Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund"

Transkript

1 Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund

2 Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra OptiPlant demoen (værdi af efterafgrøder) De 3 etableringstidspunkter De 3 rodtyper Plantearter bladmasse ctr rodmasse Forslag til blandinger og gødskning Hvor skal det placeres ind i sædskiftet Frivillige efterafgrøder - den nye udfordring

3 Hvorfor efterafgrøder Forbedre jordens frugtbarhed og øge udbyttestabilitet Jordens evne til at give høje stabile udbytter uden overdrevet input af hjælpestoffer. 3 indsatsområder jordens frugtbarhed Sædskifte Grønne marker- stimulere biologisk aktivitet Minimal jordbehandling Hvad kan efterafgrøder Kulstofdannelsen Kvælstofdannelsen Opsamling af næringsstoffer Bekæmpelse af ukrudt

4 Efterafgrødetyper Regelregime- krav til plantearter, dato mv MFO efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyr efterafgrøder Målrettede efterafgrøder, Frivillige og obligatoriske Ingen krav- kan bruge kvælstoffixerende arter Grøngødningsefterafgrøder- muld efterafgrøder

5 Figuren viser vårbygs udbytterespons på kvælstof, efter at der har været dyrket efterafgrøder 3 år i træk på arealet. Bemærk, at uanset kvælstofniveau når parcellerne uden efterafgrøder ikke op på samme udbytteniveau som hvor der har været dyrket efterafgrøder.

6 Værdi af efterafgrøder Gødningsregime 1 ha efterafgrøde sikrer mod fradrag i kvoten på 93/150 kg N, hvilket svarer til en værdi af kr./ha netto. Forudsat, at afgrøden kan levere 17/25 kg N som den skal og at vårsæden ikke skubber vintersæd væk. MFO regime 1 ha efterafgrøde giver 0,3 ha MFO areal. 16,7 % efterafgrøder giver fuld grøn støtte 600 kr./ha 1 ha giver derfor 3600 kr. i ekstra støtte. MFO regime 1 ha efterafgrøde giver 0,3 ha MFO areal. Værdi af øget frugtbarhed Gevinst Mængde kg/hkg Pris kr Værdi kr Sparet kvælstof Øget udbytte Omkostninger: harvning, såning og udsæd : kr pr ha.

7 De 3 etableringstidspunkter efterafgrøder Undersåning forår Før høst - 3 uger før høst, medio juli - Dobbelt N optagelse ift. efter høst - Dur ikke på grovsandet jord - God metode på knoldet jord Efter høst - Kræver tidlig høst! (vinterbyg?) - Jordbehandling og såning, så frøene har god jordkontakt

8 De 3 rodtyper Artsvalg ved efterafgrøder: Trevlerod (f.eks. korn, honningurt m.fl.) Pælerod (f.eks. olieræddike, sennep m.fl.) Kvælstoffixering (f.eks. ærter, vikke m.fl.) Hvad er vigtige overvejelser på sandjord: Overvintrende arter Trævlerod vigtigere end pælerod Kvælstoffixerende arter Supplerende N gødskning sikrer god etablering og dyb rodudvikling

9 Plantearter bladmasse ctr rodmasse Skarp grovsandet jord JB1. Muldlag 25cm. Rajgræs lille bladmasse stor rodmasse. Honningurt lige modsat Vårbyg/rug trevlerod Vikke, markært kvælstoffixering

10 Plantearter Væksthastighed af kvælstoffixerende arter (til grøngødnings efterafgrøder, ingen lovkrav) Væksthastighed Anvendelse Seradel Langsom undersåning Hvidkløver Langsom Undersåning Rødkløver Mellem Før høst Vikke Stor Før/efter høst Ærter/lupin Stor Efter høst

11 40 N til Honningurt, boghvede og rug sået 18 aug 16 sep 13 okt

12 Frø spredt før høst den 18. juli

13 Efterafgrøders placering i sædskiftet Sædskifte 1 Indsats Sædskifte 2 Indsats Sædskifte 3 Indsats Vinterbyg RU Hybrid rug GG/NF Hybridrug GG/NF Vinterraps Vårbyg/u Vårbyg RU Hvede NF Frøgræs PE Vinterbyg NF Vårbyg/r PE Vårbyg/r PE/RU Vårbyg/r PE Vårbyg RU Hestebønne RU Vårbyg RU Hvede GG Vårbyg RU Indsats Beskrivelse PE 2017: % pligt eft + evt. frivillige 18%, i alt 36% NF Kvælstof fixerende blandinger GG Grøngødning, mulddannelse RU Roundup Halmnedmuldning!

14 Frivillige efterafgrøder den nye udfordring Ligger ud over efterafgrøder til: MFO Pligtige og husdyrefterafgrøder Er der overhovedet plads til dem i sædskiftet?

15 Typisk flere ID 15 områder pr landmand

16 Er der risiko for, at der bliver solgt ud af EA med tilskud? Fradrag af arealer til : øko, udlæg af græs i omdrift, pligtige EA, husdyrefterafgrøder ID15 opland der er behov for ha målrettede EA. Ca % af efterafgrøde-grundarealet. En landmand kan max søge 158 ha.

17 Fem forhindringer Der er allerede lavet mange markplaner for 2017, og det generelle indtryk er, at det er svært at få plads til alle de målrettede efterafgrøder. Og hvorfor? Fordi der er planlagt vintersæd til efteråret, og fordi det driftsøkonomisk på den enkelte ejendom stadigvæk er en god idé. Fordi de fleste bruger efterafgrøder til at dække MFO-kravet, er noget af pladsen til efterafgrøder på forhånd brugt. Fordi det er usikkert at etablere efterafgrøder i f.eks. majs og efter høst (læs: Risiko for underkendelse ved kontrol). Fordi der er marker, som skal behandles med Glyphosat inden høst for at få ryddet op i kvik og rodukrudt. Fordi det koster fra kr. i udsæds- og maskinomkostninger at etablerer efterafgrøder. Mest ved etablering efter høst.

18 Hvor bliver der måske udsolgt? Kamp om tilskud til målrettede efterafgrøder: Kartoffelland Vårbygland sandjord, lavbund, kold jord Store landbrug med mange vårafgrøder, som evt. kan tømme, malke et opland for tilskud til målrettede efterafgrøder Hvor bliver der ikke kamp om pladserne ( Økoland, indgår ikke i efterafgrødegrundarealet citat landbrugsseminaret i Vingsted) Vintersædsland - lerjord Måske Majsland kvægtætte områder

19 Kvægbrug 2,3. Miljø/husdyr efterafgrøder. 100 ha heraf 40 ha græs og 60 ha majs/korn. Gl. miljøgodkendelse 2016: ekstra plantedækkekrav ud over 70% udgår. Nyt krav til husdyrefterafgrøder 2017: 4-5%? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 30 19, % plantedækkekrav af harmoniareal rest miljø eft Græs 14% +? 10% 0% Ny husdyrlov efterår ,8 14+4% af efterafgrødegrundareal

20 Kontrol og konsekvenser af manglende målrettede efterafgrøder i majs Usikre efterafgrøder, f.eks. kvægbrug med efterafgrøder i majs Kontrol: Dækningsgrad vurderes ligesom for pligtige efterafgrøder, dvs. plantedækkekravet vurderes indtil 1. marts. Se næste slide Risiko: Der er KO på 70 % plantedække og pligtige efterafgrøder Der er ikke KO på frivillige efterafgrøder, men KO på overgødskning! Derfor skal der afsættes nok efterafgrøder til 70% og pligtige og husdyrefterafgrøder Sanktion ved manglende opfyldelse: % afvigelse: mister 25% tilskud (700 kr.`s tilskuddet) Over 75% afvigelse: mister 100% (700 kr.`s tilskuddet) Samt nedsat kvote 2018 (93/150 kg N pr. ha)

21 Kvægbrug 2 med frivillige efterafgrøder i majs, det kan godt lade sig gøre! Sørg for en margin så 70% og pligtige + husdyrefterafgrøder er dækket ind (14 + 4%) Gem en margin til efterafgrøder, som ødelægges ved dårlige høstbetingelser. MFO er dækket af pligtige/husdyrefterafgrøder og udlæg af kl græs Udlæg frivillige efterafgrøder svarende til under og max behovet i området (ca. 18%) Hvis Frivillige efterafgrøder kan indgå i 70% plantedækket, så er der god plads. Vurder om du generelt kan forbedre etableringen af efterafgrøder i majs: Såtidspunkt, udsædsmængde og art og etableringsmetode.

22

23 Erfaringer med græsefterafgrøde i majs Ca. 50% af græsefterafgrøderne lykkes Sorter kan have stor betydning- tidlighed- bladfylde Hvad gør du: Tidlig såning af græsefterafgrøder- ram 7-8 bladstadiet Afstand på ca. 10 dage til forudgående MajsTer behandling Græsarter: hundegræs tåler sen såning, rajgræstyper- Ital.?? Såteknik - usikre forskelle Overvej nøje dine egne erfaringer og vurder, hvad du kan forbedre!

24 Efterafgrøder er vigtige Dyrk efterafgrøder lige så målrettet som hovedafgrøderne Det betaler sig!

25 Kontrol og konsekvenser af manglende målrettede efterafgrøder Usikre efterafgrøder, f.eks. kvægbrug med efterafgrøder i majs og bedrifter med efterafgrøder, som etableres efter høst og inden 20. august Kontrol: Dækningsgrad af plantedække % vurderes som ved MFO: F.eks.: 15/9 20/9: 20% 7/10 30/10: 40% Efterafgrøder for majs: plantedække som for pligtige efterafgrøder (fra høst til 1/3) Prioritering: 1: MFO, 2: Målrettede EA, 3: Pligtige EFT Sanktion ved manglende opfyldelse: % afvigelse: mister 25% tilskud (700 kr.`s tilskuddet) Over 75% afvigelse: mister 100% (700 kr.`s tilskuddet) Samt nedsat kvote 2018 (93/150 kg N pr. ha)

26 Konsekvenser af manglende målrettede efterafgrøder Kvægbruger etablerer/søger udelukkende målrettede efterafgrøder i majs. Senarie 1: Søger op til efterafgrødekravet for ID 15 områderne: Ved underkendelse, træk i kvoten og sanktion i 700 kr. s støtten Senarie 2: Søger ikke målrettede efterafgrøder: De andre har søgt nok. Ingen kvotereduktion De andre har ikke søgt nok. Kvotereduktion lig med eller mindre end ejendommens krav i ID 15 området Senarie 3: søger til mere en kravet: Ved underkendelse træk i kvoten svarende til det manglende areal (evt større en kravet) Senarie 4: afventer opgørelse i maj, og udlægger målrettede efterafgrøder, men ingen tilskud (eller nedsat kvote 2018).

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi [email protected] Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017 Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt [email protected]

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med

Læs mere