Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler 2007

Transkript

1 Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler 2007 Forord Resultater fra den lovbestemte værdiafprøvning af sorter af landbrugsplanter og plænegræsser publiceres årligt i følgende udgaver af "Beskrivende Sortsliste": Sorter af korn, bælgsæd og olieplanter Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler Sorter af plænegræsser Værdiafprøvningens formål At afprøve og vurdere anmeldte sorters dyrkningsog nytteværdi og derved sikre forbrugerne nye sorter med bedre egenskaber. Betingelser for godkendelse En sort har en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi, når den i forhold til andre sorter, der er optaget på den danske sortsliste, frembyder en tydelig forbedring i dyrkningen eller i udnyttelsen af avlen eller af de deraf fremstillede produkter. Afgørelsen træffes efter en helhedsbedømmelse af sortens egenskaber, således at enkelte ugunstige egenskaber kan opvejes af andre gunstige egenskaber. Introduktion til publikationens opbygning Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler er sammensat af to hovedafsnit. Sortslisteafsnittet, der er artsopdelt, omfatter de sorter, der efter afprøvning ved Plantedirektoratet er godkendt til optagelse på den danske sortsliste. I afprøvningsafsnittet, der ligeledes er artsopdelt, publiceres de opnåede resultater af sorterne, der har deltaget i den seneste afprøvningsperiode. Sortslisteafsnittet I sortslisteafsnittet er sorterne anført i alfabetisk rækkefølge. I sortslistetabellen angives for hver sort sortens oprindelse, forædlerbetegnelse, afprøvningsperiode og en henvisning til afprøvningsresultaterne samt sortens vedligeholder og dennes danske repræsentant. Derefter følger en kort beskrivelse af de enkelte sorters egenskaber. Da karaktererne justeres, såfremt senere resultater viser, at dette er hensigtsmæssigt, kan beskrivelserne af dyrknings- og kvalitetsegenskaberne ændres fra år til år. Derfor er der for hver beskrivelse anført et årstal for sidste ændring af beskrivelsen. De anførte egenskaber vil ligeledes være forskellig fra sort til sort, da beskrivelser af de midterste karakterer (4, 5 og 6) er udeladt i bestemte egenskaber. Efter beskrivelserne gives en oversigt over sorternes relative udbytte sammenlignet med målesorten i de enkelte afprøvningsperioder. Her er sorterne anført i rækkefølge i henhold til deres afprøvningsperiode, således at senest afprøvede sorter er anført først. Derefter følger tabeller med sorternes dyrknings- og kvalitetsegenskaber. Egenskaberne er angivet som karakterer, der er baseret på en skala fra 1-9, hvor en høj karakter betyder, at sorten besidder den pågældende egenskab i høj grad (se 'Afprøvningsafsnittet' nedenfor). Disse tabeller danner grundlag for beskrivelsen. Afprøvningsafsnittet I afprøvningsafsnittet publiceres de reelle resultater og bedømmelser fra de nygodkendte eller afviste sorter. Resultaterne præsenteres i tabelform indeholdende sorternes udbytte samt de vigtigste dyrkningsog kvalitetsegenskaber til sammenligning med målesorten. Forsøgsseriens sikkerhed på 95% sandsynlighedsniveau er angivet ved en LSD-værdi. En forskel mellem 2 sorter, der er mindre end LSD-værdien, kan skyldes andre forhold end sorten, og sorterne kunne ikke med sikkerhed adskilles i afprøvningsperioden. De reelle resultater og bedømmelser af hver enkelt egenskab danner grundlag for inddeling af sorterne efter en skala fra 1-9, hvor en høj karakter betyder, at sorten besidder den pågældende egenskab i høj grad. Sorterne beskrives efter denne inddeling i sortslisteafsnittet. 1

2 Informationer om sortsliste Der kan på internettet findes informationer om oprindelse, forædler, vedligeholder, ejer og repræsentanter for sorterne i følgende kategorier: Sorter på dansk sortsliste Sorter i afprøvning til optagelse på dansk sorts- liste Sorter der er plantenyhedsbeskyttet Sorter i afprøvning til plantenyhedsbeskyttelse Informationerne opdateres dagligt og kan findes via hjemmesiden for Afdeling for Sortsafprøvning Informationer om udbytte Der kan på internettet findes resultater fra årets udbytteforsøg. Resultaterne kan findes på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Afdeling for Sortsafprøvning Teglværksvej 10, Tystofte DK-4230 Skælskør Tlf Telefax: afs@pdir.dk Oversigt over de forskellige karakterers betydning Karakter Begyndende vækst, Rodens længde blomstringstidspunkt, modning, skridningstidspunkt Kulderesistens, persistens, plantehøjde, rodens højde over jord, råprotein, saftrenhed, sukkerprocent, stivelsesindhold, stråstyrke, træstof, tørstofindhold Modtagelighed for: Brok, knoldbægersvamp, kransskimmel, nematoder, meldug, rust, skurv, skimmel på top Tendens til: Mørkfarvning, nedknækning, væltning, sideskudsdannelse, udkogning, vraggræs 1 meget tidlig meget kort meget lav ingen eller meget svag 2 meget tidlig til tidlig meget kort til kort meget lav til lav meget svag til svag 3 tidlig kort lav svag 4 tidlig til middeltidlig kort til middellang lav til middelhøj svag til middel 5 middeltidlig middellang middelhøj middel 6 middeltidlig til sen middellang til lang middelhøj til høj middel til stærk 7 sen lang høj stærk 8 sen til meget sen lang til meget lang høj til meget høj stærk til meget stærk 9 meget sen meget lang meget høj meget stærk Karakter Knoldstørrelse Smag Glathed Tidlighedsklasse 1 meget lille meget dårlig meget grenet meget sildig 2 meget lille til lille meget dårlig til dårlig meget grenet til grenet meget sildig til sildig 3 lille dårlig grenet sildig 4 lille til middel dårlig til middel grenet til middelglat sildig til middeltidlig 5 middel middel middelglat middeltidlig 6 middel til stor middel til god middelglat til glat middeltidlig til tidlig 7 stor god glat tidlig 8 stor til meget stor god til meget god glat til meget glat tidlig til meget tidlig 9 meget stor meget god meget glat meget tidlig 2

3 Varieties of Herbage Crops, Root Crops, Maize, Green Fodder Crops and Potatoes 2007 Preface The results from the statutory testing of value for cultivation and use of varieties of agricultural species and amenity grasses are published yearly in the following bulletins "Descriptive Variety List": Varieties of Cereals, Pulse Crops and Oil Seed Crops Varieties of Herbage Crops, Root Crops, Maize, Green Fodder Crops and Potatoes Varieties of Amenity Grasses Objective To test and evaluate agronomic value of applied varieties to guarantee the consumer new varieties with better characteristics. Requirements for approval The value of a variety for cultivation and use shall be regarded as satisfactory if, compared to other varieties included in the Danish National List, its qualities, taken as a whole, offer, at least as far as production in any given region is concerned, a clear improvement either for cultivation or as regards the uses which can be made of the crop or the products derived therefrom. Where other, superior characteristics are present, individual inferior characteristics may be disregarded. Introduction to the publication Varieties of Herbage Crops, Root Crops, Maize, Green Fodder Crops and Potatoes are made up of two main sections. The variety list section, divided up in species, comprises varieties approved for addition to the variety list after testing at the Plant Directorate. In the testing section, which is also divided up in species, the achieved results of the varieties, having participated in the latest testing period, are published. National List section In the variety list section the varieties are listed in alphabetic order. Each variety is listed with its origin, breeder's reference, testing period, a reference to the testing results, the maintainer of the variety and his agent. After this there is a short description of the characteristics of each variety. As the notes are adjusted in case later results show this to be appropriate the descriptions may be altered from year to year. Therefore the year of the last amendment is stated on each description. The descriptions also differ from one variety to another as the intermediate characters (4,5, and 6) are omitted for certain characteristics. A survey of the relative yield compared with the standard variety within the single testing period can be found after the descriptive section. Agronomicand quality characteristics of the varieties follow in tabular form. The characteristics are stated by a grading scale 1-9, with the high notes indicating a high degree of the characteristic in question (see 'Testing section' below). These tables form the basis of the description. Testing section The physical results and assessments of newly admitted or rejected varieties are published in the testing section. In tabular form is shown the results of the yield of the varieties together with the most important agronomic- and quality characteristics compared with the standard variety. The guarantee of the testing series on a 95% probability level is stated by an LSD value. A difference between 2 varieties being less than the LSD value may be due to other conditions than the variety, and the varieties could not with certainty be distinguished during the testing period. The physical results and assessments of each single characteristic form the basis of grouping the varieties into a scale from 1-9, where a high note indicates the variety to possess the characteristic in question to a high degree. The approved varieties are described after this grouping in the variety list section. Information regarding Danish National List Information regarding origin, breeder, maintainer, owner and Danish agent for the varieties in the following groups is accessible on the Internet: Varieties on the Danish National List Varieties in testing for the Danish National List Varieties Protected by Plant Breeders' Rights Varieties in testing for Protection Information is based on daily update and is accessible through homepage of Department of Variety Testing Information regarding yield and diseases Information regarding yield trials and disease surveys in cereals can be accessed at Ministry of Food, Agriculture and Fisheries Danish Plant Directorate Division of Variety Testing Teglværksvej 10, Tystofte DK-4230 Skælskør Telephone: Fax: afs@pdir.dk 3

4 Sortslisteafsnit Græsmarksplanter Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum L.) Sortsnavn Forædler betegnelse Oprindelse Ploidi 1) Afprøvn. periode Grøn Viden nr. Vedligeholder Dansk repræsentant Bartissimo Bar DK 81-W6 Udv. i økotype D Barenbrug DLF-Trifolium Birca Trifolium Udv. af eget materiale D ) DLF-Trifolium DLF-Trifolium EF 486 Dasas Udv. af EF 486 D ) DLF-Trifolium/ DLF-Trifolium Hunsballe Lipo Udv. i krom. ford. genotyper T EuroGrass Hunsballe Sikem 74-A81 Udv. af (Combi x Tiara) D ) DLF-Trifolium DLF-Trifolium Tigris LI 9565 Udv. i økotype D EuroGrass Hunsballe Trocadero DP Europæiske sorter T DLF-Trifolium DLF-Trifolium Turgo Pajbjerg Udv. tetrapl. (EF x Roskilde) T ) DLF-Trifolium DLF-Trifolium D = diploid, T = tetraploid. 2). Meddelelse nr., Landbrug, Statens Planteavlsforsøg. Beskrivelse af sorterne Bartissimo 1987 Sorten har i afprøvningsperioden ( ) givet et lavt til middel udbytte af afgrødeenheder og tørstof i udlægsåret i forhold til målesorten 'Sikem', i udlægsefteråret har sorten givet et lavt udbytte af afgrødeenheder og tørstof og i 1. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof. Sorten er tidlig i vækst om foråret og middeltidlig i skridning. Birca Trifolium 1970 Sorten har i afprøvningsperioden ( ) givet et udbytte af tørstof i udlægsåret og udlægsefteråret på niveau med målesorten 'Prima Roskilde 1) ' og i 1. brugsår har sorten givet et højt udbytte af tørstof. Sorten er tidlig i vækst om foråret og middeltidlig til sen i skridning. EF 486 Dasas 1970 Sorten har i afprøvningsperioden ( ) givet et udbytte af tørstof i udlægsåret og udlægsefteråret på niveau med målesorten 'Prima Roskilde 1) ' og i 1. brugsår har sorten givet et lavt til middel udbytte af tørstof. Sorten er tidlig i vækst om foråret og middeltidlig i skridning. Lipo, T 1994 Sorten har i afprøvningsperioden ( ) givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof i udlægsåret og udlægsefteråret på niveau med målesorten 'Sikem'. I 1. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Atalja1)'. Sorten er tidlig til middeltidlig i vækst om foråret og middeltidlig i skridning. Sikem 1979 Sorten har i afprøvningsperioden ( ) givet et udbytte af tørstof i udlægsåret og udlægsefteråret på niveau med målesorten 'Prima Roskilde 1) ' og i 1. brugsår har sorten givet et højt udbytte af tørstof. Sorten er tidlig i vækst om foråret og middeltidlig i skridning. Tigris 2004 Sorten har i afprøvningsperioden ( ) givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i 1. udlægsefterår i forhold til målesorten 'Sikem'. I 2. udlægsefterår har sorten givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Sikem'. Sorten er middeltidlig i skridning. Trocadero, T 2000 Sorten har i afprøvningsperioden ( ) givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i udlægsefteråret i forhold til målesorten 'Sikem'. I 1. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof. Sorten er tidlig i vækst om foråret og middeltidlig i skridning. Turgo Pajbjerg, T 1970 Sorten har i afprøvningsperioden ( ) givet et udbytte af tørstof i udlægsefteråret på niveau med målesorten 'Prima Roskilde 1) ', i udlægsåret har sorten givet et højt udbytte af tørstof og i 1. brugsår har sorten givet et lavt til middel udbytte af tørstof. Sorten er tidlig til middeltidlig i vækst om foråret og middeltidlig i skridning. 4

5 Udbytte: Afgrødeenheder (AE), tørstof og grønt Afprøvn. AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. Grønt, hkg/ha og fht. periode 1. udlægsefterår 2. udlægsefterår 1. udlægsefterår 2. udlægsefterår 1. udlægsefterår 2. udlægsefterår Sikem, D 21,6 40,6 23,2 46, EF 486 Dasas, D Tigris, D Ajax, T 1) 26,9 45,2 29,6 51, Bofur, T Trocadero, T Afprøvn. AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. Grønt, hkg/ha og fht. periode efterafgr. udlægsår 1.br.år efterafgr. udlægsår 1.br.år efterafgr. udlægsår 1.br.år Sikem 37,7-109,9 43,0-129, Bartissimo Ajax, T 1) Trocadero, T Sikem 49,9 109,5-53,4 120, Ajax, T 1) Lipo, T Atalja 1) , , Ajax, T Lipo, T Sikem 23,4 106,8 101,9 30,1 112,5 125, Bartissimo Prima Roskilde 1) ,6 110,9 122, Sikem Prima Roskilde 1) , , Birca Trifolium Turgo Pajbjerg, T EF 486 Dasas Prima Roskilde, Atalja og Ajaxhar været målesorter i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten. Dyrkningsegenskaber Begyndende vækst forår Skridningstidspunkt Bartissimo 3 5 Birca Trifolium 3 6 EF 486 Dasas 3 5 Lipo, T 4 5 Sikem 3 5 Tigris - 5 Trocadero, T 3 5 Turgo Pajbjerg, T 4 5 5

6 Hybrid rajgræs (Lolium x boucheanum Kunth.) Tidlige sorter Sortsnavn Forædler betegnelse Oprindelse Ploidi 1) Afprøvn. periode Grøn Viden nr. Vedligeholder Dansk repræsentant Marmota G 9134 Schweiz økotype x Lipo T Innoseeds NL Innoseeds DK T= tetraploid. 2). Meddelelse nr., Landbrug, Statens Planteavlsforsøg. Beskrivelse af sorterne Definition: Sorter af hybrid rajgræs afprøves siden 2002 efter to forskellige strategier Slæt-strategi: Sorterne undersøges i 3 brugsår i renbestand. Ved 50 % frøstande synlige tages det første store slæt slæt tages fem uger efter det forudgående slæt. 5. slæt tages seks uger efter det forudgående slæt. Afgræsnings-strategi: Sorterne undersøges i 2 brugsår i blanding med hvidkløver. Udbyttemålingen sker ved slæt. Før slæt og efter slæt bliver arealet afgræsset af malkekøer, hvorved der sker en tilbageførsel af næringsstoffer, og sorterne udsættes for tråd og slid. Mængden af græs, som dyrene ikke afgræsser høstes midt i juli og benævnes "vraggræs". Marmota, T 2005 Sorten har i afprøvningsperioden ( ) givet et højt udbytte i 1. og 2. brugsår samt et meget højt udbytte af afgrødeenheder i 3. brugsår i forhold til målesortsblandingen, og i 1., 2. og 3. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af tørstof i slæt med rent græs. Sorten har i 1. og 2. brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og af tørstof i forhold til målesortsblandingen i slæt i afgræsningsforsøg med græs i kløver. Sorten er tidlig i vækst om foråret og tidlig til middeltidlig i skridning. Blandingens sammensætning: : Pimpernel, Sambin, Tetramax, Triton. Udbytte: Afgrødeenheder (AE) og tørstof Afprøvn. Slæt, rent græs AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. periode 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år Blanding 97,4 95,2 73,9 113,6 110,6 83,3 Marmota, T Afprøvn. Slæt i afgræsningsforsøg, græs med hvidkløver AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. periode 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år Blanding 99,2 88,7-111,9 96,2 - Marmota, T Dyrkningsegenskaber Begyndende vækst forår Skridningstidspunkt Vraggræs 1) Marmota, T ) Vraggræs 4. slæt i afgræsningsforsøg. 6

7 Hybrid rajgræs (Lolium x boucheanum Kunth.) Middeltidlige sorter Sortsnavn Forædler betegnelse Oprindelse Ploidi 1) Afprøvn. periode Grøn Viden nr. Vedligeholder Dansk repræsentant Saracen DP (Citadel x Dalita) x Solid T DLF-Trifolium DLF-Trifolium Storm Meltra x Ninak T DLF-Trifolium DLF-Trifolium T= tetraploid. 2). Meddelelse nr., Landbrug, Statens Planteavlsforsøg. Beskrivelse af sorterne Definition: Sorter af hybrid rajgræs afprøves siden 2002 efter to forskellige strategier Slæt-strategi: Sorterne undersøges i 3 brugsår i renbestand. Ved 50 % frøstande synlige tages det første store slæt slæt tages fem uger efter det forudgående slæt. 5. slæt tages seks uger efter det forudgående slæt. Afgræsnings-strategi: Sorterne undersøges i 2 brugsår i blanding med hvidkløver. Udbyttemålingen sker ved slæt. Før slæt og efter slæt bliver arealet afgræsset af malkekøer, hvorved der sker en tilbageførsel af næringsstoffer, og sorterne udsættes for tråd og slid. Mængden af græs, som dyrene ikke afgræsser høstes midt i juli og benævnes "vraggræs". Saracen, T 2005 Sorten har i afprøvningsperioden ( ) givet et højt udbytte af tørstof i 1. og 3. brugsår i forhold til målesortsblandingen samt i 2. brugsår et udbytte på niveau med målesortsblandingen i slæt med rent græs. Sorten har i 1. og 2. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder på niveau med målesortsblandingen samt et højt udbytte af afgrødeenheder i forhold til målesortsblandingen i 3. brugsår i slæt med rent græs. Sorten har i 1. og 2. brugsår givet et udbytte af tørstof og afgrødeenheder på niveau med målesortsblandingen i slæt med afgræsningsforsøg med græs i kløver. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret og middeltidlig til sen i skridning. Storm, T 1997 Sorten har i afprøvningsperioden ( ) givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i 1. og 2. brugsår i forhold til målesorten 'Dalita 1) '. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret og sen i skridning. Blandingens sammensætning: : Mikado, Mongita, Aubisque, Calibra, Udbytte: Afgrødeenheder (AE) og tørstof Afprøvn. Slæt, rent græs AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. periode 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år Blanding 99,3 103,4 80,4 112,4 117,4 91,7 Saracen, T Afprøvn. Slæt i afgræsningsforsøg, græs med hvidkløver AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. periode 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år Blanding 101,3 92,7-112,7 99,6 - Saracen, T Udbytte: Afgrødeenheder (AE), tørstof og grønt Afprøvn. AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. Grønt, hkg/ha og fht. periode efterafgr. 1.br.år 2.br.år udl.år efterafgr. 1.br.år 2.br.år udl.år efterafgr. 1.br.år 2.br.år Dalita, T 1) - 116,0 91, ,1 114, Storm, T Dalita, T 1) ,2 40,5 140,3 103, Polly, T Dalita, T har været målesort i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten. Dyrkningsegenskaber Begyndende vækst forår Skridningstidspunkt Vraggræs 1) Saracen, T Storm, T 5 7-1) Vraggræs 4. slæt i afgræsningsforsøg. 7

8 Alm. rajgræs (Lolium perenne L.) Tidlige sorter Sortsnavn Forædler betegnelse Oprindelse Ploidi 2) Afprøvn. periode Grøn Viden nr. Vedligeholder Dansk repræsentant Belida Udv. af Pax Presto og S. 24 D ) Prodana Prodana Betty LPF Udv. fra Polycross D EuroGrass Hunsballe Liprinta Gremie x Stamm A II 61 D EuroGrass Hunsballe Mathilde DP Udvalg i eget materiale T DLF-Trifolium DLF-Trifolium Triton ZLP 8213 Krydsn. af tetraploide sorter T EuroGrass Hunsballe D= diploid, T= tetraploid. 2). Meddelelse nr., Landbrug, Statens Planteavlsforsøg.. Beskrivelse af sorterne Definition: Sorter af alm. rajgræs afprøves siden 1995 med 2 brugsår efter to forskellige strategier Slæt-strategi: Ved 50 % frøstande synlige tages det første store slæt slæt tages fem uger efter det forudgående slæt. 5. slæt tages seks uger efter det forudgående slæt. (Tystofte og Foulum). Simuleret afgræsning: Efter produktion af de første to tons tørstof tages det første slæt slæt tages tre uger efter det forudgående slæt slæt tages fire uger efter det forudgående slæt. (Tystofte, Jyndevad og Foulum). Sorter af alm. rajgræs afprøves siden 2002 efter to forskellige strategier Slæt-strategi: Sorterne undersøges i 3 brugsår i renbestand. Ved 50 % frøstande synlige tages det første store slæt slæt tages fem uger efter det forudgående slæt. 5. slæt tages seks uger efter det forudgående slæt. Afgræsnings-strategi: Sorterne undersøges i 2 brugsår i blanding med hvidkløver. Udbyttemålingen sker ved slæt. Før slæt og efter slæt bliver arealet afgræsset af malkekøer, hvorved der sker en tilbageførsel af næringsstoffer, og sorterne udsættes for tråd og slid. Mængden af græs, som dyrene ikke afgræsser høstes midt i juli og benævnes "vraggræs". Belida 1974 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. og 2. brugsår givet et udbytte af tørstof på niveau med målesorten 'Verna Pajbjerg 3) '. Sorten er tidlig i vækst om foråret, tidlig i skridning og har en middel persistens. Betty 2004 I afprøvningsperioden ( ) har sorten ved høst efter slætstrategien i 1.brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesortsblandingen. I 2. og 3. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesortsblandingen. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og afgræsningstrategien har sorten i 1. og 2. brugsår givet et tørstofudbytte ved begge dyrkningsteknikker på niveau med målesortsblandingen. Sorten er tidlig i vækst om foråret, tidlig til middeltidlig i skridning, har en høj til meget høj persistens samt svag til middel tendens til vraggræs. Liprinta 1993 Liprinta, der er tidlig er blevet afprøvet som middeltidlig sort med Sisu som målesort. Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Sisu'. I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten. Sorten er tidlig i skridning og har en høj til meget høj persistens. Mathilde, T 1997 I afprøvningsperioden ( ) har sorten ved høst efter slætstrategien i 1.brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten Pimpernel. I 2. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og simuleret afgræsning har sorten i brugsår givet et højt tørstofudbytte ved begge dyrkningsteknikker i forhold til målesorten. Sorten er meget tidlig til tidlig i vækst om foråret, tidlig til middeltidlig i skridning og har en høj persistens. Triton, T 1996 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Pimpernel'. I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten. Sorten er tidlig i vækst om foråret, tidlig til middeltidlig i skridning og har en høj persistens. Blandingens sammensætning: : Pimpernel, Sambin, Tetramax, Triton. 8

9 Udbytte: Afgrødeenheder (AE), tørstof og grønt Slæt, rent græs Slæt i afgræsningsforsøg, græs med hvidkløver AE/ha og fht. 1) Tørstof, hkg/ha og fht. AE/ha og fht 1). Tørstof, hkg/ha og fht. Afprøv. periode 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år Blanding 111,4 77,0 80,8 132,4 89,3 92,0 103,1 102,9 120,6 118,1 Betty Slæt-strategi Slæt sammenlignet med simuleret afgræsning 2) AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år Slæt Sim. afgr. Slæt Sim. afgr Pimpernel 3) 123,2 98,6 147,8 117,4 143,2 117,1 122,6 107,4 Tonga, T 3) Mathilde, T Pimpernel 3) 132,6 117,3 157,1 135, Verna Pajbjerg 3) Tonga, T 3) Triton, T Sisu 134,7 118,1 163,6 138, Tove Liprinta 2) Verna Pajbjerg 3) ,4 101, Belida Fodermiddeltabel, rapport nr. 91, )..Liprinta, der er en tidlig sort, er afprøvet som middeltidlig med Sisu og Tove som målesorter. 3). Verna Pajbjerg, Tonga, T og Pimpernel har været målesorter i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten. Dyrkningsegenskaber Begyndende vækst forår Skridningstidspunkt Persistens Vraggræs 1) Belida Betty Liprinta Mathilde, T Triton, T Vraggræs 4. slæt i afgræsningsforsøg. 9

10 Alm. rajgræs (Lolium perenne L.) Middeltidlige sorter Sortsnavn Forædler betegnelse Oprindelse Ploidi 1) Afprøvn. periode Grøn Viden nr. Vedligeholder Dansk repræsentant Barplus BAR LP 1119 Wendy x Pablo, Trani x Sommora og D Barenbrug HJL Wendy x Pelo Calibra Si Citadel x Tove T NPZ DLF-Trifolium Garibaldi DP lp Fuld sib. fam. af eget materiale T DLF-Trifolium DLF-Trifolium Pedro Krydsninger mellem 15 sorter D EuroGrass Hunsballe Stefani DP Eu. materiale - fuld sib. fam. D DLF-Trifolium DLF-Trifolium D= diploid, T= tetraploid. Beskrivelse af sorterne Definition: Sorter af alm. rajgræs afprøves siden 1995 med 2 brugsår efter to forskellige strategier Slæt-strategi: Ved 50 % frøstande synlige tages det første store slæt slæt tages fem uger efter det forudgående slæt. 5. slæt tages seks uger efter det forudgående slæt. (Tystofte og Foulum). Simuleret afgræsning: Efter produktion af de første to tons tørstof tages det første slæt slæt tages tre uger efter det forudgående slæt slæt tages fire uger efter det forudgående slæt. (Tystofte, Jyndevad og Foulum). Sorter af alm. rajgræs afprøves siden 2002 efter to forskellige strategier Slæt-strategi: Sorterne undersøges i 3 brugsår i renbestand. Ved 50 % frøstande synlige tages det første store slæt slæt tages fem uger efter det forudgående slæt. 5. slæt tages seks uger efter det forudgående slæt. Afgræsnings-strategi: Sorterne undersøges i 2 brugsår i blanding med hvidkløver. Udbyttemålingen sker ved slæt. Før slæt og efter slæt bliver arealet afgræsset af malkekøer, hvorved der sker en tilbageførsel af næringsstoffer, og sorterne udsættes for tråd og slid. Mængden af græs, som dyrene ikke afgræsser høstes midt i juli og benævnes "vraggræs". Barplus 1995 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Chantal'. I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret, tidlig til middeltidlig i skridning og har en høj til meget høj persistens. Calibra, T 1996 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder i forhold til målesorten 'Chantal' samt et udbytte af tørstof på niveau med målesorten. I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret, middeltidlig i skridning og har en høj til meget høj persistens. Garibaldi, T 1995 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Chantal'. I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret, middeltidlig i skridning og har en høj persistens. Pedro 1996 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. og 2. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Chantal'. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret, middeltidlig i skridning og har en høj til meget høj persistens. Stefani 2004 I afprøvningsperioden ( ) har sorten ved høst efter slætstrategien i 1.brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesortsblandingen. I 2. brugsår har sorten givet et lavt til middelt udbytte af afgrødeenheder i forhold til målesortsblandingen og et udbytte af tørstof på niveau med målesortsblandingen. I 3. brugsår har sorten givet et udbytte af afgrødeenheder på niveau med målesortsblandingen og et højt udbytte af tørstof i forhold til målesortsblandingen. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og afgræsningstrategien har sorten i 1. og 2. brugsår givet et tørstofudbytte ved begge dyrkningsteknikker på niveau med målesortsblandingen. Sorten er middeltidlig til sen i vækst om foråret og i skridning, har en høj til meget høj persistens samt svag til middel tendens til vraggræs. Blandingens sammensætning: : Mikado, Mongita, Aubisque, Calibra, Udbytte: Afgrødeenheder (AE), tørstof og grønt 10

11 Slæt, rent græs Slæt i afgræsningsforsøg, græs med hvidkløver AE/ha og fht. 1) Tørstof, hkg/ha og fht. AE/ha og fht 1). Tørstof, hkg/ha og fht. Afprøv. periode 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år Blanding 116,8 91,5 88,0 135,7 128,0 97,6 109,2 109,1 128,0 123,2 Stefani Slæt-strategi Slæt sammenlignet med simuleret afgræsning 2) AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år Slæt Sim. afgr. Slæt Sim. afgr Chantal 3) 126,6 109,2 154,1 129, Tove, T 3) Pedro Calibra, T Chantal 3) 133,5 116,2 161,2 137, Tove, T 3) Garibaldi, T Barplus Fodermiddeltabel, rapport nr. 91, ). Tørstof, hkg /ha og fht, Tystofte og Foulum. 3). Chantal og Tove, T har været målesorter i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten. Dyrkningsegenskaber Begyndende vækst forår Skridningstidspunkt Persistens Vraggræs 1) Barplus Calibra, T Garibald, T Pedro Stefani Vraggræs 4. slæt i afgræsningsforsøg. 11

12 Alm. rajgræs (Lolium perenne L.) Sildige sorter Sortsnavn Forædler betegnelse Oprindelse Ploidi 1) Afprøvn. periode Grøn Viden nr. Vedligeholder Dansk repræsentant Grumello DP Udvalg i europ. sorter T DLF-Trifolium DLF-Trifolium Lasso Udv. i dansk x udenl. mat. D Prodana Prodana Licarta LPF Udv. i Polycross D EuroGrass Hunsballe Ligenius LPF Udv. i Polycross T EuroGrass Hunsballe Maurice DP Udv. i dansk x eu. materiale T DLF-Trifolium DLF-Trifolium Polim Cebeco ET 348 Elite materiale T Innoseeds NL Innoseeds DK Sameba PRO 2391 Udv. i danske x udenl. sorter D Prodana Prodana Turandot DP Fuld sib. familie T DLF-Trifolium DLF-Trifolium Vincent Zlp 8395 Heraut D EuroGrass Hunsballe D= diploid, T= tetraploid. Beskrivelse af sorterne Definition: Sorter af alm. rajgræs afprøves siden 1995 med 2 brugsår efter to forskellige strategier Slæt-strategi: Ved 50 % frøstande synlige tages det første store slæt slæt tages fem uger efter det forudgående slæt. 5. slæt tages seks uger efter det forudgående slæt. (Tystofte og Foulum). Simuleret afgræsning: Efter produktion af de første to tons tørstof tages det første slæt slæt tages tre uger efter det forudgående slæt slæt tages fire uger efter det forudgående slæt. (Tystofte, Jyndevad og Foulum). Sorter af alm. rajgræs afprøves siden 2002 efter to forskellige strategier Slæt-strategi: Sorterne undersøges i 3 brugsår i renbestand. Ved 50 % frøstande synlige tages det første store slæt slæt tages fem uger efter det forudgående slæt. 5. slæt tages seks uger efter det forudgående slæt. Afgræsnings-strategi: Sorterne undersøges i 2 brugsår i blanding med hvidkløver. Udbyttemålingen sker ved slæt. Før slæt og efter slæt bliver arealet afgræsset af malkekøer, hvorved der sker en tilbageførsel af næringsstoffer, og sorterne udsættes for tråd og slid. Mængden af græs, som dyrene ikke afgræsser høstes midt i juli og benævnes "vraggræs". Grumello, T 2005 I afprøvningsperioden ( ) har sorten ved høst efter slætstrategien i 1., 2. og 3. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder på niveau med målesortsblandingen.sorten har i 1. brugsår givet et lavt til middelt udbytte af tørstof og i 2. og 3. brugsår har sorten givet et udbytte af tørstof på niveau med målesortsblandingen. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og afgræsningstrategien har sorten i brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder på niveau med målesortsblandingen ved begge dyrkningsteknikker. Sorten er sen i vækst om foråret, sen til meget sen i skridning. Lasso 1997 I afprøvningsperioden ( ) har sorten ved høst efter slætstrategien i 1.brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Borvi' 1). I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og simuleret afgræsning har sorten i 1.brugsår givet et tørstofudbytte på niveau med målesorten 'Borvi' ved begge dyrkningsteknikker. I 2. brugsår er tørstofudbyttet højt ved slætteknikken og på niveau med målesorten ved simuleret afgræsning. Sorten er sen i vækst om foråret, sen i skridning og har en høj persistens. Licarta 2004 I afprøvningsperioden ( ) har sorten ved høst efter slætstrategien i 1. og 2. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder på niveau med målesortsblandingen og et højt udbytte af tørstof i forhold til målesortsblandingen. I 3. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesortsblandingen. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og afgræsningstrategien har sorten i brugsår givet et højt tørstofudbytte ved begge dyrkningsteknikker i forhold til målesortsblandingen. Sorten er middeltidlig til sen i vækst om foråret, tidlig til middeltidlig i skridning, har en høj til meget høj persistens samt middel tendens til vraggræs. Ligenius, T 2004 I afprøvningsperioden ( ) har sorten ved høst efter slætstrategien i 1., 2. og 3. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesortsblandingen. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og afgræsningstrategien har sorten i brugsår givet et højt tørstofudbytte ved begge dyrkningsteknikker i forhold til målesortsblandingen. Sorten er middeltidlig til sen i vækst om foråret, sen i skridning, har en høj persistens samt svag til middel tendens til vraggræs. 12

13 Maurice, T 1999 I afprøvningsperioden ( ) har sorten ved høst efter slætstrategien i 1. og 2. brugsår givet et lavt til middelt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Herbie'. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og simuleret afgræsning har sorten i 1.brugsår givet et lavt til middelt tørstofudbytte i forhold til målesorten 'Herbie' ved begge dyrkningsteknikker. I 2. brugsår er tørstofudbyttet lavt til middelt ved slætteknikken og på niveau med målesorten ved simuleret afgræsning. Sorten er sen i vækst om foråret, sen til meget sen i skridning og har en høj persistens. Polim, T 2004 I afprøvningsperioden ( ) har sorten ved høst efter slætstrategien i 1., 2. og 3. brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesortsblandingen. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og afgræsningstrategien har sorten i brugsår givet et højt tørstofudbytte ved begge dyrkningsteknikker i forhold til målesortsblandingen. Sorten er sen i vækst om foråret, sen til meget sen i skridning, har en høj persistens samt middel tendens til vraggræs. Sameba 1995 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Borvi' 1). I 2. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og et højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten. Sorten er sen i vækst om foråret, middeltidlig til sen i skridning og har en høj persistens. Turandot, T 2000 I afprøvningsperioden ( ) har sorten ved høst efter slætstrategien i 1. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Herbie'. I 2. brugsår har sorten givet et udbytte af afgrødeenheder på niveau med målesorten samt et højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og simuleret afgræsning har sorten i 1.brugsår givet et tørstofudbytte på niveau med målesorten 'Herbie' ved begge dyrkningsteknikker. I 2. brugsår er tørstofudbyttet højt ved slætteknikken og på niveau med målesorten ved simuleret afgræsning. Sorten er middeltidlig til sen i vækst om foråret, middeltidlig til sen i skridning og har en høj til meget høj persistens. Vincent 1995 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. og 2. brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Borvi' 1). Sorten er sen i vækst om foråret, middeltidlig til sen i skridning og har en høj til meget høj persistens. Blandingens sammensætning: : Sirius, Sameba, Tivoli, Montando. 13

14 Udbytte: Afgrødeenheder (AE), tørstof og grønt Slæt, rent græs Slæt i afgræsningsforsøg, græs med hvidkløver AE/ha og fht 1). Tørstof, hkg/ha og fht. 1) Tørstof, AE/ha og fht. hkg/ha og fht. Afprøv. periode 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år Blanding 101,7 111,9 83,0 122,1 128,8 97,6 100,6 97,6 110,0 106,3 Grumello, T Blanding 117,8 98,3 98,5 138,6 116,7 110,4 113,0 105,2 131,3 119,0 Tivoli, T 3) Licarta Ligenius,T Polim, T Slæt-strategi Slæt sammenlignet med simuleret afgræsning 2) AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år Slæt Sim. afgr. Slæt Sim. afgr Herbie 125,7 113,9 156,8 137,0 156,8 115,8 137,0 99,4 Tivoli, T 3) Turandot, T Herbie 129,4 122,7 162,8 148,0 162,8 118,9 148,0 112,3 Tivoli, T 3) Maurice, T Borvi 3) 124,8 108,3 153,1 130,4 152,2 110,9 147,6 111,2 Tivoli, T 3) Herbie Lasso Borvi 3) 126,5 115,0 152,8 136, Patora 3) Tivoli, T 3) Vincent Sameba Fodermiddeltabel, rapport nr. 91, ).. Tørstof, hkg /ha og fht, Tystofte og Foulum. Herbie, Borvi og Tivoli har været målesort i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten. 3). Dyrkningsegenskaber Begyndende vækst forår Skridningstidspunkt Persistens Vraggræs 1) Grumello, T Lasso Licarta Ligenius, T Maurice, T Polim, T Sameba Turandot, T Vincent Vraggræs 4. slæt i afgræsningsforsøg. 14

15 Rajsvingel (X Festulolium spp.) Sortsnavn Forædler betegnelse Oprindelse Ploidi 1) Afprøvn. periode Grøn Viden nr. Vedligeholder Dansk repræsentant Felopa Engsvingel x italiensk rajgræs T Hodowla Hunsballe D= diploid, T= tetraploid. Beskrivelse af sorterne Definition: Sorter af rajsvingel afprøves siden 2002 efter to forskellige strategier Slæt-strategi: Sorterne undersøges i 3 brugsår i renbestand. Ved 50 % frøstande synlige tages det første store slæt slæt tages fem uger efter det forudgående slæt. 5. slæt tages seks uger efter det forudgående slæt. Afgræsnings-strategi: Sorterne undersøges i 2 brugsår i blanding med hvidkløver. Udbyttemålingen sker ved slæt. Før slæt og efter slæt bliver arealet afgræsset af malkekøer, hvorved der sker en tilbageførsel af næringsstoffer, og sorterne udsættes for tråd og slid. Mængden af græs, som dyrene ikke afgræsser høstes midt i juli og benævnes "vraggræs". Felopa, T 2004 I afprøvningsperioden ( ) har sorten ved høst efter slætstrategien i 1.brugsår givet et højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesortsblandingen. I 2. og 3. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesortsblandingen. Ved sammenligning af udbyttet efter slætstrategien og afgræsningstrategien har sorten i 1. og 2. brugsår givet et højt tørstofudbytte ved begge dyrkningsteknikker i forhold til målesortsblandingen. Sorten er meget tidlig til tidlig i vækst om foråret, tidlig til middeltidlig i skridning samt svag tendens til vraggræs. Blandingens sammensætning: : Mikado, Mongita, Aubisque, Calibra Udbytte: Afgrødeenheder (AE), tørstof og grønt Slæt, rent græs Slæt i afgræsningsforsøg, græs med hvidkløver Afprøv. AE/ha og fht. 1) Tørstof, hkg/ha og fht. 1) Tørstof, AE/ha og fht. hkg/ha og fht. periode 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år Blanding 116,8 91,5 88,0 135,7 128,0 97,6 109,2 109,1 128,0 123,2 Felopa,T Fodermiddeltabel, rapport nr. 91, Dyrkningsegenskaber Begyndende vækst forår Skridningstidspunkt Persistens Vraggræs 1) Felopa Vraggræs 4. slæt i afgræsningsforsøg. 15

16 Timothe (Phleum pratense L.) Sortsnavn Forædlerbetegnelse Oprindelse Afprøvn. periode Grøn Viden nr. Vedligeholder Dansk repræsentant Dolina RvP Belgisk materiale RvP DLF-Trifolium Liglory Parkrydsning EuroGrass Hunsballe Meddelelse nr., Landbrug, Statens Planteavlsforsøg. Beskrivelse af sorterne Dolina 1999 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1 og 2. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder på niveau med målesorten 'Bilbo 1) '. I 1. brugsår har sorten givet et højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten 'Bilbo 1) ' og i 2. brugsår givet et udbytte af tørstof på niveau med målesorten. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret og sen i skridning. Liglory 1995 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. og 2. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Bilbo 1) '. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret og sen i skridning. Udbytte: Tørstof og grønt Afprøvn. AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. Grønt, hkg/ha og fht. periode 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år Bilbo 1) 100,2 106,2 127,7 136, Kämpe II 1) Dolina Bilbo 1) 100,0 113,0 124,1 142, Liglory Bilbo og Kämpe II har været målesorter i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten. Dyrkningsegenskaber Begyndende vækst forår Skridningstidspunkt Dolina 5 7 Liglory

17 Hundegræs (Dactylis glomerata L.) Sortsnavn Forædler betegnelse Oprindelse Amba Udv. af (egne sorter x div. danske og udenlandske sorter) Meddelelse nr., Landbrug, Statens Planteavlsforsøg. Afprøvn. Grøn Vedligeholder Dansk periode Viden nr. repræsentant ) DLF-Trifolium DLF-Trifolium Beskrivelse af sorterne Amba 1976 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. og 2. brugsår givet et højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten 'Unke Pajbjerg' 1). Sorten er tidlig til middeltidlig i vækst om foråret og i skridning. Udbytte: Tørstof og grønt Afprøvn. AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. Grønt, hkg/ha og fht. periode 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år Unke Pajbjerg 1) ,5 105, Amba Unke Pajbjerg har været målesort i den anførte afprøvningsperiode, men er nu udgået af sortslisten. Dyrkningsegenskaber Begyndende vækst forår Skridningstidspunkt Amba

18 Engsvingel (Festuca pratensis Huds.) Sortsnavn Forædler betegnelse Oprindelse Afprøvn. periode Grøn Viden nr. Vedligeholder Dansk repræsentant Laura LD 3230 Udvalg af europæiske sorter ) Prodana Prodana Rossa Udvalg af indsamlet materiale EuroGrass Hunsballe Senu Pajbjerg Videref. af Pajbjerg DLF-Trifolium DLF-Trifolium Meddelelse nr., Landbrug, Statens Planteavlsforsøg. Beskrivelse af sorterne Laura 1991 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. brugsår givet et udbytte af afgrødeenheder og tørstof på niveau med målesorten 'Joma Dæhn-feldt' 1). I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af afgrødeenheder og et meget højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten. Sorten er middeltidlig i vækst om foråret og tidlig til middeltidlig i skridning. Rossa 1978 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. brugsår givet et udbytte af tørstof på niveau med målesorten 'Joma Dæhnfeldt' 1). I 2. brugsår har sorten givet et højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten. Sorten er tidlig til middeltidlig i vækst om foråret og tidlig i skridning. Senu Pajbjerg 1970 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. og 2. brugsår givet et udbytte af tørstof på niveau med målesorten 'Joma Dæhnfeldt' 1). Sorten er middeltidlig i vækst om foråret og tidlig i skridning. Udbytte: Afgrødeenheder (AE), tørstof og grønt Afprøvn. AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. Grønt, hkg/ha og fht. periode 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år Joma Dæhnfeldt 1) 106,1 94,8 128, Laura Joma Dæhnfeldt 1) ,8 83, Rossa Joma Dæhnfeldt 1) ,8 77, Senu Pajbjerg Joma Dæhnfeldt har været målesort i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten. Dyrkningsegenskaber Begyndende vækst forår Skridningstidspunkt Laura 5 4 Rossa 4 3 Senu Pajbjerg

19 Rød svingel (Festuca rubra L.) Sortsnavn Forædler betegnelse Oprindelse Gondolin DP (Tapio x Schmieder) x (Rubina x Schmieder) Afprøvn. periode Medd. nr. Vedligeholder Dansk repræsentant DLF-Trifolium DLF-Trifolium Beskrivelse af sorterne Gondolin 1985 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. og 2. brugsår givet et udbytte af tørstof på niveau med målesorten 'Echo Dæhnfeldt'. I 3. og 4. brugsår har sorten givet et højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten. Sorten er tidlig i vækst om foråret og middeltidlig til sen i skridning. Udbytte: Tørstof og grønt Afprøvn. Tørstof, hkg/ha og fht. Grønt, hkg/ha og fht. periode 1.br.år 2.br.år 3.br.år 4.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år 4.br.år Echo Dæhnfeldt 1) 122,7 116,0 95,1 87, Gondolin Echo Dæhnfeldt har været målesort i den anførte afprøvningsperiode, men er nu udgået af sortslisten. Dyrkningsegenskaber Begyndende vækst forår Skridningstidspunkt Gondolin

20 Alm. rapgræs (Poa trivialis L.) Sortsnavn Forædler Oprindelse Afprøvn. Medd. Vedligeholder Dansk betegnelse periode nr. repræsentant Dasas Udvalg af eget materiale DLF-Trifolium DLF-Trifolium Beskrivelse af sorterne Dasas 1964 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1., 2., 3. og 4. brugsår givet et udbytte af tørstof på niveau med målesorten 'Omega Øtofte' 1). Sorten er middeltidlig i vækst om foråret og tidlig i skridning. Udbytte: Afgrødeenheder (AE), tørstof og grønt Afprøvn. AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. Grønt, hkg/ha og fht. periode 1.br.år 2.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år 4.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år 4.br.år Omega Øtofte 1) ,7 58,5 56,9 82, Dasas Omega Øtofte har været målesort i den anførte afprøvningsperiode, men er nu udgået af sortslisten. Dyrkningsegenskaber Begyndende vækst forår Skridningstidspunkt Dasas

21 Engrapgræs (Poa pratensis L.) Sortsnavn Forædler betegnelse Oprindelse Afprøvn periode Grøn Viden nr. Vedligeholder Dansk repræsentant Balin Pajbjerg 5/103 Udv. af indsamlet materiale ) DLF-Trifolium DLF-Trifolium Lato St.Lat.fr. Økotyper og forsøgsmat. af Weihenstephan Steinach Hunsballe Limagie PPR Enkeltplanter fra røntgenbestrålet materiale EuroGrass Hunsballe Meddelelse nr., Landbrug, Statens Planteavlsforsøg. Beskrivelse af sorterne Balin 1977 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. og 2. brugsår givet et udbytte af tørstof på niveau med målesorten 'Nike Dæhnfeldt' 1). I 3. brugsår har sorten givet et højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten. I 4. brugsår har sorten givet et meget højt udbytte af tørstof i forhold til målesorten. Sorten er tidlig i vækst om foråret og i skridning. Limagie 1996 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1. brugsår givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Ikone 1). I 2. og 3. brugsår har sorten givet et lavt til middelt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten Sorten er tidlig til middeltidlig i vækst om foråret og tidlig i skridning. Lato 2002 Sorten har i afprøvningsperiodens ( ) 1., 2. og 3. brugsår givet et meget højt udbytte af afgrødeenheder og tørstof i forhold til målesorten 'Balin'. Sorten er tidlig i vækst om foråret. Udbytte: Afgrødeenheder (AE), tørstof og grønt Afprøvn. AE 1) /ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. Grønt, hkg/ha og fht. periode 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år 4.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år 4.br.år Balin 71,3 74,6 71,6 90,4 94,9 87, Lato Afprøvn. AE/ha og fht. Tørstof, hkg/ha og fht. Grønt, hkg/ha og fht. periode 1.br.år 2.br.år 3.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år 4.br.år 1.br.år 2.br.år 3.br.år 4.br.år Ikone 2) 84,5 119,4 100,6 97,7 145,3 125, Limagie Nike Dæhnfeldt 2) ,6 89,6 72,0 57, Balin Fodermiddeltabel, rapport nr. 91, ). Nike Dæhnfeldt og Ikone har været målesorter i de anførte afprøvningsperioder, men er nu udgået af sortslisten. Dyrkningsegenskaber Begyndende vækst forår Skridningstidspunkt Balin 3 3 Lato 3 - Limagie