Modeller for tilskud til handicapidræt i de nye storkommuner

Transkript

1 Modeller for tilskud til handicapidræt i de nye storkommuner En pjece til inspiration fra Dansk Handicap Idræts-Forbund

2 2 Forord Kommunerne står i den kommende tid over for store udfordringer. Blandt dem er idræts- og fritidsaktiviteter for personer med handicap. I den forbindelse vil Dansk Handicap Idræts-Forbund gerne stille sig til rådighed med den viden og ekspertise vi har. Derfor denne inspirationspjece. Kommunerne er forpligtigede på mange områder i forhold til handicappede, bl.a. på områder af så vital karakter som kultur, sport og fritid samt tilgængelighed til de fysiske omgivelser. Disse forpligtigelser er beskrevet i FN s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Men hvordan kommer kommunerne videre derfra? Hvordan skal man tage fat? Hvordan organiserer man arbejdet? Hvordan kan man få ideer? Har kommunerne en politik på området Fritid og personer med handicap? Hvis ja, hvem kender den? Hvis nej, hvordan kan den så komme til at se ud? Er der nogen, der har erfaringer med dette arbejde? Karl Vilhelm Nielsen, formand for Dansk Handicap Idræts-Forbund er en fremadrettet Dansk Handicap Idræts-Forbund - og nogen vil sige veldrevet organisation med 380 medlemsforeninger, fordelt på alle 98 nye kommuner og med 15 amtskonsulenter, som også efter 2006 er klar til dialog med de enkelte kommuner om handicapidræt. Denne pjece, som er udarbejdet af Dansk Handicap Idræts-Forbund, er tænkt som en inspiration, der kan støtte dialogen mellem idrættens tillidsfolk lokalt og kommunerne. Karl Vilhelm Nielsen Formand Dansk Handicap Idræts-Forbund Tekst: Karl Vilhelm Nielsen, Ole Dybdahl Kristensen, Jesper Hviid, Kristian Bang Larsen. Foto: Jes Holm, Michael Lange, Preben B. Søborg. Opsætning og tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Miljøcertifi ceret efter ISO

3 3 Dansk Handicap Idræts-Forbund Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) er et specialforbund under Danmarks Idræts- Forbund (DIF). DHIF har ca. 380 medlemsklubber med tilsammen ca medlemmer. DHIF har bl.a. til formål at fremme motions- og konkurrenceidræt, der tilgodeser handicappede, samt at arbejde for at idrætsaktiviteter for handicappede kan udvikles som forebyggende foranstaltning, medicinsk og socialt. DHIF tilbyder aktiviteter inden for cirka 25 forskellige idrætsgrene samt kombinerede aktiviteter for børn, unge, nyhandicappede og for alle på tværs af idræt og handicap. Kørerstolsrugbyklubben Copenhagen Ballcrackers spiller opvisningskamp ved Kulturhavn 2005 i København.

4 4 El-Hockey er stort set den eneste idrætsgren unge med muskelsvind kan dyrke. De specialbyggede el-racerstole har en topfart på ca. 30 km/t og koster i omegnen af kr. stykket. Hvorfor idræt for handicappede? Fordi personer med handicap har de samme behov som den øvrige befolkning at røre sig, konkurrere, få fysiske og mentale udfordringer, have det sjovt, være en del af et socialt netværk. Fordi personer med handicap har et større behov end andre for de sundhedsfremmende elementer, som idrætten medfører. Med et bevægelseshandicap er man særlig udsat for følgesygdomme i bevægeapparat og kredsløb, og udviklingshæmmede har oftere end normalbefolkningen problemer med livsstilssymptomer. Hvorfor skal handicapidrætten have særbehandling? Det er mere ressourcekrævende at etablere og drive velfungerende idrætstilbud til grupper af handicappede. Handicappede har brug for kompensation for deres handicap i forhold til idrætsudfoldelsen hjælpere, særligt udstyr, o.a.

5 5 Generelle problemstillinger vedrørende idræt for handicappede Dansk Handicap Idræts-Forbund mener som udgangspunkt, at det er en selvfølgelighed, at der er idrætstilbud for handicappede og andre idrætssvage grupper i de nye storkommuner. Idrætten bør kunne tilbydes på de samme præmisser som for ikkehandicappede. For at den kan være det, er der forskelle, der skal udjævnes. Sloganet Man skal behandles forskelligt for at få lige muligheder dækker meget præcist i denne sammenhæng. Vi ved, at man med få og enkle midler kan skabe et godt idrætsmiljø for handicappede. Handicapidrætten stiller ikke særlige krav og ønsker ikke særbehandling. Vi ønsker, alene, der bliver kompenseret for de barrierer, der er for idrætsudfoldelse. Der findes mange forskellige behov for kompensation - alt efter type af handicap og især sværhedsgraden af handicappet. Vi ser nogle generelle problemstillinger og lægger op til, at kommunerne i deres tilbud om idræt for handicappede som minimum har taget højde for følgende: Befordring Der kan være lange transportveje forbundet med at dyrke idræt med ligestillede. Der kan være manglende mulighed for selv at kunne transportere sig til idrætsstedet. At idrætten bliver ligestillet med undervisnings- og behandlingstilbud, hvor det offentlige stiller sig til rådighed med befordring. Ledsagelse For nogle handicapgrupper vil det være en forudsætning, at de har ledsagere til og fra idrætten og særlig støtte under selve idrætsudfoldelsen. At det er muligt at få ledsagelse til stævneaktiviteter i weekenderne. Praktisk hjælp For gruppen af fysisk handicappede er det ofte en forudsætning, at de kan få praktisk hjælp fx til forflytninger og bad/omklædning. Mange personer med udviklingshæmning har professionel hjælp til de daglige gøremål. De har også brug for hjælp i forbindelse med idrætsudøvelse. Den praktiske hjælp rækker helt ind på selve idrætsarenaen. Derfor skal det være idrætsmindede hjælpere.

6 6 Instruktører Der er ofte brug for flere instruktører end i den almindelige idræt. Hvor et almindeligt hold har en instruktør, har vi måske behov for to-tre instruktører til hvert hold. Nogle handicapgrupper kræver små hold for at kunne udøve idrætten. Der er ofte vanskeligheder forbundet med at modtage og forstå instruktioner for vore idrætsudøvere. Handicapidrætten har behov for særligt dygtige instruktører, fordi det ofte er nødvendigt at tilpasse idrætten til målgruppen. For at kunne gøre det, kræver det meget indsigt i sin idræt og overskud til at se alternative løsninger. Frivilligheden har som andre steder trange kår. I handicapidrætten er man, som andre steder, ofte nødt til at tilbyde økonomiske godtgørelser til instruktører. I handicapidrætten er der ofte få deltagere på holdene, og skal økonomien hænge sammen, kræver det en høj egenbetaling. Særligt idrætsudstyr Specialbygget idrætsudstyr er almindeligt i handicapidrætten. Meget udstyr ligger på et prisniveau, hvor det ikke er rimeligt, at den enkelte idrætsudøver selv stiller materiel til rådighed. Det kan fx være specialbyggede el-sportsstole til hockey for svært fysisk handicappede børn og unge. En stol vil typisk ligge i prisklassen kr. per stk. Mange idrætter henvender sig til en specifik handicapgruppe. Der er et begrænset marked for udstyr, som ofte bliver ganske dyrt. Ofte skal udstyr og rekvisitter tilpasses individuelt. Det kan derfor kun bruges af den samme person. Lokaler Adgangsforhold og toilet- og badeforhold skal være velegnede. Mange haller har stadig mangler på disse områder. Handicapidrætten henvises derfor ofte til lokaler, som ikke umiddelbart er dem med kortest transportafstand eller falder naturligt i forhold til den offentlige transport. Mange handicappede er i arbejde og kan derfor ikke placeres i ydertimer. De har behov for tid i haller og lokaler, som svarer til resten af idrætten. Mange handicappede transporteres langt, og der er grænser for, hvor sent på døgnet idrætten kan placeres, idet der også for dem er en efterfølgende skole-/arbejdsdag. Lokaler til tredje halvleg og administrative formål.

7 7 I.H. Aalborg var i sommeren 2004 vært for det største internationale stævne for udviklingshæmmede på dansk grund: Special Olympic Nordic Games.

8 8 Tre kommunale modeller Kommunerne står over for den største gennemgribende forandring i nyere tid. Det er der vist bred enighed om. Et stort udrednings- og planlægningsarbejde er i gang i kommunerne. Dansk Handicap Idræts-Forbund vil gerne bidrage med inspiration i forhold til tilskudsordninger for handicapidræt (idræt på særlige vilkår). Lars Petersen har et fysisk handicap. Han ror med sine ikke-handicappede venner i Tissø Roklub. Et par oplagte kommunale tiltag, der tilgodeser handicappede i forhold til idrætsudøvelse, er: At kommunerne yder forhøjede aktivitetstilskud til idrætsforeninger, der tilbyder idræt for handicappede At kommunerne kanaliserer 115 midler (serviceloven) over i handicapidrætsforeningerne At kommunerne lader forebyggelse og generelle sundhedstiltag foregå i handicapidrættens regi. At kommunerne sikrer midler til at tilføre professionel hjælp til at etablere og opretholde idrætsaktiviteter for handicappede. At kommunerne etablerer lokale idrætssekretariater, som kan hjælpe handicapidrætten med administrative og koordinerende opgaver. Vi beskriver i det følgende to eksisterende kommunale tilskudsordninger, og én på vej. Vi ser dem som gode eksempler, der kan give inspiration til modeller i de nye kommuner. Modellerne er meget forskellige, og det er et udtryk for, at der er mange måder at gøre tingene på. Idrætskulturen i de enkelte kommuner er forskellig og derfor vil der være behov for forskellige løsninger på den samme opgave i kommunerne. Vi ser dog gerne, at der bliver et vist ensartet minimumsniveau for støttemodellerne for handicapidræt / idræt på særlige vilkår. Vi stiller os gerne til rådighed med sparring og dialog, i forhold til formuleringer af støttemodellerne eller en egentlig politik på området.

9 9 1. model EN KOMMUNE - EN KLUB I Aalborg Kommune har man valgt at støtte én forening og samle kræfterne der. Der er et samlet ekstraordinært tilskud på kr ,- pr. år. Ordningen giver kommunen en samarbejdspartner i forhold til idræt for handicappede. Kommunen Aalborg Byråd har gennem mere end 20 år på deres budget afsat et beløb til støtte for I.H. Aalborg. Beløbet har gennem flere år været på kr ,-. Byrådet har besluttet, at midlerne anvendes til transport, trænere, turneringer, stævner, rekvisitter, materialer og lign. Beløbet udbetales til I.H. Aalborg som et rammebeløb, og det skal fremgå af foreningens regnskaber, hvad midlerne anvendes til. Ordningen betyder, at handicapidrætsstøtten er centreret om en stor forening, hvortil kommunen kan henvise potentielle idrætsudøvere. Klubben I.H. Aalborg er en handicapidrætsforening med 20 idrætsgrene og 600 medlemmer. Der er medlemmer i alle aldre, og de repræsenterer stort set alle handicapgrupper. Det er foreningens målsætning, at der for den enkelte skal være mindst to tilbud at vælge imellem - uanset handicap og sværhedsgrad af handicap. Foreningen ansætter trænere, ledere og praktiske hjælpere. Har man behov for personlig hjælp i forbindelse med idrætsudøvelsen, er det den enkelte idrætsudøver, der selv må medtage sin hjælper. I.H. Aalborg har 75 personer, der får løn eller omkostningsgodtgørelse (timelønnede, deltid og job på særlige vilkår) til at varetage funktioner i forbindelse med idræt for handicappede. Der er i alt 95 jobfunktioner beskrevet i foreningen. Herudover er der ca. 75 handicappede, som har personlig hjælp i forbindelse med idrætsudøvelsen. I.H. Aalborg er ud over det særlige tilskud fra kommunalbestyrelsen berettiget til at søge tilskud på lige fod med de andre frivillige foreninger i Aalborg Kommune. Kørestolsfodbold ved Handicap Idræts Festival 2005 på Frederiksberg. Stævnet er arrangeret af DHIF i samarbejde med Frederiksberg kommune og den lokale klub FHI.

10 10 2. model TILSKUD TIL ALLE KLUBBER DER TILBYDER HANDICAPIDRÆT I Viborg har man valgt at give ekstraordinære tilskud til alle foreninger, der tilbyder handicapidræt. Det er både en ordning for rene handicapidrætsforeninger og en for almindelige idrætsforeninger, der tilbyder handicapidræt. Kommunen Viborg Kommune har i mange år haft en særlig tilskudsordning til handicapidrætsforeninger, der er hjemmehørende i Viborg Kommune. Folkeoplysningsudvalget tager stilling til, om foreningerne kan modtage tilskud. Til de godkendte handicapidrætsklubber ydes tilskud efter nærmere regler fastsat af Kultur- og Fritidsudvalget i Viborg Kommune. Til godkendte handicapidrætsklubber ydes der: Aktivitetstilskud svarende til forhøjet medlemstilskud (niveau 2005 kr. 570,- pr. medlem). Der dispenseres desuden fra regler om alder og bopæl. Tilskud til medhjælp for medlemmer (bevilling 2005, i alt 1088 timer á kr. 122,-) Materieltilskud Samtidig har kommunen søsat et toårigt forsøg, hvor alle idrætsforeninger, der tilbyder aktiviteter for handicappede, får forhøjet aktivitetstilskud til disse medlemmer (niveau 2005 kr. 570,- pr. medlem). Der er afsat kr ,- i forsøgsperioden. Klubberne Viborg har 4 rene handicapidrætsforeninger med ca. 275 medlemmer (2005). De har en samlet pulje på kr. til rådighed. Herudover har de del i den almindelige idræts ordinære pulje, der dækker lokaletilskud (75%), kursusdeltagelse og har en ansøgningsrunde vedrørende materieltilskud. Handicapidrætsforeningernes samarbejdsudvalg i Viborg Kommune har de senere år selv aftalt beløbsfordelingen og har fremsendt en fælles indstilling til den kommunale forvaltning, som har bragt denne indstilling op i folkeoplysningsudvalget til godkendelse. For at få mest muligt ud af støtteordningen har foreningerne de senere år selv kunnet vægte midlerne inden for rammerne om aktivitetstilskud, udgifter til medhjælp og materielanskaffelse. I den nye forsøgsordning for øvrige idrætsforeninger der tilbyder handicapidræt, deltager 5 klubber, der i alt har lidt over 50 handicappede medlemmer. Til godkendte klubber i ordningen ydes der aktivitetstilskud svarende til forhøjet medlemstilskud (niveau 2005 kr. 570,- pr. medlem).

11 11 Fremtiden De nuværende ordninger danner grundlag for udarbejdelse af en ny model i den kommende storkommune. Der næres et begrundet håb om, at forsøgsordningen sammenskrives med den særlige ordning for handicapidrætsforeninger, og at denne nye fælles ordning danner grundlag for tilskud til handicapidræt (idræt på særlige vilkår) i den nye Viborg Storkommune. 8-årige Sannah har en hjerneskade, har lammelser i venstre side og er hørehæmmet. Hun har fravalgt fysioterapi og rider i stedet på et hold for handicappede i Ringkøbing.

12 12 3. model IDRÆTSKOORDINATOREN I Helsingør Kommune arbejder man i øjeblikket på at få ansat en idrætskoordinator på tværs af de klubber, der tilbyder aktiviteter for udviklingshæmmede. Kommunen I forbindelse med at den nye Helsingør Kommune (ca indb.) i 2007 skal overtage dele af de amtslige fritidstilbud for udviklingshæmmede, har en arbejdsgruppe anbefalet, at der på idrætsområdet afsættes ,-. kr./år til deltidsansættelse af en idrætskoordinator. Arbejdsgruppen blev sammensat af bl.a. ledere/medarbejdere fra en række beskæftigelses-, klub- og botilbud, socialforvaltningen samt DHIF s amtskonsulent. Bag arbejdsgruppen stod et kommunalt ønske om at sætte fokus på de udviklingshæmmede borgeres fritidsmuligheder. Arbejdsgruppen skulle afdække behov for fritidstilbud (heriblandt idræt) og komme med forslag til fremtiden. Det primære forslag på idrætsområdet er at ansætte en idrætskoordinator til at hjælpe med at få løst de arbejdsopgaver (6-8 timer/uge), som er forbundet med at få de eksisterende foreningstilbud (fodbold, floorball, svømning og golf) til at fungere bedre. Klubberne Der er p.t. 5 klubber med aktiviteter for udviklingshæmmede idrætsudøvere i Helsingør. De forestående opgaver kan enten løses ved at honorere en eksisterende frivillig træner som koordinator for alle tilbud eller at lade arbejdsområdet blive en del af en nuværende/kommende idræts- eller fritidskonsulents funktion. Der er tale om en tovholderfunktion, som skal konsolidere og udvikle/udvide eksisterende tilbud ved bl.a. at løse de praktiske og administrative opgaver, som tilbuddene medfører (styre nødvendig kørsel, stævnetilmeldinger m.m.) og ikke mindst løbende følge op på den meget vigtige kontakt til idrætsudøverne, støtteperson, pårørende det bagland, som er uhyre vigtigt, for at den enkelte udøver bliver holdt til ilden og fortsætter som aktiv. Fremtiden Der er mange eksempler på, at DHIF s idrætskonsulenter har påtaget sig opgaverne i igangsætnings- og opstartsfasen, men det er også vores erfaring, at det er vanskeligt at få lederne i den frivillige idræt til at tage over. Set fra DHIF s side vil det være en stor fordel, såfremt man vælger løsningen med at deltidsansætte en lokal idrætskoordinator, som kan støtte de lokale foreninger og fungere som sparrings- og samarbejdspartner for DHIF s regionale konsulenttjeneste.

13 13 Daniel er udviklingshæmmet og spiller fodbold i Helsingør. Her er han ved at score mod et svensk hold.

14 14

15 15

16 DANSK HANDICAP IDRÆTS-FORBUND Idrættens hus Brøndby Stadion Brøndby