Kostpolitik for ældre 2015
|
|
- Anton Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Greve Kommune Kostpolitik for ældre 2015 Greve Kommune Kostpolitik for ældre_2.indd :35:15
2 Indholdfortegnelse Forord Baggrund... 4 Tema 1 Kvalitet Tema 2 Medbestemmelse... 7 Tema 3 Valgmuligheder... 8 Tema 4 Fællesskab Tema 5 Kompetenceudvikling og vidensdeling Litteratur Kostpolitik for ældre 2015 er udgivet af: Greve Kommune Center for Sundhed & Pleje Telefon: sundhed@greve.dk Vedtaget af Greve Byråd juni Kostpolitik for ældre_2.indd :35:16
3 Forord Baggrund I Greve Kommune ved vi, at ernæring og Med Greve Kommunes kostpolitik for æl- Greve Kommunes kostpolitik for ældre og og handle på ældre borgeres ernæringstil- Kostpolitikkens fem temaer, som alle er måltider har stor betydning for den enkelte dre- og handicapområdet, håber jeg, at vi handicappede har til formål at danne bag- stand. Det skønnes, at 42 % af ældre bor- ligeværdige, sammenhængende og en borgers livskvalitet og funktionsevne. Et sætter rammerne for god mad, der gavner grund for arbejdet med mad og måltider, for gere i plejebolig oplever et utilsigtet vægt- forudsætning for hinanden er: måltid er noget, vi kan nyde alene eller i sel- både krop og sjæl. borgere der modtager mad i kommunen. tab indenfor 6 måneder. 27 % af ældre, der Kvalitet skab med andre. Lysten til at spise er nem- Samarbejde mellem faggrupper, samt per- modtager hjemmepleje, har oplevet et util- Medbestemmelse lig ikke alene afhængig af maden, men også sonale og ældre, skal integrere mad og sigtet vægttab inden for 6 måneder. Helt Valgmuligheder af hvordan og i hvilke omgivelser den serve- God læselyst! måltider i tidlig opsporing, omsorg, pleje og op til 2/3 af ældre borgere der udskrives fra Fællesskab res. rehabilitering. hospital til genoptræning er i risiko for, eller Kompetenceudvikling og er allerede i, dårlig ernæringstilstand (1,3,4). vidensdeling Greve Kommunes kostpolitik for ældre og Pernille Beckmann Ernæring og måltider har stor betydning for handicappede har til formål at danne bag- Borgmester den enkelte ældres livskvalitet og funktions- Kostpolitikken skal omsættes til handling på Med kostpolitikken tydeliggøres, at mad grund for arbejdet med mad og måltider, for evne. Med stigende alder ændres krops- social- og sundhedsområdet, hvorved må- og måltider er et fælles ansvar for alle borgere der modtager mad i kommunen. sammensætningen, det fysiske aktivitetsni- let er, at sikre god ernæringstilstand, vedli- faggrupper på ældre og handicapområ- foreksempel skal vi sammen sørge for, at veau nedsættes og muskelmassen geholde funktionsevnen, undgå genindlæg- det, således at borgerne oplever øget maden afspejler borgerens ønsker, behov mindskes og risikoen for vægttab øges som gelser samt øge madglæde og livskvalitet livskvalitet og får flere gode leveår. og helbredssituation. Samtidig skal vi også følge af sygdom og medicinindtag. Når der hos borgerne. Målet er, at borgerne er til- sikre os en kvalificeret vidensdeling og er risiko for utilsigtet vægttab og funktions- fredse med maden og fem temaer i kostpo- kompetenceudvikling, så vores medarbej- tab stilles krav til kostens ernæringsmæssi- litikken skal være medvirkende til at sikre dere er godt klædt på til at kunne vejlede, ge sammensætning. Kvalitet og den fulde god mad og godt liv hos ældre og handi- hjælpe og tilberede den rette mad og sørge måltidsoplevelse er essentielle, når maden cappede. for den bedste måltidssituation. skal være sund og nærende og nydes af den enkelte borger (1,2). Flere undersøgelser viser, at der er god grund til at være opmærksom, identificere 4 55 Kostpolitik for ældre_2.indd :35:17
4 Tema 1 Kvalitet Forekomsten af dårlig ernæringstilstand er de mad er essentiel for bevarelse af normal- lighed samt variationen i måltidernes duft, Vejen dertil hvilken kosttype, der er mest hensigtsmæs- hyppigt udbredt blandt beboere på pleje- vægten samt en god vitamin- og udseende, smag, konsistens og råvarer. Kostens sammensætning planlægges og til- sig til den enkelte borger. Formålet er at sik- centre og borgere visiteret til madservice. mineralstatus. Funktionstab, som følge af Gennem opfølgning på menuerne samt an- beredes ud fra Greve Kommunes Kost- re, at energi-, protein-, vitamin- og mineral- Langt de fleste får for lidt vitaminer og mi- under- og/eller fejlernæring, kan reduceres vendelsen af sæsonens råvarer, kan man håndbog, som er funderet på baggrund af behov er sufficient i den dagskost, der neraler og mange har haft et nyligt større ved at tilgodese målgruppens, såvel som styrke kvaliteten af maden til ældre. (2,5,6). Anbefalinger for Den Danske Institutions- tilbydes. Der skal ligeledes tages hensyn til vægttab. Årsagen hertil er en høj forekomst individets, ernæringsmæssige behov (1,4). kost (6) samt Den Nationale Kosthåndbog sygdom og allergi, når der planlægges heden. Målet er, at borgerne er tilfredse af ernæringsmæssige risikofaktorer, der re- (7). Da en stor andel af plejehjemsbeboere kosttype til borgeren. eller meget tilfredse med maden i Greve ducerer de ældres appetit - eksempelvis Mad er først sundt og nærende, idet det bli- og modtagere af madservice er i ernærings- Kommunes plejecentre og i madservice. akut og kronisk sygdom, sygehusophold, ver spist. Derfor er det af største vigtighed, Målet er at risiko, har hovedkosttyperne: Normalkost, Madglæde skal tilgodeses ved veltillavet tygge- og synkeproblemer, stort medicin- at borgerne er tilfredse med maden og at Borgerne skal være tilfredse Blød kost og Vegetarkost, en energisam- mad og gode råvarer med tanke for sæson Det er et krav, at personalet er vidende forbrug og social isolation. Sund og næren- der findes madglæde, som fører maden fra med maden mensætning der svarer til de nationale an- og kvalitet. I Greve Kommune skal borgerne om, og lever op til, den gældende lovgiv- køkken og hele vejen ned i maven. Madens Maden skal være sund og næ- befalinger for Sygehuskost. tilbydes genkendelige traditionelle danske ning om produktion og hygiejne. kulinariske og ernæringsmæssige kvalitet er rende for den enkelte borger retter såvel som alternativer hertil. Maden en vigtig del af måltidet for borgerne. Høj Maden skal være af gode sæ- Borgerne har alle individuelle ernærings- skal serveres så indbydende som muligt og madkvalitet hænger sammen med oplevel- sonafstemte råvarer, veltillavet mæssige behov og det skal vurderes hvilket ved rette temperatur. sen af de enkelte måltider, madens appetit- og varieret energibehov, energisammensætning og Hygiejne og produktion skal konsistens, der er mest hensigtsmæssig til Borgere som får diæter leveret i plastikbak- leve op til gældende lovgivning den enkelte borger. Ud fra Greve Kommu- ke fra centralkøkken skal have sin mad ser- på området nes Ernæringsscreeningsskema (8) og Gre- veret på en tallerken. Følelsen af autenticitet ve Kommunes Kosthåndbog (9) vil pleje- og skal, så vidt det er muligt, tilgodeses ved at køkkenpersonale og eventuelt diætist, er- maden laves i køkkener tæt på borgeren. goterapeut og primærsygeplejerske sam- På denne måde kan duft og aktivitet vække men med borgere og pårørende vurdere madlyst og madglæde og tilgodese tilfreds Kostpolitik for ældre_2.indd :35:18
5 Tema 2 Medbestemmelse Plejecenterbeboernes kulturelle baggrund afspejles i fødevarepræferencer og dét de vælger at spise. For produktionskøkkener og køkkenpersonale i leve/bo-miljøer i andre sammenhænge i kommunen, er det af stor vigtighed at sikre borgernes præferencer, ved at inddrage dem i den daglige planlægning og udformning af menuplaner. Medbestemmelse og inddragelse bidrager til madglæde og sikrer bedre ernæring blandt borgerne (10, 11, 12). Der ses en positiv sammenhæng mellem dét at spise sammen med nogen man kan lide og ernæringstilstanden blandt plejehjemsbeboere. Især ses denne sammenhæng når det sociale fællesskab er selvvalgt og stemningen ved måltidet er god (10). Vejen dertil Muligheden for medbestemmelse skal være synlig og til stede for alle beboere. Køkkenpersonale og plejecentersledere skal nedsætte kostudvalg og/eller beboermøder og skal inddrage plejecenterbeboerne i menuplanlægningen under den daglige samtale. Dette giver beboerne større mulighed for at kunne afspejle sig selv i menuvalg og giver mulighed for beboernes medbestemmelse. Det opmærksomme og Målet er at Borgerne oplever mulighed for at deltage i planlægningen af maden Borgerne oplever at have mulighed for selv at vælge, hvem de skal spise sammen med. engagerede pleje- og køkkenpersonale kan gennem beboernes ønsker og forslag sikre, at de enkelte menuforslag tilpasses beboere og afdelinger. Tværfaglig dialog mellem pleje- og køkkenpersonale sikrer uformel medbestemmelse og fleksibilitet i forhold til den enkelte beboers ønsker og behov. Plejepersonalet skal opfordre beboerne til at deltage i de fælles måltider, men samtidig være fleksible og respektere valg om at ville spise alene. Så vidt det er muligt skal der tages højde for social baggrund, venskaber i beboergruppen og funktionsdygtighed, når bordplaner lægges Kostpolitik for ældre_2.indd :35:19
6 Tema 3 Valgmuligheder Det er vigtigt, at der til dagens måltider findes forskellige tilbud og tilvalg, således at beboerens præferencer, lyst til mad og madglæde, kan tilgodeses (10,12). På samme baggrund skal hjemmeboende borgere have mulighed for at vælge mellem flere leverandører af madservice. Borgere der bor på plejecenter eller modtager madservice og har valgt en specifik livsform der har indflydelse på deres kostvaner, skal kunne fortsætte deres liv som hidtil. Det gælder f.eks. borgere af anden etnisk baggrund end dansk, vegetarer mv. Ved at tilgodese kultur og traditioner bevares genkendeligheden, forventningerne og minderne fra livet hidtil, og kan bidrage til øget appetit og god ernæringsstatus hos borgeren (12). Målet er at Borgerne oplever at have høj grad af indflydelse og valgmuligheder i forbindelse med måltidet Borgerne oplever, at der tages individuelle og kulturelle hensyn til borgerens livsform og traditioner Der skal være mulighed for at vælge en biret til hovedretten Borgeren skal frit kunne vælge mellem leverandører af madservice Der skal være mulighed for at to gæster kan spise med til borgerpris på cafeerne og i eget hjem Vejen dertil Greve Kommunes Kosthåndbog angiver retningslinjer for de mest anvendte kosttyper; Normalkost, Blød kost, Vegetarkost, Kost til småtspisende, Gratinkost og Hjertevenlig diæt. I Greve Kommune tilbydes tre hovedkosttyper, som ikke kræver speciel visitation eller ordination Normalkost, Blød kost og Vegetarkost. Diæter, det vil sige Kost til Småtspisende, Gratinkost og Hjertevenlig kost og specifikke diæter ved sygdom og allergi kræver visitation eller ordination ved primærsygeplejerske eller klinisk diætist. Borgere som har særlige ønsker i forhold til halalslagtet kød og lignende tilbydes vegetarkost eller minus svinekød. Som udgangspunkt serveres hovedkosttypen, Normalkost, til borgerne i Greve Kommune. Normalkost i Greve Kommune er energitæt og ligger op ad de offentlige anbefalinger for Sygehuskost, da undersøgelser viser at mange plejekrævende borgere er i ernæringsrisiko. Normalkost er passen- ernæringsmæssige anbefalinger som Normalkost, men som adskiller sig ved f.eks. madens konsistens eller vegetariske produkter. Det er ikke altid muligt at få Vegetarkost i caféerne uden forudbestilling. Køkkenerne i Greve Kommune skal kunne tilbyde diæter, som tilgodeser borgerens individuelle behov i henhold til funktionsniveau, nedsat appetit og specifikke sygdomme og allergier. Ved specifikke allergier og sygdomme, som nyre- og leversygdomme, skal kosten planlægges individuelt efter anvisning fra behandlende læge eller klinisk diætist. Der tages hensyn til borgerens individuelle energibehov ved at tilbyde valg mellem to portionsstørrelser; lille og almindelig på henholdsvis 7 MJ og 9 MJ. Der er ligeledes mulighed for at få ordineret Kost til Småtspisende, som er en lille energitæt portion. Der skal ydermere tages hensyn til borgerens funktionsniveau og tilbydes forskellige udskæringer, konsistenser mv. For at tilgodese præferencer skal der være mulighed for at borgeren kan tilbydes en høj grad af valgmuligheder. I levebomiljøer og på rehabiliteringscenter tilbydes en hovedret, et alternativ og evt. biret. I madservice og produktionskøkkener tilbydes valgmulighed mellem to hovedretter og mulighed for biret. Hvis der er fisk eller indmad på menuen, skal der være mulighed for alternativer. Præferencer tilgodeses i øvrigt ved forskelligt tilbehør, forskellige pålægstyper, forskellige morgenmadsprodukter mv. Borgeren kan vælge mellem flere leverandører af madservice. Der skal være mulighed for at tilgodese individuelle samt kulturelle forskelligheder i tilbuddene fra leverandøren. Det skal være muligt for borgere at fejre højtider. Det skal være muligt, at to gæster kan spise med i caféen til borgerpris. 3. gæst spiser med til særlig gæstepris. Der skal også være mulighed for at bestille ekstra portioner til gæster ved måltidsleverandørerne. de for borgere, der spiser sufficient til at kunne bevare normal vægt og funktionsniveau. Andre hovedkosttyper der kan tilby- Der skal være mulighed for, at borgeren kan få en hovedret, samt en biret, dagligt. des er Blød kost og Vegetarkost, som begge har samme energiniveau og Kostpolitik for ældre_2.indd :35:19
7 Tema 4 Fællesskab For plejecenterbeboere og modtagere af madservice er måltidet ofte dagens højdepunkt. Det er derfor vigtigt, at både borgere og personale inddrages i tilberedningen og forberedelserne af måltidet (10,13). Som en del af et rehabiliterende forløb og vedligeholdelse af funktionsevnen bør deltagelse i den daglige madlavning i leve- og bomiljøer være en mulighed for afdelingens beboere (14). Et godt måltid skaber livskvalitet og dagens måltider skal derfor være noget borgerne glæder sig til. Desuden forudsætter et godt måltid ofte fællesskab med andre. Fællesskabet omkring måltidet er fremmende for madglæde, appetit og livskvalitet, og det er derfor vigtigt, at der skabes en god måltidskultur på plejecentrenes afdelinger og caféer (13). Madglæde og den gode måltidskultur skabes bedst gennem inddragelse af fællesskabet, hvor både plejepersonalet og plejecenterbeboerne indgår. For at måltidet kan blive det gode samlingspunkt for fællesskabet og bidrage positivt til ernæringstilstanden blandt beboerne, er det vigtigt at spisemiljøets omgivelser og indretning indbyder til hygge, socialt samvær og fællesskab. Behagelige og hjemlige omgivelser gør måltidet til en positiv oplevelse og vil derfor have en gavnlig effekt på beboernes ernæringstilstand (12,13, Målet er at Plejecenterbeboerne i leve- og bomiljøer har oplevelsen af, at der er mulighed for at deltage i madens tilberedning Borgerne oplever, at have mulighed for socialt samvær og fællesskab omkring måltidet Borgerne oplever, at de fysiske rammer på plejecentrene indbyder til fællesskab og hygge Plejepersonalet deltager i spisesituationen Pædagogiske måltider tilstræbes at være en fast del af plejepersonalets opgaver Vejen dertil Plejecenterbeboerne skal have mulighed for at være deltagende i køkkenet og hjælpe til hvor det er muligt. Plejepersonale og evt. aktivitetsmedarbejder/husalf, skal tage ansvar og opsætte rammer og muligheder for plejehjemsbeboernes deltagelse. Personalet skal opfordre beboerne til at deltage i madlavning, borddækning eller blot til at være til stede under arbejdet i køkkenet, så vidt dette er muligt. Køkken- og plejepersonale skal være med til at motivere til fællesskab omkring måltidet. Plejecenterbeboerne skal tilbydes deltagelse i det sociale fællesskab ved måltiderne og modtagere af madservice skal opfordres til at kombinere madudbringningen med at spise på plejecentrenes caféer. Når der kommer nye borgere i plejecentrenes caféer er det desuden vigtigt, at personale og cafébrugere tager ansvar og byder de nye brugere velkomne. Plejepersonalet skal tage ansvar for at skabe gode oplevelser omkring måltidet. De skal se måltidet som en vigtig og betydningsfuld opgave og være bevidste om vigtigheden for fællesskabet. Plejepersonalet skal virke som måltidsværter, der guider og leder måltidet i den rigtige retning. Personalet skal sørge for at maden serveres pænt og indbydende, og på et flot dækket bord. Det skal desuden tilstræbes, at der skabes ro omkring måltidet samt at plejepersonalet giver sig tid og følger Greve Kommunes procedure for det pædagogiske måltid. Plejepersonale og gruppeledere skal jævnligt gøre status over plejecentrenes fysiske rammer omkring måltidet. Et hyggeligt og indbydende spisemiljø er medvirkende til at øge energiindtaget og det gode samvær ved måltiderne. Personale og gruppeledere skal til alle tider sørge for, at spiseområdet er ryddeligt, hyggeligt og lever op til beboernes forventninger om et godt spisemiljø. Ernæringsansvarlige og plejepersonale skal desuden samarbejde om at servere maden indbydende, ved at medtænke f.eks. farver, tilbehør og fadservering. 14) Kostpolitik for ældre_2.indd :35:20
8 Tema 5 Kompetenceudvikling og vidensdeling En tværfaglig ernæringsindsats kan have en gunstig påvirkning på ernæringstilstanden blandt plejehjemsbeboere og modtagere af madservice (14). Gennem vidensdeling og tværfaglig dialog er det muligt at forene plejepersonalets kendskab til den enkelte beboer, køkkenpersonalets praktiske viden og færdigheder, ernæringsspecialisters teoretiske viden og forståelse, samt terapeuters viden og træning, således at en målrettet ernæringsindsats kan iværksættes (12, 14). Desuden ses det at teoretisk og praktisk opkvalificering og efteruddannelse af personalet på plejecentre, har en positiv effekt på plejecenterbeboeres ernæringstilstand (14). Målet er at Plejepersonalet oplever en tværfaglig ernæringsindsats mellem pleje- og køkkenpersonale, diætist og terapeuter Plejepersonalet oplever en god og systematisk kommunikation og samarbejde plejecentrenes faggrupper imellem Pleje- og køkkenpersonale har kompetencer til at sikre kvalitet, medbestemmelse, valgmuligheder og fælleskab Vejen dertil Gennem tværfagligt samarbejde skal tidlig opsporing af ernæringsrisiko, og behov for ernæringsindsats, belyses og iværksættes. For at køkkenpersonalet kan tilberede mad med den rette næring, konsistens og portionsstørrelse, skal der være kendskab til plejecenterbeboernes ernæringsmæssige behov og præferencer. Dette kendskab opnås bedst gennem tværfaglig dialog alle faggrupper imellem. Med fokus på den gode kommunikation, opbygges gensidig respekt for de respektive fagområder ved henholdsvis diætist, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, pleje- og køkkenpersonale. God ernæring for plejecenterbeboere skal ikke kun kommunikeres mellem faggrupper, men også internt. Ernæring bør diskuteres på afdelings- og gruppemøder på lige fod med bl.a. produktionsmetoder af maden, tryksår og medicin. Gruppe- og køkkenledere har ansvar for at ernæring altid er på dagsordenen når personalet mødes, så de enkelte faggrupper til enhver tid er opdateret på interne og eksterne forhold. Diætist, sygeplejerske eller andre faggrupper kan med fordel inviteres til at bidrage til information om enkeltstående tilfælde, for at forbedre forståelsen og øge udbyttet af en ernæringsindsats. Der udarbejdes handleplaner og procedure for implementering og evaluering, der vil være en fortløbende proces. Der evalueres som minimum én gang årligt. De vedtagne mål kan løbende justeres i forhold til udvikling på området. Diætist, ergoterapeut, fysioterapeut, syge- Personalepraktik for bl.a. pleje- og køkkenpersonale kan hjælpe med at forbedre kommunikation, forståelse og gensidig respekt fagområderne imellem. Desuden skal struktureret tværfaglig dialog gennemføres, for at sikre at plejecenterbeboernes ønsker plejerske, pleje- og køkkenpersonale skal alle tage ansvar og informere relevante faggrupper på plejecentrene ved ændringer af interne forhold, som kan have betydning for kosten for plejecenterbeboerne. og behov opfyldes Kostpolitik for ældre_2.indd :35:21
9 Litteratur 1. Ingerslev J, Beck A, Bjørnsbo KS, Hessov I, Hyldstrup L, Pedersen AN, Ernæring og aldring. Ingerslev J et al. 2002, Ernæring og aldring, 2. Servicestyrelsen, projekt God mad godt liv. Høj madkvalitet i hverdagen Inspiration til at højne madkvaliteten gennem systematisk opfølgning og udvikling i hverdagen Kaur S, Miller MD, Halbert J, Giles LC, Crotty M. Nutritional status of adults participating in ambulatory rehabilitation. Asia Pac J Clin Nutr 2008;17: Beck AM et al. Undervægt og utilsigtet vægttab hos ældre på plejecentre og i hjemmepleje problemer, der bør gøres noget ved. Ugeskrift for Læger 2005;167: Beck AM et al. Uden mad og drikke Del 2, Småtspisende ældre. 1.udgave, 1. oplag Pedersen AN, Ovesen L. Anbefalinger for den danske institutionskost. Fødevarestyrelsen. 4. udgave, 1. Oplæg Den Nationale Kosthåndbog Ernæringsscreeningsskema, Greve Kommune Kosthåndbog. Greve Kommune Ældrekommissionen. Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem. 11. Socialstyrelsen, projekt God mad godt liv. National handlingsplan for Måltider og Ernæring til Ældre i Hjemmeplejen og Plejeboligen. Socialstyrelsen Servicestyrelsen, projekt God mad godt liv. Valgmuligheder giver tilfredse ældre borgere. Servicestyrelsen Kofod JE et al. Idékatalog, Ideer til gode måltider i plejeboliger og ældres eget hjem. Servicestyrelsen 14. Beck AM et al. Cost-effectivness studie af tværfaglig ernæringsintervention blandt skrøbelige underernærede ældre. Socialstyrelsen Kostpolitik for ældre_2.indd :35:21
10 Noter Kostpolitik for ældre_2.indd :35:21
Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem
Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores
Læs mereUdkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap
Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige
Læs mereMad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune
Mad- og måltidspolitik - til borgere i Viborg Kommune 2 Forord Kære borger i Viborg Kommune Jeg er stolt over at kunne præsentere de nye politiske mål, som byrådet har vedtaget for vores tilbud på mad-
Læs mereMeget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020
Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen
Læs mereKostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003
Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte
Læs mereVelfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereFristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system
Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereDet handler om respekt
Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab
Læs mereVærdighedspuljen - indsatser 2016
Værdighedspuljen - indsatser 2016 Sagsnummer: 16/256 Sagsansvarlig: MEGE Beslutningstema: I forlængelse af vedtagelsen af den reviderede ældrepolitik og herunder også værdighedspolitikken, skal Social-
Læs mereAllerød Kommune. Kostkoncept for Mad og måltider på plejecenter
Allerød Kommune Kostkoncept for Mad og måltider på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet for Mad og måltider på plejecenter, tager afsæt i Allerød Kommunes Kost- og måltidspolitik på ældreområdet, samt
Læs mere0 kost&ernæringsforbundet www.kost.dk/kommunalvalg. Forslag til spørgsmål til kandidaterne
Besparelser går ud over kvaliteten For mange ældre er måltiderne et af dagens højdepunkter. På den ene side giver måltidet energi til at klare dagens udfordringer. På den anden side er ernæringsrigtig
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den
Læs mereHvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen
Hvilke behov skal Et tilbud om døgnforplejning for beboere på plejecentre. ydelsen dække: Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen At tilbyde, producere og levere en ernæringsrigtig
Læs mereMADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE
MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE Godkendt KBM 25.08.11 Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov
Læs mereKvalitetsstandard madservice hjemmeboende borgere
Kvalitetsstandard madservice hjemmeboende borgere 2009 1 Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service
Læs mereNæstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -
Næstved Kommunes Ældrepolitik - 1 - Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 ÆLDREOMRÅDET... 3 1.2 PROCES FOR ÆLDREPOLITIK... 3 2. OVERORDNEDE PEJLEMÆRKER FOR ÆLDREPOLITIKKEN... 4 2.1 MISSIONEN... 4
Læs mereKvalitetsstandard for madservice med levering - Leverandørmateriale
Sundhed og Ældre Kvalitetsstandard for madservice med levering - Leverandørmateriale Lovgrundlag: Lov om social service 83 Sundhedsloven 119 Ydelsen dækker: Formål med ydelsen: Ydelsen Madservice er et
Læs mereMADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE
2014 MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen
Læs mereKostpolitik for Duponts Gård
Kostpolitik for Duponts Gård VI MINDSKER SUKKERET Fredericia Kommune vælger at se råderummet som forældrenes, og derfor skal børn og unge så vidt muligt ikke tilbydes sukkerholdig kost og drikke, mens
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune
APPETIT PÅ LIVET Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune 2019-2021 1 Forord Morsø Kommune ønsker med mad- og måltidspolitikken at bidrage til øget livskvalitet og trivsel
Læs mereVærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken
stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig
Læs mereAt der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).
Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,
Læs mereSammen om det gode liv
Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereOversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger og plejehjem
Bilag 2/ Gennemgang af Ældrekommissionens anbefalinger og indsatser på ældreinstitutionerne i Hørsholm Kommune Oversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereHvad siger forskningen om mad til ældre?
Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereKostpolitik for Plejecentret Solgaard
Kostpolitik for Plejecentret Solgaard Kostpolitikken står inden for Københavns Kommunes kostpolitik og plejehjemmets værdier og viser sundhedsforvaltningens kvalitetsstandarder for måltider og ernæring.
Læs mereVærdighedspolitik Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...
Læs mereSmåt er godt, og rundt er sundt
Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere.
Læs mereVærdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune
Værdighedspolitik for Ældreområdet Herlev Kommune Juni 2016 Forord Herlev Kommune kan her præsentere sin første Værdighedspolitik. Med Værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereUdmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)
Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,
Læs mereÆldre- og Handicapudvalget
Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til
Læs merePolitikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.
Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte
Læs mereTallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer
Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereMadservice for hjemmeboende
Madservice for hjemmeboende Ydelsesbeskrivelse 2011 Hvilke behov dækker ydelsen? Behov for mad og drikke. Hvad er formålet med ydelsen? At sikre at mulighed for indtagelse af mad og drikke er til stede.
Læs mereEvaluering Det Gode Måltid
RAPPORT Evaluering Det Gode Måltid Ældre og Sundhed September 2015 Blank side/kolofon Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Indhold Baggrund og projektplan...4 Projektets formål...5 Organisering af projektet...5
Læs mereErfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem
Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD
Læs mereBestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer
Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i
Læs mereSPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE
SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,
Læs mereKvalitetsstandard for madservice
Ud S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard for madservice i Morsø Kommune Maj 2011 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83. Hvad er formålet med ydelsen? At visiterede hjemmeboende
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereMad på plejecenter Kvalitetsstandard 2015
Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2015 Hvad indeholder mad og måltider? Det er plejecentrets ansvar at tilbyde en forplejning, som er sund og tilpasset dine individuelle behov. Derfor bevilges du døgnforplejning,
Læs mere1 of 5. Kvalitetsstandard. for. Madservice. Godkendt på byrådet d. 30. august 2012. Sundhed og omsorg
1 of 5 Kvalitetsstandard for Madservice Godkendt på byrådet d. 30. august 2012. Sundhed og omsorg Syddjurs Kommune 2013 1 2 of 5 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereUanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.
Læs mereNuværende madordning Allerød Kommune plejecentre. kostformer/diæter leveres. Kost til småtspisende: Protein: 18 E% Kulhydrat: 30-35 E% Fedt: 50 E%
Kommunens nuværende Cook chill produktion. hvor Hjemmelavet mad der køles ned. produktionsform maden tilberedes, nedkøles og derefter portioneres i enkelt portioner. Hvilke kostformer leveres? Valgmulighed
Læs mereForebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs mereKvalitetsstandard for madservice med udbringning.
Kvalitetsstandard for madservice med udbringning. Indhold Uddybning Lovgrundlag 83 i Lov om Social Service Ydelsens art Madservice med udbringning Ydelsens formål Dagligt at producere og levere et ernæringsrigtigt
Læs mereRapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.
Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 plejepersonaler fra henholdsvis afdeling A og B og gruppeleder, samt gennemført dialogmøde
Læs mereSanseSlottets Madpolitik
SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...
Læs mereKvalitetsstandard. for. madordning i Odense Kommune
Kvalitetsstandard for madordning i Odense Kommune Den 9/1 2014 Lovgrundlag Lov om social service 83. Her står at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig hjælp og pleje 2) hjælp eller støtte til
Læs mereMariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik
Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereCenter for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen
Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig
Læs mereMad og måltidstrategi. ældre- og handicapområdet.
Mad og måltidstrategi ældre- og handicapområdet. 1 Indhold Indhold... 2 Læsevejledning strategiens opbygning... 2 Forord... 3 Tema: Forebyggelse og Sundhedsfremme... 4 Tema: Spisemiljø og Måltidskultur...
Læs mereBesparelser på ældreområdet Ofte stillede spørgsmål - og de svar, du kan give på dem
Besparelser på ældreområdet Ofte stillede spørgsmål - og de svar, du kan give på dem Derfor skal vi spare på pleje og omsorg, og sådan kommer vi videre Pengene skal passe Esbjerg Kommunes udgifter stiger
Læs mereVed Køkkenchef Marianne Lange Plejecenteret Sølund
Ved Køkkenchef Marianne Lange Plejecenteret Sølund Hvorfor forandringsledelse? Omlægning til økologi er en forandringsproces, der kræver omstilling også for medarbejderne Det ikke bare gjort med at erstatte
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard Madservice Godkendt i byrådet d. xx
1 of 6 Kvalitetsstandard Madservice Godkendt i byrådet d. xx 1 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En aktiv dialog
Læs mereSocial - og Omsorgspolitik
Social - og Omsorgspolitik Hvorfor en Social og Omsorgspolitik? Kommunalreformen har ændret Danmarkskortet hvilket har betydet at Slagelse Kommune, har ca. 80.000 borgere, hvor ca. 17.500 borgere er over
Læs mereKVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2016 MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice).
KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2016 MADSERVICE Lovgrundlag Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice). Hvilket behov dækker hjælpen Madservice til borgere som
Læs mereKvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice
Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.36.00-P23-1-15
Læs mereMad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)
Mad på plejecenter (tidligere mad og måltider) Ydelsesbeskrivelse 2013 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkosten (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.
Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000
Læs mereRammeaftalebilag B - Kvalitetsstandarder
Rammeaftalebilag B - Kvalitetsstandarder 1 Indledning Nærværende Rammeaftalebilag indeholder de 2 kvalitetsstandarder, som vil være gældende fra rammeaftalens start 1. december 2015. Myntevej 3, 8920 Randers
Læs mereVelkommen. Indholdsfortegnelse. Vi glæder os til at give dig dejlige madoplevelser hver dag, som kunde hos Din Private Kok. Mad og kvalitet...
Velkommen Vi glæder os til at give dig dejlige madoplevelser hver dag, som kunde hos Din Private Kok. Vi brænder for, at tilberede gode og velsmagende måltider af høj kvalitet som er hjemmelavede, sunde
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Godkendt KMB 25.08.11 Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på
Læs mereErnæringsindsatser på Abildgården
Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæring I Aarhus har man lavet en kostpolitik for et lokalcenter, der omfatter forskellige ernæringsindsatser. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet med
Læs mereUNDERVISNINGSKATALOG MÅLTIDSAKADEMIET FØRSTE HALVE ÅR 2016
UNDERVISNINGSKATALOG MÅLTIDSAKADEMIET FØRSTE HALVE ÅR 2016 I ER DEN VIGTIGE BRIK Alle har ret til et godt måltid mad. Vi skal kunne tale med borgerne om maden og sammen med dem skabe rammer for måltidet,
Læs mereOverordnet mad og måltidspolitik
Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes
Læs mereOverordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen
Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereKvalitetsstandard for madservice
Ud S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard for madservice i Morsø Kommune Maj 2011 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83. Hvad er formålet med ydelsen? At visiterede hjemmeboende
Læs mereMad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015
Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereVeje til god mad og godt liv for ældre borgere
Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Implementeringsguide til indsatser i plejen omkring mad og måltider Socialstyrelsen - social viden til gavn Veje til god mad og godt liv for ældre borgere
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Værtskab og sociale rammer for ældres måltider 42935 Udviklet af: Birgitte Højlund Social & SundhedsSkolen, Herning Hanne Friberg SOSU uddannelser, Greve November
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune
Den 1/1 2011 Jr. nr.: 2006/04953 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig
Læs mereEt godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Madservice Den gode mad til hver dag...
Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner Madservice Den gode mad til hver dag... Madservice... den gode mad til hver dag... Færdige retter til din daglige brug Vores færdigretter kalder
Læs mere