Høringsnotat over udkast til opdateret hybridmodel. (2. høringsrunde)

Transkript

1 Høringsnotat over udkast til opdateret hybridmodel (2. høringsrunde) 25. november 2005

2 1 INDLEDNING GENERELLE BEMÆRKNINGER OVERDÆKNINGSPROBLEMATIKKEN TRANSPARENS FALDENDE VOLUMENER LEVETIDER OG FALDENDE AFSÆTNING BEREGNING AF ENHEDSOMKOSTNINGER STIGENDE ENHEDSOMKOSTNINGER PRISUDVIKLING PÅ MEA-UDSTYR ANNUALISERING KAPITALFORRENTNING Risikofri rente Markedsrisikopræmie Beta Gearing og fremmedkapitalens forretning AKTIVLEVETIDER Tracé PRISER OG PRISTRENDS STRØM OG KLIMA PÅ MSG_TE EL GRAVEOMKOSTNINGER ACCESSMODELLEN VEJLÆNGDE OG ABONNENTSITES KABELRØR UDTRÆK AF EKSISTERENDE KABLER GENBRUG AF KABELRØR INSTALLATIONSOMKOSTNINGER FOR NTP-UDSTYR COREMODELLEN CENTRALER (TES OG MSG) Telefoniservere (TeS) TeS funktionalitet Modellering af switching-centraler (MSG og TeS) Multi Service Gateways (MSG) Prissætning Strømforbrug Lokaleomkostninger til central nødstrømsforsyning IN-centraler og NP Signalering Reservekort Testcentraler ASM-MODELLERING Omkostningsfordeling i ASM Antal ASM-centraler...60 Side 2

3 6.2.3 Prissætning ISDN30 kort Access-porte TRANSMISSION Fremføring af trafik til fysiske samtrafikpunkter Gennemsnitsafstand fra ASM til MSG_LE Længden af primære ringe Length of ASM-LE rings Sammensætning af noder på sekundære ringe TRAFIK OG RUTEFAKTORER Rutetabel Travl time konvertering MODELLERING AF NON-PSTN Dimensionering af transmissionsnet FORDELING AF FÆLLES SITE OMKOSTNINGER Fordeling af øvrige fælles site omkostninger i abonnenttrinnet DE INKLUDEREDE OMKOSTNINGER DRIFTSOMKOSTNINGER Antal ansatte Korrektion for driftskapital Tab på debitorer Accessnettet Tillæg til dækning af driftsomkostninger i abonnenttrinnet Installationsomkostninger OVERHEADOMKOSTNINGER Tillæg til dækning af overheadomkostninger EFFICIENS OG EFFEKTIVITETSKRAV Efficiensanalyse Data Resultater Effektiviseringskrav SAMTRAFIKSPECIFIKKE OMKOSTNINGER OMKOSTNINGSALLOKERING VIA FA-METODEN LØNOMKOSTNINGER OG EFFEKTIV TID Omkostninger til løn under barsel Årlig lønomkostning Arbejdstid for akademikere Afledt arbejdskraft SAMHUSNING EJENDOMSAREAL SITEFORDELING PÅ GEOTYPER SAMHUSNING I TEKNIKHUSE VIRTUEL SAMHUSNING ALLOKERING AF LEDELSE TIL SAMHUSNING ANDRE TJENESTER NETTOTIDER Konsolidering af driftsomkostninger Side 3

4 9.2 TRANSPORTTID OG ORDREBEHANDLING ORDREBEHANDLING ÆNDRING AF TRUNKNUMRE OPSÆTNING AF KAP Udbygning af nettet Differentieret prissætning af KAP-stik SAMTRAFIKPUNKTER PRISER FOR SUPPLERENDE STRØMFORSYNINGSYDELSER STRØMUDTAG INSTALLATION OG FORBRUG Kabler Koaksialtrunk In-span lyslederkabel Side 4

5 1 Indledning udsendte den 21. oktober udkast til de samlede, foreløbige resultater af styrelsens revurdering af LRAIC-hybridmodellen i høring i form af følgende dokumentationsmateriale: Høringsnotat over s 1. udkast til revideret LRAIC-model der blev udsendt 19. august Høringsnotatet indeholdt de indkomne høringssvar som styrelsen havde modtaget ved høringsfristens udløb den 19. september samt bemærkninger hertil. Rapport om 2. udkast til revideret LRAIC-hybridmodel der indeholder en gennemgang af den metodologi, der ligger til grund for LRAIC-hybridmodellen samt top-down og bottom-up omkostningsanalyserne, der danner grundlag for LRAIC-hybridmodellen. Desuden indeholder rapporten dokumentation af hybridmodellens forskellige delelementer samt modellens omkostningsbestemmelse og prisberegning. Side 5 Bilag til rapporten om LRAIC-hybridmodellen der indeholder en præsentation og beskrivelse af de væsentligste modifikationer, der blev foretaget i modellen efter 1. høringsrunde. Brugermanual der indeholder en guide til, hvordan hybridmodellen og dens delelementer fungerer. LRAIC-hybridmodellen (excelformat). Endvidere udsendte den 27. oktober 2005 en liste over de ændringer, som styrelsen havde foretaget i 2. udkast til revideret hybridmodel på baggrund af de indkomne høringssvar. havde inden høringsfristens udløb den 10. november 2005 modtaget høringssvar fra LRAIC-arbejdsgruppen (Telia, Tele2 og Cybercity) og TDC A/S. I nærværende høringsnotat behandles de indkomne høringssvar. De enkelte bemærkninger er blevet grupperet emnevist med henblik på s svar herpå. Høringsnotatet er endvidere søgt struktureret på samme måde som den udsendte rapport om udkastet til LRAIC-hybridmodel og følger med få undtagelser strukturen fra 1. høringsnotat af 21. oktober LRAIC-arbejdsgruppen og TDC har begge angivet, at deres respektive høringssvar indeholder oplysninger, der ønskes holdt fortrolige. Disse oplysninger er i høringsnotatet markeret med xx. Parternes høringssvar (ekskl. fortrolige oplysninger) kan ses i deres helhed på hjemmeside.

6 bemærker, at nogle få afsnit i de modtagne høringssvar er afgivet på engelsk, ligesom har valgt at svare på engelsk på en række bemærkninger. understregede i forbindelse med udsendelsen af 2. udkast til revideret LRAIC-hybridmodel, behovet for, at de ønsker til ændringer i LRAIChybridmodellen, som måtte blive fremsat i forbindelse med afgivelsen af høringssvarene blev ledsaget af tilstrækkelig dokumentation. I tilfælde, hvor ønsker til ændringer i modellen ikke har været ledsaget af tilstrækkelig dokumentation, har derfor ikke kunnet lægge vægt på den ønskede ændring. Side 6

7 2 Generelle bemærkninger 2.1 Overdækningsproblematikken LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at på trods af Copenhagen Economics klare konklusion ikke har fundet anledning til at foretage en korrektion for den overkompensation, som TDC har haft siden overgangen til LRAIC-prisregulering i 2003 og også vil have fremover som følge af helt eller delvist afskrevne aktiver. LRAIC-arbejdsgruppen finder, at spørgsmålet om korrektion for TDC s overkompensation fortsat er aktuelt uagtet, at der umiddelbart er lagt op til et fald i LRAIC-prisen på rå kobber. Således afspejler det forventede prisfald på rå kobber i stor udstrækning et fald i forrentningen af kapital i modellen, hvorfor arbejdsgruppen ikke finder det korrekt at sammenkæde dette med løsningen af problemet med overkompensation. Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at fremtidige rentestigninger sammen med et forventet fortsat fald i afsætningen vil slå meget hårdt igennem i modellen, og LRAIC-arbejdsgruppen opfordrer derfor til snarest muligt at iværksætte de nødvendige konkrete tiltag for at kunne imødegå dette. Side 7 skal i relation til rapporten fra Copenhagen Economics bemærke, at konsulenterne har anbefalet styrelsen at opgøre en evt. overdækning til TDC ifm. skiftet til LRAIC-metoden pr. 1. januar I relation til denne anbefaling udestår et arbejde med dels at få fastlagt metoden for opgørelsen nærmere og dels herefter at få størrelsen af en evt. overdækning opgjort. Første herefter kan der tages stilling til, hvorledes en sådan opgjort overdækning kan elimineres fremover via den LRAIC-fastsatte pris for rå kobber. Af tidsmæssige årsager har det ikke været muligt at få dette arbejde indpasset i den igangværende revision af LRAIC-modellen, idet dette arbejde umiddelbart er antaget at skulle vare mindst et halvt år. kan herudover oplyse, at ovennævnte arbejde forventes igangsat primo december I arbejdet vil der blive inddraget fornøden ekstern bistand, herunder bistand fra Copenhagen Economics. 2.2 Transparens TDC finder fortsat ikke, at transparensen i modellen er tilfredsstillende. TDC bemærker, at styrelsen har implementeret FA-metoden i modellen med det angivelige sigte at øge transparensen. Dette kræver imidlertid, at metoden bruges aktivt ved at inddrage de oplysninger, som er blevet indmeldt af parterne i processen. TDC har i overensstemmelse med FA-metoden indgivet oplysninger om antal ansatte i TDC. Denne oplysning samt input vedrørende TDC s direkte og indirekte driftsomkostninger er imidlertid ikke eller kun meget sparsomt blevet benyttet af. Trods væsentlige afvigelser mellem TDC s fysiske net og hybridmodellens net er det fortsat TDC s holdning at det er selskabets net, der i størrelse og produktfunktionalitet ligger tættest på hybridmodellens net. I det lys finder TDC den manglende inddragelse af TDC s oplysninger beklagelig.

8 TDC anfører, at såfremt havde indgået i en aktiv dialog om f.eks. driftsomkostninger, kunne TDC s oplysninger sandsynligvis i højere grad have været tilpasset styrelsens specifikke ønsker. Den manglende gennemsigtighed i styrelsens anvendelse af kilder komplicerer imidlertid dette. TDC hæfter sig ved, at for en række af de andre tjenester, herunder fast forvalg og samtrafikpunkter, angiver, at specifikke omkostninger vedr. disse tjenester er indeholdt i de generelle indirekte driftsomkostninger, hvilket gør modelleringen uigennemsigtig. Dette er sket på trods af, at har oplysninger om de specifikke driftsomkostninger vedr. tjenesterne. TDC bemærker, at selskabet høringssvar af 19. september 2005 har fremsendt oplysninger om omkostninger til IT i forbindelse med oprettelse af fast forvalg. Ligeledes har adgang til oplysninger om driftsomkostninger til managementsystemer i forbindelse med samtrafikpunkter. I henhold til LRAIC metoden skal produktspecifikke omkostninger så vidt muligt modelleres bottomup, hvilket TDC skal anmode om at forholde sig til i de nævnte tilfælde. Side 8 har i nærværende model anvendt en FA-modellering af driftsomkostningerne i core-, access- og konsolideringsmodellerne, mens der i samhusningsmodellen er anvendt en bottom-up modellering af de enkelte tjenesters ressourcetræk. Det er s vurdering, at FA-modelleringen i forhold til den hidtidige modelleringsteknik (mark-ups) bliver betydeligt mere transparent som følge af det forhold, at der indgår mere eksplicitte antagelser om antal ansatte, lønniveauer og øvrige driftsomkostninger. En direkte konsekvens af denne ændring er imidlertid, at det ikke i samme grad som tidligere er muligt at identificere alle omkostningselementerne direkte ud fra kendskabet til TDC s nuværende net og omkostningsstruktur. Omkostningerne til dette teknologisk opdaterede net må nødvendigvis i højere grad basere sig på information, som ikke direkte er leveret af TDC. har i forbindelse med udarbejdelsen af af bottom-up estimater og FA-omkostningerne lagt vægt på dokumenterede data fra TDC eller LRAIC-arbejdsgruppen samt benchmarks. Det skal dog bemærkes, at styrelsen som ved førstegangsudarbejdelsen af modellen udfra et hensyn til såvel TDC som andre selskabers ønsker om at holde visse oplysninger fortrolige i forbindelse med fastlæggelsen af udstyrspriser og i forbindelse med fastlæggelsen af driftsomkostninger, har været nødsaget til ikke at give fuld indsigt i kilderne til de enkelte estimater. Det er derfor på dette område svært at give TDC eller andre parter yderligere information om niveauet for udstyrspriser og driftsomkostninger i de enkelte kilder. Der henvises til afsnit 7.1. vedrørende de mere specifikke svar.

9 har i lyset af TDC s indkomne data om antallet af ansatte i denne høringsrunde foretaget en fornyet vurdering af antallet af ansatte i de enkelte kategorier. Styrelsen har på denne baggrund fundet anledning til at justere antagelserne i modellen herom. For så vidt angår spørgsmålet om omkostninger til IT-systemer har styrelsen dog fundet, at der af hensyn til et generelt ønske om en enkel modellering samt behovet for at modellere en ikke selskabsspecifik udbyder, er behov for, at IT-omkostninger kun indgår som en del af den generelle mark-up, der tillægges alle direkte modellerede omkostninger. 2.3 Faldende volumener TDC påpeger, at selskabet i forbindelse med første høringssvar på LRAIC modellen fremførte, at faldende volumener er skyld i, at en operatør, der før år 1 vælger at bygge LRAIC-nettet ikke vil få dækket sin investering via de beregnede LRAIC-priser. Dermed giver LRAIC-modellen ikke de korrekte "build-or-buy" incitamenter, som ellers skulle være formålet med reguleringen. Side 9 En effektiv operatør, der står overfor at investere i et netværk svarende til LRAIC-nettet, burde få samme afkast ved investeringen, som han kunne få ved en alternativ placering af sine penge i aktiver med tilsvarende risikoprofil. Hybridmodellen er udformet, så der det første år kun er korrekte 1 build-or-buy incitamenter for den operatør, der ikke kigger frem til den næste modelopdatering. Build-or-buy incitamenter omhandler dog ikke kun udsigten til at kunne få en rimelig fortjeneste et enkelt år, men derimod udsigterne til indtjening over hele investeringshorisonten. Operatøren vil derfor vurdere den fremtidige indtjening fra sine produkter, herunder prissætning og afsætning. Idet det må antages, at den pågældende operatør har rationelle forventninger og kan gennemskue s handlemåde, vil han forvente, at modelopdateringerne vil påvirke prissætningen af LRAIC-tjenesterne negativt. Endvidere vil han kunne gennemskue, at PSTN-markedet m.v. ikke vil være uforandret fremover. Dette vil operatøren tage højde for i sine forretningsplaner. skal således tage højde for disse forhold i prissætningen af LRAIC-tjenesterne, før hybridmodellen samlet set giver de korrekte build-or-buy incitamenter. Herved øges priserne i øvrigt allerede i år 1, jf. eksempel 1 nedenfor. Konkret er der efter TDC s opfattelse følgende problemer i den danske LRAICmodel: Levetiderne i modellen er teoretiske og svarer ikke til de økonomiske levetider, som aktiverne i gennemsnit forventes at være i brug. Enhedsomkostningerne i modellen beregnes ikke på baggrund af de forventede volumener i det modellerede år, men i stedet på baggrund af volumener for det forgangne år. Med faldende volumener bliver de beregnede enhedsomkostninger dermed for lave. 1 Her ses bort fra problematikken om beregning af enhedsomkostninger.

10 På baggrund af faldende volumen må der forventes stigende enhedsomkostninger i modellen i de kommende år, hvis modellen ellers indeholder korrekte forventninger, mens levetider og WACC en forbliver uændret. Dette kan forstærke faldet i volumener. Endvidere har de pristrends, der indgår i modellen, efter TDC s opfattelse generelt vist sig at være for positive og afspejler således ikke de faktiske udviklinger, man efterfølgende kan observere på MEA-udstyr. Dette er yderligere medvirkende til, at modellen samlet set giver for lave omkostninger. TDC foreslog på den baggrund konkret følgende ændringer af modellen: Levetiderne korrigeres, så de kommer til at afspejle de forventede gennemsnitlige økonomiske levetider frem for at være teoretiske levetider. Enhedsomkostningerne beregnes på baggrund af forventede volumener i det modellerede år. Der bør foretages størst afskrivninger i perioder med størst volumen, så de beregnede enhedsomkostninger ikke senere hen kommer til at give sig udslag i så høje priser, at der ikke vil være nogen afsætning af dem. Pristrends skal i højere grad afspejle den konkrete årlige prisudvikling på MEA-aktiver. Her kan den historiske udvikling i højere grad anvendes som benchmark. Side 10 Det er s vurdering, at TDC med ovenstående ikke har frembragt nye argumenter i dette spørgsmål, hvorfor styrelsen i det hele skal henvise til afsnit i s høringsnotat af 21. oktober 2005, samt afsnit nedenfor. 2.4 Levetider og faldende afsætning TDC fremhæver, at selskabet med et simpelt eksempel i første høringssvar viste, at levetiderne i modellen i højere grad afspejler teoretiske frem for forventede gennemsnitlige økonomiske levetider på aktiverne. TDC definerer de teoretiske levetider, som det antal år et aktiv kan forventes at være i drift, hvis der er uændret afsætning. Med de gennemsnitlige økonomiske levetider tages der til gengæld højde for, at en stadig større andel af aktiverne ophører med at være indtægtsgivende. De gennemsnitlige økonomiske levetider er dermed det antal år, et aktiv i gennemsnit forventes at være indtægtsgivende. Hvis det er de teoretiske levetider, der anvendes i modellen, vil man som følge af faldende volumener få for lave enhedsomkostninger. En udbyder, der vælger at bygge LRAIC-nettet, vil dermed ikke få dækket sin initiale investering. TDC bemærker, at i sit høringsnotat fremhæver, at der også er faktorer, der trækker den anden vej af, hvad TDC henviser til, idet der ikke sker en total remodellering hvert år. TDC hæfter sig ved, at påpeger, at modellen derfor vil give for høje omkostninger i de år, hvor der kun sker en opdatering med volumener. TDC finder, at benytter dette synspunkt til generelt at afvise TDC s forskellige punkter, idet styrelsen tilsyneladende mener, at der hermed skabes balance i modellen.

11 TDC finder det dog forkert, når påstår, at LRAIC-modellen i sin nuværende form med total remodellering hvert tredje år i et regime med faldende volumener vil give for høje enhedsomkostninger i år 2 og år 3. Dette kan illustreres ved at sammenligne tilbagebetalingen på investeringen i et regime med en remodelleret LRAIC-model hvert tredje år med tilbagebetalingen i et regime med en remodelleret LRAIC-model hvert år, jf. Eksempel 2. Remodellering af LRAIC-modellen hvert tredje år og Eksempel 3. Remodellering af LRAIC-modellen hvert år, der i øvrigt er baseret på samme forudsætninger som eksempel 1 fra TDC s seneste høringssvar. I Eksempel 2 bliver der kun lavet en total remodellering hvert tredje år. Her er GRC sat konstant i tre år, hvorefter den falder, idet der tages højde for, at nettet skal bygges til færre kunder og så fremdeles. Der forekommer en årlig opdatering med volumener, der er faldende med 10 pct. om året. I Eksempel 3 bliver LRAIC-modellen til gengæld remodelleret hvert eneste år. Eksempel 1. Generelle antagelser Fast omkostning, DKK 500 Investering pr. kunde, DKK 0,5 Investering initialt, DKK: WACC: 10 pct. Pristrend: 0 pct. Levetid: 12 Antal kunder, primo Kundeudvikling, pr. år -10 pct. Side 11 Eksempel 2. Remodellering af LRAIC-modellen hvert tredje år År GRC, DKK Annualiseret omk., DKK Kunder Enhedsomk., DKK 0,15 0,16 0,18 0,17 0,19 0,32 Nutidsværdi, DKK: 867 Eksempel 3. Remodellering af LRAIC-modellen hvert år År GRC, DKK Annualiseret omk., DKK Kunder Enhedsomk., DKK 0,15 0,15 0,16 0,17 0,19 0,31 Nutidsværdi, DKK: 834

12 TDC fremfører, at eksemplerne viser, at udbyderen, der etablerer sig i år 1, godt nok har en fordel af, at LRAIC-modellen kun bliver remodelleret, hvert tredje år, idet han derved opnår en anelse højere nutidsværdi af sin initiale investering. Enhedsomkostningerne er nemlig højere i år 2 og 3 i tilfældet med remodellering hvert tredje år sammenlignet med tilfældet med årlige opdateringer. TDC bemærker dog, at selv med en remodellering kun hver tredje år, vil udbyderen i dette tilfælde med faldende volumen ikke få dækket sin oprindelige investering på DKK Der er derfor efter TDC's opfattelse ikke, som styrelsen hævder, tale om, at udbyderen vil få for høje enhedsomkostninger i de år, hvor der kun foretages en volumenopdatering. TDC bemærker, at styrelsen ikke mener, at der kan drages paralleller mellem GRC en for udbydere, der etablerer sig i år 1 og år 2, da det er forskellige udbydere. TDC finder at ser bort fra, at den udbyder, der bygger nettet i år 1, hhv. tre år efter og et år efter i den teoretiske LRAIC verden vil skulle konkurrere med udbydere, der på det tidspunkt vil kunne nøjes med at bygge et billigere net. Uagtet der ikke er nogen prisudvikling på aktivet, bliver udbyderens initiale investering fra år 1 derfor mindre værd i begge tilfælde. I Eksempel 2 vil udbyderen efter 3 år opleve, at hans investering reelt er blevet mindre værd. I Eksempel 3 vil udbyderen allerede opleve det efter et år. Side 12 Hvis der foretages en remodellering af LRAIC-modellen hvert år, bliver udbyderen derfor nødt til at nedskrive værdien af sin investering inden år 2. Ellers vil udbyderen stå med højere omkostninger end den alternative operatør, som nu kan bygge nettet billigere, da det skal betjene færre kunder. Problemet kan løses ved år for år at inkludere nedskrivninger i omkostningsgrundlaget. Udbyderen, der etablerede sig i år 1, vil således allerede i samme år skulle nedskrive en andel af sin ikke-afskrevne investering for i år 2 at være konkurrencedygtig med de udbydere, der skulle vælge at etablere sig i år 2. Nedenfor i Eksempel 4 er vist, hvorledes nedskrivninger kan inkluderes i Eksempel 1. Eksempel 4. Årlig remodellering af LRAIC-modellen incl, nedskrivninger 2 År GRC, DKK Annualiseret omk., DKK Nedskrivning Annualiseret omk. inkl. 194 nedskrivning, DKK Kunder Enhedsomk. 0,19 0,20 0,21 0,21 0,22 0,31 Nutidsværdi, DKK Eksempel 4 viser, at ved at inkludere nedskrivninger i omkostningsgrundlaget, vil udbyderen, der etablerer sig i år 1, i modsætning til Eksempel 2 og Eksempel 3, præcis få dækket sin nutidsværdi i løbet af de 12 år, som nettet forventes at holde. En sammenligning af enhedsomkostningerne i Eksempel 2. Remodellering 2 Nedskrivninger i det enkelte år er beregnet som størrelsen GRC falder ved indgangen til det følgende år gange den ikke afskrevne andel af aktivet.

13 af LRAIC-modellen hvert tredje år til Eksempel 4 viser samtidig, at enhedsomkostningerne ikke som ellers påstået af styrelsen allerede i år 2 og 3 vil være for høje i forhold til de rette "build-or-buy" signaler. TDC fastholder derfor, at det er nødvendigt at foretage en korrektion af levetider, så de afspejler gennemsnitligt forventede økonomiske levetider frem for teoretiske levetider. Alternativt bør modellen indeholde et element for nedskrivninger, således at der i forbindelse med opbygningen af den nye LRAIC-model tages højde for, at nettet selv uden prisudvikling på aktiverne vil kunne bygges billigere om tre år, idet det skal bygges til færre abonnenter og mindre trafik. skal indledningsvist anføre, at hensigten med den årlige LRAIC-prisfastsættelse er at beregne priser, som simulerer de omkostninger en udbyder ville have, hvis denne etablerede eget net, forudsat at denne har en afsætningsvolumen svarende til TDC s i de enkelte år, jf. lovbemærkningerne til 55, stk. 5, til forslag til lov om konkurrence- og forbrugerforhold i telesektoren fra Dette forudsætter i sagens natur, at der i de enkelte år beregnes omkostningerne for denne teoretiske udbyder, og at dennes investeringsomkostninger fordeles over de kommende år i et fremadrettet perspektiv udfra en vurdering af udstyrets økonomiske levetid og prisudvikling. Side 13 Som anført i afsnit 2.3. i høringsnotatet af 21. oktober 2005 betyder dette, at der hvert år skal foretages en fremadrettet modellering af omkostningerne for en hypotetisk optimal udbyder, der etablerer sig i det pågældende år, og kigger fremad i nettets forventede økonomiske levetid, d.v.s. den periode hvor nettet kan generere indtægter. Denne udbyder forudsættes i de enkelte år fremadrettet at få dækket sine omkostninger. Udbyderen har samme antal kunder, trafik m.v. som TDC har, og han tager ikke hensyn til forhold i fortiden, herunder f.eks. tidligere udførte nedskrivninger. Denne betragtning skal anlægges hvert år, d.v.s. Den udbyder, der etablerer sig i år 1 vil fremadrettet i nettets levetid skulle have dækket sine omkostninger. Denne udbyders GRC ændrer sig ikke, og denne udbyders priser i hele nettets levetid, herunder år 1 og de kommende år forudsættes at dække udbyderens omkostninger. Udbyderen, der etablerer sig i år 2 kommer også ind med samme antal kunder, trafik m.v., som TDC har i det konkrete år, og skal fremadrettet i dette nets levetid have dækket sine omkostninger. Denne udbyders GRC ændrer sig heller ikke, og denne udbyders priser skal dække udbyderens omkostninger. Udbyderen, der etablerer sig i år 3. (o.s.v.) Udbyderen, der nyetablerer sig i år 2, vil dog have en lavere GRC end udbyderen, der nyetablerer sig i år 1, hvis der er tale om lavere afsætning, da denne vil have foretaget en optimering af sin netstruktur til den lavere afsætning i år 2. Udbyderen, der nyetablerer sig i år 3, vil på samme måde have en lavere GRC end udbyderen, der etablerer sig i år 2, hvis der er tale om lavere afsætning.

14 Principielt skal der derfor foretages en fuld remodellering og optimering af netstrukturen hvert år for at tage hensyn til ændringer i afsætningen. Ellers vil modellen principielt ikke kunne leve op til de korrekte build or buy signaler til selskaber, der overvejer at etablere egen infrastruktur. En sådan fuld remodellering og optimering af netstrukturen hvert år foretages imidlertid ikke i praksis af ressourcemæssige årsager. Som nævnt i høringsnotatet af 21. oktober 2005, vil det forhold, at der ikke foretages en fuld remodellering og optimering af netstrukturen hvert år, derfor alt andet lige give anledning til for høje omkostninger set i forhold til de underliggende principper for LRAICreguleringen i Danmark, hvis der er tale om lavere afsætning. I TDC s eksempler antages det, at der er tale om den samme teoretiske udbyder hvert år, og at denne hvert år for at sikre omkostningsdækning skal vurdere, om denne har fået dækket sine omkostninger i de forrige år. Dette vil imidlertid ikke være i overensstemmelse med lovgrundlaget, idet formålet jo netop er at vurdere omkostningerne hvert år i et fremadrettet perspektiv, og dermed uden hensyntagen til historiske forhold, herunder f.eks. foretagne nedskrivninger. Side 14 Det er derfor styrelsens opfattelse, at TDC s argumentation og eksempler ovenfor ikke er relevante i denne sammenhæng. Det er endvidere s vurdering, at de anvendte levetider i LRAIC-hybridmodellen er tilnærmelser til de økonomiske levetider, og fortsat er lavere end aktivernes tekniske levetider 3, jf. bl.a. afsnit 3.2. i s høringsnotat af 21. oktober fastholder derfor de i hybridmodellen anvendte levetider. 2.5 Beregning af enhedsomkostninger TDC påpegede i første høringssvar, at enhedsomkostningerne bliver for lave i modellen, når de beregnes på baggrund af volumener fra det forgangne år, eftersom der er en meget stærk tendens til faldende volumener. I Tabel 1 sammenlignes hovedresultaterne fra 2005 LRAIC-modellen med resultaterne, som de ville have taget sig ud, hvis enhedsomkostningerne i stedet - og efter TDC s opfattelse mere korrekt - var beregnet ud fra 2005 volumener. Tabel 1. Sammenligning af hybridmodellens resultater for 2005 Resultater 2005 (2004 volumener) Resultater 2005 (2005 volumener) Forskel Lokal samtrafik (øre/min) 3,12 3,43 10 pct. Samtrafik eget område (øre/min) 4,60 5,25 14 pct. Samtrafik andre områder (øre/min) 5,61 6,39 14 pct. Samtrafik transit indenfor (øre/ min) 1,41 1,69 19 pct. 3 Se f.eks. tabel 1 i afsnit 6.1. i ITU s Handbook on the methodology for determining costs and establishing national tariffs, der kan findes på:

15 Samtrafik transit mellem (øre/min) 2,28 2,54 12 pct. 2-tråds rå kobber, kr. pr. år pct. Note: Til beregningen er anvendt de forventede 2005 volumener, TDC har indsendt til den 3. november Tabel 1 viser, at LRAIC priserne i 2005 har været markant for lave i forhold til de beregnede enhedsomkostninger for året. Dette vil efter al sandsynlighed også blive tilfældet i 2006, med mindre vælger at anvende forventede 2006 mængder i beregningen af enhedsomkostningerne. TDC bemærker, at citerer TDC for at have haft en anden holdning til anvendelse af volumener i modellen for tre år siden. Da den nuværende LRAIC-model blev bygget i 2002, havde man imidlertid ikke forudset den klare nedadgående udvikling for volumener, der har vist sig de seneste tre år. TDC s holdning for tre år siden var, at realiserede volumener var det bedste bud på fremtidige volumener på et tidspunkt, hvor der var modstridende udviklingstendenser. LRAIC-modellen blev af samme grund ikke i sin tid bygget til at tage højde for de faldende volumener. Forudsætningerne har dog ændret sig de seneste tre år. Side 15 Eftersom udviklingen således har været meget entydig, vil det efter TDC's opfattelse være forkert ikke at tage højde for de faldende volumener i forbindelse med den nuværende modelopdatering, idet den kommende model skal benyttes for de næste tre år, hvor alt tyder på, at faldet i volumener vil tiltage. Det bør netop være et af formålene med den omfattende revision af modellen, der finder sted hvert tredje år, at tage højde for, at forudsætningerne kan ændre sig. TDC bemærker, at giver TDC ret i, at idet volumenerne er primo mængder, giver modellen anledning til for lave indtægter i det år, modellen skal prissætte tjenesterne, såfremt mængderne er faldende. TDC hæfter sig ved, at finder det mest hensigtsmæssig at beregne volumener på baggrund af primo volumener af tre grunde: 1. Det vil øge usikkerheden i modellen, såfremt der skal anvendes fuldt prognosticerede volumener for det år, prisen skal gælde. Styrelsen henviser til, at der allerede med den begrænsede prognosticering i den hidtidige model, har været diskussion omkring, hvorvidt priserne var for høje eller lave, såfremt de realiserede volumener skulle afvige fra de prognosticerede. 2. Når modellen kun remodelleres hvert tredje år, er der forhold, der taler for, at enhedsomkostningerne er for høje i år 2 og år Beregningerne bliver yderligere kompliceret, hvis nettet skal bygges på baggrund af primo volumener, mens enhedsomkostningerne beregnes på baggrund af medio volumener. Ad 1). Det er TDC s holdning på baggrund af de seneste års erfaringer, at volumener fra det forgangne år (primo volumener for abonnentnettet) under ingen omstændigheder vil være det bedste bud på volumener for det modellerede år

16 (medio volumener for abonnentnettet). Der er således ingen tvivl om, at den nuværende metode medfører for lave enhedsomkostninger, som det da også har været tilfælde i 2005, jf. Tabel 1. Selv om der selvfølgelig vil være usikkerhed omkring prognosticerede volumener, vil en anvendelse af prognosticerede volumener for det modellerede år give et mere centralt skøn for de sande enhedsomkostninger. TDC finder samtidig, at vil kunne fjerne diskussionerne om volumenfremskrivningerne ved at fastholde de fremskrivningsmetoder, der har været anvendt i 2004 og Ad 2) TDC har ved hjælp af Eksempel 2 til Eksempel 4 vist, at s opfattelse er forkert. De faldende volumener giver selv med en remodellering, der kun finder sted hvert tredje år, udslag i for lave enhedsomkostninger i alle tre år, modellen skal dække. Ad 3) TDC er uforstående overfor, at en yderligere komplicering af beregningsrutinerne skulle afholde styrelsen fra, at anvende medio volumener frem for primo volumener til at beregne enhedsomkostningerne. Sammenholdt med den markante indflydelse dette punkt har for resultaterne, vil de yderligere komplikationer, det vil skabe for modelberegningerne, være absolut beskedne. Det vil således være tilstrækkeligt at foretage ændringer i cellerne J30:K49 og J58:J67 i arket "I_parameters" i Consolidation modellen. Side 16 I lyset af det fortsat forventede fald i volumenerne for det modellerede net vil det give anledning til alt for lave enhedsomkostninger, hvis styrelsen vælger at opretholde anvendelsen af ikke fremskrevne volumener til at beregne enhedsomkostninger. TDC anbefaler derfor at genoverveje punktet i lyset af TDC s svar til punkterne 1-3 ovenfor. I forbindelse med TDC s fremsendelse af trafikmængder for 3. kvartal 2005 den 3. november har TDC vedlagt en prognose for trafik i det overordnede net i 2006 samt tjenester i abonnentnettet ultimo juni Disse tal vil direkte kunne indgå i den reviderede LRAICmodel. skal for god ordens skyld bemærke, at styrelsen refererede TDC s holdning til anvendelse af volumener i modellen for tre år siden, hvor TDC argumenterede for, at der burde vælges mængde-data med 2 års forsinkelse (f.eks. hvor priser for 2003 baseres på mængder fra 2001) for at illustrere, at styrelsen af hensyn til lovens formål om fremadrettede omkostninger samt ønsket om at reducere usikkerheden i de anvendte data i stedet valgte en løsning, hvor der blev anvendt delvist prognosticerede mængde-data med ½ (access) - 1 (core) års forsinkelse. Såfremt havde valgt TDC s løsning på daværende tidspunkt, ville den af TDC skitserede problematik være forstærket allerede i den første udgave af LRAIC-hybridmodellen, hvor trafikvolumenerne i basisåret (2002) var begyndt at aftage. Det skal dog anføres, at basisåret i den nuværende LRAIC-model er Såfremt det vælges at ændre basisåret til 2006, vil der foruden at anvende fuld-

17 stændigt prognosticerede mængder for 2006, med den usikkerhed dette afstedkommer - tillige skulle foretages en fremrulning af modellen til 2006, hvormed udstyrspriserne for udstyr med en negativ pristrend vil falde, hvilket vil modvirke den af TDC anførte effekt. Henset til ovenstående, og at TDC ikke har fremført nye synspunkter under dette punkt, samt at modellen som anført i s høringsnotat af 21. oktober 2005 reelt vil give for høje omkostninger i de efterfølgende år som følge af en manglende mulighed for at kunne udføre en fuld optimering af netstrukturen i år, hvor mængderne falder, har styrelsen derfor valgt at fastholde anvendelsen af år 2005 som basisår for den modelversion, der anvendes til fastlæggelse af priser for Til TDC s bemærkning ad 2) ovenfor, skal henvise til svaret i afsnit Stigende enhedsomkostninger TDC hæfter sig ved, at ikke er enig i TDC s synspunkt om, at en modelopdatering bør give udslag i stigende enhedsomkostninger, hvis modellen indeholder korrekte forventninger og levetid, og WACC forbliver uændret. påpeger således, at modellen kan resultere i en ændring af teknologi og afsætningsforhold, der kan påvirke resultatet på forskellig vis. Side 17 Hvis det hvert tredje år kan betale sig at skifte teknologi i det modellerede net med lavere omkostninger til følge, bør det dog efter TDC s opfattelse være afspejlet i, at aktivernes pristrends er tilsvarende negative eller alternativt, at levetiden er begrænset. TDC er derfor uenig i s svar. TDC bemærker, at vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at korrigere pristrends og aktivlevetider som følge af den faldende omsætning og henviser til, at trafikken for nogle netelementers vedkommende er stigende. TDC er uforstående overfor dette argument. Ingen aktiver vil opnå længere levetid, fordi volumener for enkelte netelementer er stigende. De aktiver, der ikke mister indtjeningsevnen, vil have en forventet økonomisk levetid svarende til deres teoretiske levetid. Derimod vil det stadig være nødvendigt at korrigere levetiden for de aktiver, som forventes at miste indtjeningsevne i de kommende år. TDC hæfter sig ved, at henviser til, at kravet til kapitalforrentning tager højde for risikoen ved at drive et net med størrelse og usikkerhed som TDC s net. Hertil kan blot konstateres, at de skitserede eksempler både ovenfor og i forbindelse med seneste høringssvar viser, at LRAIC-modellen ikke vil sikre tilbagebetaling af investeringen. En udbyder, der stod overfor en forretningsplan baseret på LRAIC-modellen med den forventede aftagende afsætning og med den forholdsvis beskedne kapitalforretning i LRAIC-modellen, ville efter TDC s opfattelse ikke foretage en investering i nettet, uagtet man vil blive eneste udbyder.

18 TDC bemærker, at til gengæld ikke er uenig i, at økonomiske afskrivninger vil tilsige en justering af afskrivningsprofilen, hvor en større andel af aktiverne afskrives tidligere. TDC beder derfor genoverveje, om ikke den faldende volumen med deraf forventede voksende enhedsomkostninger bør medføre, at afskrivningsmetoden i modellen ændres, således at en større andel afskrives, når volumen er højst. skal indledningsvist bemærke, at styrelsen som nævnt i afsnit 2.5 i høringsnotatet af 21. oktober 2005 ikke er uenig i, at økonomiske afskrivninger ved faldende volumener isoleret set vil kunne tilsige en justering af afskrivningsprofilen, således at flere omkostninger blev afskrevet tidligere. Dette kunne i praksis ske ved en anden afskrivningsmetode, f.eks. lineære afskrivninger. Ændringer i de underliggende udstyrspriser vil dog kunne tilsige en anden afskrivningspraksis. Det skal imidlertid bemærkes, at LRAIC-hybridmodellen er en 1-års model, hvorfor højere afskrivninger i år 1 ikke vil afspejle sig i lavere værdier af aktiverne i år 2, da der ikke tages hensyn til tidligere foretagne afskrivninger, jf. svaret i afsnit 2.3. Derfor anvendes den tiltede annuitets metode. Det bemærkes, at denne metode er udbredt i bottom-up modeller og anvendes i bl.a. den svenske LRAIC-hybridmodel. Valget af den tiltede annuitets metode blev truffet efter en lang række overvejelser i forbindelse med førstegangsudarbejdelsen af metode, og skete på baggrund af drøftelser med parterne herom, herunder bl.a. det forhold, at TDC havde fundet at denne metode var den bedste tilnærmelse til økonomiske afskrivninger. Side 18 fastholder derfor denne annualiseringsmetode. 2.7 Prisudvikling på MEA-udstyr Efter TDC s opfattelse har pristrends i den hidtidige model generelt været for positive i forhold til det, der har været realiseret og nu kan observeres i forbindelse med opdateringen af LRAIC-modellen. Ligeledes er det TDC s opfattelse, at de pristrends, der indgår i det seneste udkast til en opdateret model, er for positive. TDC bad på den baggrund i forbindelse med det seneste høringssvar om at beregne den prisudvikling, der har været i de forløbne tre år ved at sammenligne priserne i den opdaterede model med priser i den oprindelige model. TDC mener ikke nødvendigvis, at der alene skal lægges vægt på den historiske udvikling, når de fremtidige pristrends skal fastlægges. Den historiske udvikling bør dog i det mindste tillægges en vis vægt ved fastlæggelsen af forventede fremtidige pristrends. TDC beder på den baggrund vurdere, om de pristrends, der indgik i den nuværende LRAIC-model har været retvisende eller de enten har overvurderet eller undervurderet den konstaterede prisudvikling. Hvis finder, at pristrends i den hidtidige model har været fejlvurderet, bør

19 styrelsen efter TDC s opfattelse have dette for øje, når man fastlægger pristrends for de kommende tre år. finder ikke, at TDC har fremlagt yderligere oplysninger eller nye synspunkter i denne høringsrunde, hvorfor der henvises til s svar i afsnit 2.6. i høringsnotatet af 21. oktober Det kan dog oplyses, at for enkelte typer centraludstyr i den reviderede LRAICmodel har fundet grundlag for en mere negativ pristrend, jf. kapitel 6. Side 19

20 3 Annualisering 3.1 Kapitalforrentning Generelt ønsker TDC at bemærke, at det ikke forekommer logisk, at WACC en skulle falde så drastisk fra førstegangsudarbejdelsen af LRAIC-modellen som det er tilfældet, i og med TDC oplever faldende trafikmængder og dermed øget risiko. Den af foreslåede WACC er da også ifølge TDC uhørt lav i europæisk sammenhæng. Således ligger den anvendte WACC i intervallet 10-13,7 pct. med et gennemsnit på 12,1 pct., jf. tabel 3. TDC er af den opfattelse, at dette bekræfter TDC s opfattelse af, at den af foreslåede WACC er utilstrækkelig. En WACC på minimum 10,34 pct. som foreslået af TDC, forekommer at være langt mere i tråd med europæisk praksis på trods af, at denne ligger i den lave ende. Tabel 2. WACC i andre EU lande. Land Operatør WACC Østrig Alle 10.04% Belgien Belgacom 12.77% % Frankrig France Telecom 10.4% - 12% Grækenland OTE 13,12% Irland 12% Italien TI 13,50% Holland 10.7% % Portugal SMP operatører 13.31% Spanien 12,34% Sverige Alle fastnet SMP operatører 12,00% England BT 10% % Luxembourg EPT 10,75% Norge Fastnet operatør Telenor 13% Gennemsnit** 12,1 Note. Kun lande som anvender WACC er inkluderet i tabellen. I de tilfælde, hvor et interval er angivet, indgår et gennemsnit for intervallet i det samlede lande-gennemsnit. Side 20 bemærker indledningsvis, at den kapitalforrentning, der indgår i LRAIC-modellen skal beregnes for en udbyder af TDC's størrelse og efter aktuelle, danske markedsforhold. Generelle WACC-værdier for andre lande er derfor ikke umiddelbart relevante. har ikke specifikt undersøgt, hvad der ligger til grund for det høje niveau for kapitalforrentningen i de øvrige lande. Det er dog styrelsens opfattelse, at det spiller en afgørende rolle, at beregningerne for de fleste sammenligningslandes vedkommende ikke er foretaget for nyligt, hvorfor særligt den risikofrie rente, der indgår i beregningerne, er højere end i Danmark. Det vil også indgå som forklaringsfaktor, at det danske marked er mindre risikoudsat, hvilket har ført til en lavere markedsrisikopræmie Risikofri rente TDC anfører, at selskabet i sit høringssvar til 1. LRAIC-udkast fremførte det synspunkt, at observationsperioden for den risikofri rente bør udvides til 5 år for

21 at udligne kortsigtede fluktuationer, således at estimatet i højere grad afspejler den langsigtede tendens. har i sit 2. LRAIC-udkast valgt at fastholde en observationsperiode på 1 år. En så kort observationsperiode som ét år giver ifølge TDC store fluktuationer i den risikofrie rente og dermed også i WACC en. Den korte observationsperiode resulterer således i en stor grad af ustabilitet og usikkerhed omkring udviklingen i prisen på rå kobber, hvilket ikke kan være i overensstemmelse med LRAICprincipperne. En så stor forskel forårsaget af udsving i en enkelt parameter forekommer ikke berettiget. TDC fremfører at eksempelvis anvendelse af den hidtidige WACC giver en rå kobber pris på DKK 915 i den opdaterede model, hvorimod en anvendelse af WACC en fra det første LRAIC udspil giver en rå kobber pris på DKK 783. Alene renteudviklingen i perioden fra første udspil til andet udspil, resulterer i en forskel i WACC en på 0,5 point (8,9-8,4 pct.) og i rå kobber prisen på DKK 33, så den i 2. udspil er sat til DKK 750. Side 21 Fortsætter renten sin nuværende trend frem til den endelige fastsættelsesdato 4 (ultimo november 2005), vil det resultere i et fald i WACC en på 0,3 pct. point, og dermed en rå kobber pris på DKK 730. I forhold til det første LRAIC-udspil af 8. august 2005 er dette et fald i rå kobber prisen på DKK 53, svarende til 6,8 pct., alene betinget af renteudviklingen. TDC skal opfordre til at forholde sig til hensigtsmæssigheden i de store udsving i rå kobber prisen, der kan blive en følge af den meget korte observationsperiode. Efter TDC s opfattelse virker det ikke korrekt, at anvende en observationsperiode for en så grundliggende parameter, der er væsentligt kortere end reguleringsperioden. Derved risikerer man at låse renteniveauet fast for tre år ad gangen på et niveau, der muligvis er et udtryk for en midlertidig tendens. TDC anbefaler derfor, at en observationsperiode på ikke under tre år anvendes til at beregne den risikofrie rente. TDC finder, at såfremt alligevel skulle beslutte at nøjes med en observationsperiode på ét år, finder TDC det derfor nødvendigt, at i forbindelse med revisionen af LRAIC bekendtgørelsen indføjer mulighed for, at WACC en kan opdateres årligt. En ulempe ved dette er dog, at årlige opdateringer samtidig vil kunne forårsage en del fluktuation i rå kobber prisen, når denne i så høj grad samvarierer med renteniveauet. På baggrund af en treårig observationsperiode for WACC en anbefaler TDC, at et estimat for den risikofri rente på minimum 4,1 pct. anvendes. LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at i forbindelse med fastsættelsen af den risikofrie rente på baggrund af det nuværende niveau, anfører at den er baseret på køb af en obligation, hvormed investorerne tager de nuværende inflationsforventninger i betragtning. LRAIC-arbejdsgruppen er enige i dette ar- 4 Renten er faldet fra 3,8 pct. til 3,4 pct. svarende til 10,53 pct., i perioden 8. august 17. oktober 2005 (70 dage). Fortsætter denne trend frem til den endelige fastsættelse ultimo november, d.v.s. i 44 dage, vil renten være faldet til 3,17 pct. Alt andet lige, i forhold til s udspil, resulterer dette i en WACC på 8,08 pct.

22 gument, da det må antages, at investorerne på kapitalmarkederne er rationelle og oplyste, hvorfor den nuværende rente netop afspejler gennemsnittet af forventningerne til det fremtidige reale rente- og inflationsniveau. har ved valg af estimeringsperiode for den risikofrie rente vægtet hensynene mellem at basere estimeringsperioden på den mest opdaterede information og dermed den ifølge teoretisk principielt bedste forudsigelse af den fremtidige rente, samt et ønske om at udjævne de fluktuationer der er på kort sigt. Der kan således udfra en teoretisk betragtning argumenteres for at anvende det seneste observerede renteniveau. For at udjævne kortsigtede fluktuationer kan der dog argumenteres for at anvende et gennemsnit over en periode, f.eks. 3 eller 6 måneder. Det er derfor styrelsens vurdering, at et gennemsnit over ét år er udtryk for et forsigtighedsprincip. Dette skal også ses i lyset af, at der anvendes en 10-årig statsobligationsrente, hvor der kunne argumenteres for at anvende en obligationsrente med en kortere løbetid svarende til den regulatoriske periode (p.t. 3 år). Side 22 Styrelsen er derfor også uenig i, at anvendelsen af et estimat for den risikofrie rente baseret på et år giver usikkerhed og fluktuation i prisen på rå kobber. Således revurderes WACC en nu for første gang siden førstegangsudarbejdelsen af LRAIC-metoden, hvilket ikke kan tages som udtryk for fluktuationer i prisen. vil fortsat på at beregne den risikofrie rente med udgangspunkt i den 10-årige danske statsobligation estimeret over en 1-årig periode og med endelig fastsættelse primo december kan oplyse, at det 1-årige gennemsnit pr. 22. november 2005 er på 3,5 pct Markedsrisikopræmie TDC anfører, at selskabet i sit høringssvar til 1. LRAIC-udkast har fremført det synspunkt, at de estimater for markedsrisikopræmien, som baserer sig på historiske studier, altid vil undervurdere den reelle markedsrisikopræmie. Endvidere har TDC fremført det synspunkt, at fremadrettede estimater for markedsrisikopræmien bør indgå i bestemmelsen af markedsrisikopræmien. stiller sig i sit 2. LRAIC-udkast uforstående overfor synspunktet om, at historiske studier undervurderer markedsrisikopræmien og anfører, at fremadrettede estimater allerede er inkluderet i estimeringsgrundlaget, idet fremadrettede estimater indgik i fastsættelsen af markedsrisikopræmien i fastholder således estimatet for markedsrisikopræmien på 3,75 pct. TDC bemærker, at henviser til, at estimeringen af markedsrisikopræmien i 2002 både byggede på historiske og fremadrettede estimater, og at TDC s ønske om også at inddrage fremadskuende estimater således er efterkommet. Imidlertid finder TDC det ikke relevant, at fremadrettede estimater fra 2002 ligger til grund for den fremadrettede del af estimatet for markedsrisikopræmien i TDC anbefaler derfor, at det fremadrettede estimat opdateres. I denne forbindelse gør TDC opmærksom på, at JP Morgans fremadrettede estimat for markedsrisikopræmien for Danmark ligger på 4,9 pct. og anbefaler, at dette estimat indgår i estimeringen af markedsrisikopræmien.

23 TDC bemærker endvidere, at dette estimat ifølge skulle være i modsætning til den fremadskuende markedsrisikopræmie i Storbritannien, og at dette skulle trække estimatet i en lavere retning. TDC er uforstående overfor dette synspunkt, idet den anvendte markedsrisikopræmie i England er på 4,5 pct., hvilket således ikke er lavere end det af foreslåede estimat. TDC er fortsat af den opfattelse, at de anvendte estimater for markedsrisikopræmien i Sverige og England på 4,5 pct. underbygger TDC s opfattelse af, at det af IT- og Telestyrelsen foreslåede estimat er urealistisk lavt. TDC har tidligere anført, at udeladelsen af selskaber, der er gået konkurs, i de historiske studier af markedsrisikopræmien, resulterer i en lavere markedsrisikopræmie, og dermed at den andel af estimatet, der baserer sig på historiske studier som udgangspunkt er for lavt. s stiller sig uforstående overfor dette synspunkt, men skriver alligevel finder således, at markedsrisikopræmien alt andet lige bør blive lavere, såfremt selskaber med negativt afkast udelades. Side 23 Da selskaber med negativt afkast netop er udeladt, mener TDC, at markedsrisikopræmien er undervurderet. Såfremt disse selskaber indgik i studierne ville estimatet for markedsrisikopræmien være højere, og ville i højere grad afspejle den reelle præmie. Da der således ikke er nogen tvivl om, at de historiske studier, som estimatet baserer sig på, undervurderer den reelle risikopræmie, og da det samtidig fremgår, at de fremadskuende estimater, der indgår i det samlede estimat, er forældede, anbefaler TDC, at det foreslåede estimat for markedsrisikopræmien revurderes. TDC anbefaler, at et estimat på 4,9 pct. for den fremadskuende markedsrisikopræmie anvendes. Dette vil sammen med en treårig observationsperiode for den risikofrie rente resultere i en før-skat WACC på 10,34 (v. aktuel gearing på 43 pct.) LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at størrelsen af markedsrisikopræmien anses inden for kapitalforrentningsteorien for at være forholdsvis konstant over tid. Dette afspejles bl.a. i anvendelse af den meget lange måleperiode for bestemmelse af den historiske markedsrisikopræmie. På den baggrund skal der være opstået skelsættende ændringer i hele kapitalmarkedet for, at der kan argumenteres for, at niveauet for markedsrisikopræmien er ændret. LRAIC-arbejdsgruppen finder ikke, at nogle sådanne begivenheder er indtruffet indenfor de seneste tre år, hvorfor vi tilslutter os s holdning til en uændret markedsrisikopræmie. er enig med TDC i, at det vil være relevant at inddrage opdaterede estimater for den fremadskuende markedsrisikopræmie. Af den grund har forsøgt at finde estimater for Danmark af nyere dato med henblik på at understøtte TDC s estimat fra JP Morgan. Imidlertid er der ikke, efter hvad styrelsen er bekendt med, foretaget nyere fremadskuende analyser af den danske markedsrisikopræmie.