakt mellem de studerende, samt introducere til det at være masterstuderende herunder også praktiske problemstillinger såsom dannelse af læsegrupper, kørselsordning etc. Weekenden består af en blanding af forelæsninger, gruppearbejde med plenumdiskussioner, samt generel drøftelse af fagligt relevante problemstillinger. Obligatoriske grundmoduler - Modul 1: Motivationsfaktorer og adfærdsændring Formål: Den studerende skal opnå viden om væsentlige sundhedspsykologiske begreber og teorier med betydning for individets adfærd vedrørende fysisk aktivitet og træning. Der skal især fokuseres på motivations- og ændringsfaktorer der har indflydelse på adfærdsændringer hos individet og som dermed er med til sikre en ændret livsstil (i relation til f.eks. sund levevis eller præstationsoptimering i idrætten) Endvidere skal den studerende have viden om hvorledes der kan bruges forskellige relevante teoretiske og praktiske teknikker til at vurdere hvornår det Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

7 er relevant at forsøge at implementere adfærdsændringer. Denne viden skal danne baggrund for at bibringe den studerende kompetencer til at analysere hvilke konkrete adfærdspsykologiske teknikker, der kan tages i anvendelse for at den studerende skal kunne designe et handlingsrettet træningsprogram, der kan afprøves i praksis. - Modul 2: Aerobe træningseffekter og træningsplanlægning Formål: Den studerende skal opnå viden om ilttransporten i kroppen samt om de kredsløbsmæssige og skeletmuskulære adaptationer der sker som følge af aerob træning. Denne viden skal danne baggrund for at den studerende bliver i stand til at sammensætte specifikke og varierede aerobe træningsprogrammer der skal kunne tilpasses bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings- eller præstationsmæssigt formål. Endvidere skal der opnås indsigt i de begrænsende faktorer for den aerobe præstationsevne, herunder hvordan eliteidrætsudøvere og specifikke patientgrupper kan være begrænsede i den aerobe præstationsevne og den betydning det kan få for deres træningsplanlægning - Modul 3: Fitness-sektorens historie, organisering og sundhedspolitiske potentiale Formål: Modulet Fitness-sektorens historie, organisering og sundhedspolitiske potentiale skal give den studerende en grundlæggende indsigt i fitness-sektorens historiske udvikling, forudsætningerne for fitness-sektorens og den kommercielle købeidræts eksistens, den danske fitness-sektors organisering og fitness-sektorens rolle som partner i løsningen af sundhedspolitiske opgaver. Den studerende skal endvidere opnå en forskningsbaseret indsigt i udviklingen af befolkningens idræts- og motionsvaner og idrætspolitiske brændpunkter. Afslutningsvis skal den studerende have teoretisk indsigt i den nordiske idrætsmodel og hvorledes denne er udfordret af tendenser til kommercialisering og professionalisering forårsaget af en ny balance mellem staten, markedet og civilsamfundet. - Modul 4: Kommunikation og formidling Formål: Den studerende skal opnå viden om og kunne anvende relevante didaktiske modeller og metodiske begreber i sin rolle som formidler. Den studerende skal endvidere gøres bevidst om hvorledes forskellige faktorer i verbal og nonverbal kommunikation påvirker modtageren og hvad dette kan betyde for motivation indlæring og adfærdsændringer hos modtageren. På baggrund af denne viden skal den studerende kunne inddrage og reflektere over formidlingsmæssige overvejelser vedrørende promovering, tilrettelæggelse/organisering og afvikling af motion og sundhedsaktiviteter såvel som mere målrettede træningstiltag. Den studerende skal derigennem bibringes kommunikative og formidlingsmæssig kompetencer, der kan anvendes i det praktiske arbejde med træning og fitness. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

8 - Modul 5: Styrketræningseffekter og træningsplanlægning Den studerende skal opnå viden om styrketræning samt om de neuromuskulære adaptationer der sker som følge af styrketræning. Denne viden skal danne baggrund for at den studerende bibringes kompetencer der gør vedkommende i stand til at sammensætte specifikke og varierede styrketræningsprogrammer, der skal kunne tilpasses bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings- eller præstationsmæssigt formål. Endvidere skal den studerende bibringes kompetencer til at kunne vurdere kliniske aspekter af forskellige styrketræningstyper. - Modul 6: Ernæring og kostanalyse Den studerende skal opnå viden om betydningen af kostens sammensætning i relation til sundhed sygdom og fysisk aktivitet. Den studerende skal kunne anvende denne viden til at analysere kost og energiindtaget hos enkelt individer og sammenholde dette med energiforbruget. Endvidere skal den studerende kunne vejlede enkeltindivider omkring optimal kostsammensætning i forbindelse med ønsket vægttab, vægtforøgelse eller langvarig idrætsudøvelse. - Modul 7: Fysiologisk testning Den studerende skal opnå viden om og kendskab til de testmetoder der anvendes til at evaluere træningseffekter indenfor idræts, undervisnings og sundhedssektoren samt kunne vurdere validiteten og reproducerbarheden af disse test. Den studerende skal endvidere kunne redegøre for forskelle mellem de forskellige testtyper og vurdere anvendeligheden af dem overfor bestemte målgrupper. Via teoretisk gennemgang af de forskellige test samt praktiske laboratorieøvelser opnår de studerende kompetencer der gør dem i stand til at vurdere forskellige testtyper mod hinanden og udvælge og sammensætte de(n) mest relevante testbatterier til at evaluere træningseffekter på individ og gruppeniveau. Metodespor Formålet med metodespor er at de studerende opnår grundlæggende akademiske og forskningsmetodiske kompetencer, herunder at de kan formulere afgrænsede forskningsspørgsmål, søge svar på disse, tolke egne og andres resultater og vurdere videnskabelig litteratur ud fra et anvendelsesperspektiv. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

9 Eksempler på valgfrie moduler - Coaching De studerende skal (bibringes en) indføres i hvad det vil sige at arbejde coachende som formidler, træner eller instruktør. De studerende skal derudover gøres bevidste om hvorledes coaching adskiller sig fra andre undervisningsformer og ledelsesstile og hvornår det er hensigtsmæssigt at coache (og hvornår det er uhensigtsmæssigt). Endvidere vil der i undervisningen blive fokuseret på hvorledes coaching kan anvendes som et vigtigt redskab i forbindelse med afklaringssituationer som f.eks. målsætningssamtaler og værdiafklaring, hvor det er fordelagtigt/essentielt for individet at være bevidst om egne holdninger, tanker, følelser og handlinger. De studerende skal bibringes kompetencer der gør dem i stand til at anvende coaching som undervisningsmetode og ledelsesmetode i forskellige situationer hvor individer eller grupper arbejder med adfærdsændringer. Det kunne være i forbindelse med omlægning af livsstil mod en sundere levevis eller m.h.p. at optimere trænings- og konkurrencesituationen under idrætsudøvelse. - Idrætspsykologi i relation til præstationsoptimering Formål: Den studerende skal opnå viden om væsentlige idrætspsykologiske begreber og teorier med betydning for individets eller udøverens præstation. Der skal især fokuseres på personligheds- og motivationsmæssige samt kommunikations- og samspilsrelaterede faktorer, der er medvirkende til at påvirke en idrætslig præstation. Endvidere skal den studerende have viden om hvornår og hvordan, der kan anvendes relevante teoretiske og praktiske teknikker til at præstationsoptimere. - Idrætssociologi Den studerende skal opnå viden om udvalgte problemstillinger, der fokuserer på forskellige befolkningsgruppers socialisation, levevilkår og livsstil og disse forholds betydning for gruppernes fysiske aktivitets niveauer. Endvidere skal der opnås forståelse for de forskellige problemstillinger som eliteidrætsudøvere (og gruppen) konfronteres med før, under og efter elitekarrieren Endelig skal der opnås viden om centrale sociologiske begreber og metoder således at den studerende er i stand til at anvende denne viden i udarbejdelsen af konkret opgaver, undersøgelser og projekter inden for bredde og eliteidræt. - Biomekaniske analysemetoder Den studerende skal opnå viden om biomekaniske analyse metoder og kunne bruge disse analyseredskaber ved vurderingen af specifikke træningsøvelser og i analysen af specifikke kropslige færdigheder hvad enten det drejer sig om øvelser med henblik på rehabilitering eller med henblik på optimering af specifikke idrætsfærdigheder. - Muskeltræthed og overbelastning Den studerende skal opnå viden om begrebet træthed og om forskellige former for belastning og overbelastning af skeletmuskulaturen. Den studerende skal opnå kompetencer der gør det muligt at vejlede forskellige erhvervsgrupper (der er særligt udsatte for at udvikle kroniske skader) i at minimere risikoen for disse skader. - Selvstyrende valgfrit modul (se 12 stk.3.) Hvis en gruppe på mindst 3 studerende har et specielt interessefelt, der kræver en særlig fordybelse har de mulighed for at gennemføre et selvstyrende valgfrit modul. Modulet kan også i visse tilfælde anvendes til gennemførelse af et pilotprojekt, der skal generere præliminære Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

10 data, der på et senere tidspunkt kan danne baggrund for de studerendes masterprojekter. Der tilknyttes en vejleder til modulet og emnet aftales med vejlederen og skal godkendes af studienævnet. Sommeruniversitet (Internat) Formålet med sommeruniversitet og seminar er, med udgangspunkt i sommeruniversitetets emne, at demonstrere selvstændig evne til at indkredse og afgrænse en tværfaglig problemstilling metodisk og teoretisk samt gennemføre en afrundet analyse på baggrund heraf. Projektorienteret forløb Formålet med projektorienteret forløb er at give anledning til med baggrund i observationer eventuelt i et andet land at demonstrere selvstændig evne til at indkredse og afgrænse en problemstilling metodisk og teoretisk samt gennemføre en afrundet analyse på baggrund heraf. Der afrapporteres i form af et seminar (prøveform 8), hvor der lægges vægt på metodiske kompetencer og de øvrige fagområder i uddannelsen og anvendelsen heraf på en konkret virkelighedsforankret case indenfor uddannelsens emneområder. Masterprojekt Formålet med masterprojektet er at demonstrere selvstændig evne til at indkredse og afgrænse en faglig problemstilling og gennemføre en empirisk eller teoretisk undersøgelse, samt kritisk analyse på baggrund heraf. Masterprojektet skal demonstrere det overblik og den indsigt, der er opnået gennem studieforløbet. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

11 PRØVEBESTEMMELSER 13. Prøvebestemmelserne er udarbejdet med hjemmel i fire bekendtgørelser fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - dels bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om Eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), dels bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 og bekendtgørelse nr. 865 af 5. juli 2007; begge om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelse, samt bekendtgørelse nr. 250 af den 15. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen). 14. Oversigt over prøver Obligatorisk grundmodul 1: Motivationsfaktorer og adfærdsændring Obligatorisk grundmodul 2: Aerobe træningseffekter og træningsplanlægning Obligatorisk grundmodul 3: Fitness-sektorens historie, organisering og sundhedspolitiske potentiale Metodespor 1. Obligatorisk grundmodul 4: Kommunikation og formidling Obligatorisk grundmodul 5: Styrketræningseffekter og træningsplanlægning Obligatorisk grundmodul 6: Ernæring og kostanalyse Obligatorisk grundmodul 7: Fysiologisk testning Valgfrit modul: Coaching Valgfrit modul: Idrætspsykologi i relation til præstationsoptimering Valgfrit modul: Idrætssociologi Valgfrit modul: Biomekaniske analysemetoder Valgfrit modul: Muskeltræthed og overbelastning Valgfrit modul: Selvstyrende valgfrit modul Semester Prøveform Bedømmelse Censur trins skalaen 7-trins skalaen 7-trins skalaen Bestået / ikke bestået 7-trins skalaen 7-trins skalaen 7-trins skalaen 7-trins skalaen 7-trins skalaen 7-trins skalaen 7-trins skalaen 7-trins skalaen 7-trins skalaen 7-trins skalaen ECTSpoint Ekstern 4 Ekstern 4 Ekstern 4 Intern 2 Ekstern 4 Ekstern 4 Ekstern 4 Ekstern 4 Intern 4 Intern 4 Intern 4 Intern 4 Intern 4 Intern 4 Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

12 Sommeruniversitet 3 9 Projektorienteret forløb 4. 9 Masterprojekt Bestået/ikke bestået Bestået / ikke bestået 7-trins skalaen Intern 4 Intern 2 Ekstern Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Højst 1/3 af uddannelsen må dokumenteres med interne prøver. 16. Terminologi vedr. Censur Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver forstås: prøver, som alene bedømmes af undervisere ved universitetet (eksaminatorer), eller prøver, som foruden eksaminatorer bedømmes af censorer, som er udpeget af universitetet blandt undervisere på universitetet eller andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser. Ved eksterne prøver forstås: prøver, som foruden eksaminatorer bedømmes af censorer, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 17. Ved prøver kan følgende prøveformer benyttes: Prøveform 1: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve Indleveret synopsis på højest anslag uden mellemrum, eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. En synopsis er en kort beskrivelse af, hvordan et seminar i et selvalgt emne inden for faget kunne være udformet. Den rummer en ultra kort indledning, hvor problemfeltet indkredses (1/2 1 side), en problemafgrænsning og problemformulering, herunder evt. hypoteser (1/2 1 side), en argumenteret overvejelse over hvilke teoretiske og metodiske indfaldsvinkler, der vil kunne tages i anvendelse (4-5 sider) samt en perspektivering (5-10 linier). Synopsen kan tage udgangspunkt i såvel en teoretisk som en praktisk problemstilling (sidstnævnte anbefales). Synopsen indeholder ikke en egentlig analyse, i bedste fald kun et beskedent tilløb hertil og ingen konklusion på problemformuleringen. Eksaminationen, der er af 20 minutters varighed (eksklusiv votering), sker på baggrund af en drøftelse af synopsis. Bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af synopsis og den samlede mundtlige præstation. (Bilag 3: Generelle regler for skriftligt arbejde, Bilag 4: Retningslinjer for udarbejdelse af synopsis). Prøveform 2: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve, der inkluderer et bundet spørgsmål Indleveret synopsis på højest anslag uden mellemrum, eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. En synopsis er en kort beskrivelse af, hvordan et seminar i et selvalgt emne inden for faget kunne være udformet. Den rummer en ultra kort Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

13 indledning, hvor problemfeltet indkredses (1/2 1 side), en problemafgrænsning og problemformulering, herunder evt. hypoteser (1/2 1 side), en argumenteret overvejelse over hvilke teoretiske og metodiske indfaldsvinkler, der vil kunne tages i anvendelse (4-5 sider) samt en perspektivering (5-10 linier). Synopsen kan tage udgangspunkt i såvel en teoretisk som en praktisk problemstilling (sidstnævnte anbefales). Synopsen indeholder ikke en egentlig analyse, i bedste fald kun et beskedent tilløb hertil og ingen konklusion på problemformuleringen. Eksaminationen, der er af 25 minutters varighed (eksklusiv votering), sker på baggrund af en drøftelse af synopsis og den studerendes besvarelse af et spørgsmål indenfor modulets tema, som trækkes af den studerende under eksaminationen. Bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af synopsis og den samlede mundtlige præstation. (Bilag 3: Generelle regler for skriftligt arbejde; Bilag 4: Retningslinjer for udarbejdelse af synopsis). Prøveform 3: Skriftlig prøve i form af 3-dages opgave med bundet emne. Skriftlig hjemmeopgave, der stilles og indleveres på e-learn efter tre dages besvarelsestid. Omfanget af besvarelsen er højst 12 normalsider, eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. (Bilag 3: Generelle regler for skriftligt arbejde). Prøveform 4: Skriftlig eksamen under tilsyn af 4 eller 5 timers varighed Skriftlig eksamen under tilsyn og med alle hjælpemidler med mindre andet er anført i læseplanen. (Bilag 3: Generelle regler for skriftligt arbejder). Prøveform 5: Mundtlig eksamen Mundtlig eksamen er af ca. 20 minutters varighed plus votering. Eksamen er med 25 minutters forberedelsestid. I forberedelsestiden kan benyttes hjælpemidler med mindre andet er angivet i læseplanen. Prøveform 6: Case rapport Den studerende udvælger en konkret case, situation eller lignende. I løbet af en periode på minimum 3 måneder indsamles data om det konkrete rehabiliteringsforløb og den studerende beskriver hele rehabiliteringsforløbet i en case rapport, som indeholder en baggrund, casebeskrivelse, undersøgelse, interventioner, forløb, resultater og diskussion. Case rapporten kan bedømmes enten som en skriftlig prøve eller som en skriftlig kombineret med en mundtlig prøve. Eksaminationen af den skriftlige kombineret med den mundtlige, sker på baggrund af en drøftelse af case rapporten. Eksaminationen er af 20 minutters varighed (eksklusiv votering), Bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af case rapporten og den samlede mundtlige præstation. (Bilag 3: Generelle regler for skriftligt arbejde; Bilag 5: Retningslinjer for case rapport). Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

14 Prøveform 7: Læringsportfolio I tilknytning til hver undervisningsgang udarbejdes individuelt et nærmere specificeret skriftligt arbejde (typisk 1-3 sider), som samles til en såkaldt læringsportfolio, der bedømmes som helhed. Yderligere retningslinier fremgår af læseplanen. (Bilag 3: Generelle regler for skriftligt arbejde). Prøveform 8: Undervisningsdeltagelse Der kræves fremmøde til og aktiv deltagelse i undervisningen i det i læseplanen opgivne antal undervisningstimer Prøveform 9: Seminar Indleveret skriftlig opgave med et maksimalt antal normalsider, eksklusiv forside og litteraturliste. Formalia for de enkelte seminarer er angivet i læseplanen. Udprøvning foregår ved at vejleder og studerende mødes til en fremlæggelse/drøftelse af seminaret. Som introduktion kan den mundtlige prøve indledes med 5-7 minutters oplæg fra den studerende. Varighed i alt: maksimalt 45 minutter. Udprøvningen kan også inddrage en eller flere medstuderende, som i en dialog med forfatteren kritisk diskuterer styrker og svagheder ved opgaven. Den ansvarlige vejleder er til stede under dialogen. I forbindelse med seminar fra udlandsophold er der mulighed for fire timers vejledning før eller efter udlandsopholdet. I forbindelse med sommeruniversitetet tilbydes løbende vejledning under internatet. (Bilag 3: Generelle regler for skriftligt arbejde). Prøveform 10: Gruppebaseret projektopgave Prøven består af en gruppeopgave og en individuel opgave. Gruppeopgaven er baseret på en selvvalgt problemstilling inden for et nærmere afgrænset område. Der skal enten foretages en kvalitativ eller kvantitativ dataindstilling, som der gøres nærmere rede for i den konkrete situation. Opgaven disponeres med introduktion, materiale/metode, resultater, diskussion og konklusion. Opgavebesvarelsen må fylde højst 8 sider/ tegn inklusive mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, samlet notefortegnelse samt bilag tæller ikke med. Gruppeopgaven er intern og vurderes bestået/ikke bestået ved et fælles seminar med fremlæggelse af gruppeopgaven. Alle studerende deltager i dette seminar, som foregår efter at den individuelle opgave er afleveret og vurderet. Den individuelle opgave består i en kritisk læsning af en anden gruppes opgave. Opgaven skal læses kritisk igennem og der udarbejdes en skriftlig feed-back, der indeholder følgende: En kritisk refleksion over gruppeopgavens teorigrundlag, valg af materiale, metode, analyse og diskussion/konklusion. Opgaven må maximalt fylde 4 sider med halvanden linieafstand, skriftstørrelse 12 pkt./960 tegn inklusiv mellemrum, forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og samlet notefortegnelse tæller ikke med. Opgaven er ekstern og vurderes alene ud fra det skriftlige arbejde. Der gives karakter efter 12-skalaen. (Bilag 3: Generelle regler for skriftligt arbejde). Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

15 Prøveform 11: Skriftlig prøve i form af en uge-opgave med bundne spørgsmål Skriftlig hjemmeopgave, der stilles og indleveres på e-learn efter 8 dages besvarelsestid. Omfanget af besvarelsen er højst 8 normalsider, eksklusiv forside, litteraturliste og bilag Prøveform 12: Masterprojekt Masterprojekt kan indleveres i to forskellige former: A) Som rapport på højst 60 normalsider, eksklusiv forside, litteraturliste og op til 8 siders bilag. B) Som videnskabelig artikel. Specialet indleveres sammen med en manuskriptvejledning for et af den studerende valgt videnskabeligt tidsskrift. Specialet skal således nøje følge denne manuskriptvejledning. Masterprojektet skal kunne læses uafhængigt af bilagsmaterialet. Den studerende har mulighed for op til 10 timers vejledning. Det er i begrænset omfang og kun efter aftale med vejleder - muligt at benytte et mindre antal vejledningstimer til ekspert-rådgivning indenfor et specifikt område af Masterprojektets tema. Vejleder skal som hovedregel være ansat ved Syddansk Universitet. Vejleder er eksaminator ved den mundtlige prøve. Udprøvningen varer 50 minutter, eksklusiv bedømmelse. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i et ca. 10 minutters oplæg fra den studerende, hvori Masterprojektet præsenteres, kommenteres og perspektiveres. Oplægget efterfølges af en dialog med eksaminator og censor om såvel Masterprojektet som det mundtlige oplæg. Der gives en samlet karakter for den skriftlige og mundtlige præsentation. Den mundtlige del af prøven skal som hovedregel finde sted senest 2 måneder efter mastespecialets indlevering. Såfremt den studerende ikke består prøven for Masterprojektet og har bestået de øvrige prøver, tilbydes omprøve med indlevering af Masterprojektet efter senest tre måneder, og mundtlig prøve afholdes indenfor to måneder derefter. (Bilag 2: Retningslinjer for Masterprojektet, Bilag 3: Generelle regler for skriftligt arbejde). Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

16 18. Generelle prøveregler Når en studerende er tilmeldt et modul er den studerende automatisk tilmeldt prøve i pågældende modul. Hvis man ikke ønsker at deltage i en prøve, skal afmelding foretages senest en uge før prøvens afholdelse. Den studerende kan derpå først deltage i prøve i pågældende modul, når dette udbydes næste gang. Hvis fristen for afmelding ikke overholdes, betragtes prøven som påbegyndt og derfor som et ikke-bestået prøveforsøg. Stk. 2. For at kunne indlevere Masterprojekt skal den studerende have bestået de syv obligatoriske moduler samt mindst et af de valgfrie moduler og skal have deltaget i udprøvning i de resterede to valgfrie moduler. Den studerende skal endvidere have gennemført metodespor og have bestået sommeruniversitetet. Stk. 3. Hvert modul skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Hvert modul skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 4. Den studerende kan højst indstille sig til prøve i samme modul 3 gange. Studienævnet kan tillade indstilling fjerde og femte gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 5. Prøver aflægges på dansk. Efter aftale med eksaminator og censor kan studerende aflægge prøve på fremmedsprog. Stk. 6. For at bestå masteruddannelsen i Fitness og Træning, MFT, kræves, at 7 obligatoriske moduler, 3 valgfrie moduler, metode, projektorienteret forløb, sommeruniversitet og masterafhandling alle er beståede. Stk. 7. Prøve- og eksamensresultater Prøveresultaterne udtrykkes ved enkeltkarakterer, og der beregnes ikke en gennemsnitskarakter for det samlede eksamensresultat. Stk. 8. Prøveresultater offentliggøres senest 6 uger efter prøvens afholdelse; for Masterprojekt senest to måneder efter specialets indlevering. Juli måned undtaget. 19. Generelle regler for skriftlige arbejder Skriftlige opgaver kan bestå af større eller mindre opgaver. Opgaverne kan skrives individuelt eller i grupper på maksimalt tre studerende. Stk. 2. Hvis en skriftlig gruppebesvaret opgave efterfølges af mundtlig prøve eksamineres de studerende individuelt og det angives i læseplanen om prøven tager udgangspunkt i den fulde gruppeopgave eller i de individuelle gruppemedlemmers andel af opgaven. Stk. 3. For alt skriftligt arbejde gælder, at en normalside er på 2400 enheder uden mellemrum. Noter tælles med ved beregningen af opgavens sidetal. Litteraturlisten og bilag indgår ikke i beregningen. Bilag skal i videst mulig omfang begrænses. Antallet af anslag skal fremgå af forsiden på eksamensopgaven. Stk. 5. Ved indlevering af alle former for skriftlige arbejder skal man benytte en standardforside. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

17 Stk. 6. I henhold til 11 i Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 skal der ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver, der er affattet på dansk, udover det faglige indhold også lægges vægt på de studerendes stave- og formuleringsevne. (Bilag 3: Retningslinjer for skriftligt arbejde) ANDRE PRØVEBESTEMMELSER 20. Hvis der kan benyttes computere ved prøver, vil det fremgå af læseplanen. 21. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Orientering herom skal ske til sekretariatet senest en måned før prøvens afholdelse. Den studerende skal selv medbringe det fornødne udstyr, og det er en forudsætning, at lydoptagelsen ikke er til gene under prøven. 22. Universitetet kan gives tilladelse til, at prøver gennemføres som videokonference, hvor den studerende, eksaminator samt censor ikke fysisk befinder sig samme sted. Dette eksempelvis hvis den studerende er bosat i udlandet. Universitet udpeger eller godkender en tilsynsførende, som skal være hos den studerende. Udgifter til afholdelse af prøver i form af videokonferencer kan, helt eller delvist, kræves betalt af den studerende. Ansøgning om afholdelse af prøver i udlandet skal indsendes til sekretariatet seneste to måneder før prøvens afholdelse. 23. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen og som vedrører retlige spørgsmål, indgives af den studerende til dekanatet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.. Klagen skal være skriftlig og begrundet og indgives senest 2 uger efter at bedømmelsen er offentliggjort. Universitetet kan dispensere fra tidsfristkravet. SYGE- OG OMPRØVE 24. Ved ikke rettidig afmelding fra prøven kan prøveforsøget annulleres på grund af: Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt Sygdom opstået under prøven Sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Det påhviler den studerende at fremvise lægelig dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes egen praktiserende læge. Stk. 2. Sygdomme i henhold til 24 berettiger til sygeprøve i samme prøvetermin, såfremt omprøve i øvrigt afholdes. Stk. 3. En ikke-bestået sygeprøve berettiger ikke til omprøve. Omprøve vil finde sted ved næste ordinære prøvegennemførelse. Stk. 4. En studerende kan begære omprøve i højst ét modul pr. semester. Stk. 5. For ovenstående punkt gælder det, at adgang til omprøve forudsætter, at den studerende har Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

18 været indstillet til eller deltaget i modulets ordinære prøve i samme prøvetermin, og således har anvendt et forsøg i forbindelse med den ordinære prøve. En studerende, der enten ikke har deltaget i den ordinære prøve eller ikke har indleveret en skriftlig opgave ved en afleveringsfrists udløb, vil få bedømmelsen ikke-bestået og har således ikke adgang til deltagelse i omprøve. Stk. 6. Omprøve i tilfælde af en ikke-bestået ordinær prøve eller af et annulleret prøveforsøg som følge af sygdom finder sted i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hhv. senest i februar måned for vintereksamen og august måned for sommereksamen. Stk. 7. Hvis omprøve jf. stk. 5 og 6 ikke bestås, gennemføres omprøve i forbindelse med næste ordinære prøve. ANDRE BESTEMMELSER 25. Den samlede betaling for uddannelsen dækker deltagelse i introduktionsweekenden, sommeruniversitetet og i undervisningen på modulerne samt højst 3 indstillinger til prøve i det enkelte modul samt én indstilling til masterprojektet med eventuel omprøve. 26. Der udstedes eksamensbevis for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, og der udstedes prøvebeviser for dele heraf, hvis den studerende ikke ønsker at fuldføre hele uddannelsen. 27. Enkeltmodulstuderende. Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer kan optages som studerende på enkelte moduler, hvis forudsætningerne i 8 er opfyldte, hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende og hvis universitetet finder optagelsen hensigtsmæssig ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. Af hensyn til den faglige progression forventes den studerende ved valg af modul at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som studerende, der følger den fulde uddannelse. 28. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af studienævnet. 29. Uddannelsen kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse efter individuel ansøgning. 30. Uddannelsen skal være bestået indenfor en periode på 5 år efter indskrivning. 31. Den studerende skal under studiet og eksamenerne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om eksamener som beskrevet i Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet. Konstateret eksamenssnyd sanktioneres ved advarsel, manglende bedømmelse af prøve, bortvisning i en begrænset periode eller permanent (Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet: se link til disciplinære foranstaltninger: Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

19 32. Mulighed for meritoverførsel Ansøgninger om meritoverførsel behandles af studienævnet og skal være studienævnssekretæren i hænde senest to måneder før studienævnsmøde. Ved ønsker om meritoverførsel af tidligere fag/moduler påhviler det den studerende at dokumentere det meritgivende fag/moduls relevans som meritgivende for et modul ved Masteruddannelsen i Fitness og Træning. Den studerende skal benytte uddannelsens ansøgningsblanket og skal vedlægge relevant dokumentation. Såfremt den studerende ønsker at anke over studienævnets afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit, sker det efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Bekendtgørelse af den 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankebekendtgørelsen). 33. Studieordningens bilag er en detaljeret redegørelse for de i studieordningen nævnte bestemmelser. Selve studieordningen skal godkendes af studienævnet og dekanatet inden evt. ændringer kan træde i kraft. 34. Denne studieordning træder i kraft 1. september 2008 og har virkning for studerende, der påbegynder studiet fra dette tidspunkt. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

20 Bilag Bilagsoversigt Bilag 1. Kompetencemål og kriterier for målopfyldelse for uddannelsens elementer Bilag 2. Retningslinjer for udarbejdelse af masterprojektet Bilag 3. Generelle regler for skriftligt arbejde ved masteruddannelsen i fitness og træning Bilag 4. Retningslinjer for udarbejdelse af synopsis Bilag 5. Retningslinjer for udarbejdelse af case rapport Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

21 Bilag 1 Kompetencemål og kriterier for målopfyldelse for uddannelsens elementer Obligatorisk grundmodul - modul 1 Kompetencemål Motivationsfaktorer og adfærdsændring Modulet kvalificerer den studerende til at kunne: 4 ECTS Redegøre for begreber og terminologi i relation til motivation, adfærdsændring og sundhedsfremme (intellektuelle og faglige kompetencer). Redegøre for og kritisk diskutere en sundhedspsykologisk betragtningsmåde af sundhedsfremme og adfærdsændring (intellektuelle og faglige kompetencer). Redegøre for, diskutere og analysere et hensigtsmæssigt valg af motivationsteori til at fremme adfærdsændring i praksis (intellektuelle og faglige kompetencer). Diskutere anvendeligheden af konkrete forskningsbaserede interventioner i forhold til adfærdsændring og sundhedsfremme nationalt som internationalt (intellektuelle og faglige kompetencer). Anvende evidensbaserede principper til at diskutere tilrettelæggelsen af interventioner med udgangspunkt i konkrete redskaber til udvikling af fysiske aktiviteter. Herunder tilpasset særlige målgrupper (intellektuelle og faglige kompetencer). Kriterier for målopfyldelse For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således udførligt kunne redegøre for begreber, definitioner og terminologi i relation til motivation, adfærdsændring og sundhedspsykologi. Den studerende kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for området motivationsteori, adfærdsændring og sundhedspsykologi i forbindelse med fysisk aktivitet og træning. Endvidere skal den studerende kunne diskutere planlægning og udførelse af adfærdsændrende interventioner som er tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings-, eller præstationsmæssigt formål. Udprøvning Prøveform 1 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

22 Obligatorisk grundmodul - modul 2 Kompetencemål Kriterier for målopfyldelse Aerobe træningseffekter og træningsplanlægning Modulet kvalificerer den studerende til at kunne: 4 ECTS Redegøre for primære energisubstrater under forskellige former for dynamisk arbejde. Redegøre for energiforbruget i hvile og under almindelige udholdenhedsaktiviteter samt ved maksimalt aerobt arbejde. Redegøre for energiforbruget (iltoptagelsen) under arbejde, herunder sammenhængen mellem iltoptagelse og pulsfrekvens samt de adaptationer der optræder som følge af aerob træning. Redegøre for ilttransportkæden herunder hvor begrænsningerne i ilttransportkæden kan være. Redegøre for skeletmuskulære adaptationer til udholdenhedstræning herunder hvad der forstås med metabolisk fitness. Redegøre for effekten af aerob træning på gen niveau. Gennemføre en behovs- og arbejdskravsanalyse til planlægning af aerobe træningsprogrammer. Planlægge aerob træning med anvendelse af forskellige træningsmetoder. Herunder kunne ændre træningsvariable der justeres i forhold optimering af træningsprogrammet. Anvende elektroniske hjælpemidler til gennemførelse af den aerobe træning (f.eks. pulsmålere og træningsdagbøger). Planlægge aerob træning af specielle populationer (børn og unge, ældre, patientgrupper). Diskutere effekten af Motion på recept. For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således: Kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater indenfor området aerobe træningsadaptationer og træningsplanlægning. Kunne varetage planlægning og udførelse af varierede træningsprogrammer, der sigter mod at forbedre ilttransport-evnen og den aerobe energiomsætning, Træningen skal kunne tilpasses bestemte målgrupper med enten en specifik rehabiliterings-, sundheds-, eller præstationsmæssig målsætning. Kunne vurdere og diskutere aerob træning som redskab i rehabiliteringsprocessen for forskellige kliniske forløb. Udprøvning Prøveform 1 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

23 Obligatorisk grundmodul - modul 3 Fitness-sektorens historie, organisering og sundhedspolitiske potentiale 4 ECTS Kompetencemål Kriterier for målopfyldelse Modulet kvalificerer de studerende til at kunne: Forklare og redegøre for forskelle mellem idrætssociologiske begreber (sport, idræt og motion). Forklare og redegøre generelle træk i den nordiske idrætsmodel og dansk idrætspolitik. Redegøre for og diskutere udviklingen i befolkningens idrætsvaner. Redegøre for den kommercielle fitness-sektors historie. Give et overblik over den danske fitness-sektor og sektorens organisering. Analysere og diskutere konsekvenserne af idrættens kommercialisering. Redegøre for de officielle sundhedspolitiske målsætninger og strategier. Redegøre for og diskutere tendenser i sundhedspolitikken fra behandling til forebyggelse. Vurdere og diskutere kommunalreformens betydning for fitnesssektorens sundhedspolitiske potentiale. For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således: Kunne definere de centrale idrætssociologiske begreber. Kunne redegøre for den nordiske idrætsmodels sammensætning og udvikling. Kunne redegøre for og diskutere udviklingen i befolkningens idrætsvaner. Kunne analysere årsager til idrættens kommercialisering og diskutere hvilke konsekvenser dette har for den nordiske idrætsmodel. Kunne redegøre for de officielle sundhedspolitiske strategier og kommunalreformens sundhedspolitiske målsætninger Kunne diskutere fitness-sektorens placering i fremtidens lokale sundhedspolitik. Udprøvning Prøveform 1 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

24 Obligatorisk grundmodul - modul 4 Kompetencemål Kommunikation og formidling Modulet kvalificerer den studerende til at kunne: 4 ECTS Definere kommunikation som begreb og afgrænse det i forhold til forskellige tilgange til formidling af træning og fitness. Analysere og diskutere hvordan det er hensigtsmæssigt at kommunikere i forskellige situationer relateret til træning og fitness. Reflektere, evaluere og diskutere over konkrete problembaserede cases med udgangspunkt i forskellige didaktiske vinkler Anvende og forevise didaktiske begreber og metodiske modeller hensigtsmæssigt i kommunikationssammenhænge. Kunne organisere og strukturere en kommunikationssammenhæng med udgangspunkt i ønsket om adfærdsændringer hos individer eller grupper. Kriterier for målopfyldelse For at kunne opnå karakteren 12, den fremragende præsentation, skal den studerende demonstrere opfyldelse af modulets kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal kunne definere kommunikation som begreb og afgrænse det i forhold til forskellige tilgange til formidling af træning og fitness. Med udgangspunkt i begrebsafklaringen skal den studerende endvidere kunne analysere og diskutere hvordan det er hensigtsmæssigt at kommunikere i forskellige situationer relateret til træning og fitness. Det være sig både verbalt og kropsligt. På den måde skal den studerende altså kunne forholde sig til konkrete problembaserede cases og kunne reflektere, evaluere og diskutere disse med udgangspunkt i forskellige didaktiske vinkler. I mere praktisk forstand skal den studerende også kunne anvende og forevise didaktiske begreber og metodiske modeller hensigtsmæssigt i kommunikationssammenhænge. Desuden kunne organisere og strukturere en kommunikationssammenhæng med udgangspunkt i ønsket om adfærdsændringer hos individer eller grupper. Udprøvning Prøveform 1 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

25 Obligatorisk grundmodul - modul 5 Styrketræningseffekter og træningsplanlægning 4 ECTS Kompetencemål Den studerende skal kunne redegøre for de neuromuskulære adaptationer der sker som følge af styrketræning. Den studerende skal kunne sammensætte specifikke styrketræningsprogrammer, der skal kunne tilpasses bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings- eller præstationsmæssigt formål. Endvidere skal den studerende bibringes kompetencer til at kunne vurdere kliniske aspekter af forskellige styrketræningstyper. Kriterier for målopfyldelse For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således: Kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater indenfor området neuromuskulære adaptationer som følge af styrketræning. Kunne varetage planlægning og udførelse specifikke og varierede styrketræningsprogrammer som er tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings- eller præstationsmæssigt formål. Endvidere kunne vurdere og diskutere kliniske aspekter af forskellige styrketræningstyper. Udprøvning Prøveform 1 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, juli 2006, rev. oktober

STUDIEORDNING. for. Masteruddannelsen i Fitness og Træning MFT

STUDIEORDNING. for. Masteruddannelsen i Fitness og Træning MFT STUDIEORDNING for Masteruddannelsen i Fitness og Træning Yderligere information: Uddannelse & Kvalitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Winsløwparken 19,3. 5000 Odense C Tlf. 6550

Læs mere

Kompetenceudviklingsforløb

Kompetenceudviklingsforløb Kompetenceudviklingsforløb Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet og Beskrivende radiograf med speciale i det perifere og aksiale skelet Yderligere information: Uddannelse & Kvalitet

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Masteruddannelsen i Rehabilitering

STUDIEORDNING. for. Masteruddannelsen i Rehabilitering STUDIEORDNING for Masteruddannelsen i Rehabilitering MR Yderligere information: Uddannelse & Kvalitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Winsløwparken 19,3. 5000 Odense C Tlf. 6550

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori 3. semester Hold 2012 Eksamenskatalog 3. semester... Error! Bookmark not defined.

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Rammer og kriterier

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Prøven i de nationale fagelementer Erhvervsøkonomi, Erhvervs- og finansjura og Makroøkonomi samt de lokale fagelementer Intern og ekstern analyse

Prøven i de nationale fagelementer Erhvervsøkonomi, Erhvervs- og finansjura og Makroøkonomi samt de lokale fagelementer Intern og ekstern analyse Dato d. 28. juni 2018 Rettelsesblad til Studieordning institutionsdel for Finansøkonom 2017-2019 3. interne Sektoreksamen 4. interne brancheretning Beskrivelsen af 3. interne Sektoreksamen ændres til:

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Masteruddannelsen i Kvalitet Og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren MPQM

STUDIEORDNING. for. Masteruddannelsen i Kvalitet Og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren MPQM STUDIEORDNING for Masteruddannelsen i Kvalitet Og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren MPQM Yderligere information: Uddannelse & Kvalitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Winsløwparken

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling [udarbejdet 01.08.2018] 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 4 4. Beskrivelser af

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Kompetenceudviklingsforløb

Kompetenceudviklingsforløb Kompetenceudviklingsforløb til Beskrivende radiograf i det perifere skelet 1 GENEREL BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN 1 Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf i det perifere skelet er et uddannelsestilbud

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje Modul 11-2013 Kundskabsgrundlag og metode Modulansvarlig: Lise Hove Modulbeskrivelsen er godkendt den 1. november 2013 Skolen for Klinikassistenter,

Læs mere

Kompetenceudviklingsforløb

Kompetenceudviklingsforløb Kompetenceudviklingsforløb til Beskrivende radiograf med speciale i det perifere skelet og det aksiale skelet. 1 GENEREL BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN 1 Kompetenceudviklingsforløbet til Beskrivende radiograf

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Individ og specialpædagogik

Individ og specialpædagogik Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Vejledning for modulet Et modul fra PD i Specialpædagogik Februar 2011 1 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere