DÅBEN Ritual for barnedåb

Transkript

1 BARNEDÅB

2

3 DÅBEN Ritual for barnedåb Teksten er oversat og bearbejdet efter: ORDO BAPTISMI PARVULORUM. 1. udgave godkendt af biskop Hans L. Martensen i 1971 til foreløbig brug. 2. udgave godkendt af biskop Hans L. Martensen den 17. august Bekræftet af Kongregationen for Sakramenter og Liturgi ved Mgr. Vergilius Noe, sekretær, den 31. august Udgivet af bispedømmets Liturgikommission. Genoptrykt i 2005 af Pastoral-Centret

4 INDHOLD Dekret fra Kongregationen for Sakramenter og Kultus 3 Forord ved biskop Hans L. Martensen 5 Ritual for dåb af et eller flere børn 14 Salmer 46 2

5 DEKRET Da det andet Vatikankoncil besluttede, at barnedåbsritualet i "Rituale Romanum" skulle revideres, ønskede man, at der skulle skabes et ritual, der bedre var egnet til dåb af småbørn end det hidtidige, og i hvilket forældrenes og faddernes pligter og ansvar tydeligere skulle træde frem. Der var derudover behov for alternative muligheder i de tilfælde, hvor flere børn skulle døbes på en gang, eller dåbshandlingen - i mangel af præster eller diakoner (som for eksempel i missionslande) - skal foretages af en kateket eller en anden ikkeordineret person. *) Endelig savnedes et ritual til stadfæstelse af et barns tilhørsforhold til Kirken efter en nøddåb (Dekretet om liturgien nr ). Denne revision er nu udført af Rådet til gennemførelse af Liturgikonstitutionen, sådan som det fremtræder i den her foreliggende skikkelse. Pave Paul VI har med sin apostolske autoritet godkendt dette nye barnedåbsritual til afløsning 3

6 af det gamle ritual fra "Rituale Romanum" og påbudt dets offentliggørelse. I henhold til pavens særlige bemyndigelse offentliggør Kongregationen herved det nye barnedåbsritual, og det bestemmes, at det skal træde i kraft den 8. september i år. Alle bestemmelser, som er i uoverensstemmelse med dette dekret, ophæves. Udsendt fra Kongregationens hus på Kristi Himmelfartsdag, den 15. maj Kongregationen for Sakramenter og Kultus Benno Kardinal Gut formand A. Bugnini sekretær Prot. nr. 50/69 *) Dette kapitel (IV) er ikke medtaget. 4

7 FORORD Når forældre bringer deres barn til dåben, gør de sig uvilkårligt tanker om den ceremoni, der foregår. Hvilken betydning har dette sakramente for deres nyfødte barn? Forandrer det noget ved barnet, at det bliver døbt? Hvad betydning har den trosbekendelse, som de under ceremonien aflægger på barnets vegne? Kan man aflægge en trosbekendelse på et andet menneskes vegne - om så mere, når det befinder sig helt ved livets begyndelse, og selv hverken er i stand til at forstå eller tale? Især blandt unge forældre mærker man i dag ofte usikkerhed over for dåben. Nogle spørger 5

8 sig selv, om det ikke ville være bedre at vente, til barnet kommer til skelsår og alder og kan svare for sig selv. Andre spørger, om det er ret at foregribe barnets senere valg af troen og medlemskabet i den kristne kirke. Alle disse spørgsmål hænger sammen med, at den kristne tro ikke længere er det selvfølgelige, der præger vore omgivelser. Selve dåbsritualet giver svar på nogle af de brændende spørgsmål. Dåbens grundlæggende tekst er Jesu befaling til kirken: "Mig er givet al magt i himmel og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens Navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer." (Mt. 28,18-20) Denne tekst kan kaste lys over barnedåben og hjælpe til at forstå den bedre. Lige fra fødslen er et menneske omgivet af mange magter, der har indflydelse på dets liv. Det er underkastet fysiske og biologiske love. Det er på forhånd stillet ind i et menneskeligt samfund med dets kultur, dets sprog, dets omgangsformer, dets politiske og sociale vilkår. Der er en mængde faktorer, som 6

9 barnet lige fra begyndelsen af ikke har "magt" over, men som tværtimod har magt over barnet. "Mig er givet al magt i himmelen og på jorden": med disse ord antyder Jesus, at der findes en a n d e r l e d e s magt end de jernhårde love, der ellers tilsyneladende behersker tilværelsen. Barnet er uden at have valgt det, placeret i en verden, hvor selvopholdelsesdriften er den stærkeste drivkraft. Den stærke hersker over den svage. Den rige og veludrustede lever på bekostning af den svage og fattige. Den enes død er den andens brød. Alle befinder sig under den tvang, at enhver står sig selv nærmest. Det er tankevækkende, at den sædvane at lade små børn døbe tog et stort opsving allerede under de sidste romerske kristenforfølgelser. Hvad fik forældre til at bringe deres barn til dåben, når de vidste, at barnet derved blev indlemmet i en kirke, der var forfulgt? At være kristen betød fare for at blive udsat for tortur, fængsel og død. Dåben var dengang noget ganske andet end blot navngivningsceremoni. Den betød en risiko. Hvorfor lod forældre så 7

10 alligevel deres børn døbe? Mon ikke fordi de havde de onde og umenneskelige magter så nær inde på livet. Romerstaten, der forfulgte dem, stod som symbol på disse magter: en magt der opretholdtes ved undertrykkelse og vold - man kendte til slavernes lidelser, til de blodige lege i cirkus, til soldaternes brutalitet, til politisk uretfærdighed. Hedenskabet havde et hårdt og grusomt ansigt. Denne ubarmhjertige magt ønskede de kristne at de selv og deres børn skulle blive befriet fra. Kristus stod for dem som håbet om en anderledes magt: en magt, der frigør i stedet for at binde. En magt, der gør de sidste til de første, nedstøder de mægtige fra tronen og ophøjer de ringe. Kristus havde åbenbart en magt, der var helt anderledes end alle verdens øvrige magter. De fattige prises salige, og de sagtmodige skal arve jorden. Dåben betød, at et menneske blev indviet til Kristus. Den betød frigørelse til at følge ham, der sagde: "Ingen har større kærlighed end den, der giver sit liv for sine venner." 8

11 Meningen med barnedåben er ikke, at barnet på forhånd skal tvinges. Tværtimod er meningen, at barnet helt fra begyndelsen skal have del i et fællesskab, der lever i håbet om frigørelse. Den trosbekendelse, der aflægges ved dåben, er dybest set en bekendelse til, at lys er stærkere end mørke, at det er en større magt at lade leve end at kunne dræbe, og at Gud har åbenbaret sig selv som kærlighed, der grænseløst skænker sig selv bort. Den kristne trosbekendelse er en bekendelse til kærlighedens magt, og forældrene vover på forhånd at udtale denne bekendelse på barnets vegne. Der er nemlig kun to muligheder: enten holdes vi i tvang af onde magter, eller også frigøres vi af Gud til det gode. Baggrunden for barnedåben er heller ikke, at forældrene på forhånd vil bestemme over deres barn. Den betyder snarere det modsatte: at forældrene på forhånd giver slip på deres barn og overlader det til Kristi magt, for at han skal bestemme over barnet - for at han skal kalde på det, sådan som han kaldte på sine disciple. 9

12 Ved at bringe deres barn til dåben bekender forældrene deres tro på, at Gud selv griber initiativet i dette barn. De tror på, at Gud virkelig h a n d l e r og skænker barnet troens nådegave ved dåben - ikke som en tro, der allerede er bevidst, men som en guddommeligt givet e v n e til at kunne åbne sig for troen, og som et guddommeligt l ø f t e om frigørelse. Denne frigørelse vil finde sted i samme grad mennesket åbner sig for troens budskab. Frigørelsen vil altså ikke komme automatisk - men i samme grad barnet selv senere åbner sig for den "anderledes magt", som Kristus har åbenbaret. Derfor er barnedåben kun meningsfuld, hvis den sker i en sammenhæng af tro, og hvis barnet stilles ind i et kristent fællesskab, der kan formidle troens miljø. Forældre, der bringer deres barn til dåben, forpligter sig til at sørge for barnets oplæring i den kristne tro. De forpligter sig til at gøre barnet til medlem af kirken, ikke blot i kraft af en dåbsattest, men i kraft af et levende kristent fællesskab med andre. 10

13 I overensstemmelse med det 2. Vatikankoncils beslutning er ritualet for barnedåb blevet revideret, således at det passer bedre til barnets situation, og således at forældrenes og faddernes rolle træder klarere frem. Kirkefællesskabets betydning ved dåben fremhæves ved, at kirken giver samtidig dåb af flere børn forrang for dåb af børn enkeltvis, og ved at kirken opfordrer til, at der også på anden måde skabes mulighed for, at mange fra menigheden kan være med ved dåbshandlingen. Af samme grund kan dåben også fejres under en messe, ligesom dåben så vidt muligt bør holdes i sognekirken. Da dåben er optagelse i påskemysteriet, som kirken fejrer hver søndag, er søndagen ganske særlig velegnet som dåbsdag. Dåb under påskeliturgien (påske-vigilien påskenat) føjer den nydøbte direkte ind i påskens mysterium, og i kirkeårets løb kan festen for Herrens dåb (første søndag efter 6. januar) og anden søndag efter påske ('Hvidesøndag') anbefales som dåbsdage. Dåbsritualet er opbygget i fire dele: 1) Modtagelsen, hvorunder forældrene beder om dåb for deres barn. - 2) Ordets liturgi, hvorunder 11

14 bibellæsning med forklarende prædiken uddyber dåbens betydning, forbønner bedes, helgener påkaldes og barnet salves med katekumenolie. - 3) Dåben. Først kommer velsignelsen eller bønnen over dåbsvandet, derpå forældrenes og faddernes forsagelse og trosbekendelse. Herefter følger selve dåbshandlingen. Dåben 'af vand og Helligånd' i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn udføres enten ved neddykning i vand, hvilket 'er mere egnet til at betegne delagtigheden i Kristi død og opstandelse' (indledningen til det nye ritual) eller ved at overøse med vand eller ved en kombination af disse to måder. Efter selve dåben følger leddene: salvelse, dåbsklædning, dåbslys. - 4) Fader Vor og velsignelse. - Ved dåb under messe føjes disse led ind i messens forløb som angivet i det følgende. Med dette ny ritual skulle det også for vor tid kunne træde tydeligt frem, hvad kirken indbyder til ved dåben, og hvorledes dette 'genfødelsens bad' peger frem imod firmelse og eukaristi, og således er kilde til det kristne liv i kirke og i 12

15 samfund. Måtte Han, som har begyndt sin gode gerning i os, fuldføre den indtil Jesu Kristi dag! København, den 8. september Hans L. Martensen 13

16 Dåb af et eller flere børn MODTAGELSE Præsten modtager barnet (børnene), forældre og faddere ved kirkedøren eller på det sted, hvor det er skik og brug. Her kan man synge en salme. Ved dåb under messe finder modtagelsen sted straks efter messens indledende korstegn og hilsen. Syndsbekendelsen i messens indledningsliturgi bortfalder Præsten spørger barnets forældre (hvert forældrepar for sig): Præsten: jeres barn? Hvilket navn har I bestemt for Forældrene: N.N. (det fulde navn). Præsten: Hvad ønsker I af Guds kirke? Forældrene: At vort barn bliver døbt 14

17 39 Præsten henvender sig til forældrene (under et) med følgende eller lignende ord: Når I nu ønsker dåben for jeres barn, er I så klar over den forpligtelse, I påtager jer, nemlig at I skal opdrage barnet i troen, så det kan elske Gud og næsten, således som Kristus har lært os? Forældrene: Ja, vi er. 40 Præsten henvender sig dernæst til fadderne med følgende eller lignende ord: I, som har påtaget jer at være faddere for dette barn (disse børn), er I rede til at hjælpe forældrene i deres opgave? Fadderne: Ja, vi er. 15

18 41 Præsten (med nævnelse af hvert barns navn): N.N., den kristne menighed tager imod dig (jer) med glæde. På dens vegne betegner jeg dig (jer) med vor Frelsers Jesu Kristi kors, og efter mig vil din (jeres) far, din (jeres) mor og dine (jeres) faddere ligeledes betegne dig (jer) med korsets tegn. 42 Herefter tegner præsten et kors på hvert barns pande, og forældre og faddere gør det samme på deres eget barns pande. 43 Dåbsfølget indbydes til at deltage i Ordets liturgi. Hvis modtagelsen har fundet sted ved kirkedøren, føres dåbsfølget ind i kirken til Ordets liturgi. Der kan eventuelt bedes en bøn. Ved dåb under messe går leddene 'Herre, forbarm dig', 'Ære være Gud' og 'Dagens bøn' som sædvanligt forud for Ordets liturgi. 16

19 ORDETS LITURGI BIBELLÆSNING OG PRÆDIKEN 44 Her læses de bibeltekster, som forud er aftalt med forældrene. Efter bibellæsningen holder præsten en kort prædiken, som ud fra teksten fører de tilstedeværende til en dybere forståelse af dåbens mysterium. 45 Ved dåb under en søndagsmesse tages normalt dagens tekster, og i prædikenen inddrages dåbens betydning. Trosbekendelsen bortfalder, idet troen bekendes af alle under selve dåbshandlingen. 46 Efter prædikenen anbefales en kort stilhed. Derefter følger disse eller lignende forbønner. 47 MENIGHEDENS FORBØNNER Præsten: Lad os påkalde Vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed for dette barn (disse børn), der skal modtage dåbens nåde, for 17

20 dets (deres) forældre og faddere og for alle døbte. Forbeder: Herre Jesus Kristus! Lad dette barn (disse børn) i dåben genfødes ved din død og opstandelses mysterium og få del i Kirkens fællesskab. Kristus, hør os. Kristus, bønhør os. Forbeder: Gør ham (hende/dem) ved dåb og firmelse til din discipel (dine disciple) og til vidne (vidner) om dit evangelium. Kristus, hør os. Kristus, bønhør os. Forbeder: Før ham (hende/dem) gennem et helligt liv frem til dit himmelske Riges evige glæde. Kristus, hør os. 18

21 Kristus, bønhør os. Forbeder: Lad hans (hendes/deres) forældre og faddere være ham (hende/ dem) et lysende eksempel på tro. Kristus, hør os. Kristus, bønhør os. Forbeder: Bevar denne familie (disse familier) i din kærlighed. Kristus hør os. Kristus, bønhør os. Forbeder: Forny dåbens nåde i os alle. Kristus, hør os. Kristus, bønhør os. Ved dåb under messe benyttes disse forbønner med tilføjelse af forbønner for den universelle kirke og vigtige anliggender i verden. 19

22 48 PÅKALDELSE AF HELGENERNE Forbeder: Lad os bede om de helliges forbøn. Hellige Maria, Guds Moder, Forbeder: Forbeder: Forbeder: Forbeder: Bed for os. Hellige Johannes Døberen, Bed for os. Hellige Josef, Bed for os. Hellige Peter og Paul, Bed for os. Hellige Ansgar, Bed for os. 20

23 Desuden kan kirkens værnehelgen og barnets (børnenes) navnehelgen(er) påkaldes. Der afsluttes med: Forbeder: Alle Guds helgener, Bed for os. 49 BØN OG SALVELSE MED KATEKUMENOLIE Præsten: Lad os bede. Almægtige, evige Gud! Du har sendt din Søn til verden, for at han skulle befri os fra den Ondes magt og føre os fra mørket ind i dit Riges lys. Vi beder dig løse dette barn (disse børn) fra menneskeslægtens synd og gøre det (dem) til dit tempel og Helligåndens bolig. 21

24 Ved Kristus, vor Herre. Amen. 50 Præsten: Kristi frelsende kraft styrke dig (jer). Som tegn herpå salver jeg dig (jer) med frelsens olie i vor Herre Kristi navn, han som lever og råder i al evighed. Amen. Præsten salver barnet (hvert barn) på brystet med katekumenolie. Derefter går man til dåbskapellet eller det sted, hvor dåben skal finde sted. 22

25 DÅBEN Præsten minder de tilstedeværende om, at det er Guds frelsesplan, at mennesket helliges gennem vandet. Han kan gøre det med følgende eller lignende ord: 53 Præsten: Lad os bede om, at Gud i dåben vil give dette barn (disse børn) nyt liv ved vand og Helligånd. eller: I dåbens sakramente har Gud gennem vandet villet meddele sit liv i rigeste mål til de troende. Lad os derfor vende vort sind mod ham og med ét hjerte bede om, at han fra denne kilde vil udgyde sin nåde over N. (og N.), som han har udvalgt sig. 23

26 54 DÅBSVANDETS VELSIGNELSE Uden for påsketiden velsigner præsten dåbsvandet. Præsten: Herre, usynlige Gud! I din almagt fuldbyrder du vidunderlige ting ved dine sakramenters synlige tegn, og på mangfoldig vis har du beredt vandet til at tjene som tegn på dåbens nåde. I tidernes morgen svævede din Ånd over vandene, for at de allerede da skulle få kraft til at vække helligt liv. Også i Syndfloden gav du os et billede på genfødelsen ved dåben: De samme vande, som bragte død over synderne, bar de retfærdige frem til nyt liv. Abrahams børn førte du tørskoet over det røde Hav, for at dette folk, befriet fra Ægyptens trældom, skulle pege frem mod det nye Guds Folk, de døbte. Herre, 24

27 vor Gud, du salvede din enbårne Søn med Helligånden, da han blev døbt af Johannes Døberen i Jordans vande; da han hang på korset, flød der med blodet vand af hans side; og da han var opstået fra de døde, bød han sine disciple: "Gå hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn". Så se da, Herre, i kærlighed til din Kirke og giv den adgang til dåbens kilde. Lad dette vand ved Helligånden modtage kraft fra din enbårne Søn, for at mennesket, skabt i dit billede, i dåbens sakramente må renses for al synd, der har tilsløret dette billede, og af vand og Helligånd oprejses til et nyt liv som Guds barn. 25

28 Præsten berører vandet med sin højre hånd. Vi beder dig, Gud vor Fader: Lad ved Jesus Kristus din Helligånds kraft komme over dette vand, for at alle der ved dåben med Kristus begraves til døden, også med Ham må opstå til livet. Det beder vi dig om ved Kristus vor Herre. Amen. 55 I stedet kan følgende bøn anvendes: I påsketiden: Præsten: Barmhjertige Fader! Ved dåbens vand lod du det nye liv bryde frem i dine børn. Vi lover og priser og takker dig. 26

29 Præsten: Ved vand og Helligånd gør du alle døbte til ét folk forenet i din Søn, Jesus Kristus. Vi lover og priser og takker dig. Præsten: Du udgyder din kærligheds Ånd i vore hjerter og skænker os derved frihed og fred. Vi lover og priser og takker dig. Præsten: Du kalder de døbte til glade at forkynde Kristi evangelium for alle jordens folk. Vi lover og priser og takker dig. Præsten fortsætter: Herre, du har kaldet N. (N. og N.) til dåb i Kirkens tro, for at han (hun/de) må 27

30 have evigt liv. Skænk ham (hende/dem) nu, ved det indviede vands mysterium, den åndelige genfødelse. Ved Kristus, vor Herre. Amen. Udenfor påsketiden: Præsten: Barmhjertige Fader! Ved dåbens vand lod du det nye liv bryde frem i dine børn. Vi lover og priser og takker dig. Præsten: Ved vand og Helligånd gør du alle døbte til ét folk forenet i din Søn, Jesus Kristus. Vi lover og priser og takker dig. 28

31 Præsten: Du udgyder din kærligheds Ånd i vore hjerter og skænker os derved frihed og fred. Vi lover og priser og takker dig. Præsten: Du kalder de døbte til glade at forkynde Kristi evangelium for alle jordens folk. Vi lover og priser og takker dig. Præsten fortsætter: dette vand, som N. (og N.) skal døbes med. Du har kaldet ham (hende/dem) til genfødelsens bad i Kirkens tro, for at han (hun/de) må have evigt liv. Ved Kristus, vor Herre. 29

32 Amen Præsten: Herre, du har kaldet N. (N. og N.) til dåb i Kirkens tro, for at han (hun/ de) må have et evigt liv. Skænk ham (hende/dem) nu, ved det indviede vands mysterium, den åndelige genfødelse. Ved Kristus, vor Herre. Amen. 30

33 56 FORSAGELSE OG TROSBEKENDELSE Præsten henvender sig til forældrene og faddere med følgende ord: Præsten: Gud vil i sin kærlighed give jeres barn (børn) nyt liv i Kristus ved dåbens sakramente. I skal opdrage det (dem) i den kristne tro, for at dette nye liv må kunne bevares mod synden og fra dag til dag må styrkes. Hvis I er rede til i troen at påtage jer denne opgave, så skal I med tanken på jeres egen dåb tage afstand fra al synd og bekende troen på Jesus Kristus. Det er Kirkens tro, og i denne tro døbes jeres barn (børn). 31

34 57 Præsten: Forsager I djævelen, alle hans gerninger og alt hans væsen? Forældre & faddere: Ja, jeg forsager. 58 Præsten: Tror I på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens Skaber? Forældre & faddere: Ja, jeg tror. Præsten: Tror I på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre, som er født af Jomfru Maria, som har lidt og er blevet begravet, som opstod fra de døde og sidder ved Faderens højre? Forældre & faddere: Ja, jeg tror. 32

35 Præsten: Tror I på Helligånden, den hellige katolske kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? Forældre & faddere: Ja, jeg tror. 59 Præsten: Dette er vor tro! Det er Kirkens tro, som vi frimodigt bekender i Kristus Jesus, vor Herre. Amen. eller: Præsten: Dette er Kirkens tro! Ja, det er vor tro, som vi frimodigt bekender i Kristus Jesus, vor Herre. 33

36 DÅBEN MEDDELES 60 Præsten indbyder familien (hver familie for sig) til at træde helt hen til døbefonten og spørger forældre og faddere: Præsten: Vi har nu sammen bekendt Kirkens tro. Vil I, at N.N. skal modtage dåben i denne tro? Forældre & faddere: Ja, vi vil. (Hvis der er flere børn, siges det for hvert barn.) Umiddelbart herefter døber præsten barnet. Præsten skal tre gange enten nedsænke barnet i vandet eller overøse dets hoved, idet han siger: 61 Præsten: N., jeg døber dig i Faderens (første neddykning/overøsning) 34

37 og Sønnens og Helligåndens navn (tredje neddykning/ overøsning) (anden neddykning/overøsning) Under dåben (ved overøsning) bør moderen selv bære barnet. Efter dåben (efter hvert barns dåb) kan benyttes denne eller lignende akklamation (eller der kan synges et salmevers) (se tillægget): Præsten: Én Herre, én tro, én dåb, én Gud, alles Fader, som er over alle, gennem alle og i alle! (Ef. 4,5-6) eller: Præsten: Gud er kærlighed. Gud. eller: Den, som bliver i kærlighed, bliver i (1. Joh. 4,16) 35

38 Præsten: Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os. At vi må kaldes Guds børn og også er det. (1. Joh. 3,1) 62 SALVELSE MED KRISAM Præsten: Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, har udløst dig (jer) fra synden og genfødt dig (jer) af vand og Helligånd. Han salver dig (jer) med frelsens krisam, for at du (I), som nu er indlemmet i Guds folk, må have evigt fællesskab med Kristus vor Ypperstepræst, Profet og Konge. Amen. Derpå salver præsten barnets (hvert barns) isse. 36

39 63 DÅBSKLÆDNINGEN Forældrene ifører deres barn den hvide dåbskjole. Det er ønskeligt, at de pårørende medbringer den. Præsten: N. (og N.), du (I) er nu blevet en ny skabning og har iført dig (jer) Kristus. Den hvide klædning skal være et tegn på denne din værdighed. Måtte du (I), hjulpet i ord og gerning af dine (jeres) nærmeste bevare den uplettet til det evige liv. Amen. 64 DÅBSLYSET Præsten lader barnets far eller en fadder (en fra hver familie) tænde et lys (for hvert barn) ved påskelyset, idet han siger: 37

40 Præsten: Tag imod Kristi lys! Derefter siger præsten til forældre og faddere: Dette lys betros i jeres varetægt, for at jeres barn, oplyst af Kristus, må gå gennem livet som et lysets barn, være udholdende i troen og ile Herren i møde sammen med alle hans helgener. 65 EFFETAH (kan udelades) Præsten rører med tommelfingeren ved barnets ører og mund og siger: Præsten: Vor Herre Jesus gav døve at høre og stumme at tale. Han give dig snart at modtage hans ord i dine ører og at bekende troen til Gud Faders pris og ære. Amen. 38

41 AFSLUTNING Dåben peger frem mod eukaristien som hele det kristne livs kilde og højdepunkt. Derfor går alle nu til højaltret; dåbslyset bæres i spidsen. Her kan der synges en dåbssalme. Ved dåb under messe fortsætter messen her med frembæring af gaverne, og eukaristien fejres. Kommunionsritual med Fader Vor efter messens liturgi. Velsignelsen ved messens slutning er enten efter messens liturgi eller efter dåbens liturgi. Hvis dåben ikke fejres under en messe, afsluttes dåbshandlingen på følgende måde: HERRENS BØN 68 Præsten henvender sig stående foran alteret til de tilstedeværende med følgende eller lignende ord: 39

42 Præsten: Dette barn (disse børn) er nu blevet genfødt i dåben. Det (de) kan ikke alene kaldes Guds barn (børn), men det (de) er det også. Helligåndens fylde vil det (de) modtage ved firmelsen, og når det (de) træder frem for Guds alter, vil det (de) få del i Kristi korsoffer og midt i hans menighed kalde Gud for sin (deres) Fader. Så lad os nu på hans (hendes/ deres) vegne og i den barnekårets Ånd, som vi alle har modtaget, sammen bede således som Herren har lært os: 69 Fader vor, du som er i himlen! Helliget vorde dit navn, til os komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, så og på jorden. Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som og vi forlader 40

43 vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde! Thi dit er riget og magten og æren i evighed. 70 VELSIGNELSE Moderen (hver moder) bærer nu sit barn i sine arme og træder sammen med faderen frem for præsten. Præsten velsigner under een af følgende former. Præsten: Almægtige Gud! Ved din Søn, der blev født af Jomfru Maria, skænker du kristne mødre håbet om evigt liv for deres børn. Velsign dette barns moder (disse børns mødre), så at hun (de) der nu takker dig for sit (deres) barn, altid må takke dig sammen med sit (deres) barn, i Kristus Jesus, vor Herre. 41

44 Amen. Præsten: Almægtige Gud! Velsign dette barns fader (disse børns fædre), så at han (de) sammen med sin (deres) hustru(er) ved ord og eksempel kan være sit (deres) barn det første vidnesbyrd om tro, i Kristus Jesus, vor Herre. Amen. Præsten: Almægtige Gud! Du har genfødt os af vand og Helligånd til det evige liv. Velsign i rigt mål disse troende, så de altid og overalt må være levende lemmer på dit folk. Skænk alle, som er her til stede, din fred, i Kristus Jesus, vor Herre. Amen. 42

45 Præsten: Den almægtige Faderens og Sønnens og Helligåndens velsignelse komme over jer og være bestandig med jer. Amen. eller: Præsten: Almægtige Gud! Du har ved din Søns fødsel her i tiden ladet glæde strømme ud over jorden. Velsign denne (disse) nydøbte, så det (de) i livets løb bliver dannet i din Søns billede. Amen. Præsten: Almægtige Gud! Du skænker os livet både her på jorden og i Himlen. Velsign dette barns fader og moder (disse børns fædre og mødre) der i dag takker dig for deres barn (børn). Giv, at de altid i 43

46 forening med deres barn (børn) må takke dig. Amen. Præsten: Almægtige Gud! Du har genfødt os af vand og Helligånd til det evige liv. Velsign i rigt mål disse troende, så de altid og overalt må være levende lemmer på dit folk. Skænk alle, som er her til stede, din Fred. Amen. eller: Præsten: Vi betror jer alle til den barmhjertige og nåderige Gud, Fader, Søn og Helligånd. Han vogte jeres liv og give, at I - og vi sammen med jer - ad troens vej må nå frem til hans forjættelser. 44

47

48 Pastoral-Centret, København Genoptrykt 2005

49 Gå i fred. Og den almægtige Fader, Søn og Helligånd velsigne jer. Amen. 71 Hvor det er skik og brug at bringe nydøbte børn til Maria-alteret eller Maria-billedet, bør denne skik bevares. Sammen kan man bede "Hil dig Maria" eller "Magnificat". Ved dåb under messe afsluttes med bortsendelsen fra messens liturgi. 45

50 46 SALMER 1 1. Herren strækker ud sin arm, små vil han velsigne; Kommer, små, til Jesu barm, lærer ham at ligne! 2. Døb, genfød dem, Herre from, dybt i livets kilde! aldrig de til død og dom sig fra dig forvilde! 2 1. O, lad din Ånd nu med os være, vor Jesus Kristus, Herre sød, så børnene vi til dig bære, må døbes til din sejer - død! 2. Vi efter dig dem her opkalde, o, lad dem i dit navn opstå! Om end de snuble, ej de falde, men fare fort og målet nå! 3. Er løbet langt, lad dem ej mattes, gråhærdet tjener kom i hu! Er løbet kort, lad ej dem fattes en plads, hvor hjemme selv er du! 4. O, skriv dit navn i deres hjerte, og deres i din højre hånd, så de med dig har fryd og smerte tilfælles i Gud Helligånd!

51 5. For vuggen lyde engletoner, lad dem ej dø på gravens bred! Alt som du korser, så du kroner, i skyggedalen du går med. 3 Ånd over ånder, kom ned fra det høje! Ånd, som gør levende, Ånd, som er Gud. Kom, med vor Frelser os at sammenføje, kom, at berede hans himmelske brud! Kalde, forsamle, Guds Søn at forklare, bygge Guds Kirke, oplyse hans folk, det er din gerning, den vinde og vare. Vær i vort hjerte, Guds kærligheds tolk! 4 1. Krist stod op af døde i påskemorgenrøde! Thi synger lydt og sjæleglad hans menighed i allen stad: Ære være Gud i det høje! 2. Krist stod op af døde, afsonet er vor brøde! Thi synger lydt og sjæleglad hans menighed i allen stad: Ære være Gud i det høje! 3. Krist stod op af døde, i Himlen vi ham møde! Thi synger lydt og sjæleglad hans menighed i allen stad: Ære være Gud i det høje! 47

52 4. Hallejuja, halleluja, halleluja! Thi synger lydt og sjæleglad Hans menighed i allen stad: Ære være Gud i det høje! 5 1. Du, som vejen er og livet, dig vi har vort håndslag givet, Jesus, dig, på hvem vi tror; mellem alle verdens røster din er ene den, som trøster, led os i dit hyrdespor. 2. Hjælp os på de trange stier, støt os på de bratte lier, sval os under dagens brand, vogt os på de glatte stene, trøst os, skal vi vandre ene, du, som altid vil og kan! 3. Giv, at dig vi følger efter, nær de små, de svage kræfter, bøj vor vilje, smelt vor trods. Lad dit navn i hjertet brændes, så ved dig vi her må kendes, at du hist må kende os Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng!