Støj i skoler og daginstitutioner. Søren Peter Lund Fredericia,

Transkript

1 Støj i skoler og daginstitutioner Søren Peter Lund [email protected] Fredericia,

2 Hvad er støj? Næsten al kraftig lyd er både høreskadende og generende Jo kraftigere lyd, jo mere indlysende har lyden karakter af støj Svag lyd kan sagtens være både forstyrrende og generende Hvilke konsekvenser har udsættelse for støj?

3

4 Støj i skoler og daginstitutioner Bliver ofte sammenlignet med støj i industrien Talt om støjbetinget Høreskade Tinnitus Lydoverfølsomhed Men høreskade og høreskadende støj er ikke et stort problem

5 Hvor høj er støjen? Hvad er lydtryksniveauet i db(a)? Taleniveauet ligger normalt på db(a) Skal man hæve stemmen er det > 65 db(a) Skal man råbe på 1 m er det > 80 db(a) Svært at vurdere, man vender sig hurtigt til lydniveauet En fordobling (6 db) føles ikke dobbelt så højt Hvor lang tid er man udsat?

6 Støjbelastning L p - Lydtrykniveau (dba) Støjbelastning: L EX 8-t ækvivalent lydtrykniveau (dba) Start (0 t) tid Slut (8 t)

7 Hvor høj er den daglige støjbelastning? 80 db(a) i 8 timer ~83 db(a) 4 timer ~86 db(a) 2 timer ~89 db(a) 1 timer ~92 db(a) 30 min. ~95 db(a) 15 min. ~98 db(a) 7,5 min. Svært at vurdere støjbelastningen

8 Hørelse, høretab og taleforståelse

9 Aldersbetinget høretab: Presbycusis

10 Støjbetinget høretab

11 Øret

12 Ydre hårceller

13 Hårceller

14 Beskadigede stereocilier

15 Ydre hårceller

16 Hørelsen: Kompressiv Input-output funktion

17 Amalie, 14 år 0 Audiogram, højre øre 0 Audiogram, venstre øre HT (db SPL) 40 HT (db SPL) frekvens (Hz) frekvens (Hz) DP-grammer, højre øre DP-grammer, venstre øre Emission (db SPL) Emission (db SPL) f2 fre kvens (Hz) f2 frekvens (Hz)

18 Amalie, 14 år 0 Audiogram, højre øree 0 Audiogram, venstre v øre HT (db SPL) 40 HT (db SPL) L2 (db SPL) Emission (db SPL) frekvens (Hz) frekvens (Hz) DP-grammer, højre øre DP-grammer, højre øre Emission (db SPL) 10 DP-grammer, venstre øre DP-grammer, venstre øre f2 fre kvens (Hz) f2 frekvens (Hz) f2 frequency (Hz) f2 frequency (Hz) L2 (db SPL) 0

19 Hørelse og taleforståelse Hørelsen er en meget dynamisk proces med et meget stort dynamik område Hørelsen er udviklet til orientering mod fare og bytte Sproget er opstået på et sent udviklingstrin Opfattelsen af lyd som tale sker mange steder i hjernen, helt fra det indre øre

20 Et eksempel: Mandarinkinesisk Mandarin er et tonesprog Tonenmønstre benyttes til at angive betydning af et ord Stavelsen /mi/ kan betyde at skele, at forvirre eller ris afhængig af tonemønster Svært at høre forskel, især det dykkende tonemønster Tonemønstrene afkodes i hjernestammen

21 Tonemønstre på mandarin Frekvens (F0) forløb af mønstre af henholdsvis høj-niveau tone (1: Hz), stigende tone (2: Hz) og dykkende tone (3: Hz), Sung et al

22 Identifikation af tonemønster ved træning Gennemsnitlig identifikation af ord ved slutningen af daglige træningsessioner. Sung et al. 2008

23 Når sprog er så svært, hvorfor er konversation så let? Konversation er let, når vi ved, hvad der bliver sagt Konversation er let, når vi kan gætte, hvad der bliver sagt Talefortåelse er ingenlunde let, hvis man høre dårligt

24 Taleforståelse ved emulation

25 Instruktion på engelsk hospitalsklinik No head injury is too trivial to be ignored! Wason & Reich (1979): A verbal illusion

26 Instruktion på engelsk hospitalsklinik No head injury is too trivial to be noticed! Wason & Reich (1979): A verbal illusion

27 Taleforståelse er ikke let når Vi har svært ved at forstå sproget Ved nedsat høreevne Ved dårlig akustik Ved høj baggrundsstøj Uvedkommende stemmer er særligt problematiske

28 Støj er uønsket lyd Høreskadende støj Kraftig lyd, hvor lydens energi kan skade hørelsen Forstyrrende støj Lyd kan forstyrre vores koncentration ved intellektuelle aktiviteter Kommunikationsforstyrrende lyd Baggrundsstøj og dårlig akustik nedsætter vores taleforståelse

29 Stress eller træt i hovedet? Det kræver større anstrengelser at opretholde koncentration og opmærksomhed i støj Visse mentale funktioners effektivitet nedsættes i støj Påstand: Støj fører til øget træthed over en arbejdsdag

30 Hvem er udsat for støj?

31 Indsats mod støj Regeringen og Arbejdsmiljørådet har prioriteret indsatsen mod støj 2010 planen for et bedre arbejdsmiljø har ambitiøse mål: 15% reduktion i antal ansatte der er udsat for høreskadende 10% reduktion i antal ansatte der er udsat for generende støj

32 Hvem er udsat for støj? Overvågning af arbejdsmiljøet fra NAK Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Spørgeskemaundersøgelse gennemført i 1990, 1995, 2000 og 2005 I 2005 deltog ca. 8000

33 Spørgsmål om støjudsættelse fra NAK i 2005 Er du udsat for støj, der er så høj, at du må hæve stemmen for at tale sammen med andre? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden af dig? Er du udsat for støj, der forstyrrer dig i dit arbejde? (fx andre menneskers tale, ventilation, trafik)

34 Udsættelse for høj støj 25% af arbejdstiden eller mere 50 Employees (%) Nationale Arbejdsmiljø Kohorte (NAK): Er du udsat for støj, der er så høj, at du må hæve stemmen for at tale sammen med andre? (Svar: Nej, 10%, 25%, 50%, 75% af tiden eller hele tiden)

35 Total Høj støj mindst 1/4 af tiden i 2005 Høj støj mindst 1/4 af tiden i 2005 Høj støj mindst 1/4 af tiden i Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, Total Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, Total Procent

36 Høreskadende støj mindst 1/4 af tiden i 2005 Høreskadende støj mindst 1/4 af tiden i 2005 Høreskadende støj mindst 1/4 af tiden i Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, Total Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, Total Total Procent

37 Forstyrrende støj mindst 1/4 af tiden i 2005 Forstyrrende støj mindst 1/4 af tiden i 2005 Forstyrrende støj mindst 1/4 af tiden i Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, Total Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, Total Total Procent

38 Total Pædagoger, døgninstitution Brandfolk Arbejdsledere Lager- og havnearbejdere Høj støj mindst 1/4 af tiden i 2005 Høj støj mindst 1/4 af tiden i 2005 Høj støj mindst 1/4 af tiden i 2005 Pædagoger, daginstitution Pædagogmedhjælpere Blikkenslagere Folkeskolelærere Maskinarbejdere Slagteriarbejdere Serveringspersonale Betonelementfabrikarbejdere Bygningsarbejdere, ufaglærte Metalarbejdere, ufaglærte Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Tømrere og snedkere Bygningsarbejdere, faglærte Buschauffører Gymnasielærere Pakkere, tapperiarbejdere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Mekanikere Køkkenmedhjælpere, økonomaer Dagplejere Elektrikere Frisører Andre lærere Syersker Selvstændige, byggeri Skovarbejdere Procent

39 Total Udsættelse for høj støj 25% af arbejdstiden eller mere Ped. helpers (f) Teachers (f) Teachers (m) Carpenters (m) Construction workers (m) Day care ped. (f) Employees (%)

40 Støjbelastning i forskellige brancher

41 Støj i daginstitutioner (BUPL 1998) Vuggestuer: LAeq = 80,3 db(a) Børnehaver: LAeq = 79,9 db(a) SFO ere: LAeq = 81,6 db(a)

42 Udredning for Arbejdsmiljøforskningsfonden Støj fra menneskelig aktivitet Nye arbejdsbetingede støjproblemer Børn eller voksne taler, råber, etc. Støjen svær at reducere Brug af høreværn ikke hensigtsmæssig Årsag til non-auditive effekter som stress, søvnbesvær, nedsat livskvalitet Årsag til auditive effekter som tinnitus og lydoverfølsomhed

43 Støj fra menneskelig aktivitet Forord Sammendrag m. forskningsanbefalinger Støjproblemer i udvalgte brancher Skoler Daginstitutioner Storrumskontorer Musik- og underholdningsbranchen Definitioner af støj Støjmålinger Akustik Auditive effekter Non-auditive effekter Sociale konsekvenser

44 Pædagoger Det højeste niveau for klager over høj støj i NAK (~80%) Højt støjniveau med støjbelastninger på: Børnehaver og vuggestuer > 80 db(a) SFO ere > 82 db(a) Kvindelige pædagoger blandet de grupper i NAK med den højeste rapportering af høreproblemer, tinnitus og lydoverfølsomhed Akustikken, indretningen, lydkilderne, pædagogik og antallet af børn pr. m2 bestemmer lydniveauet God akustik er en forudsætning for acceptable lydforhold Vejledende anbefalinger for akustik bør følges

45 Skolelærere Højt niveau for klager over høj støj i NAK Blandt de grupper med højeste rapportering af nedsat hørelse, tinnitus og lydoverfølsomhed Moderat høje støjbelastninger på L EX = db(a) (Johansson, 2006) L EX = db(a) (Tiesler et al., 2005) Er børn mere støjende end tidligere?

46 Undervisningsformer Efter Oberdörster og Tiesler, 2006

47 Undervisningsformer Efter Oberdörster og Tiesler, 2006 Selvstændighed Ligeværdighed Individualitet

48 Skolelærere Højt niveau for klager over høj støj i NAK Blandt de grupper med højeste rapportering af nedsat hørelse, tinnitus og lydoverfølsomhed Moderat høje støjbelastninger på L EX = db(a) (Johansson, 2006) L EX = db(a) (Tiesler et al., 2005) Er børn mere støjende end tidligere? Dårlig akustik I undervisningslokaler

49 Klasseværelser uden akustisk dæmpning

50 Skolelærere Højt niveau for klager over høj støj i NAK Blandt de grupper med højeste rapportering af nedsat hørelse, tinnitus og lydoverfølsomhed Moderat høje støjbelastninger på L EX = db(a) (Johansson, 2006) L EX = db(a) (Tiesler et al., 2005) Er børn mere støjende end tidligere? Dårlig akustik I undervisningslokaler Lærerenes gennemsnitsalder er høj

51 Danske skolelæreres alder 2005 Parts (%) Age distribution (years) Females Males

52 Danske skolelæreres alder 2008 Parts (%) Age distribution (years) Females Males

53 Høreproblemer Andel (%) Pædagoger (k) Pædagogmed. (k) Lærere (k) Total (k) Lærere (m) Tømrere og snedkere (m) Bygningsarbejdere (m) Total (m) Nedsat hørelse Tinnitus Lydoverfølsomhed Procentvis angivelse i NAK af spørgsmålene vedr. nedsat hørelse ( Har du nedsat hørelse i en sådan grad, at du har svært ved at følge med i en samtale, når der er flere samlet? ), lydoverfølsomhed ( Når du hører daglige lyde, fx stole der flyttes, klirren med bestik, lyse stemmer, hvor tit føler du så ubehag eller smerte? ) og tinnitus ( Har du indenfor de sidste 3 måneder haft ringen eller susen for ørerne? ) for henholdsvis kvindelige pædagoger, kvindelige pædagogmedhjælpere og kvindelige skolelærere, samt mandlige skolelærere, tømrere og snedkere samt bygningsarbejdere i

54 Skolelærere, støj og høreevne Boman og Enemarker, ,62*** 0,74*** 0,64*** Høreevne Støjfølsomhed Genervirkning Stresssymptomer 0,15* 0,09 Forudsigelighed Kontrol Fælles gene model for elever og lærere respons struktur for støjgener (annoyance). De enkelte tal angiver korrelationer for hver sti (path), og stjernerne angiver statistisk signifikans niveau: *p<0,05 og ***p<0,001. Modellen stemmer rimeligt med resultaterne, chi 2 (455, N=349)=878,5; p<0,000; RMSEA=0,73. En RMSEA-værdi mindre end 0,5 indikerer en god modeltilpasning, mens værdier på op til 0,8 en rimelig tilpasning (Eva Boman og Ingela Enmarker, 2004)

55 Skolelærere Klasseværelser har generelt for dårlig akustik med høje efterklangstider Indsats med akustiske forbedringer og pædagogiske tiltag har den bedste effekt Mange ældre skolelærere, der må formodes at have særligt store problemer med dårlig akustik

56 Lyd i rum

57 Direkte og reflekteret lyd Direkte fra taler til lytter. En del af lyden, som når lytteren, er blevet reflekteret af overflader i rummet.

58 Efterklangstid Lydhårdt rum Rum med lydarbsorbenter Efterklangstiden=Den tid det tager lyden af mindskes 60 db

59 Efterklangstidens betydning for taleforståelighed Reflekteret lyd som kommer mere end ms efter den direkte lyd maskerer den direkte lyd. Reflekteret lyd som modtages tidligere end 35 ms er med til at forstærke den direkte lyd. En kort efterklangstid giver derfor et klarere signal og bedre taleforståelighed.

60 Akustisk kvalitet og støj Efter Oberdörster og Tiesler, 2006 L Aeq before and after refurbishment 70 Schallpegel LAeq,5min [dba] ,3 db!!! L Aeq before ref. L Aeq after ref. 30 Direct Teaching Student centered Teaching Data: Lab School, all lessons

61 Bygningsreglementet BR08 Efterklangstiden i rum skal være i overensstemmelse med rummenes anvendelse. For bygninger til undervisning anses dette funktionskrav for overholdt: Når efterklangstiden (T) i klasserum er < 0.6 s Åbne undervisningsområder, når absorptionsareal (A) > 1,3 x gulvarealet Fællesrum med loftshøjde på mere end 4 m og volumen større end 300 m3, når absorptionsareal (A) > 1,2 x gulvareal.

62 Bygningsreglementet BR08 Efterklangstiden i rum skal være i overensstemmelse med rummenes anvendelse For daginstitutioner anses funktionskravet for opfyldt: Når efterklangstiden (T) i opholdsrum (T) < 0,4 s Opholdsrum med loftshøjde på mere end 4 m og volumen større end 300 m3, absorbtionsarealet (A) > 1,2 x gulvarealet

63 Klaseværelse med god akustisk dæmpning

64 Klasseværelser med utilstrækkelig akustisk dæmpning

65 Klasseværelser uden akustisk dæmpning

66 Støjgener og efterklangstid Efterklangstid 1,2 1 0,8 T30 (sek) 0,6 0,4 0, Frekvens (Hz) God Middel Under middel

67 Konklusion Akustikken og lydemission er ikke i balance Særligt mange problemer i skoler, daginstitutioner og storrumskontorer Ofte alt for mange på begrænset areal Ofte helt utilstrækkelig akustisk dæmpning Børn, ældre, indvandrere og hørehandicappede har behov bedre akustik Arkitekter er medvirkende til den manglende fokus på betydningen af et godt lydmiljø

68 TAK