Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel

Transkript

1 Furesø Kommune Furesø Effekt af ilttilførsel

2 Furesø Kommune Furesø Effekt af ilttilførsel Ref Dato Udarbejdet af INGT Kontrolleret af LISC Godkendt af OG Rambøll Danmark A/S Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og sammenfatning Furesø-restaureringens mål Datagrundlag Sammenfatning 2 2 Ilt Baggrund for iltforbrug -processer ved omsætning af organisk stof Iltindhold og ilttilførsel i Furesø 2007 og Vurdering af iltindholdet i Furesø 2007 og Temperatur Sigtdybde og klorofyl 12 5 Fosforindholdet Fosforindholdet i overfladevandet Fosforindholdet i bundvandet 14 6 Alger og undervandsvegetation Alger Undervandsvegetation 18 7 Konklusion og forslag til iltningsstrategi Referencer 24 I

4 1 Baggrund og sammenfatning Som et led i restaurering af Furesø er der siden 2003 udledt rent ilt til bundvandet i sommerhalvåret. Ved normal drift er der i alle årene udledt mellem 1 til 6,5 tons pr døgn i perioden maj til oktober (afhængig af hvor længe, der er springlag). Formålet med iltningen er at sikre iltede forhold i bundvandet, således at fosfor ved kemisk binding forbliver bundet i sedimentet og at skabe gode levevilkår for de dyr, der lever i og ved bunden i søen. Furesø Kommune har siden 2007 stået for driften af iltningsanlægget. Furesø Kommune har bedt Rambøll om at give en status over Furesøs tilstand, vurdering af iltningen i 2007 og 2008 samt give et forslag til iltningsstrategi for Furesø-restaureringens mål Det overordnede mål med restaureringen af Furesø er på sigt at genskabe den tilstand søen havde i år Da dette er noget upræcist blev der ved igangsætningen af restaureringsprojektet opsat følgende mere præcise og målbare delmål: 1. Der skal skabes gode levevilkår for dyrelivet under springlaget. Det vil sige at iltindholdet ikke må være under 6 mg/l i vandsøjlen. 2. Sigtdybden skal være større end 4 meter som gennemsnit i sommerperioden. 3. Der må ikke forekomme opblomstringer af blågrønalger. 4. Undervandsvegetationen skal igen kunne vokse på dybder større end 6 meter. 5. Det årsgennemsnitlige fosforindhold i overfladevandet skal være mindre end 40 µg/l. 6. Der skal være en balanceret fiskefaunasammensætning. 7. De tilbageværende reliktkrebs skal forekomme i levedygtige bestande. 1.2 Datagrundlag Effekten af iltningen er indtil 2007 blevet fulgt nøje af Københavns Amt og der foreligger for perioden en lang række data samt rapporter, der sammenfatter resultater fra profilmålinger, sigtdybdemåling (vandets klarhed), vandkemiske analyser, plankton-, bunddyr og vegetationsundersøgelser i søen. I 2007 overgik overvågningen af Furesø til Miljøcenter Roskilde. Overvågningen ændrede samtidig karakter og er ikke længere målrettet til at følge effekten af iltningen i søen. Fra 2007 og 2008 er der samtidig med udtagning af vandkemiprøver og sigtdybdemåling foretaget profilmålinger (målinger foretaget fra top til bund) af ilt og temperatur. Dette er foretaget ca. hver 14. dag i perioden maj til september. Fosforindholdet i bundvandet måles nu kun som en enkelt prøve og ikke som tidligere som 1/24

5 en række delprøver ned gennem vandsøjlen. Overvågning af bunddyr foretages ikke længere, vegetationsundersøgelserne foretages nu kun hvert 2. år, mens planktonundersøgelser gennemføres i samme omfang som tidligere. Følgende data er inddraget i nærværende rapport: Iltindholdet i Furesø 2007 og 2008 Daglige flowmålinger af ilttilførslen 2007 og Profilmålinger af temperatur Fosfor fra overfladevand og bundvand Klorofylindholdet og sigtdybdemålinger Planktonundersøgelser 2007 (Planktonundersøgelsen 2008 afventer fortsat databehandling) Vegetationsundersøgelse Sammenfatning Tilstand og udvikling af ovenstående parametre er gennemgået i kapitel 2 til 6. I afsnittet nedenfor sammenholdes tilstanden i Furesø 2007 og 2008 med restaureringens delmål, se afsnit 1.1. Delmål 1. Gode levevilkår for dyrelivet under springlaget. På grund af udledning af ilt i Furesø er iltforholdene i bundvandet i sommerperioden forbedret væsentligt siden Iltningen har medvirket til, at der ikke længere opstår alvorlige og længerevarende iltfrie forhold i bundvandet. Delmålet med hensyn til gode levevilkår for dyrelivet og et iltindhold i det meste af vandsøjlen på over 6 mg/l er opfyldt i 2007 og Dog tyder målinger på, at iltningen især i 2008 har været i underkanten, idet det tilsyneladende ikke i hele sommerperioden har været muligt at opretholde tilstrækkeligt iltede forhold ved sedimentoverfladen. Dette har medført en forøget fosforfrigivelse fra sedimentet. Det anbefales derfor, at der i 2009 i starten af iltningssæsonen tilføres mere ilt end i 2008 Delmål 2 og 3. Sommersigtdybde større end 4 meter og ingen masseopblomstring af blågrønalger. Dette delmål er opfyldt for I august 2008 var der en mindre opblomstring af blågrønalger, og Furesøbad var af den grund lukket en dag. Middelsommersigtdybden i 2007 og 2008 var henholdsvis 4,3 og 5,1 meter. Årsagen hertil er, at algebiomassen var lille. Desuden tyder algetællingerne på, at algesammensætningen har ændret sig, og at blågrønalger ikke længere er den dominerende algegruppe. Denne tendens er vigtig at fastholde, og en forudsætning herfor er, at næringssaltet fosfor forekommer i lave koncentrationer. Fosforfrigivelsen fra sedimentet skal derfor begrænses mest muligt ved at sikre iltede forhold ved sedimentoverfladen. Delmål 4. Undervandsvegetationen skal igen kunne vokse på dybder større end 6 meter. Vegetationsundersøgelsen fra 2008 tyder på, at dette delmål er opfyldt. Vegetationen var i 2008 både artsrig og veludviklet og dybdegrænsen for bundvegetationen var den størst registrede i mange år. 2/24

6 Delmål 5 Det årsgennemsnitlige fosforindhold i overfladevandet skal være under 40 µg/l. Delmålet er ikke opfyldt, idet fosforkoncentrationen på årsbasis i 2007 og 2008 var hhv. 63 µg/l og 73 µg/l. Der har i perioden siden 2000 været et mærkbart (signifikant) fald i fosforkoncentrationen. I 2008 blev denne tendens desværre brudt. Som det fremgår af ovenstående, er delmålene ilt i bundvandet og sigtdybde større end 4 meter opfyldte i 2007 og Furesøs tilstand har dermed siden restaureringsindgrebet gennemgået en positiv udvikling. Det er for tidligt at fastslå om Furesø for alvor er sluppet af med sine miljøproblemer. Søens tilstand er endnu ikke stabil, og hvis der ikke forsat arbejdes for at holde fosforkoncentrationen nede, så der er stor risiko for, at algerne vil vende tilbage. Derfor vurderes det, at det er vigtigt, at iltningen forsætter. Undersøgelser fra søen tyder på, at ilttilførslen, specielt i 2008, har været i underkanten, og derfor anbefales det, at der i 2009 tilføres mere ilt til Furesø end i /24

7 2 Ilt 2.1 Baggrund for iltforbrug -processer ved omsætning af organisk stof Ilten i bundvandet i Furesø bruges primært til at nedbryde og omsætte det organiske materiale, der har lagt sig på bunden inden springlaget dannes. Det er primært planteplankton, som er ophobet i sommerhalvåret i overfladevandet lige over springlaget eller planteplankton, som er produceret i løbet af foråret inden springlaget dannes. Omsætningen af det sedimenterede organiske stof sker ved en række processer både under aerob (iltede forhold) og anaerob (iltfrie forhold) i de øverste cm af sedimentet. Under lagdelingen er der kun en begrænset mængde ilt til rådighed til de aerobe processer, nemlig den iltmængde der var i bundvandet, da lagdelingen opstod i foråret. Den aerobe nedbrydning af det organiske stof sker ved bunddyr (myggelarver, børsteorme o.a.) eller forskellige arter af bakterier gennem oxygenrespiration ved processen: (Organisk stof) CH2O + O2 > CO2 + H2O + Energi Ilten forbruges imidlertid ikke alene til omsætning af organisk stof. Der sker også en nitrifikation, hvor ammoniak (NH4+) målt som ammonium (NH3+), der dannes ved nedbrydning af organisk stof, oxideres til nitrat (NO3-) ved en bakteriologisk proces: 2NH4+ + 3O2 -> 2NO2- + 4H+ + 2H2O + Energi Formålet med iltningen af Furesø er netop at opretholde iltede forhold ved sedimentoverfladen og sikre at omsætningen af det organiske stof sker under iltede forhold. Det kan være vanskeligt at måle iltindholdet lige over sedimentoverfladen, men ifølge ovenstående må det forventes, at såfremt indholdet af ammonium i bundvandet er lavt, er ilttilførslen følgelig tilstrækkelig stor til at sikre, at der er aerobe forhold ved sedimentoverfladen. Iltkoncentrationen falder normalt i de øverste par cm af sedimentet til 0 mg O2/l, og de anaerobe (iltfrie) processer overtager herefter nedbrydningen af det organiske stof. Dette er helt normalt og sker også i Furesø, selv under ilttilførslen. Hvis der ikke er ilt tilstede, vil der ske en omsætning af det organiske stof under reduktion af bl.a. jern, som reduceres fra Fe3+ > Fe2+. Det er i denne proces, at jernets evne til at fastholde fosfor forsvinder. Rent visuelt kan man se, hvor overgangen mellem de iltede og ikke iltede lag er i sedimentet, idet der sker et farveskifte fra gulbrunt over mørkegrønt til kulsort. Dette skyldes reduktionen af det gulbrune ferrijern (jern-3, Fe3+) til ferrojern (jern-2, Fe2+). Den gulbrune sedimentoverflade skyldes jernets forbindelser som ferrihydroxider og oxider og den sorte skyldes især sulfid. 4/24

8 Hensigten med iltningen af Furesø er netop at sikre, at den anaerobe omsætning med blandt andet reduktion af jern ikke sker i overfalden af sedimentet, men forbliver i de dybereliggende lag således at fosforets bindingsevne opretholdes. 2.2 Iltindhold og ilttilførsel i Furesø 2007 og 2008 Iltindholdet i Furesø måles af Miljøcenter Roskilde ca. 1 gang om måneden i vinterhalvåret og ca. hver 14. dag i sommerhalvåret. På figur 2.1 ses iltindholdet i Furesø i 2007 og X-aksen repræsenterer årets måneder, Y-aksen er vanddybden med overfladen øverst. Farverne angiver iltindholdet, og gul farve angiver iltindhold under 4 mg/l. Figur 2.1. Iltindholdet i Furesø 2007 og 2008 Som det fremgår af figur 2.1 er iltindholdet i Furesø fra top til bund ca. 12 mg/l i perioden november til maj, hvor der ikke er springlag i søen. Fra det tidspunkt hvor springlaget dannes begynder iltindholdet under springlaget, trods tilførsel af ilt, at falde. Men iltindholdet er begge år tilstrækkeligt højt til at dyrelivet kan trives under springlaget. Hovedformålet med iltningen af Furesø er at undgå iltfrie forhold ved sedimentoverfladen. Om dette er lykkedes kan ikke ses på ovenstående figurer, og derfor sammenholdes i det følgende iltindholdet lige over sedimentoverfladen med ilttilførslen. 5/24

9 Flow og iltindhold ,00 10,00 mg/l ton/dag 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 maj jun jul aug sep okt Figur 2.2. Iltindholdet mg/l (blå) lige over sedimentoverfladen og ilttilførsel pr. døgn (grøn) i Fra maj til august faldt iltindholdet lige over bunden fra 10 mg/l til 4 mg/l. I samme periode blev der tilført først 1,5 og siden 2 tons ilt pr. døgn. Dette var imidlertid ikke nok til at holde iltindholdet oppe. Derfor blev der skruet yderligere op 2 gange i august, hvilket medførte at iltindholdet ikke faldt yderligere, men tværtimod steg en smule igen. 6/24

10 Flow og iltindhold ,00 10,00 8,00 mg/l tons/dag 6,00 4,00 2,00 0,00 maj jun jul aug sep okt Figur 2.3. Iltindholdet mg/l (blå) lige over sedimentoverfladen og ilttilførsel pr døgn (grøn) i Samme figur er vist for Som i 2007 faldt iltindholdet lige over sedimentoverfladen fra ca. 10 mg/l til 4 mg/l i august måned. Der blev løbende skruet op for ilttilførslen fra 1,5 ton/døgn i starten af maj til 3 ton/døgn i midten af august. På trods af den løbende opjustering af ilttilførsel lykkedes det ikke at holde iltniveauet, der faldt til ca. 2 mg/l. Der blev derfor skruet yderligere op for ilttilførslen først i midten af september til 4 ton/døgn og derefter i midten af oktober til 5 tons/døgn. Dette resulterede i en stabilisering og svag stigning i iltindholdet over sedimentoverfladen. Desværre svigtede ilttilførslen i oktober, hvilket medførte at der ikke blev ledt ilt til Furesø i 3 døgn. Iltindholdet i søen faldt til under 2 mg/l. 2.3 Vurdering af iltindholdet i Furesø 2007 og 2008 Det kan være vanskeligt at måle iltindholdet lige over sedimentoverfladen, men som omtalt i afsnit 2.1 og i /1/, må det forventes, at såfremt indholdet af ammonium i bundvandet er lavt, er iltindholdet og dermed også ilttilførslen tilstrækkelig stor, til at sikre aerobe forhold ved sedimentoverfladen. Ammoniumindholdet kan altså bruges som en hjælpeparameter til vurdering af iltindholdet. 7/24

11 Figur 2.4. Øverst ammoniumindholdet i Furesø 2000 og 2001 før iltning. I midten ammoniumindholdet i Furesø Nederst ammoniumindholdet i Furesø 2007 og Bemærk y aksen på den nederste figur afviger fra de 2 andre. 8/24

12 På figur 2.4 øverst ses årstidsvariationen i ammoniumindholdet i Furesø i 2000 og 2001 altså før iltningen startede. Som det ses steg ammoniumindholdet kraftigt i bundvandet i løbet af sommerperioden, hvilket stemmer overens med, at der opstod iltfrie forhold, og at der dermed ikke skete en omsætning af ammonium. I blev der målt meget lavere værdier af ammonium end før iltningen startede i 2003, specielt i sommerhalvåret, (figur 2.4 midt), hvilket tyder på, at der har været tilstrækkelig ilt tilstede til at omsætte ammonium. Dette tyder også på at der ikke er opstået iltfrie forhold i bundvandet. Når der fokuseres på 2007 og 2008 (figur 2.4 nederst), kan ammoniumindholdet tolkes således, at iltforholdene i 2007 var tilstrækkelige til at der kunne ske en omsætning af ammonium, idet ammoniumindholdet i bundet forblev lavt hele sommeren. I 2008 steg ammoniumindholdet derimod i løbet af sommerperioden, og dette kunne dermed tolkes til at iltindholdet 2008 ved sedimentoverfalden ikke var tilstrækkelig stor til at sikre iltede forhold her. Det skal dog understreges at ammoniumindholdet i 2008 er lavt i sammenligning med indholdet før iltningen startede. 9/24

13 3 Temperatur. Det er erfaringen fra Furesø og andre søer, der har fået tilført ilt, at temperaturen under springlaget kan øges, som følge af ilttilførsel. Derved kan der opstå risiko for, at springlaget nedbrydes eller at springslagsperioden afkortes /3 /. Temperaturprofilen i august måned i Furesø 2006, 2007 og 2008 er vist på figur 3.1. Som det fremgår af figuren, er der både i 2007 og 2008 et tydeligt springlag og temperaturen under springlaget er omkring 8 grader. Dette er normalt for Furesø /2 /og det vurderes, at ilttilførslen de seneste 2 år ikke har medført ændringer i Furesøs springlagsperiode eller i temperaturforholdene under springlaget. Dybde (m) temperatur ( C) Figur 3.1. Temperaturen i Furesø i august måned sammenholdt med 2006 Springlagsdannelsen i Furesø er afhængig af temperatur- og vindforhold. Normalt er der begyndende springlagsdannelse i løbet af maj måned, men springlaget er ofte først rigtig stabilt i juni måned. Som eksempel på springlagsdannelse vises temperaturprofilen i Furesø fra april til juni 2008 i figur 3.2. Der var intet springlag den 24. april (blå streg), men allerede d. 8. maj (grøn streg) kunne et begyndende springlag måles, men faldet i temperaturen er endnu ikke så brat. Den 22. maj måltes der en temperaturforskel mellem overfladevand og bundvand på ca. 7 grader og temperaturen faldet brat over få meter. Springlaget vurderes på det 10/24

14 tidspunkt at være stabilt og vanskeligt at bryde igen. I løbet af juni måned (brun og lilla streg) styrkes springlaget yderligere, idet temperaturforskellen mellem overflade- og bundvandet blev endnu større. Dybde (m) temperatur ( C) Figur 3.2. Temperaturprofiler fra Furesø april juni /24

15 4 Sigtdybde og klorofyl Den gennemsnitlige sigtdybde (vandets klarhed) og klorofylindhold (udtryk for algemængden i sommerperioden (1. maj til 30. september) i Furesø ses i figur 4.1. Sigtdybde og klorofyl behandles under ét, da det i tidligere rapporter /2/ er påvist, at der er en tæt sammenhæng mellem klorofylindholdet og sigtdybden i Furesø, jo lavere klorofylindhold (færre alger), desto klarere vand. Figur 4.1. Det gennemsnitlige klorofylindhold i Furesø (øverst) og den gennemsnitlige sommersigtdybde (1. maj til 30. september) /24

16 Indtil 2007 var der ingen klar udvikling i hverken sigtdybdeindholdet eller klorofylindholdet i sommerperioden, men i 2007 skete der et markant skifte. Vandet blev klarere, sigtdybden steg og klorofylindholdet faldt til meget lave værdier. I 2007 og 2008 var sigtdybden hhv. 4,3 meter og 5,1 meter og klorofylindholdet i henholdsvis 5,9 µg/l og 5,4 µg/l. Årsagen til den positive udvikling kan forklares ved ændringer i algesammensætningen samt en lav algebiomasse (se afsnit 6). Det er kendt, at variationen af sigtdybden i Furesø igennem året hænger nøje sammen med variationen i algemængden /2/. I figuren nedenfor er sigtdybdeforholdene i Furesø vist for årene Sigtedybde (m) Figur 4.2. Årsvariationen i sigtdybden Sigtdybden i forårsmånederne er fremhævet med en rød cirkel. Sigtdybden varierer en del over året, men var særlig lav i sommeren Desuden er der nogle dyk i sigtdyben i forårsmånederne alle 3 år (indtegnet med en rød cirkel). De lavere værdier i sigtdybden er et udtryk for, at der er en større algemængde tilstede i søen. Klorofylindholdet er i øjeblikket den eneste indikator, der anvendes i de kommende vandplaner til vurdering af, om søerne i Danmark opfylder deres miljømål. For dybe søer, som Furesø, skal klorofylindholdet formentligt være lavere end 10 µg/l udtrykt som gennemsnit over en 5 års periode, for at miljømålet vurderes at være opfyldt. Gennemsnittet af de sidste 5 års klorofylindhold i sommerperioden i Furesø er 12 µg/l. 13/24

17 5 Fosforindholdet I det følgende gennemgås fosforindholdet i Furesø. Som nævnt i afsnit 1.3 er analyserne af bundvandet ændret fra 2007, men det vurderes dog, at det forsat er muligt at foretage sammenligninger med tidligere år. 5.1 Fosforindholdet i overfladevandet Målet med restaureringen var at opnå et maksimalt årsgennemsnit af fosfor på 40 µg/l. Figur 5.1. Gennemsnitlige fosforindhold i Furesø i sommerperioden (1. maj til 30. september) i overfladevandet Der er siden 2000 sket et signifikant fald i fosforindholdet i overfladevandet. Fosforindholdet var i 2007 og 2008 hhv. 34 µg/l og 53 µg/l i sommerperioden samt 63 µg/l og 73 µg/l på årsbasis. I 5 års-perioden inden iltningen var det gennemsnitlige fosforindhold i Furesø i sommerperioden på omkring 80 µg/l og 110 µg/l på årsbasis, men allerede på det tidspunkt havde fosforindholdet en faldende tendens. 5.2 Fosforindholdet i bundvandet Som det ses af figur 5. 2 er der i alle årene registreret en stigning i fosforindholdet i løbet af sommerperioden. Stigningen er primært forårsaget af frigivelse af fosfor fra jernet i sedimentet, der under iltfrie forhold mister evnen til at binde fosfor. Stigningen af fosfor er størst i årene , altså inden iltningen startede, fordi der ikke kun i det dybereliggende sediment, men også overfladesedimentet opstår iltfrie forhold. Fra 2003 iltes mere og mere af sedimentet (også i dybden) med deraf følgende tydelige fald i fosforfrigivelsen. 14/24

18 Figur 5.2. Fosforindhold i Furesø i springlagsperioden i bundvandet Dog ser det ud til, at der i 2007 og 2008 igen er en øgning i fosforfrigivelsen fra sedimentet. Der kan være to forklaringer på dette: 1. Iltindholdet over sedimentoverfladen er for lav. Dette stemmer meget godt overens med vurderingen i afsnit 2.3 af forholdene i 2008, men ikke for Der har været en øget mængde organisk stof i forhold til tidligere år, som ved nedbrydningen frigiver næringssalte. Dette kan være tilfældet i 2007 og forklares på følgende måde: Opgørelser af sigtdybdemålinger, se figur 4.2, viser at der i sommeren 2006 var en meget stor opblomstring af alger i Furesø. Disse alger er sunket ned på søbunden og indgået i puljen af dødt organisk materiale, som under iltforbrug opsættes i løbet af sommeren Derudover var der ifølge sigtdybdemålingerne (fremhævet med rød cirkel på figur 4.2) og planktonopgørelserne fra 2007, se afsnit 6, en opblomstring af kiselalger i løbet af marts-april måned Disse alger er også sunket ned på søbunden inden springlaget dannes og er dermed også blevet en del af den organiske pulje, som skal/kan omsættes ved brug af ilt i løbet af sommeren Ved nedbrydningen af organisk materiale frigives der næringssalte bl.a. fosfor. Under iltede forhold bindes fosforet til det jern, der er i sedimentet, men der er grænser for hvor meget fosfor jernet kan binde /1/. Hvis den ved nedbrydningen frigivne fosformængde er større end sedimentets (jernets) bindingskapacitet, så vil fosforet frigives til vandfasen /1/. I løbet af sommeren 2007 blev der ikke registret store biomasser af alger gennem længere tid, så efterårets pulje af dødt organisk materiale stammende fra sommerens alger har muligvis ikke været stor. Men på baggrund af sigtdybdeforholdet i foråret 2008, se figur 4.2, vurderes det, at der også i foråret 2008 har været en 15/24

19 større algemængde. Det vil sige, at der også ved springlagets dannelse i 2008 sandsynligvis har været en relativ stor pulje af døde alger klar til omsætning under iltforbrug i sommeren Det skal understreges, at ovenstående kun er antagelser, idet de faktiske forhold på søbunden ikke er kendt. Men konklusionen på ovenstående kan være, at såfremt Furesø i løbet af foråret har en øget algevækst og dermed også en lavere sigtdybde, er der grund til at antage, at der vil være større behov for ilttilførsel i løbet af sommeren. 16/24

20 6 Alger og undervandsvegetation Figur 6.1 Algebiomasse og sammensætning i sommerperioden (1. maj til 30. september) sammenholdt med Bemærk forskel på skalaen på y- aksen. 6.1 Alger På figur 6.1 ses algebiomassen og Som det ses har der gennem perioden været en faldende tendens i biomassen, og samtidig er der sket et skift i algesammensætningen fra dominans af de næringskrævende blågrønalger til dominans af furealger og til sidst endnu et skift mod et blandingssamfund af furealger og kiselalger. Skiftene i algesammensætningen kan tolkes som positivt. Furealger er mindre tolerant overfor næringssaltbelastning end blågrønalger, og de seneste års blandingssamfund med lave biomasser er et udtryk for at algesamfundet i Furesø er under udvikling og formentlig kommer til at indeholde arter, der er rentvandsindikatorer og følsomme over for forurening /3/. Algebiomassen var som gennemsnit i sommerperioden 2007 på 1,52 mm 3 /l, hvilket er meget lavt og det laveste der er registreret siden overvågningen startede i søen i På baggrund af sigtdybde- og klorofylmålinger fra Furesø 2008 (afsnit 4) vurderes det, at algebiomassen i 2008 var mindst lige så lille som i /24

21 Figur 6.2. Årstidsvariationen af alger i Furesø Som det ses af figur 6.2 var der ingen masseopblomstring af blågrønalger i sommerperioden Kun ganske kortvarigt blev der registret en biomasse af blågrønalger. Den helt dominerende algegruppe, især i foråret inden springlaget blev dannet, var kiselalger. 6.2 Undervandsvegetation Furesøen var engang internationalt kendt for sin udbedte og artsrige undervandsvegetation, men som konsekvens af årtiers forurening forsvandt meget af den unikke vegetation fra søen. Undersøgelser fra Furesø viste, at vegetationen i midten af 1990érne langsom bredte sig igen, men at tilstanden var ustabil og meget afhængig af sigtdybdeforholdene. Et af delmålene med restaureringen var derfor at understøtte og sikre undervandsvegetationen, således så den igen ville være udbredt til mindst 6 meters dybde. 18/24

22 Figur 6.3. Dybdeudbredelse (øverst) og plantedækket areal i Furesø s hovedbassin efter /4/ samt 2008 På figur 6.3 ses udviklingen i vegetationens dybdegrænse, (øverst) og plantedækket areal (nederst), som er et udtryk for hvor tæt vegetationen er. Vegetationen har haft en positiv udvikling både i udbredelse og i dybdegrænse. Især 2004 og 2005 var positive, idet vegetationen både bredte sig ud på store dybder samtidigt med at den blev mere tæt. I 2006 blev den positive udvikling dog brudt /3/. Sommeren 2006 var udsædvanlig varm, hvilket medførte en tidlig og stor opblomstring af blågrønalger i Furesø. Sigtdybden i Furesø var på intet tidspunkt i sommeren 2006 over 2 m, i en lang perioden var sigtdybden under 1 m. Lyset blev dermed allerede på et tidligt tidspunkt slukket for undervandsvegetationen. Ved vegetationsundersøgelsen fandtes der ikke undervandsvegetation på dybder over 5,8 m, og også artsantallet var gået voldsomt tilbage i forhold til året før. Dette på trods af at både iltningens og opfiskningens hovedformål synes opfyldt. Noget tydede på, at forholdene i Furesø forsat var ustabile, og at en usædvanlig vejrmæssig sæson kunne forstyrre mange års positive udvikling. Først i 2008 blev der igen gennemført en vegetationsundersøgelse i Furesø. Undersøgelsen viste at søen, trods det dårligt år 2006, igen er ved at komme på rette køl. 19/24

23 Dybdegrænsen for undervandsvegetationen var i ,5 meter og det plantefyldte areal var m 2. Begge dele er en forbedring i forhold til Figur 6.4. Antallet af registrerede arter/grupper af undervandsvegetation i Furesøens hovedbassin efter /4/ samt I figur 6.4 ses antallet af registrerede arter/grupper. Som vist på figuren så blev der i 2005 registeret i alt 27 forskellige arter/taxa. I 2008 blev der registret 23 forskellige arter/taxa (trådalger indgår ikke i optællingen). Artsantallet i 2008 er stort set det samme i 2003 og På baggrund af vegetationsundersøgelserne kan det konkluderes at vegetationen i Furesø siden 2003 har haft en særdeles positiv udviklingstendens og heldigvis har de ringe forhold i 2006 ikke sat varige spor. 20/24

24 7 Konklusion og forslag til iltningsstrategi Furesø har siden restaureringsindgrebets start i 2003 gennemgået en positiv udvikling, hvilket især i de seneste år er slået igennem på algebiomasse og dermed også på sigtdybden. Siden ilt-udledningens start er det stort set lykkedes at opnå iltede forhold i bundvandet, og udfordringen har været at finde en balance mellem et fornuftigt iltindhold i søen og udledning af ilt. Tons/år ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Tons/døgn bestilt ilt flow Figur 7.1. Det gennemsnitlige iltflow samt angivelse af den totale mængde tilført ilt Erfaringsmæssigt er det muligt at skrue ned for ilttilførslen til søer efter nogle år, ligesom det er gjort i Furesø fra Data fra søen fra 2007 og 2008 tyder dog på, at ilttilledningen i 2008 har været i underkanten. Derfor anbefales det, at der i 2009 lægges følgende strategi for ilttilførslen: 1. Temperaturen i Furesø følges i løbet af maj måned. På baggrund af målinger af temperaturprofilen kan det vurderes, om der er dannet springlag i søen. Som udgangspunkt for vurdering af aktuelt springlag kan temperaturprofilerne fra foråret 2008 i figur 7.2 benyttes. Først når temperaturprofilen ligner den profil, der er fremhævet med tyk rød linie, vurderes springlaget at være så stabilt, at iltningen kan starte. 21/24

25 Dybde (m) temperatur ( C) 2. Der startes forsigtigt op med ilttilledning på 1, 5 tons/ døgn, når det vurderes at springlaget i søen er stabilt nok. Dette sker typisk medio maj, men er meget afhængigt af vejrforholdene. 3. Fra opstartstidspunktet og 4 uger frem foreslås det, at der udledes ca. 1,5 tons/døgn. 4. Forårets sigtdybdemålinger vurderes. Hvis denne har været under 4 meter, tyder det på, at der er en pulje af dødt organisk materiale, stammende fra forårets alger, udfældet på søbunden. Omsætningen af denne pulje vil kræve en del ilt. Med mindre målinger fra søen i juni måned viser et iltindhold på over 10 mg/l i bundvandet, anbefales det at skrue op for tilledningen til 3,5 tons/døgn. Hvis ikke der har været en lav sigtdybde i løbet af foråret, anbefales det kun at skrue op til 2,5 tons/døgn. 5. Der skal løbende følges med i iltforholdene. For høj ilttilførsel øger nemlig risikoen for tidlig nedbrydning af springlaget. Der bør ikke forekomme iltkoncentrationer højere end 10 mg/l. Til gengæld bør iltkoncentrationen heller ikke falde til under 6 mg/l. Det anbefales, at der ikke er lang tid mellem iltmålingerne, hvis iltkoncentrationen har en faldende tendens. Det vurderes optimalt, at foretage iltmålinger 1 gang om ugen. 6. Det anbefales at gennemføre en undersøgelse af, om ilten fordeles i søen. Dette kan let gøres ved at foretage 17 iltprofilmålinger i søen på samme dag, startende ved det dybeste sted (målebøjen) samt 4 målinger langs 4 transekter gående fra målepunktet og ind mod land. Målingen kan f.eks. foretages i august måned. Som supplement kan der foretages en visuel undersøgelse af sedimentet i august måned. Undersøgelsen går i al sin enkelthed ud på, at se på sedimentets farver i overfladen, og hvor (dybden af sedimentet) overgangen mellem den iltede og ikke 22/24

26 iltede zone er (lyst rødbrunt= iltet, mørkt sortgrønt = iltfrit). Sedimentet kan udtages uden dykker. Hvor prøverne udtages skal planlægges, men undersøgelsen vil være af 1 dags varighed. 23/24

27 8 Referencer /1/ Næringsstofdynamik i søer med fokus på fosfor, sedimentet og restaurering af søer. Doktordisputats, Martin Søndergård /2/ Furesø- status og udvikling. Københavns Amt /3/ Sørestaurering i Danmark, faglig rapport fra DMU nr 636. Lone Liboriussen mf /4/ Restaurering af Furesø- en næringsrig sø nær København. Konferencemateriale.Frederiksborg Amt, Farum kommune og LIFE 24/24