NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Transkript

1 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet en generel introduktion 1. Indledning og sammenfatning Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blev det indført at kommunerne skal betale en del udgiften for behandlinger udført på hospital og inden for sygesikringsområdet. Social- og Sundhedsforvaltningen Økonomigruppen Sagsbehandler: Signe Hermansen /gne Denne kommunale medfinansiering blev indført for at give kommunerne incitament til at sørge for en god sundhedstilstand blandt kommunens borgere, f.eks. ved at forbedre den kommunale pleje- og genoptræningsindsats, oprette kommunale forebyggende tilbud mv. I 2009 var Hvidovre Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering på 109 mio. kr. Figuren viser fordelingen af udgifterne på områder. Det ses at somatiske 1 indlæggelser og ambulante besøg på hospital udgør langt størstedelen af udgifterne til sundhedsområdet, mens indlæggelser og ambulante besøg i psykiatrisk regi alene udgør en mindre del. Indlæggelser (psykiatri) 3% Ambulante besøg (psykiatri) 4% Genoptræning under indlæggelse 2% Praktiserende læge 3% Speciallæge 9% Ambulante besøg (somatik) 34% Anden sygesikring 2% Indlæggelser (somatik) 45% En sammenligning af Hvidovre Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden viser, at Hvidovre Kommune har høje udgifter. Særligt har Hvidovre Kommune høje udgifter til behandling i hospitalsvæsenet. Rapporten Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet viser således, at Hvidovre Kommune har de højeste udgifter til behandling i det somatiske sundhedsvæsen, som udgør 80 pct. af medfinansieringsudgifterne. 1 Det somatiske område omhandler behandling af det legemlige til forskel fra det psykiske.

2 Der er mange årsager til at netop Hvidovre Kommune har høje udgifter til behandling i hospitalsvæsenet. En væsentlig årsag er formentlig at Hvidovre Hospital ligger i kommunen. Det er således nemt at tage på hospital, f.eks. er det nemt at tage på skadestuen frem for til praktiserende læge eller vagtlæge. Naturligvis spiller sundhedstilstanden hos kommunens borgere også en væsentlig rolle i udgifternes størrelse. Af Sundhedsprofil for region og kommuner udarbejdet af Region Hovedstaden fremgår f.eks., at Hvidovre Kommune har relativt mange dagligrygere. Undersøgelser viser, at tobak er den største enkeltfaktor som årsag til sygdom og død. Ligesom sammensætningen af befolkningen også har betydning for udgifterne. Hvidovre Kommune har således relativt mange borgere med lav uddannelse, uden for arbejdsmarkedet mv., hvilket traditionelt giver større behov for sundhedsydelser. Det er således ikke overraskende, at Hvidovre Kommune har høje medfinansieringsudgifter. Det er regionen som driver sundhedsudgifterne. Det er derfor vanskeligt for en kommune at påvirke udgifterne, idet kommunerne kun har en indirekte indflydelse på de beslutninger, som træffes i sundhedsvæsenet. Kommunerne har dog visse muligheder for at påvirke sundhedsvæsenet f.eks. via sundhedsaftaler, forebyggelse mv. Mulighederne for at reducere sundhedsudgifterne her og nu er imidlertid begrænset til relativt få forebyggende tiltag, som f.eks. brug af aflastningspladser, forebyggelse af fald, diætvejledning o.lign. Kommunernes muligheder for at forudsige budgettet er ligeledes begrænset. Hvert år indgår regionerne aftale med regeringen om næste års aktivitetsvækst, som kommunerne bl.a. anvender ved skøn over næste års budget. Imidlertid overholder regionerne ofte ikke aftalen, idet væksten bliver højere end aftalt, og dermed overskrides kommunernes budgetter også. Finansieringsmodel Hvidovre Kommune har høje medfinansieringsudgifter, men bliver også kompenseret mere end andre kommuner. Ved forhandlingerne, i forbindelse med kommunalreformen, omkring de økonomiske konsekvenser er der taget udgangspunkt i kommunernes faktuelle forbrug på området. Dvs. at Hvidovre Kommunes faktuelle forbrug af sundhedsydelser i 2005 ligger til grund for kommunens økonomiske kompensation på området. Siden 2007 er kommunerne løbende - hvert år - blevet kompenseret for den forventede vækst på området. Dette sker i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Kompensationen fordeles til Hvidovre Kommune med kommunens bloktilskudsnøgle. Ligeledes kompenseres kommunerne også ved en midtvejsregulering, når aktiviteten stiger mere end aftalt. Her fordeles kompensationen også til Hvidovre Kommune med kommunens bloktilskudsnøgle Kompensation med bloktilskudsnøglen indebærer, at hvis Hvidovre Kommunes vækst i sundhedsudgifter er større end kompensationen via bloktilskuddet, så vil Hvidovre Kommune blive underkompenseret. Omvendt vil

3 kommunen blive overkompenseret, hvis væksten i sundhedsudgifterne er lavere end kompensationen. Det bemærkes dog, at underkompensationen er begrænset. 2. Case: Borgerens vej gennem sundhedsvæsenet i et år Nedenfor gives et eksempel med Hr. Hansen der har sukkersyge. Eksemplet illustrerer hvilke ydelser der udløser den kommunale medfinansiering, jf. også bilag. Hr. Hansen er blandt de 1,7 mio. borgere i Danmark med en kronisk sygdom. Hr. Hansen har haft sukkersyge i mange år, og kender derfor sundhedssystemet i Danmark særdeles godt. Hr. Hansen går således hver måned til sin praktiserende læge og får målt sit blodtryk (kommunal medfinansiering pr. besøg: 10 kr.). Hr. Hansen sørger for at passe sin diæt og holde øje med sit blodstykker, så det går ellers godt. Men en dag, falder Hr. Hansen ned af de sidste trin på trappen. Det er egentlig ikke noget slemt fald, men nok til at han får et sår på tåen. Fordi Hr. Hansen har sukkersyge har såret svært ved at læges, og i stedet går der betændelse i det. Hr. Hansen bliver sygemeldt, og efterfølgende indlagt på hospital. Hospitalet forsøger at behandle betændelsen (kommunal medfinansiering: kr. pr. indlæggelse). Pga. sukkersygen har foden imidlertid svært ved at læges, og foden bliver mere og mere hævet og deform. Hr. Hansen går til regelmæssig kontrol med foden på Hvidovre Hospitals ambulatorium (kommunal medfinansiering: 400 kr. pr. besøg). En søndag eftermiddag får Hr. Hansen mere ondt i foden end sædvanlig. Hr. Hansen vil derfor gerne have foden undersøgt. Han overvejer at vente til mandag formiddag med et besøg hos den praktiserende læge (kommunal medfinansiering: 10 kr.) eller måske tage til vagtlægen i Glostrup (kommunal medfinansiering: 12 kr.). Men hospitalet ligger heldigvis lige i nærheden, så Hr. Hansen beslutter, at han da lige så godt kan blive undersøgt med det samme på skadestuen (kommunal medfinansiering: 300 kr.). Hvidovre Hospital beslutter igen, at forsøge med operation af Hr. Hansens fod, det er en omfattende operation, så Hr. Hansen bliver indlagt (kommunal medfinansiering: kr.). Hvidovre Hospital beslutter, at der er behov for at overflytte Hr. Hansen til Rigshospitalet, da de er særlige specialister på området (kommunal medfinansiering: kr.). Hr. Hansen skal holdes under opsyn, så han bliver liggende nogle dage på hospitalet. Personalet mener, at Hr. Hansen ligeså godt kan starte med at bruge foden, så Hr. Hansen får derfor genoptræning under indlæggelsen (kommunal medfinansiering: kr.). Ved udskrivning får Hr. Hansen en genoptræningsplan, så han kan fortsætte genoptræningen hjemme i sin kommune. Hr. Hansen er glad, for operationen er gået godt, og det begynder at gå bedre med foden. For at holde foden i god stand skal Hr. Hansen til fodterapi en gang om måneden (kommunal medfinansiering: 15 kr.).

4 3. Hvorfor har Hvidovre Kommune høje sundhedsudgifter? Det er vanskeligt, at pege på få årsager til Hvidovre Kommunes høje sundhedsudgifter. I stedet skal årsagen til de høje udgifter findes i en række faktorer. Årsagerne til det høje forbrug af sundhedsydelser kan bl.a. skyldes: Sociale og økonomiske forhold Livsstil Kort afstand til stort hospital Skadestuebesøg Sundhedsvæsenets behandlingspraksis Socioøkonomiske forhold Det er velkendt, at der er social ulighed i sundhed. Ringe uddannelsesniveau, indkomst og beskæftigelsesforhold, boligforhold, etnicitet mv. øger således behovet for sundhedsydelser. Den sociale uligheds betydning for sundhedsudgifterne kan bl.a. illustreres ud fra et socioøkonomisk indeks, som anvendes i forbindelse med det kommunale udligningssystem 2. Figuren viser, at der er en positiv sammenhæng mellem det socioøkonomiske indeks og det samlede benchmark-indeks for den kommunale medfinansiering (som også er vist i figur 1 i notatet Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering ) for kommunerne i Region Hovedstaden. Den positive sammenhæng viser, at sundhedsudgifterne generelt øges i takt med det socioøkonomiske indeks. De faktorer der indgår i det socioøkonomiske indeks er ikke faktorer, der helt forklarer det høje niveau af den kommunale medfinansiering. Ideelt set burde alle kommuner ligge på linien, under forudsætning at det sociale indeks forklarer hele baggrunden for sundhedsudgifterne. Kommuner med størst afvigelse fra linien er navngivet i figuren. 2 Det socioøkonomiske indeks som anvendes ved fordelingen af landsudligningen omfatter: årige uden beskæftigelse over 5 pct., årige uden erhvervsuddannelse, revideret boligstøttekriterium, psykiatriske patienter, familier i visse boligtyper, børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplyst, enlige over 65 år, antal indvandrere og efterkommere, udlejede beboelseslejligheder, familier i visse boligtyper, antal handicappede.. Indekset baseres på en anelse færre faktorer end for indekset for landsudligningen. Der er ligeledes en positiv sammenhæng mellem det socioøkonomiske indeks for hovedstadsudligningen og benchmark-indekset.

5 Figur. Udvalgte socioøkonomiske faktorers betydning for den samlede kommunale medfinansiering for kommunerne i Region Hovedstaden (Alderstandardiseret) udgift pr. indbygger Reg. H= indeks Hvidovre Frederiksberg Bornholm København R² = 0, Socioøkonomisk indeks Hele landet= indeks 100 Albertslund Vestegnskommuner Andre kommuner i Region Hovedstaden Figuren belyser, at Hvidovre Kommune har højere sundhedsudgifter end det sociale indeks berettiger til. Hvidovre Kommunes sociale baggrund forklarer således umiddelbart ikke Hvidovre Kommunes høje sundhedsudgifter. Livsstil En usund sundhedsadfærd og livsstil hos borgerne vil oftest få sundhedsudgifterne til at stige. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008, viser, at Hvidovre Kommune indenfor de 4 KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) ligger i øverste tredjedel mht. usund levevis 3. Der er dog en række andre kommuner med mere usund levevis. Yderligere viser sundhedsprofilen, at sundhedsadfærden i Hvidovre Kommune ikke er dårligere end hos de øvrige vestegnskommuner. Med undtagelse af borgernes rygeadfærd, hvor Hvidovre Kommune har relativt mange dagligrygere. Det er velkendt, at tobak er den største enkeltfaktor som årsag til sygdom og død. Kort afstand til hospital Undersøgelser viser typisk, at en kort afstand til hospital medfører et højt forbrug af sundhedsydelser, idet undersøgelser og behandlinger hurtigt kan klares mv. 3 Udarbejdet af Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Ultimo 2010 offentliggøres en opdateret sundhedsprofil dækkende 2010.

6 Hvidovre Kommune har i 2008 udarbejdet et notat, som viser at afstand kan forklare en del af det høje forbrug. I 2010 har Hvidovre Hospital efterfølgende udarbejdet et notat, som ligeledes viser, at afstanden til hospital kan forklare en del af Hvidovre kommunes høje udgiftsniveau. Mange skadestuebesøg Betydningen af den korte afstand viser sig også via et højt antal skadestuebesøg. De seneste år har Hvidovre Kommune således haft det højeste antal skadestuebesøg pr. indbygger i Region Hovedstaden. I 2009 er antallet af besøg dog faldet en smule, således at Hvidovre Kommune har det femte højeste antal skadestuebesøg pr. indbygger. Den nærmeste vagtlæge er placeret i Glostrup og Herlev. Der er således kortere til skadestue end til vagtlæge, hvilket muligvis også kan bidrage til at forklare de mange skadestuebesøg. Den kommunale medfinansiering øges, hvis borgeren vælger at tage på skadestue frem for til vagtlæge eller til praktiserende læge. Et skadestuebesøg koster således 300 kr., mens et besøg hos vagtlæge eller praktiserende læge i gennemsnit koster ca. 10 kr. Et højt antal skadestuebesøg kan dog alene forklare en lille del af medfinansieringsudgifterne, idet skadestuebesøg alene udgør 1,4 pct. af de samlede udgifter. Sundhedsvæsenets behandlingspraksis Forklaringen på de høje medfinansieringsudgifter skal formentlig også findes i sundhedsvæsenets behandlingspraksis. Det er vanskeligt fra kommunal side, at pege på en specifik behandlingspraksis, som påvirker medfinansieringen. Social og Sundhedsforvaltningen har været særlig opmærksom at finde en årsag til de høje udgifter til ambulante besøg. I den forbindelse er det konstateret, at borgere fra Hvidovre Kommune i særlig grad behandles for sygdomme i kredsløbssygdomme og åndedrætsorganer. Det kan ligeledes konstateres, at Hvidovre Kommune har lave udgifter til speciallæge i forhold til andre kommuner. Hvidovre Kommune har således de syvende laveste udgifter til speciallæge blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Dette kan pege i retning af, at borgerne i stedet behandles ambulant på hospital. Behandling på hospital er dyrere end behandling hos speciallæge og almen praktiserende læge for kommunen. Det vurderes ikke med de nuværende datasystemer muligt, at undersøge hvorvidt en sådan substitution finder sted. Det kan ligeledes konstateres, at Hvidovre Kommunes medfinansiering til indlæggelser af børn er højere end hos de øvrige kommuner i regionen og end hos de øvrige vestegnskommuner. Hvidovre Kommune er i dialog med Hvidovre Hospital omkring årsagen til Hvidovre Kommunes høje medfinansieringsudgifter, herunder indlæggelser af børn, mange ambulante besøg indenfor nogle sygdomstyper mv. 4. Kommunal indflydelse på sundhedsvæsenet Det er regionen, som driver sundhedsudgifterne, og kommunernes indflydelse er derfor i praksis begrænset og indirekte.

7 Det er således læger, der beslutter, hvilke borgere, der skal indlægges, henvises til ambulatorium eller henvises til privatpraktiserende speciallæger eller anden behandling i praksissektoren. Det er hospitalslæger, der beslutter hvilke undersøgelser og behandlinger borgeren skal have. Disse beslutninger er betydende for langt størsteparten af regionens sundhedsudgifter og dermed størrelsen af den kommunale medfinansiering. Kommunerne har dog mulighed for at påvirke udgifterne gennem, f.eks.: Sundhedsaftaler Sundhedskoordinationsudvalg Samordningsudvalg Bilateral dialog Forebyggende tilbud Gennem sundhedsaftalerne og sundhedskoordinationsudvalg har kommunerne mulighed for bl.a. at bidrage til en bedre sammenhæng i patientforløb, sikre varetagelsen og koordinationen af opgaverne på sundhedsområdet mv. Gennem samordningsudvalgene, som for Hvidovre Kommunes vedkommende består af Hvidovre Hospital og Glostrup Hospital samt omegnskommuner, har kommunerne mulighed for at følge op på sundhedsaftalerne og diskutere relevante lokale spørgsmål. Hertil kommer anden bilateral dialog med hospital, praktiserende læger mv. Hvidovre Kommune har især omkring den kommunale medfinansiering været i løbende dialog med Hvidovre Hospital. Endelig kan kommunen etablere forebyggende tilbud, som især kan reducere sundhedsudgifterne på lang sigt, f.eks. gennem strukturelle indsatser, som nye cykelstier osv. På kort sigt kan kommunen i øjeblikket primært reducere medfinansieringen gennem patientrettede tiltag, som f.eks. rygestopkurser, diætvejledning mv. Kommunerne har foreløbig haft vanskeligt, ved at foretage målrettede forebyggende tiltag, idet datagrundlag har været begrænset. I fremtiden forventes kommunernes datagrundlag at blive væsentligt forbedret, idet Sundhedsstyrelsen er ved at etablere et såkaldt KØS-system (Kommunal Økonomisk Sundhedsinformationsgrundlag). Her findes oplysninger om borgernes behandling på hospital, hos praktiserende læge, arbejdsmarkedsoplysninger og oplysninger fra kommunens omsorgssystemer mv. Systemet giver adgang til mere nuancerede analyser. Når KØS-systemet fungerer vil Social og Sundhedsforvaltningen udarbejde forslag til konkrete indsatser til forbedring af sundhedstilstanden i kommunen.

8 5. Hvordan fastligges budgettet - og hvorfor overskrides det? Hvidovre Kommune bruger primært et skøn fra Kommunernes Landsforening over medfinansieringen for den enkelte kommune. Dette skøn er baseret på baggrund af forrige års medfinansiering fremskrevet med de i kommuneaftalerne aftalte vækstrater i aktiviteten. Herudover fremskrives med pris- og lønudvikling. Imidlertid overholder regionerne ofte ikke de indgåede aftaler om væksten i aktiviteten. I 2010 blev det således aftalt at aktiviteten indenfor det somatiske område skulle stige med 3,5 pct. Af Region Hovedstadens seneste økonomirapport kan man imidlertid læse, at de regner med at aktiviteten vil stige med 5,5 pct. Dette indebærer, at udgifterne hos mange af Region Hovedstadens kommuner vil stige mere, end der er budgetteret med. Det er vanskeligt, at pege på årsagen til at regionen ikke overholder den aftalte vækst i aktiviteten. Det kan både skyldes flere behandlingskrævende ældre, forbedrede behandlingsmuligheder eller den måde regionerne styrer deres hospitaler på mv. Regionerne får alene penge, som kan dække den aftalte vækst i aktiviteten. Regionerne har derfor på det seneste været nødsaget til at foretage besparelser, og bl.a. afskedige en række medarbejdere. Foreløbigt har dette ikke påvirket aktiviteten. Det må dog forventes, at regionen snart har nået et punkt, hvor det ikke er muligt at afskedige flere medarbejdere og samtidigt fastholde eller øge aktiviteten. 6. Hvordan kompenseres kommunerne? Hvidovre Kommune har højere udgifter til kommunal medfinansiering end mange af de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Det skyldes bl.a., den sociale og økonomiske sammensætning af borgerne i kommunen, tæt beliggenhed til stort hospital mv. Hvidovre Kommune modtager imidlertid også en kompensation, som er større end for mange af de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Kommunerne kompenseres efter en række mekanismer: 1) kompensation for kommunens faktuelle forbrug på området i 2005, 2) kompensation for vækst fra f.eks ) kompensation via midtvejsregulering for vækst højere end forventet i f.eks Kompensation for kommunens faktuelle forbrug på området i 2005 Ved forhandlingerne i forbindelse med strukturreformen, blev det bestemt at den økonomiske kompensation på området tager udgangspunkt i kommunernes faktuelle forbrug på området. Dvs. at Hvidovre Kommunes faktuelle forbrug af sundhedsydelser i 2005 ligger til grund for størstedelen af kommunens økonomiske kompensation på området. Kompensation for vækst fra 2005 til f.eks I kommuneaftalerne indgås aftaler om væksten i den kommunale medfinansiering. Denne vækst kompenseres kommunerne også for via bloktilskuddet, som fordeles til kommunerne på baggrund af bloktilskudsnøglen. Midtvejsregulering for vækst højere end forventet Endelig kompenseres kommunerne med en midtvejsregulering. Midtvejsreguleringen indebærer, at kommunerne får kompensation, hvis regionerne

9 har en højere vækst end aftalt med regeringen i økonomiaftalen. Omvendt vil kommunerne skulle aflevere penge, hvis aktiviteten i regionerne bliver mindre end forudsat. Midtvejsreguleringen giver således kommunerne en form for budgetsikkerhed. Imidlertid fordeles den samlede midtvejsregulering til kommunerne efter bloktilskudsnøglen. Kompensation med bloktilskudsnøglen indebærer, at hvis Hvidovre Kommunes vækst i sundhedsudgifter er større end kompensationen via bloktilskuddet, så vil Hvidovre Kommune blive underkompenseret. Det bemærkes dog, at underkompensationen er begrænset, samt at der kan forekomme år, hvor Hvidovre Kommune er overkompenseret, f.eks. hvis kommunerne skal betale midtvejsregulering tilbage. Dette forekom f.eks. i midtvejsreguleringen vedr Fremtidig betaling til kommunal medfinansiering Til sundhedsområdet betaler kommunerne i dag både et aktivitetsafhængigt bidrag og et grundbidrag. Grundbidraget er ikke medregnet i udgifterne til kommunal medfinansiering. I 2010 er grundbidraget på kr. pr. indbygger. Dette grundbidrag udgør i dag 7 mia. kr. på landsplan, mens det aktivitetsafhængige bidrag udgør 10,5 mia. kr. på landsplan. Kommunernes Landsforening, Finansministeriet, Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejder i øjeblikket på at ændre medfinansieringsstrukturen. Grundbidraget skal således omlægges til et aktivitetsafhængigt bidrag. Det betyder, at taksterne for indlæggelse og ambulante besøg vil stige betydeligt. Det forventes, at ændringen af modellen vil ske fra 1. januar Samtidigt hermed ændres udligningssystemet, hvor der blive forsøgt taget højde for evt. fordelingsmæssige spørgsmål, som følge af den ændrede medfinansieringsstruktur. Det er hensigten, at de højere takster for behandling i sundhedsvæsenet skal give kommunerne et øget økonomisk incitament til forebyggelse af indlæggelser mv. Bilag I afsnit 2 om borgerens vej gennem sundhedsvæsenet indgår priser for forskellige behandlinger. I tabellen nedenfor er priserne opsummeret for nogle af de vigtigste ydelser i det somatiske sundhedsvæsen. Hertil kommer udgifter til borgere behandlet i det psykiatriske sundhedsvæsen. Her er taksterne for indlæggelse og ambulante en smule højere.

10 Tabel. Kommunal medfinansiering for behandling i det somatiske sundhedsvæsen i 2010 Priser for behandling i 2010 i gennemsnit Et ambulant besøg på hospital 400 kr. Et skadestuebesøg 300 kr. En indlæggelse kr. Genoptræning under indlæggelse kr. Almen læge 10 kr. Vagtlæge 12 kr. Speciallæge 150 kr. Note: Ovenstående udgifter er baseret på udgifterne i perioden januar til juni Ovenstående priser er baseret på takster, som anvendes i sundhedsvæsenet. I sygehusvæsenet bruges således et såkaldt DRG-system med 648 takster for indlæggelser og 161 takster for ambulante besøg. Hver takst afspejler værdien af behandlingen. F.eks. er taksten for behandling af diskusprolaps kr. Af disse takster betaler kommunerne i dag 30 pct. af DRG-taksterne. De psykiatriske behandlinger takseres vha. sengedagstakst og ambulante takster. Der er maksimum-lofter for den kommunale medfinansiering pr. besøg og indlæggelse. Der udløses en takst (regning) når borgeren udskrives fra hospital. Udskrives borgeren fra en afdeling til en anden afdeling udløses således ingen takst. Overflyttes en borger, således fra et andet hospital til et andet hospital, så udløses både en takst for indlæggelsen på det første hospital, og fra indlæggelsen på det andet hospital. Taksten for indlæggelsen er uafhængig af antallet af dage borgeren er indlagt. En borger der har været indlagt 2 dage med brækket ben, koster således det samme som en borger indlagt 10 dage med brækket ben. I stedet er det indenfor hvilken diagnosegruppe (DRG-gruppe) borgeren behandles, som er afgørende for taksten. En borger indlagt med urinvejsbetændelse koster således noget andet end en borger indlagt med kraniebrud.