ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

Transkript

1 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL

2 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: EN KORTLÆGNING AF LØNMOD- TAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg, Ebbe Villadsen Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: [email protected] Hjemmeside: ISBN København 2002 FORORD KAPITEL 1. SAMMENFATNING Overblik De industrielle og håndværksmæssige job har det dårligste arbejdsmiljø Hvem har det bedste arbejdsmiljø? Bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men nye ergonomiske påvirkninger Hudproblemer, hørelse og bevægeapparatbesvær Hvordan er undersøgelsen gennemført?... 5 KAPITEL 2. HVEM HAR DET DÅRLIGSTE OG DET BEDSTE ARBEJDSMILJØ? Job med det dårligste arbejdsmiljø Job med det bedste arbejdsmiljø Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø KAPITEL 3. SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ 12 KAPITEL 4. ARBEJDSMILJØ I BRANCHER Fysiske påvirkninger Termiske påvirkninger Kemiske påvirkninger Ergonomiske påvirkninger Psykosociale påvirkninger Arbejdstid KAPITEL 5. HVAD ER DER SKET MED ARBEJDSMILJØET DE SIDSTE 10 ÅR? Arbejdsmiljøet har ændret sig Mere indflydelse men højere krav Færre udsættes for kemiske påvirkninger Flere udsættes for arbejdsulykker Flere udsættes for støj Ændret ergonomisk arbejdsmiljø Ændret termisk arbejdsmiljø Arbejdstid KAPITEL 6. HVEM HAR HUDPROBLEMER, PROBLEMER MED HØRELSEN OG BEVÆGEAPPARATBESVÆR? KAPITEL 7. BAGGRUND, PROBLEM- STILLING OG METODE Baggrund Temaer Population Analyser i denne rapport Analyser i pjecerne BILAG A. UNDERSØGELSENS STIKPRØVE OG BORTFALD Stikprøven Deltagelsen i Deltagelsen i 2000 blandt dem, der også deltog i Er de interviewede repræsentative for hele populationen? Diskussion BILAG B. JOB OG BRANCHER. SAMMEN- SÆTNING, STØRRELSE OG FORDELING PÅ ALDER OG KØN Hvordan er job og branche inddelt? Hvor mange er der i job- og branchegrupperne? Hvordan er job- og branchegruppernes alderssammensætning? Hvordan er branchegruppernes kønssammensætning? BILAG C. ORDLISTE LITTERATUR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

3 FORORD Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø og helbred. NAK er afrapporteret to gange før, senest i Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør bl.a. analyser af ændringer i forekomsten af arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsforhold fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende rapport er skrevet af forsker, sociolog, Ph.D. Hermann Burr, forskningschef, akademiingeniør, Ph.D. Elsa Bach, forskningschef, cand. psych. Vilhelm Borg og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data samt hovedparten af analyserne er udført af Ebbe Villadsen. Forskningsleder, mag.scient.soc. Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed, har været lektør på rapporten. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne oversigtsrapport samt en række pjecer om udvalgte delemner. Den første pjece, Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere udkom i juni i år, de øvrige ved årsskiftet. Det fulde udbytte af undersøgelsen fås ved læsning af hovedrapporten og pjecerne i sammenhæng. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 KAPITEL 1 SAMMENFATNING OVERBLIK HVEM HAR DET DÅRLIGSTE ARBEJDSMILJØ? Især industrielle og håndværksmæssige jobgrupper har det dårligste arbejdsmiljø, fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Men også kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere oplever mange helbredsskadelige arbejdsmiljøpå virkninger. HVORDAN HAR ARBEJDSMILJØET ÆNDRET SIG? Arbejdsmiljøet har ændret sig de sidste 10 år. Der er sket en række forbedringer i det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø og færre har fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde. Omvendt udsættes flere for støj og arbejdsulykker, og flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling. INTERVIEWS I 1990, 1995 OG 2000 I både 1990, 1995 og 2000 har mere end repræsentativt udvalgte lønmodtagere deltaget i undersøgelsen. I 2000 er mere end 400 selvstændige erhvervsdrivende også blevet interviewet. DE INDUSTRIELLE OG HÅNDVÆRKSMÆSSIGE JOB HAR DET DÅRLIGSTE ARBEJDSMILJØ På listen over job med det dårligste arbejdsmiljø finder vi fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Af de 14 job, der angiver det dårligste arbejdsmiljø, er de 10 ufaglærte og fire faglærte. De faglærte grupper består af elektrikere og forskellige smede. 11 af jobbene er industrielle og håndværksmæssige de tre øvrige er mandlige postbude, kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere. Det er særligt det store antal, som angiver fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger og ergonomiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der får jobbene til at optræde på denne liste. Specielt de faglærte har et relativt godt psykosocialt arbejdsmiljø. HVEM HAR DET BEDSTE ARBEJDSMILJØ? Edb-folk, mandlige chefer, kvindelige pædagoger og mandlige selvstændige landbrugere er blandt de job, der har det bedste arbejdsmiljø. Jobbene fordeler sig ligeligt mellem mænd og kvinder. Fælles for jobbene er, at meget få rapporterer et dårligt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. BEDRE PSYKOSOCIALT ARBEJDS- MILJØ, MEN NYE ERGONOMISKE PÅVIRKNINGER Siden 1990 er det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø blevet bedre, hvorimod flere udsættes for støj og temperatursvingninger. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde ved fx samlebånd. Flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling og lettere ensidigt gentaget arbejde ved fx computer. ØGET INDFLYDELSE, MEN OGSÅ STØRRE KRAV Forbedringerne inden for det psykosociale arbejdsmiljø består i, at langt flere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever indflydelse på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen sidstnævnte udvikling foregik dog mest i begyndelsen af 90 - erne. Andelen af lønmodtagere, der oplever rollekonflikter i arbejdet, er uforandret. Omvendt er kravene i arbejdet steget langt flere oplever, at arbejdet kræver 4 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

5 stor opmærksomhed og koncentration. MERE STØJ OG FLERE ARBEJDSULYKKER Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere, flere udsættes for støj. Især lærere og pædagoger rapporterer mere støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen ser ud til at være jævn op gennem 90 erne. FÆRRE HAR FYSISK ANSTRENGENDE ARBEJDE Inden for det ergonomiske arbejdsmiljø oplever færre lønmodtagere, at de udsættes for meget fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde, hvor man gentager ikke blot de samme bevægelser, men også de samme opgaver. Til gengæld ser vi at flere udsættes for at arbejde i en fastlåst arbejdsstilling, at flere gentager de samme finger- og armbevægelser, hvor man normalt har varierede opgaver. Dette nye mønster ser ud til at være knyttet til den øgede brug af computere i løbet af 90 erne. Den øgede brug af computere har dog ikke ført til, at flere rapporterer siddende arbejde. SELVSTÆNDIGE HAR ET ANDERLEDES ARBEJDSMILJØ Selvstændige er oftere udsat for vibrationer, der rammer hele kroppen, kulde samt våde, fugtige hænder. Den type EGA, der omfatter både ensidige gentagne bevægelser og opgaver (kombineret EGA), forekommer markant oftere blandt selvstændige, der også er udsat for høje kvantitative krav. Til gengæld er selvstændige meget sjældnere udsat for høj støj, sløvende varme, hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi, samt passiv rygning. Træk og skub forekommer også markant sjældnere blandt selvstændige. De selvstændige har generelt et bedre psykosocialt arbejdsmiljø med indflydelse, udviklingsmuligheder, meningsfuldhed og få konflikter. HUDPROBLEMER, HØRELSE OG BEVÆGEAPPARATBESVÆR Ufaglærte metalarbejdere oplever både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Denne gruppe ufaglærte har både et højt niveau af udsættelse for arbejde med våde hænder, en række dårlige arbejdsstillinger og et relativt højt niveau af støjudsættelse. Både mandlige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger har problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. I en række job, der har stående eller gående arbejde tilfælles, har mange personer knæbesvær. Bl.a. mange kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige har nakkebesvær. Kvindelige sygeplejersker har hudproblemer. HVORDAN ER UNDERSØGELSEN GENNEMFØRT? Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%, se nærmere i bilag A. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. Med den tredje interviewrunde ved årsskiftet har undersøgelsen siden 1990 omfattet i alt interviews med forskellige personer. Minimum årige lønmodtagere har deltaget i hver af de tre runder 1990, 1995 og Derudover har mere end årige selvstændige erhvervsdrivende deltaget i 2000-runden. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 KAPITEL 2 HVEM HAR DET DÅRLIGSTE OG DET BEDSTE ARBEJDSMILJØ? I dette kapitel præsenterer vi en række oversigter over, hvem der har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø. Et job har et dårligt arbejdsmiljø, hvis der er forholdsvis mange med dette job, der angiver potentielt skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Et job har omvendt et godt arbejdsmiljø, hvis der er forholdsvis få i jobbet, der angiver potentielt skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Vi ser i dette kapitel på, hvem der samlet har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø. Vi ser også på, hvilke job der har det dårligste fysisk-termisk-kemiske, ergonomiske og psykosociale arbejdsmiljø. Analyserne, som dette kapitel er baseret på, rangordner jobbene, alt efter hvor mange der oplever op til 40 forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger. I alle rangordninger skelnes der mellem den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste arbejdsmiljø, og den fjerdedel af jobbene, der har det bedste arbejdsmiljø. Da der er i alt 57 job, er der 14 job med hhv det bedste og det dårligste arbejdsmiljø. Om rangordningerne, se nærmere i afsnittet Analyser i denne rapport i kapitel 7. For en gennemgang af, hvordan vi har inddelt jobbene, se bilag B. To arbejdsmiljøspørgsmål er ikke inddraget i den følgende oversigt, nemlig arbejdstid og arbejdsulykker. For en gennemgang heraf henvises til pjecerne Arbejdstid og Arbejdsulykker. JOB MED DET DÅRLIGSTE ARBEJDSMILJØ I hvilke job blandt de undersøgte 57 job oplever de fleste lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende potentielt helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger? Vi viser her den fjerdedel af jobbene, hvor flest personer oplever sådanne arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste arbejdsmiljø både inden for det fysisk-termisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Af de 14 job, der angiver det dårligste arbejdsmiljø, er de 10 ufaglærte og fire faglærte. Ingen er selvstændige erhvervsdrivende. De fire faglærte grupper består af elektrikere og smedegrupper mekanikere, maskinarbejdere og blikkenslagere (se figur 1). 11 af de 14 job er industrielle eller håndværksmæssige de tre øvrige er mandlige postbude, kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere. Det dårlige fysisk-termisk-kemiske og ergonomiske arbejdsmiljø bidrager i høj grad til, at jobbene optræder på listen. Kun otte af de 14 job ligger også på listen over det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Særlig de ufaglærte har det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Når listen hovedsagelig omfatter industrielle og håndværksmæssige job, skyldes det bl.a. den måde, vi har rangordnet jobbene på. Den samlede rangordning bygger som nævnt på, at et job samlet ligger dårligt inden for det fysisktermisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at et job har et meget dårligt ergonomisk arbejdsmiljø. Når listen kun omfatter to kvindejob, er grunden til dels, at der ikke er mange kvinder ansat i industri og håndværk. Fx er der i brancherne industri og byggeri kun en kvindeandel på hhv 29% og 11% (se tabel 9 i bilag B og pjecen Køn og Arbejdsmiljø ). JOB MED DET BEDSTE ARBEJDSMILJØ Vi har netop set en liste over de job, hvor de fleste oplever potentielt helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger. Hvor finder vi da de job, hvor de færreste oplever helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger? Figur 2 viser her den fjerdedel af jobbene, hvor de fleste oplever et godt arbejdsmiljø både inden for det fysisk-termisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Mandlige chefer, edb-folk og privatansatte kontorassistenter er blandt de job, vi finder på listen over job med det bedste arbejdsmiljø. Af de 14 job på denne liste er de fleste typiske kontor- 6 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

7 Figur 1. Job med det dårligste arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Middel Dårligst Postbude, m. Rengøringsassistenter, k. Landbrugsarbejdere, m. Maskinarbejdere, m. Mekanikere, m. Blikkenslagere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Elektrikere, m. Træindustriarbejdere, m. Bygningsarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. Lager- og havnearbejdere, m. Samlet Fysisk, termisk og kemisk Ergonomisk Psykosocialt Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik Bedst Middel Ingeniører og arkitekter, m. Edb-folk, m. Edb-folk, k. Andre lærere, k. Teknikere og konstruktører, m. Pædagoger, daginstitution, k. Pædagoger, døgninstitution, k. Chefer, m. Chefer, k. Kontorassistenter, privatansat, m. Bogholdere og revisorer, k. Bankassistenter, k. Sælgere, m. Landbrugere, m Figur 2. Job med det bedste arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Samlet Fysisk, termisk og kemisk Ergonomisk Psykosocialt Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 job, men vi finder også kvindelige pædagoger og mandlige selvstændige landbrugere. Lige mange job varetages af mænd og kvinder. Når jobbene optræder på denne liste, skyldes det bl.a., at så få rapporterer et dårligt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Kun kvindelige pædagoger på daginstitutioner og mandlige landbrugere har et mindre godt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Fem job har en middel angivelse af psykosociale påvirkninger i arbejdsmiljøet, det drejer sig om kvindelige chefer, mandlige sælgere, andre kvindelige lærere, kvindelige edb-folk samt kvindelige bankassistenter. JOB MED DET DÅRLIGSTE FYSISKE, TERMISKE OG KEMISKE ARBEJDSMILJØ Vi går nu over til at se på den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste fysisktermisk-kemiske arbejdsmiljø (se figur 3). Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: FYSISKE Kropsvibrationer Håndvibrationer Høj støj Mineralstøv TERMISKE Kulde Varme, sløvende Træk Temperatursvingninger KEMISKE Hudkontakt med rengøringsmidler Våde, fugtige hænder Hudkontakt med gummihandsker Opløsningsmiddeldampe der ses eller lugtes Passiv rygning De fysisk-termisk-kemiske påvirkninger forekommer hyppigst i industrielle og håndværksmæssige job hos både faglærte og ufaglærte. I de 14 job, hvor de fleste personer rapporterer det dårligste fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø, ser vi både en høj forekomst af høj støj, håndvibrationer, mineralsk støv, kulde, træk og temperatursvingninger. De seks job, der har de fleste påvirkninger, er relateret til byggeriet, autobranchen og kødforarbejdning. På denne liste rapporterer kun slagteriarbejdere, mandlige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, mekanikere samt bygningsarbejdere hudkontakt med rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og arbejde med gummihandsker. I øvrigt rapporteres denne type påvirkninger af en række kvindejob. Disse job er kvindelige rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere og økonomaer, socialog sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Ingen af disse job optræder på listen over de 14 job, der har det dårligste fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø. Det skal bemærkes, at der i denne undersøgelse hovedsagelig er spurgt om kemiske påvirkninger knyttet til rengøring. Det skyldes ikke blot, at det er en af de mest udbredte kemiske påvirkninger, men også, at det er relativt let at indsamle data om udsættelsen for disse påvirkninger. Interviewundersøgelser kan ikke give et dækkende billede af udsættelsen for de fleste andre kemiske påvirkninger, da mange kemiske påvirkninger ikke kan opfattes af de menneskelige sanser. For en gennemgang af, hvor mange der i de enkelte job har angivet de enkelte påvirkninger, henvises til pjecen Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. JOB MED DET DÅRLIGSTE ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ I figur 4 vises den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: Ensidige gentagne bevægelser Både ensidige gentagne opgaver og bevægelser Siddende arbejde Hånd kraftigt drejet Fastlåst arbejdsstilling Nakke foroverbøjet Ryg kraftigt bøjet Hugsiddende arbejde Hænder løftet over skulderhøjde Krop vrid og bøj Fysisk anstrengende arbejde Gående, stående arbejde Løft Træk, skub 8 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

9 Figur 3. Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Bedst Middel Dårligst Postbude, m. Landbrugsarbejdere, m. Maskinarbejdere, m. Mekanikere, m. Blikkenslagere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Elektrikere, m. Træindustriarbejdere, m. Tømrere og snedkere, m. Bygningsarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. Lager- og havnearbejdere, m. Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. Bedst Middel Dårligst Postbude, m. Rengøringsassistenter, k. Landbrugsarbejdere, m. Mekanikere, m. Blikkenslagere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. Træindustriarbejdere, m. Tømrere og snedkere, m. Bygningsarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. Lager- og havnearbejdere, m. Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. Kropsvibrationer Håndvibrationer Høj støj Mineralstøv Kulde Træk Varme, sløvende Opløsningsmiddeldampe Temperatursvingninger Rengøringsmidler, hudkontakt Våde, fugtige hænder Gummihandsker, hudkontakt Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. Passiv rygning Figur 4. Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Ensidige gentagne bevægelser Både ensidige gentagne opgaver og bevægelser Siddende arbejde Hånd kraftigt drejet Fastlåst arbejdsstilling Nakke foroverbøjet Ryg kraftigt bøjet Hugsiddende arbejde Hænder løftet over skulderhøjde Krop vrid og bøj Fysisk anstrengende arbejde Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. Løft Gående, stående arbejde Træk, skub ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 Det er også her overvejende i industrielle og håndværksmæssige job, at mange oplever ergonomiske påvirkninger. Nogle job ligger højt mht både ensidige gentagne bevægelser, ensidige gentagne bevægelser og opgaver samt fastlåst arbejdsstilling. Det drejer sig fx om mandlige slagteriarbejdere og træindustriarbejdere. Andre job har høje andele, der rapporterer både bøjet nakke, bøjet ryg, løft af byrder, arbejde med hænder løftet over skulderhøjde samt træk og skub. Her gælder det igen de mandlige slagteriarbejdere, men også mandlige mekanikere samt tømrere og snedkere. Alle job ligger lavt mht siddende arbejde, hvor til gengæld en række kontorjob uden for listen har høje andele med siddende arbejde. Uden for denne liste over de 14 mest belastede job finder vi også en række social- og sundhedsjob, hvor mange rapporterer løft af byrder, fx social- og sundhedsassistenter. For en gennemgang af, hvor mange der i de enkelte job har angivet de enkelte påvirkninger, henvises til pjecen Ergonomisk arbejdsmiljø. JOB MED DET DÅRLIGSTE PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ Figur 5 viser den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste psykosociale arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: Lave udviklingsmuligheder Lav indflydelse Lav meningsfuldhed Manglende belønning Rollekonflikter Høje kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter, drillerier, trusler om vold, samt vold Lav ledelseskvalitet Ringe forudsigelighed Lav social støtte Jobusikkerhed De 14 job, der har de fleste psykosociale påvirkninger, spreder sig ud over hele arbejdsmarkedet. Otte er industrielle og håndværksmæssige job, fx mandlige slagteriarbejdere, tre beskæftiger sig med mennesker, fx mandlige folkeskolelærere, tre er kontorjob, fx kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige, og to er inden for service, fx rengøringsassistenter. I de industrielle og håndværksmæssige job og i servicejobbene er der mange, der har lav indflydelse, lave udviklingsmuligheder, lav meningsfuldhed, manglende belønning, ringe forudsigelighed og lav social støtte. Disse job er fx mandlige slagteriarbejdere, postbude, lager- og havnearbejdere samt træindustriarbejdere og kvindelige rengøringsassistenter. I de job, der beskæftiger sig med mennesker, er der mange, der har rollekonflikter, konflikter på arbejdet og høje følelsesmæssige krav. Disse job er fx kvindelige social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen og mandlige folkeskolelærere. Nogle job uden for listen på figur 5 er også udsat for denne kombination af disse påvirkninger. Det drejer sig om kvindelige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger på daginstitutioner. Ikke mange job på listen oplever høje kvantitative krav. Nogle job uden for listen på figur 5 ligger til gengæld højt mht kvantitative krav og krav om at skjule følelser. Eksempler på disse job er mandlige chefer, akademikere og butiksindehavere. For en gennemgang af rapporteringer af psykosociale påvirkninger i de enkelte job, henvises til pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø. 10 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

11 Figur 5. Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Bedst Middel Dårligst Akademikere, k. Folkeskolelærere, m. Andre lærere, m. Teknikere og konstruktører, k. Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k. Kontorassistenter, offentligt ansat, k. Postbude, m. Rengøringsassistenter, k. Maskinarbejdere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Træindustriarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. Lager- og havnearbejdere, m. Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. Lave udviklingsmuligheder Lav indflydelse Lav meningsfuldhed Manglende belønning Rollekonflikter Høje kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter, voldstrusler, vold Lav ledelseskvalitet Ringe forudsigelighed Lav social støtte Jobusikkerhed ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 KAPITEL 3 SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ Tabel 1. Fysiske, termiske og kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i Procent. Tabel 1 Status: Lønmodtager Selvstændig I alt Kropsvibrationer Håndvibrationer Høj støj Mineralstøv Kulde Varme, sløvende Træk Temperatursvingninger Rengøringsmidler, hudkontakt Våde, fugtige hænder Gummi-, plasthandsker, hudkontakt Opløsningsmiddeldampe Passiv rygning Antal Fed skrift angiver, at andelen blandt selvstændige afviger signifikant fra lønmodtagere. I år 2000 blev mere end årige selvstændige interviewet. Interviewene med de selvstændige var overvejende identiske med interviewene af lønmodtagerne, når det gjaldt fysisk, termisk, kemisk og ergonomisk arbejdsmiljø, men adskilte sig af indlysende årsager mht organisatoriske spørgsmål. Blandt de selvstændige er næsten halvdelen (47%) helt uden ansatte. De selvstændige, der har ansatte lønmodtagere, har i gennemsnit (median) 5 ansatte. En fjerdedel har kun 1 ansat, og en fjerdedel har over 10 ansatte. I dette afsnit er arbejdsmiljøet for selvstændige sammenlignet med arbejdsmiljøet for lønmodtagere, dvs der indgår kun påvirkninger, som vi har spurgt om på samme måde blandt både selvstændige og lønmodtagere. 12 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

13 Tabel 2. Ergonomiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i Procent. Tabel 2 Status: Lønmodtager Selvstændig I alt Bevæge-EGA Kombineret EGA Siddende Hånd kraftigt bøjet Fastlåst arbejdsstilling Nakke foroverbøjet Ryg kraftigt bøjet Hugsiddende Hænder løftet over skulderhøjde Krop vrid og bøj Fysisk anstrengende Gående/stående arbejde Løfte byrder over 1 kg Træk, skub Antal Fed skrift angiver, at andelen blandt selvstændige afviger signifikant fra lønmodtagere. Selvstændiges arbejdsmiljø adskiller sig på mange måder fra lønmodtageres. Det gælder især for de psykosociale påvirkninger. Der er også markante forskelle for de fysiske, termiske og kemiske påvirkninger, samt mindre forskelle for de ergonomiske påvirkninger. (Se tabel 2). Selvstændige rapporterer oftere end lønmodtagere at være udsat for vibrationer, der rammer hele kroppen. (Se tabel 1). Desuden er de oftere udsat for kulde samt våde, fugtige hænder. Til gengæld er de meget sjældnere udsat for høj støj, sløvende varme samt hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi. Endelig er de sjældnere udsat for tobaksrøg fra andres rygning. (Se tabel 1). En enkelt af de ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 Tabel 3. Psykosociale påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i Procent. Tabel 3 Status: Lønmodtager Selvstændig I alt Lave udviklingsmuligheder Lav indflydelse Lav meningsfuldhed Rollekonflikter Høje kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Antal Fed skrift angiver, at andelen blandt selvstændige afviger signifikant fra lønmodtagere. markant sjældnere blandt selvstændige. (Se tabel 2). Det drejer sig om den type EGA, der omfatter både ensidige gentagne bevægelser og opgaver. En enkelt af de ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer markant sjældnere blandt selvstændige. Det drejer sig om udsættelse for træk og skub. De andre ergonomiske påvirkninger, der er undersøgt, forekommer nogenlunde lige hyppigt blandt selvstændige og lønmodtagere. (Se tabel 2). For 6 af de 8 rapporterede psykosociale påvirkninger er der markant forskel mellem selvstændige og lønmodtagere. (Se tabel 3). De selvstændige har generelt set et bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men har dog højere kvantitative krav. Lav indflydelse rapporteres slet ikke blandt nogen af de selvstændige, der indgår i undersøgelsen. Kun halvt så mange selvstændige som lønmodtagere klager over lave udviklingsmuligheder. Færre selvstændige rapporterer desuden lav meningsfuldhed i deres arbejde. Endelig rapporterer færre selvstændige, at de har rollekonflikter eller konflikter i arbejdet. 14 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

15 KAPITEL 4 ARBEJDSMILJØ I BRANCHER Tabel 1. Fysiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche Procent. Tabel 1 Høj støj Generende støj Håndvibrationer Kropsvibrationer Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration I alt Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. I dette kapitel er arbejdsmiljøet for lønmodtagere beskrevet i forskellige branchegrupper, som er omfattet af et branchearbejdsmiljøråd (BAR). Der er i alt 11 BAR er. FYSISKE PÅVIRKNINGER I bygge- og anlægsbranchen er der mange personer, der rapporterer samtlige fire fysiske påvirkninger, nemlig høj støj, generende støj, håndvibrationer og vibrationer, der rammer hele kroppen. (Se tabel 1). Andre brancher ligger højt for tre ud af de fire påvirkninger. I industrien klager lønmodtagerne over høj støj, generende støj og håndvibrationer, mens lønmodtagere i jordbruget klager over høj støj, håndvibrationer og vibrationer, der rammer hele kroppen. I branchen undervisning og forskning er lønmodtagerne udsat for megen høj støj, men er sjældent udsat for andre fysiske påvirkninger. I alt fire brancher ligger markant lavt for 3-4 af de fysiske påvirkninger, nemlig brancherne privat kontor og administration, finans/offentlig kontor og administration, social og sundhed samt handel. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 Tabel 2. Termiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche Procent. Tabel 2 Varme Kulde Træk Temperatursvingninger Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration I alt Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. TERMISKE PÅVIRKNINGER I bygge- og anlægsbranchen og i branchen transport og en gros klager lønmodtagerne i høj grad over kulde (udendørsarbejde eller arbejde i kolde rum), træk samt temperatursvingninger. I service og tjenesteydelser klages over varme (der gør, at man bliver døsig eller søvnig), samt træk og temperatursvingninger, og i industrien klages over varme og træk. (Se tabel 2). Der klages sjældent over de termiske påvirkninger i brancherne undervisning og forskning, finans/offentlig kontor og administration samt privat kontor og administration KEMISKE PÅVIRKNINGER Flere lønmodtagere i social- og sundhedsområdet samt i service og tjenesteydelser er udsat for rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og arbejde med gummi- eller plasthandsker. Jordbruget har også mange lønmodtagere, der er udsat for arbejde med våde hænder og arbejde med gummi- eller plasthandsker. Bygge og anlæg har også mange lønmodtagere, der er udsat for arbejde med våde hænder. (Se tabel 3). Mange lønmodtagere er udsat for opløsningsmidler inden for det grafiske område, bygge og anlæg samt i industrien. Mange lønmodtagere er udsat for passiv rygning inden for bygge og anlæg, service og tjenesteydelser samt social- og sundhedsområdet. Der klages sjældent over kemiske påvirkninger i brancherne undervisning og forskning, finans/offentlig kontor og administration samt privat kontor og administration Også i brancherne handel samt transport og en gros klages der sjældent over kemiske påvirkninger. 16 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

17 Tabel 3. Kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche Procent. Tabel 3 Rengøringsmidler Våde hænder Plast- og gummihandsker Opløsningsmidler Passiv rygning Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration I alt Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

18 Tabel 4. Ergonomiske påvirkninger i forskellige BAR-områder. Procent. Tabel 4 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Ensidige gentagne bevægelser Ensidige gentagne opgaver og bevægelser Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration Total Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. ERGONOMISKE PÅVIRKNINGER De ergonomiske påvirkninger rapporteres meget forskelligt i de enkelte brancher. (Se tabel 4). Arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen, bøjet nakke, kraftigt bøjede hænder, hænder løftet over skulderhøjde og hugsiddende arbejde finder man især i bygge og anlæg, jordbrug, industri og i service og tjenesteydelser (undtagen hugsiddende arbejde, som er sjældnere inden for service og tjenesteydelser). Langvarigt siddende arbejde og arbejde med fastlåst arbejdsstilling viser naturligt nok et andet mønster, idet disse arbejdsstillinger er udbredte i kontor og administration samt transport og en gros. Handelsområdet har meget arbejde med vrid og bøj af kroppen og løftede hænder. Social- og sundhedsområdet er præget af arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen og hugsiddende arbejdsstillinger. Kun jordbrugsområdet og bygge og anlæg har mere fysisk anstrengende arbejde end gennemsnittet. Dog er løft af byrder over 1 kg også udbredt i industrien, han- 18 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

19 Tabel 5. Krav og belastninger i arbejdet blandt lønmodtagere efter branche Gennemsnit. Skalaer fra 0 til 100. Tabel 5 Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed Industri , Bygge og anlæg , Grafisk , Transport og en gros , Handel , Service og tjenesteydelser , Jordbrug , Social og sundhed , Undervisning og forskning , Finans/Offentlig kontor og adm , Privat kontor og administration , Alle , Fed skrift angiver, at gennemsnittet i branchen afviger signifikant fra de øvrige brancher. del og social og sundhed, mens træk/- skub er udbredt i jordbrugsområdet, bygge og anlæg samt social og sundhed. EGA forekommer hyppigt i industrien, transport og en gros samt jordbrug. Dog er ensidige gentagne bevægelser hyppigst forekommende i det grafiske område og kontor og administration. PSYKOSOCIALE PÅVIRKNINGER De psykoskosociale påvirkninger er her opdelt i krav og belastninger i arbejdet og i ressourcer i arbejdsmiljøet. (Se tabel 5 og 6). Social og sundhed markerer sig inden for 4 af de psykosociale belastninger og krav i arbejdet, nemlig med høje følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og med konflikter i arbejdet, mens branchen til gengæld har mindre kvantitative krav. (Se tabel 5). Det er især inden for privat kontor og administration samt finans/offentlig kontor og administration, at lønmodtagerne rapporterer stor arbejdsmængde (de kvantitative krav er høje). Jobusikkerheden er størst i den grafiske branche. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

20 Tabel 6. Ressourcer i arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere efter branche Gennemsnit. Skalaer fra 0 til 100. Tabel 6 Indflydelse Udviklingsmuligheder Forudsigelighed Mening i arbejdet Social støtte Ledelseskvalitet Belønning Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration Alle Fed skrift angiver, at gennemsnittet i branchen afviger signifikant fra de øvrige brancher. I handelsbranchen er de følelsesmæssige krav lave, men til gengæld er der høje krav til at skjule følelser. Bygge og anlæg rapporterer sjældnere følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og rollekonflikter. Et tilsvarende mønster ses for industrien. Lønmodtagere i branchen transport og en gros samt i jordbrug rapporterer lav indflydelse på eget arbejde, lave udviklingsmuligheder og lav mening i arbejdet. Et tilsvarende mønster ses for industrien. I den grafiske branche er der mindre ledelseskvalitet og mindre belønning. (Se tabel 6). Udviklingsmuligheder forekommer især i undervisning og forskning og i privat kontor og administration. Social og sundhed rapporterer oftest mening i arbejdet. ARBEJDSTID Arbejdstiden er belyst ved forekomsten 20 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

21 Tabel 7. Andel lønmodtagere der arbejder 48 timer eller mere om ugen efter branche Procent. Tabel 7 Mere end 48 timer pr uge Dagarbejde Aftenarbejde Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration Alle Fed skrift angiver, at andelen i branchen afviger signifikant fra øvrige brancher. af lange arbejdsdage og arbejdstidens placering i døgnet. (Se tabel 7). Det er især inden for brancherne transport og engros samt privat kontor og administration, at vi finder de lange arbejdsuger. De lange arbejdsuger forekommer relativt sjældent inden for bygge og anlæg samt finans/offentlig kontor og administration. Næsten alle inden for bygge- og anlægsområdet har dagarbejde, mens færrest har det inden for service og tjenesteydelser og social og sundhed. Der er betydelig forskel på omfanget af aftenarbejde i de forskellige brancher. En stor andel (9%) af de ansatte i transport og en gros, service og tjenesteydelser og social og sundhed har således aftenarbejde mod kun én procent i bygge og anlæg, undervisning og forskning, finans og offentlig kontor og administration. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

22 KAPITEL 5 HVAD ER DER SKET MED ARBEJDSMILJØET DE SIDSTE 10 ÅR? I dette kapitel går vi over til at se på ændringer i arbejdsmiljøet. I kapitel 2 til 4 beskrev vi situationen i 2000 ved at se på ophobninger af påvirkninger i job og branche samt blandt selvstændige sammenlignet med lønmodtagere. I dette kapitel skifter vi perspektiv væk fra de enkelte job. I stedet sammenligner vi arbejdsmiljøet blandt alle, der var lønmodtagere og år i hhv 1990, 1995 og Vi har ikke kunnet inddrage de selvstændige i analysen, da vi ikke har data om deres arbejdsmiljø i 1990 eller For en mere detaljeret gennemgang af ændringer henvises til pjecerne Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø, Ergonomisk arbejdsmiljø, Psykosocialt arbejdsmiljø, Arbejstid og Arbejdsulykker. ARBEJDSMILJØET HAR ÆNDRET SIG Det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre, men derimod er der flere, der bliver udsat for støj, temperatursvingninger og arbejdsulykker. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for ensidige gentagne bevægelser kombineret med ensidige gentagne opgaver, hvorimod der er blevet flere der arbejder i en fastlåst arbejdsstilling, og som udfører mange ensidige gentagne bevægelser, der fx forekommer ved arbejde ved computer. MERE INDFLYDELSE, MEN HØJERE KRAV Forbedringerne inden for det psykosociale arbejdsmiljø består i, at flere lønmodtagere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever at have indflydelse på arbejdet, flere har mulighed for at tale med kolleger på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen sidstnævnte udvikling foregik dog mest i begyndelsen af 90 erne. Andelen af lønmodtagere, der oplever rollekonflikter i arbejdet, er uændret. Omvendt er kravene i arbejdet steget. Der er betydeligt flere fra 1995 til 2000, der oplever krav om stor opmærksomhed og koncentration i arbejdet. Antallet af lønmodtagere, der er udsat for rollekonflikter, er ikke ændret mellem 1995 og Da der ikke i 1995 er stillet de samme spørgsmål som i 2000 om omfanget af konflikter, vold eller trusler om vold på arbejdet, kan udviklingen inden for dette område ikke belyses. Bemærk, at krav om opmærksomhed på arbejdet, mulighed for ikke at tale med arbejdskammerater og manglende information på arbejdet er målt på en anden måde end indflydelse, udviklingsmuligheder og social støtte i de øvrige kapitler i denne rapport. Se i øvrigt pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø og FÆRRE UDSÆTTES FOR KEMISKE PÅVIRKNINGER Det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre i hvert fald mht de påvirkninger, der er spurgt om i denne undersøgelse. Færre udsættes for rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe, der tydeligt kan lugtes eller ses. Vi har ikke tidligere spurgt om udsættelse for arbejde med våde hænder eller for arbejde med plast- eller gummihandsker. Udviklingen inden for dette område kan derfor ikke belyses. Se pjecen Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. FLERE UDSÆTTES FOR ARBEJDSULYKKER Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen fra 1990 til 1995 er fortsat fra 1995 til Se pjecen Arbejdsulykker. FLERE UDSÆTTES FOR STØJ Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere. Flere udsættes for høj og generen- 22 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

23 Tabel 1. Ændringer i arbejdsmiljøpåvirkninger blandt lønmodtagere år. Procent. Tabel FYSISK Generende støj Kropsvibrationer Håndvibrationer Høj støj TERMISK Kulde Træk Temperatursvingninger KEMISK Rengøringsmidler Passiv rygning Opløsningsmiddeldampe ERGONOMISK Bevæge-EGA Kombineret EGA 5 4 Fastlåst arbejdsstilling Hænder løftet Hånd drejet Fysisk anstrengende Siddende Hugsiddende Nakke foroverbøjet Gående/stående arbejde PSYKOSOCIALT Rollekonflikter Jobusikkerhed Arbejdet kræver opmærksomhed Ej tale med arbejdskammerater Ej tilrettelægge arbejdet Manglende information ARBEJDSTID Fast daghold Aftenarbejde Uregelmæssig arbejdstid Natarbejde ARBEJDSULYKKER Arbejdsulykker Værdier fremhævet med fed skrift angiver, at ændringen i de undersøgte år er signifikant (Pearson chi2, p<0,05). Manglende værdier skyldes, at der kun er stillet spørgsmål om påvirkningen i to af årene. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

24 de støj, mens andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Det er især blandt lærere og pædagoger, at flere oplever støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Se pjecen Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. ÆNDRET ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ Færre udsættes for både det meget fysisk anstrengende arbejde og det tunge ensidige gentage arbejde, hvor man gentager både opgaver og bevægelser. En sådan type arbejde er fx arbejdet ved samlebånd. Se også pjecen Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere Også andelen af lønmodtagere, der udfører hugsiddende arbejde, er faldet, hele faldet er foregået fra 1990 til Der var også en anelse færre lønmodtagere i 2000 end i 1990, der udførte gående eller stående arbejde. Til gengæld ser vi, at flere udsættes for arbejde, hvor man arbejder i en fastlåst arbejdsstilling, arbejder med hænderne drejet og udsættes for lettere ensidigt gentaget arbejde, hvor man gentager de samme finger- og armbevægelser, men ofte har varierede arbejdsopgaver (se også pjecen Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere ). Det nye mønster ser ud til at være knyttet til den øgede brug af computere. Andelen, der udfører arbejde med foroverbøjet nakke, og som har siddende arbejde, er uændret. Andelen af lønmodtagere, der arbejder med hænderne løftet, er ikke faldet i perioden. Færre arbejdede med hænderne løftet i 1995 end i 1990 eller Se i øvrigt pjecen Ergonomisk arbejdsmiljø. ÆNDRET TERMISK ARBEJDSMILJØ Udsættelsen for temperatursvingninger er steget markant fra 1995 til Omvendt har der været et mindre fald i udsættelsen for træk i perioden 1990 til Udsættelsen for kulde har alt i alt ikke har ændret sig. Dog har den været lidt lavere i Det er ikke undersøgt, om ændringerne kan tilskrives klimatiske årsager. Interviewene er i hver runde gennemført fra november det pågældende år til januar det følgende år. Se pjecen Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. ARBEJDSTID Set over hele perioden er der lidt færre, der har dagarbejde, og lidt flere, der har uregelmæssig arbejdstid. Ser man nærmere efter, dækker denne ændring fra 1990 til 1995 over et stort fald i antallet af lønmodtagere, der udfører dagarbejde, og en tilsvarende stor stigning i antallet af lønmodtagere, der har uregelmæssig arbejdstid. Fra 1995 til 2000 ser man omvendt en mindre stigning i antallet af lønmodtagere, der udfører dagarbejde, og et tilsvarende fald i antallet, der har uregelmæssig arbejdstid. Omfanget af lønmodtagere med aften- eller natarbejde har ikke ændret sig. Se i øvrigt pjecen Arbejdstid. 24 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

25 KAPITEL 6 HVEM HAR HUDPROBLEMER, PROBLEMER MED HØRELSEN OG BEVÆGEAPPARATBESVÆR? Mandlige folkeskolelærere Kvindelige sygeplejersker Kvindelige social- og sundhedsassistenter, hjemmeplejen Kvindelige pædagoger på daginstitution Kvindelige pædagogmedhjælpere Kvindelige offentligt ansatte kontorassistenter Mandlige postbude Mandlige ekspedienter Kvindelige ekspedienter Mandlige ejendomsfunktionærer Mandlige landbrugsarbejdere Mandlige maskinarbejdere Mandlige blikkenslagere Mandlige ufaglærte metalarbejdere. Mandlige tømrere og snedkere Mandlige bygningsarbejdere Mandlige lager- og havnearbejdere Figur 1. Job med høj forekomst af udvalgte symptomer. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Dårlig hørelse Tinnitus Lydoverfølsomhed Hudproblemer Knæbesvær Lænderygbesvær Nakkebesvær Undersøgelsen har taget tre typer af helbredsproblemer op: problemer med hørelsen, hudproblemer og bevægeapparatbesvær. Se i øvrigt nærmere i pjecerne Hørelse, Hudproblemer og Bevægeapparatbesvær. De fleste job har kun et af de undersøgte helbredsproblemer (figur 1). Dog har ufaglærte metalarbejdere både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Denne gruppe ufaglærte har både et højt niveau af udsættelse for arbejde med våde hænder, en række dårlige arbejdsstillinger og et relativt højt niveau af støjudsættelse (se kapitel 2). Både mandlige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger har problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. Det ser ud til, at der er to mønstre i forekomsten af problemer med hørelsen. Nogle grupper inden for industri, håndværk og service har både dårlig hørelse og tinnitus. Andre grupper inden for arbejde med børn har både tinnitus og lydoverfølsomhed. I en række job, der har stående eller gående arbejde tilfælles, har mange personer knæbesvær. Bl.a. har mange kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige nakkebesvær. Nakkebesværet kan skyldes arbejde i en fastlåst arbejdsstilling (se i øvrigt tabel 11 i pjecen Bevægeapparatbesvær ). Kvindelige sygeplejersker har hudproblemer. Denne gruppe har også en høj udsættelse for arbejde med våde hænder. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

26 KAPITEL 7 BAGGRUND, PROBLEMSTILLING OG METODE Vi beskriver her de analyser, der er foretaget i denne undersøgelse, og baggrunden herfor. I undersøgelsen opgør vi forekomsten af arbejdsmiljøproblemer og helbredsproblemer generelt blandt lønmodtagere og selvstændige. Vi ser både på forekomsten inden for forskellige jobgrupper i 2000 (kapitel 2) samt udviklingen siden 1990 (kapitel 5). I enkelte tilfælde belyser vi, hvilke sammenhænge der er mellem på den ene side påvirkninger i arbejdsmiljøet og på den anden side helbredseffekter se tabel 3 i pjecen Hørelse og tabel 16 i pjecen Bevægeapparatbesvær. Dette gør vi ved at følge grupper af lønmodtagere over en fem- eller tiårsperiode, fx fra 1995 til I andre tilfælde følger vi grupper af lønmodtagere og ser, om de går på førtidspension se pjecen Køn, arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelsen er designet, så det er muligt at beskrive forekomsten af arbejdsmiljøproblemer i både 1990, 1995 og 2000, samtidig med at grupper af personer har kunnet følges fra , eller med henblik på at kunne belyse, hvilke effekter forskellige påvirkninger i arbejdsmiljøet har. BAGGRUND Fra andre undersøgelser har vi et billede af, hvor på arbejdsmarkedet en række forskellige helbredsproblemer forekommer. Vi kender forekomsten af dødelighed i forskellige grupper på arbejdsmarkedet (Danmarks Statistik 1978; Andersen 1985; Andersen og Laursen 1996; Andersen, Laursen og Petersen 2001), kræftdiagnoser (Andersen, Barlow, Engeland, Kjaerheim, Lynge og Pukkala 1999) og andre udvalgte legemlige sygdomme (Tüchsen og Bach 1992; Tüchsen, Bach og Marmot 1992; Tüchsen, Hannerz, Bach 1998; Hannerz og Tüchsen 2000). Fordelen ved disse undersøgelser, der bygger på samkøring af en række registre (fx cpr-, dødsårsags-, cancer- og landspatientregistret), er, at de bygger på oplysninger om hele befolkningen. Registerundersøgelser giver ikke oplysninger om, hvilke påvirkninger der forekommer i arbejdsmiljøet. Registerundersøgelserne giver heller ikke et billede af forekomsten af symptomer, ligesom de fleste registerundersøgelser er afhængige af, at personerne skal have været i kontakt med sundhedsvæsnet. Derfor er der også behov for at indsamle dækkende oplysninger om arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsforhold gennem andre typer undersøgelser. Der er tidligere i Danmark gennemført flere arbejdsmiljøundersøgelser, der bygger på interview med repræsentative lønmodtagergrupper. Den ældste undersøgelse er LO-undersøgelsen fra 1972 (Arbejdsmiljøgruppen af 1972, 1974). Denne undersøgelse beskrev arbejdsmiljøet i en periode, der var præget af stærk teknologisk udvikling. Undersøgelsen gav dog kun et øjebliksbillede, der ikke muliggjorde en beskrivelse af udviklingen over tid. Ved fremtidige kortlægninger var det derfor ønskeligt at indsamle sammenlignelige oplysninger, der muliggjorde en vurdering af, om arbejdsmiljøet ændrede sig. Statens Institut for Folkesundheds befolkningsundersøgelser indeholder enkelte arbejdsmiljøspørgsmål. Disse undersøgelsers fokus er i sagens natur rettet mod befolkningens samlede sundhedstilstand og giver derfor ikke en detaljeret beskrivelse af arbejdsmiljøet (Kjøller, Rasmussen, Keiding, Petersen og Nielsen 1995). 26 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

27 TEMAER Den foreliggende rapport bygger på den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Den seneste rapport, der bygger på NAK, er Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred (Borg og Burr 1997). Hovedtemaerne i nærværende rapport og pjecerne er: Hvor forekommer det dårlige arbejdsmiljø på det danske arbejdsmarked? Hvilke job, brancher, kønseller aldersgrupper har problemerne? Er arbejdsmiljøet blevet dårligere eller bedre? Hvor forekommer helbredsproblemerne på det danske arbejdsmarked? Hvilke job, brancher, køns- eller aldersgrupper har problemerne? Rapporten adskiller sig på fire punkter fra Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred : De selvstændige er kommet med. De selvstændige er ikke tidligere blevet dækket af større danske arbejdsmiljøundersøgelser. Jobinddelingen er ændret, se i øvrigt bilag B. Ændringerne er foretaget ud fra to hensyn: At gøre grupperne mere ensartede ved at undlade, at fjerntbeslægtede job slås sammen. Fx var husassistenter tidligere slået sammen med rengøringsassistenter (Borg og Burr 1997). Nu står rengøringsassistenterne alene i en gruppe for sig. At gøre grupperne mere ensartede ved at dele job op. Fx er pædagoger delt op efter, om de arbejder på dag- eller døgninstitutioner. Alle oplysninger opgøres også for lønmodtagernes vedkommende efter branche. Brancherne svarer til de områder, som de nye branchearbejdsmiljøråd (BAR erne) dækker, se i øvrigt bilag B. En række nye emner inddrages, fx arbejdstid, høreskader og hudlidelser, men også kønsforskelle på arbejdsmarkedet og livsstil, begge emner, der kun er behandlet i pjeceform, se pjecerne Køn, arbejdsmiljø og helbred, Livsstil, Arbejdstid, Hørelse og Hudproblemer. Der er færre analyser af sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbred samt mellem arbejdsmiljø og arbejdsophør (se dog pjecerne Hudproblemer og Bevægeapparatbesvær ). Da det har været et ønske at offentliggøre de beskrivende data allerede i år, vil de mere tidskrævende analyser først blive offentliggjort senere. POPULATION Undersøgelsen er gennemført i tre runder: Runde 1. I 1990 udvalgtes et repræsentativt udsnit af årige. Runde 2 og 3. I 1995 og 2000 indgik de samme personer uanset om de deltog i tidligere runder suppleret med unge og indvandrede (se figur 1, bilag A). Dette undersøgelsesdesign muliggør, at begge formål med undersøgelsen kan indfries. Tværsnitsbetragtningen var påkrævet for at kunne beskrive forekomster af påvirkninger og effekter samt ændringer heri. Forløbsbetragtningen var påkrævet for at kunne undersøge sammenhænge mellem påvirkninger og effekter. Den seneste runde af NAK er gennemført fra november 2000 til januar 2001 ved telefoninterview af en tilfældig stikprøve af voksne, der var år i 1995, og suppleret med unge og indvandrede i Undersøgelsen omfatter længerevarende interviews med lønmodtagere og selvstændige i 2000, mellemlange interviews med personer, der ikke var lønmodtagere eller selvstændige i 2000, længerevarende interviews med lønmodtagere i ARBEJDSMILJØ I DANMARK

28 1995, korterevarende interviews med personer, der ikke var lønmodtagere i 1995, og længerevarende interviews med lønmodtagere i Med den tredje interviewrunde ved årsskiftet har undersøgelsen nu omfattet i alt interviews med forskellige personer (se figur 1, bilag A). Afgørende for, at man kan sammenligne de tre runder, er, at interviewpersonernes deltagelse i en af runderne er uafhængig af, om de i en anden runde var i arbejde eller havde været villige til at blive interviewede. For tværsnitsbetragtningen er det en forudsætning, at undersøgelsen blev gennemført som en såkaldt screening af en tilfældigt udtrukket population på interviewtidspunkterne. I screeningen blev det nemlig afgjort, om interviewpersonen levede op til kriterierne for at deltage i undersøgelsens tværsnitsdel i hver af runderne. Forløbsbetragtningen kræver, at interviewpersonerne har deltaget i interviewene i mindst to runder. ANALYSER I DENNE RAPPORT RANGORDNING AF JOBGRUPPERS ARBEJDSMILJØ I denne rapport koncentrerer analyserne sig om forekomsten af 40 påvirkninger i jobgrupper (se kapitel 2). Her har vi rangordnet jobbene i tre omgange: Hver påvirkning for sig Alle påvirkninger under ét inden for hvert af områderne fysisk-termiskkemisk, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø Alle tre områder under ét. RANGORDNING AF HVER PÅVIRKNING FOR SIG Mht forekomsten af hver påvirkning er alle 57 job rangordnet i tre grupper. De tre grupper er job med det bedste, et middel og det dårligste arbejdsmiljø. De inddragede arbejdsmiljøpåvirkninger ses i tabellerne 3 til 5, kapitel 2. Jobbene med det gode arbejdsmiljø tilhører den fjerdedel af jobbene, der har de laveste andele, der rapporterer en bestemt arbejdsmiljøpåvirkning. Jobbene med det dårligste arbejdsmiljø tilhører den fjerdedel af jobbene, der har de højeste andele, der rapporterer denne arbejdsmiljøpåvirkning. Hvis man er interesseret i andelenes størrelse, henvises til pjecerne Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø, Ergonomisk arbejdsmiljø, Psykosocialt arbejdsmiljø og Arbejdsulykker. RANGORDNING AF ALLE PÅVIRKNINGER UNDER ÉT INDEN FOR HVERT OMRÅDE Jobbene er derefter rangordnet mht den samlede forekomst af påvirkninger inden for: det fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø, det ergonomiske arbejdsmiljø og det psykosociale arbejdsmiljø. Denne beregning bygger på en rangordning for hver påvirkning af de 57 job med værdier fra 1 til 57. Derefter beregnes et samlet gennemsnit af disse påvirkningsrangordninger inden for området. Dette samlede gennemsnit rangordnes i fire grupper, hvor gruppen med den laveste rang er den med det bedste arbejdsmiljø, og gruppen med den højeste rang er den med det dårligste arbejdsmiljø. RANGORDNING AF ALLE TRE OMRÅDER UNDER ÉT Endelig er de 57 job rangordnet mht den samlede forekomst af påvirkninger inden for arbejdsmiljøet. Dette er beregnet på grundlag af et gennemsnit af de tre samlede påvirkningsrangordninger inden for hhv det fysiske, termiske og kemiske, det ergonomiske og det psykosociale arbejdsmiljø. Dette gennemsnit rangordnes i fire grupper, hvor gruppen 28 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

29 med den laveste rang er den, der alt i alt har det gode arbejdsmiljø, og gruppen med den højeste rang er den, der har det dårlige arbejdsmiljø. SAMMENLIGNINGER AF SELVSTÆNDIGES OG LØNMOD- TAGERES ARBEJDSMILJØ OG BRANCHERS ARBEJDSMILJØ I opgørelserne af selvstændiges arbejdsmiljø sammenlignes denne gruppe med lønmodtagere. I opgørelserne efter branche i 2000 sammenlignes de enkelte brancher med alle øvrige brancher. Værdier fremhævet med fed angiver, at forskellene er signifikante (Pearson chi2, p<0,05). SAMMENLIGNINGER AF ARBEJDS- MILJØET 1990, 1995 OG 2000 I årene 1990, 1995 og 2000 er der spurgt om forekomsten af 31 forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger. Værdier fremhævet med fed angiver, at ændringen i de undersøgte år er signifikant (Pearson chi2, p<0,05). SAMMENLIGNINGER AF FOREKOMSTEN AF HELBREDS- PROBLEMER I JOBGRUPPER I 2000 sammenlignes for hvert køn de enkelte job med alle øvrige job, hvor der er kontrolleret for alder ved at beregne en PPR-værdi. Alle signifikant forøgede forekomster rapporteres der hvor der i øvrigt er en større variation i forekomsten i jobgrupperne, end der kunne forventes. ANALYSER I PJECERNE I tværsnitsanalyserne har hovedspørgsmålene været, hvor hyppigt en række påvirkninger og helbredseffekter forekommer i lønmodtagerpopulationen generelt og i forskellige undergrupper: køns-, alders- og jobgrupper. Dette er målt ved at beregne andelen af lønmodtagere i de pågældende grupper, der angav en bestemt påvirkning eller helbredseffekt over en bestemt tærskelværdi, fx i mere end 3/4 af arbejdstiden. Tværsnitsundersøgelsens resultater er opgjort forskelligt, alt efter om det drejer sig om påvirkninger eller helbredseffekter. Påvirkninger er opgjort for alle lønmodtagere og selvstændige fra år og for begge køn. Forekomsten af påvirkninger inden for jobgrupper er ikke korrigeret for alder, da det antages, at arbejdsmiljøpåvirkninger ikke skyldes lønmodtagernes eller de selvstændiges alder. Lønmodtagere i nogle manuelle job udgør en forholdsvis stor andel af de årige og en forholdsvis lille andel af de årige som følge af, at de dels kommer relativt tidligt ud på arbejdsmarkedet, dels forlader det relativt tidligt, se bilag B, tabel 7. Hvis de relativt få ældre medarbejdere i manuelle job får de mindst belastende opgaver, da vil en kontrol for alder underdrive forekomsten af dårligt arbejdsmiljø i manuelle job. Derimod er helbred kontrolleret for alder (tiårsaldersgrupper), da de fleste helbredsproblemers forekomst ofte stiger med alderen, og en overvægt af unge hhv ældre i sig selv kan betyde, at en helbredseffekt forekommer sjældnere hhv hyppigere i en jobgruppe. Påvirkninger og helbredseffekter er opgjort for jobgrupper. Til brug for denne undersøgelse er lønmodtagere og selvstændige inddelt i 57 jobgrupper, se nærmere i bilag B. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

30 BILAG A UNDERSØGELSENS STIKPRØVE OG BORTFALD STIKPRØVEN Dataindsamlingen i forbindelse med den Nationale Arbejdsmiljøkohorte er gennemført i tre runder, nemlig i 1990, 1995 og i I 1990 blev personer udvalgt tilfældigt på baggrund af det centrale personregister (se figur 1). I 1995 og 2000 blev yderligere i alt unge og 498 indvandrede udvalgt til at deltage i studiet. Unge er i denne sammenhæng årige, dvs personer som på grund af deres alder ikke kunne deltage i interviewrunden 5 år før, dvs i 1990 hhv Indvandrede er i denne sammenhæng årige, der ikke boede i landet 5 år før, dvs i november 1990 hhv I 2000 alene blev 962 unge og 277 indvandrede udvalgt til at deltage i studiet. De to grupper blev tilfældigt udvalgt, så deres andel i studiet kom til at svare til deres andel i befolkningen. Studiet omfatter i 2000 i alt personer, heraf er i alt 885 personer døde eller udvandrede i hele perioden 1. I alt kunne personer indgå i interviewene i I både og 2000-runderne er alle søgt interviewet uafhængigt af om de deltog i eller ikke deltog i de forudgående runder. For at illustrere dette kan følgende oplysninger gives. Antallet af personer, der kunne blive interviewet i alle tre runder, og som ikke er udvandrede eller døde i perioden, er på personer. Af disse har personer deltaget i alle tre runder, yderligere personer har deltaget i to af runderne, og kun 296 personer har ikke deltaget i nogen af runderne. Når man ser på figur 1, er det værd at bemærke, at der ikke nødvendigvis er noget sammenfald mellem dem, der var lønmodtagere i 1990, 1995 og Blandt de personer, der er interviewet alle tre gange, har personer været lønmodtagere i alle tre runder, hvorimod personer kun har været lønmodtagere en eller to af runderne. Der er flere grunde til, at sammenfaldet ikke er større. En grund er, at unge, der ikke var lønmodtagere i de første runder, er blevet det i de senere runder, og at ældre, der var lønmodtagere i de første runder, er gået på efterløn eller pension i de senere runder. En anden grund er, at lønmodtagere i en af runderne har været på orlov, været arbejdsløse eller er blevet selvstændige. DELTAGELSEN I 2000 Af alle de personer, der kunne interviewes i 2.000, blev personer interviewet svarprocenten var 75. De tilsvarende svarprocenter i 1995 var 80 og i Den overvejende årsag til, at interviewpersonerne ikke deltog i undersøgelsen, var, at de ikke ønskede det. I 2000 var andelen af nægtere på 15,0% mod 12,5% i 1995 og 5,5% i Deltagelsen var højest blandt kvinder og blandt de 30- og 40-årige. Forskellene mellem køns- og aldersgrupperne var dog ikke særlig store, kun blandt kvinder i 60 erne var deltagelsen på under 70%. 1) I 1990 var 47 udvandrede eller døde i den oprindelige stikprøve, i 1995 var 6 udvandrede eller døde blandt de unge og indvandrede, i 2000 var 25 udvandrede eller døde blandt de unge og indvandrede. Grunden til, at dette sker, er, at der kan gå op til tre måneder, fra personerne udtrækkes, til de kontaktes af en interviewer. 30 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

31 Figur 1. Personer, der indgår i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte efter interviewstatus og arbejdsmarkedsstatus Lønmodtagere Selvstændige Ikke i arbejde Ikke interviewet Udvandret, død I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt > = > = original ny* samlet *Disse søjler er for læselighedens skyld gjort fire gange højere original ny* samlet Tabel 1. Deltagelse i Procent. Tabel 1 Antal Ja 75, Nej, nægter 15, Nej, syg, på hospital, bortrejst, handicappet 2,2 253 Nej, ikke hjemme, flyttet, andet 7,7 880 I alt 100, ARBEJDSMILJØ I DANMARK

32 Tabel 2. Deltagelse efter køn og alder Procent. Tabel 2 Køn år år år år år I alt I alt Antal Mand Kvinde Procent Antal Tabel 3. Svarprocent efter region Procent. Tabel 3 Region 2000 I alt I alt Antal København og Frederiksberg Øvrige hovedstadsområde Øvrige Sjælland med øer Fyn med øer Sydlige og vestlige Jylland Østjylland Nordjylland I alt ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

33 Tabel 4. Svarprocent 2000 efter status Procent. Tabel 4 Status 1995 I alt I alt Antal Lønmodtager Selvstændig Uden erhverv I alt De regionale forskelle ser ud til at være lidt større end køns- og aldersforskellene. Deltagelsen var højest i Østjylland og lavest i det centrale København, hvor deltagelsen var under 70%. Vi har også foretaget en analyse, hvor vi ser, om både køn, alder og region har en betydning for deltagelsen, når vi tager højde for alle faktorer samtidig. Alle tre forhold har en uafhængig betydning for deltagelsen. Analysen er foretaget som en logistisk regressionsanalyse. DELTAGELSEN I 2000 BLANDT DEM, DER OGSÅ DELTOG I 1995 De personer, der også deltog i 1995, har en noget højere deltagelse i år 2000 sammenlignet med alle, der kunne deltage i 2000 nemlig på 82%. Dette tal dækker over, at 316 personer i 2000 enten var udvandrede eller døde, og at personer deltog blandt de personer, der kunne deltage i studiet. Til sammenligning var svarprocenten i 1995 blandt dem, der deltog i 1990, på 84. Som forventet ser vi, at personer, der var lønmodtagere i 1995, har en højere deltagelse end personer, der var ude af erhverv i 1995 dog havde de, der var selvstændige i 1995, en lavere deltagelse i 2000 end personer ude af erhverv. Dette var ikke tilfældet fem år tidligere. Personer, der var lønmodtagere i 1990, havde i 1995 en deltagelse på 86%. Personer, der var selvstændige i 1990, havde i 1995 en deltagelse på 84%. Blandt dem, der var lønmodtagere i 1995, ser vi ikke nogen særlig stor ARBEJDSMILJØ I DANMARK

34 Tabel 5. Svarprocent efter job Lønmodtagere år. I alt I alt. Antal I alt I alt. Antal Akademikere, m Akademikere, k Ingeniører og arkitekter, m Edb-folk, m Edb-folk, k Folkeskolelærere, m Folkeskolelærere, k Andre lærere, m Andre lærere, k Teknikere og konstruktører, m Teknikere og konstruktører, k Sygeplejersker, k Social- og sundhedsassistenter, hospital, k Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k Pædagoger, daginstitution, k Pædagoger, døgninstitution, k Pædagogmedhjælpere, k Dagplejemødre, k Chefer, m Chefer, k Kontorassistenter, privatansat, m Kontorassistenter, privatansat k Kontorassistenter, offentligt ansat, k Bogholdere og revisorer, k Bankassistenter, k Postbude, m Lagerekspedienter, m Ekspedienter, m Ekspedienter, k Sælgere, m Sælgere, k Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Rengøringsassistenter, k Ejendomsfunktionærer, m Landbrugsarbejdere, m Arbejdsledere, m Maskinarbejdere, m Mekanikere, m Blikkenslagere, m Metalarbejdere, ufaglærte, m Elektrikere, m Elektronikarbejdere, ufaglærte, k Træindustriarbejdere, m Tømrere og snedkere, m Bygningsarbejdere, m Slagteriarbejdere, m Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k Lager- og havnearbejdere, m Godstrafikchauffører, m Lærlinge og elever, service, kontor mv, k Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m Andre mænd Andre kvinder I alt variation i deltagelsen i undersøgelsen i de forskellige jobgrupper. De grupper, der havde en deltagelse på under 80% i 2000, var mandlige postbude, ekspedienter, lager- og havnearbejdere, blikkenslagere, landbrugsarbejdere og kvindelige edb-folk, teknikere og konstruktører, nærings- og nydelsesmiddelarbejdere samt mandlige lærlinge og elever inden 34 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

35 Tabel 6. Svarprocent 2000 efter social klasse Tabel 6 I alt I alt Antal Højere funktionærer Middel funktionærer Lavere funktionærer Faglærte arbejdere Ufaglærte arbejdere Under uddannelse I alt for industri, håndværk og service. Det ser ud til, at forskellene i jobgruppernes deltagelse i undersøgelsen afhænger af uddannelsesniveau og social status. Jo højere social status, desto større deltagelse. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

36 ER DE INTERVIEWEDE REPRÆSENTATIVE FOR HELE POPULATIONEN? I både 1990 og 1995 er der god overensstemmelse mellem alderssammensætningen af de interviewede og hele Danmarks befolkning (tabel 7 og 8). Grunden til, at overensstemmelsen er så god, er, at forskellene i svarprocenterne mellem aldersgrupperne er relativt små. Som man kan se, er både landets samlede registerbefolkning og de interviewede blevet ældre fra 1990 til Dette skyldes som bekendt, at fødselstallet i 70 erne var meget lavere end i årtierne forud. DISKUSSION Svarprocenten i tværsnitsundersøgelsen 2000 er tilfredsstillende (tabel 1). Vi anser den interviewede population for at være repræsentativ, da vi finder relativt små forskelle i deltagelsen efter køn, alder og region. Vi har da også fundet en god overensstemmelse mellem aldersfordelingen hos dem, vi har interviewet, sammenlignet med registerbefolkningen (tabel 7 og 8). Svarprocenten i opfølgningsundersøgelsen er også tilfredsstillende (tabel 4) og endda højere end i tværsnitsundersøgelsen 2000 (tabel 1). Her er der også relativt små forskelle i deltagelsen alt efter uddannelse og social status. Vi må anse den interviewede population for at være repræsentativ for den gruppe, der deltog i Der er grund til at overveje mulighederne for at undgå, at svarprocenten falder yderligere i kommende runder af den Nationale Arbejdsmiljøkohorte. Vi tror, at den manglende villighed til at deltage for en stor del skyldes, at borgerne generelt er blevet mere afvisende over for at blive interviewet. Denne afvisende holdning kan være et resultat af, at der op igennem 90 erne er foretaget flere og flere markedsundersøgelser, der gør, at borgerne er stigende grad er blevet afvisende over for henvendelser fra analyseinstitutter. Fortsætter denne udvikling, vil det blive stadig vanskeligere at gennemføre interviewbaserede studier af god kvalitet i fremtiden. 36 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

37 Tabel 7. Befolkningens fordeling på aldersgrupper. Registerbefolkning og de interviewede Antal og procent. Tabel 7 Antal * Register Procent * Antal Interview Procent år år år år I alt *Alder 1. januar Kilde: Alder 1. oktober 1990 Tabel 8. Befolkningens fordeling på aldersgrupper. Registerbefolkning og de interviewede Antal og procent. Tabel 8 Antal * Register Procent * Antal Interview Procent år år år år I alt *Alder 1. januar Kilde: Alder 1. oktober 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

38 BILAG B JOB OG BRANCHER. SAMMENSÆTNING, STØRRELSE OG FORDELING PÅ ALDER OG KØN Dette bilag er for dem, der er interesseret i job- og brancheinddelingerne, der anvendes i denne undersøgelse. I en del af analyserne i denne rapport er opgørelserne inddelt efter job, se kapitel 2. Herudover er opgørelserne i pjecerne både inddelt efter job og branche. I dette bilag dokumenteres derfor tre ting: Hvordan har vi inddelt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i job- og branchegrupper? Hvor mange er i jobgrupperne både i år 2000 og i de andre to runder, dvs 1990 og 1995? Hvordan er alderssammensætningen i job- og branchegrupperne? Og hvordan er kønssammensætningen i branchegrupperne? Ordene job og jobgruppe bruges synonymt i denne undersøgelse. I alle opgørelserne i dette bilag er der ikke givet tal for de personer, der tilhører grupperne Øvrige job eller Øvrige brancher. Disse grupper er meget uensartede og kommenteres hverken i denne rapport eller i pjecerne. HVORDAN ER JOB OG BRANCHE INDDELT? Den mest anvendte inddeling af job i undersøgelsen er en jobgruppeinddeling, der er udviklet til lejligheden. (Om jobsektorer, se senere i dette afsnit). Lønmodtagere og selvstændige er inddelt i 57 forskellige jobgrupper. Jobgruppeinddelingen er foretaget ud fra et ønske om, at lønmodtagere i beslægtede job blev slået sammen i jobgrupper på helst minimum 30 personer af samme køn. Jobtitler er beslægtede, hvis opgaverne i jobbene havde fællestræk, og hvis uddannelsen var af nogenlunde samme længde. Alle jobgrupper er inddelt efter køn og status som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Således er der jobgrupper for både mandlige og kvindelige folkeskolelærere og jobgrupper for både butiksindehavere og ekspedienter. For lønmodtagernes vedkommende bygger inddelingen af jobgrupper på en gruppering af Dansk Fagkode (Arbejdsdirektoratet 1986). En oversigt over, hvilke fagkoder hver lønmodtagerjobgruppe omfatter, ses i tabel 1A. For selvstændige erhvervsdrivendes vedkommende bygger inddelingen på en gruppering af Dansk Branchekode. En oversigt over, hvilke branchekoder hver af de selvstændige erhvervsdrivendes jobgrupper omfatter, ses i tabel 1B. Både oversigterne i tabel 1A og 1B er henvendt til den, der i detaljer er interesseret i at kende de enkelte jobs sammensætning. I enkelte tilfælde indgår også andre oplysninger end køn, fagkode og lønmodtager/selvstændig. I nogle tilfælde indgår et branchekriterium også for lønmodtageres vedkommende. Der skelnes mellem to grupper af social- og sundhedsassistenter, alt efter om de arbejder på hospitaler eller ej. Der skelnes mellem to grupper af pædagoger, alt efter om de arbejder på daginstitutioner eller ej. Der skelnes mellem chauffører, alt efter om de arbejder med persontransport eller ej. Der skelnes mellem to grupper af kontorassistenter, alt efter om de arbejder i det offentlige eller er privatansatte. I enkelte tilfælde indgår kriteriet, om man er ufaglært arbejder eller ej. Følgende grupper omfatter ikke ufaglærte: maskinarbejdere, mekanikere, blikkenslagere og elektrikere. Følgende grupper omfatter kun ufaglærte: metalarbejdere og elektronikarbejdere. Jobgruppeinddelingen er en videreudvikling af den jobinddeling, der blev anvendt i Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred Den afgørende forskel er, at grupperne er gjort mere ensartede. Dette er sket på to måder. For det første er grupper som fx Øvrigt sundhedspersonale, der både omfattede apoteksassistenter og fysioterapeuter, opgivet, da de var for sammensatte. For det andet er grupper som fx pædagoger opdelt alt efter, om de arbejder på dageller døgninstitutioner. I nogle analyser er jobgrupperne slået sammen til jobsektorer. Disse analyser ser typisk på forhold, der er sjældent forekommende. En oversigt over disse sektorer ses i tabel 2. Brancheinddelingen i alle analyserne bygger på den inddeling, branchearbejdsmiljørådene følger. En oversigt over brancheinddelingen vil kunne ses på I tabellerne er tallene for lønmodtagere og selvstændige, der findes i grupperne øvrige job eller brancher, udeladt, selvom disse grupper stadig indgår i totalerne. 38 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

39 Tabel 1 A. Sammensætning af jobgrupper 2000 efter dansk fagkode. Lønmodtagere år. Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Akademikere, m Cand.scient./mag.scient Kemiker Geofysiker Andre inden for Humanbiolog Biokemiker Dyrlæge Læge Tandlæge Økonom Driftsøkonom Teknisk-samfundsvidenskabelig planlægger Andre inden for Cand.mag./mag.art Erhvervssproglig kandidat mfl Fuldmægtig ved domstol Advokat Lærer ved videregående uddannelser Lærer i gymnasieskolen og ved HF Teolog 2 85 Akademikere, k Cand.scient./mag.scient Kemiker Biolog Dyrlæge Læge Tandlæge Jordemoder Farmaceut Psykolog Økonom Driftsøkonom Teknisk-samfundsvidenskabelig planlægger Administrator Andre inden for Cand.mag./mag.art Erhvervssproglig kandidat mfl Jurist Fuldmægtig ved domstol Lærer ved videregående uddannelser Lærer i gymnasieskolen og ved HF Teolog 3 64 Ingeniører og arkitekter Arkitekt Havearkitekt/landskabsarkitekt Andre inden for Bygningsingeniør Bygningsingeniør Bygningsingeniør (bygninger) Bygningsingeniør (jernbaner) Ingeniør (vandbygning) VVS-ingeniør Vejingeniør/planlægsningsingeniør 3 Fortsættes ARBEJDSMILJØ I DANMARK

40 Tabel 1 A (fortsat) Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Landinspektør Andre inden for Elektroingeniør Elektroingeniør (stærkstrøm) Elektroingeniør (svagstrøm) Maskiningenør Konstruktionsingeniør Produktionsingeniør/driftsingeniør Andre inden for Kemiingeniør Kandidat i levnedsmiddelvidenskab Mejeriingeniør Andre inden for Agronom 2 76 Edb-folk, m Systemplanlægger Systemprogrammør Programmør Driftsplanlægger Andre inden for Edb-folk, k Systemplanlægger Systemprogrammør Programmør Driftsplanlægger Andre inden for Folkeskolelærere, m Folkeskolelærere, k Andre lærere, m Lærer inden for Lærer inden for Lærer inden for Lærer inden for Lærer inden for Lærer ved erhvervsskole Lærer ved fritidsundervisning Andre inden for Pædagogisk kandidat (cand.pæd.) Lærer inden for Lærer inden for Lærer inden for Lærer inden for Andre lærere, k Lærer inden for Lærer inden for Lærer inden for Lærer inden for Lærer inden for Lærer inden for Lærer ved erhvervsskole Lærer ved fritidsundervisning Lærervikarer Andre inden for Pædagogisk kandidat (cand.pæd.) Lærer inden for Lærer inden for Lærer inden for Lærer inden for Teknikere og Teknisk tegner 1 konstruktører, m Bygningskonstruktør Elektroniktekniker Maskintekniker Kemotekniker Teknisk assistent Miljøtekniker 2 Fortsættes 40 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

41 Tabel 1 A (fortsat) Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Måletekniker Andre inden for Andre inden for Teknikere og Teknisk tegner 7 konstruktører, k Landmålingstekniker Kemotekniker Teknisk assistent Måletekniker Andre inden for Andre inden for Radiograf 1 31 Sygeplejerske, k Social- og sundheds Sygehjælper 13 assistenter, hospital, k Social- og sundhedsassistent Social- og sundheds Sygehjælper 24 assistenter, hjemme Social- og sundhedsassistent 85 pleje mv, k Husassistent Hjemmehjælper Pædagoger, Pædagog 22 daginstitution, k Assistent (daginstitution) Assistent (døgninstitution) Støttepædagog Pædagoger, Pædagog 16 døgninstitution, k Assistent (daginstitution) Assistent (døgninstitution) Assistent (særforsorg) Støttepædagog Andre inden for Pædagogmedhjælpere, k Dagplejemødre, k Chefer, m Direktør Direktør Teknisk chef/produktionschef Marketingchef Økonomichef/regnskabschef Personalechef Andre inden for Kontorchef Kredschef/souschef ved arbejdstilsynet Chefer, k Direktør Marketingchef Økonomichef/regnskabschef Personalechef Andre inden for Kontorchef Kontorassistenter, Kontorassistent 12 privatansat, m Sekretær i erhvervsvirksomhed Andre inden for Assistent ved jernbane 4 36 Kontorassistenter, Kontorassistent 109 privatansat k Sekretær i erhvervsvirksomhed Lægesekretær 9 Fortsættes ARBEJDSMILJØ I DANMARK

42 Tabel 1 A (fortsat) Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Andre inden for Assistent ved jernbane Assistent i post- og telegrafvæsenet Kontorassistenter, Kontorassistent 106 offentligt ansat, k Sekretær i erhvervsvirksomhed Lægesekretær Andre inden for Assistent ved jernbane Kontorassistent i post- og telegrafvæsenet Assistent i post- og telegrafvæsenet Bogholdere og Revisor 5 revisorer, k Bogholder Bogholderiassistent Kasserer 2 73 Bankassistenter, k Postbude, m Lagerekspedienter, m Ekspedienter, m Ekspedient Kasseassistent Butiksmedhjælper Andre inden for Ekspedienter, k Ekspedient Kasseassistent Butiksmedhjælper Andre inden for Sælgere, m Marketingmedarbejder Repræsentant/sælger Assurandør Ejendomsmægler/ ejendomshandler Indkøber Andre inden for Sælgere, k Marketingmedarbejder Repræsentant/sælger Assurandør Ejendomsmægler/ejendomshandler Indkøber Andre inden for Køkkenmedhjælpere, Økonoma 7 økonomaer, k Kok/kogejomfru Smørrebrødsjomfru Køkken /kantinemedhjælp Cafeterieassistent 1 48 Rengøringsassistenter, k Hotelstuepige Rengøringsassistent/sanitør Ejendoms Laboratoriebetjent 1 funktionærer, m Kontorbetjent Ejendomsfunktionær Kirketjener Skolebetjent Andre inden for Skorstensfejer 2 Fortsættes 42 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

43 Tabel 1 A (fortsat) Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Portør 2 57 Landbrugsarbejdere, m Landbrugsmedhjælper Traktorfører (landbrug) Fodermester Svinefodermester Gartner Gartneriarbejder Andre inden for Arbejdsledere, m Restaurantchef Hovmester (skib) Køkkenleder/husholdningsleder Inspektør Planteskoleleder Arbejdsleder Arbejdsleder/driftsleder Arbldr i jern- og metalindustrien Arbldr i el-industri Arbldr i nærings- og nydelsesmiddelindustrien Arbejdsleder inden for bygge- og anlægsvirksomhed Arbldr i kemiske industri Andre inden for Maskinarbejdere, m Smed Grovsmed Bygnings- og landbrugssmed Værktøjsmager (formværktøj) Værktøjsmager (snit- og stanseværktøj) Maskinarbejder (metal) Drejer (metal) Fræser (metal) Værktøjssliber Opstiller (værktøjsmaskiner) Andre inden for Mekanikere, m Maskinmontør Motormontør Andre inden for Finmekaniker Mekanikere (u.n.a) Personvognsmekaniker (automekaniker) Lastvognsmekaniker Autoelektromekaniker Entrepenørmaskinemekaniker Landbrugsmaskinmekaniker Flymekaniker Andre inden for Blikkenslagere, m Gas-, vand- og sanitetsmester VVS-montør Blikkenslager (bygningsblikkenslager) Kølemontør Rørsmed Andre inden for Svejser Svejser (svejsemaskine) Andre inden for Plade- og konstruktionssmed Skibsbygger 2 43 Metalarbejdere, Smed 2 ufaglærte, m Andre inden for Maskinarbejder (metal) Drejer (metal) Fræser (metal) Opstiller (værktøjsmaskiner) Andre inden for Maskinmontør 8 Fortsættes ARBEJDSMILJØ I DANMARK

44 Tabel 1 A fortsat) Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Andre inden for Autoelektromekaniker Andre inden for Rørsmed Andre inden for Svejser Andre inden for Plade- og konstruktionssmed 3 44 Elektrikere, m Elektronikmekaniker Radiomekaniker Andre inden for Montør (elektroniske produkter) Lodder/montør (elektroniske produkter) Andre inden for Telefon- og telegrafmekaniker Telefon- og telegrafmontør Andre inden for Elektroinstallatør Elektriker Industrielektriker Elevatormekaniker Automatikmekaniker Kabelmontør/liniemontør (strømforsyning) 1 87 Elektronikarbejdere, Elektronikmekaniker 2 ufaglærte, k Montør (elektroniske produkter) Lodder/montør (elektroniske produkter) Automatikmekaniker Andre inden for Træindustri Maskinsnedker 8 arbejdere, m Maskinpasser (træarbejdning) Pladsarbejder Træindustriarbejder Savskærer Møbelsnedker Industrisnedker Inventarsnedker Værkstedssnedker Møbelpolerer Andre inden for Lærer inden for Tømrere og Tømrer 46 snedkere, m Bådebygger 2 48 Bygningsarbejdere, m Jernbetonarbejder Tagdækningsarbejder Glarmester Kloakmester Jord- og betonarbejder Rørlægger Brolægger Asfaltarbejder Gravemester Rendegravefører Stilladsarbejder 5 60 Slagteriarbejdere, m Slagteriarbejder Svineslagter Kreaturslagter Butiksslagter Tarmrenser 1 28 Nærings- og nydelsesmiddel Cigaretarbejder 1 arbejdere, m Andre inden for Fortsættes 44 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

45 Tabel 1 A (fortsat) Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Jobgruppe Dansk Fagkode Antal Konservesarbejder Filetskærer Frysehusarbejder Andre inden for Mejerist Mejeriarbejder Andre inden for Bager Bageriarbejder Bryggeriarbejder Brænderiarbejder Andre inden for Andre inden for Nærings- og Tobaksarbejder 1 nydelsesmiddel Andre inden for arbejdere, k Konservesarbejder Filetskærer Andre inden for Bager Andre inden for Lager- og havnearbejdere, m Godstrafik Chauffør 68 chauffører, m Chauffør (alm. motorvogn) Buschauffør/rutebilchauffør Lastvognschauffør (lastvogn over 3500 kg totalvægt) Andre inden for Lærlinge og elever, Studerende inden for service, kontor mv, k Illustrations- og reklamefotograf Elev inden for Kontorassistent Elev/lærling/studerende inden for Elev inden for Elev/lærling inden for Elev inden for Elev/lærling inden for Elev inden for Lærlinge og elever, Køkken/kantinemedhjælp 1 industri, håndværk, Elev/lærling inden for service, m Ejendomsfunktionærelev Brandmands-, redderelev Elev inden for Elev/lærling inden for Lærling/elev inden for Elev/lærling inden for Elev/lærling inden for Elev/lærling inden for Elev/lærling inden for Elev/lærling inden for Elev/lærling inden for Elev/lærling inden for Lærling inden for Elev/lærling inden for Industrielektriker Elev/lærling inden for Elev/lærling inden for Lærling inden for Lærling inden for Elev/lærling inden for Elev/lærling inden for Elev/lærling inden for Elev/lærling inden for Elev inden for Stampersonel i forsvaret 1 83 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

46 Tabel 1 B. Sammensætning af jobgrupper 2000 efter Dansk Branchekode 1993 (2. udg.). Selvstændige erhvervsdrivende år. Antal Jobgruppe Dansk Branchekode Antal Jobgruppe Dansk Branchekode Antal Selvstændige, Bygge- og anlægsentreprenører byggeri, m (bortset fra nedrivning) Tagdækningsvirksomhed Murerforretninger Brolæggermestre Elektroinstallationsforretninger Isoleringsvirksomhed VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Tømrer- og bygningssnedkerforretninger Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed Malerforretninger Andet færdiggørelsesarbejde i øvrigt Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale 1 61 Selvstændige, Restauranter 3 service, m Værtshuse, bodegaer mv Catering og diner transportable Taxikørsel Vognmandsvirksomhed Rederivirksomhed, fragtfart Bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsen Udlejning af erhvervsejendomme Ejendomsmæglere Udlejning af maskiner og udstyr i øvrigt Udlejning af varer til personligt brug Konsulentvirksomhed vedr. hardware Levering af programmel og konsulentbistand Databaseværter og -formidlere Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner Advokatvirksomhed Revisions- og bogføringsvirksomhed Anden virksomhedsrådgivning Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri Arkitektvirksomhed Landinspektører mv Reklamebureauvirksomhed Almindelig rengøring Vinduespolering Tolkning og oversættelse Anden kontorservice Film- og videoproduktion Biografer Radio- og tv-virksomhed Selvstændigt udøvende kunstnere Drift af teater- og koncertsale Pressebureauer Erhvervs- og institutionsvaskerier Frisørsaloner Sol- og motionscentre mv 1 92 Selvstændige, Restauranter 1 service, k Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv Catering og diner transportable Taxikørsel Rejsebureauer, billetudstedende Ejendomsmæglere Levering af programmel og konsulentbistand Advokatvirksomhed Revisions- og bogføringsvirksomhed 1 Fortsættes 46 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

47 Tabel 1 B (fortsat) Jobgruppe Dansk Branchekode Antal Jobgruppe Dansk Branchekode Antal Anden virksomhedsrådgivning Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri Arkitektvirksomhed Reklamebureauvirksomhed Almindelig rengøring Tolkning og oversættelse Film- og videoproduktion Selvstændigt udøvende kunstnere Pressebureauer Andre aktiviteter ifm sport i øvrigt Frisørsaloner Skønheds- og hudpleje 3 50 Butiksindehavere, m Elektroinstallationsforretninger Dtlhndl m biler Autoreparationsværksteder Autolakererier Engrhndl m reservedele og tilbehør til biler mv En gros- og Dtlhndl m motorcykler, reservedele og tilbehør Servicestationer med kiosksalg Kolonialhandel Døgnkiosker Supermarkeder Slagter- og viktualieforretninger Vinforretninger Apoteker Herretøjforretninger Herre- og dametøjforretninger (blandet) Tæppeforretninger Dtlhndl m elektriske husholdningsmaskiner og -appar Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Farve- og tapetforretninger Urmagerforretninger Specialoptikere Sportsforretninger Dtlhndl m pc er, kontormaskiner og programmel Blomsterforretninger Antikvitetsforretninger Reparation af sko eller andre lædervarer Reparation af elektriske husholdningsmaskiner 2 49 Landbrugere, m Planteavl Kornavl Agerbrug i øvrigt Husdyravl Kvægavl Malkekvæghold Anden kvægavl Svineavl Planteavl kombineret med husdyravl (blandet drift) ARBEJDSMILJØ I DANMARK

48 Tabel 2. Sammensætning af jobsektorer 2000 efter jobgrupper. Antal Jobsektor Jobgruppe Antal Jobsektor Jobgruppe Antal Akademikere, m. Akademikere, m. 85 Ingeniører og arkitekter, m Akademikere, k. Akademikere, k. 64 Andre kvinder Edb-folk, teknikere, Edb-folk, m. 87 konstruktører, m. Teknikere og konstruktører, m Edb-folk, teknikere, Edb-folk, k. 37 konstruktører, k. Teknikere og konstruktører, k Lærere, m. Folkeskolelærere, m. 55 Andre lærere, m Lærere, k. Folkeskolelærere, k. 120 Andre lærere, k Sundhedsjob, k. Sygeplejersker, k. 115 Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k Pædagoger, dagplejere, m Pædagoger, dagplejere, k. Pædagoger, daginstitution, k. 113 Pædagoger, døgninstitution, k. 58 Pædagogmedhjælpere, k. 63 Dagplejemødre, k Ledere, m. Chefer, m. 237 Arbejdsledere, m Ledere, k. Chefer, k. 74 Andre kvinder Selvstændige, m. Selvstændige, byggeri, m. 61 Selvstændige, service, m. 92 Butiksindehavere, m. 49 Landbrugere, m Selvstændige, k. Selvstændige, service, k. 50 Andre kvinder Kontor- og bankassistenter, Kontorassistenter, privatansat, m. 36 bogholdere, m. Lagerekspedienter, m. 49 Andre mænd Kontor- og bankassistenter, Kontorassistenter, privatansat k. 188 bogholdere, k. Kontorassistenter, offentligt ansat, k. 152 Bogholdere og revisorer, k. 73 Bankassistenter, k. 34 Andre kvinder Salgspersonale, m. Ekspedienter, m. 42 Sælgere, m. 99 Andre mænd Salgspersonale, k. Ekspedienter, k. 93 Sælgere, k. 63 Andre kvinder Fortsættes 48 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

49 Tabel 2 (fortsat) Jobsektor Jobgruppe Antal Jobsektor Jobgruppe Antal Rengørings-, ejendoms-, Ejendomsfunktionærer, m. 57 køkkenpersonale, m. Andre mænd Rengørings-, ejendoms-, Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k. 48 køkkenpersonale, k. Rengøringsassistenter, k. 75 Andre kvinder Smede, elektrikere, Maskinarbejdere, m. 59 tømrere mv, m. Mekanikere, m. 55 Blikkenslagere, m. 43 Elektrikere, m. 87 Tømrere og snedkere, m. 48 Bygningsarbejdere, m Lager- og havnearbejdere, m. 53 Godstrafikchauffører, m. 110 Andre mænd Ufaglærte, industri, Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. 32 håndværk, k. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. 16 Andre kvinder Lærlinge, elever, m. Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. 83 Andre mænd Ufaglærte, industri, Metalarbejdere, ufaglærte, m. 44 håndværk, m. Træindustriarbejdere, m. 34 Slagteriarbejdere, m. 28 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. 45 Lærlinge, elever, k. Lærlinge og elever, service, kontor mv, k. 44 Andre kvinder ARBEJDSMILJØ I DANMARK

50 HVOR MANGE ER DER I JOB- OG BRANCHEGRUPPERNE? Et overblik over, hvor mange der er i jobgrupperne i 1990, 1995 og 2000, ses i tabel 3. De store jobgrupper, dvs dem med over 100 svarpersoner i 2000, udgøres af mandlige chefer, arbejdsledere og godstrafikchauffører samt kvindelige kontorassistenter, social- og sundhedsassistenter i hjemmepleje, folkeskolelærere, sygeplejersker og pædagoger på daginstitution. De små jobgrupper, dvs dem med færre end 30 personer i 2000, udgøres af mandlige slagteriarbejdere, øvrige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere samt postbude og kvindelige socialog sundhedsassistenter på hospital. Læg mærke til, at der ikke er tal for selvstændige erhvervsdrivende i 1990 og 1995 i begge disse år blev de hverken spurgt om deres arbejdsmiljø eller jobsamt branchetilhør. 50 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

51 Tabel 3. Antal lønmodtagere og selvstændige i jobgrupper efter år årige. Antal Akademikere, m Akademikere, k Ingeniører og arkitekter, m Edb-folk, m Edb-folk, k Folkeskolelærere, m Folkeskolelærere, k Andre lærere, m Andre lærere, k Teknikere og konstruktører, m Teknikere og konstruktører, k Sygeplejersker, k Social- og sundhedsassistenter, hospital, k Social- og sundhedsassistenter,... hjemmepleje mv, k Pædagoger, daginstitution, k Pædagoger, døgninstitution, k Pædagogmedhjælpere, k Dagplejemødre, k Chefer, m Chefer, k Selvstændige, byggeri, m Selvstændige, service, m Selvstændige, service, k Kontorassistenter, privatansat, m Kontorassistenter, privatansat, k Kontorassistenter, offentligt ansat, k Bogholdere og revisorer, k Bankassistenter, k Postbude, m Lagerekspedienter, m Selvstændige er ikke spurgt om deres job i 1990 og 1995; derfor indgår de ikke i opgørelserne for 1990 og Butiksindehavere, m Ekspedienter, m Ekspedienter, k Sælgere, m Sælgere, k Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Rengøringsassistenter, k Ejendomsfunktionærer, m Landbrugere, m Landbrugsarbejdere, m Arbejdsledere, m Maskinarbejdere, m Mekanikere, m Blikkenslagere, m Metalarbejdere, ufaglærte, m Elektrikere, m Elektronikarbejdere, ufaglærte, k Træindustriarbejdere, m Tømrere og snedkere, m Bygningsarbejdere, m Slagteriarbejdere, m Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m Nærings- og... nydelsesmiddelarbejdere, k Lager- og havnearbejdere, m Godstrafikchauffører, m Lærlinge og elever, service, kontor mv, k Lærlinge og elever, industri,... håndværk, service, m I alt ARBEJDSMILJØ I DANMARK

52 Tabel 4. Antal lønmodtagere og selvstændige i jobsektorer efter år årige. Tabel Akademikere, m Akademikere, k Edb-folk, teknikere, konstruktører, m Edb-folk, teknikere, konstruktører, k Lærere, m Lærere, k Sundhedsjob, k Pædagoger, dagplejere, m Pædagoger, dagplejere, k Ledere, m Ledere, k Selvstændige, m Selvstændige, k Kontor- og bankassistenter, bogholdere, m Kontor- og bankassistenter, bogholdere, k Salgspersonale, m Salgspersonale, k Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale, m Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale, k Smede, elektrikere, tømrere mv, m Ufaglærte, industri, håndværk, m Ufaglærte, industri, håndværk, k Lærlinge, elever, m Lærlinge, elever, k I alt Selvstændige er ikke spurgt om deres job i 1990 og 1995; derfor indgår de ikke i opgørelserne for 1990 og I nogle analyser opgøres tallene for jobsektorer, der samler jobklassifikationens 57 kategorier i 22 grupper. En oversigt over antallet af personer i jobsektorer ses i tabel 4. En tilsvarende oversigt over brancher ses i tabel 5. Bemærk, at denne undersøgelses opgørelser efter branchegrupper ikke omfatter selvstændige, da branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter kun retter sig mod lønmodtagere. Derfor er antallet af personer i brancher kun opgjort for lønmodtagere. 52 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

53 Tabel 5. Fordeling af lønmodtagere i brancher efter år årige. Antal. Tabel Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration I alt ARBEJDSMILJØ I DANMARK

54 Tabel 6. Aldersfordeling af lønmodtagere og selvstændige i jobgrupper årige. Procent. Tabel år år år år I alt Antal Akademikere, m Akademikere, k Ingeniører og arkitekter, m Edb-folk, m Edb-folk, k Folkeskolelærere, m Folkeskolelærere, k Andre lærere, m Andre lærere, k Teknikere og konstruktører, m Teknikere og konstruktører, k Sygeplejersker, k Social- og sundhedsassistenter, hospital, k Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k Pædagoger, daginstitution, k Pædagoger, døgninstitution, k Pædagogmedhjælpere, k Dagplejemødre, k Chefer, m Chefer, k Selvstændige, byggeri, m Selvstændige, service, m Selvstændige, service, k Kontorassistenter, privatansat, m Kontorassistenter, privatansat, k Kontorassistenter, offentligt ansat, k Bogholdere og revisorer, k Bankassistenter, k Postbude, m Fortsættes HVORDAN ER JOB- OG BRANCHEGRUPPERNES ALDERSSAMMENSÆTNING? Særligt for undersøgelsens opgørelser af helbredsforhold er det af betydning, hvilken alderssammensætning de enkelte job- og branchegrupper har. En del helbredsforhold afhænger stærkt af lønmodtagerens eller den selvstændiges alder. Det er derfor, at opgørelserne af helbredsforhold for jobgrupper og jobsektorer også er kontrolleret for alder ved at beregne den relative forekomst af et helbredsforhold (PPR). Kønssammensætningen er også af betydning. 54 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

55 Tabel 6 (fortsat) år år år år I alt Antal Lagerekspedienter, m Butiksindehavere, m Ekspedienter, m Ekspedienter, k Sælgere, m Sælgere, k Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Rengøringsassistenter, k Ejendomsfunktionærer, m Landbrugere, m Landbrugsarbejdere, m Arbejdsledere, m Maskinarbejdere, m Mekanikere, m Blikkenslagere, m Metalarbejdere, ufaglærte, m Elektrikere, m Elektronikarbejdere, ufaglærte, k Træindustriarbejdere, m Tømrere og snedkere, m Bygningsarbejdere, m Slagteriarbejdere, m Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k Lager- og havnearbejdere, m Godstrafikchauffører, m Lærlinge og elever, service, kontor mv, k Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m I alt Der er en stor variation i sammensætningen af jobgruppernes aldersfordeling (tabel 6). Det ses, at de største andele af årige findes blandt ekspedienter, kvindelige sælgere, mandlige næringsog nydelsesmiddelarbejdere samt kvindelige pædagogmedhjælpere bortset fra lærlinge og elever. Omvendt ses den største andel af årige blandt kvindelige rengøringsassistenter, offentligt ansatte kontorassistenter og social- og sundhedsassistenter på hospitaler samt mandlige ejendomsfunktionærer. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

56 Tabel 7. Aldersfordeling af lønmodtagere og selvstændige i jobsektorer årige. Procent. Tabel år år år år I alt Antal Akademikere, m Akademikere, k Edb-folk, teknikere, konstruktører, m Edb-folk, teknikere, konstruktører, k Lærere, m Lærere, k Sundhedsjob, k Pædagoger, dagplejere, m Pædagoger, dagplejere, k Ledere, m Ledere, k Selvstændige, m Selvstændige, k Kontor- og bankassistenter, bogholdere, m Kontor- og bankassistenter, bogholdere, k Salgspersonale, m Salgspersonale, k Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale, m Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale, k Smede, elektrikere, tømrere mv, m Ufaglærte, industri, håndværk, m Ufaglærte, industri, håndværk, k Lærlinge, elever, m Lærlinge, elever, k I alt Mht jobsektorerne ses et lignende billede (tabel 7). De årige har den største andel blandt salgspersonale og mandlige pædagoger, dagplejere, smede, elektrikere samt tømrere igen bortset fra lærlinge og elever. De årige har den største andel blandt rengørings-, ejendoms- og køkkenpersonale, kvindelige lærere og selvstændige. 56 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

57 Tabel 8. Aldersfordeling af lønmodtagere efter brancher årige. Procent. Tabel år år år år I alt Antal Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration I alt De brancher, der har de fleste årige, er handel samt bygge og anlæg (tabel 8). Omvendt er der flest årige inden for undervisning og forskning samt finans/offentlig kontor og administration. Mens kvinder dominerer inden for social og sundhed samt undervisning og forskning, dominerer mænd inden for bygge og anlæg, industri, transport og en gros, jordbrug samt det grafiske område (tabel 9). ARBEJDSMILJØ I DANMARK

58 Tabel 9. Kønsfordeling af lønmodtagere i brancher årige. Procent. Tabel 9 Mand Kvinde I alt I alt. Antal Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration I alt HVORDAN ER BRANCHE- GRUPPERNES KØNSSAMMEN- SÆTNING? I analyser af helbredsforholds forekomst er køn af betydning. Forekomsten af helbredsproblemer hos mænd og kvinder er forskellige. Dette er der taget højde for i jobinddelingen, da køn her indgår som en del af inddelingskriteriet. Men da brancheinddelingen ikke tager højde for dette, vises branchernes kønssammensætning i tabel 9. Social- og sundhedsområdet har flest kvinder, bygge og anlæg flest mænd. For en nærmere gennemgang af kønnenes placering på arbejdsmarkedet, se pjecen Køn og arbejdsmiljø. 58 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

59 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

60 BILAG C ORDLISTE Bortfald: Betegner her de personer i en stikprøve, der ikke har deltaget i undersøgelsen. Årsagerne til bortfald kan være, at personen ikke ønsker at deltage, at personen ikke er i stand til at deltage, eller at personen ikke kan findes. Se bilag A. Dikotomisere: Betyder her at inddele svarene på et spørgsmål i to kategorier. Effekt: Bruges her om at se en hændelse som et resultat af en forudgående påvirkning. Et opstået helbredsproblem hos en person kan ses som en mulig effekt af en række påvirkninger, herunder arbejdsmiljøpåvirkninger. Se opfølgningsundersøgelse. Helbred: Personens sundhedstilstand. Det kan være såvel den psykosociale som den fysiske tilstand. Helbred kan være såvel symptomer som sygdomme. Incidens: Betegner en hændelse, ofte overgangen fra rask til syg. Betegner i pjecen Arbejdsulykker den andel, der bliver udsat for en arbejdsulykke i en periode på 1 år. Incidensrate: Se incidens. IRR: Incidens rate ratio. Betegner forholdet mellem incidensen i den undersøgte gruppe og en sammenligningsgruppe. Se incidens. Kohorte: Betegner her en gruppe, der følges over tid, uanset hvad der sker. Se opfølgningsundersøgelse. Kohortestudie: Se opfølgningsundersøgelse. Konfidensinterval: Sikkerhedsinterval. Angiver det interval, inden for hvilket en beregnet risiko (eller lignende) befinder sig med en vis sikkerhed (fx 95% sikkerhed). Se pjecen Arbejdsulykker. Logistisk regressionsanalyse: En analyse, hvor man undersøger en eller flere uafhængige variables betydning for en afhængig variabel. Den afhængige variabel har to muligheder, fx har deltaget i undersøgelsen eller har ikke; har bevægeapparatbesvær eller har ikke. Marginalt signifikant: En værdi, der lige netop ikke er signifikant på det signifikansniveau (normalt 5%), der er anvendt i analysen. Det svarer til, at den beregnede værdi falder sammen med et af konfidensintervallets endepunkter. Odds ratio (OR): Odds betegner forholdet mellem chancen for, at noget indtræffer, og chancen for, at det ikke indtræffer. Dette kan fx være forholdet mellem at blive syg og at forblive rask. En odds ratio udtrykker 60 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

61 forholdet mellem odds i to grupper. At en odds ratio er over 1 for en effekt, betegner således, at effekten forekommer mere hyppigt i én gruppe end i en anden gruppe, dvs sammenligningsgruppen. Er forekomsten af sygdommen i sammenligningsgruppen på under 10%, vil odds ratioen ligge tæt på den relative forekomst. Se pjecerne Hørelse og Bevægeapparatbesvær. Opfølgningsundersøgelse: En gruppe af personer følges typisk for at se på, hvilke påvirkninger der hænger sammen med ændringer i helbred (se fx pjecerne Hørelse eller Bevægeapparatbesvær ) eller arbejdsmarkedsstatus (se pjecen Køn, arbejdsmiljø og helbred ). En sådan gruppe kaldes en kohorte. OR: Se odds ratio. PPR: Se prævalensproportionsratio. Prævalens: Forekomst. En prævalens er her en andel med en helbredseffekt. Prævalensproportionsratio (PPR): Betegner forholdet mellem andelen i to grupper med prævalensen af en sygdom. At en prævalensproportionsratio er over 1 for en sygdom, betegner således, at sygdommen forekommer mere hyppigt i én gruppe end i en anden gruppe, dvs sammenligningsgruppen. Prævalensproportionsratioen udtrykker den relative forekomst. En PPR på fx 1,7 betyder, at prævalensen er 70% højere end i sammenligningsgruppen. Se prævalens. Påvirkning: En måde at betragte et vilkår på. Et sådant vilkår kan forekomme i arbejdsmiljøet. En påvirkning kan muligvis medføre en effekt. Se også under Effekt. Signifikant: Betydende. I denne undersøgelse bruges ordet signifikant synonymt med statistisk signifikant. Ved at formalisere og simplificere en problemstilling kan man vha statistiske metoder vurdere, hvor sikkert et resultat er. Et sikkert resultat kaldes statistisk signifikant. Standardiseret for alder: En beregning, hvor der tages hensyn til, at aldersfordelingen i de grupper, der sammenlignes, ikke er den samme. Det er i en række pjecer i denne undersøgelse gjort ved at beregne PPR-værdier. Se prævalensproportionsratio. Tværsnitsundersøgelse: En gruppe af personer undersøges typisk for at se på forekomsten af påvirkninger eller helbredsproblemer i et bestemt år. Variabel: En størrelse, der kan antage forskellige værdier. Eksempelvis kan variablen køn antage værdierne kvinde og mand. Variablen alder kan antage værdier fra 0 til over 100. I denne undersøgelse dog normalt 18 til 59. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

62 LITTERATUR Andersen O, Laursen L og Petersen JK (2001). Dødelighed og erhverv København: Danmarks Statistik. Andersen O og Laursen L (1996). Sundhed og sygdom socialt set, i: Statistisk tiårsoversigt Tema om sundhed og sygdom socialt set. København: Danmarks Statistik, s Andersen O (1985). Dødelighed og erhverv Statistiske undersøgelser nr. 41. København: Danmarks Statistik. Andersen A, Barlow L, Engeland A, Kjaerheim K, Lynge E og Pukkala E (1999). Work-related Cancer in the Nordic Countries. Scand J Work, Environment Health, 25, S2; Arbejdsdirektoratet (1986). Dansk Fagkode. København: Arbejdsdirektoratet. Arbejdsmiljøgruppen af 1972 (1974). Arbejdsmiljøundersøgelsen: Dårlige rygge, stress, høreskader. Rapport nr. 2. København: Socialforskningsinstituttet. Borg V og Burr H (1997). Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E og Borg V (2001). Arbejdsmiljø i Danmark En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Danmarks Statistik (1978). Dødelighed og erhverv. København: Danmarks Statistik. Hannerz H og Tüchsen F (2000). Helbred som indikator for arbejdsmiljøpåvirkninger. København: Arbejdsmiljøinstituttet. 62 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

63 Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L, Petersen CP og Nielsen GA (1995). Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Tüchsen F og Bach E (1992). Erhverv og hospitalsindlæggelse Udvalgte diagnoser. København: Arbejdsmiljøfondet. Tüchsen F, Bach E og Marmot M (1992). Occupation and Hospitalization with Ischaemic Heart Diseases: A New Nationwide Surveillance System Based on Hospital Admissions. Int J Epidemiol 1992;21: Tüchsen F, Hannerz H og Bach E (1998). Sundhedskløften belyst ved sygdomsvariation i erhvervsgrupper. København: Arbejdsmiljøinstituttet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

64 Især industrielle og håndværksmæssige jogrupper har det dårligste arbejdsmiljø, fx mandlige slagteriarbejdere og mandlige ufaglærte metalarbejdere. Men også kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere oplever mange helbredsskadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er sket forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø. Flere oplever indflydelse i arbejdet. Færre har tungt ensidigt gentaget arbejde. Flere er udsat for støj og let ensidigt gentaget arbejde. De selvstændige erhvervsdrivende har sammenlignet med lønmodtagerne et generelt bedre psykosocialt arbejdsmiljø med mere indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet. Ufaglærte metalarbejdere har både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Et repræsentativt udvalg på mere end lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne oversigtsrapport samt en række pjecer om udvalgte delemner. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: [email protected]