Detailhandelsanalyse Langeland Kommune

Transkript

1 Detailhandelsanalyse Langeland Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S

2 Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Langeland Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S

3 Indhold 04 Indledning 06 Butiksstruktur 09 bymidte 11 Butiksareal 13 Omsætning og dækningsgrad 16 Oplandsanalyse 24 Forbrugspotentiale og arealbehov Brancheregister Begreber og metode

4 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / INDLEDNING Indledning /Bystørrelser i Langeland Kommune Detailhandelsanalysen for Langeland Kommune er en del af den fælles analyse af detailhandlen på hele Fyn og er udarbejdet i samarbejde med COWI A/S. Analysen har til formål at bidrage med detaljeret og lokal viden om detailhandelsstrukturen, forholdet mellem detailhandlen i de større byer på Langeland og behovet for nye arealer til butiksformål, som et vigtigt input til kommuneplanlægningen. I detailhandelsanalysen er fokus særligt rettet mod, Bagenkop, Humble, Lindelse, Spodsbjerg, Tullebølle, Lohals, Tranekær og Snøde. Byerne er udpeget af Langeland Kommune som værende de mest interessante i en detailhandelsmæssig sammenhæng. I forbindelse med detailhandelsanalysen er der foretaget en oplandsundersøgelse, der har til formål at afdække indkøbsadfærd og -præferencer blandt brugere og potentielle brugere af butikkerne i Rud- Lohals Snøde købing bl.a. med det formål at vurdere oplandet til. Bymønsteret Langeland Kommune er med sine knap indbyggere den næstmindste af de fynske kommuner, hvor kun Ærø Kommune har færre indbyggere. Inbyggerne i Langeland Kommune udgør knap 3 % af den samlede befolkning i de fynske kommuner. Målt på indbyggertallet er der tale om et centraliseret bymønster på Langeland, hvor i kraft af sin størrelse og centrale beliggenhed med fast forbindelse til det øvrige Fyn udgør hovedbyen. I bor ca. en tredjedel af indbyggerne på Langeland. De øvrige byer er små sammenlignet med og er alle under indbyggere. I den fælles detailhandelsanalyse for hele Fyn er Lohals og Humble udvalgt ud over, som byer med en særlig betydning og rolle i detailhandlen på Langeland. Lohals og Humble ligger i hver sin ende af øen i en vis afstand fra og dækker således hvert sit lokalområde. Ud over at bymønstret på Langeland er kendetegnet ved en en-centerstruktur er et andet særligt Tullebølle Tranekær Afstande Fra til km Svendborg 20 Odense 62 Kilde: Krak Spodsbjerg Pendling 2006 Lindelse Humble Befolkningstal i kommunens byer Bagenkop Kilde: Danmarks Statistik / 4

5 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / INDLEDNING /Langelandsfestivalen tiltrækker hvert år et stort antal gæster til Langeland. karakteristika ved bymønstret, at en stor del af indbyggerne bor i landdistrikterne, som i denne sammenhæng er en samlebetegnelse for de helt små byer under 200 indbyggere og landområderne. Ca af Langelands indbyggere svarende til knap 40 % bor således i landdistrikterne ifølge Danmarks Statistik. Lokale forhold Pendlingen ud af Langeland Kommune er næsten dobbelt så stor som indpendlingen. Nærheden til især Svendborg og dets arbejdsmarked betyder en relativ stor interaktion med Svendborg, som i en detailhandelsmæssig kontekst udgør en konkurrent til by. ligger centralt på Langeland og i umiddelbart tilknytning til øens eneste forindelse til Fyn, hvilket vurderes at være en lille fordel for detailhandlen i Turisme Hvert år kommer mange turister til Langeland. Langeland er Fyns næststørste sommerhuskommune med sine ca sommerhuse, hvilket giver et indtryk af turismens store betydning i kommunen. Dertil kommer overnatningsmuligheder på campingpladser, i forbindelse med lysbådehavne, hoteller mv. Langelands turisme er også drevet af den årlige musikfestival på øen. Hvert år valfarter fl ere tusinde besøgende - både endagsturister og overnattende gæster - til i forbindelse med den årlige Langelandsfestival. Antallet af festivalgæster svarer groft omregnet til, at øens indbyggertal tredobles i den periode, hvor festivalen løber af stablen. Indbyggertal 2007 Spodsbjerg Snøde Lindelse Bagenkop /Indbyggertal Byernes indbyggertal. Landdistrikter er en fælles betegnelse for byer under 200 indbyggere og landområderne. Kilde: Danmarks Statistik Lohals Humble Tullebølle Landdistrikter Indbyggertal / 5

6 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / BUTIKSSTRUKTUR Butiksstruktur Detailhandlen på Langeland er præget af bymønstrets en-centerstruktur. Der er i alt ca. 120 butikker på Langeland, hvoraf halvdelen ligger i. De øvrige butikker er spredt over store dele af øen med mindre koncentrationer i Humble, Tranekær, Lohals og Bagenkop. Koncentrationen af butikker er størst inden for udvalgsvarer, hvor 55 % af alle butikker er lokaliseret i. Inden for dagligvareområdet er der tale om en mere decentral butiksstruktur omend 40 % af alle dagligvarerbutikker ligger i. Det er karakteristisk for butiksstrukturen på Langeland, at relativ mange af butikkerne ligger i de mindste byer eller uden for byerne. Den spredte butiksstruktur skyldes sandsynligvis at turismen er spredt over det meste af Langeland og derved skaber grundlag for at drive butik uden for de større byer. I yderområderne dvs. den nordligste og sydligste del af Langeland er det dagligvarebutikkerne, der dominerer, mens udvalgsvarebutikkerne er koncentreret i. Siden 1999, hvor Fyns Amt senest undersøgte detailhandlen på Fyn og Langeland, er antallet af butikker faldet markant med knap en fjerdedel af den samlede butiksbestand i Det er primært antallet af udvalgsvarebutikker, som er faldet i perioden, hvor har stået for halvdelen af nedgangen. På trods af reduktionen i butiksbestanden er antallet af butikker set i forhold til indbyggertallet fortsat højt på Langeland, når butikstætheden sammenlignes med de øvrige fynske kommuner. Den relativ høje butikstæthed kan bl.a. forklares ved, at omsætningen fra turismen skaber grundlag for en anden butiksstruktur og fl ere butikker end indbyggernes forbrug umiddelbart skaber grundlag for. er Langelands største handelsby og byen rummer over halvdelen af øens udvalgsvarebutikker. Det er især inden for beklædning, at dominerer med over 60 % af butikkerne. Butikkerne ligger primært koncentreret omkring Østergade, som er s vigtigste handelsstrøg. Derudover er en del butikker lokaliseret på de tilstødende gader til Østergade - primært langs Ørstedsgade, Ahlefeldtsgade og Torvet. s Antal butikker 2007 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer Pladskr. varer I alt Bagenkop Humble Lindelse Lohals Snøde Spodsbjerg Tranekær Tullebølle Øvrig kom I alt I alt / 6

7 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / BUTIKSSTRUKTUR Antal butikker i kommunens byer fordelt på hovedbrance 50 /Butikkernes beliggenhed og antal. Figur tekst herefter 25 5 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Butikker udenfor de udpegede byer, fordelt på hovedbranche Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer primære butiksliv ligger således samlet centralt i byen, hvor der er skabt en relativ høj bymæssig intensitet. En tæt samlokaliseringen af dagligvare- og udvalgsvarebutikker giver typisk synergieffekter i form af en mere attraktiv bymidte og som følge heraf en øget kundetilstrømning til gavn for den samlede detailhandel. s store dagligvarebutikker ligger i tilknytning til strøgområdet. Inden for ganske kort afstand ligger Superbrugsen, Aldi, Netto og Fakta, hvilket er med til at trække kunder ind til bymidte. Humble Humble er Langelands næststørste by og har i overensstemmelse hermed den største koncentration af butikker efter. Byen er velforsynet med dagligvarebutikker, som dækker den lokale dagligvareforsyning i den sydlige del af Langeland, hvor der ligger fl ere større sommerhusområder. Byen har i øvrigt 5 udvalgsvarebutikker inden for beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Butikkerne i Humble ligger langs Hovedgaden og Ristingevej. Lohals Lohals er den største af de nordligt beliggende / 7

8 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / BUTIKSSTRUKTUR / by Beliggenhed Butikker i kommunens hovedby Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer byer på langeland. Byens detailhandel ligger relativ spredt i byen og består i overvejende grad af dagligvarebutikker til lokalområdets forsyning - herunder sommerhusområderne umiddelbart syd og lidt nord for byen. Den største dagligvareforretning ligger på Østergade i modsatte ende af havnen. Kædetilknytning Tilstedeværelsen af kædebutikker har i stigende grad fået betydning for en bys detailhandelsmæssige attraktion. Kapitalkædernes betydning skyldes, at de generelt er bedre end ikke-organiserede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse mv. Samtidig agerer fl ere frivillige kæder i dag på en række områder som kapitalkæder og har defor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted. Kædebutikkerne på Langeland er primært koncentreret i. Kapitalkædebutikkerne er udelukkende lokaliseret i, mens ca halvdelen af de frivillige kæder ligger her. Det er bemærkelsesværdigt, at der i perioden fra kun er sket en reduktion på 1 kapitalkædebutik i. Udviklingen i følger således ikke udviklingen på landsplan, hvor der har været en generel tendens til at kapitalkæderne inden for udvalgsvarer primært koncentrerer sig i de større byer med et kundeunderlag på min indbyggere. Humble Bagenkop Lindelse Tullebølle Tranekær Spodsbjerg Lohals Snøde Butikker efter tilhørsforhold til kæde 5 Frivillig kæde Kapitalkæde Udenfor kæde / 8

9 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / BUTIKSSTRUKTUR bymidte Bymidteafgrænsning - statistisk metode Planlovens nye detailhandelsbestemmelser, som trådte i kraft 1. juli 2007, tager afsæt i målsætningen om, at detailhandelsplanlægningen skal fremme udviklingen i bymidterne og i den centrale del af bydelene (bydelscentre). Planlovsrevisionen blev i efteråret 2007 fulgt op af en»bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre«, der fastsætter nærmere regler for, hvordan bymidter og bydelscentre afgrænses med udgangspunkt i en statistisk metode. Den statistiske metode skal kun tages i anvendelse, hvis afgrænsningerne af bymidter og bydelscentre ønskes ændret og under forudsætning af, at de enkelte centre har et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end m 2. For byerne på Langeland er en afgrænsning af bymidten efter den statistiske metode således kun relevant i, hvor det samlede bruttoetageareal er på ca m 2. Den eksisterende afgrænsning af bymidte kan ifølge de nye detailhandelsbestemmelser imidlertid opretholdes. Der er i denne detailhandelsanalyse foretaget en afgrænsning af bymidte efter den statistiske metode. Afgrænsningen har til formål at danne grundlag for den fremtidige planlægning af detailhandlens udvikling i. Metode Den statistiske metode tager udgangspunkt i, at en bymidte karakteriseres ved stor oplevelsesrigdom, høj tæthed og variation i forskellige kunde- og publikumsorienterede funktioner, herunder butikker, kulturtilbud og privat og offentlig service. Vha. det centrale virksomhedsregister, CVR, der indeholder oplysninger om alle offentlige og private virksomheder, identifi ceres og stedfæstes byfunktionerne ud fra den angivne adresse, så hver registrerede enhed kan vises på et geografi sk kort. Variation i bymidten CVR opdeler virksomheder i forskellige hovedgrupper, hvoraf følgende i Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre betragtes som funktioner, der spiller en rolle for livet i de centrale dele af byerne: 1. Detailhandel 2. Hoteller og restauration 3. Transport 4. Finansielle tjenesteydelser og forsikring 5. Ejendomsdrift, forretningsmæssige tjenesteydelser og udlejningsvirksomhed 6. Offentlig service 7. Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 8. Forlystelser, kultur og sport / 9

10 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / BUTIKSSTRUKTUR Ud fra den betragtning, at der i en bymidte skal være en blanding af funktioner forudsættes, at bymidten eller bydelscentret rummer mindst én enhed fra 4 forskellige grupper, mindst to enheder registreret som detailhandel og mindst én enhed fra enten gruppe 6, 7 eller 8. Tæthed i bymidten Levende bymidter betyder oftest, at der ikke er for stor spredning mellem de kunde- og publikumsorienterede virksomheder. Den konkrete afgrænsning af bymidten tager udgangspunkt i, at afstanden mellem funktionerne maksimalt må være 50 m, svarende til at nærarealerne er sammenhængende. Hvor der er maksimalt 50 m mellem funktionerne, er der tale om en sammenhængende bykerne. Omkring den faktiske kerne, der opfylder kravene om variation og tæthed, lægges en randzone på 100 m. Tilsammen udgør kernen og randzonen den statistisk afgrænsede bymidte. Den fremkomne statistiske afgrænsning af bymidte kun vejledende. Det betyder, at der kan ske udvidelse ud over den statistiske afgrænsning, ved at inddrage arealer, der grænser op hertil. Udvidelser ud over den statistiske afgrænsning kræver at kommunen redegør for, hvorfor det pågældende område ønskes inddraget i bymidten eller bydelscentret, mulige alternative områder, der kan inddrages, hvordan inddragelsen stemmer overens med den overordnede detailhandelsstruktur samt konsekvenserne for bymiljøet og trafi kken. / bymidte Afgrænsningen af bymidten på kortet er sket efter den statistiske metode. Som det fremgår af kortet, udgør butikkerne og servicefunktionerne langs Østergade inkl. sidegader fra Østerport og frem til Torvet et sammenhængende område, der danner grundlag for bymidteafgrænsningen. Fra Torvet og ned mod havnen ligger funktionerne mere spredte med huller mellem de enkelte funktioner. På trods af fl ere butikker og servicefunktioner i området omkring havnen indgår dette område ikke i den statistisk afgrænsede bymidte. Torvet Østergade Hovedafdelinger 1. Detailhandel mv. 2. Hoteller, restauranter mv. 3. Persontransport 4. Pengeinstitutter, forsikring mv. 5. Forretningsservice mv. 6. Offentlig administration mv. 7. Sundhedsvæsen 8. Kultur mv. Østerport / 10

11 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / BUTIKSAREAL Butiksareal Det samlede bruttoetageareal til butiksformål på Langeland er ca m 2 fordelt på 41 % til dagligvarer, 51 % på udvalgsvarer og 8 % på særlig pladskrævende varer. s store koncentration af butikker kommer til udtryk i fordelingen af bruttoetageareal til butiksformål på Langeland. tegner sig således for ca. 2/3 af det samlede bruttoetageareal til butiksformål. Koncentrationen af arealerne er størst inden for udvalgsvarer, hvor ca. 80 % af arealerne ligger i. Inden for dagligvarer udgør s andel af bruttoetagearealerne under halvdelen af det samlede areal. Mange små butikker Et særligt kendetegn ved butikkerne på Langeland er, at langt størsteparten af butikkerne er mindre butikker under 200 m 2. I alt udgør de mindre butikker med et bruttoetageareal under 200 m 2 ca. 62 % af den samlede butiksbestand, mens andelen af butikker under 500 m 2 udgør omkring 87 %. Strukturen med små butikker præger alle hovedbrancher. Især inden for beklædning har langt hovedparten af butikkerne et bruttoetageareal under 200 m 2, mens butikkerne inden for boligudstyr, øvrige udvalgsvarer og dagligvarer generelt er større Antal m 2 Pladskrævende varer Øvrige udvalgsvarer Boligudstyr Beklædning Dagligvarer Hovedbranche Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Bruttoetageareal 2007 (m 2 ) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer Pladskr. varer I alt Bagenkop Humble Lindelse Lohals Snøde Spodsbjerg Tranekær Tullebølle Øvrig kom I alt I opgørelsen af butikkernes bruttoetagearealer indgår ikke butikker, der er udtaget på baggrund af en bagatelgrænse fastsat af Danmarks Statistik. Bagatelgrænsen svarer til at værditilvæksten i en butik skal være stor nok til at afl ønne et halvt årsværk i pågældende branche. Værditilvæksten er groft set et udtryk for omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer og tjenester. Lønomkostninger indgår således i værditilvæksten. Eftersom afl ønningen inden for forskellige brancher kan variere er det ikke muligt, at defi nere en fast bagatelgrænse. / 11

12 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / BUTIKSAREAL /Butiksstørrelser fordelt på hovedbrancher (t.v.) Lohals Snøde /Særlig pladskrævende butikker (t.h.) Tranekær Tullebølle Spodsbjerg Bruttoetageareal i kvadratmeter Lindelse Bruttoetageareal i kvadratmeter Humble Bagenkop Dagligvarer Dagligvarer Beklædning Beklædning Boligudstyr Boligudstyr Øvrige Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Pladskrævende varer Areal i kvadratmeter af butikker med pladskrævende varer Areal i kvadratmeter af butikker med pladskrævende varer Sammenlignet med butikkerne på Fyn i øvrigt er butikkerne på Langeland generelt mindre. På den baggrund kan det antydes, at strukturudviklingen mod færre og større butikker ikke er slået fuldt igennem på Langeland. Der er siden 1999 blevet færre butikker, men der er fortsat en høj butikstæthed i forhold til indbyggertallet og en høj andel af små butikker på Langeland. Turismen vurderes at være en af de primære årsager til, at der fortsat er relativt mange mindre butikker på Langeland. En del af butikkerne vurderes derfor at være følsomme overfor ændringer i turismen og samtidig sårbare over for øget konkurrence og evt. generationsskifte. Strukturudviklingen med færre butikker vurderes således at ville fortsætte i et tempo bestemt af udviklingen i bl.a. turismen, de lokale konkurrenceforhold, de overordnede konjunkturer mv. Særlig pladskrævende butikker Der er kun få butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, på Langeland. Alle butikkerne ligger på nær én i. På trods af et normalt stort arealbehov er der kun én butik, der har et bruttoetageareal over m 2. De øvrige butikker har et bruttoetageareal under 200 m 2. / 12

13 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Omsætning og dækningsgrad Vækst over gennemsnittet Den samlede omsætning i detailhandlen på Langeland var på ca. 700 mio kr i Siden 1998 er omsætningen steget markant med en vækst på ca. 48 %, hvor landsgennemsnittet i samme periode lå på 35 % og det samlede gennemsnit for Fyn lå på 34 %. Omsætningen sker primært i dagligvarehandlen, hvor butikkernes omsætning udgør over 70 % af den samlede omsætning på Langeland. Tilsvarende udgør omsætningen i dagligvarehandlen for hele Fyn 53 % af den samlede omsætning. Dagligvarehandlens overvægt i den samlede omsætning skyldes primært bidraget fra turismen. Den øvrige omsætning fordeler sig med 7 % på beklædning, 13 % på boligudstyr og 9 % på øvrige udvalgsvarer. er Langelands primære handelsby, hvilket fremgår af omsætningen i byens detailhandel. Dagligvareomsætningen i by udgør ca. 55 % af den samlede omsætning i dagligvarehandlen på Langeland, mens omsætningen inden for udvalgsvarehandlen i langt højere grad sker i Omsætning 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Bagenkop Humble Lindelse Lohals Snøde Spodsbjerg Tranekær Tullebølle Øvrig kom I alt I opgørelsen af butikkernes omsætning indgår ikke butikker, der er udtaget på baggrund af en bagatelgrænse fastsat af Danmarks Statistik. Bagatelgrænsen svarer til at værditilvæksten i en butik skal være stor nok til at afl ønne et halvt årsværk i pågældende branche. Værditilvæksten er groft set et udtryk for omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer og tjenester. Lønomkostninger indgår således i værditilvæksten. Eftersom afl ønningen inden for forskellige brancher kan variere er det ikke muligt, at defi nere en fast bagatelgrænse. Forbrug 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Bagenkop Humble Lindelse Lohals Snøde Spodsbjerg Tullebølle Øvrig kom I alt Forbruget er beregnet på baggrund af indbyggertal og forbrugsudtræk fra fra Danmarks Statistik. I Tranekær er forbruget ikke beregnet på grund af manglende oplysninger om indbyggertallets størrelse. / 13

14 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD /Omsætning dagligvarer og udvalgsvarer Lohals Snøde Tranekær Tullebølle Spodsbjerg Lindelse Humble Detailhandlens omsætning i kommunen i kr Bagenkop Dagligvarer Udvalgsvarer med en andel på 87 % af den samlede udvalgsvareomsætning. På den baggrund og i kraft af de vurderede omsætninger på byniveau kan det konstateres, at en væsentlig del af forbruget inden for dagligvarer lægges lokalt, mens udvalgsvarehandlen hovedsageligt foregår i. Uden for er det især i Humble, Bagenkop og Lohals som inden for dagligvarehandlen forsyner lokalområdet. Overskud på handelsbalancen Forbrug I Langeland Kommune er der ca indbyggere, hvoraf ca 34 % bor i svarende til ca indbyggere. Det samlede forbrug for indbyggerne på Langeland er beregnet til ca. 660 mio. kr., som fordeler sig med 52 % på dagligvarer og 48 % på udvalgsvarer. / 14

15 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Dækningsgrad Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen inden for et afgrænset område og er et anvendeligt mål for de enkelte områders oplandseffekt. Dækningsgraden for Langeland Kommune er samlet set på 106. Omsætningen i samtlige butikker i kommunen overstiger således indbyggernes forventede forbrug. I 1998 var dækningsgraden 93. Den højere dækningsgrad skyldes udelukkende en stigning i dækningsgraden inden for dagligvarer. Dækningsgraden for den samlede detailhandel på Langeland dækker imidlertid over en markant forskel mellem dækningsgraderne for dagligvare- og udvalgsvarer. Inden for dagligvarehandlen er der et stort overskud på handelsbalancen med en dækningsgrad på 145, hvilket skal tilskrives bidraget fra turismen. Den høje dækningsgrad skal ses i forhold til kommunens relativ få indbyggere. Pga. en i forvejen begrænset omsætning i kommunen får omsætningen fra turismen således en forholdsvis stor vægt i den samlede omsætning. De særligt belyste byer på Langeland har alle på nær Tullebølle en dækningsgrad over 100 inden for dagligvarer. Selv i de mindste byer er dækningsgraden høj som fx. Spodsbjerg, hvor dækningsgraden for dagligvarer er 341. Med sine 201 indbyggere er Spodsbjerg et godt eksempel på, hvordan bidraget fra turismen får stor betydning for byens handelsoverskud. På baggrund af de generelt høje dækningsgrader inden for dagligvarer kan det konstateres, at byerne - store som små - opfylder rollen med at sikre en lokal dagligvareforsyning, og at turisternes forbrug yder et stort bidrag til dagligvareomsætningen. For udvalgsvarer understreger byernes dækningsgrader, at ingen af byerne uden for spiller nogen væsentlig rolle i udvalgsvarehandlen. Humble er den eneste by uden for, der har butikker inden for både beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Særligt bemærkelsesværdigt er den høje dækningsgrad inden for øvrige udvalgsvarer. Dækningsgrad 2007 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Bagenkop Humble Lindelse Lohals Snøde Spodsbjerg Tullebølle Øvrig kom I alt / 15

16 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / OPLANDSANALYSE Oplandsanalyse Som en del af detailhandelsanalysen for Langeland Kommune er der i foråret 2008 foretaget en oplandsundersøgelse, hvor 71 personer bosiddende på Langeland er blevet interviewet om deres indkøbsvaner. Undersøgelsen skal afdække indkøbsadfærd og -præferencer blandt brugere og potentielle brugere af butikkerne i bl.a. med det formål at vurdere oplandet til inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Endelig skal undersøgelsen give et fi ngerpeg om, hvorfor vælges - og fravælges - som handelsby, og hvad der kan styrke som indkøbssted. Indkøbsture og hyppighed De fleste indkøb foretages lokalt Når indbyggerne på Langeland foretager indkøb sker det oftest i en by på Langeland. Ca. en fjeredel af de adspurgte foretager således indkøb i mere end 3 gange om ugen, mens der ligeledes er en fjededel der mere end 3 gange om ugen foretager indkøb i en anden by på Langeland. I alt foretager 77 % af interviewpersonerne min. et indkøb i i løbet af en uge, mens yderligere 45 % min. 1 gang om ugen handler i en anden by på Langeland. Metode Interviewundersøgelsens dækningsområde svarer til Langeland Kommune, hvor der er foretaget interviews med 36 husstande i og 35 husstande fordelt vilkårligt på det resterende Langeland - tilsammen 71 interviews. Undersøgelsen vil pga. stikprøvens størrelse ikke være statistisk repræsentativ, men vil kunne afdække væsentlige strømninger i adfærden i såvel det nære, som det mere perifere opland. Uden for Langeland foretages de fl este indkøb i Svendborg. På trods af nærheden og tilknytningen til Svendborg og dets arbejdsmarked handler indbyggerne på Langeland kun i begrænset omfang i byen. Ca. 11 % handler min. én gang om ugen i Svendborg, mens over halvdelen af indbyggerne på Langeland foretager en månedlig indkøbstur til Svendborg. Interviewpersonerne tager sjældent på indkøb i Odense. Kun 1 % af de adspurgte handler min. én gang om ugen i Odense, og kun 8 % foretager min. én månedlig indkøbstur til Odense. Samtidig svarer over en tredjedel, at de aldrig foretager indkøb i Odense. Indkøbshyppighed fordelt på byer Mere end 3 gange om ugen 2-3 gange om ugen En gang om ugen En gang hver anden uge En gang hver tredje uge En gang hver fjerde uge/en gang om månede En gang hver 2. måned Sjældnere Aldrig Ved ikke % Anden by på Langeland Svendborg Odense / 16

17 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / OPLANDSANALYSE Afstand og indkøbsfrekvens Der er en tendens til, at afstanden har betydning for hvor ofte man handler i. Som det fremgår af kort 1, er der en tendens til, at jo længere væk man bor fra - jo sjældnere handler man i byen. Indbyggerne i både den sydlige og nordlige ende af Langeland foretager dog jævnligt indkøb i, men færre end indbyggerne på det centrale Langeland. Der er en tydelig tendens til, at man oftest foretager sine indkøb lokalt. Af kort 2 fremgår det, at de lokale byer har en trofast kundekreds, mens indbyggerne i sjældent foretager indkøb i andre byer på Langeland. Undersøgelsen viser yderligere, at der ikke umiddelbart er nogen entydig sammenhæng mellem afstand fra bopælen til Svendborg, og hvor ofte man foretager indkøb i Svendborg. Forbrugets fordeling på byer Undersøgelsen har bl.a. til formål at lokalisere, hvor forbrugerne på Langeland lægger deres penge i detailhandlen - fordelt på varegrupper og indkøbssted. Interviewpersonerne er blevet spurgt om deres indkøbsvaner fordelt på følgende hovedbrancher: Kværndrup Stenstrup Kirkeby Ollerup Marstal Svendborg Hesselager Gudme Skårup VindebyThurø Oure Humble Bagenkop Lindelse Tullebølle Tranekær Spodsbjerg Lohals Snøde Kort 1 Indkøbsfrekvens - Hvor ofte handler du i Mere end 3 gange om ugen 2-3 gange om ugen En gang om ugen En gang hver anden uge En gang hver tredje uge En gang hver fjrede uge/en gang om måneden En gang hver 2. måned Sjældnere Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Kværndrup Stenstrup Kirkeby Hesselager Gudme Oure Lohals Kort 2 Indkøbsfrekvens - Anden by på Langeland Dagligvarer Ollerup Svendborg Skårup Snøde Dagligvarer er typisk den varegruppe, som forbru- VindebyThurø gerne hyppigst handler, og som oftest købes lokalt. Forbruget lægges primært på Langeland Blandt de adspurgte er det foretrukne indkøbssted for dagligvarer. Ca. 60 % af interviewpersonerne foretager over halvdelen af deres dagligvareindkøb i, mens ca. 27 % foretager over halvdelen af deres indkøb i en anden by på Langeland. Blandt interviewpersonerne handles gennemsnitligt omkring 90% af dagligvarerne på Langeland - fordelt på ca. 61 % i og 29 % i de øvrige byer på Langeland. Set i lyset af, at ca. halvdelen af de adspurgte har bopæl i, indikerer resultaterne, at dagligvarehandlen er lokalt orienteret, men med en mindre overvægt af handlen i. Interviewundersøgelsens resultater er således i overensstemmelse med detail- Marstal Humble Bagenkop Lindelse Tullebølle Tranekær Spodsbjerg Hvor tit handler du i en by på Langeland, undtaget? Mere end 3 gange om ugen 2-3 gange om ugen En gang om ugen En gang hver anden uge En gang hver tredje uge En gang hver fjerde uge/en gang om måneden En gang hver 2. måned Sjældnere Aldrig / 17

18 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / OPLANDSANALYSE Forbruget i fordelt på varegrupper ærndrup strup Kirkeby Hesselager Gudme Oure Lohals Kort 3 Dagligvarer ærndrup strup Kirkeby Hesselager Gudme Oure Lohals Kort 4 Beklædning Skårup Snøde Skårup Snøde rup Svendborg rup Svendborg VindebyThurø VindebyThurø Tranekær Tranekær Tullebølle Tullebølle Spodsbjerg Spodsbjerg Marstal Lindelse Marstal Lindelse Humble Humble Andel dagligvarekøb i Andel beklædningskøb i Bagenkop 0 til til til til 100 Ikke oplyst Bagenkop 0 til til til til 100 Ikke oplyst ærndrup strup Kirkeby Hesselager Gudme Skårup Oure Lohals Snøde Kort 5 Boligudstyr strup Kirkeby Gudme Skårup Oure g Lohals Snøde Kort 6 Øvrige udvalgsvarer rup Svendborg VindebyThurø rup Svendborg VindebyThurø Tranekær Tranekær Tullebølle Tullebølle Spodsbjerg Spodsbjerg Marstal Lindelse Marstal Lindelse Humble Humble Bagenkop Andel af køb af boligudstyr i Rudbkøbing 0 til til til til 100 Ikke oplyst Bagenkop Andel af køb af øvrige udvalgsvarer i 0 til til til til 100 Ikke oplyst / 18

19 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / OPLANDSANALYSE Hesselager Gudme Lohals Kort 7 Dagligvarer - anden by på Langeland Andel af dagligvareindkøb foretaget i forskellige byer Andre byer Oure Odense Skårup Snøde Svendborg ndborg VindebyThurø Anden by på Langeland Antal Tranekær % 1-25 % % % % 100% Tullebølle Spodsbjerg Andel af indkøb af beklædning foretaget i forskellige byer Humble Bagenkop Lindelse Andel dagligvarekøb på Langeland, undtaget 0 til til til til 100 Ikke oplyst Andre byer Odense Svendborg Andre byer på Langeland Antal % % % % 100% handelsanalysens vurderede dækningsgrader inden for dagligvarehandlen, hvor alle de særligt udvalgte byer i 2007 havde en dækningsgrad over 100 med undtagelse af Tullebølle. Af kort 3 fremgår det, at s primære opland for dagligvarer begrænser sig til det centrale Langeland og bl.a. omfatter Tullebølle og Spodsbjerg. Indbyggerne i den nordlige og sydlige del af Langeland foretager tilsyneladende kun en mindre andel af dagligvareindkøbene i i forhold til en anden lokal by. På kort 7 er denne tendens tydelig, idet interviewpersonerne i området omkring Humble-Lindelse og Lohals-Snøde tilsyneladende foretager størstedelen af deres dagligvareindkøb i en anden by på Langeland end. Udvalgsvarer Forbruget af udvalgsvarer følger i store træk det samme mønster inden for de tre varegrupper beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. dominerer Hvad angår udvalgsvarer er den foretrukne handelsby, hvor størstedelen af interviewpersonernes forbrug lægges (Kort 4-6). Inden for de tre Andel af indkøb af boligudstyr foretaget i forskellige byer Andre byer Odense Svendborg Andre byer på Langeland Antal % 1-25 % % % % 100% Andel af indkøb af øvrige udvalgsvarer foretaget i forskellige byer Andre byer Odense Svendborg Andre byer på Langeland Antal / 19

20 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / OPLANDSANALYSE Øvrige udvalgsvarer Boligudstyr Beklædning Dagligvarer Gennemsnitlig forbrugsfordeling på byer og varegrupper 0% 20% 40% 60% 80% 100% Det vigtigste formål med det sidste besøg i (arbejde ikke inkluderet) Andet Café- eller restaurantionsbesøg Arrangement eller aktivitet i byen Sundhed, sygdomsbehandling eller personlig pleje Sport eller fritidsinteresser Kultur Indkøb Antal En kombination af tøj/sko med andre varer undt. dagligvarer En kombination af dagligvarer med øvrige varer Kun køb af andre varer Kun køb af tøj eller sko Kun dagligvareindkøb Antal Anden by på Langeland Svendborg Odense Andre byer Formål med sidste indkøbstur hovedbrancher (beklædning, boligudstyr og øvrige udvlagsvarer) lægger interviewpersonerne således i gennemsnit mellem % af forbruget i. Svendborg er den mest betydningsfulde handelsby efter, hvor mellem % af forbruget på udvalgsvarer lægges. Odense har tilsyneladende ikke en specelt stor tiltrækning på forbrugerne på Langeland, hvor mellem 3-5 % af forbruget på udvalgsvarer placeres. Indkøbsadfærden inden for udvalgsvarer giver generelt ikke indtryk af nogen entydig sammenhæng mellem forbrugernes adfærd, og hvor på Langeland de bor. Inden for beklædning lægger ca. 52 % af interviewpersonerne over halvdelen af deres forbrug i. På Langeland i øvrigt er handlen med beklædning meget beskeden, hvor kun 3 % lægger mere end halvdelen af deres forbrug i byerne uden for, mens 85 % svarer, at de slet ikke køber beklædningsvarer i byerne på Langeland uden for. Svendborg har inden for handlen med beklædning en vis tiltrækning, hvor 7 % lægger over halvdelen og 25 % lægger over en fjerdel af deres forbrug til beklædning i Svendborg. I gennemsnit lægger interviewpersonerne 63 % af forbruget på beklædningsvarer i, 6 % på Langeland i øvrigt, 21 % i Svendborg, 4 % i Odense og 4 % på Fyn i øvrigt. Inden for boligudstyr er indkøbsmønstret blandt interviewpersonerne stort set det samme som for beklædning. Den eneste umiddelbare forskel består i, at forbrugerne lægger en lidt større andel af deres indkøb af boligudstyr i Svendborg og Odense. Interviewpersonerne lægger i gennemsnit 61 % af forbruget på beklædningsvarer i, 5 % på Langeland i øvrigt, 22 % i Svendborg, 5 % i Odense og 3 % på Fyn i øvrigt. Af de tre hovedbrancher inden for udvalgsvarer lægger interviewpersonerne den største andel af forbruget på øvrige udvalgsvarer i. Øvrige udvalgsvarer omfatter bl.a. bog- og papirhandlere, optikere, cykelforretninger, sportsudstyr m.fl. I gennemsnit lægger interviewpersonerne 66 % af forbruget på øvrige udvalgsvarer i, 6 % på Langeland i øvrigt, 18 % i Svendborg, 2 % i Odense og 3 % på Fyn i øvrigt. Mål med sidste tur til Indkøb er det oftest forekommende hovedformål blandt de adspurgte, når turen går til. Over 60 % af interviewpersonerne har således haft / 20

21 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / OPLANDSANALYSE indkøb som hovedformål med den seneste tur til. For ca. 20 % af interviewpersonerne var hovedformålet med turen til relateret til sundhed, sygdomsbehandling og personlig pleje. Blandt de øvrige svarmuligheder kan det noteres, at kun få har haft kultur, restaurationsbesøg eller øvrige arrangementer i byen, som hovedformål med turen - i alt under 3 %. Indkøbsturen til har oftest dagligvareindkøb som mål. Af de adspurgte som havde indkøb som primært mål med turen til handlede ca. 64 % udelukkende dagligvarer. I alt var dagligvareindkøb involveret i 82 % af tilfældene, når dagligvareindkøb kombineret med øvrige varer tælles med. På den baggrund kan det konstateres, at dagligvareindkøb har været det primære formål med interviewpersonernes seneste tur til. Valg og fravalg af Interviewpersonerne er blevet spurgt om årsagerne til at vælge eller fravælge som handels- by. Hver respondent har haft mulighed for at angive tre årasger. Valg - nærhed og dagligvareudvalg Nærheden til er den oftest forekommende årsag til, at interviewpersonerne vælger at handle i. Dette skal ses i sammenhæng med, at ca. halvdelen af interviewpersonerne har bopæl i by. 24 ud af 71 respondenter har svaret, at udvalget af dagligvarer er medvirkende til, at man vælger at handle i, mens kun halvt så mange respondenter har svaret, at udvalget af udvalgsvarer har indfl ydelse. Konkurrencedygtige priser på dagligvarer har også betydning for valget af som handelsby, hvor 3 større discountforretninger er lokaliseret i bymidten i nærheden af Langelands største supermarked. Det er værd, at bemærke at ca. 25 % af interviewpersonerne vælger at handle i for at støtte lokale butikker. Støtten til den lokale detailhandel i er et vigtigt element pga. nær- De vigtigste årsager til valg af som indkøbssted "Det plejer jeg at gøre" Tæt på bopæl På vej til eller fra arbejde i Ønsker at støtte lokale butikker og har tillid til de lokale butikker Godt udvalg af dagligvarer Godt udvalg af større forbrugsgoder Godt udvalg af tøj, sko og andre varer Konkurrencedygtige priser på dagligvarer Konkurrencedygtige priser større forbrugsgoder Konkurrencedygtige priser på tøj, sko og andre varer Gode åbningstider Det er let at komme ind i midtbyen Gode parkeringsmuligheder Ingen kø eller ventetid i butikkerne Det er let at overskue butikkerne og sammenligne udbud, kvalitet og pris Flot og dejligt bymiljø Gode caféer og spisesteder Indkøbsturen kan kombineres med andet i bymidte Andet Ved ikke / 21

22 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / OPLANDSANALYSE heden til og dermed konkurrencen fra detailhandlen i Svendborg. Interviewpersonernes svar tyder på, at der også er en vis rutine forbundet med at foretage indkøb i. Således har 14 % svaret, at de plejer at handle i. Derudover svarer 11 % at de benytter sig af at foretage indkøb i i forbindelse med rejsen til eller fra arbejde. På trods af en generel tendens til at den samlede indkøbsoplevelse har fået større betydning for kundernes valg af indkøbssted, har bymiljø og restaurationsliv kun meget begrænset indfl ydelse på valget af som handelsby blandt interviewpersonerne. Fravalg - afstand og udvalg af udvalgsvarer Nærheden til andre indkøbsmuligheder er den primære årsag til fravalg af som handelsby. Svarerne kan ses som udtryk for, at den relativ decentrale butiksstruktur inden for dagligvarehandlen, giver folk mulighed for at købe især dagligvarer i en lokal by på Langeland. Fravalget af by som handelsby er for en stor dels vedkommende begrundet ud fra behovet for et større udbud af både udvalgs- og dagligvarer. 25 % af de adspurgte svarer, at årsagen til fravalget af er ønsket om hhv. et større udbud af udvalgsvarer, mens 21 % ønsker et større udvalg af dagligvarer. De vigtigste årsager til fravalg af som indkøbssted Ved ikke Andet Hyggetur til anden by Bedre kultur- og servicetilbud i anden by Spændende arrangementer eller aktiviteter i en anden by For få gode cafeer og spisesteder Bedre bymiljø i en anden by Foretrækker byer med et større udbud For dårlige parkeringsmuligheder Svært/besværligt at komme ind til bymidten Åbningstiderne passer mig ikke Udsalg eller gode tilbud på bestemte varer andre steder For høje priser på tøj, sko og andre varer For høje priser på større forbrugsgoder For høje priser på dagligvarer Dårlige muligheder for at handle stort ind Ønsker et større og bedre udvalg af tøj, sko og andre varer Ønsker et større og bedre udvalg af større forbrugsgoder Ønsker et større og bedre udvalg af dagligvarer Jeg vil hellere støtte butikkerne i min hjemby. Jeg bryder mig ikke om butikkerne i midtby Kommer forbi en anden indkøbsmulighed på vej til eller fra arbejde Der er kortere afstand til en anden indkøbsmulighed Jeg plejer at handle andre steder (indkøbssted giver sig selv) /

23 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / OPLANDSANALYSE Vurdering af bymidte Trafi k, parkering og bymiljø er væsentlige faktorer for udviklingen og planlægningen af en attraktiv bymidte. Generel tilfredshed med de trafikale forhold 66 % af interviewpersonerne bruger bil i forbindelse med indkøb. Diagrammet nedenfor viser, at der er tilfredshed med de trafi kale adgangsforhold i og 76 % synes, at det er let at fi nde frem til parkeringspladserne. Imidlertid antyder ca. halvdelen af respondenterne, at der er problemer med parkeringskapaciteten, idet 49 % er delvis uenige eller meget uenige i, at det let at fi nde en ledig parkeringsplads. De trafi kale forhold får imidlertid kun 4 % af de adspurgte til at fravælge som handelsby. Bymidtemiljøet vurderes positivt Der er udbredt tilfredshed med s bymidtemiljø og udseende blandt interviewpersonerne. Hele 79 % betragter midtbyen som et attraktivt og oplevelsesrigt sted at handle, mens 78 % er enige i, at midtby er områdets smukkeste handelsby. Dog tillægger kun en tredjedel af interviewpersonerne udseendet af butiksfacader og gadebilledet en betydning, når de handler, mens 48 % mener, at gågademiljøet har betydning. Oplevelser i bymidte Der er en generel tendens til, at forbrugerne i stigende grad stiller krav om et oplevelsesrigt handelsmiljø, der giver mulighed for indkøb, restaurationsbesøg, kulturoplevelser mv. I den forbindelse viser analysen, at 45 % mener, at der er for få caféer og restaurationer i bymidte. I afholdes hvert år en række arrangementer i bymidten, som bla. kobler oplevelser med indkøb. Der er en tendens til, at afstanden til har betydning for deltagelsen i arrangementerne. Interviewpersonerne bosiddende i eller tæt på deltager således generelt i fl ere af nedenstående arrangementer end personer bosiddende i den nordlige eller sydlige del af Langeland. Julearrangementer - Open by night (41 %) Sommer - Open by night (37 %) Before-festival (23 %) Det er let at komme ind til midtby i bil Det er let at finde frem til parkeringspladserne Det er let at finde en fri parkeringsplads Der er passende gangafstand mellem parkeringspladser og butikkerne midtby er et attraktivt og oplevelsesrigt sted at handle midtby er områdets smukkeste handelsby midtby har mange flotte butiksfacader midtby har et pænt gadebillede Butiksfacader og gadebilledet har betydning for mig, når jeg handler ind i midtby Gågademiljøet har betydning for mig, når jeg handler ind i midtby Trafikken ind til midtby får mig til at vælge andre indkøbssteder Udbuddet af cafeer og restaurationer i midtby er tilstrækkeligt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget uenig Delvis uenig Neutral Delvis enig Meget enig Ved ikke / 23

24 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Forbrugspotentiale og arealbehov Udviklingen i detailhandlens omsætning på Langeland i perioden fra viser, at der samlet set er sket en markant vækst. I de kommende år vil fl ere faktorer have indfl ydelse på detailhandlens udvikllingsmuligheder i såvel som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurderes at have betydning: Befolkningsudviklingen Udviklingen i Internethandlen Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer Udviklingen i privatforbruget Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Langeland Kommune. I vurderingen er der således ikke taget højde for ændringer i turismen, som formodes at have en vis betydning for forbrugsudviklingen på Langeland og dermed butikkernes omsætning. Faldende befolkningstal Befolkningstallet på Langeland er gennem de seneste mange år faldet fra godt indbyggere i 1996 til knap i Befolkningsprognosen for Langeland Kommune for de kommende 12 år forudsiger i følge Danmarks Statistik et støt faldende befolkningstal, som frem mod 2020 forventes at stagnere. I alt forudsiger prognosen, at der i 2020 vil være godt 300 færre indbyggere på Langeland. Med udsigt til et faldende befolkningstal vil der ikke være et befolkningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. Fortsat vækst i Internethandlen Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt i Danmark. Fortsætter den igangværende udvikling forventes andelen af danskernes private køb på Internettet i 2020 at nå op på et niveau, der svarer til % af det samlede privatforbrug. Internethandlen forventes således at medføre en reduktion i omsætningen i de fysiske butikker i byerne og dermed mindske det fremtidige arealbehov. Fortsat strukturudvikling Det forventes at de seneste mange års strukturudvikling i detailhandlen vil fortsætte i fremtiden. Konsekvenserne skønnes at blive stadig færre og større butikker samtidig med en yderligere koncentration af udvalgsvarehandlen i de større byer over ca indbyggere. For Langelands vedkommende vil strukturudviklingen betyde, at inden for udvalgsvarehandlen vil tabe terræn i forhold til primært Befolkningsudvikling og -prognose /

25 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Svendborg og sekundært Odense. Svendborgs detailhandelsmæssige dominans på Sydfyn og nærhed til forventes at føre til en svækkelse af s udvalgsvarehandel med et større underskud på handelsbalancen for Langeland til følge. De kommende års markante udbygningsplaner i Odense - især et nyt stort IKEA og udbygningen af Rosengårdscentret - vil givetvis også fl ytte en del af forbruget, som tidligere blev lagt i og Svendborg, til Odense. Fortsat vækst i privatforbruget Væksten i privatforbruget forventes at fortsætte - omend i et mere afdæmpet tempo end de senere år. Størrelsen af væksten er imidlertid svær at forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økonomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og renteniveau. Der er en tendens til, at det sidste halve års uro på de fi nansielle markeder og stigende energi- og fødevarepriser har medført en opbremsning i forbruget. To scenarier Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder opstilles to scenarier for det fremtidige forbrug og arealbehov. Scenarierne angiver spændet mellem en optimistisk og en mere pessimistisk udvikling i privatforbruget og konkurrenceforholdet mellem Langeland og Svendborg og Odense. I begge scenarier lægges Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de samme forventninger til væksten i Internethandlen til grund for vurderingen af forbrugspotentialet: Faldende befolkningstal (Danmarks Statistik) Vækst i Internethandlen svarende til en øget andel af omsætningen i udvalgsvarehandlen på 2,5 % i 2014 og 5 % i 2020 Scenario 1: Optimistisk fremskrivning Vækst i privatforbrug svarende til en direkte fremskrivning af forbruget i perioden fra Langeland mister omsætning til Svendborg og Odense svarende til: 2014: - 5 % inden for boligudstyr - 2,5 % inden for beklædning 2020: - 7,5 % inden for boligudstyr - 5 % inden for beklædning Scenario 2: Almindelig fremskrivning af privatforbruget Vækst i privatforbrug svarende til en halvering af forbrugets udvikling i perioden fra Scenario 1: Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % Forventet vækst i omsætning mio. kr Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Scenario 2: Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % Forventet vækst i omsætning mio. kr Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Fremskrivningen af arealbehovet for Langeland Kommune er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købte varemængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold. Arealbehovet til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er ikke vurderet pga. stor usikkerhed. / 25

26 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Langeland mister omsætning til Svendborg og Odense svarende til: 2014: - 7,5 % inden for boligudstyr - 5 % inden for beklædning 2020: - 10 % inden for boligudstyr - 7,5 % inden for beklædning Arealbehov Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omregnes den vurderede forbrugstilvækst i de to scenarier til et fremtidigt arealbehov. Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (omsætning pr. m 2 ). I beregningen tages udgangspunkt i følgende arealudnyttelse, som udtrykker en forventning om en intensivering af omsætningen pr. arealenhed, hvilket er i tråd med udviklingen de seneste mange år: 2 Dagligvarebutikker: kr./m 2 Udvalgsvarebutikker: kr./m Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to scenarier er forbundet med en vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resultere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del af omsætningesstigningen ske i eksisterende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. De senere års højkonjunkturer har betydet en voldsom vækst i forbruget, som sandsynligvis vil aftage i tempo i de kommende år. I starten af 2008 ses således tendenser til lavere konjunkturer, lavere friværdier og stigende energi- og fødevarepriser, hvilket har medført et mindre privatøkonomisk råderum. Fortsætter denne tendens vil forbruget af udvalgsvarer ikke stige i samme tempo som i de seneste 5-6 år, idet udvalgsvarehandlen er konjunkturfølsom. Dagligvarehandlen er i modsætning hertil i mindre grad påvirket af konjunkturerne. I vurderingen af det fremtidige arealbehov er der ikke taget højde for ændringer i turismen. På Langeland er der et potentiale for fl ere turister, bl.a. fordi der fortsat er mulighed for udbygning af fl ere sommerhusområder. Såfremt turisterne generelt øger deres forbrug, eller der sker en stigning i turismen på Langeland, vil dette medføre en øget omsætning i detailhandlen og et deraf afl edt øget arealbehov - primært til dagligvarebutikker. Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandlen vurderes hovedparten af arealbehovet at være knyttet til. Der forventes ikke at være behov for væsentlig udbygning af udvalgsvarehandlen i de mindre byer. Modsat kan der være behov for en mindre udbygning af dagligvarehandlen i byerne uden for. Udviklingen i turismen på Langeland er her en afgørende faktor for i hvor høj grad, der er behov for yderlige arealer til dagligvarebutikker. / 26

27 Brancheregister Typenr. og betegnelse Dagligvarer Bagerforretninger Servicestationer med kiosksalg Kolonialhandel Døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildtforretninger Brødudsalg Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde-, drikke- og tobaktsvarer fra specialforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Servicestationer Beklædning Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger excl. barnevognsforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugte varer undt. bøger og antikviteter Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Boligudstyr El-installation (hvis butik) VVS-installatører og blikkenslagere (hvis butik) Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed (hvis butik) Glarmesterforretninger (hvis butik) Møbelforretninger* Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik Detailhandel med belysningsartikler Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder* Farve- og tapetforretninger Tæppeforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere og standardsoftware Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Låsesmede (hvis butik) Udvalgsvarer Detailhandel med reservedele Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Bog- og papirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guldsmede Guldsmede- og juveler Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Detailhandel med legetøj og spil Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer (herunder barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, køkken- og badeværelseselementer) Bogantikvariater Forhandlere af brugte varer (se beklædning, kan dække over mange typer) Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Sportsforretninger Særligt arealkrævende varer Detailhandel med biler Engros- og detailhandel med campingvogne Planteforhandlere og havecentre Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Planteskoler (hvis butik)

28 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / INDLEDNING Begreber og metode Butik En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx fi lm til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. Butikkerne er registreret via udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) suppleret af butikslisten fra Analysen af detailhandlen i Fyns Amt 1999, internetopslag, telefonopkald, besigtigelse og kommunernes lokalkendskab. Hovedbrancher Analysen omfatter 77 brancher inden for detailhandel. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem hovedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder: 1. Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. 2. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj. 3. Boligudstyr Boligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private, betragtes som boligudstyrsbutikker. 4. Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger. 4. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Kædebutikker Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. En kæde defi neres ved at indeholde mindst fi re enheder. Butikker, som har samme ejer (person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kiosker ved servicestationer er alle defi neret som kapitalkæder. Bruttoetageareal Butiksarealerne er fastlagt efter defi nitionen i planloven og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og informationer fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været muligt at skaffe fra registrene, er indhentet ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Omsætning Butikkernes omsætning er fra 2007 og er inkl. moms. For Odense, Middelfart og Odense Kommuner er omsætningstallene baseret på omsætninger i 2006, som er fremskrevet til 2007-niveau. Omsætningsoplysninger for butikkerne er primært hentet fra Danmarks Statistiks momsregister. Der er indhentet omsætningsoplysninger for alle butikker undtagen for brancher, der er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. For butikker, der indgår i en koncern, beregner Danmarks Statistik omsætningen ved at fordele koncernomsætningen efter antallet af medarbejdere på de enkelte butikker. For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke er relateret til detailhandlen, er omsætningen registreret ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Fx vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt medi- / 28

29 DETAILHANDELSANALYSE LANGELAND / INDLEDNING cin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis ikke tømmerhan-delsdelen og engrossalget til håndværkere trækkes ud. I opgørelsen af butikkernes omsætning indgår ikke butikker, der er udtaget på baggrund af en bagatelgrænse fastsat af Danmarks Statistik. Bagatelgrænsen svarer til at værditilvæksten i en butik skal være stor nok til at afl ønne et halvt årsværk i pågældende branche. Værditilvæksten er groft set et udtryk for omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer og tjenester. Lønomkostninger indgår således i værditilvæksten. Eftersom afl ønningen inden for forskellige brancher kan variere er det ikke muligt, at defi nere en fast bagatelgrænse. Nøjagtighed Målet for undersøgelsen er at få alle større butikker med og at opnå en dækning på ca. 95 % af samtlige butikker. Der kan således være enkelte manglende butikker, ligesom der kan være sket åbninger Graf og lukninger af butikker efter afslutningen af dataindsamlingen i november Manglerne kan ligeledes skyldes fejlregistreringer i CVR. Fx. at butikker, der er centralt ejet af én person eller virksomhed, er registreret i det centrale virksomhedsregister på privatadressen, som kan ligge uden for de kommuner, der indgår i analysen. Samtidig kan butikkerne være fejlregistreret i det centrale virksomhedsregister mht. adresse og branchekode, hvilket kan medføre mindre unøjagtigheder i analyserne og i kortmaterialet. Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet ved hjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkendskab til de faktiske forhold. Forbrug Forbruget er beregnet for 2007 inkl. moms ud fra et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskellige varegrupper. På baggrund af nøgletal om forskellige familietypers forbrug og forbrug i større og mindre byer er der beregnet tilnærmede forbrugstal svarende til de faktiske forhold i kommunerne på Fyn. Dækningsgrad Dækningsgraden er defi neret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft. Statistikområder Der er oprettet ét statistikområde for hver af kommmunerne. Herudover er der oprettet statistikområder for byer, som er udpeget af de fynske kommunerne til at indgå i analysen. Statistikområderne benyttes til opgørelsen af antallet af butikker, beregning af omsætning og dækningsgrader samt præsentation af data. / 29

30