Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
|
|
|
- Lasse Markussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund
2 Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra OptiPlant demoen (værdi af efterafgrøder) De 3 etableringstidspunkter De 3 rodtyper Plantearter bladmasse ctr rodmasse Forslag til blandinger og gødskning Hvor skal det placeres ind i sædskiftet Frivillige efterafgrøder - den nye udfordring
3 Hvorfor efterafgrøder Forbedre jordens frugtbarhed og øge udbyttestabilitet Jordens evne til at give høje stabile udbytter uden overdrevet input af hjælpestoffer. 3 indsatsområder jordens frugtbarhed Sædskifte Grønne marker- stimulere biologisk aktivitet Minimal jordbehandling Hvad kan efterafgrøder Kulstofdannelsen Kvælstofdannelsen Opsamling af næringsstoffer Bekæmpelse af ukrudt
4 Efterafgrødetyper Regelregime- krav til plantearter, dato mv MFO efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyr efterafgrøder Målrettede efterafgrøder, Frivillige og obligatoriske Ingen krav- kan bruge kvælstoffixerende arter Grøngødningsefterafgrøder- muld efterafgrøder
5 Figuren viser vårbygs udbytterespons på kvælstof, efter at der har været dyrket efterafgrøder 3 år i træk på arealet. Bemærk, at uanset kvælstofniveau når parcellerne uden efterafgrøder ikke op på samme udbytteniveau som hvor der har været dyrket efterafgrøder.
6 Værdi af efterafgrøder Gødningsregime 1 ha efterafgrøde sikrer mod fradrag i kvoten på 93/150 kg N, hvilket svarer til en værdi af kr./ha netto. Forudsat, at afgrøden kan levere 17/25 kg N som den skal og at vårsæden ikke skubber vintersæd væk. MFO regime 1 ha efterafgrøde giver 0,3 ha MFO areal. 16,7 % efterafgrøder giver fuld grøn støtte 600 kr./ha 1 ha giver derfor 3600 kr. i ekstra støtte. MFO regime 1 ha efterafgrøde giver 0,3 ha MFO areal. Værdi af øget frugtbarhed Gevinst Mængde kg/hkg Pris kr Værdi kr Sparet kvælstof Øget udbytte Omkostninger: harvning, såning og udsæd : kr pr ha.
7 De 3 etableringstidspunkter efterafgrøder Undersåning forår Før høst - 3 uger før høst, medio juli - Dobbelt N optagelse ift. efter høst - Dur ikke på grovsandet jord - God metode på knoldet jord Efter høst - Kræver tidlig høst! (vinterbyg?) - Jordbehandling og såning, så frøene har god jordkontakt
8 De 3 rodtyper Artsvalg ved efterafgrøder: Trevlerod (f.eks. korn, honningurt m.fl.) Pælerod (f.eks. olieræddike, sennep m.fl.) Kvælstoffixering (f.eks. ærter, vikke m.fl.) Hvad er vigtige overvejelser på sandjord: Overvintrende arter Trævlerod vigtigere end pælerod Kvælstoffixerende arter Supplerende N gødskning sikrer god etablering og dyb rodudvikling
9 Plantearter bladmasse ctr rodmasse Skarp grovsandet jord JB1. Muldlag 25cm. Rajgræs lille bladmasse stor rodmasse. Honningurt lige modsat Vårbyg/rug trevlerod Vikke, markært kvælstoffixering
10 Plantearter Væksthastighed af kvælstoffixerende arter (til grøngødnings efterafgrøder, ingen lovkrav) Væksthastighed Anvendelse Seradel Langsom undersåning Hvidkløver Langsom Undersåning Rødkløver Mellem Før høst Vikke Stor Før/efter høst Ærter/lupin Stor Efter høst
11 40 N til Honningurt, boghvede og rug sået 18 aug 16 sep 13 okt
12 Frø spredt før høst den 18. juli
13 Efterafgrøders placering i sædskiftet Sædskifte 1 Indsats Sædskifte 2 Indsats Sædskifte 3 Indsats Vinterbyg RU Hybrid rug GG/NF Hybridrug GG/NF Vinterraps Vårbyg/u Vårbyg RU Hvede NF Frøgræs PE Vinterbyg NF Vårbyg/r PE Vårbyg/r PE/RU Vårbyg/r PE Vårbyg RU Hestebønne RU Vårbyg RU Hvede GG Vårbyg RU Indsats Beskrivelse PE 2017: % pligt eft + evt. frivillige 18%, i alt 36% NF Kvælstof fixerende blandinger GG Grøngødning, mulddannelse RU Roundup Halmnedmuldning!
14 Frivillige efterafgrøder den nye udfordring Ligger ud over efterafgrøder til: MFO Pligtige og husdyrefterafgrøder Er der overhovedet plads til dem i sædskiftet?
15 Typisk flere ID 15 områder pr landmand
16 Er der risiko for, at der bliver solgt ud af EA med tilskud? Fradrag af arealer til : øko, udlæg af græs i omdrift, pligtige EA, husdyrefterafgrøder ID15 opland der er behov for ha målrettede EA. Ca % af efterafgrøde-grundarealet. En landmand kan max søge 158 ha.
17 Fem forhindringer Der er allerede lavet mange markplaner for 2017, og det generelle indtryk er, at det er svært at få plads til alle de målrettede efterafgrøder. Og hvorfor? Fordi der er planlagt vintersæd til efteråret, og fordi det driftsøkonomisk på den enkelte ejendom stadigvæk er en god idé. Fordi de fleste bruger efterafgrøder til at dække MFO-kravet, er noget af pladsen til efterafgrøder på forhånd brugt. Fordi det er usikkert at etablere efterafgrøder i f.eks. majs og efter høst (læs: Risiko for underkendelse ved kontrol). Fordi der er marker, som skal behandles med Glyphosat inden høst for at få ryddet op i kvik og rodukrudt. Fordi det koster fra kr. i udsæds- og maskinomkostninger at etablerer efterafgrøder. Mest ved etablering efter høst.
18 Hvor bliver der måske udsolgt? Kamp om tilskud til målrettede efterafgrøder: Kartoffelland Vårbygland sandjord, lavbund, kold jord Store landbrug med mange vårafgrøder, som evt. kan tømme, malke et opland for tilskud til målrettede efterafgrøder Hvor bliver der ikke kamp om pladserne ( Økoland, indgår ikke i efterafgrødegrundarealet citat landbrugsseminaret i Vingsted) Vintersædsland - lerjord Måske Majsland kvægtætte områder
19 Kvægbrug 2,3. Miljø/husdyr efterafgrøder. 100 ha heraf 40 ha græs og 60 ha majs/korn. Gl. miljøgodkendelse 2016: ekstra plantedækkekrav ud over 70% udgår. Nyt krav til husdyrefterafgrøder 2017: 4-5%? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 30 19, % plantedækkekrav af harmoniareal rest miljø eft Græs 14% +? 10% 0% Ny husdyrlov efterår ,8 14+4% af efterafgrødegrundareal
20 Kontrol og konsekvenser af manglende målrettede efterafgrøder i majs Usikre efterafgrøder, f.eks. kvægbrug med efterafgrøder i majs Kontrol: Dækningsgrad vurderes ligesom for pligtige efterafgrøder, dvs. plantedækkekravet vurderes indtil 1. marts. Se næste slide Risiko: Der er KO på 70 % plantedække og pligtige efterafgrøder Der er ikke KO på frivillige efterafgrøder, men KO på overgødskning! Derfor skal der afsættes nok efterafgrøder til 70% og pligtige og husdyrefterafgrøder Sanktion ved manglende opfyldelse: % afvigelse: mister 25% tilskud (700 kr.`s tilskuddet) Over 75% afvigelse: mister 100% (700 kr.`s tilskuddet) Samt nedsat kvote 2018 (93/150 kg N pr. ha)
21 Kvægbrug 2 med frivillige efterafgrøder i majs, det kan godt lade sig gøre! Sørg for en margin så 70% og pligtige + husdyrefterafgrøder er dækket ind (14 + 4%) Gem en margin til efterafgrøder, som ødelægges ved dårlige høstbetingelser. MFO er dækket af pligtige/husdyrefterafgrøder og udlæg af kl græs Udlæg frivillige efterafgrøder svarende til under og max behovet i området (ca. 18%) Hvis Frivillige efterafgrøder kan indgå i 70% plantedækket, så er der god plads. Vurder om du generelt kan forbedre etableringen af efterafgrøder i majs: Såtidspunkt, udsædsmængde og art og etableringsmetode.
22
23 Erfaringer med græsefterafgrøde i majs Ca. 50% af græsefterafgrøderne lykkes Sorter kan have stor betydning- tidlighed- bladfylde Hvad gør du: Tidlig såning af græsefterafgrøder- ram 7-8 bladstadiet Afstand på ca. 10 dage til forudgående MajsTer behandling Græsarter: hundegræs tåler sen såning, rajgræstyper- Ital.?? Såteknik - usikre forskelle Overvej nøje dine egne erfaringer og vurder, hvad du kan forbedre!
24 Efterafgrøder er vigtige Dyrk efterafgrøder lige så målrettet som hovedafgrøderne Det betaler sig!
25 Kontrol og konsekvenser af manglende målrettede efterafgrøder Usikre efterafgrøder, f.eks. kvægbrug med efterafgrøder i majs og bedrifter med efterafgrøder, som etableres efter høst og inden 20. august Kontrol: Dækningsgrad af plantedække % vurderes som ved MFO: F.eks.: 15/9 20/9: 20% 7/10 30/10: 40% Efterafgrøder for majs: plantedække som for pligtige efterafgrøder (fra høst til 1/3) Prioritering: 1: MFO, 2: Målrettede EA, 3: Pligtige EFT Sanktion ved manglende opfyldelse: % afvigelse: mister 25% tilskud (700 kr.`s tilskuddet) Over 75% afvigelse: mister 100% (700 kr.`s tilskuddet) Samt nedsat kvote 2018 (93/150 kg N pr. ha)
26 Konsekvenser af manglende målrettede efterafgrøder Kvægbruger etablerer/søger udelukkende målrettede efterafgrøder i majs. Senarie 1: Søger op til efterafgrødekravet for ID 15 områderne: Ved underkendelse, træk i kvoten og sanktion i 700 kr. s støtten Senarie 2: Søger ikke målrettede efterafgrøder: De andre har søgt nok. Ingen kvotereduktion De andre har ikke søgt nok. Kvotereduktion lig med eller mindre end ejendommens krav i ID 15 området Senarie 3: søger til mere en kravet: Ved underkendelse træk i kvoten svarende til det manglende areal (evt større en kravet) Senarie 4: afventer opgørelse i maj, og udlægger målrettede efterafgrøder, men ingen tilskud (eller nedsat kvote 2018).
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi [email protected] Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Efterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Det økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Efterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg
Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Målrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019
EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Afgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Efterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Forenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Hellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Økologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017
Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Sådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan
Nye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Efterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt [email protected]
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
