Perspektiver i tang. i Region Midtjylland
|
|
- Harald Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Perspektiver i tang i Region Midtjylland Denne folder er produceret i forbindelse med afslutning af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland ( ). Projektet blev finansieret af Region Midtjylland og EU FP7 og udført af Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, DONG Energy A/S, Havets Hus og Kattegatcentret. AlgeCenter Danmarks dyrkningsanlæg blev støttet af Brd. Hartmanns Fond.
2 Introduktion STORE PERSPEKTIVER I TANG I havene omkring Danmark vokser mere end 400 forskellige arter af tang. Tangen udgør en ressource, som vi i fremtiden bør udnytte meget mere. Bioraffinering giver bæredygtige produkter Tang kan spises som en grøntsag fra havet, men i Danmark bruger vi mest tang som en bestanddel i forarbejdede produkter. Stoffer udvundet af tang bruges nemlig i dag som tilsætningsstoffer i fødevareindustrien. Det er tangstivelse, som giver tandpasta, majonæse og is den rette konsistens og holder kakaopartiklerne flydende i kakaomælken. Proteiner og sunde omega3 fedtsyrer fra tang kan også bruges til dyrefoder, og mange steder i verden er man kommet langt med at bruge tang til bæredygtig energi. Man får den mest bæredygtige udnyttelse af biomassen - både økonomisk og miljømæssigt ved at anvende hele tangbiomassen i et bioraffinaderi, hvor tangen kan raffineres til flere forskellige produkter. Resultater fra Alger til Biogas i Region Midtjylland Der er et godt biogaspotentiale i tang - uden at ressourcekrævende forbehandling er nødvendig. Visse typer af tang kan endda øge udbyttet af biogas fra gylle. Tang opsamler effektivt næringsstoffer fra gylle og spildevand og CO 2 fra røggas. Jo mere næring tangen optager, jo mere værdifuldt protein indeholder den. Og indholdet af tungmetaller ligger stadig under grænseværdierne for anvendelse af tangen til foder og gødning. Fra forskning til morgendagens industri I Region Midtjylland og resten af Danmark er der erhvervsmæssige perspektiver i dyrkning og udnyttelse af tang. Der er potentiale for vækst, arbejdspladser og teknologiudvikling gennem hele produktionskæden fra dyrkning og forarbejdning til de færdige produkter. Dyrkning af tang gavner klima og miljø AlgeCenter Danmark Layout: Grete Fogtmann Jensen, Havets Hus. Tangbiomasse er CO 2 neutral, og dyrkning og høst af tang i havet fjerner næringsstoffer og giver dermed et renere havmiljø. Partnere i projektet:
3 Perspektiver i tang BIORAFFINERING = BÆREDYGTIGE PRODUKTER Tang indeholder stoffer, som kan bruges til mange formål. Man får den mest bæredygtige udnyttelse af tangbiomassen ved en integreret udnyttelse af tangens indholdsstoffer til forskellige produkter. I et bioraffinaderi kan man dele biomassen i forskellige bestanddele: Der er behov for at udvikle metoder, så man kan udtrække de mest værdifulde stoffer uden at ødelægge eller forurene den resterende biomasse. Typisk udtrækkes højværdiprodukter som farvestoffer og bioaktive stoffer først. I næste trin anvendes restmængden til billigere produkter som foderprotein, og resterne herfra fermenteres til energi som biogas eller ethanol. Det endelige restprodukt kan bruges til gødning. Proteiner, som fx kan bruges i kosttilskud eller dyrefoder Kulhydrater, som fx kan bruges som tilsætningsstoffer i fødevareindustrien eller til energi Fedtsyrer, som fx kan bruges i kosttilskud eller En integreret udnyttelse af tangens bestanddele dyrefoder til forskellige formål giver en væsentlig og nød Farvestoffer, som fx kan bruges i fødevare- og vendig værdiforøgelse af biomassen. foderindustrien Bioaktive stoffer, som fx kan bruges i den farmaceutiske industri til medicin, helse- og plejeprodukter Kvælstof, fosfor og mineraler, som fx kan bruges som gødning i landbruget
4 Resultater: Alger til Biogas i Region Midtjylland BIOGAS, DYRKNING OG HØST Tang har et godt biogaspotentiale, men prisen på biomassen skal reduceres. I forbindelse med projekt Alger til Biogas i Region Dyrkning og høst Midtjylland har AlgeCenter Danmark etableret et dyrkningsanlæg på Grenaa Havn. Anlægget består Det er ikke bæredygtigt at høste store af 12 tanke med to separate, recirkulerede vandsymængder tang fra naturlige populationer i stemer og anvendes til både forskning, udvikling, Danmark formidling og undervisning. Der er udviklet metoder til off-shore dyrkning af tang i danske farvande, bl.a. i samresultater fra Alger til Biogas i Region Midtjylland drift med linemuslinger viser, at: Mekanisering af høst af dyrket tang er i udvikling - og dyrkning og høst skal effektiviseres yderligere for at opnå en prismæssigt Biogas konkurrencedygtig biomasse Indholdet af fedt, kulhydrater og protein i Tang kan bruges til produktion af biogas tang varierer med både art og årstid. Derfor Ressourcekrævende forbehandling (ekstruer høsttidspunktet afgørende for biomasdering, enzymbehandling med REnescience sens anvendelsesmuligheder og dermed teknologi, trykkogning, mikrobølger, ozon tilværdi sætning) øger ikke biogasudbyttet væsentligt Fingertang øger biogasudbyttet af kvæggødning ved sam-forgasning Tang er ikke egnet til termisk energikonvertering som fx afbrænding, fordi vandindholdet (80-90%), askeindholdet (op til 30%) og indholdet af alkalimetaller er for højt
5 Biogasudbytte (liter metan/kg organisk materiale) Fingertang ) ) g C ng ste ste 0 nin a 8 t d g g e er rli ølge kko ng g (b (då b Try fi ro t rin ing k e i e l M er ud nd ha kstr trud e s E Ub Ek Biogasudbytte (liter metan/kg organisk materiale) Søsalat t ) C g ) ala ste gste 80 gnin i ed årl ko lge let g (b g (d obø Tryk d rin in an ikr M eh rude der b U st tru Ek Eks s sø Biogasudbytte (liter metan/kg organisk materiale) Kvæggylle + tang t+ g+ lle ala gylle an lle gy t s g r sø g ge gy væ finkvæg 40% kvæ nk e % % R 4060% 60
6 Resultater: Alger til Biogas i Region Midtjylland FODER, GØDNING OG MILJØFORBEDRING Tang kan både bruges til dyrefoder og gødning i landbruget, men også til at forbedre havmiljøet. Foder og gødning Aminosyresammensætningen i tang er fordelagtig til brug i foder til fx fisk, fjerkræ og svin Ekstrudering af formalet tang giver tangpiller af teknisk god kvalitet Restproduktet fra biogasproduktion med tang er velegnet til gødningsformål Methionin (% af TA) Lysin (% af TA) Soyabønne 1,3 6,7 1,8 Søsalat 2,2 4,7 1,8 Fingertang 2,1 5,4 3,1 Cystein (% af TA) Miljøforbedring Spildevand og gylle kan bruges som næringskilde, når man dyrker søsalat Røggas kan anvendes som CO 2 kilde, når man dyrker søsalat Tang dyrket med gylle, spildevand eller røggas kan bruges til foder og gødning, fordi indholdet af tungmetaller ligger under grænseværdierne For hvert ton* tang produceret i havet fjernes 40 kg kvælstof og 5 kg fosfor fra havmiljøet * Tørvægt Indholdet af tre essentielle aminosyrer i soyabønner, fingertang og søsalat (% af total aminosyre (TA)). I forhold til husdyrs aminosyrebehov, er der typisk for lidt af disse tre aminosyrer i planteprotein fra landjorden.
7 Det er vigtigt at få gang i dansk produktion af tang på industriel storskala. Tang er en værdifuld kilde til de essentielle aminosyrer, som mangler i planteprotein. Vi står klar til at aftage millioner af ton til produktion af optimeret foderprotein til svin, men vi har brug for stabil leverance og kvalitet til en konkurrencedygtig pris. - Jens Legarth, Adm. direktør i Fermentationexperts og medlem af Erhvervsnetværket Havets Hus
8 Resultater: Alger til Biogas i Region Midtjylland TANG: FRA FORSKNING TIL INDUSTRI Forskning i tang kan omsættes til værdi i hele produktionskæden fra dyrkning til færdigt produkt. Produktion Høst Forarbejdning Produkter Anvendelse Der forskes og udvikles intensivt i at dyrke og udnytte tang både i Danmark og resten af verden. De danske virksomheder, CP Kelco og Dupont (Danisco), er førende internationalt inden for udvinding af stivelse fra importeret tangbiomasse. Med vores store havområder har Danmark et stort potentiale også inden for produktion af tang og dermed råmateriale til resten af produktionskæden. Igennem projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland og AlgeCenter Danmark er Region Midtjylland blevet et centrum for erhvervsorienteret forskning og udvikling i dyrkning og anvendelse af alger. Videndeling på tværs af sektorer Hvert år mødes deltagere fra alle led i produktionskæden til AlgeCenter Danmarks konference Fra forskning i makroalger til morgendagens industri i Grenaa. Her deler deltagere fra industri, rådgivende virksomheder, forskningsinstitutioner, GTS er og myndigheder fra Danmark og resten af Europa viden vedrørende dyrkning og anvendelse af tang og mikroalger, kontakter knyttes og nye samarbejder etableres. Perspektiver i Region Midtjylland I Region Midtjylland findes tusindvis af virksomheder i brancher, der har et forretningspotentiale relateret til produktionskæden for tang. Flere af disse virksomheder er allerede involveret i produktion eller anvendelse af tang, og endnu flere er interesserede. Erhvervsnetværket Havets Hus rummer 25 aktører, heriblandt små og store virksomheder med hang til tang, produktion eller anvendelse af tang. AlgeCenter Danmark samarbejder med virksomheder, forskningsinstitutioner og GTS er fra hele verden.
9 Resultater: Alger til Biogas i Region Midtjylland ERHVERVSPOTENTIALE I TANG I REGION MIDT Et af de vigtige mål i Alger til Biogas projektet har været at kortlægge erhvervspotentialet i dyrkning og anvendelse af alger i Region Midtjylland. Der er stor interesse fra både erhvervsliv, interesseinstitutioner, uddannelsessektoren og beslutningstagere for perspektiverne i at dyrke og anvende tang Alger til Biogas i Region Midtjylland har i gangsat både store og små virksomhedsrettede projekter med deltagelse af mere end 20 forskellige virksomheder Erhvervsnetværket Havets Hus omfatter pt. 15 virksomheder og 10 forskere og konsulenter med en fælles interesse i at dyrke og/eller anvende tang Nordic Algae Network, startet af partnere i AlgeCenter Danmark, omfatter 18 virksomheder og 4 institutioner i Island, Norge, Sverige og Danmark, der alle arbejder med tang eller mikroalger Alger er et meget lovende substrat til samforgasning med husdyrgødning, da algerne har et højere gaspotentiale, samtidig med at det i modsætning til afgrøder ikke konkurrerer med fødevareproduktion. Der er dog stor forskel på algetyperne og hvor høj andel af biomassen, de kan udgøre. - Henrik B. Møller, PlanEnergi
10
11 Perspektiver i tang DYRKNING AF TANG FORBEDRER HAVMILJØET Tang kan dyrkes i tanke på land, men har man brug for større mængder, skal man dyrke tangen direkte i havet. Det forbedrer også havmiljøet. Farvandene i Region Midtjylland er velegnede til produktion af tang i stor skala. At dyrke tang direkte i havet har også den fordel, at tangen optager næringsstoffer fra havet. På den måde bliver havmiljøet renere og værdifulde næringsstoffer genindvindes. Der er udviklet systemer til off-shore dyrkning af tang, men det er stadig forbundet med vanskeligheder at producere biomassen til en konkurrencedygtig pris. Derfor er det nødvendigt, at fortsætte udviklingen mod mere effektive og billigere produktionsmetoder. På den måde sikres det, at dansk tang kan konkurrere med biomasser, som traditionelt anvendes til fx fiskefoder og bioenergi, eller med tang produceret i lande med lave produktionsomkostninger. Produktion af tang i stor skala er også nødvendig for at sikre stabil leverance af råvarer, udvikling af nye forretningsområder og produktionsmetoder, rentabel og stabil drift af produktionsanlæg og opbygning af aftagermarked for produkter indeholdende tang. FAKTA OM DYRKNING OG HØST AF TANG I DANSKE FARVANDE Fra 1 hektar kan man høste 5-15 ton tang (tørvægt) Den høstede tang har fjernet 3-9 ton CO2 fra atmosfæren Af tangen kan man udvinde: o kg N, svarende til kg protein o kg P o 3-9 ton C svarende til m3 biometan
12 Perspektiver KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Der er erhvervsmæssigt potentiale i tang. Realisering af potentialet kræver fortsat samarbejde mellem erhverv, forskning, interesseorganisationer og myndigheder Projekt Alger til Biogas i Region Midtjylland konkluderer: Tang har et godt biogaspotentiale, især til samforgasning med gylle Tang optager effektivt næringsstoffer og kan derfor anvendes som biofilter til rensning af havvand og spildevandskilder Aktiviteter og resultater i projektet har derudover synliggjort, at det ikke er rentabelt at dyrke tang alene til energiformål, men at der skal sigtes mod: Bioraffinering: o En integreret udnyttelse af hele tangbiomassen, hvor flere komponenter fra den samme biomasse udnyttes til forskellige formål Effektivisering: o Igennem hele produktionskæden, især dyrkning og høst, er der behov for øget mekanisering og optimering af processerne for at gøre biomassen prismæssigt konkurrencedygtig Kapitalisering af miljøgevinst: o Tangs potentiale som biofilter skal udnyttes som et virkemiddel til at fjerne og dermed genindvinde næringsstoffer fra havmiljøet og CO 2 fra atmosfæren. Dette aspekt har stor bevågenhed hos virksomheder, interesseorganisationer og beslutningstagere Anbefalinger: For at sikre en bæredygtig økonomisk og miljømæssig - udvikling af forretningsområder relateret til dyrkning og anvendelse af tang i Danmark, anbefales det at fokusere på: Dyrkning og høst: o Effektivisering og mekanisering af storskala, offshore dyrkning og høst o Dokumentation for tangs potentiale som biofilter til at genindvinde næringsstoffer fra havmiljøet o Dokumentation af effekter på det omgivende dyre- og plantesamfund af offshore, storskala tangdyrkningsanlæg Storskala produktion: o Produktion af tang i stor skala, som sikrer rentabel og stabil drift af produktionsanlæg og opbygning af aftagermarked Forbehandling: o Udvikling af teknologi til lagring og forbehandling af tangbiomasse Produkter: o Udvikling af bioraffineringsprocesser, som muliggør parallel udnyttelse af flere komponenter fra den samme tangbiomasse til forskellige formål o Udvikling og test af dyrefoder baseret på tangbiomasse o Sikring af afsætningskanaler og modning af markedet for tang og produkter baseret på tang o Kortlægning og afklaring af lovgivningsmæssige barrierer omkring dyrkning og anvendelse af dansk tang o Stærkt samarbejde mellem erhverv, forskning og myndigheder
13
14
15 AlgeCenter Danmark OM ALGECENTER DANMARK AlgeCenter Danmark etablerede i 2010 et algedyrkningsanlæg på Grenaa Havn som en del af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland. Partnerne bag AlgeCenter Danmark: Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Havets Hus/ Kattegatcentret Algedyrkningsanlægget er placeret på Grenaa Havn ved siden af Kattegatcentret Anlægget består af 12 tanke med to seperate, recirkulerede vandsystemer AlgeCenter Danmarks algedyrkningsanlæg er udgangspunkt for forskning, udvikling, formidling og undervisning i dyrkning og innovativ anvendelse af tang til foder, sunde fødevarer, energi og højværdiprodukter
16 KONTAKT OS Vil du vide mere om projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland eller om AlgeCenter Danmark, er du meget velkommen til at kontakte os. TEKNOLOGISK INSTITUT Peter Daugbjerg Jensen, centerchef mail: pdn@teknologisk.dk AARHUS UNIVERSITET, DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Annette Bruhn, forsker, mail: anbr@dmu.dk HAVETS HUS/KATTEGATCENTRET Lone Thybo Mouritsen, forsknings- og udviklingskonsulent, mail: lm@havetshus.dk Til Forskningens Døgn i år besøgte jeg bl.a. AlgeCenter Danmark i Grenaa. AlgeCentret er et samarbejde mellem en række institutioner, som er gået sammen om at forske i tang. For mig var det besøg et godt eksempel på, hvordan forskning forandrer. Forskningen i tang er et godt eksempel på, hvordan forskningen kan finde holdbare løsninger. Og det viser, at forskning er en væsentlig forudsætning for, at vi kan bevare vores velstand og velfærd. - Morten Østergaard, Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser
FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE
FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Læs mereBLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Læs mereEFTERPOLERING AF SPILDEVAND
22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereMarin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?
Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg
Læs mereBILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)
Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs merePerspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereAfsluttende rapportering Resultatkontrakt
Afsluttende rapportering Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereIndlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019
Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereREnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Læs mereDYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Læs mereALGER. l Biogas i Region Midtjylland. projek dé l et 3-årigt udviklings- og demonstra onsprojekt
ALGER AU DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vejlsøvej 25 8600 Silkeborg Michael Bo Rasmussen, seniorrådgiver (mir@dmu.dk) Anne e Bruhn, forsker
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereHALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Læs mereProteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereA. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU))
A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU)) B. Projekttitel HAVgrøder nye bæredygtige afgrøder fra havet C. 2 linjers kort beskrivelse af ideen/projektet
Læs mereFoto: Gert Hansen, KU
Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være
Læs mere2010-2013. Alger til Biogas i Region Midtjylland
Alger til Biogas i Region Midtjylland 2010-2013 Afrapportering af et forsknings- og demonstrationsprojekt med formålet at sikre en frontposition til Region Midtjylland i udvikling af energi- og miljøteknologi
Læs mereBioteknologisk Nonfood forskningsstrategi
Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Idéforum for Planteavl 25. maj 2005 Biotek nonfood forskningsstrategi Formål Fremme udforskningen af biologiens
Læs mereMission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens
Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingredienser som protein, fibre og fedt i fødevarekvalitet. Ingredienserne
Læs mereINDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK
7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereDyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv
Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv Bjarne Ottesen, Head of Development, Nordisk Tang Kell Andersen,
Læs mereIDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050
fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I
Læs mereDe danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut
De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereDANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.
BIOFUEL Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. Derfor bruger vi foderhvede som råvare Danish Biofuel bliver Danmarks første bioraffinaderi med en full scale produktion
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs merePotentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013
Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,
Læs mereArbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET
Arbejdsgruppen for bioøkonomi 10.04.2015 Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET BIORAFFINERING DET NYE BUZZWORD Det grønne guld i det biobaserede samfund
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs mereProteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet
Proteiner for fremtiden Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Hvordan bliver Danmark et foregangsland for bioøkonomi? Vision Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljøog klimaaftryk
Læs mereBIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereBiogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (130761010) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg
Læs mereDet Biobaserede Samfund
Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og
Læs merePå verdensplan findes der cirka forskellige arter af tang, og i Danmark findes der mere end 400 forskellige arter.
GENERELT OM TANG Tang og makroalger er det samme. Alger er en fælles betegnelse for mikroalger - også kaldet planteplankton - og makroalger, som de fleste kender som tang. På verdensplan findes der cirka
Læs mereIndstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr.
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 10 Region Midtjylland Regional Udvikling Skotttenborg
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereBæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF
Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker
Læs mereTangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster
Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Susan L. Holdt, Adjunkt DTU Fødevareinstituttet Leder af Tangnetværket, TangMatch og
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.
AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse
Læs mereDANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009
TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Læs merePerspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereOffshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables
Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore
Læs mereDansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereDEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?
GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg
Læs mereKORTLÆGNING AF DANSKE STYRKEPOSITIONER: BIOØKONOMI GODT FOR MILJØET OG GODT FOR FORRETNINGEN
KORTLÆGNING AF DANSKE STYRKEPOSITIONER: BIOØKONOMI GODT FOR MILJØET OG GODT FOR FORRETNINGEN Indhold 3 Samarbejde skaber vækst Styrkepositioner skaber vækst Danske virksomheder kan bryste sig af at være
Læs mereBIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Læs mereBIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND
BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND Af Eva Søndergaard, Niels Ove Nielsen, Nicolaj Ingemann Nielsen, Kasper Stefanek, AgroTech og Nuria Canibe, Aarhus University. Marts 2012
Læs mereCirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen
Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge Projektchef, Kitt Bell Andersen Værdikæden i fødevaresektoren Primærsektor Slagtedyr Mælk Planteavl Pels Æg, gartneri & akvakultur osv. Forarbejdning Slagterier
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereFREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY
Læs mereSUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
Læs mereBioprocessering af proteinafgrøder
FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (130761010) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg
Læs mereBiogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær
Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning
Læs mereFORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI
FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte
Læs mereRåvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden
Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereAnnoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mereKalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL
Kalkgården juni 2009 DANISH Produktionen Råvarer 600.000 tons foderhvede Produkter 200.000 m3/200.000.000 liter bioethanol 150.000 tons proteinfoder (tørt basis) 75.000 tons fiber (klid) 155.000 tons CO2
Læs mereForeløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen
Læs mereRobust og bæredygtig bioenergi
Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereAlger - Det grønne guld
Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave
Læs mere- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse
Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereBiogas - en mulighed for fjerkræ
Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs mereVil I være med til at skabe et bæredygtigt Skandinavien?
Vil I være med til at skabe et bæredygtigt Skandinavien? Om at søge støtte til projekter inden for grøn økonomi fra EU-programmet Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereFaktaark - værdikæder for halm
Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.
Læs mereBiogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereNy viden fra Bio-Value
Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og
Læs mere