LægteDim. Brugervejledning Version 2.1, april 2014 TRÆinformation. Indhold

Transkript

1 LægteDim Brugervejledning Version 2.1, april 2014 TRÆinformation Indhold Formål 2 Installation 2 Anvendelse 2 Inddata 3 Projektidentifikation 3 Bygningens tværsnitsmål 3 Bygningens længdemål 3 Lægtens tværsnitsmål 4 Fastgørelse lægte/spær 4 Laster 4 Specielle valg 5 Styrkeklasse 5 Konsekvensklasse (CC) 5 Vindformfaktor 5 Forklaring til resultater 5 Gem og hent inddata 6 Hjælp, Tvær 6 Hjælp, Længde 6 Kontrol, Tvær 6 Kontrol, Længde 6 Beregningsresultat 6 Sømforbindelse 7 Beregningsforudsætninger 7 Mellemspær 8 1

2 Formål LægteDim viser, om den valgte lægtedimension er tilstrækkelig, om sømdimensionen kan anvendes, og hvor mange søm der skal bruges i normalspær og i gavlspær for det valgte udhæng. Programmet er baseret på Eurocode og de danske nationale annekser gældende pr. 30. april 2014 samt på principperne i håndbogen TRÆ 65 Taglægter (Træinformation, 2011). Nyt i version 2.1 Der kan nu vælges en anden snelast, end den der gælder for et almindeligt sadeltag med den aktuelle hældning. Brugervejledningen kan nu åbnes ved at klikke på en knap i programvinduet. Der er ikke sket ændringer i Eurocode eller de nationale annekser, der har betydning for taglægter, siden udgivelsen af version 2.0. Programmet skal åbnes med en nøglefil. Installation Programmet kan kun installeres på Windows-baserede maskiner. Vi anbefaler, at du afinstallerer version 2.0 før den nye version installeres. 1. Download filen Lægtedim.zip via linket fra TRÆinformation, f.eks. til Skrivebordet. 2. Flyt zip-filen til den filmappe, hvor du ønsker at LægteDim skal ligge, f.eks. Dokumenter (Mappen kan åbnes ved klik på Computer og derefter Dokumenter under Biblioteker). 3. Udpak zip-filen ved at højreklikke på den og vælge 'Udpak alle filer. Herved oprettes mappen Lægtedim, som indeholder programmet LægteDim21.exe, standardinputfilen Standard.lgt samt filen LægteDim21_Brugervejledning.pdf. 4. Opret en genvej til programmet ved at højreklikke på exe-filen og vælge 'Opret genvej'. Flyt genvejen til skrivebordet 5. Zip-filen kan herefter slettes. 6. Kopier nøglefilen LegteDim.id, som du har modtaget pr. mail, til mappen med de øvrige filer. Nøglefilen må ikke ændres. Anvendelse Når programmet starter, åbner et programvindue med otte faneblade til: Inddata Specielle valg Hjælp, Tværsnit Hjælp, Længdesnit Kontrol, Tværsnit Kontrol, Længdesnit Beregningsresultat Sømforbindelser Desuden er der til højre en række knapper beregnet til at hente og gemme input og resultat. Programmet kan også styres fra menulinjen - funktionerne er de samme. 2

3 Inddata Fanebladet Inddata er aktivt, når programmet starter - her indtastes: Bygningens hovedgeometri, som har betydning for vind- og snelastens størrelse. Lægte- og spærafstande, som har betydning for kræfterne i den enkelte lægte. Lægte- og sømdimensioner, som har betydning for bæreevnerne. Tykkelser af afstandslister og undertag, som har betydning for sømmenes befæstigelse. Parametre, som har betydning for egenlastens, snelastens og vindlastens størrelser. Når programmet starter er inddatafelterne udfyldt med de oplysninger, som ligger i filen Standard.lgt, i programmets filmappe: En værdi i et felt kan rettes ved at klikke på feltet. Sømtypen vælges fra en rullegardin-menu med forud definerede sømtyper. Til de fleste felter på inddata-fanebladet fremkommer en hjælpetekst, når musemarkøren holdes stille over feltet. Alle mål, der skal angives i meter, kan angives med 2 decimaler, altså med en centimeters nøjagtighed. Alle øvrige talværdier skal angives som hele tal. Indtastes der for mange decimaler, afrunder programmet værdien og regner videre med det afrundede tal. Ved indtastningen af decimaltal kan der benyttes både punktum (.) og komma (,) som decimaltegn. Projektidentifikation Teksterne i denne boks gengives i beregningsresultatet sammen med dato og klokkeslættet for beregningen. Feltet Firmanavn hentes fra nøglefilen og kan ikke ændres. For enkeltbrugerlicenser bliver feltet Medarbejder også hentet fra nøglefilen og kan ikke ændres. Felterne Projektnavn, Byggeafsnit, Bygningsdel etc. kan hver højst indeholde 70 tegn, og feltet Medarbejder kan højst indeholde 30 tegn. Bygningens tværsnitsmål Knappen Hjælp eller fanebladet Hjælp, Tvær åbner en illustration, hvor bygningens tværsnitsmål er defineret. Klik på fanebladet Inddata for at komme tilbage til inddatasiden. Tagvinklen er tagfladens vinkel med vandret målt i grader. Vælg Lægter dubleret i gavlsektion, hvor dobbeltlægter benyttes til at forstærke tagudhænget, når det er for stort til, at lægterne blot kan udkrages. Begrebet Gavlsektion er defineret på fanebladet Hjælp, Længde, mens udførelsen af dublerede lægter er beskrevet i TRÆ 65 Taglægter, der også beskriver, hvordan stålprofiler kan anvendes som alternativ til at dublere lægterne. Bygningens længdemål Knappen Hjælp eller fanebladet Hjælp, Længde åbner en illustration, hvor bygningens længdemål er defineret. Klik på fanebladet Inddata for at komme tilbage til inddatasiden. 3

4 Huslængden har kun marginal betydning for vindlastens størrelse, men de øvrige længdemål er vigtige for momenterne i lægterne og påvirkningerne på sømforbindelserne. Gavlspærafstanden må ikke være større end normalspærafstanden. Gavlspærindrykningen kan sættes til 0, hvis den opadrettede vindlast kan optages ved gavltrekanten, altså nær gavlvæggens yderside. Kan der kun optages nedadrettet last ved gavltrekanten, er gavlspærindrykningen lig med afstanden fra gavltrekanten til gavlspæret. Gavlspæret skal være forankret, så der kan optages vindsug, se også TRÆ 65. Lægtens tværsnitsmål Indtast taglægtens højde og bredde, se fanebladet Hjælp, Tvær. Fastgørelse lægte/spær Vælg den ønskede sømtype ved at åbne valgmenuen - klik på trekanten. Indtast tykkelsen på afstandslisten og undertaget. De er væsentlige for fastgørelsen. Hvis afstandslistens tykkelse er mindre end 32 mm skal sømmet kunne nå igennem afstandsliste og undertag, så sømmet fastgøres i spæret. Det kaldes Direkte fastgørelse. Er afstandslisten mindst 32 mm antager programmet, at forbindelsen mellem lægte og spær udføres ved Indirekte fastgørelse. Det betyder, at taglægten alene sømmes til afstandslisten. Afstandslisten sømmes selvstændigt til spæret, se TRÆ 65 Taglægter og fanebladet Sømforbindelse. Er afstandslistens tykkelse mindre end 32 mm antager programmet, at den vil være for svag og eftergivelig til, at taglægten kan fastgøres forsvarligt til den alene. Vedrørende sømmenes udtræksbæreevne er det for ringede søm forudsat, at udtrækningsstyrken f ax,k er 7 MPa, at gennemtrækningsstyrken f head,k er 14 MPa, og at hoveddiameteren er to gange skaftets. For glatte søm bruges Eurocode 5. Se også bogen Beregning af forbindelser (Træinformation, 2009). De anvendte styrker findes i rapporten under Andre forudsætninger. Tip: Hvis afstandslisten er 32 mm eller tykkere, og der ønskes en beregning af Direkte fastgørelse indtast da en mindre værdi end 32 mm for afstandslistens tykkelse og en tilsvarende større tykkelse for undertaget. Laster Egenvægt tagdækning refererer til den last, som lægterne skal bære, inklusiv lægternes egenvægt. Normalt skelnes der mellem Let tag, maks. 25 kg/m 2 og Tungt tag, maks. 55 kg/m 2. For lægternes fastgørelse er det imidlertid den laveste egenvægt, der er kritisk. Den faktiske egenvægt af forskellige typer tagdækning er normalt: Bølgeplader af metal: 10 kg/m² Bølgeplader af eternit: 20 kg/m² Vingetagsten: kg/m² Falstagsten: kg/m² Betontagsten: kg/m² Det kan være hensigtsmæssigt at udføre en beregning med både den største og den mindste værdi af egenvægten, der forventes at forekomme. 4

5 Terrænkatgori refererer til lastnormens terrænkategorier: I Hede: Kystområder, søer og fladt landskab uden forhindringer. II Land: Landbrugsland med enkelte forhindringer i form af træer og spredt bebyggelse. III Forstad: Forstads- eller industriområder, skov. IV By: Områder med tætstående bygninger, hvis gennemsnitshøjde er større end 15 m. Bemærk, at vindlasten først et stykke inde i et bebygget område er reduceret til værdien for området. I eksempelvis et område med lav bebyggelse, grænsende op til landbrugsland, vil vindlasten først m inde i bebyggelsen være reduceret svarende til terrænkategori Forstad. Afstand Vesterhavet/Ringkøb. Fjord skal angives, fordi basisvindhastigheden indtil 25 km fra dens jyske vestkyst er højere end i resten af landet. Snelast kan vælges som normal værdi svarende til et almindeligt saddeltag uden specielle læforhold, eller til en forhøjet værdi, hvis snelasten skal øges på grund af risiko for sneophobning. Værdien må bestemmes af den projekterende ved hjælp af dansk nationalt anneks til EN om snelast. Specielle valg Fanebladet indeholder mulighed for valg af særlige beregningsforudsætninger. Angiv det ønskede valg ved at markere radioknappen. Standardvalg er markeret med #. Styrkeklasse Styrkeklassen C18 svarer til normale taglægter. Limtræsklasserne GL kan evt. anvendes, når der bruges andre produkter. Bemærk: Programmet benytter højdefaktoren k h i EN , som øger styrken ved små højder. For C18 er faktoren ca. 1,3, afhængigt af lægtedimensionen. For limtræ er faktoren 1,1 for de aktuelle dimensioner. Konsekvensklasse (CC) Konsekvensklasser svarer omtrent til de tidligere sikkerhedsklasser. Lægter kan normalt henføres til CC1, men for bygninger, hvor tagkonstruktionen tilhører CC3, bør lægterne henføres til CC2. Vindformfaktor Man kan vælge om beregningerne skal udføres med formfaktorer gældende for 10 m 2 eller 1 m 2. Normalt vælges 10m 2 -værdien, men det forudsætter, at lægterne i gavludkragningen er forbundet indbyrdes, så lokal vindlast kan fordeles mellem lægterne. Se nærmere i TRÆ 65 Taglægter, kapitlet Gavludhæng. Forklaring til resultater Vælg om forklaringen til resultaterne skal medtages i udskriften (1 side ekstra). 5

6 Gem og hent inddata De valgte værdier i fanebladene Inddata og Specielle valg kan gemmes til senere brug og hentes igen ved at klikke på knapperne Gem som (Alt-S) eller Hent (Alt-H) til højre i programvinduet. Vælg selv fil-mappe og filnavne. Filtypen skal altid være *.lgt. Filen Standard.lgt må gerne overskrives med gemmefunktionen. Hjælp, Tvær Fanebladet viser et hustværsnit, og hvordan målene Husbredde, Facadehøjde, Lægteafstand og Facadeudhæng er defineret. Figuren er fast og ligner derfor ikke nødvendigvis det aktuelle tværsnit. Hjælp, Længde Fanebladet viser et huslængdesnit, og hvordan målene Normalspærafstand, Gavlspærafstand, Gavlspærindrykning og Gavludhæng er defineret, samt hvordan begreberne Gavlsektion og Normalsektion er defineret. Figuren er fast og ligner derfor ikke nødvendigvis det aktuelle længdesnit. Kontrol, Tvær Når fanebladet åbnes, konstruerer programmet et tværsnit i mål af det aktuelle hus. Det giver en visuel kontrol af eventuelle grove fejl i inddata, der vedrører husets tværsnitsmål. Kontrol, Længde Når fanebladet åbnes, konstruerer programmet et længdesnit i mål af det aktuelle hus. Det giver en visuel kontrol af eventuelle grove fejl i inddata, der vedrører husets længdemål. Beregningsresultat Når fanebladet åbnes, gennemfører programmet et tjek af inddata. Er de OK, gennemfører programmet en bæreevneberegning. Resultatet af beregningen vises som en rapport, der angiver om lægtetværsnittet er tilstrækkeligt, om sømdimensionen kan anvendes, og hvor mange søm der skal bruges i normalsamlinger og i gavlspær. Programmet viser udnyttelsesgraden af lægter og søm i både normalfag og gavlsektion for farligste kombination af egenlast, snelast og vindlast for forskellige vindretninger. Sammen med udnyttelsesgraden angiver programmet, hvilket lasttilfælde der er dimensionsgivende, se Beregningsforudsætninger nedenfor. For punktlast undersøger programmet kun normalfag, idet det er forudsat, at personer ikke går på lægterne i udhænget. Programmet undersøger først, om tilfældet er omfattet af Lægtetabel Tabellen indeholder erfaringsbaserede spændvidder, der giver tilstrækkelig sikkerhed, se TRÆ 65. Er det ikke tilfældet, er den normmæssige beregning afgørende. Er konstruktioner underdimensionerede, fremgår det tydeligt med rød skrift nederst til højre i programvinduet. Inddata skal ændres, f.eks. ved at forstærke udhænget eller vælge et længere søm, og foretage en ny beregning. 6

7 Rapporten kan udskrives direkte - tryk: Udskriv (Print: Alt-P), eller den kan gemmes som en tekstfil - tryk: Gem Resultat (Alt-R). Sømforbindelse Fanebladet viser et tværsnit af forbindelsen, det valgte søms gennemtrækningsbæreevne Fg, udtrækningsbæreevne Fu, samt det nødvendige antal søm til lægtens fastgørelse i normalspær, henholdsvis det forankrede gavlspær. Er inddata ændret, gennemfører programmet først en bæreevneberegning. Beregningsforudsætninger Programmet undersøger et større antal lasttilfælde med forskellige kombinationer af egenlast, snelast og vindlast for forskellige vindretninger. Desuden undersøges et tilfælde med punktlast på normalfag. Ved undersøgelse af normalfagene antages lægten at spænde over 3 fag. I praksis gør det ingen forskel om lægten spænder over flere fag, og de bør i henhold til TRÆ 65 normalt spænde over 4 fag af hensyn til at kunne overføre træk i husets længderetning. Bemærk: at hvis gavlspærafstanden er lille, kan kravet til fastgørelse af lægten til normalspær blive stort, fordi snelast på udhænget giver et stort træk ved 1. normalspær. Udhænget betragtes som en statisk bestemt konstruktion, der er fastgjort til det forankrede gavlspær og 1. normalspær, se også fanebladet Hjælp, Langs. Det har ingen praktisk betydning, om lægten spænder over flere fag, og i henhold til TRÆ 65 bør første lægtestød placeres over 2. normalspær. Programmet undersøger følgende lastkombinationer: 3 Egenlast + sne (1,0 g + 1,5 s) K FI 5 Egenlast + sne + vindtryk (1,0 g + 1,5 s + 0,45 w) K FI 6 Egenlast + vindtryk (1,0 g + 1,5 w) K FI 9 Egenlast + vindsug 0,9 g + 1,5 w K FI g, s og w betegner de karakteristiske værdier af egenlast, snelast og vindlast, mens faktorerne er partialkoefficienten, for ikke domminerende lastbidrag dog lastkombinationsfaktoren gange partialkoefficienten. K FI er korrektion for konsekvensklassen (0,9 for CC1 og 1,0 for CC2). Ved lastkombinationer med vind undersøges følgende vindtilfælde: a Vind på tværs, tryk på overside tag, sug på facade og underside facadeudhæng, sug på gavl og underside gavludhæng, indvendigt undertryk. b Vind på tværs, sug på overside tag, tryk på facade og underside facadeudhæng, sug på gavl og underside gavludhæng, indvendigt overtryk. w Vind mod gavl, sug på overside tag, tryk på gavl og underside gavludhæng, 0 på facade og underside facadeudhæng, indvendigt overtryk. I beregningsresultatet angives, hvilken lastkombination der er afgørende samt - for lastkombinationer med vind - desuden vindtilfældet ved hjælp af ovennævnte bogstaver. (Programmet undersøger andre vindtilfælde, men de er formentlig aldrig dimensionsgivende og beskrives derfor ikke her). 7

8 Mellemspær På ældre bygninger med store spærafstande kan almindelige taglægter ofte bruges, hvis de mellemunderstøttes på mellemspær eller mellemlægter, som beskrevet i TRÆ 65, side Herved fordeles punktlasten på flere lægter. TRÆ 65, tabel 19 angiver den største spændvidde, der af hensyn til punktlasten kan anvendes for sædvanlige lægtedimensioner, f.eks. 1,6 m for 38 x 73 mm. LægteDim kan anvendes til at kontrollerer bæreevnen af taglægter og deres fastgørelser for sne- og vindlast. Spærafstanden vælges som afstanden mellem de rigtige spær. I beregningsresultatet vil det fremgå, at lægtedimensionen ikke kan anvendes (fordi punktlasten ikke kan optages). Men hvis der under Resultat står 'Sømdimensionen kan anvendes', og der for Vind/sne under Detaljerede resultater - for både Normalfag og Gavludkragning - er angivet udnyttelsesgrader på højst 100 %, kan lægten anvendes med det angivne antal søm til fastgørelse. Om punktlasten kan optages skal kontrolleres som angivet i TRÆ 65. 8