PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
|
|
- Klaus Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL
2 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm Borg, Hermann Burr, Ebbe Villadsen INDHOLD: Forord Sammenfatning Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Baggrund Resultater om krav og belastninger inden for jobgrupper Resultater om ressourcer i arbejdet.. 7 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: ISBN København 2002 Ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø fra 1990 til Metode Tabeller Litteratur PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende pjece er skrevet af forskningschef Vilhelm Borg, forsker Hermann Burr og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data er udført af Ebbe Villadsen. Analyserne er udført af Ebbe Villadsen og Vilhelm Borg. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Ergonomisk arbejdsmiljø. Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdstid. Arbejdsulykker. Livsstil. Hørelse. Hudproblemer. Bevægeapparatbesvær. Køn, arbejdsmiljø og helbred. ARBEJDSMILJØ I DANMARK
4 SAMMENFATNING KRAV OG BELASTNINGER Ser man samlet på krav og belastninger i arbejdet, er der otte jobgrupper, der adskiller sig betydeligt fra de øvrige. Folkeskolelærere (både mandlige og kvindelige), social- og sundhedsassistenter både på hospital og i hjemmeplejen samt pædagoger i døgninstitutioner befinder sig generelt højt, hvad angår følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og konflikter i arbejdet. Sygeplejersker ligger højt både på disse krav og belastninger og på kvantitative krav. Høje kvantitative krav opleves yderligere af chefer, edb-folk, akademikere og selvstændige. RESSOURCER SET UNDER ÉT I RELATION TIL KRAV OG BELASTNINGER Der findes en række grupper på arbejdsmarkedet, som har relativt store ressourcer i deres arbejde, i form af høj indflydelse, udviklingsmuligheder, social støtte osv. De bedst stillede er ikke overraskende chefer. Derefter kommer edbfolk, akademikere, pædagoger, andre lærere samt flere grupper af selvstændige erhvervsdrivende. De fleste af disse grupper ligger også relativt højt mht krav og belastninger. Men omvendt ligger nogle enkelte grupper, folkeskolelærere, sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter, højt mht krav, uden at de ligger meget højt mht ressourcer. Grupper med manglende ressourcer findes inden for industrien (træindustri, nærings- og nydelsesmiddelindustri og slagterier), og inden for service, transport og handel (postbude, godschauffører, lager- og havnearbejdere og ekspedienter). Derudover er der mangel på ressourcer i arbejdsmiljøet for offentligt ansatte kontorassistenter og kvindelige teknikere. ÆNDRING AF DET PSYKO- SOCIALE ARBEJDSMILJØ OVER TID FRA 1990 TIL 2000 Der er sket betydelige ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø i denne periode. På den ene side er der sket en stigning i de psykiske krav i arbejdet. Der er flere, der nu oplever, at de er nødt til at være opmærksomme og koncentrere sig i hele arbejdstiden. På den anden Ramme 1. Skalaer KRAV OG BELASTNINGER Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed RESSOURCER Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening i arbejdet Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning side er der samtidig sket nogle forbedringer i ressourcerne i arbejdet. Der er blevet færre, der har lav indflydelse og mangler informationer i arbejdet. Endvidere er der færre, der mangler mulighed for social kontakt med arbejdskammerater under arbejdet, og færre oplever usikkerhed i deres job. 4 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
5 BAGGRUND Forskning viser, at det psykosociale arbejdsmiljø spiller en betydelig rolle for trivsel og helbred. Vi inddeler det psykosociale arbejdsmiljø i to overordnede dimensioner: Krav og belastninger i arbejdet Ressourcer i arbejdet Den ene hoveddimension er de krav og belastninger, som man bliver udsat for i sit arbejde. De fordrer tilpasning fra individets side, fx en anden handling eller øget anstrengelse. Hvis kravene overstiger personens kapacitet, kan det medføre stress og træthed: Det kan føre til dårligere helbred, hvis stress optræder i længere tid eller kommer igen flere gange. Det betyder for det første, at ikke alle, der er udsat for høje krav og belastninger, bliver stressede eller får dårligere helbred. Det afhænger bl.a. af den anden hoveddimension i det psykosociale arbejdsmiljø, nemlig de ressourcer personen har til rådighed, fx den grad af indflydelse han har. Ressourcerne kan virke på den måde, at de giver personen bedre mulighed for i situationen at overkomme de krav og belastninger, som han bliver udsat for. For det andet indebærer store ressourcer i arbejdsmiljøet, at personen har bedre muligheder for at udvikle færdigheder, for at blive mere motiveret, for at forbedre sin livskvalitet, forebygge forringelser af helbredet og udvikle sig som person. Omvendt kan manglende ressourcer i arbejdsmiljøet føre til, at personen ikke kan overkomme krav og belastninger, at motivation og engagement i arbejdet daler, og at han trækker sig fra arbejdet, enten som følge af et bevidst valg eller pga sygdom. Formålet med denne pjece er at foretage sammenligninger af det psykosociale arbejdsmiljø for forskellige job og undersøge, om der er sket ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø i perioden Dette kan være vigtigt at vide for at kunne prioritere indsatsen for at ændre arbejdsmiljøet med henblik på at forbedre livskvalitet og helbred. ARBEJDSMILJØ I DANMARK
6 RESULTATER OM KRAV OG BELASTNINGER INDEN FOR JOBGRUPPER I tabel 1 og 2 vises, hvorledes forskellige jobgrupper blandt hhv kvinder og mænd ligger på kravdimensionerne. Af tabellerne fremgår, hvor meget den enkelte jobgruppe ligger over gennemsnittet for alle i arbejde. KVANTITATIVE KRAV Kun én gruppe oplever meget større kvantitative krav end gennemsnittet, nemlig kvindelige chefer. Kvindelige edb-medarbejdere angiver noget højere krav end gennemsnittet. Blandt mænd oplever følgende fem grupper også højere krav end gennemsnittet: chefer, edbfolk, akademikere og to grupper af selvstændige inden for butik og byggeri. Yderligere angav fem grupper af kvinder, bl.a. bankansatte, sygeplejersker og offentligt ansatte kontorassistenter, og seks grupper af mænd, bl.a. sælgere og arbejdsledere, lidt højere krav end gennemsnittet af befolkningen. FØLELSESMÆSSIGE KRAV Seks jobgrupper blandt kvinder oplever meget større følelsesmæssige krav i deres arbejde end gennemsnittet: folkeskolelærere, dagplejemødre, social- og sundhedsassistenter på hospital, pædagoger i både dag- og døgninstitutioner samt sygeplejersker. Kun én gruppe blandt mænd gør det, nemlig folkeskolelærere. Fire grupper kvinder (socialog sundhedsassistenter i hjemmeplejen, pædagogmedhjælpere, akademikere og andre lærere) og to grupper af mænd (akademikere og andre lærere) ligger noget over gennemsnittet. Både kvindelige og mandlige chefer ligger lidt over gennemsnittet. KRAV OM AT SKJULE FØLELSER Fire grupper kvinder ligger noget over gennemsnittet, når det gælder om at skjule følelser under arbejdet: social- og sundhedsassistenter både på hospitaler og i hjemmeplejen, folkeskolelærere og selvstændige inden for service. Fem kvindegrupper ligger lidt over gennemsnittet: ekspedienter, andre lærere, akademikere, pædagoger i døgninstitutioner og sygeplejersker. Kun to grupper af mænd ligger lidt over gennemsnittet: folkeskolelærere og akademikere. KONFLIKTER I ARBEJDET Konflikter i arbejdet opleves i meget høj grad af pædagoger i døgninstitutioner og social- og sundhedsassistenter inden for hjemmeplejen. Kvindelige folkeskolelærere og sygeplejersker oplever konflikter i noget højere grad, mens to kvindegrupper (social- og sundhedsassistenter på hospital og pædagoger inden for daginstitutioner) og kun én mandegruppe (folkeskolelærere) oplever det i lidt højere grad end gennemsnittet. ROLLEKONFLIKTER Rollekonflikter kan forekomme, hvor der er modstridende forventninger eller uklare krav til en medarbejder. Her er der to mandegrupper, der ligger noget højere end gennemsnittet, nemlig folkeskolelærere og lærlinge. Tre mandegrupper (landbrugsarbejdere, mekanikere og elektrikere) og to kvindegrupper (folkeskolelærere og edb-folk) ligger lidt over gennemsnittet. JOBUSIKKERHED Fem kvindegrupper oplever jobusikkerhed i noget højere grad end gennemsnittet: nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, rengøringsassistenter, ufaglærte elektronikarbejdere, bankassistenter samt pædagogmedhjælpere. Blandt mænd ligger kun ufaglærte metalarbejdere noget over gennemsnittet. Tre mandegrupper (slagteriarbejdere, postbude og lager- og havnearbejdere) og to kvindegrupper (køkkenmedhjælpere og offentligt ansatte kontorassistenter) oplever jobusikkerhed i lidt højere grad end gennemsnittet. 6 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
7 RESULTATER OM RESSOURCER I ARBEJDET I tabel 3 og 4 vises, hvorledes forskellige jobgrupper blandt hhv kvinder og mænd ligger på ressourcedimensionerne. Af tabellerne fremgår, hvor meget den enkelte jobgruppe ligger over eller under gennemsnittet for alle i arbejde. INDFLYDELSE Det har stor betydning for, om man bliver stresset af sit arbejde, at man har indflydelse på indholdet i sit arbejde, på valg af metoder, på arbejdstempo osv. Indflydelse er den dimension af det psykosociale arbejdsmiljø, hvor der findes de største forskelle mellem de forskellige jobgrupper. Fire grupper mandlige selvstændige og kvindelige selvstændige inden for service samt mandlige chefer ligger meget højere end gennemsnittet. Mandlige arbejdsledere, pædagoger og andre lærere ligger noget over gennemsnittet. To grupper har meget lav grad af indflydelse i arbejdet: kvindelige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere og mandlige lærlinge. Blandt mænd har arbejdere i træindustri, slagterier, maskinindustri, postvæsen, godstrafik, byggeri samt lager- og havnearbejdere og ufaglærte metalarbejdere og blandt kvinder har rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere, ekspedienter, offentligt ansatte kontoransatte, teknikere og konstruktører samt ufaglærte elektronikarbejdere og lærlinge inden for service og kontor noget mindre ressourcer i form af indflydelse end gennemsnittet. UDVIKLINGSMULIGHEDER Også for udviklingsmuligheder er der stor spredning mellem jobgrupperne. Otte grupper af mænd ligger noget over gennemsnittet: folkeskolelærere, andre lærere, chefer, akademikere, selvstændige inden for service, butiksindehavere, edb-fok og sælgere. Det samme gør syv grupper af kvinder: folkeskolelærere, andre lærere, pædagoger på dag- og døgninstitutioner, akademikere, chefer og selvstændige inden for service. I den anden ende ligger fire grupper mænd langt under gennemsnittet: chauffører, postbude, slagteriarbejdere og lager- og havnearbejdere, og tre grupper kvinder langt under gennemsnittet: rengøringsassistenter, næringsog nydelsesmiddelarbejdere samt ufaglærte elektronikarbejdere. Tre grupper mænd ligger knap så meget under gennemsnittet: træindustriarbejdere, ufaglærte metalarbejdere og lagerekspedienter. MENING I ARBEJDET Forskellene på, om man oplever sit arbejde som meningsfuldt, er noget mindre end forskellen i indflydelse og udviklingsmuligheder. Kun to grupper af mænd, chefer og selvstændige inden for byggeri, og fire grupper af kvinder, nemlig sygeplejersker, dagplejemødre, pædagoger på døgninstitutioner samt social- og sundhedsassistenter på hospital, ligger noget over gennemsnittet. I den anden ende finder slagteriarbejdere og kvindelige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere deres arbejde meget mindre meningsfuldt end andre, og fire grupper mænd, nemlig ekspedienter, lager- og havnearbejdere, postbude og træindustriarbejdere, og to grupper kvinder, ekspedienter og rengøringsassistenter oplever deres arbejde som noget mindre meningsfuldt end gennemsnittet. FORUDSIGELIGHED Forskellene mellem jobgrupperne mht, om de får oplysninger om beslutninger vedr. deres arbejde og tilstrækkeligt med information for at kunne udføre det, er endnu mindre. Kun to grupper adskiller sig noget fra alle de andre. Mandlige chefer oplever en noget højere grad af information, mens postbude oplever en noget dårligere grad af information i deres arbejde. ARBEJDSMILJØ I DANMARK
8 LEDELSESKVALITET, SOCIAL STØTTE OG OPLEVET BELØNNING I ARBEJDET For de næste tre dimensioner (skalaer) er der også kun små forskelle mellem de forskellige jobgrupper, hvilket antagelig hænger sammen med, at disse dimensioner er mere afhængige af, hvorledes forholdene er på den enkelte virksomhed, end af selve jobbets indhold. Mht. ledelseskvalitet, som handler om oplevede færdigheder hos lederne til at planlægge arbejdet og løse konflikter, er der kun én gruppe, nemlig pædagogmedhjælpere, der ligger noget over gennemsnittet, mens fem grupper mænd ligger noget under gennemsnittet, nemlig slagteriarbejdere, træindustriarbejdere, maskinarbejdere, ufaglærte metalarbejdere og postbude. Mht social støtte i arbejdet findes der kun to grupper, der ligger noget over gennemsnittet, nemlig mandlige lærlinge og pædagogmedhjælpere, og kun to grupper ligger noget under, nemlig landbrugsarbejdere og andre mandlige lærere. For belønning i arbejdet er spredningen mellem jobgrupper også lille. Kun tre grupper ligger noget over gennemsnittet, nemlig mandlige chefer, sygeplejersker og mandlige lærlinge, mens én gruppe, kvindelige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, ligger meget under gennemsnittet, og fire grupper mænd ligger noget under: slagteriarbejdere, postbude, træindustriarbejdere og lagerog havnearbejdere. ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ FRA 1990 TIL 2000 For at undersøge, om der er sket nogen ændring i det psykosociale arbejdsmiljø fra 1990 til 2000, anvendes en lidt anden metode end i det foregående afsnit, da ikke alle spørgsmålene har været de samme alle tre år. I figur 1 ses, at der er sket en stigning i krav i arbejdet. Den andel, der angiver, at deres arbejde kræver deres opmærksomhed og koncentration i hele arbejdstiden, er steget betydeligt i løbet af de 10 år. På den anden side er der blevet færre, der mangler forskellige ressourcer i deres arbejde. I figur 2 ses, at der er sket et fald i den andel, der oplever, at de ikke har mulighed for at tilrettelægge deres eget arbejde. Der er dog stadigvæk i år %, der ikke har den mulighed. Endvidere er der sket en forbedring i informationen til medarbejderne (figur 3). Den andel, der aldrig modtager information om beslutninger, som har betydning for deres arbejde, er faldet kraftigt gennem 90 erne. Der er også sket et fald i den andel, der ikke har mulighed for kontakt med deres kolleger, mens de arbejder (figur 4), og et fald i den andel, der oplever høj grad af usikkerhed i deres job (figur 5). 8 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
9 Figur 1. Arbejdet kræver opmærksomhed hele tiden Procent Figur 2. Mangler mulighed for at tilrettelægge eget arbejde Procent Figur 3. Mangler information om arbejdet Procent Figur 4. Mangler mulighed for at tale med arbejdskammerater under arbejdet Procent Figur 5. Stor jobusikkerhed Procent ARBEJDSMILJØ I DANMARK
10 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og Undersøgelsen af det psykosociale arbejdsmiljø i 2000 er foretaget vha en række skalaer, som hver bygger på 3 eller 4 spørgsmål. Til hvert spørgsmål var der i interviewskemaet 4-5 svarmuligheder. Den enkelte persons svar på hvert spørgsmål blev scoret fra 100 til 0, efter om svarmuligheden angav mere eller mindre af den pågældende dimension i det psykosociale arbejdsmiljø. Derefter blev der for hver person udregnet et gennemsnit på hver skala ud fra de enkelte spørgsmåls score. En oversigt over de anvendte skalaer findes i Ramme 1. Spørgsmålene for hver skala kan ses på Tallene i denne pjece er gennemsnit på skalaerne for de 58 jobgrupper, som deltagere i undersøgelsen er inddelt i (se tabel på 10 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
11 TABELLER Tabel 1. Høje krav og belastninger i job (kvinder) 2000 Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed Meget højere krav eller belastninger end i Noget højere krav eller belastninger end i Lidt højere krav eller belastninger end i Folkeskolelærere Pædagoger, døgninstitution Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter, hospital Akademikere Chefer Pædagoger, daginstitution Pædagogmedhjælpere Andre lærere Bankassistenter Dagplejemødre Edb-folk Elektronikarbejdere, ufaglærte Kontorassistenter, offentligt ansat Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Rengøringsassistenter Selvstændige, service Ekspedienter Køkkenmedhjælpere, økonomaer Sælgere ARBEJDSMILJØ I DANMARK
12 Tabel 2. Høje krav og belastninger i job (mænd) 2000 Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed Meget højere krav eller belastninger end i Noget højere krav eller belastninger end i Lidt højere krav eller belastninger end i Folkeskolelærere Akademikere Butiksindehavere Andre lærere Chefer Edb-folk Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Metalarbejdere, ufaglærte Selvstændige, byggeri Arbejdsledere Elektrikere Ingeniører og arkitekter Kontorassistenter, privatansat Lager- og havnearbejdere Landbrugsarbejdere Mekanikere Postbude Selvstændige, service Slagteriarbejdere Sælgere 12 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
13 Tabel 3. Store og små ressourcer i arbejdet i job (kvinder) 2000 Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning Meget større ressourcer end Noget større ressourcer end Lidt større ressourcer end Meget mindre ressourcer end Noget mindre ressourcer end Lidt mindre ressourcer end Chefer Pædagoger, daginstitution Pædagogmedhjælpere Pædagoger, døgninstitution Selvstændige, service Andre lærere Sygeplejersker Akademikere Edb-folk Social- og sundhedsassistenter, hospital Dagplejemødre Folkeskolelærere Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv Sælgere Bankassistenter Køkkenmedhjælpere, økonomaer Kontorassistenter, privatansat Lærlinge og elever, service, kontor mv Kontorassistenter, offentligt ansat Teknikere og konstruktører Elektronikarbejdere, ufaglærte Ekspedienter Rengøringsassistenter Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere ARBEJDSMILJØ I DANMARK
14 Tabel 4. Store og små ressourcer i arbejdet i job (mænd) 2000 Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning Meget større ressourcer end Noget større ressourcer end Lidt større ressourcer end Meget mindre ressourcer end Noget mindre ressourcer end Lidt mindre ressourcer end Chefer Butiksindehavere Selvstændige, byggeri Arbejdsledere Edb-folk Landbrugere Selvstændige, service Akademikere Andre lærere Ingeniører og arkitekter Sælgere Ejendomsfunktionærer Folkeskolelærere Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Teknikere og konstruktører Blikkenslagere Elektrikere Bygningsarbejdere Ekspedienter Lagerekspedienter Landbrugsarbejdere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Metalarbejdere, ufaglærte Godstrafikchauffører Maskinarbejdere Træindustriarbejdere Lager- og havnearbejdere Postbude Slagteriarbejdere 14 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
15 LITTERATUR Burr H (2001). Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E, Borg V og Villadsen E (2001).. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK
16 Denne pjece beskæftiger sig med lønmodtageres og selvstændige erhvervsdrivendes psykosociale arbejdsmiljø. Folkeskolelærere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og pædagoger i døgninstitutioner har høje følelsesmæssige krav og mange konflikter i arbejdet. Høje kvantitative krav opleves af bl.a. chefer, sygeplejersker og selvstændige. Lav indflydelse og lave udviklingsmuligheder opleves bl.a. af job i industrien samt inden for service og blandt offentligt ansatte kontorassistenter og kvindelige teknikere. Flere i 2000 oplever i forhold til 1990, at de er nødt til at være opmærksomme og koncentrere sig i hele arbejdstiden. Færre oplever lav indflydelse, mangler informationer i arbejdet, mangler mulighed for social kontakt og oplever usikkerhed i deres job. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: ami@ami.dk
FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann
Læs mereERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,
Læs mereTræk, varme og belysning i arbejdsmiljøet
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece
Læs mereKemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil
Læs mereBEVÆGEAPPARAT- BESVÆR
BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen
Læs mereLIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr
Læs mereHUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,
Læs mereARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I
Læs mereARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for
Læs mereARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,
Læs mereArbejdsmiljø i Danmark 2000
Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon
Læs mereHØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,
Læs mereKØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED
KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ
Læs mereFormidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø
Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned
Læs mereStress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper
NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter
Læs mereFORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000
FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord
Læs mereStatus over arbejdsmiljøet i 2005
Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?
Læs mereIntelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.
Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt
Læs mereFysiske krav, løft og arbejdsstillinger
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner
Læs mereARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K I M L Y N G B Y M I K K E L S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Kim Lyngby Mikkelsen INDHOLD: Forord............................
Læs mereHvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?
Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin
Læs mereArbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005
Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed
Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle
Læs mereIndikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer
Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereJobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik
Bilag : Sammenligning af analyseresultater fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark med og uden korrektion for forskelle i svarprocent Jakob Bue Bjørner, Jørgen V. Hansen, Ebbe Villadsen Der
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereArbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ
Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereTEMA: DANSKERNES. Ugebrevet MANDAG Morgen
TEMA: DANSKERNES Ny rapport: Dansk arbejdsmiljø står i stampe Det danske arbejdsmiljø er samlet set ikke blevet bedre siden - Antallet af arbejdsulykker og lønmodtagere med en lægeligt anerkendt sygdom
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereHvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereStress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie
Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereBelastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereGennemgang af dimensionerne i AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø.
Gennemgang af dimensionerne i AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. I det følgende gennemgås alle de 26 dimensioner, der dækkes af AMI s mellemlange spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hver dimension
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereStatus for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Læs mereWorkshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard
Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,
Læs mereArbejdslivsbalance som vidensarbejder
Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,
Læs mereArbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis
Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet
Læs mereUdviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen
Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en
Læs mere6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er faldet med 6 pct. mellem 2016 og 2017, fra ca. 20.000 i 2016 til lidt færre end 19.000 i 2017.
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereNOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)
NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner
Læs mereSOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ
NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES
Læs mereAARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereAnalyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark
Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og TeamArbejdsliv Udarbejdet af: Det Nationale Forskningscenter
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereArbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume
Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve af befolkningen på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse personer
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af
Læs mereKort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer
2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet
Læs mereVirksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)
September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:
Læs mereSøren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013
Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden
Læs mereVARIATION MED OMTANKE
Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22
Læs mereEGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR
ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD
Læs mereArbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995
Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som
Læs mereDe tre nye skemaer Opbygning og indhold
De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste
Læs mereOndt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led
Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led
Læs mereNOTAT: psykisk arbejdsmiljø
NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereGrænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?
Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske
Læs mereGrænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv
Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker
Læs mereNFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach
NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020 Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa 15.00-15.20 NFAs arbejdsmiljøovervågning, nu og til 2020 Ved direktør
Læs mereBørn og Unge, Århus Kommune
Kort version af hovedrapport Capacent Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 4 3. Overblik over dimensioner 6 4. Jobtilfredshed 10 5. Social kapital 15 6. Sammenhænge mellem dimensionerne 17 1. Resumé 8.595
Læs mereBilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode
Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj
Læs mereNR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse
NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober
Læs mereARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa
ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereArbejdsmiljø, stress og arbejde-privatliv blandt vidensarbejdere - Hvordan ser det ud? Seniorforsker Karen Albertsen
Arbejdsmiljø, stress og arbejde-privatliv blandt vidensarbejdere - Hvordan ser det ud? Seniorforsker Karen Albertsen At være vellykket i Saxo bank er...at have initiativ, ambition, selvstændighed, vilje
Læs mereOverlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011
Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer
Læs mereArbejdsmiljøundersøgelsen 2014
Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs mereOm undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Læs mereKonflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur
Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Den 5. danske stressforskningskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen I samarbejde med: Seniorforsker
Læs mereArbejdspladsskemaet Det korte skema.
Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at
Læs mereFlere oplever stress især blandt offentligt ansatte
Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Langt flere danskere har symptomer på arbejdsrelateret stress. Særligt blandt offentligt ansatte er andelen, der udviser stresssymptomer steget med i
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden
Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er
Læs mere0"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//. <"=,>=,,./=,84"1',.//?
"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//.
Læs mereEffektmåling af indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i 9 særligt farlige jobgrupper. Helle Gram, forskningsmedarbejder
Effektmåling af indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i 9 særligt farlige jobgrupper. Helle Gram, forskningsmedarbejder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, februar 2007 Indhold: Hovedrapport:
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mere