Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget

Transkript

1 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske udfordringer. Samtidig har 27 pct. 1 af Holbæks borgere så store udfordringer i deres liv, at de står helt uden for arbejdsmarkedet. Det betyder både dårligere livskvalitet for den enkelte og store omkostninger for kommunen. Arbejdspladsen er et af de allervigtigste fællesskaber vi har. Et arbejde øger den enkeltes sundhed, selvværd og selvtillid, og derfor er det at være en del af arbejdsfællesskabet en del af løsningen, - også for udsatte borgere, deres børn og familier. Hvis vi kan få alle med i arbejdsfællesskabet, øger vi både livskvaliteten for den enkelte og styrker den kommunale økonomi. Den nuværende indsats for borgere med mange udfordringer hjælper ikke tilstrækkeligt mange ud på arbejdsmarkedet og ind i fællesskabet. Vi får altså ikke flere med i arbejdsfællesskabet ved at gøre mere af det vi plejer. Vi skal og vil opnå bedre resultater for færre penge og på nye måder. Vi vil have alle med i fælleskabet. Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet! Også udsatte borgere. Ikke nødvendigvis på fuld tid eller med fuld arbejdsevne, men alle kan og skal? bidrage på arbejdsmarkedet. I juli 2013 var der i Holbæk Kommune 713 borgere over 30 år, som ikke bare stod udenfor arbejdsmarkedet, men som også havde psykiske, personlige eller familiemæssige sociale udfordringer, misbrug, rod i økonomien og ustabile boligforhold. Ofte med flere af disse udfordringer på samme tid. I Holbæk Kommune vil vi have alle med i arbejdsfællesskabet. Både fordi det er en del af løsningen for de udsatte borgere, deres børn og familier. Men også fordi vi tror på at et samfund, hvor alle deltager og tager ansvar. Både virksomhederne, forenings- og fritidslivet og den enkelte borger. Men hvem er de udsatte borgere? Udsatte borgere har generelt lavere uddannelsesniveau, svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, flere sundhedsproblemer og flere sociale problemer. Udfordringer, der i høj grad går i arv til deres børn. Selvom udsatte borgere er lige så forskellige som andre, kan nogle af borgerne beskrives som arketyper. For at give et billede af denne gruppe, er her et par eksempler på arketyper: Ugift mand med psykiske problemer og misbrug af rusmidler Denne arketype er en mand af dansk oprindelse uden hjemmeboende børn. Oftest har han folkeskolen som den senest afsluttede uddannelse, men kan også være faglært. Han har været på kontanthjælp i mere end tre ud af de fire seneste år. Han er vokset op i et hjem med en misbrugende forælder, og har i dag selv et misbrug af hash/alkohol. Som følge af sit misbrug lider han af angst. Han har ikke et velfungerende netværk og har svært ved at fastholde egen bolig. Han har svært ved at strukturere sin hverdag svært ved at komme op om morgenen, overholde aftaler, holde styr på sin økonomi mm. Enlig forsørger med fysiske og psykiske problemer Denne arketype er en ugift kvinde af dansk oprindelse, der har hjemmeboende børn. Hun har været misbrugt i sin barndom, og har i dag et meget ringe selvværd. Også derfor, har hun 1 Befolkning og arbejdsmarked 2012 ( af (16-66-årige) står udenfor arbejdsmarkedet). Side 1 af 5

2 svært ved at omgås andre mennesker på en sund og konstruktiv måde. Hun har ofte kun folkeskolen som senest afsluttet uddannelse, mens en mindre andel er faglært. Hun har været på kontanthjælp mellem to og tre år ud af de seneste fire år. En lille andel på 21 pct. har et alkoholmisbrug. Ikke-vestlig indvandrer, posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og sproglige barrierer Denne arketype er oftest en gift kvinde. Hun har hjemmeboende børn, og har oprindelse i et ikke-vestligt land. Hun har ofte sparsom eller slet ingen uddannelse og har været på kontanthjælp minimum tre og et halvt år ud af de sidste fire. Hun lider under manglende netværk og kendskab til Danmark. Hun kan have en depression, være selvmordstruet eller lide af PTSD. Hendes selvforståelse bygger udelukkende på rollen som mor/hustru og hun ser ikke sig selv som et selvstændigt individ med ønske om egen udvikling. Samtidig er hun ofte meget dårlig til at tale og skrive dansk og er afhængig af sine børn, når hun skal tale med myndigheder og andre. Beskrivelse af omstillingens indhold Effekt for Borgerne Borgerne vil generelt opleve, at: De mødes med forventninger om at samarbejde om udvikling på mange områder på én gang - fx ift. sundhed, arbejde, uddannelse og familieforhold. Blive tilbudt mange forskellige slags (små)job med forventningen om at påtage sig dette, også samtidig med at de måtte være i behandling eller social foranstaltning. Administrationen på tværs af enheder i højere grad vil spørge ind til og blande sig i det nogle vil betragte som private forhold eller irrelevant i den pågældende sammenhæng. Have én og kun én kommunal kontaktperson (som myndighed), der kan guide, formidle og koordinere. Borgerne vil dog samtidig have andre ressourcepersoner tilknyttet (fx lærere, frivillige m.fl. uden myndighed). De og deres familie bliver særskilt inviteret ind i foreningslivet eller tilbudt assistance fra frivillige sammenhænge. Økonomisk effekt Ambitionen er en økonomisk effekt svarende til en budgetreduktion på op til 21 mio. kr. årligt, når omstillingen er fuldt indfaset i En bedre og helhedsorienteret indsats vil reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere. Dermed sænkes kommunens udgift til forsørgelse, samtidig med en nedgang i foranstaltninger på familie- og socialområdet, idet borgere i arbejde også får det bedre, psykisk og socialt. Også omkostningen til tilbud indenfor beskæftigelse, sundhed, social, familie, misbrug og fx den socialpsykiatriske indsats i aktiveringsindsatsen, vil falde, som følge af mere effektive og forebyggende forløb. Der vil være behov for færre offentlig ansatte, når virksomhederne, fritidslivet og civilsamfundet i højere grad løser opgaven. I mio. kr Budgetreduktion Vækst i reduktion pr. år Side 2 af 5

3 Politiske valgmuligheder og dilemmaer Politiske diskussioner og dilemmaer Der er mange måder at arbejde med en omstilling af indsatsen for de udsatte borgere på. Administrationen lægger op til, at der arbejdes med 1-3 hovedspor, der hver for sig eller sammen kan løfte en drøftelse af, hvordan vi i fællesskab får flere udsatte borgere ind i arbejdsfællesskabet. Politisk spor 1: Alle borgere kan bidrage. Omstilling: Alle er parate til at gå i job, - hvis jobbet passer til borgerens kompetence. Derfor skal vi som kommune fokusere på deltagelse på arbejdsmarkedet. Men hvilke forventninger har vi til borgerne, når alle kan bidrage på arbejdsmarkedet? Hvor meget er borgerne selv forpligtet til at bidrage med? Skal kommunen servicere borgere der kan selv, eller skal vi kun hjælpe dem, der ikke kan? Hvem skal vurdere og bestemme, hvor meget den enkelte kan, og hvad der derfor forventes? Skal vi lappe lidt på alle, eller kun give massiv hjælp til dem vi tror på kan flytte sig? Er det ok at opgive en indsats for en borger alene på baggrund af alder? Altså prioritere de unge og ikke de ældre? Hvordan håndterer vi det, at nogle borgere kan komme i job ved at blive presset, mens samme indsats for andre borgere, vil forværre deres situation? Politisk spor 2: Alle virksomheder kan bidrage. Omstilling: Der findes job til alle, og alle virksomheder kan rumme udsatte borgere i praktik eller job! Derfor skal vi skabe og finde jobs til borgere der står udenfor arbejdsmarkedet og forvente, at vores virksomheder også påtager sig at være en del af løsningen. Mange virksomheder bidrager allerede, men når kommunen ikke kan bestemme over private virksomheder, hvordan skal det samarbejde så foregå? Hvordan sikrer vi, at udsattes adgang til arbejdsmarkedet ikke erstatter ordinære jobs? Hvad gør vi, hvis de faglige organisationer eller medarbejdere ikke vil være med? Skal andelen af socialt ansvar følge virksomhedernes størrelse? Skal kommunen sige nej til at handle med virksomheder, der ikke påtager sig et socialt ansvar? Skal Holbæk Kommune og andre offentlige virksomheder ansætte borgere der har det svært, men som ikke kan løse opgaven? (seniorjob, fleksjob osv.) Politisk spor 3: Fritidslivet og det civile samfund kan også bidrage. Omstilling: Fritidslivet er et stærkt fællesskab og netværk med adgang til arbejdsmarkedet. Samtidig er der en stærkt stigende interesse i at være frivillig og hjælpe dem, der har udfordringer. Fritidslivet og frivillighed er en stor lokal ressource, som vi forventer også påtager sig et ansvar for udsatte borgere. Hvis en udsat borger har familie eller netværksressourcer, skal disse så kræves bragt i spil før kommunen har forpligtelse? Hvordan kan foreningslivets generelle rammer tones af, at det skal kunne betale sig at påtage sig et ansvar? Og skal foreninger fx kunne påtage sig sociale opgaver mod betaling? Hvis en frivillig indsats løser en udfordring bedre eller billigere, hvorfor så have en kommunal indsats? Skal kommunen matche en udsat borger og en frivillig, eller er der frit valg? Hvis en frivillig og borgeren er uenig med kommunen om en given indsats, hvem har så ret? Side 3 af 5

4 Proces for det videre arbejde med omstillingen marts-maj 2014 Tidsplan og møder i den politiske omstillingsgruppe Nedenfor er præsenteret et bud på indhold og mulige deltagere for hvert møde. Uge 10: Formøde for politikerne i den politiske omstillingsgruppe Politikerne drøfter formål, forløb og ønskede resultater for Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet. Hvilken rolle vil vi have i gruppen? Hvilke interne/eksterne aktører kan være med til at kvalificere forslag til omstillingen? Hvordan samarbejder vi med dem? Hvad forventer vi at levere til det afsluttende fællesmøde med de øvrige omstillingsgrupper og byråd den 3.juni? Uge 11: Hvorfor, hvad, hvordan og retning Politikerne præsenterer omstillingsarbejdet og gruppen diskuterer udfordringer, muligheder og vilde ideer til tilgangen alle kan bidrage på arbejdsmarkedet. Fælles forståelse af tiltaget og egen rolle i det, lære hinanden at kende. Mødet skal beslutte hvilke og hvor mange spor, der skal arbejdes med i det videre forløb. Uge 17: Spor 1: Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet- forventninger til borgerne + Spor 2: Alle kan bidrage forventninger til virksomhederne Første del: Besøg på Mellemvang 7, Kommunekram mv. ( 103 i jobs) - drøftelse af hvor grænserne går for, hvad vi kan forvente at de enkelte borgere, deres familie og netværk. Mødet skal give konkrete forslag til hvilke jobs der kunne matche de svageste ledige. Anden del: Besøg på fx Bauhaus eller Sygehusvaskeriet. Dialog med virksomheder, chefer, udsatte medarbejdere og organisationer om hvordan virksomhederne kan finde arbejde til udsatte borgere og hvad man med rette kan forvente af private og offentlige virksomheder. Mødet skal give konkrete forslag til, hvordan vi skaber og finder flere jobs til udsatte borgere Uge 21: Spor 3: Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet fritidsliv og frivillighed + Scenarier for omstilling Første del: Besøg på fx Sidesporet eller FC Nordvest om hvordan frivillighed og det brede kultur-, fritids- og idrætsliv kan være en del af løsningen på at inddrage flere i netværk der peger frem mod arbejdsmarkedet. Mødet skal give konkrete forslag til, hvordan vi engagerer og inkluderer flere udsatte borgere i fritidslivet, og hvordan vi kan skabe endnu flere frivillige, der kan støtte udsatte borgere på deres vej til arbejdsmarkedet og bedre liv. Anden del: Omstillingsgruppen drøfter modeller og senarier for omstilling til levering til den 3.juni. Uge 23: Fælles afslutningsmøde med de øvrige omstillingsgrupper og byrådet. Politikerne præsenterer de fremkomne scenarier for omstillingen Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet, samt giver et lille indblik i hvad der er blevet sagt undervejs. Side 4 af 5

5 Hvem kan deltage i den politiske omstillingsgruppe Forslag til deltagere i omstillingsgruppen: Repræsentanter for Byråd Repræsentanter for organisationen - Udvalget for Voksne (2 - Medarbejdere personer) (sagsbehandlere og - Udvalget for virksomhedskonsulenter) Arbejdsmarkedet (5 (3 personer) personer) - Ledelse (2 personer) - En repræsentant for demokratieksperimentariet (fx repræsentanten fra BU eller KFU) I alt 8 personer I alt 5 personer Repræsentanter for borgere/brugere, arbejdsmarked, fritidsliv og civilsamfund samt samarbejdspartnere - Udsatte borgere, der er i arbejde (1 person) - Arbejdsgivere der har fleksjobbere og/eller førtidspensionister ansat (1 person) - Det Lokale BeskæftigelsesRåd (1 person) - Sind (1 person) - Danske Handicaporganisationer (1 person) - idræts-, kultur- og fritidslivet (1 person) - Det frivillige mentorkorps (1 person) - Fagperson med speciale i fysiske lidelser, arbejdspladsindretning (1 person) - Fagperson med speciale i psykiske lidelser (Socialpsykiatrisk Center) (1 person) - Leverandører og samarbejdspartnere på beskæftigelsesog socialområdet, familie og sundhed (2 personer) I alt 11 personer Kommunikation Omstillingsgruppens arbejde vil formentlig tiltrække opmærksomhed fra medier, borgere, det lokale arbejdsmarked, foreninger, medarbejdere med flere. Hovedbudskaberne for Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet er: Vi tror på, at alle kan bidrage på arbejdsmarkedet. Vi vil finde nye måder at inddrage flere i et af vores vigtigste fællesskaber - og vi vil gøre det sammen med alle dem, der kan og vil bidrage. Vi vil bringe flere samarbejdspartnere ind for at finde de rette løsninger Vi forventer færre udgifter på området, når flere rummes på arbejdsmarkedet. De vigtigste målgrupper og samarbejdspartnere for Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet er: Udsatte borgere i Holbæk Kommune, - det er dem det handler om. Virksomheder, foreninger og frivillige som vigtige samarbejdspartnere om at få flere ud på arbejdsmarkedet. Medarbejderne som dem, der skal føre omstillingen ud i livet. Der bliver udarbejdet en kommunikationsplan for Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet, hvor det præciseres hvornår og ad hvilke kanaler de forskellige målgrupper bliver informeret og involveret. Sammenhæng med andre omstillingstemaer Uddannelse til alle unge år: Der er sammenfald hvad angår indsats og organisering, men også i forhold til forebyggelse af negativ social arv, da flere af de udsatte voksne vil have børn i denne målgruppe. Aktiv hele livet: Her opereres med en tilgang til borgeren om hjælp til selvhjælp. Nærværende omstillingsgruppe kan hente inspiration til tilgang og samarbejde med borgeren fra denne omstillingsgruppe. Der er også et delvis overlap i målgruppen. Eksempelvis en borger, der modtager indsatser på misbrugsområdet, også være i kontakt med kommunens sundhedscenter. Side 5 af 5