Budgetlægning 2015 (1. runde)

Transkript

1 Budgetlægning 2015 (1. runde) Besparelsesforslag

2 Indholdsfortegnelse 1. Aalborg Universitetshospital Reduktion af indsats på innovationsområdet, herunder samarbejdet med det lokale erhvervsliv (bl.a. Idéklinikken) Nedbringelse af forbrug på personalegoder Øget brugerbetaling for patienter og pårørende Fokus på snitflader i opgaveløsningen mellem sektorerne Generel driftsoptimering Sygehus Vendsyssel Fortsat omlægning fra stationær til ambulant Psykiatrien Nedlæggelse af Psyk-Info Nedlæggelse af Team for børn af psykisk syge Ophør med musikterapi i psykiatrien Produktivitetsforbedringer Øvrige områder Ændret opgavefordeling mellem sektorerne Forventet besparelse på indgåede indkøbsaftaler for Region Nordjylland

3 1. Aalborg Universitetshospital 1.1 Reduktion af indsats på innovationsområdet, herunder samarbejdet med det lokale erhvervsliv (bl.a. Idéklinikken) Institution/afdeling: Aalborg Universitetshospital En skarpere prioritering af indsatsen på innovationsområdet kan overvejes som mulig reduktion, konkret gennem en mindre bevilling til Idéklinikken ved Aalborg Universitetshospital. Formålet med Idéklinikken er, at ansatte på sygehusene i Region Nordjylland, patienter, pårørende og andre interesserede har et sted, de kan henvende sig for at få hjælp til at komme videre med deres idé. I 2013 havde Idéklinikken et budget på ca. 8 mio. kr., og det kan f.eks. overvejes at udmønte en besparelse på 2-4 mio. kr. på dette område mio. kr. Drift efterfølgende år: mio. kr. ( evt. yderligere ændring) Eventuelle konsekvenser for andre parter: Gennemførslen af reduktionen vil berøre det lokale erhvervsliv, der samarbejder med Idéklinikken. Derudover vil der blive iværksat færre innovative tiltag på hospitalet. 3

4 1.2 Nedbringelse af forbrug på personalegoder Institution/afdeling: Aalborg Universitetshospital Det foreslås, at der foretages en nærmere gennemgang af det samlede forbrug på personalegoder med henblik på en vurdering af hvilke, der evt. kan reduceres i omfang. Der kan i den forbindelse peges på bl.a. årlige julegaver, frugtordninger samt personaleblade i print. Derudover kan der overvejes en mindre prisstigning i kantinen. Det kan meget løseligt skønnes, at der vil være mulighed for at reducere med 1-2 mio. kr., men besparelsen skal kvalificeres nærmere med udgangspunkt i hvilke konkrete personalegoder, der evt. skal reduceres mio. kr. Drift efterfølgende år: mio. kr. ( evt. yderligere ændring) 4

5 1.3 Øget brugerbetaling for patienter og pårørende Institution/afdeling: Aalborg Universitetshospital Aalborg Universitetshospital foreslår, at der sker en regional gennemgang af praksis for brugerbetaling på de nordjyske hospitaler med henblik på en ensretning. Flere af hospitalernes ydelser, der ikke er nødvendige for god behandling eller giver bedre sundhed, kan i den forbindelse overvejes at pålægges en stigende brugerbetaling. Der kan f.eks. være tale om en øget brugerbetaling for gravide par, der ønsker print af skanningsbilleder. Andre eksempler er kisteilægning eller f.eks. billeddiagnostiske undersøgelser til brug for dykkercertifikat. - 1,0 mio. kr. Drift efterfølgende år: - 1,0 mio. kr. ( evt. yderligere ændring) 5

6 1.4 Fokus på snitflader i opgaveløsningen mellem sektorerne Institution/afdeling: Aalborg Universitetshospital Visse af de opgaver, der i dag udføres i hospitalsregi, kan umiddelbart vurderes at lappe ind over de opgaver, der som følge af opgavefordelingen efter Strukturreformen i 2007 bør varetages i kommunerne og/eller i praksissektoren. Som eksempel på dette kan nævnes Sund Info, der er et forebyggelsesambulatorium ved Aalborg Universitetshospital, som bl.a. tilbyder rygestopkurser. Rygestopkurser tilbydes ligeledes for borgerne i kommunalt regi som del af den borgerrettede forebyggelsesindsats. I dialog med kommunerne kan det foreslås, at opgaverne i Sund Info revurderes og tilpasses. En anden forebyggelsesopgaver som evt. kan varetages i kommunerne kunne være indsatsen rettet mod overvægtige børn. Denne er dog også meldt ind som opdriftsområde, jf. budgetbrikken ulighed i sundhed. Ligeledes kan det overvejes at reducere i socialrådgiverfunktionen på hospitalerne. Socialrådgivernes opgave er at bistå primært indlagte patienter og pårørende med råd og vejledning i forhold til de eventuelle sociale problemer, som sygdom og indlæggelse (ofte akut) medfører. Socialrådgiverne klarlægger patientens sociale forhold og er bindeled mellem sygehussystemet og det sociale system. Aalborg Universitetshospital havde i 2013 ni socialrådgivere ansat, og lønudgifterne har andraget ca. 3,5 mio. kr. Det samlede besparelsespotentiale er løseligt skønnet til 2-4 mio. kr. Det præcise potentiale vil dog skulle udredes nærmere mio. kr. Drift efterfølgende år: mio. kr. ( evt. yderligere ændring) 6

7 1.5 Generel driftsoptimering Institution/afdeling: Aalborg Universitetshospital Udover ovenstående konkrete reduktionsforslag arbejder Aalborg Universitetshospital også på generel og løbende optimering af driften gennem tiltag, der reducerer hospitalets omkostningsniveau, styrker effektiviteten og som minimum opretholder aktivitets- og kvalitetsniveauet. Arbejdet kan tematiseres under følgende hovedpunkter: 1) Fortsat omlægning fra stationær til ambulant behandling mio. kr. 2) Lønområdet - dyre timer til billige timer mio. kr. 3) Benchmark personalegrupper - ca. 5 mio. kr. 4) Gennemgang og optimering af ledelsesstrukturer - ca. 2 mio. kr. I lighed med de seneste år skal der i 2015 arbejdes med at omlægge fra stationær til ambulant behandling. Patientinventering vil i den forbindelse være et centralt middel, da det fungerer som katalysator for både kvalitetsforbedringer samt sengereduktioner og fortsatte omlægninger fra stationær til ambulante forløb. Hospitalsledelsen vil derudover have et særligt fokus på lønområdet (begrænsning af udbetaling af særydelser, vikarbrug mv.) Der skal også arbejdes målrettet med at omlægge fra dyre til billige timer gennem en bedre udnyttelse af overenskomstmulighederne samt optimering af arbejdsgange gennem LEAN-indsatser og med assistance fra den centrale LEAN-enhed. Hospitalsledelsen ønsker også, at der skal ske en benchmark af forskellige personalegrupper med henblik på at identificere overordnede effektiviseringspotentialer. Ligeledes ønsker man at gennemgå den nuværende ledelsesstruktur med henblik på muligheder for færre og større ledelsesområder. Andre centrale fokusområder i forbindelse med budget 2015 være mulighederne for at nedbringe udgifterne til patientbefordring samt at optimere sekretærorganiseringen. Sekretærorganisering på Aalborg Universitetshospital er således netop faldet på plads i april 2014 i forlængelse af implementeringen af FLO, og der er nu basis for en nærmere og overordnet gennemgang med henblik på evt. muligheder for at optimere mio. kr. Drift efterfølgende år: mio. kr. ( evt. yderligere ændring) 7

8 2.0 Sygehus Vendsyssel 2.1 Fortsat omlægning fra stationær til ambulant Institution/afdeling: Sygehus Vendsyssel På Sygehus Vendsyssel er der fokus på: At de rigtige patienter ligger i de rigtige senge (reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser) At flytte mest mulig aktivitet fra akut til planlagt og at flytte mest mulig udredning og behandling fra at ske under indlæggelse til at ske ambulant At reducere antal overgange i det enkelte patientforløb (styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet) Med afsæt i ovenstående 3 indsatsområder og den nye overenskomst for overlæger har Sygehus Vendsyssel ambition om at arbejde videre med udvidelse af åbningstider i såvel ambulatorier som operationsstuer, og fortsat sengelukninger. Besparelsespotentialet er endnu ukendt. Drift efterfølgende år: Besparelsespotentialet er endnu ukendt. 8

9 3.0 Psykiatrien 3.1 Nedlæggelse af Psyk-Info Institution/afdeling: Psykiatrien Forslaget har gennem årene været fremlagt flere gange. Der er tale om et unikt tilbud i tråd med tilsvarende muligheder på landsplan. Psykiatrien kan ikke anbefale at forslaget gennemføres. Psykiatriens Informationscenter er et tilbud for patienter, fagfolk, pårørende, studerende og andre, der ønsker information om psykisk sygdom, behandlingsmuligheder mv. Psykiatriens Informationscenter drives i et nært samarbejde med pårørende og patientforeninger. Aktiviteterne i Psyk-Info er medvirkende til at tegne psykiatriens image udadtil. Der er ansat 5 medarbejdere i Psyk-Info. I Psyk-Info findes en samling materialer bestående af: bøger, pjecer, film, tidsskrifter og artikler primært om psykiatri og relaterede emner. Medarbejderne i Psyk-Info er behjælpelige med informationssøgning etc. Regionerne og dermed psykiatrien er efter strukturreformen ikke forpligtede til at varetage generelle informationsopgaver om psykisk sygdom. Den borgerrettede sygdoms- og sundhedsoplysning er principielt et kommunalt ansvarsområde. Psykiatrien har bibeholdt funktionen på trods af, at det er et kommunalt ansvarsområde, fordi: det ellers ville være yderst vanskeligt at opretholde større fælles regionale indsatsområder (bl.a. i forlængelse af Psykiatrifondens landskampagner) psykiatrien finder det væsentligt for styrkelse af psykiatriens image, at der findes oplysning og informationsvirksomhed sted patient- og pårørendeforeninger ønsker Psyk-Info bevaret Psyk-Info ligger godt i tråd med de værdier, Psykiatrien ønsker at være kendt for, og der ligger et stort engagement i samarbejdet med patient- og pårørendeforeningerne. Som led i en besparelse vil Psyk-Info helt blive nedlagt og der vil ikke være mulighed for at iværksætte regionale informations- og oplysningskampagner - herunder deltagelse i landsdækkende kampagner initieret af Psykiatrifonden som den nuværende kampagne En Af Os og tidligere gennemførte store kampagner. Psyk- Info s store vidensfunktion via indsamling af relevant materiale, information, bøger mv. om psykisk sygdom kan ligeledes ikke opretholdes. Såfremt alle aktiviteter vedrørende Psyk-Info nedlægges vil der kunne opnås en besparelse på 2,17 mio. kr. 9

10 - 2,17 mio. kr. Drift efterfølgende år: - 2,17 mio. kr. ( evt. yderligere ændring) 10

11 3.2 Nedlæggelse af Team for børn af psykisk syge Institution/afdeling: Psykiatrien Forslaget har gennem årene været fremlagt flere gange. Der er tale om et unikt tilbud i Nordjylland. Psykiatrien kan ikke anbefale at forslaget gennemføres. Team for børn af psykisk syge er et tilbud til børn med en psykisk syg forælder. Gennem familiesamtaler og gruppeforløb får børnene en bedre forståelse for forældrenes psykiske sygdom. Børn af psykisk syge forældre tilhører en risikogruppe for selv at få en psykisk sygdom eller udvikle psykiske eller sociale problemer. Teamet yder desuden konsulentbistand og rådgivning til kommunerne i forhold til konkrete sager med børn. Der er ansat 5 medarbejdere i Team for børn af psykisk syge svarende til 4,54 fuldtidsstillinger, hertil er der knyttet en læge fra voksenpsykiatrien, der varetager den faglige ledelse, supervision m.v. Da Team for børn af psykisk syge reelt understøtter raske børn, ligger det på grænsen af, hvad der er regionernes og dermed psykiatriens opgave. Opgaven ligger formelt set i kommunalt regi efter strukturreformen. Der er tale om et unikt og særligt tilbud, der ikke findes med samme indhold og kvalitet andre steder i landet. Psykiatrien har gode erfaringer med Team for børn af psykisk syge, og der er stor efterspørgsel på deltagelse i gruppeforløbene ligesom konsulentbistanden til kommunerne i de konkret sager også er en ønsket og efterspurgt ydelse. Da børn i risikogruppen har 50 % risiko for selv at udvikle psykisk sygdom/psykiske eller sociale problemer er forebyggelsesarbejdet vigtigt. Det er en fordel, at teamet er forankret i voksenpsykiatrien, da det er gennem den psykisk syge forælder, at der kommer opmærksomhed på denne gruppe af raske børn. Der kan med nedlæggelse af Team for børn af psykisk syge spares i alt 2,4 mio. kr. - 2,4 mio. kr. Drift efterfølgende år: - 2,4 mio. kr. ( evt. yderligere ændring) 11

12 3.3 Ophør med musikterapi i psykiatrien Institution/afdeling: Psykiatrien Forslaget har gennem årene været fremlagt flere gange. Der er tale om et unikt tilbud i Nordjylland. Psykiatrien kan ikke anbefale at forslaget gennemføres. Musikterapiklinikken blev etableret i Musikterapiklinikken er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Psykiatrien i Region Nordjylland. Formålet med musikterapiklinikken er at supplere behandlingstilbuddene for psykisk syge i Region Nordjylland med musikterapi samt at medvirke til at sikre det musikterapeutiske forskningsmiljø ved Aalborg Universitet. De ansatte i musikterapi-klinikken er ansat i videnskabelige stillinger ved Aalborg Universitet. Psykiatrien betaler for daglig drift, sekretær og forskningstiltag psykiatriens budget for denne del er 0,52 mio. kr. Samarbejdsaftalen vedr. Musikterapiklinikken mellem Aalborg Universitet og Psykiatrien i Region Nordjylland løber indtil 31. december Aftalen er i denne periode uopsigelig. Psykiatrien har derudover selv ansat musikterapeuter svarende til 1,55 fuldtidsstillinger fordelt på flere medarbejdere, som er tilknyttet de kliniske afdelinger i psykiatrien. Musikterapi er et særligt behandlingstilbud som en forholdsvis lille gruppe patienter kan profitere af. Der er samlet tale om en særlig funktion, der så vidt vides ikke findes andre steder i landet og som i et vist omfang understøtter et uddannelses- og forskningsmiljø på Aalborg Universitet. Musikterapeuter ansat i de kliniske afdelinger bliver superviseret af og arbejder tæt sammen med musikterapiklinikken. Reduceringen af kliniske musikterapeuter vil også få den konsekvens, at det faglige grundlag for videreførelse af universitetssamarbejdet omkring musikterapiklinikken vil bortfalde og dermed vil opsigelse af samarbejdet med Aalborg Universitet være nødvendigt. Der kan med nedlæggelse af musikterapeutstillingerne spares 0,82 kr. svarende til i alt 1,55 fuldtidsstillinger og ved aftalen med Aalborg Universitet spares ca. 0,52 mio. kr. Det samlede besparelsespotentiale udgør i alt 1,34 mio. kr. - 1,34 mio. kr. Drift efterfølgende år: - 1,34 mio. kr. ( evt. yderligere ændring) 12

13 3.4 Produktivitetsforbedringer Institution/afdeling: Psykiatrien Produktiviteten har gennem de seneste år været stigende og i løbende positiv udvikling i Psykiatrien. Det er muligt at forbedre produktiviteten yderligere, hvorfor forslaget kan anbefales. I fremtidens psykiatri skal der være plads til behandling af flere patienter. Patienterne skal så vidt muligt behandles ambulant og i forløb, der er sammenhængende og af høj kvalitet. Psykiatrien vurderer, at der er muligheder for en bedre kapacitetsudnyttelse i dem ambulante psykiatri. Psykiatrien vil sætte en proces i gang, så der kan opnås produktivitetsforbedringer og frigøres kapacitet. Psykiatrien har en målsætning om, at hver behandler samlet set kan varetage flere ambulante ydelser end i dag. På den baggrund ses et muligt besparelsespotentiale ved bedre udnyttelse af den ambulante kapacitet. Bedre kapacitetsudnyttelse er også et område der er peget i forskellige benchmarkinganalyser, bl.a. i Deloittes Analyse af kapacitet fra december Der kan være mange elementer som kan bidrage til en bedre kapacitetsudnyttelse, f.eks. fokus på om vi har de rette patienter, arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse, logistik, mødestruktur/kultur, samarbejdsformer, behandlingsprincipper (f.eks. udebesøg/hjemmebesøg, brug af gruppebehandling og en eller flere behandlere), patientforløb, snitflader til sengeafsnit og andre sektorer (praksissektor og kommunerne). En forudsætning for at gennemføre en produktivitetsforbedring er væsentlige ændringer af opgavevaretagelsen, herunder bl.a. færre hjemmebesøg der begrænser personalets tidsforbrug på kørsel til et absolut minimum samt at der sker sammenlægning af ambulatorier på færre matrikler (jævnfør Psykiatriens strukturforslag om specialisering af den ambulante psykiatri i Klinik Nord og samling af de ambulante træffesteder på færre matrikler). En bedre kapacitetsudnyttelse vurderes at kunne give en besparelsesprovenu på 10 mio. kr. svarende til ca. 7 %. - 10,0 mio. kr. Drift efterfølgende år: - 10,0 mio. kr. ( evt. yderligere ændring) 13

14 4.0 Øvrige områder 4.1 Ændret opgavefordeling mellem sektorerne Institution/afdeling: Sundhed, Plan og Kvalitet På kræftområdet er der i 2013 igangsat et arbejde med at revidere de eksisterende opfølgningsprogrammer, som igangsættes efter endt behandlingsforløb. Processen afsluttes i foråret 2014, og det forventes at en omlægning af opfølgningsprogrammer ved medføre en besparelse for regionen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt skønne over besparelsespotentialet ved omlægningen, idet det vil være forskelligt fra kræftsygdom til kræftsygdom. I Plan for sygehuse og speciallægepraksis blev det besluttet, at der skal laves en strategi for hvert praksisspeciale. Når denne strategi foreligger for hvert speciale, er det hensigten, at der skal ske en mere helhedsorienteret planlægning på tværs af almen praksis, speciallægepraksis og sygehusene inden for hvert speciale. Hensigten er at skabe den mest hensigtsmæssige arbejdsfordeling, hvilket i visse tilfælde også kan medføre en samlet besparelse inden for det enkelte speciale, idet opgaven løses på et lavere omkostningsniveau. Strategierne for de enkelte specialer i speciallægepraksis er endnu ikke udarbejdet, men så snart de første strategier foreligger, vil den oven for skitserede proces kunne opstartes. Derudover vil det være hensigtsmæssigt, at der både i almen praksis, i speciallægepraksis og på sygehusene løbende er fokus på at sikre de rette sundhedstilbud, hverken mere eller mindre. En del af dette vedvarende fokus skal også rettes mod unødvendige kontroller eller undersøgelser, som ikke bibringer yderligere sundhed for de nordjyske borgere.? mio. kr. Drift efterfølgende år:? mio. kr. ( evt. yderligere ændring) Eventuelle etableringsudgifter? mio. kr. 14

15 4.2 Forventet besparelse på indgåede indkøbsaftaler for Region Nordjylland Institution/afdeling: Indkøbskontoret i Region Nordjylland Indkøbskontoret forventer en besparelse på i alt 20 mio. kr. i 2015 på baggrund af Udbudsplan 2014, og en besparelse i 2016 på 18 mio. kr. på baggrund af Udbudsplan 2015 (Udbudsplan 2014 og Udbudsplan 2015 fremgår af appendiks). Der er tale om et mere usikkert skøn, når det drejer sig om besparelsen i 2016, da udviklingen i markedet ikke kan forudses, og der derfor ikke kan gives sikre skøn. For begge perioder gælder, at der kan forekomme udsving i antallet af gennemførte udbud. Det kan eksempelvis begrundes i risikoen for aktindsigt og klagesager, hvilket vil medføre større tidsforbrug og forsinkelse af tidsplanen. Derudover er det væsentligt, at der kan allokeres ressourcer til deltagelse i brugergrupper fra sygehusene. Besparelserne er afhængige af compliance på aftalerne, og af at indkøbsmønsteret ikke ændrer sig, f.eks. grundet omlæggelse af procedurer/specialer. Besparelserne realiseres således på den enkelte afdeling/institution. - 20,0 mio. kr. Drift 2016: - 18,0 mio. kr. 15