Byggeriet uddanner også til andre brancher

Transkript

1 Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at uddanne sig til fx tømrer, murer eller elektriker. Over halvdelen af dem vil formodentligt på sigt finde job andre steder end i bygge og anlægsbranchen. Det viser en specialkørsel som Danmarks Statistik har foretaget for Dansk Byggeri. Bygge og anlægsbranchen er en læreplads Lige nu er godt 6. unge i gang med hovedforløbet på en erhvervsuddannelse 17. af dem har valgt en bygge og anlægsuddannelse. I 1998 fik hver femte lærling en aftale inden for bygge og anlæg. I 25 er denne andel steget, så det er hver fjerde elev på erhvervsuddannelserne, som får en praktikpladsaftale inden for bygge og anlægsområdet, jf. figur 1. Figur 1 Bygge & Anlæg uddanner en ¼ af alle I alt indgåede aftaler Indgåede aftaler for Bygge & Anlæg Andel af indgåede aftaler, % NB: 25 til og med ultimo november Anm.: Det er indgåede uddannelsesaftaler I det sidste år er antallet af nye praktikpladsaftaler steget markant. Fra november 24 til november 25 var der en vækst i antallet af indgåede aftaler på 24 pct. Til trods for at bygge- og anlægsbranchen kun tæller 7 pct. af de beskæftigede i Danmark, så uddannes en fjerdedel af alle erhvervsuddannelseselever inden for bygge og anlæg.

2 Kernearbejdskraften er faglærte Kernearbejdskraften i bygge- og anlægsbranchen er faglærte. Ca. 6 pct. af alle beskæftigede inden for bygge og anlæg har en erhvervsuddannelse. Det skal sammenlignes med, at der på arbejdsmarkedet generelt er ca. 4 pct. med en erhvervsuddannelse. På bygge- og anlægsområdet er der ikke lige som inden for en række andre brancher sket en glidning i retning af højere uddannet arbejdskraft. Derfor er det helt naturligt, at branchen uddanner mange lærlinge, for at sikre en velkvalificeret arbejdskraft fremover. Uddannelsesniveau Beskæftigede 2-64-årige i alt, 24 Beskæftigede 2-64-årige i Bygge- og anlægsbranchen, 24 Kilde: Danmarks Statistik 37 pct. ufaglærte 37 pct. faglærte 26 pct. videregående uddannelse 32 pct. ufaglærte 59 pct. faglærte pct. videregående uddannelse Uddanner også til andre brancher Personer med en erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg er populære på hele arbejdsmarkedet. Udover at uddanne til sig selv, uddanner bygge- og anlægsbranchen i høj grad også til andre brancher. En specialkørsel som Danmarks Statistik har gennemført for Dansk Byggeri viser, at halvdelen af de beskæftigede faglærte med en uddannelse inden for bygge og anlæg arbejder i andre brancher end bygge og anlægsbranchen, jf. figur 2. 2 af 14

3 Figur 2 Over halvdelen arbejder i andre brancher Andel af EUD beskæftigede, % Bygge & Anlæg Industri Off, & pers. Tjen.ydel. Handel, hotel mv. Finansieringsvirks. Transportvirks. Landbrug, fiskeri mv. Energi- & vandf. Uoplyst erhverv Godt 15 pct. arbejder i industrien, 12 pct. har fundet arbejde i det offentlige og de resterende arbejder jævnt fordelt i de øvrige brancher. En erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg er således anvendelig på hele arbejdsmarkedet. I perioder med lavkonjunktur, som fx i 1993, arbejder endnu flere faglærte med en bygge- og anlægsuddannelse i andre brancher. I lavkonjunkturer søger de faglærte håndværkere til industrien og det offentlige arbejdsmarked. Flere ældre håndværkere i andre brancher Faglærte håndværkere vælger at forlade bygge- og anlægsbranchen til fordel for andre brancher i takt med, at de bliver ældre, jf. figur 3. 3 af 14

4 Figur 3 Brancheskift med alderen Beskæftiget i Bygge & Anlæg Ikke beskæftiget i Bygge & Anlæg Andel i 24 med EUD inden for Bygge & Anlæg, % År Mens knap 75 pct. af de 2-24-årige faglærte inden for bygge og anlæg arbejder i branchen, så er det kun 4 pct. af de 5-54-årige, der stadig er beskæftiget i branchen. Årsagerne til at håndværkere forlader branchen kan være mange. En del arbejde i bygge og anlægsbranchen er fysisk krævende og kan betyde, at personer efter mange år i branchen vælger andet arbejde. Mange med en erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg er startet i lære som årige og kan dermed som 4-årige have over 2 års erfaring fra branchen. Desuden kan det have betydning, at bygge- og anlægsbranchen er en meget konjunkturfølsom branche. I forbindelse med en lavkonjunktur vil en del faglærte håndværkere søge over i andre brancher og derefter ikke vende tilbage til branchen. Det samme vil i mindre skala forekomme hvert år i forbindelse med sæsonudsvingene i beskæftigelsen i branchen. Bred vifte af jobfunktioner Når faglærte med en bygge- og anlægsuddannelse skifter til andre brancher, varetager de et bredt arbejdsfelt. Hovedparten anvender enten deres håndværksmæssige kvalifikationer eller skifter til funktionær jobs. Knap 4 pct. arbejder således stadig som håndværkere selv om de skifter branche. Mens omkring 25 pct. arbejder i funktionærfunktioner eller med ledelse. Omkring 15 pct. forlader bygge og anlægsbranchen til fordel for ufaglært arbejde, jf. figur 4. 4 af 14

5 Figur 4 Bredt felt af arbejdsfunktioner Andel i 24 af EUD ers arbejdsfunktion i andre brancher, % Håndsværkspræget arbejde Funktionærarbejde og ledelse Andre funktioner Andet ufaglært arbejde Anm.: Excl. Personer med uoplyst arbejdsfunktion, svarende til 25 pct. af alle. Funktionærarbejde og ledelse indeholder følgende arbejdsfunktioner: Ledelse, arbejde færdigheder på højt niveau, arbejde færdigheder på mellem niveau, kontor. Andre funktioner indeholder: Salg, service, omsorgsarbejde, landbrug, gartneri, skovbrug, procesog maskinoperatørarbejde. Brancheskiftet kan for de 25 pct., der arbejder med ledelse eller i funktionærfunktioner, være et led i en naturlig karriereudvikling. Under 5 pct. af de faglærte håndværkere, som arbejder i bygge og anlægsbranchen varetager ledelse eller funktionærfunktioner. Ønsker om denne type arbejde fører dermed formodentlig ofte til brancheskift. Med til billedet hører at en række faglærte håndværkere videreuddanner sig til bygningskonstruktører eller ingeniører, hvorefter de bliver i branchen i funktionær og ledelsesfunktioner. Disse personer er ikke med i denne analyse. Alder har betydning for, hvilken arbejdsfunktion faglærte håndværkere beskæftiget i andre brancher varetager. Der er en tendens til at færre med alderen er beskæftiget inden for håndværkspræget arbejde, jf. figur 5. 5 af 14

6 Figur 5 Mange ældre arbejder som ufaglærte Håndsværkspræget arbejde Andre funktioner Funktionærarbejde og ledelse Andet ufaglært arbejde Andel i 24 af EUD ers arbejdsfunktion, % Anm.: Se figur 4 År Andelen der har skiftet branche for at varetager ufaglærte arbejdsfunktioner stiger med alderen. Det kan hænge sammen med ønsker om ikke længere, at arbejde i en branche med sæsonudsving eller med ønsker om med alderen at få indendørs arbejde. Samtidig er der flere over 4 år som varetager ledelses- eller funktionærfunktioner, end der er blandt de under 4-årige. Dette hænger som tidligere nævnt formodentlig sammen med en naturlig karriereudvikling. Stor forskel på forskellige faggrupper Der er stor forskel på, hvor de forskellige faggrupper inden for bygge og anlæg er ansat. Andelen af murere, struktører og malere ansat i bygge- og anlægsbranchen er over 6 pct. Mens elektrikere, tømre og især snedkere finder ansættelse i virksomheder uden for branchen. Blandt snedkere er det kun godt en tredjedel, der arbejder i bygge- og anlægsbranchen, jf. figur 6. 6 af 14

7 Figur 6 2 ud af 3 murere arbejder i Bygge & Anlæg Beskæftiget i Bygge & Anlæg Ikke beskæftiget i Bygge & Anlæg Andel i 24 af faglærte beskæftiget i Bygge & Anlæg, % Struktør Murer Maler Tømrer VVS'er Elektriker Snedker Øvrige I gruppen af øvrige med en erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg findes en række små fag, som fx maskinsnedker, glarmester og skortstensfejer. Det er karakteristisk for denne gruppe, at mange finder beskæftigelse uden for bygge- og anlægsbranchen. Blandt maskinsnedkere og møbelsnedkere får mange beskæftigelse i træ- og møbelindustrien, som er en del af det beskæftigelsesområde snedkeruddannelserne retter sig imod. Struktører og murere er de faggrupper, der oftest bliver i bygge- og anlægsbranchen. Når de skifter til andre brancher, forlader de til gengæld hyppigere end de øvrige faggrupper deres fag. Der er blandt murere og struktører i andre brancher pct. der arbejder med håndværkspræget arbejde, mens det gælder for langt flere i de øvrige faggrupper, jf. figur 7. 7 af 14

8 Figur 7 Håndværkere skifter arbejdsfunktion Håndsværkspræget arbejde Funktionærarbejde og ledelse Andel i 24 af EUD ers arbejdsfunktion, % Andre funktioner Andet ufaglært arbejde Elektriker Snedker VVS'er Tømrer Maler Murer Struktør Anm.: Se figur 4 Ikke mange med anden faglært uddannelse i byggeriet Mens der er en stor trafik af faglært arbejdskraft ud af bygge- og anlægsbranchen, så er trafikken den anden vej mindre. Blandt de knap. faglærte, der er beskæftiget i bygge og anlægsbranchen har over 7 pct. en faglig bygge- og anlægsuddannelse, jf. figur 8. 8 af 14

9 Figur 8 Langt flest håndværkere Andel faglærte i 24 beskæftiget i Bygge & Anlæg, % Bygge & Anlæg Jern & Metal Kontor Andre områder Blandt de resterende knap 3 pct. udgør faglærte inden for jern og metalområdet og kontorområdet de største grupper. Fakta om analysen Analysen bygger på en specialkørsel fra Danmarks Statistik. Specialkørselen omfatter alle personer, hvis højeste uddannelsesniveau er en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge og anlæg, samt alle personen, som er i gang med hovedforløbet på en erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg. Faglærte håndværkere er i analysen defineret som: Personer hvis højeste uddannelsesniveau er en erhvervsfagliguddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Der er følgende erhvervsuddannelser i bygge- og anlægsbranchen: Gruppering Tømrer Murer Struktør Uddannelse Tømrer Alutømrer Tagdækker Gulvlægger Gulvbelægningsarbejder Murer Stukkatør Stenhugger Brolægger Struktør, anlægsteknik 9 af 14

10 Snedker Maler VVS Elektriker Øvrige Struktør, bygningsteknik Bygningssnedker Møbelsnedker Bygningsmaler Vvs-/tag-/facademontør Rustfast industriblikkenslager Vvs-montør Teknisk isolatør Vvs- og energimontør Vvs- og industrimontør Vvs- og ventilationsmontør Kloakmester* Elektriker, lys og energiteknik Elektriker, kommunik.-/styringsteknik Elektriker, styrings-/reguleringsteknik Bygge/anlæg indvandrer udd. erhv.faglig Modelsnedker Maskinsnedker Bødker Orgelbygger Violinbygger Billedskærer Forgylder Trædrejer Børstenbinder Skiltemaler Vognmaler Glarmester Skorstensfejer *Kloakmester er indplaceret under VVS, da det er denne opgørelse Danmarks Statistik anvender. Tømre og murere har fået større uddannelsesansvar Tømrer- og murere har fået større uddannelsesansvar end de havde i starten af 199 erne. For hver gang der er faglærte tømre ansat i bygge- og anlægsbranchen, er der 2,3 tømrerlærlinge under oplæring. I 1993 blev der oplært 1,4 tømrerlærlinge pr. faglærte tømre, jf. figur 9. af 14

11 Figur 9 Lærlinge-nøglen Antal lærlinge pr. faglærte ansatte 2, ,25 2, 1,75 1,5 1,25 1,,75,5,25, Struktør Snedker Murer Maler Tømrer I alt EUD Anm.: Antal struktørlærlinge pr. struktører er målt i forhold til antallet af beskæftigede indenfor struktørfaget (både faglærte og ufaglærte) og ikke som de øvrige fag i forhold til antallet af beskæftigede faglærte i bygge og anlægsbranchen Tilsvarende har murere øget deres uddannelsesansvar, fra at uddanne,9 murerlærlinge pr. murersvende i 1993, blev der i 24 uddannet 1,5 murerlærlinge pr. faglærte murere. Til sammenligning er forholdet mellem beskæftigede faglærte og lærlinge på hele arbejdsmarkedet således, at hver gang, der er faglærte ansat, så bliver der uddannet,8 lærlinge. Mens uddannelsesdækningen er god på de traditionelle fag inden for bygge og anlæg, så kniber det med at få gang i uddannelsen på struktørområdet. Struktører arbejder typisk inden for betonområdet. Selv om struktørfaget siden 1993 har haft en faglært uddannelse, er det stadig hovedsagligt et ufaglært område. Omkring 2. personer arbejder i dag indenfor struktørfaget, langt hovedparten af dem er ufaglærte. Det er i høj grad de ufaglærte på området, som har ansvaret for uddannelsen af nye faglærte struktører. Lærlinge-nøglen viser, at der på de fag som har en stor søgning - og som er er en slags modefag blandt de unge - er blevet flere lærlinge pr. faglærte. Til gengæld kniber det med lærlinge på ukendte og mindre moderelaterede områder som struktørområdet. 11 af 14

12 Bilag Figur a Faglærte inden for bygge og anlæg Beskæftigede Ledige Antal personer i. 18 Under uddannelse Uden for arbejdsstyrken År 12 af 14

13 Figur b Flere faglærte beskæftigede i Bygge & Anlæg Faglærte Videregående Ufaglærte Uoplyst Antal personer i År Figur c Faglærte i bygge og anlægsbranchen Øvrige VVS Elektriker Tømrer Maler Murer Snedker Struktør Anm.: Gruppen af øvrige består bl.a. maskinsnedkere, glarmestre, vognmalere og skorstensfejere 13 af 14

14 Figur d Færre unge Antal 18-årige,. personer År 14 af 14