Konsekvensvurdering ift. internationale naturbeskyttelsesinteresser - Udvidelse/ ændring af eksisterende produktion på Cheminovas arealer på Rønland

Transkript

1 Notat Konsekvensvurdering ift. internationale naturbeskyttelsesinteresser - Udvidelse/ ændring af eksisterende produktion på Cheminovas arealer på Rønland Oktober 2009

2 Notat Konsekvensvurdering i forhold til EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 og 23 samt EF-habitatområde nr. 28 Udvidelse/ændring af eksisterende produktion på Cheminovas arealer på Rønland. Oktober 2009 Projekt: Til Fra Vedlagt : Miljøministeriet Miljøcenter Aarhus og Ringkøbing : Bjarke Laubek, og Simon Grünfeld : Bilag 1: Opsummering af påvirkning af beskyttede arter Bilag 2: Opsummering af regelmæssigt forekommende vandfuglearter Kvalitetssikring : Kim Aaen Copyright : Kort- og Matrikelstyrelsen 1 INDLEDNING Cheminova er en kemisk virksomhed, hvis hovedproduktion er plantebeskyttelsesmidler, der er designet til at have en biologisk aktivitet over for enten insekter, planter eller svampe. Cheminova ønsker at undersøge mulighederne for fortsat udvikling af produktionen på Rønland ved at: optimere og udvide eksisterende processer anvende produktionsudstyret mere fleksibelt starte nye produktioner, som er udviklet på virksomheden lave forsøg med nye processer mv. inden for virksomhedens produktområde, dvs. pesticider mv., som er analoge med de nuværende produkter. Ved den fortsatte udvikling af virksomhedens anlæg og aktiviteter vil der blive tale om ændringer og/eller ombygninger af eksisterende anlæg. Desuden kan der ske opførelse af nye bygninger inden for Rønland erhvervsområde (Thyborøn - Harboøre kommuneplan 2002 E21.01). Området ligger i byzone i det åbne land i kystnærhedszonen. Ændringer i produktionsanlæg og aktiviteter på Cheminova kræver vurderinger i forhold til beskyttelsesinteresser i de tilstødende og nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder.

3 Side 2 Rønland med Cheminova ligger næsten omgivet af et internationalt fuglebeskyttelsesområde, og projektområdet er således placeret i et område med betydelige fugleinteresser. Det drejer sig om EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø, der er sammenfaldende med den sydlige del af Ramsar-område nr. 5 Nissum Bredning med Harboøre og Agger Tange (figur 1.1). Herudover ligger der et EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, ca. 5 km i nordøstlig retning. Den nordvestlige del af habitatområdet er sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 23. En del af habitatområdet ligger umiddelbart øst for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39. Projektet forventes med sin beliggenhed og rækkevidden af de mulige påvirkninger ikke at have effekter i forhold til andre naturbeskyttelsesområder, hvoraf de nærmeste udgøres af: EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 23 Agger Tange, som ligger 4-5 km nordøst for Rønland, og er sammenfaldende med den nordlige del af Ramsarområde nr. 5 Nissum Bredning med Harboøre og Agger Tange. Det er vurderet, at området som følge af placering og afstand til Rønland, ikke påvirkes og derfor ikke omtales og vurderes senere i teksten. EF-habitatområde nr. 253 Sandbanker ud for Thyborøn beliggende i Vesterhavet ca. 10 km mod nordvest. Det er vurderet, at området som følge af placering og afstand til Rønland og udløb af spildevandledning, ikke påvirkes og derfor ikke omtales og vurderes senere i teksten. Strandengene på såvel Harboøre Tange som på selve Rønland rummer endvidere bestande af strandtudser, som er strengt beskyttet jf. EFhabitatdirektivets bilag IV. Forekomsten er betinget af såvel yngle som fourageringsområder i strandengene og klitområderne, der fungerer som overvintringsområder. Belastningen af disse arealer vurderes. Nærværende notat indeholder en konsekvensvurdering af påvirkningen af de internationale naturbeskyttelsesinteresser ved fremskrivning af virksomhedens aktiviteter med 50 % i forhold til 2007 inklusive to aktuelle nye produktioner, produktion af Clodinafop og Abamectin. Konsekvensvurderingen er udformet i henhold til bestemmelserne i 6-8 i Miljøministeriets bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007).

4 Side 3 Figur 1.1. Oversigtskort med angivelse af afgrænsningerne af de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder samt vildtreservatet.

5 Side 4 2 PROJEKTET 2.1 Overordnet beskrivelse Bygninger Ved den fortsatte udvikling af virksomhedens anlæg og aktiviteter vil der blive tale om ændringer og/eller ombygninger af eksisterende anlæg. Desuden vil der kunne ske opførelse af nye bygninger inden for Rønland erhvervsområde. Der vil også blive tale om anden anvendelse af eksisterende produktionsudstyr, efterhånden som virksomheden udvikler sig. Dette er de to ansøgte produktioner eksempler på, idet produktion af Clodinafop og Abamectin vil finde sted på eksisterende anlæg. De to produktioner kan gennemføres uden fysiske ændringer af anlæggene, men ved anvendelse af nye kemikalier. Anlægget består i grove træk af følgende elementer: Opførelse af nye bygninger kan ske inden for det i figur 2.1 angivne byggefelt, hvor alle eksisterende bygninger er beliggende. Nye bygninger vil i henhold til Lokalplan 127 E.21.01/2007 blive etableret, så det sikres, at fabriksområdet fremstår som en samlet bebyggelse med et sammenhængende formsprog og farvevalg. Den maksimale bygningshøjde er 25 m. Figur 2.1 Byggelinien på Rønland.

6 Side Produktions- og hjælpeanlæg På anlæggene sker fremstillingen af produkterne hyppigt ved kemiske reaktioner. Produkterne oprenses ved en eller flere af følgende operationer: Destillation, ekstraktion, krystallisation, stripning, tørring, m.fl. De færdige produkter er faste eller flydende. De kan enten tappes i ren form eller i blanding med hjælpestoffer Miljøcenter Århus, som er kompetent myndighed på planprocessen for anlægget, har fra Cheminova modtaget en fuldstændig beskrivelse af processer, forbrug af råvarer og produktionsanlæg, som bilag til ansøgningen om miljøgodkendelse. Flere af disse dokumenter ønskes holdt fortrolige af konkurrencemæssige årsager. 2.2 Kritiske forhold ved projektet De mulige påvirkninger af områdets naturbeskyttelsesinteresser i forhold til fremtidige projekter inklusive de to nye produktioner af Clodinafop og Abamectin, knytter sig væsentligst til nedenstående forhold: Fysiske anlæg og arealbehov Støj og aktiviteter i anlægs- og driftsfase Luftemissioner i driftsfase Spildevand Fysiske anlæg og arealbehov De påtænkte aktiviteter inden for Rønland vil ikke direkte fysisk berøre EFfuglebeskyttelsesområdet. Samlet set vurderes det, at lokalplan 127 sikrer, at evt. udvidelser/ændringer af anlæggenes fysiske tilstedeværelse eller fremtræden ikke vil skille sig ud fra eksisterende anlæg. Fysiske anlæg og arealbehov medfører således ingen risiko for skadelige påvirkninger af områdets naturbeskyttelsesinteresser. Fysiske anlæg og arealbehov vil derfor ikke blive yderligere behandlet Støj og aktiviteter i anlægs- og driftsfase Støj kan påvirke dyrelivet på en række måder, herunder maskere meningsfulde lyde og virke forstyrrende. Eksempler på meningsfulde lyde er indbyrdes kommunikation i form af sang eller kald, lyden af prædatorer og lyden af byttedyr. Maskering af meningsfulde lyde kan optræde, når høje støjniveauer frekvensmæssigt overlapper med disse. Den forstyrrende effekt af støj knytter sig bl.a. til en umiddelbar skræmmende effekt af pludselig høj støj og til det forhold, at dyrene mere generelt forbinder støjen med noget, der kan udgøre en trussel. Det kan resultere i ændret adfærd eller at dyrene forlader området.

7 Side 6 Acoustica Carl Bro a/s, har med rapport nr. P , dateret 17. januar 2002, redegjort for de eksterne støjforhold i virksomhedens skel mod vest. Der er desuden i notat nr. N angivet støjkonsekvensområde i det internationale beskyttelsesområde vest for Cheminova. Støjkurven på figur 2.2, giver et billede af støjforholdene i omgivelserne under de eksisterende forhold, altså uden de forventede fremtidige projekter. Støjkurverne giver et overblik over, hvorledes støjen fra virksomheden udbreder sig. Støjen fra Cheminova kan karakteriseres som jævn, og den indeholder normalt ingen pludselige lyde (impulser). På den vestlige side af Cheminova er der anlagt en jernbane på diget, hvor toget kører i intervaller på ca. 1 time i dagtimerne. Hertil kommer den eksisterende trafik, som kører ad Thyborønvej samt i mindre omfang ad den Ø-V gående vej mellem Thyborønvej og høfdedepotet. Støjpåvirkning eller spidsbelastning ved lastbilkørsel på landevejen, vil antage et niveau på ca. 45 db(a) i de nærmeste dele af naturområdet. Trafikken fra jernbanen vil ligeledes give spidsbelastninger på 45 db(a) i samme områder i en afstand af ca. 500 meter fra virksomheden. Den eksisterende virksomhed bidrager med op til ca. 45 db(a) i naturområdet nærmest virksomheden. I den forbindelse skal nævnes, at der ikke er fastsat støjgrænser for naturområderne. Produktion af de to produkter Clodinafop og Abamectin vil foregå i eksisterende anlæg, der allerede er medregnet i virksomhedens samlede støjbelastning. Ombygningsarbejdet vil bestå af mindre ændringer i nogle rørføringer. Det vurderes, at der i forbindelse med fremtidige projekter heller ikke vil forekomme støjbidrag i anlægsfasen, der kan påvirke den samlede støjbelastning fra virksomheden. Med de fremtidige aktiviteter samt de to nye produktioner ventes en øget transport af råvarer og færdigprodukter på tog og med lastbiler ad Thyborønvej, men det vil være en relativ lille ændring set i forhold til de eksisterende forhold og som sådan ikke medføre ændringer af betydning for støjbelastningen af området. Eventuelle fremtidige projekter vil ved planlægning, projektering og etablering blive udført således, at der ikke vil være mærkbar indvirkning på virksomhedens samlede støjbelastning. Produktionsudvidelser vil generelt skulle leve op til gældende arbejdsmiljøkrav i såvel drifts- som anlægsfaser. På baggrund heraf går udviklingen mod stadig mere støjsvage ventilatorer og øvrige instrumenteringer af produktionsanlæg. Det vurderes derfor, at fremtidige produktionsændringer ikke vil give øget støjbelastning ind i Natura 2000-området. Samlet kan det konkluderes at de fremtidige aktiviteter og de to nye produktioners bidrag til støjbilledet ikke vil påvirke fuglene i EFfuglebeskyttelsesområdet.

8 Side 7 Figur 2.2. Iso-decibelkurver for den eksisterende støjpåvirkning vest for Cheminova.

9 Side Luftemissioner Eksisterende forhold Luftforurenende stoffer udledes via: - Procesafkast - Rumudsug - Tankudluftninger Procesafkast indeholder organiske og uorganiske stoffer fra de kemiske processer samt røggasser i form af NOx (nitrogenoxider) og CO 2 (kuldioxid). Ved røggasser forstås såvel luft fra virksomhedens kedler som de røggasser, der opstår i virksomhedens luft- og spildevandsforbrændingsrensningsanlæg. Alle udledninger fra de kemiske processer ledes til luftrensning, først gennem en vandscrubber, dernæst gennem et effektivt forbrændingsanlæg, før de via endnu en scrubber udledes fra en fælles skorsten. Virksomheden har et stort ventilationssystem til brug for rum-udsug fra alle produktionslokaler. Formålet er at sikre, at evt. udslip af giftige og/eller brandfarlig/eksplosionsfarlige stoffer afsuges til det fri, således at der ikke er risiko for de personer, der opholder sig i lokalerne. Luften vil kun indeholde kemiske stoffer i meget små mængder og i koncentrationer, som altid vil ligge under de grænser, der kræves i arbejdsmiljøet. Tankudluftninge indgår i kontrolprogrammet, og tankene kan om nødvendigt forsynes med gaspendling. Målinger og beregninger viser, at virksomheden overholder samtlige de grænseværdier for luftforurening, der gælder for virksomhedens bidrag til koncentrationen af luftforurenende stoffer uden for virksomhedens skel (Bværdierne Eventuelle påvirkninger vil derfor især relatere sig til eventuelle uheldsscenarier, hvor virksomhedens sikkerhedssystemer viser sig utilstrækkelige. Se afsnit vedrørende risiko-vurdering for nærmere beskrivelse af eventuelle uheldsscenarier og vurdering af de mulige konsekvenser for det omgivende miljø. Emissioner og virkninger af disse efter etablering af nye aktiviteter Under drift af proces- og hjælpeanlæg vil der altid være emissioner til luften. Disse emissioner begrænses mest muligt ved hjælp af anvendelse af de bedste tekniske foranstaltninger samt ved anvendelse af bæredygtige brændselstyper.

10 Side 9 Ved idriftsættelse af nye produktioner bliver der forud for produktionsopstart foretaget en undersøgelse af den luftemission, der måtte komme i forbindelse med produktionen. Det gælder uanset om der er tale om nyanlæg eller omlægning af eksisterende processer. Dette indebærer undersøgelse af stoffer, bestemmelse af mængder og indplacering i stofgrupper iht. Luftvejledningen. Der vil desuden blive foretaget en vurdering af stoffernes indvirkning på forbrændingsprocessen i luftforbrændingsanlægget samt på afkastet fra det biologiske rensningsanlæg. Derpå vil der blive foretaget en vurdering af behovet for eventuel yderligere rensning f.eks. i skrubbersystem forud for udledning til atmosfæren eller til det centrale luftforbrændingsanlæg, så virksomheden til enhver tid overholder gældende grænseværdier. Grænseværdierne fastsættes i miljøgodkendelsen og baseres på Luftvejledningen. Idriftsættelse af de to nye produktioner, Abamectin og Clodinafop, vil generere stoffer til både rumventilation og til luftforbrændingsanlægget. Der er dog tale om typer af stoffer, der allerede anvendes på virksomheden, og som allerede behandles i luftforbrændingsanlægget. De to produktioner erstatter andre produktioner med lignende stoffer, og der vil derfor kun være små ændringer i den samlede emission fra hhv. rumventilationer og fra luftforbrændingsanlægget. Der tilledes ikke spildevand fra processerne til det biologiske renseanlæg, hvorfor der ikke vil genereres luftemissioner med stoffer fra de nye produktioner til afkastet på det biologiske renseanlæg. En øgning af antallet af proces- og hjælpeanlæg samt øgning af produktionsmængder på eksisterende produktionsanlæg vil medføre en øgning i forbruget af el og damp. Den øgede mængde kræver en øget produktion på kraftvarmeværket med en øget kvælstofbelastning til følge. Der er foretaget beregninger med OML, hvor der er indregnet øgede belastninger med både miljøfremmede stoffer og kvælstof på 50 % og derover. Disse beregninger viser, at selv med en øget emission på 50 % vil B- værdierne være overholdt. Dette gælder både for miljøfremmede stoffer og for kvælstofemissionen. Kvælstofdepositionen vil øges ved en øgning af emissionen og er ved en meget konservativ beregning bestemt til at kunne blive op til 0,03 kg/ha/år i 10 km afstand fra Rønland ved Røjensø. Dette er en øgning på 0,01 kg/ha/år sammenholdt med nuværende anlægsaktiviteter. I forhold til baggrundsdepositionen vil der stadig være tale om meget små mængder. Til sammenligning var den gennemsnitlige deposition af atmosfærisk kvælstof for Thyborøn-Harboøre Kommune i 2007 ca kg N/ha/år /38/. ( Spildevand Virksomheden udleder spildevand i form af returkølevand til Nissum Bredning samt overfladevand og renset processpildevand til Vesterhavet.

11 Side 10 Eksisterende forhold Kølevand Kølevandssystemet er delt i to adskilte systemer: internt og eksternt. Det interne kølevand cirkuleres i et lukket system, der indirekte køler aktuelle processer i produktionen. Denne kølevandsstrøm køles derefter indirekte af det eksterne kølevand (fjordvand), som hentes i Nissum Bredning og pumpes tilbage hertil. Årsforbrug har hidtil ligget på ca. 50 mio. m 3. I Cheminovas miljøgodkendelse er der fastsat krav om, at kølevands-temperaturen som årsgennemsnit højst hæves 9 C og aldrig mere end 15 C. Kontrolmålinger viser at temperaturstigning af kølevandet overholder dette krav. Kølevandet må ikke tilføres kemiske stoffer, som stammer fra virksomheden. Overfladevand Overfladevand ledes i hovedparten af tiden til det biologiske rensningsanlæg. Der er mulighed for at lede overfladevand uden om det biologiske rensningsanlæg i tilfælde af store nedbørsmængder. Dette må kun ske, når overfladevandet er dokumenteret uforurenet. Overfladevandet må ikke indeholde kemiske stoffer, som stammer fra virksomheden. Der opsamles desuden regnvand til erstatning af grundvand i flere processer. Processpildevand Virksomheden har indrettet forbehandling af spildevand og rensning af samme i det biologiske rensningsanlæg. De stoffer, der findes i spildevandet er primært nedbrydningsprodukter fra produktionerne. Renset processpildevand udledes via to parallelle udløbsrør på ca. 10 meters dybde i en afstand fra kysten på 600 meter. Rørene er forsynet med diffusorer, som sikrer en god spredning af spildevandet. Udløbet styres ved pumpedrift, så der enten er pumpedrift eller pumpestop. Herved sikres det, at hastigheden altid er mindst 8 m/sek. Under de givne betingelser er der beregnet en initialfortynding på minimum 100 gange. Der er udlagt en nærzone på 500 meter omkring virksomhedens spildevandsudløb (figur 2.4). På kanten af nærzonen er fortyndingen minimum gange bestemt ud fra en 90 % fraktil af tiden. I størstedelen af tiden er de angivne fortyndinger større.

12 Side 11 Figur 2.4. Principskitse af initialfortyndingszone og nærzone. De angivne fortyndinger for nærzonen er opfyldt i 90 % af tiden. Udlederkrav og miljøkvalitetskrav Nogle af de udledte stoffer fra det rensede spildevand er potentielt giftige over for organismer i vandmiljøet. Derfor er der lavet en vurdering af miljøbelastningspotentialet for alle virksomhedens kendte stoffer. For nogle af stofferne har det har vist sig nødvendigt at udlægge den omtalte nærzone på 500 m omkring spildevandsudløbet. På baggrund af fastsatte miljøkvalitetskrav (Infoboks A) er udlederkravene (Infoboks B) til enkeltstofferne fastsat i virksomhedens miljøgodkendelse, hvor der er taget højde for fortyndingen og spildevandsmængden. Udledningstilladelsen sikrer dermed, at stofferne hverken har akutte effekter i nærzonen eller kroniske effekter uden for nærzonen. Det er således sikret at udledningen af processpildevand fra virksomheden ikke har en negativ virkning på vandmiljøet Det rensede spildevands samlede toksicitet er undersøgt adskillige gange gennem årene. Der er lavet ægklækningstest på rødspætter og sild, flugtadfærd på skrubber og ål, samt en lang række økotoksikologiske akutte og kroniske test på krebs, alger og fisk. Sidste undersøgelse er gennemført i 2007 i forbindelse med godkendelse af Triazol-anlægget /32 og 33/. Algetesten har ved flere undersøgelser, vist sig at være den test der er mest følsom dvs. udviser den største respons. Fra 2005 indgår desuden det marine krebsdyr Acartia Tonsa i egenkontrollen. En bundfaunaundersøgelse foretaget af Ringkøbing Amt i 2001 /41/ omkring spildevandsudløbet viste, at der ikke kunne konstateres afvigelser i artsrigdom eller individtæthed hverken uden for eller inden for nærzonen i forhold til referencepunkter andre steder langs vestkysten fjernt fra spildevandsudledningen. På baggrund af de nævnte undersøgelser er det vurderet, at spildevandet fra virksomheden ikke udgør en miljømæssig risiko i Vesterhavet.

13 Side 12 Udledning af næringsstoffer Det rensede spildevand indeholder kvælstof og fosfor og iltforbrugende stoffer (Tabel 2.1). Derfor er der i miljøgodkendelsen fastsat en række kravværdier for stofferne i udledningstilladelsen. Kravværdierne er fastsat ud fra den bedste tilgængelige renseteknik (BAT). Kravværdierne har hidtil været overholdt i udledningen. Kravværdierne for kvælstof er højere end de nationale krav for offentlige renseanlæg, da det er prioriteret at rense for miljøskadelige stoffer. Måling Spildevandsudledning (Tons) BI TOC Kvælstof (total N) Fosfor Tabel 2.1 Oversigt over Cheminovas udledning af organisk stof og næringsstoffer. Da en stor del af Cheminovas færdigvarer er fosforbaserede, er det blevet vægtet højt at få maksimal fosforreduktion. Herved opnås den bedste fjernelse af de miljømæssigt mest problematiske stoffer. Spildevandssammensætningen på Cheminova adskiller sig væsentligt fra sammensætningen på kommunale rensningsanlæg. Der er ikke en naturlig balance mellem kulstof og kvælstof i vandet, der ledes til rensning. For at give mikroorganismerne optimale vækstbetingelser er det nødvendigt at tilføre kvælstof f.eks. i form af ammoniak. Det har altid været prioriteret højere at få nedbrudt de giftige stoffer frem for at fjerne kvælstof. Ved optimal drift af det biologiske rensningsanlæg fjernes mere end 99 % af det tilledte fosfor. Driftserfaringerne på rensningsanlægget har vist, at det ikke er muligt at få den ønskede høje fosforreduktion og hermed reduktion i de mest miljøskadelige stoffer, hvis kvælstofreduktionen skal forbedres. Virkninger i anlægsfasen Der genereres ikke spildevand i anlægsfasen. Produktion af Clodinafop og Abamectin genererer heller ikke spildevand.

14 Side 13 Før en ny produktion sættes i gang på virksomheden, bliver der i en flerårig udviklingsfase arbejdet med spildevandsrensning i mini-rensningsanlæg, såkaldte chemostater (lille reaktor til spildevandsforsøg). Dette arbejde gennemføres dels for at få kendskab til, hvilke stoffer der aktuelt vil forekomme i spildevandet, og dels for at få kendskab til, om stofferne er nedbrydelige og/eller bioakkumulerende. Chemostater er små ståltanke udstyret med omrøring og beluftning. Chemostaterne køres med virksomhedens sædvanlige urensede spildevand tilsat en delstrøm af det nye spildevand. INFOBOKS A: MILJØKVALITETSKRAV Alle udledninger af forurenende stoffer er reguleret af Kravene i Bekendtgørelse nr af 14. dec om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, V søer eller havet. i Et r Miljøkvalitetskrav (MKK) fastsættes på baggrund af kvalitetskriteriet for stoffet. Kvalitetskriteriet k er den maksimale koncentration af et stof i vand, sediment eller levende organismer, ved hvilken n der ikke vurderes at forekomme uacceptable negative effekter af økosystemets funktion og struktur. i Ud over stoffets toksicitet, persistens og evne til at akkumulere i sediment eller biota skal kvalitetskriteriet n for vandmiljøet også fastsættes under hensyn til risiko for skadevirkning hos mennesker, g f.eks. ved indtagelse af fisk eller skaldyr fra det pågældende område. Den grundlæggende e metodik består i at finde så mange oplysninger om et stofs effekt på vandorganismer (alger, krebsdyr, r fisk) som muligt, og at finde den laveste koncentration, ved hvilken man har set effekt. Denne effektkoncentration (EC) divideres med en usikkerhedsfaktor (UF), der kan variere mellem 1 i og , afhængigt af, hvor stor usikkerheden er. Indgår der kun få giftighedsforsøg og et lille antal arter, indregnes en usikkerhedsfaktor, der som udgangspunkt er på , når det er marine områder a der udledes til. Desuden kan der indregnes en ekstra usikkerhedsfaktor. Denne sættes til 1 hvis n stoffet ikke forventes at have langtidseffekter i vandmiljøet, og til 10, hvis stoffet har en uønsket l langtidseffekt, dvs. er bioakkumulerbart og ikke let nedbrydeligt. æ Den g grundlæggende formel for kvalitetskriteriet er således: Kvalitetskriteriet s = EC:UF f Et a kvalitetskriterium er udtrykt i koncentrationen af et stof i vand, sediment eller levende organismer. s e På n baggrund af miljøkvalitetskriteriet fastsættes et miljøkvalitetskrav for det konkrete område. Kravet kan skærpes, hvis der er i området er særlige beskyttelseshensyn. Et miljøkvalitetskrav kan angives som et generelt kvalitetskrav, som årligt eller periodespecifikt gennemsnit der skal være opfyldt i det berørte vandområde til beskyttelse mod vedvarende eksponering (kronisk effekt), eller et korttidskvalitetskrav, der som maksimal acceptabel koncentration skal være opfyldt i det berørte vandområde til beskyttelse mod især korttidseksponering (akut effekt). Et miljøkvalitetskrav kan fastsættes både for vand, sediment og biota Virkninger i driftsfasen Virksomheden vil også fremover udlede returkølevand til Nissum Bredning samt overfladevand og renset processpildevand til Vesterhavet. Kølevand I Cheminovas Miljøgodkendelsen fra 2005 er der fastsat krav om, at kølevands-temperaturen som årsgennemsnit højst hæves 9 C og den enkelte måling aldrig mere end 15 C

15 Side 14 Fremtidige aktiviteter herunder produktion af Clodinafop og Abamectin kan medføre et årligt merforbrug på op til ca. 25 mio. m 3 kølevand pr. år. Virksomhedens årsforbrug har hidtil ligget på mio. m 3, så der er tale om ca. 50 % mulig stigning i kølevandsforbruget. Kølevandssystemet vil fortsætte som hidtil og det vil fortsat blive sikret at fastsatte krav til kølevandstemperaturen overholdes. Kølevandet vil ikke få tilført kemiske stoffer, som stammer fra virksomheden. Kølevandets mulige påvirkning af ålegræs er belyst i afsnit 5. Overfladevand Overfladevand ledes også fremover til det biologiske rensningsanlæg. Der vil fortsat være mulighed for at lede overfladevand uden om det biologiske rensningsanlæg i tilfælde af store nedbørsmængder. Dette vil kun ske, når overfladevand er dokumenteret uforurenet. Det udledte overfladevand vil ikke indeholde kemiske stoffer, som stammer fra virksomheden. Processpildevand Udledninger, af spildevand til Vesterhavet, herunder udledning af eventuelle nye stoffer vil i lighed med tidligere blive reguleret i miljøgodkendelsen så spildevandet fra virksomheden altid vil kunne overholde gældende krav. Ved fremtidige udledningstilladelser vil der i henhold til gældende lov (BEK nr af 14/12/2006) blive defineret en blandingszone ved udløbet fra renseanlægget. For udledning af specielt giftige stoffer kan det blive nødvendigt at udlægge et nærområde med reduceret miljømål. Udlederkrav og miljøkvalitetskrav Fremtidige nye stoffer fra det rensede processpildevand vil som hidtil blive vurderet ud fra deres miljøbelastningspotentiale før der gives tilladelse til udledning. Det vil blive sikret, at koncentrationen af de enkelte stoffer i spildevandet er så lave, at de fastsatte miljøkvalitetskrav (infoboks A) i Vesterhavet overholdes. Miljøkvalitetskravene indregner både akut giftighed, kronisk giftighed, evne til bioakkumulation og nedbrydning. For nye stoffer vurderes behovet for fastsættelse af nye miljøkvalitetskrav. På baggrund af miljøkvalitetskravet fastsættes udlederkravene til enkeltstofferne, hvor der tages højde for fortyndingen og spildevandsmængden (infoboks B). Kravene til udledningen af spildevand fra virksomheden vil også fremover blive fastsat, ud fra bedste tilgængelige teknik (BAT), og vil som minimum sikre, at miljøkvalitetskravene er opfyldt. Der vil i udledningstilladelsen blive taget højde for akutte effekter ved at fastsætte maksimumkrav (maksimal koncentration) til relevante enkeltstoffer. Maksimumkravene fastsættes ud fra Kortidskvalitetskrav som skal være opfyldt lige efter fortyndingen i blandingszonen. Der tages højde for kroniske effekter ved at fastsætte miljøkvalitetskrav (gennemsnitskoncentration) til relevante enkeltstoffer. I særlige tilfælde kan det blive nødvendigt at udlægge et nærområde omkring spildevandsudløbet, som det også kendes fra de eksisterende forhold. Størrelsen af nærområdet vil blive vurderet for hvert enkelt stof, men nærområdet vil ikke blive udvidet i forhold til de nuværende 500 meter. Der vil intet sted inden for nærområdet være koncentrationer af stoffer der giver akut giftvirkning. Uden for nærområdet vil de gældende miljøkvalitetskrav være opfyldt således at der hverken bliver akutte eller kroniske påvirkninger på dyr og planter. Dermed sikres det at gældende lovgivning på området følges, og at de udledte enkeltstoffer ikke udgør en miljømæssig risiko i Vesterhavet.

16 Side 15 Det rensede spildevands samlede toksicitet vil som hidtil blive undersøgt jævnligt i forbindelse med egenkontrollen. På den måde sikres det, at toksiciteten af det samlede spildevand fra virksomheden ikke udgør en miljømæssig risiko i Vesterhavet. Virksomheden vil optimere forbehandling af spildevand og rensning i det biologiske rensningsanlæg. Ved den daglige drift vil bortpumpning af processpildevand og spule- /rengøringsvand blive styret via holdetanke, således at spildevandet først ledes til det biologiske rensningsanlæg efter godkendt analyse. Her vil blive indlagt nogle acceptkriterier, som sikrer, at renseanlægget kan behandle spildevandet, og at udlederkravene overholdes. Spildevand, der ikke kan bringes til at overholde disse acceptkriterier, vil blive bortskaffet som affald til godkendt modtager. Den ansøgte produktion af Clodinafop og Abamectin vil ikke generere processpildevand og fastsættelse af miljøkvalitetskrav samt udarbejdelse af udledningstilladelse er derfor ikke aktuelt i dette tilfælde. Næringsstoffer og organisk materiale Miljøcenter Ringkøbings forventes i den kommende vandplan at fastsætte nye miljømål for Vesterhavet og Nissum Bredning. Udledninger af processpildevand, herunder eventuelle nye stoffer vil i lighed med tidligere blive reguleret i miljøgodkendelsen så spildevandet fra virksomheden altid vil kunne overholde gældende krav. Det vil således blive sikret, at udledning af kvælstof og fosfor ikke er til hinder for opfyldelse af de miljømål, den kommende vandplan sætter for Vesterhavet. Kumulerede effekter I spildevandet fra virksomheden indgår flere forskellige forurenende stoffer. For at sikre mod ukendte toksiske kombinationseffekter mellem nye udledte stoffer evt. i samspil med eksisterende bliver der, og vil der fortsat blive udført økotoksikologiske undersøgelser af det rensede spildevand fra nye produktioner i samspil med det eksisterende spildevand, før der gives miljøtilladelse til den nye produktion. En screening af spildevandets toksicitet på alge, krebs og fisk bruges til at vurderer den toksiske effekt af den samlede stofudledning.

17 Side 16 Ved fastsættelsen af udlederkrav tages der desuden højde for om de udledte stoffer i forvejen findes i denne del af Vesterhavet. I praksis fastsættes både koncentrationskrav og mængdebaserede krav til udledning af spildevandet. De koncentrationsbaserede krav er begrundet i et ønske om at beskytte miljøet umiddelbart omkring udledningen, mens krav til den udledte stofmængde sigter mod at beskytte miljøet mod effekter, som skyldes den samlede udledning af et stof til Vesterhavet, f.eks. effekter, som skyldes akkumulering i sedimentationsområde eller organismer i afstand fra udledningspunktet.

18 Side 17 Høfde 42 er et depotområde på forstranden til Vesterhavet umiddelbart vest for Cheminova. På baggrund af undersøgelser udført i vurderes det at der udsiver forurenende stoffer til Vesterhavet fra depotet. Blandt andet er der målt forhøjede koncentrationer af parathion i havet ud for Harboøre Tange. Der er pt. ikke udledning fra afværgeprojektet, men der er indsendt ansøgning til Lemvig Kommune om udledningstilladelse. Der er særligt 4 stoffer som potentielt kan udledes fra både Cheminova og Høfde 42 og det er Malathion, MP-1, EP-1og Methylparathion. Ingen af stofferne har dog kunnet registreres i Vesterhavet ud fra Høfde 42 /35/ Hvis der opstår et stofoverlap mellem de to udledninger i fremtiden vil det igennem udledningstilladelserne blive sikret, at det tages højde for potentielle kumulative effekter således at miljøkvalitetskravene i Vesterhavet ikke overskrides. Afhjælpende foranstaltninger For at sikre at nuværende og fremtidige udledningskrav overholdes, laves en række afhjælpende foranstaltninger i form af forskellige renseprocesser. Processpildevandet fra et produktionsanlæg undergår typisk en genindvindingsproces, så kemikalier kan genbruges på anlægget før spildstrømmen forlader anlægget som spildevand. Spildevandet fra de enkelte anlæg forrenses derefter, inden det ledes videre til det egentlige spildevandsområde. Med få undtagelser opsamles alle processpildevandsstrømme fra de forskellige produktionsanlæg i opsamlingstanke. Her kontrolleres det samlede spildevands kvalitet ved analyse, før det ledes til det biologiske rensningsanlæg. Observeres et øget indhold af spildstoffer, startes straks en fejlfinding, hvor kilden identificeres, og indholdet søges nedbragt til normalt niveau. Endvidere vurderes det i tilfælde af forhøjede niveauer i forhold til de interne driftstandarder, om spildevandet skal tilledes rensningsanlægget i mindre mængder end normalt for at opnå tilfredsstillende rensning. I det biologiske rensningsanlæg nedbrydes kemikalierne af mikroorganismer, så det rensede spildevand kan ledes ud uden at påvirke havmiljøet i negativ retning. I yderste konsekvens kan såvel tilledningen til rensningsanlægget som udledning fra dette til havet standses. Dette er en meget sjældent forekommende situation. Konklusion Virksomheden vil også i fremtiden udlede spildevand i form af returkølevand til Nissum Bredning samt overfladevand og renset processpildevand til Vesterhavet. Udledninger, af spildevand til Vesterhavet, herunder udledning af eventuelle nye stoffer vil i lighed med tidligere blive reguleret i miljøgodkendelsen, så spildevandet fra virksomheden altid vil kunne overholde gældende krav. Udlederkravene vil tage udgangspunkt i den bedste tilgængelige teknik (BAT) og som minimum sikre at gældende miljøkvalitetskrav vil blive overholdt. Der vil derfor heller ikke ved fremtidige nye produktioner, herunder produktionen af Clodinafop og Abamectin, blive udledt stoffer med processpildevandet i mængder, som kan få en negativ effekt på Vesterhavet. Miljøkvalitetskravene indregner både akut giftighed, kronisk giftighed, evne til bioakkumulation og nedbrydning. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for at undersøge spildevandsudledningens konsekvenser for EF-fuglebeskyttelses og -habitatområder, herunder om fugle indirekte kan blive påvirket via deres føde.

19 Side 18 3 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESINTERESSER 3.1 Internationale naturbeskyttelsesområder EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39, som dette ser ud efter den seneste revision (Skov- og Naturstyrelsen 2005), fremgår af Tabel 3.1. Ynglefuglene der indgår i udpegningsgrundlaget udgøres af klyde, hvidbrystet præstekrave, almindelig ryle (af racen schinzii, også kaldet engryle), brushane, fjordterne, dværgterne og mosehornugle. Udgangspunktet for at en yngleforekomst kan indgå i udpegningsgrundlaget er at arten optræder på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Men derudover er der en række mere specifikke kriterier der skal være opfyldt. Med undtagelse af fjordterne og mosehornugle er alle arterne optaget under kriteriet, der betinger, at forekomsten skal udgøre mere end 1 % af den nationale bestand (kriterium F1). Fjordterne og mosehornugle er inkluderet, fordi forekomsten bidrager til opretholdelsen af bestande af spredt forekommende arter (F3). Hvidbrystet præstekrave og almindelig ryle er endvidere udpeget på baggrund af, at de bidrager væsentligt til at opretholde arternes udbredelsesområde i Danmark (F6). Det kan bemærkes, at den aktuelle yngleforekomst af mosehornugle på Harboøre Tange er usikker, og at hvidbrystet præstekrave ikke er registreret ynglende med sikkerhed siden starten af 1990 erne /2/. Tidligere yngleforekomster af Hvidbrystet præstekrave syntes særligt at have været knyttet til områdets sydvestlige hjørne muligvis udenfor det internationale beskyttelsesområde. Seneste sikre yngleforekomster ligger tilbage til 1992, hvor der skulle have ynglet 2 par, der begge fik 2 unger på vingerne (A.K.Villesen pers. comm.). Det ene af disse par fandtes ved Klydesøen i Knopper Enge (P. Rasmussen pers. comm.). Der er imidlertid ikke nyere oplysninger der peger på, at arten skulle findes ynglende på Harboøre Tange (jf. Palle Rasmussen og Allan Kjær Villesen). For trækfugle indgår sangsvane, kortnæbbet gås, bramgås, lysbuget knortegås og klyde i udpegningsgrundlaget. For at trækfugle kan indgå i udpegningsgrundlaget skal de regelmæssigt forekomme i antal af international eller, for arter opført på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, af national betydning. Sangsvane og bramgås er inkluderet både efter kriteriet omkring forekomster af bilag 1 arter af international eller national betydning (F2) og kriteriet omkring forekomster af international betydning (F4). For kortnæbbet gås, lysbuget knortegås og klyde er sidstnævnte kriterium lagt til grund. For at en forekomst kan klassificeres som værende af international eller national betydning, skal der regelmæssigt optræde 1 % eller mere af trækvejsbestanden, henholdsvis den nationale bestand, i et område.

20 Side 19 Art Kategori Kriterier Sangsvane Cygnus cygnus T F2, F4 Kortnæbbet gås Anser brachyrrhynchus T F4 Bramgås Branta leucopsis T F2, F4 Lysbuget knortegås Branta bernicla hrota T F4 Klyde Recurvirostra avosetta Y F1 Klyde Recurvirostra avosetta T F4 Hvidbr. præstekrave Charadrius alexandrinus Y F1, F6 Almindelig ryle Calidris alpina schinzii Y F1, F6 Brushane Philomelus pugnax Y F1 Fjordterne Sterna hirundo Y F3 Dværgterne Sterna albifrons Y F1 Mosehornugle Asio flammeus Y F3 Tabel 3.1. Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 Harboøre Tange, Plet enge og Gjeller Sø i henhold til den i 2005 foretagne revision. Arterne er udpeget i to kategorier, henholdsvis ynglefugle (Y) og trækfugle (T), efter en række kriterier (F1, F2 ), der gennemgås for de enkelte arter i omstående tekst. Udover ovennævnte arter omfattet af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet findes en række i national regi betydende og opmærksomhedskrævende forekomster af ynglende fugle opført på den danske Rødliste /39/. Det drejer sig om spidsand Anas acuta og krikand Anas crecca, der begge optræder med enkelte ynglepar, samt stor kobbersneppe Limosa limosa, der yngler med i størrelsesordenen par - alle opført under kategorien næsten truet (NT), der er den lavest rangerende kategori. Derudover findes større yngleforekomster af mere almindelige vadefuglearter som vibe Vanellus vanellus og rødben Tringa totanus (begge med ynglepar), samt en mindre, og faldene, bestand af gul vipstjert Motacilla flava (1-5 par, dog ingen sikre de seneste år) aktuelle yngleforekomster efter ref. 2, 3 og A.K.Villesen (pers. comm.). For trækfuglene findes desuden for danske forhold pæne forekomster af især knopsvane Cygnus olor (766), gravand Tadorna tadorna (468), pibeand Anas penelope (1724), krikand Anas crecca (379), spidsand Anas acuta (206), toppet skallesluger Mergus serrator (232), hjejle Pluvialis apricaria (1399), almindelig ryle (2023) og lille kobbersneppe Limosa lapponica (315) tal i parentes er gennemsnitlige årlige maksima /3/.

21 Side 20 EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Relevans Påvirkning 1103 Stavsild (Alosa fallax) Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Ikke relevant 1355 Odder (Lutra lutra) Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1150 *Kystlaguner og strandsøer Ikke relevant 1160 Større, lavvandede bugter og vige Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1170 Rev Ikke relevant 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde Ikke relevant 1220 Flerårig vegetation på stenede strande Ikke relevant 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand Ikke relevant 1330 Strandenge Ikke relevant 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser Ikke relevant 2120 Hvide klitter og vandremiler Ikke relevant 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 2160 Kystklitter med havtorn Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 2170 Kystklitter med gråris Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 2190 Fugtige klitlavninger Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke relevant 3260 Vandløb med vandplanter Ikke relevant 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 7230 Rigkær Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** Tabel 3.2. Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. I tabellen er anført arter og naturtyper som grundet afstand eller anlæggets karakter ikke vurderes relevant at vurdere nærmere. For relevante arter/naturtyper er der vurderet hvorvidt påvirkningen er skadelig/væsentlig eller ej. * Angiver naturtyper EU prioriterer at beskytte. ** Angiver hvorvidt naturtypen/arten er følsom overfor næringsbelastning.

22 Side Ramsar-område nr. 5 Ramsar-område nr. 5 deler udpegningsgrundlag med EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 for trækfuglene. Kriteriet for internationalt betydningsfulde trækfugleforekomster (regelmæssig forekomst af 1 % af en trækvejsbestand) er oprindeligt udviklet i forbindelse med Ramsar-områder, og er senere indarbejdet i Fuglebeskyttelsesdirektivet. Vurderingen af anlæggets effekter på trækforekomsterne i EF-fuglebeskyttelsesområderne vil således også være gældende for Ramsar-området EF-habitatområde nr. 28 EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø ligger ca. 5 km nordøst for Rønland. I tabel 3.2 ses udpegningsgrundlaget for habitatområdet samt en angivelse af om naturtypen/arten er relevante i forbindelse med de potentielle fremtidige påvirkninger der stammer fra Cheminova. Der er flere af arterne/naturtyperne, der er anført som følsomme over for næringsbelastning, men selv ved de mest konservative beregninger vil projektet ikke bidrage med væsentlige stigninger i depositionen af kvælstof ift. baggrundsbelastningen på 8-10 kg N / ha / år /36/).38/. Ved den maksimale produktionsstigning på 50 % viser en meget konservativ beregning, at kvælstofafsætningen fra virksomheden vil stige fra nuværende merbidrag på 0,02 kg/ha/år til 0,03 kg /ha/år, svarende til en stigning på ca. 1 promille af baggrundsbelastningen. Det vurderes således, at de samlede aktiviteter ikke vil have betydning for bevaringen af de berørte lokaliteter. Modsat de terrestriske naturtyper er der ikke fastlagt nogen direkte numeriske krav til fosfor- eller kvælstof-belastningen af de marine naturtyper. Indirekte kriterier fastlægges dog ved at næringsstofniveauerne for habitattypen Større lavvandede bugter og vige (nr. 1160) (som omfatter det meste af Nissum Bredning) skal være stabile eller faldende /40/. 3.2 Øvrige internationale naturbeskyttelsesinteresser Strandtudse Bufo calamita er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Arten findes talrigt og udbredt på hele tangen, med særligt store ynglebestande i de ferske søer og kanaler i den vestlige del af tangen. Der er i forbindelse med VVM på Triazol-anlæg i 2007 registreret en talrig bestand af arten på selve Rønland i tagrørsområderne langs Rønlands syd- og østkyster. Arten vandrer mellem overvintringsstederne, som formentligt primært ligger i klitområderne og yngle-/levestederne i strandengene/rørsumpene.

23 Side 22 Strandtudse er talrig på Rønland i tagrørsområderne langs Rønlands syd- og østkyster. Foto: Kim Aaen. 4 MATERIALE OG METODER 4.1 Områdets fugleliv Vurderingen tager udgangspunkt i det eksisterende kendskab til fuglelivet i området, og bygger på en blanding af publicerede oplysninger, egne erfaringer fra undersøgelser i området og optællinger udført at lokale ornitologer. Antal og fordeling af en række af de vigtigste ynglefuglearter er nyligt sammenstillet af Thorup /2/, inklusive udviklingen gennem de sidste 30 år. Herudover er egne nyere ynglefugleoptællinger inddraget /3/, og detaljerede kortlægninger af ynglende engfugle i perioden er stillet til rådighed af DOF/Allan Kjær Villesen. Beskrivelsen af forekomsten af trækfugle baserer sig primært på månedlige tællinger udført af DMU i perioden maj 1994 juni 2001, der er stillet til rådighed i form af rådata tidligere delvist sammenstillet af Carl Bro /3/. Senere DMU-tællinger foretages via firmaet Ornit.dk er stillet til rådighed via Jørgen Peter Kjeldsen. Der er tale om data af høj kvalitet, der indeholder oplysninger omkring fordelingen inden for området. I relation til at belyse udviklingen i enkeltarters forekomst over en længere periode er der trukket på forskellige publicerede oplysninger, og DOFbasen er konsulteret, for at få en fornemmelse af udviklingen i forekomsten de seneste år. Derudover har der været kontakt til lokale ornitologer med stort områdekendskab med henblik på at få uddybet konkrete forhold omkring den nyere forekomst af visse arter. Endelig foreligger der for en række af andefuglearterne detaildata og analyser af fuglenes fordelinger i lagunerne i relation til vanddybder, vegetation, salinitet mv. /5/.

24 Side 23 Alt i alt må kendskabet til forekomsten af de vigtigste arter, såvel den aktuelle situation som udviklingen i forekomsten, betegnes som god, og et rimeligt udgangspunkt for at foretage en kvalificeret vurdering af effekten af projektet. 4.2 Basisanalysen Fugle Naturtyper Generelt gælder, at for mange arter er vandstanden i yngletiden en afgørende parameter. Højere og mere stabil vandstand om foråret vil gavne Rørdrum, en række ynglende vadefugle, ænder og rørhøns på såvel Harboøre som Agger Tange. Trusler i øvrigt for Harboøre Tange er: Tilgroning af tidligere afgræssede engarealer m.v., Konstant lav vandstand i lagunesøerne på Harboøre Tange mod Klyde, Alm. Ryle og Dværgterne i yngletiden, Regulering af rovdyrbestanden (især ræve og mink), Eutrofiering af søer, da det vil forringe bunddækket med bundplanter i områdets søer til ugunst for fouragerende svaner og svømmeænder, Surfing, herunder kite-surfing kan virke stærkt forstyrrende og afholde fuglene fra at anvende større arealer til rast og fouragering i dagtimerne og Eutrofiering af Limfjorden er til ugunst for bl.a. Lysbuget Knortegås, idet udbredelsen af Ålegræs (primærefødekilde om efteråret) er begrænset i sin udbredelse af lystilgængeligheden i vandfasen af fjorden. Alene de to trusseltyper vedrørende eutrofiering vurderes at kunne have en relevans i forbindelse med Cheminova s aktiviteter i området. Disse er vurderet nærmere i nærværende dokument, og er begge vurderet ikke at skade området integritet, idet bidraget er perifert sammenholdt med de samlede udledninger. Ud fra naturtypernes nuværende tilstand, vurderes de største trusler at være: tilgroning i højstaudesamfund og opvækst af vedplanter, primært på de tørre heder, grå/grønne klitter, klitheder, kildevæld, hængesæk, rigkær og strandenge eutrofiering af de lysåbne naturtyper (hængesæk, sure overdrev, kalkoverdrev, tørre heder, klitheder,grå/grønne klitheder og kildevæld) dræning af strandenge, rigkær, kildevæld og hængesæk og invasive arter. Nissum Bredning Primære trusler er eutrofiering, muslinge-fiskeri og invasive arter samt miljøfremmede stoffer i sidstnævnte kategori omtales kun butyltin som ikke udledes fra Cheminova, men stammer fra bundmaling på skibe.

25 Side Viden om mulige påvirkningstyper Støj Der er i forbindelse med nærværende konsekvensvurdering foretaget en litteratursøgning efter publicerede oplysninger omkring effekter af støj og vibrationer på ynglende vandfugle, rastefugle og andet dyreliv, med særligt henblik på oplysninger omkring effekter af konstruktions- og vejstøj. Der foreligger en række undersøgelser og oplysninger omkring effekter af delvis sammenlignelige støjkilder, der - sammen med generel viden omkring effekter af støj med visse forbehold vil kunne danne grundlag for vurderingen i den aktuelle sammenhæng /f.eks. 6, 7 og 29/ Fremmedstoffer i spildevand Virkninger af de mange fremmedstoffer i Cheminovas spildevand er overvejende baseret på rapporter fra tox-test på spildevand fra anlægget som er gennemført af DHI og konklusionerne fra disse rapporter baseret på forsøg og litteraturstudier. Herforuden foreligger der bl.a. undersøgelser af spildevandets virkninger på flugtadfærd for fisk (refereret i Plan for fremtidens fiskeri i Limfjorden Atmosfæriske depositioner Deposition af især kvælstof har de seneste årtier tiltrukket sig stigende opmærksomhed i forbindelse med effekterne på naturligt næringsfattige naturtyper som bl.a. heder og overdrev. Særligt i forhold til effekter fra landbrugsbedrifter er der foretaget en lang række studier foruden der er udarbejdet egentlige retningslinier for hvorledes problemstillingen skal håndteres og hvad kvalitetskravene skal være /8, 14 og 15/. 4.4 Vurderingskriterier Konsekvensvurderingen skal forholde sig til de internationale naturbeskyttelsesområders fælles bevarelsesmålsætning, der tilsiger, at de arter og naturtyper, som et sådan område er udpeget for at beskytte, skal have en gunstig bevaringsstatus. Bevaringsmålsætningen for de internationale naturbeskyttelsesområder er: "at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for". Det gælder således, at et givent anlæg ikke må medføre forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter området er udpeget for (BEK nr. 408 af 01/05/2007). For Ramsar-områderne gælder det endvidere jf. 7 stk. 5, at myndighederne skal administrere tilladelser, dispensioner, godkendelser mv. i henhold til bekendtgørelsen på en sådan måde, at beskyttelsen af områderne fremmes.

26 Side 25 Habitatdirektivet opstiller en række kriterier, som skal være opfyldt for, at en arts bevaringsstatus kan betegnes som gunstig: arten skal på lang sigt opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige omgivelser, artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket i en overskuelig fremtid der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare bestanden. For naturtyperne er tilsvarende opstillet en række overordnede kriterier, som skal være opfyldt for at naturtypens bevaringsstatus kan betegnes som gunstig. Arealet skal være stabilt eller stigende i forholdt til fastlagte niveau Arealet hvor der er gunstig bevaringsstatus for naturtypen skal være stabilt eller stigende Bestande og/eller udbredelsen af karakteristiske arter skal være stabile eller stigende Disse kriterier er af generel karakter og gælder såvel for den nationale bevaringsstatus som den lokale bevaringsstatus i et konkret internationalt naturbeskyttelsesområde. Vurderingen af det aktuelle projekts påvirkning af de beskyttede arters bevaringsstatus vil relatere sig til den praktiske udmøntning af ovennævnte kriterier, som opstillet på lokalt niveau for den enkelte art af Danmarks Miljøundersøgelser i rapporten Kriterier for gunstig bevaringsstatus /4/ samt Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper /40/. Projektets mulige påvirkninger gennemgås i detaljer i afsnit 5, og opsummeres for fuglearternes vedkommende i Bilag 1 for de specifikke forhold udpeget af Søgård et al. /4/, som værende afgørende for den enkelte arts lokale bevaringsstatus.