ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

Transkript

1 ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL

2 ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen, Henrik Bøggild, Hermann Burr, Ebbe Villadsen INDHOLD: Forord Hvor længe og hvornår arbejder vi? Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Konklusion og diskussion Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: [email protected] Hjemmeside: ISBN Tidsbegrænset ansættelse og arbejde i hjemmet Metode Tabeller Litteratur København ARBEJDSTID

3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Denne pjece er skrevet af seniorforsker Finn Tüchsen, forsker Hermann Burr, og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet, og læge Henrik Bøggild, Center for arbejdstidsforskning, Arbejdsmedicinsk klinik, Ålborg. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af Ebbe Villadsen. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 HVOR LÆNGE OG HVORNÅR ARBEJDER VI? Denne pjece indeholder oplysninger om arbejdstidens længde og placering, herunder omfanget af overarbejde samt aften- og natarbejde på danske arbejdspladser i Pjecen indeholder desuden oplysninger om tryghed i ansættelsen og om hjemmearbejde. Ændringer i perioden 1990 til 2000 er belyst ved at sammenligne svar fra undersøgelser i 1990, 1995 og Oplysningerne stammer fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), der er en udbygning af de tidligere lønmodtagerundersøgelser fra 1990 og I den nye interviewrunde, der blev gennemført i 2000, er selvstændige erhvervsdrivende medtaget, da der bliver flere og flere, som arbejder under forhold, hvor det er vanskeligt at opretholde det gamle skel mellem selvstændig og ansat. I tabeller og figurer, hvor vi viser tidsudviklingen, er de selvstændige ikke medtaget. Det samme er tilfældet for opgørelserne, hvori deltagerne er opdelt efter tilhørsforhold til branchearbejdsmiljøråd, da disse ikke omfatter de selvstændige. Ramme 1 Lange uger: Lange dage: Deltid: Dagarbejde: Aftenarbejde: Natarbejde: Uregelmæssig arbejdstid: arbejde 48 timer eller mere om ugen arbejde 10 timer eller mere om dagen arbejde 29 timer eller mindre om ugen arbejdstid placeret mellem 04 og 17 arbejdstid placeret mellem 17 og 23 arbejdstid placeret mellem 23 og 04 skiftende arbejdstid KONKLUSION OG DISKUSSION ARBEJDSTIDENS LÆNGDE Lønarbejdet er ikke ens fordelt på de to køn: 22% af mændene og 8% af kvinderne har lange arbejdsuger Tre gange så mange mænd som kvinder har lange arbejdsdage Mere end tre gange så mange kvinder som mænd har deltidsarbejde Områder med lange arbejdsuger er: selvstændige inden for byggeri, serviceerhverv, landbrug, samt butiksområdet dagplejemødre chefer og mandlige akademikere Det er især inden for brancherne transport og engroshandel samt privat kontor og administration, at vi finder de lange arbejdsuger Flere end hver tredje godschauffør arbejder 48 timer eller mere om ugen Andelen, der arbejder på deltid, faldt markant i 1990 erne, især inden for job som lærer, sygeplejerske, hjemmehjælper, kontorassistent og rengøringsassistent ARBEJDSTIDENS PLACERING Fire ud af fem har stadig almindeligt dagarbejde Andelen, der arbejder på dagtid, har ikke ændret sig meget i tiårsperioden, bortset fra at der var lidt færre på dagtid i 1995 For akademikere, social- og sundhedshjælpere, pædagoger i daginstitutioner, bogholdere og revisorer, lager- og havnearbejdere samt godschauffører har færre alene dagtid Der er flere køkkenmedhjælpere og økonomaer, som arbejder om dagen i 2000 end i 1990 Blandt lønmodtagerne under de enkelte brancher varierer andelen, der arbejder på dagtid, mellem 97% for bygge- og anlægsområdet ned til 71% for både service og tjenesteydelser og social og sundhed 21% arbejder helt eller delvis om aftenen mellem klokken 17 og 23 6% har fast aftenskift/aftenarbejde, og resten arbejder om aftenen som 4 ARBEJDSTID

5 led i et uregelmæssigt arbejdstidsskema, eller de arbejder mindst 25% af arbejdstiden på dagskift placeret efter kl. 17 5% arbejder om natten (mellem 23 og 04), heraf 3% på fast natarbejde eller natskift, mens resten har natarbejde som led i uregelmæssige arbejdstider Der er ti gange så mange af de ansatte i transport og engroshandel, service og tjenesteydelser og social og sundhed, der har fast aftenarbejde, som der er inden for bygge og anlæg, undervisning og forskning, finans og offentlig kontor og administration Omfanget af fast natarbejde har været uforandret i perioden Natarbejdet påhviler især nogle få jobgrupper: social- og sundhedsassistenterne samt nærings- og nydelsesmiddelarbejderne Fra 1990 til 1995 blev der flere, som angav, at de havde en uregelmæssig arbejdstid, men i 2000 var antallet faldet noget Andelen, der har uregelmæssig arbejdstid, er næsten ligeligt fordelt på aldersgrupper og de to køn En stor andel af pædagoger i døgninstitutioner, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker har uregelmæssige arbejdstider ARBEJDE I HJEMMET Der er ikke kønsforskel i andelen, der udfører arbejdet (helt eller delvis) i hjemmet Andelen, der udfører arbejde i hjemmet, er højest blandt de ældre Mange selvstændige inden for byggeri og liberale erhverv har indrettet kontor i deres eget hjem En gruppe, der også udfører en del af deres arbejde i hjemmet, er lærere og akademikere, som kan forberede sig eller udføre forskelligt arbejde og især overarbejde i hjemmet JOBSIKKERHED Lidt flere kvinder end mænd har tidsbegrænset ansættelse Andelen, der har en tidsbegrænset ansættelse, er højere blandt de unge Der er en stor andel med tidsbegrænset ansættelse blandt pædagogmedhjælpere, køkkenmedhjælpere, økonomaer mv. Disse job bestrides fortrinsvis af kvinder Akademikere er ofte ansat i tidsbegrænsede stillinger HVORFOR FORSKNING I ARBEJDSTID ER VIGTIG RESULTATER FRA ANDEN FORSKNING Det er ikke formålet med denne pjece at beskrive helbredskonsekvenserne af arbejdstiden, men megen ny forskning har vist, at der kan være betydelige helbredskonsekvenser forbundet med arbejdstidens længde og placering i døgnet. Fx viser en netop offentliggjort finsk beregning, at den arbejdsmiljøfaktor, der betyder mest for dødeligheden af forkalkning i hjertet, er skifteholdsarbejde. Ifølge disse beregninger skulle 19% af hjertedødsfaldene blandt mænd og 9% af kvindernes hjertedødsfald før 60 år i teorien kunne udsættes, hvis man kunne afskaffe skift- og natarbejde. Hertil kommer 5% af apopleksidødsfaldene og 29% af indlæggelserne pga mavesår. Arbejdstidens længde, placering i døgnet, fridage, skiftarbejde etc er også med til at sætte rammerne for hele familiens dagligdag, og dermed meget vigtige diskussionsspørgsmål medarbejdere og arbejdsgivere imellem. Det er derfor et område, der er lovgivet om, og som i dag reguleres af et EU-direktiv. Inden for disse rammer og aftaler er der imidlertid mulighed for at have arbejdstider, der giver stor forskel i sygeligheden. Det gælder især, når man sammenligner dem, der har natarbejde og aftenarbejde, med dem, som har dagarbejde. Der er således gode grunde til at holde øje med udviklingen på arbejdstidsområdet. RESULTATER Undersøgelsen omfatter fire hovedafsnit: arbejdstidens længde, arbejdstidens placering, tidsbegrænset ansættelse og hjemmearbejde. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 ARBEJDSTIDENS LÆNGDE Pjecen indeholder tre oplysninger om arbejdstidens længde. I Danmark er der i langt de fleste overenskomster aftalt en ugentlig arbejdstid på 37 timer, men med meget forskellige muligheder for lokalt aftalte afvigelser og individuelle aftaler. Vi har opgjort, hvor mange der har lange arbejdsuger, dvs 48 timer eller derover. Vi har også undersøgt, hvor mange der har lange arbejdsdage, dvs 10 timer eller derover, og endelig har vi beskrevet deltidsarbejde, der er defineret som 29 timer eller derunder ugentligt. Tabel 1 viser, at der er en betydelig forskel mellem de to køn mht, hvor mange lønarbejdstimer de har om ugen og om dagen. Det sidste er bl.a. interessant pga den stigende anvendelse af nye skiftsystemer med få dage med mange timer om dagen, fx tre gange tolv timers arbejdsdag. (Hvis de selvstændige ikke medtages i opgørelsen, har 17% af de mandlige og 6% af de kvindelige lønmodtagere en lang arbejdsuge, se tabel 3). Der er tre gange så mange mænd som kvinder, der har lange arbejdsdage, og der er mere end tre gange så mange kvinder som mænd, som har deltidsarbejde. I tabel 2 adskiller den yngste aldersgruppe, år, sig fra de øvrige ved at have en mindre andel med lange arbejdsuger og lange arbejdsdage og en større andel på deltid. LANGE ARBEJDSUGER Det er i aldersgruppen mellem 30 og 59 år, at vi finder den største andel med lange arbejdsuger. Mht at arbejde mange timer om ugen er der er i almindelighed ikke nogen særlig forskel på, om man har hjemmeboende børn eller ej, men i aldersgruppen år er der, for mænd og kvinder under ét, 22% af dem, der ikke har hjemmeboende børn, som har en lang arbejdsuge. Det tilsvarende tal for dem med børn er 16%. Job, hvor en stor andel arbejder mindst 48 timer, omfatter en række selvstændige inden for byggeri, serviceerhverv, landbrug og butiksområdet. Næsten alle dagplejemødre har lange arbejdsuger som følge af, at de har en overenskomst på 48 timer. Desuden er der også en stor andel chefer og mandlige akademikere, som arbejder mindst 48 timer. Det springer i øjnene, at der er 37% af godschaufførerne, der arbejder mere end 48 timer om ugen, fordi dette ikke alene har betydning for deres helbred og velbefindende, men også for trafiksikkerheden (tabel 4). Tabel 5 viser, at det især er ansatte inden for transport og engroshandel samt inden for privat kontor og administration, som har lange arbejdsuger. LANGE ARBEJDSDAGE Figur 1a og b viser, at det er almindeligt med lange arbejdsdage blandt de over 30-årige kvinder og især de over 30- årige mænd. Figurerne viser også alders- og kønsfordelingen for lange arbejdsuger og deltidsarbejde. DELTIDSANSÆTTELSE Andelen, der arbejder på deltid, faldt fra 14% i 1990 til 9% i år I nogle fag, fx lærer, sygeplejerske, hjemmehjælper, kontorassistent, rengøringsassistent, har deltidsarbejde været meget udbredt. Fx havde 32% af de kvindelige lærere deltidsarbejde i Dette tal faldt på 10 år til 7%, mens andelen af mandlige lærere på deltid faldt fra 17% til 4%. Ligeledes ses der store fald i andelen af deltidsansatte blandt offentligt ansatte kontorassistenter, social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen, ekspedienter, og først og fremmest blandt rengøringsassistenter, hvor andelen faldt fra 65% til 44% (tabel 7). 6 ARBEJDSTID

7 Figur 1a: Aldersfordeling blandt mænd der har lange arbejdsuger, lange arbejdsdage eller deltid Lang arbejdsuge Lang arbejdsdag Deltid 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% år år år år Figur 1b: Aldersfordeling blandt kvinder der har lange arbejdsuger, lange arbejdsdage eller deltid Lang arbejdsuge Lang arbejdsdag Deltid 20% 15% 10% 5% 0% år år år år ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 ARBEJDSTIDENS PLACERING Der er ikke forskel på kønsfordelingen af dagarbejde, idet 80% af mændene og 79% af kvinderne har dagarbejde. 21% arbejder om aftenen, helt eller delvis. Heraf har 5% fast arbejde om aftenen eller aftenskift, og resten arbejder om aftenen som led i et uregelmæssigt arbejdstidsskema eller på dagarbejder, der strækker sig ud over kl. 17. Tilsvarende arbejder 5% om natten. De 3% arbejder fast om natten eller på natskift, og de resterende 2% arbejder om natten som led i uregelmæssige arbejdstider. DAGTID Under de enkelte branchegrupper varierer andelen, der arbejder på dagtid, mellem 97% for bygge- og anlægsområdet ned til 71% for både service og tjenesteydelser og social og sundhed (tabel 10). Tabel 11 viser, hvor stor en procentdel af de ansatte der arbejder på dagtid inden for hvert enkelt job. Der ses en svag tendens til, at der var færrest på dagtid i For akademikere, socialog sundhedshjælpere, pædagoger i daginstitutioner, bogholdere og revisorer, lager- og havnearbejdere samt godschauffører ses en nedgang i den andel, der arbejder på dagtid. Samtidig arbejder køkkenmedhjælpere og økonomaer oftere om dagen. AFTENARBEJDE 5% af de årige mænd havde fast aftenskift/aftenarbejde i 2000 mod 6% af kvinderne (tabel 12). Dette tal er ret konstant kun for den yngste aldersgruppe af mændene er der sket en stigning. Vi kan heller ikke med sikkerhed se nogen systematiske ændringer inden for de enkelte job. Derimod er der betydelig forskel på omfanget af aftenarbejde i de forskellige branchegrupper. En stor andel (9%) af de ansatte i transport og en gros, service og tjenesteydelser og social og sundhed har således aftenarbejde mod kun en enkelt procent inden for bygge og anlæg, undervisning og forskning, finans og offentlig kontor og administration (tabel 13). NATARBEJDE Andelen, der arbejder på fast natskift/- natarbejde, ligger helt konstant på 3% for både mænd og kvinder i hele perioden. Der er ikke nogen systematiske og statistisk sikre ændringer i alderssammensætningen bortset fra en stigning fra 2% i 1990 til 4% i 1995 blandt de yngste kvinder. Der er ikke sket nogen påviselige ændringer i tiårsperioden inden for de enkelte job, hvorfor resultaterne ikke er vist. Det skal dog nævnes, at natarbejdet især påhviler nogle få jobgrupper: social- og sundhedsassistenter (32% af kvinderne har natarbejde) samt nærings- og nydelsesmiddelarbejdere (24% af mændene og 13% af kvinderne). Der er størst andel med fast natarbejde inden for den grafiske branche (11%), industrien (6%) og social og sundhed (6%). UREGELMÆSSIG ARBEJDSTID Fra 1990 til 1995 blev der flere, som angav, at de havde en uregelmæssig arbejdstid, hvorefter andelen igen faldt i Andelen, der har uregelmæssig arbejdstid, er næsten ligeligt fordelt på aldersgrupper og de to køn. Der er til gengæld meget store forskelle mellem forskellige jobgrupper. En bemærkelsesværdig stor andel pædagoger i døgninstitutioner og sygeplejersker har således uregelmæssige arbejdstider (tabel 15). 8 ARBEJDSTID

9 TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE OG ARBEJDE I HJEMMET Der er lidt flere kvinder end mænd med tidsbegrænset ansættelse, dvs at der er en fastsat slutdato på ansættelsesforholdet. Der er 7% mænd og 10% kvinder, som udfører arbejdet (helt eller delvis) i hjemmet (tabel 16). Andelen, der har en tidsbegrænset ansættelse, er højest blandt de yngre, mens andelen, der arbejder i hjemmet, er højest blandt de ældre (tabel 17). Mange tidsbegrænsede ansættelser er et resultat af orlovsordningerne, der skaber Ramme 2 ARBEJDE I HJEMMET Arbejde i hjemmet omfatter for lønmodtagers vedkommende arbejde for en arbejdsgiver i mindst 1/4 af arbejdstiden. For selvstændige erhvervsdrivende omfatter arbejde i hjemmet selvstændig erhvervsvirksomhed på privatadressen i mindst 1/4 af arbejdstiden. mange tidsbegrænsede vikariater. Det viser sig som en stor andel med tidsbegrænset ansættelse som pædagogmedhjælpere, køkkenmedhjælpere, økonomaer mfl. Disse job bestrides fortrinsvis af kvinder. Også akademikere ansættes ofte i tidsbegrænsede stillinger til et bestemt undervisningsforløb eller i fx projektansættelser eller forskerstillinger, som giver mulighed for at oparbejde de kvalifikationer, der kræves ved faste ansættelser (tabel 18). Der er ganske mange grupper, som, af forskellige årsager, arbejder i hjemmet. Det kan skyldes, at de bor på arbejdspladsen, da de fx er landmænd eller dagplejemødre. Mange selvstændige inden for byggeri og liberale erhverv har indrettet kontor i deres eget hjem. Den tredje gruppe, der udfører en del af deres arbejde i hjemmet, er lærere og akademikere, som kan forberede sig eller udføre forskelligt arbejde, især overarbejde, i hjemmet. Den lave andel kontorassistenter, der arbejder i hjemmet, tyder på, at fjernarbejde stadig har en meget beskeden udbredelse, især blandt offentligt ansatte (tabel 19). Der er flest lønmodtagere med tidsbegrænset ansættelse inden for det område, som dækkes af branchegruppen undervisning og forskning, og mere end hver tredje i denne sektor udfører arbejde i hjemmet (tabel 20). Derudover er der mange tidsbegrænsede ansættelser inden for service og tjenesteydelser og inden for social- og sundhedssektoren. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene her er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de årige. I opgørelserne efter job og branche i 2000 sammenlignes de enkelte job og brancher med alle øvrige job og brancher. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke fik stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders-, job- eller branchegruppe. 10 ARBEJDSTID

11 TABELLER Tabel 1: Andel personer, år, i arbejde med forskellige arbejdstider, fordelt efter køn Procent. Tabel 1 Mand Kvinde Alle Lang arbejdsuge Lang arbejdsdag Deltid Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelen for de to køn. Tabel 2: Andel personer, år, i arbejde med forskellige arbejdstider, fordelt efter aldersgruppe og køn Procent. Tabel 2 Køn år år år år Alle Lang arbejdsuge M K Lang arbejdsdag M K Deltid M K Antal i alt M K Fed skrift betyder, at der er statistisk sikker forskel på forekomsten i aldersgruppen sammenlignet med de årige. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 Tabel 3: Andel årige lønmodtagere og selvstændige, der arbejder 48 timer eller mere om ugen i 2000, fordelt på aldersgrupper og køn. Procent. Tabel 3 Lønmodtagere Lønmodtagere og selvstændige år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder 6 8 Antal Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelen for de to køn. Tabel 4: Andel personer, årige, i job, hvor mindst 20% arbejder 48 timer eller mere om ugen i 2000, fordelt på job. Kun sigfikant forhøjede værdier. Procent. Tabel 4 Akademikere, m. 37 Dagplejemødre*, k. 89 Chefer, m. 40 Selvstændige, byggeri, m. 74 Selvstændige, service, m. 58 Selvstændige, service, k. 38 Butiksindehavere, m. 84 Sælgere, m. 23 Landbrugere, m. 75 Godstrafikchauffører, m. 37 Alle 15 *) Dagplejemødre har en overenskomst med 48 timers arbejdsuge. Fed skrift angiver, at det pågældende job adskiller sig signifikant fra de øvrige job. 12 ARBEJDSTID

13 Tabel 5: Andel lønmodtagere, årige, der arbejder 48 timer eller mere om ugen i 2000, fordelt på brancher. Procent. Tabel 5 Industri 11 Bygge og anlæg 7 Grafisk 10 Transport og en gros 19 Handel 12 Service og tjenesteydelser 10 Jordbrug 8 Social og sundhed 11 Undervisning og forskning 10 Finans/Offentlig kontor og adm. 8 Privat kontor og administration 16 Total 11 Antal Fed skrift angiver, at den pågældende branche adskiller sig signifikant fra de øvrige brancher. Tabel 6: Andel lønmodtagere på deltid, fordelt på køn, aldersgrupper i 1990, 1995 og Procent. Tabel år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder Alle år Mænd Kvinder Antal Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 Tabel 7: Andel lønmodtagere, år, i deltidsansættelse 1990, 1995 og 2000, fordelt på job og køn. Kun signifikante ændringer. Procent. Tabel Folkeskolelærere, m Folkeskolelærere, k Andre lærere, k Sygeplejersker, k Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k Pædagoger, daginstitution, k Kontorassistenter, offentligt ansat, k Postbude, m Ekspedienter, k Sælgere, m Rengøringsassistenter, k Total Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelen i de tre år, men ikke nødvendigvis, at der er en tendens i udviklingen. Tabel 8: Andel årige med forskellige arbejdstider, fordelt efter køn Procent. Tabel 8 Mand Kvinde Alle Dagtid Aftenarbejde Natarbejde Uregelmæssig arbejdstid Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelen for de to køn. 14 ARBEJDSTID

15 Tabel 9: Andel årige, i arbejde med forskellige arbejdstider, fordelt efter aldersgruppe og køn Procent. Tabel 9 Køn år år år år I alt Dagtid M K Uregelmæssig arbejdstid M K Aftenarbejde M K Natarbejde M K Antal i alt M K Fed skrift betyder, at der er statistisk sikker forskel på forekomsten i aldersgruppen sammenlignet med de årige. Tabel 10: Andel lønmodtagere, årige, der har dagarbejde, fordelt på brancher Procent. Tabel 10 Industri 82 Bygge og anlæg 97 Grafisk 65 Transport og en gros 66 Handel 85 Service og tjenesteydelser 71 Jordbrug 84 Social og sundhed 71 Undervisning og forskning 87 Finans/Offentlig kontor og adm. 94 Privat kontor og administration 90 Total 80 Antal Fed skrift angiver, at den pågældende branche adskiller sig signifikant fra de øvrige brancher. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 Tabel 11: Andel årige lønmodtagere der arbejder på dagtid 1990, 1995 og 2000, fordelt på job. Kun signifikante ændringer. Procent. Tabel Akademikere, m Folkeskolelærere, k Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k Pædagoger, daginstitution, k Bogholdere og revisorer, k Ekspedienter, m Ekspedienter, k Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k Lager- og havnearbejdere, m Godstrafikchauffører, m Alle Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. Tabel 12: Andel årige, som har aftenarbejde i 1990, 1995 og 2000, fordelt på køn og alder. Procent. Tabel år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder Alle år Mænd Kvinder Antal Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. 16 ARBEJDSTID

17 Tabel 13: Andel årige lønmodtagere, som har aftenarbejde, fordelt på brancher Procent. Tabel Industri 6 Bygge og anlæg 1 Grafisk 10 Transport og en gros 9 Handel 4 Service og tjenesteydelser 9 Jordbrug 6 Social og sundhed 9 Undervisning og forskning 1 Finans/Offentlig kontor og adm. 1 Privat kontor og administration 2 Total 6 Antal Fed skrift angiver, at den pågældende branche adskiller sig signifikant fra de øvrige brancher. Tabel 14: Andel lønmodtagere, år, der har uregelmæssig arbejdstid 1990, 1995 og 2000, fordelt på køn og alder. Procent. Tabel år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder Alle år Mænd Kvinder Antal Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

18 Tabel 15: Andel årige, der har uregelmæssig arbejdstid 1990, 1995 og 2000, fordelt på job og køn. Kun signifikante ændringer. Procent. Tabel Akademikere, m Folkeskolelærere, k Sygeplejersker, k Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje, k Pædagoger, daginstitution, k Pædagoger, døgninstitution, k Pædagogmedhjælpere, k Chefer, m Kontorassistenter, privatansat, k Ekspedienter, k Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Total Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. Tabel 16: Andel årige med tidsbegrænset ansættelse og arbejde i hjemmet mindst en fjerdedel af tiden efter køn Procent. Tabel 16 Tidsbegrænset ansættelse Arbejder i hjemmet I alt Antal Mand Kvinde I alt Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på de to køn. 18 ARBEJDSTID

19 Tabel 17: Andel årige med tidsbegrænset ansættelse og arbejde i hjemmet efter alder og køn Procent. Tabel 17 Tidsbegrænset ansættelse Arbejder i hjemmet I alt Antal år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er statistisk sikker forskel på forekomsten i aldersgruppen sammenlignet med de årige. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

20 Tabel 18: Andel personer i arbejde med tidsbegrænset ansættelse efter job Grupper der adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. Procent. Tabel 18 Tidsbegrænset ansættelse I alt Antal Akademikere, m Akademikere, k Social- og sundhedsassistenter, hospitaler, k Pædagogmedhjælpere, k Chefer, m Chefer, k Kontorassistenter, privatansat, k Sælgere, m Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Arbejdsledere, m Blikkenslagere, m Træindustriarbejdere, m Alle Fed skrift betyder, at andelen i jobbet adskiller sig signifikant fra de øvrige job. 20 ARBEJDSTID

21 Tabel 19: Andel personer, som arbejder i hjemmet, fordelt efter job Grupper der adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. Procent. Tabel 19 Arbejder i hjemmet I alt Antal Akademikere, m Akademikere, k Edb-folk, m Folkeskolelærere, m Folkeskolelærere, k Andre lærere, m Andre lærere, k Dagplejemødre, k Selvstændige, byggeri, m Selvstændige, service, m Selvstændige, service, k Butiksindehavere, m Landbrugere, m Alle Fed skrift betyder, at andelen i jobbet adskiller sig signifikant fra de øvrige job. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

22 Tabel 20: Andel årige lønmodtagere med tidsbegrænset ansættelse og arbejde i hjemmet, fordelt på brancher Procent. Tabel 20 Tidsbegrænset ansættelse Arbejder i hjemmet I alt Antal Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og administration Privat kontor og administration I alt Fed skrift angiver, at den pågældende branche adskiller sig signifikant fra de øvrige brancher. 22 ARBEJDSTID

23 LITTERATUR Borg V, Burr H (1997). Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E og Borg V (2001). Arbejdsmiljø i Danmark En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Bøggild H, Burr H, Tüchsen F, Jeppesen HJ (2001). Work Environment of Danish shift and day workers. Scand J Work Environ Health 27: Bøggild H, Knutsson A (1999). Shift work, risk factors and cardiovascular disease. Scand J Work Environ Health 25: Tüchsen F (1993). Working hours and ischaemic heart disease. Int J Epidemiol 22: Tüchsen F, Jeppesen HJ, Bach E (1994). Employment status, non-daytime work and gastric ulcer in men. Int J Epidemiol 23: Nurminen M, Karjalainen A (2001). Epidemiologic estimate of the proportion of fatalities related to occupational factors in Finland. Scand J Work Environ Health 27: ARBEJDSMILJØ I DANMARK

24 Denne pjece handler om arbejdstider hvor længe og hvornår arbejder vi, og hvordan er vores ansættelsestryghed? Hvor mange arbejder i hjemmet? 8% af lønmodtagerne og de selvstændige har fast aftenarbejde- /aftenskift eller natarbejde/natskift, 11% har uregelmæssige arbejdstider. Hver 7. arbejder mindst 48 timer ugentligt, hver 10. arbejder under 30 timer ugentligt. Hver 8. er tidsbegrænset ansat. Natarbejdet udføres især af social- og sundhedsassistenter samt næringsog nydelsesmiddelarbejdere. Lange arbejdsuger udføres især af selvstændige, dagplejemødre, chefer og mandlige akademikere. Tidsbegrænset ansættelse forekommer især blandt akademikere, pædagogmedhjælpere, køkkenmedhjælpere og økonomaer. Omfanget af fast aften- og natarbejde har været uforandret siden Flere har uregelmæssig arbejdstid. Markant færre er på deltid. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: [email protected]