Forslag til. Kommuneplan 2005

Transkript

1 Forslag til Kommuneplan 2005

2 Forord Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i kommunen. er en mindre revision af Kommuneplan , som tager udgangspunkt i Kommuneplanstrategien fra Den overordnede hovedstruktur for kommunen er i Kommuneplan 2005 generelt blevet fastholdt. De mindre ændringer der er, vedrører først og fremmest kommunens ønske om flere muligheder for boligbyggeri, der kan imødekomme den store efterspørgsel der er efter at bo i Vallensbæk. giver nye muligheder for planlægning af blandet boliger og erhverv i området mellem Vallensbækvej og Holbækmotorvejen, nye anvendelsesformål for erhvervsområdet mellem Gisselfeldvej og Vejlegårdsparken, så der i fremtiden også kan bygges boliger, en bymæssig fortætning langs Gammel Køge Landevej, og endelig en overførsel af et område ved Lundbækvej fra landzone til byzone til brug for kommunens materielgård, så der gives plads for boligbyggeri nord for dens nuværende placering. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at de foreslåede ændringer ikke giver anledning til at foretage en miljøvurdering i henhold Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Forslaget er opdelt i tre hovedafsnit: Redegørelse, Hovedstruktur og Rammer for lokalplanlægning. Redegørelsen handler om de forudsætninger og hensigter, der ligger til grund for de konkrete mål i hovedstrukturen og fastlæggelsen af rammer for lokalplanlægningen. Forudsætningerne omfatter bl.a. befolkningsudviklingen, den hidtidige planlægning og forvaltning mm, samt en teknisk ajourføring, hvor faktuelle oplysninger rettes, herunder ændringer i lovgrundlag, lands- og regionplanlægning mm. Hovedstrukturen fastlægger kommunalbestyrelsens overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger og erhverv, centerstruktur, offentlig service og forsyning, trafikbetjening, miljø samt sport og fritid. Hovedstrukturen er delt op i tre afsnit, én for hver bydel, Nordmarken, Landsbyen og Den Grønne Kile, og Strandområdet. Rammer for lokalplanlægningen bestemmer på et overordnet niveau, hvad lokalplaner i de enkelte dele af kommunen kan indeholde. Rammerne for lokalplanlægning justeres i forhold til PlanDK2, der er en datamodel med det formål at harmonisere kommunernes digitale plandata. Justeringen af rammerne vil kun ændre på rammernes struktur og navngivning og ikke på de politisk vedtagne bestemmelser for anvendelse og bebyggelse i rammeområderne. Forslaget er betinget af Forslag til Regionplan Ændringer i den endelige Regionplan 2005 i forhold til forslaget kan få indflydelse på den endelige Kommuneplan Kommunalbestyrelsen forventer at vedtage Kommuneplan 2005 endeligt i december Kurt Hockerup borgmester 2

3 Indholdsfortegnelse NYE RAMMEOMRÅDER OG ÆNDRINGER I DE EKSISTERENDE...4 MILJØVURDERING REDEGØRELSE...10 BEFOLKNINGSPROGNOSEN BOLIGER ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE CENTERSTRUKTUR OG DETAILHANDEL OFFENTLIG SERVICE TRAFIK OFFENTLIG FORSYNING MILJØ SPORT OG FRITID FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING HIDTIDIG PLANLÆGNING HOVEDSTRUKTUR...37 KORT OVER PLANLAGT AREALANVENDELSE NORDMARKEN LANDSBYEN OG DEN GRØNNE KILE STRANDOMRÅDET RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING...48 GENERELLE RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN RAMMER FOR NORDMARKEN RAMMER FOR LANDSBYEN OG DEN GRØNNE KILE RAMMER FOR STRANDOMRÅDET

4 Nye rammeområder og ændringer i de eksisterende I tilføjes/ændres 7 kommuneplanrammer i forhold til Kommuneplan De 7 rammeområder er: 1.BE1 Blandet bolig og erhverv beliggende mellem Vallensbækvej og Holbækmotorvejen. 2.D8 Erhvervsområde til offentlige formål beliggende ved Lundbækvej 3.BE1 Blandet bolig og erhverv og byomdannelsesområde beliggende ved Vejlegårdsvej og Køge Bugt Motorvejen 3.BE2 Blandet bolig og erhverv beliggende ved Vejlegårdsvej og Køge Bugt Motorvejen 3.C5 Centerområde bydelscenter beliggende mellem Bækkeskovvej og Gammel Køge Landevej ændring af eksisterende område 3.C6 Centerområde til særligt pladskrævende varer beliggende ved Bækkeskovvej og Søndreringvej 3.B41 Boligområde åben-lav beliggende langs Gammel Køge Landevej. Kort over alle rammeområder En oversigt over alle rammeområder findes på side 54 (Nordmarken), side 58 (Landsbyen og Den Grønne Kile) samt side 62 (Strandområdet). Nyt rammeområde i Nordmarken Rammeområde 1.BE1 erstatter rammeområde 1.G1 som i Kommuneplan var bestemt til grønt areal. Området ligger mellem Holbækmotorvejen og Vallensbækvej. Det ændrer anvendelse til blandet bolig og erhverv og nødvendiggør således en ændring fra landzone til byzone og er betinget af Regionplan Området ligger på nordsiden af Holbækmotorvejen og er derfor en naturlig del af byområdet. I forbindelse med ny bebyggelse på området skal der sørges for en afskærmning fra motorvejsstøjen, hvilket vil kunne aflaste hele det bagvedliggende boligområde. Rammeområde i Nordmarken: 1.BE1 4

5 Nyt rammeområde i Landsbyen og Den Grønne Kile Et andet område som ønskes ændret fra landzone til byzone er ramme- område 2.D8 ved Lundbækvej, der bestemmes til offentlige formål. Rammeområdet erstatter en del af rammeområde 2.D6, som var bestemt til offentlige formål, tekniske anlæg og undervisning. Den tilbageværende del af område 2.D6 udgøres af en pumpestation og bestemmes således til teknisk anlæg. Det er en forudsætning for en byomdannelse ved erhvervsområdet afgrænset af Vejlegårdsvej, Egesskovvej, Vejlegårdsparken og Vejlesvinget, at kommunens materielgård flyttes til rammeområde 2.D8 fra sin nuværende placering på Vejlesvinget på grund af støj i aften- og nattetimer. Kommunens eneste mulighed for en ny placering af materielgården, er i landzonearealet ved Lundbækvej, hvor der i forvejen er placeret byfunktioner en ungdomsskole, Beskæftigelsen og en pumpestation. Desuden har materielgården været placeret på arealet før. Ændring af områdets bestemmelser er ligeledes betinget af Regionplan Rammeområder i Den Grønne Kile med landsbyen: 2.D8 Nye rammeområder i Strandområdet Rammeområde 3.BE1 beliggende i erhvervsområdet afgrænset af Gisselfeldvej, Køge Bugt Motorvejen, Vejlegårdsparken og jernbanen udpe- ges til byomdannelsesområde. Da udpegningen af byomdannelsesområdet er en væsentlig ændring af den eksisterende kommuneplan, har der været indkaldt ideer og forslag til områdets anvendelse i perioden 15. juni 13. juli De indkomne 5 bemærkninger har indgået i planlægningsarbejdet. De var alle positive over for en omdannelse til boligformål. Rammeområdet erstatter en del af tidligere område 3.E1 som var bestemt til fremstillingsvirksomhed og kontor. Udpegningen er en forudsætning for en ændring af anvendelsen af en ledig industrigrund til boliger eller andre miljøfølsomme anvendelser. Det er en betingelse for udpegningen til byomdannelse, at den langt overvejende del af de miljøbelastende erhvervsformål er ophørt eller under afvikling. 5

6 Rammeområde 3.BE2 er en sammenlægning af de 3 områder 3.E1, 3.E2 og 3.E3, der var udlagt til fremstillingsvirksomhed og kontor. Rammeområdet bestemmes til blandet bolig og erhvervsformål, da udviklingen i området peger på en nedgang for erhvervsformål og en stigende efterspørgsel på ejendomme bestemt til boligformål. Erhverv i området skal være foreneligt med boligformål og anden miljøfølsom anvendelse. Rammeområder i Strandområdet: 3.BE1 og 3.BE2 Centerområdet 3.C5 har ændret afgrænsning i forhold til i Kommuneplan Områdebestemmelserne har til formål at tilvejebringe en del af kommuneplanrammen for revisionen af Byplanvedtægt 1, som bl.a. skal muliggøre en større bymæssig fortætning langs Gammel Køge Landevej. Rammeområdet erstatter en lille del af rammeområde 3.B35 bestemt til åben lav boligbebyggelse. Rammeområdets aktuelle anvendelse er en blanding af boliger, forskellige serviceerhverv og detailhandel. Rammeområde 3.C6, der erstatter en del af 3.C5 har ligeledes til formål at tilvejebringe en del af plangrundlaget for revisionen af Byplanvedtægt 1. Området udgøres af en tømmerhandel samt en tidligere vejmandsplads ejet af Københavns Amt. Tømmerhandelen ønsker at udvide sin ejendom til også at omfatte vejmandspladsen. I planloven og Regionplan 2005 er en tømmerhandel omfattet af reglerne for lokalisering af detailhandel med særlig pladskrævende varegrupper. Regionplan 2005 bestemmer, at bruttoetagearealet for særlig pladskrævende varer ikke må overstige 3000 m 2. 6

7 Rammeområder i Strandområdet: 3.C5, 3.C6 og 3.B41 Rammeområde 3.B41 erstatter dele af 3.D5 bestemt til institutionsformål, del af 3.C5 bestemt til centerformål, og dele af boligområderne 3.B30, 3.B32, 3.B33, 3.B34 og 3.B35. Rammebestemmelserne har til formål at tilvejebringe en del af plangrundlaget for revisionen af Byplanvedtægt nr. 1. De ændrede bestemmelser skal skabe mulighed for en fortætning af ejendomme langs Gammel Køge Landevej, så vejen kan få en mere udpræget karakter af bygade. Kommuneplanrammen skal således give mulighed for at bygge højere og mere intensivt, hvilket er i overensstemmelse med regionplanens stationsnærhedsprincip, jf. afsnittet om forhold til anden planlægning. Ændring i eksisterende rammeområder i Strandområdet Rammeområdet 3.C4, der var udlagt til centerformål, fjernes. Området består kun af en enkelt bagerbutik. Det eksisterende boligområde 3.B39, kommer herefter til at omfatte området, der før var omfattet af 3.C4. Rammeområderne 3.G2 (Strandparken) og 3.G4 (arealet nedenfor Ved Strandparken) indeholder de samme rammebestemmelser hvorfor 3.G4 nedlægges og lægges ind under 3.G2. Miljøvurdering I tilføjes 7 nye kommuneplanrammer i forhold til Kommuneplan Heraf skal de 3 af rammeområderne vurderes i henhold til 2 i Lov om miljøvurdering, mens de resterende 4 rammeområder ikke skal efterkomme lovens krav, da de har været under udarbejdelse inden den 21. juli De 4 rammeområder er: 1.BE1 Blandet bolig og erhverv beliggende mellem Vallensbækvej og Holbækmotorvejen. 2.D8 Erhvervsområde til offentlige formål beliggende ved Lundbækvej 3.BE1 Blandet bolig og erhverv og byomdannelsesområde beliggende ved Vejlegårdsvej og Køge Bugt Motorvejen 7

8 3.BE2 Blandet bolig og erhverv beliggende ved Vejlegårdsvej og Køge Bugt Motorvejen Rammeområde 1.BE1 og 2.D8 har været under udarbejdelse siden foråret 2003 i forbindelse med kommunens ønsker til Regionplan Rammeområde 3.BE1 og 3.BE2 har været under udarbejdelse siden marts 2004 i forbindelse med planlægning af byomdannelse. De 3 nye rammeområder, 3.C5, 3.C6 og 3.B41 udgør et sammenhængende område beliggende langs Gammel Køge Landevej. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at de tre nye rammeområder ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. 8

9 Kommunens grænser 9

10 Redegørelse 1. Redegørelse Befolkningsprognosen 2005 Befolkningsudviklingen i kommunen frem til 2019 er vist i figur 1. Pr. 1. januar 2005 var indbyggertallet i Vallensbæk personer. Det fremgår af figuren, at befolkningen vil være faldende frem til 2007, hvor det forventes, at der vil være indbyggere. Fra 2007 vil der ske en kraftig stigning i antallet af borgere. Stigningen topper i 2011, hvor der forventes at være borgere i Vallensbæk Kommune. Efter 2011 vil befolkningstallet igen falde for i 2019 at være på antal Figur 1. Udviklingen i befolkningstallet i Vallensbæk Kommune, Stigningen i perioden skyldes det store antal boliger, der planlægges for i denne periode. Det forventes, at der i alt vil komme knap 780 nye boliger, jf. afsnit 2.2 om boliger. Efter udbygningsperioden vil befolkningstallet falde igen. Dette skyldes flere forhold: For det første består den boligmasse, der planlægges for i Vallensbæk, primært af lejligheder, der er beregnet til to personer. Det vil sige, at der flytter mange seniorer ind, som ikke forventes at få eller have børn med. Da halvdelen af alle flytninger i Vallensbæk Kommune er borgere, der kommer udefra, medvirker det til at reducere det gennemsnitlige antal beboere i Kommunen. Den anden halvdel af flytningerne, der forventes at være interne i kommunen, kan godt antages at frigive nogle større boliger med plads til flere beboere. Det skyldes, at der p.t. bor mange seniorer i parcelhuse i Vallensbæk, som sandsynligvis gerne vil flytte til en mindre, men attraktiv, bolig i Vallensbæk. Denne frigivelse af parceller er dog ikke tilstrækkelig stor til at opveje de modsatrettede effekter. 10

11 Redegørelse For det andet sker der en aldersforskydning i kommunen, der tenderer mod en større andel af ældre. Det betyder, at det gennemsnitlige antal beboere pr. husstand er faldende, idet dødeligheden stiger og fødselsoverskuddet (antal fødsler antal døde) bliver negativt. I figur 2 ses udviklingen i befolkningen fordelt på udvalgte aldersintervaller. Grafen er indekseret så 2005 = 100. Grafen viser, at antallet af ældre vil stige betydeligt i prognoseperioden. Specielt i perioden (indeks ) er der en stor stigning. Fra vil antallet stabiliseres på 2016 niveau. Antallet af børn og unge vil stige i perioden (indeks ) og derefter falde kontinuerligt frem mod 2019 (indeks 94). Befolkningstallet i arbejdsstyrken vil falde lidt frem til 2007 (indeks 97). Herefter vil den igen stige en smule i (indeks ) og igen nå 2005-niveau. Efter 2009 falder arbejdsstyrken stabilt frem mod 2019 (indeks 86) indkeks 2005 = Børn og Unge ( 0-17) Arbejdsstyrken (18-64) Ældre (65-99) Figur 2: Udvikling i udvalgte aldersintervaller, Beregnes den procentvise andel af de tre aldersintervaller i forhold til den samlede befolkning fås følgende resultat: Aldersinterval Børn og Unge Arbejdsstyrken Ældre Udvikling i aldersintervallets andel i forhold til kommunens samlede befolkning - Andelen af Børn og Unge vil falde 2 procentpoint fra svarende til lidt over 24 børn pr indbyggere. - Andelen af folk i arbejdsstyrken vil falde 10 procentpoint fra svarende til ca. 120 borgere pr indbyggere. - Andelen af ældre vil stige 12 procentpoint svarende til lidt over 144 ældre pr indbyggere. 11

12 Redegørelse Boliger Målsætninger Det er kommunalbestyrelsens målsætning, at der i kommunen kan tilbydes boliger, der kan tilgodese alsidige boligønsker. at der ved omdannelse af eksisterende boligområder skal skabes rammer for en betydelig aldersspredning blandt beboerne at der ved nybyggeri skal sikres boliger af høj kvalitet at fastholde mulighederne for indretning af liberale erhverv i boligområderne til brug for ejeren og dennes husstand under forudsætning af, at sådanne anvendelser ikke skaber gener for området i øvrigt. Boligstrukturen Boligområderne fordeler sig i 3 hovedområder: Nordmarken, Landsbyen og Strandområdet. Nordmarken og Strandområdet har begge en bebyggelse bestående af såvel etageejendomme, åben og lav samt tæt lav bebyggelse. I begge områder er der støttet byggeri. I det tredje område, Landsbyen, består bebyggelsen udelukkende af åben og lav boligbebyggelse. Boligsammensætningen Vallensbæk Kommune rummede den 1. januar boliger. Disse er fordelt som følger: - Parcelhuse 2100 stk. 40 % - Tæt lav bebyggelse 1352 stk. 25 % - Etageboliger 1856 stk. 35 % Med en befolkning på personer og 5308 boliger er der gennemsnitligt 2,3 personer pr. bolig. Eksisterende planer Kommunalbestyrelsen vedtog Lokalplan nr. 67 den 1. juni 2005 for et nyt boligområde i Nordmarken. Lokalplanområdet er lokaliseret nord for Blomsterengen og vest for Vallensbæk Torvevej og omfatter et areal på knap m 2. Lokalplanen giver mulighed for en blanding af etagebyggeri og tæt-lav byggeri. En forudsætning for planen var vedtagelsen af Kommuneplantillæg nr. 7, der ændrede anvendelsen fra erhverv til boligformål. Den 22. juni 2005 vedtog Kommunalbestyrelsen Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 60 for en boligbebyggelse på Delta 25 det nuværende Krageøen. Den oprindelige Lokalplan nr. 60 udlagde området til erhverv og boliger. Tillæg nr. 1 supplerer bestemmelserne for boligbebyggelsen og giver mulighed for 3 højhuse på op til 12 etager og 35 meters højde. 12

13 Redegørelse For begge planer gælder det, at de vil supplere den eksisterende boligmasse i Vallensbæk med flere små boliger, hvilket der er stor efterspørgsel på bl.a. som følge af det stigende antal ældre borgere i kommunen. Går det som forventet, kan de to planer resultere i ca. 500 nye boliger, hvilket vil være en forøgelse af kommunens boligmasse med næsten 10%. Fremtidige muligheder for boligbyggeri Byomdannelse Kommunen blev i Kommuneplan med enkelte undtagelser betragtet som fuldt udbygget. Denne betragtning har siden hen vist sig ikke at holde stik, først og fremmest som følge af en lav efterspørgsel på erhvervsgrunde i hovedstadsområdet, hvilket giver mulighed for omdannelse af eksisterende og planlagte erhvervsområder til boligformål. Kommuneplan 2005 udpeger derfor et byomdannelsesområde i erhvervsområdet afgrænset af Gisselfeldvej, Køge Bugt Motorvejen, Vejlegårdsparken og jernbanen, da en stor virksomhed i dette område er lukket. Byomdannelsesområdet ligger stationsnært og skal derfor bebygges intensivt. I rammeområde nr. 3.BE1 gives der mulighed for en bebyggelsesprocent på maksimalt 75, hvilket giver mulighed for mellem 250 og 500 boliger. Den resterende del af erhvervsområdet afgrænset af Gisselfeldvej, Køge Bugt Motorvejen, Vejlegårdsparken og jernbanen har fået en fælles kommuneplanramme 3.BE2, hvis anvendelse er bestemt til blandet bolig og erhverv. I dette område er der udtrykt ønske fra flere grundejere om at ændre anvendelse til boligformål. Kommunen forventer derfor i de kommende år at planlægge for flere boliger i dette område. Men også i et andet erhvervsområde ved Risingevej er der lukket en stor virksomhed, og her er der også udtrykt ønsker om en ændring i anvendelsen til boligformål. Hvis denne tendens fortsætter, med omdannelse af erhverv til boliger, er det ikke urealistisk, at der på tidligere erhvervsgrunde kan bygges yderligere boliger de næste 10 år. Fortætning i stationsnærer villaområder I Regionplan 2005 har HUR gentaget det såkaldte stationsnærhedsprincip som det overordnede princip for lokalisering af aktiviteter i byområdet. Stationsnærhedsprincippet koordinerer bystrukturen med trafiksystemet ved at koncentrere placeringen af byfunktioner med en intensiv arealudnyttelse indenfor 1 km til en s-togs eller metrostation. Kommunen skal således generelt planlægge for en fortætning af byfunktioner, eks. ved høj bebyggelsesprocent, i de stationsnære områder. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning giver de overordnede muligheder for en fortætning af bebyggelsen i de stationsnære områder. Den simpleste fortætningsmulighed vil være, at det på den enkelte villaparcel blev tilladt at opføre et tofamiliehus eller dobbelthus. Kommunalbestyrelsen sætter dog den grænse, at grunden i så tilfælde skal have en mindste grundstørrelse på m 2. Da denne grundstørrelse kun findes i begrænset omfang, kan flere mindre grunde indgår i fortætningen. Mindste grundstørrelse ved fortætning er 450 m 2 (dobbelthus) eller 350 m 2 (rækkehus eller flere boliger). 13

14 Redegørelse Endelig er der 25 sommerhusgrunde i Strandområdet, som med tiden kan omdannes til boliger. Erhverv og beskæftigelse Målsætninger Vallensbæk Kommune har udviklet sig til en boligkommune, og som et næsten udbygget byområde kan denne status vanskeligt ændres. Kommunalbestyrelsen har derfor følgende målsætninger: at satse på erhverv, der betjener og yder service over for kommunens borgere at undgå etableringen af virksomheder, som forurener eller på anden måde er til gene for naboliggende boligområder at nye erhvervsvirksomheder skal udformes med høj visuel kvalitet Den hidtidige udvikling Arbejdsstyrken i kommunen (18-64 årige), udgjorde ca personer i Antallet forventes at falde jævnt de kommende 15 år frem til år 2019 og derefter udgøre ca personer, svarende til et fald på ca. 16 %. Kommunen har relativt få arbejdspladser, og langt den største del af kommunens erhvervsaktive har derfor beskæftigelse rundt omkring i Hovedstadsområdet. Pendlingen ud af kommunen er knap dobbelt stor som pendlingen ind i kommunen Arbejdsstyrken (18-64 år) Arbejdspladser Indpendling Udpendling Kilde: Danmarks Statistik og Befolkningsprognose Bilag Kommunen har tre udbyggede erhvervsområder, med fortrinsvis mindre fabrikations-, lager- og servicevirksomheder. Erhvervsarealet ved Jydekrogen er på ca. 22,4 ha og dets 17 ejendomme er i dag fuldt udbygget. Området benyttes til produktionsvirksomheder, lagervirksomhed og transportvirksomheder. Erhvervsområdet afgrænset af Gisselfeldvej, Køge Bugt Motorvejen, Vejlegårdsparken og jernbanen er på ca. 21,5 ha, og består af 47 ejendomme. Erhvervsområdets største virksomhed lukkede produktionen i 2003, hvilket har afstedkommet en planlægning for byomdannelse i området, jf. afsnittet om den fremtidige udvikling. Ved Risingevej ligger et erhvervsområde, hvor der kun er en mindre virksomhed tilbage, da områdets anden virksomhed lukkede i foråret

15 Redegørelse Den største arbejdsgiver i kommunen er kommunen selv med ca. 700 fuldtidsstillinger inkl. lærere, daginstitutions- og administrationspersonale. Den fremtidige udvikling Byomdannelse ved Egeskovvej, Vejlegårdsvej og Vejlesvinget Planlovens 11 d bestemmer, at et byomdannelsesområde skal afgrænses således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. På ovenstående illustration vises byomdannelsesområdet, som består af 10 ejendomme, der tilsammen har et areal på m 2. I byomdannelsesområdet er anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål for den langt overvejende del ophørt eller under afvikling. Således er en stor produktionsvirksomhed lukket, og kommunens materielgård forventes flyttet til en anden lokalitet i kommunen. Tilsammen udgør ejendommene, samt en bolig, et areal på m 2 eller ca. 80 procent af arealet upeget til byomdannelsesområde. I erhvervsområdet ved Risingevej forventes en planlægning for boliganvendelse i den del af området, som ikke længere anvendes til erhverv. 15

16 Redegørelse Centerstruktur og detailhandel Målsætning Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at styrke den lokale detailhandel i det overordnede center ved Vallensbæk St. at bydelscentrene bevares og udbygges at adgangsvejene til centrene indrettes med størst mulig hensyntagen til cyklister og gående Centerstrukturen Vallensbæk Kommune indeholder et overordnet center lokaliseret omkring Vallensbæk St. samt 2 bydelscentre; det ene placeret i Nordmarken ved Tværbækvej, og det andet i Strandområdet mellem Bækkeskovvej og Gammel Køge Landevej. De tre centres oplande befinder sig alle inden for kommunens grænser. For det overordnede center er oplandet hele kommunen, mens det for de to bydelscentre fortrinsvis er Nordmarken og Strandområdet. Vallensbæk Kommune er desuden opland for centerområderne i Ishøj og Albertslund. Detailhandel I forbindelse med udarbejdelsen af den forrige kommuneplan gennemførte Vallensbæk Kommune i 1998 en analyse af detailhandelen i kommunen med Institut for Center-Planlægning som konsulent. Som følge af undersøgelsen blev der i kommuneplanen udlagt 3 nye centerområder omkring Vallensbæk St. for at styrke detailhandelen inden for kommunens grænser. Undersøgelsen konkluderede, at detailhandelsomsætningen i kommunen i 1997 kun udgjorde ¼ af det samlede forbrug hos borgerne i kommunen, hvilket på det tidspunkt var den laveste andel i Københavns Amt, og en svækkelse i forhold til Det var salget af dagligvarer inden for kommunen som var faldet. Centerområde Dagligvarer Udvalgsvarer Særligt pladskrævende varer Antal Bruttoetageareal Antal Bruttoetageareal Antal Bruttoetageareal Vallensbæk St. Bækkeskovvej/G Køge. Tværbækvej Kommunen i øvrigt Kommunen i alt Detailhandelsbutikker i Vallensbæk fordelt på antal, lokalitet og bruttoetageareal 16

17 Redegørelse Sammenlignet med 1997 er der i 2005 sket en stigning i antallet af detailhandelsbutikker med 41 procent, fra 16 til 27. Der er kommet 5 nye dagligvarebutikker og 6 nye udvalgsvarebutikker. De nye butikker er alle på nær en blomsterbutik i landsbyen placeret i det overordnede center ved Vallensbæk Stationstorv. Det samlede bruttoetageareal benyttet til detailhandel er steget fra m 2 i 1997 til m 2 i Som det kan ses af ovenstående tabel er detailhandel med dagligvarer og udvalgsvarer koncentreret i det overordnede center ved Vallensbæk Stationstorv mens butikker med salg af særligt pladskrævende varer er lokaliseret enten i bydelscenteret ved Bækkeskovvej/Gammel Køge Landevej eller andre steder i kommunen. Trafikalt set er der meget god tilgængelig til de 3 centerområder for alle trafikarter. Det overordnede center ligger koncentreret omkring Vallensbæk S-togsstation i umiddelbar nærhed af Køge Bugt Motorvejen og Søndre Ringvej. Bydelscenteret ved Bækkeskovvej/Gammel Køge Landevej har tilkørsel fra Gammel Køge Landevej og Søndre Ringvej. Der er under 1 km til Vallensbæk St. Endelig er der bydelscenteret ved Tværbækvej, som har god tilkørsel fra lokale veje. Kommunalbestyrelsen har vurderet, at der ikke er behov for nye udlæg af centerområder til detailhandel med undtagelse af en koncentration af bydelscenteret ved Bækkeskovvej/Gammel Køge Landevej, hvilket er i overensstemmelse med kommunens hovedstruktur. Offentlig service Offentlig service i forbindelse med kommuneplanlægningen omfatter følgende områder: daginstitutioner for børn skoler aktivitetstilbud til skolebørn og unge biblioteker boliger for ældre og handicappede Daginstitutioner Målsætninger Vallensbæk Kommunes målsætninger for daginstitutionerne og dagplejen er for fastsat til følgende: Udviklende være- og læresteder Samarbejde om fællesskabernes og det enkelte barns behov og muligheder Sammenhæng i børnenes hverdag Rummelighed Vallensbæk Kommune har pladsgaranti for børn i alderen 0-5 år. Kommunen har 8 integrerede børneinstitutioner, der ligesom skolerne er placeret geografisk hensigtsmæssigt, så ingen børn / forældre har lang transportvej. 17

18 Redegørelse For dagplejen findes der 2 legestuer placeret henholdsvis i den nordlige og den sydlige del af kommunen. Det samlede antal indskrevne børn i institutionerne var pr ca. 620, hvortil kom 90 i dagplejen. Med hensyn til plads og normering kan der i alt indskrives ca. 730 børn fordelt med 190 i vuggestue og 540 i børnehave, men det er tal der hurtigt kan ændres, hvis behovet skifter. Dertil kommer 102 pladser i dagplejen. Som det fremgår af afsnittet om befolkningen vil der inden for planperioden være tale om et svagt faldende børnetal. Der vil derfor ikke være behov for at ændre på institutionstyperne inden for planperioden. Skoler og undervisning Mål og indsatsområder Vallensbæk Kommunes målsætninger for skolevæsnet er for fastsat til følgende: Udviklende være- og læresteder Samarbejde om fællesskabernes og det enkelte barns behov og muligheder Sammenhæng i børnenes hverdag Rummelighed Folkeskolerne Kommunen disponerer bygningsmæssigt over tre folkeskoler. Antallet af børn i den skolepligtige alder, de 7-17 årige, forventes at stige svagt frem til 2010, hvorefter det vil falde igen. Bygningerne har hidtil kunnet dække det skiftende behov, og meget tyder på, at det også vil gælde de kommende år. Udbygning og modernisering har løbende fundet sted gennem en årrække, og vil også fremover være nødvendigt for at dække tidens skiftende krav og det varierende antal børn og unge. Kommunens 3 folkeskoler er geografisk godt placeret i hver af kommunens 3 hovedområder. I Nordmarken ligger Pilehaveskolen med ca. 642 elever. I Landsbyen ligger Vallensbæk Skole med ca. 384 elever og I Strandområdet ligger Egholmskolen med ca. 571 elever. Efterfølgende uddannelse. I kommunens nordlige del ved Gymnasievej findes VUC Vestegnen, der tilbyder voksenundervisning. VUC Vestegnen hører under Københavns Amt. Fritidsordning Til hver skole er der tilknyttet en fritidsordning for elever fra børnehaveklasse til 6. klasse (mulighed for dispensation i 7. klasse) - og også hertil er der pladsgaranti. Pr. 1. august 2005 er der indskrevet ca børn i ordningen. 18

19 Redegørelse Ungdomsskolen I starten af 2000 blev Ungdomsskolen og ungdomsklubben Drivhuset nyindrettet i lokaler på Lundbækvej 5, hvor der rådes over undervisningslokaler, kontorer, værksteder og udendørs faciliteter. Ungdomsklubben Drop In er etableret i lokaler på Horsbred 197. Musikskolen Musikskolen er indrettet med undervisningslokaler og administration i de 2 villaer ved Vallensbæk Skole. Endvidere benytter Musikskolen musiklokale og sal i Multi-salen til undervisning, prøver og koncerter. Biblioteker Målsætning Vallensbæk Kommunes målsætninger for biblioteket er for fastsat til følgende: At det giver den enkelte borger mulighed for at skaffe sig indsigt i og inspiration til at deltage aktivt i samfundslivet At fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier At det udgør et aktivt og synligt bindeled mellem borgere og kommunen som informations- og kommunikationskanal At bibliotekets tilbud er alsidigt, aktuelt og af kvalitet At bibliotekets rolle som informations- og kultursted udvikles, bl.a. ved inddragelse af de til enhver tid mest relevante medier At biblioteket er et naturligt værested for alle aldersgrupper At biblioteket stimulerer interessen for kulturlivet og lokalsamfundet. Kommunen har et biblioteksvæsen bestående af Vallensbæk Hovedbibliotek på Stationstorvet, Vallensbæk Strand og et filialbibliotek, Biblioteket Nordmarken, i Vallensbæk Nordmark. Udlånstallet var i 2004 på knapt Andre aktivitetstilbud for skolebørn og unge Spejderkorps Der findes 5 spejderhytter i kommunen, der drives af spejderorganisationerne. Hovedparten har været beliggende på Delta 25, men skal i planperioden flyttes til Den Grønne Kile. Rideskolen. Den kommunale rideskole er en selvstændig enhed på Vallensbæk Ridecenter med ca. 350 elever, der tilbyder rideundervisning for børn, unge og voksne. Naturskolen Naturskolen er indrettet med egne lokaler på Vejlegårdsvej med tæt kontakt til Vallensbæk Mose. Naturskolen anvendes i forbindelse med skoleundervisningen på de 3 skoler samt af daginstitutionerne. 19

20 Redegørelse Boliger for ældre og handicappede Kommunalbestyrelsens målsætning for ældrepolitikken er: at give den ældre mulighed for at blive i egen bolig længst muligt at støtte den ældre i at bruge egne ressourcer og netværk at tilbyde aflastningsbolig i kortere perioder for derigennem at fastholde familietilhørsforholdet at tilbyde ældreboliger / beskyttede boliger, når behovet opstår. Vallensbæk Kommunalbestyrelse har i 1997 etableret et ældreråd. Rådet rådgiver kommunalbestyrelsen og fungerer som kontaktled til borgerne ved tilrettelæggelse af kommunalbestyrelsens ældrepolitik. I rådet sidder 7 borgere, der er valgt blandt og af de over 60-årige i kommunen. Status 2005 Rønnebækhus ved stationscenteret omfatter 97 almindelige ældreboliger. Herudover er der en plejeenhed med 10 boliger med fast personale, der er taget i anvendelse i november Endvidere er der 2 aflastningsboliger. Der er en samlingssal med cafe for beboerne i Rønnebækhus. Kommunen har lejet lokaler til den kommunale hjemmepleje, ergoterapi og daghjem. Daghjemmet for de svageste hjemmeboende ældre er taget i brug i marts Byggeriet Pilehavehus med 40 ældreboliger er taget i brug i foråret Derudover er der 1 aflastningsningsbolig i Pilebo, der primært anvendes til aften/nat aflastning. Pilehavehus indeholder desuden et dagcenter med fysioterapi, ergoterapi, cafe for beboerne og kommunens øvrige pensionister. Væksten i den ældre befolkning Befolkningsprognose 2005 viser, at antallet af ældre over 65 år vil stige betydeligt i prognoseperioden, fra 554 personer i 2005 til i Specielt i perioden (indeks ) er der en stor stigning. Fra vil antallet stabiliseres på samme niveau som i Fremtidige forhold Ældreboliger Opførelsen af almindelige ældreegnede boliger i kommunen forventes at betyde en mindre efterspørgsel hos borgerne efter ældreboliger i Rønnebækhus og Pilehavehus. Da kommunen i forvejen har en god dækning af ældreboliger forventes der ikke at være behov for bygning af flere ældreboliger svarende til Rønnebækhus og Pilehavehus. Plejeboliger Hvis det antages, at det primært er den ældste del af ældrebefolkningen der efterspørger plejeboliger, vil der på kort sigt ikke være et større behov - hvorimod der på lidt længere sigt forventes en større efterspørgsel på både pleje og demensboliger. 20

21 Redegørelse Der er mange usikkerhedsfaktorer i befolkningsprognoserne - herunder f.eks. om de ældre er raske længere og dermed udsætter behovet for konstant pleje. Aktuelt undersøges forskellige muligheder for placering af et eventuelt kommende nyt plejebyggeri eller muligheder for tilbygning til nuværende bygninger. Trafik Målsætninger Vallensbæk Kommune har inden for trafikområdet mål om at tage hensyn til: tilgængelighed fremkommelighed kapacitet overskuelighed miljø visuelle forhold og trafiksikkerhed. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at den kollektive trafik udbygges med hensyn til en bedre forbindelse mellem Nordmarken og Strandområdet. Med den stigende trafikmængde af den individuelle trafik på det overordnede vejnet ønsker kommunalbestyrelsen at arbejde for, at der samtidigt sker de fornødne forbedringer af støjbeskyttelsen mod de overordnede veje. Særligt peges på problemstillingen langs Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen. Regional- og fjerntrafikveje Vallensbæk Kommune gennemskæres af: to motorveje (Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen) tre amtsveje (Ringvej B 3, Gammel Køge Landevej og Vallensbæk Torvevej). samt af S-banen til Køge. De overordnede veje og banen gør det let at komme til og fra kommunen uanset hvor man bor eller arbejder. De tre amtsveje overgår til kommunen i 2007 som følge af kommunalreformen. Det kommunale vej- og stinet Kommunens vejnet består af m offentlige veje og m offentlige stier. Der er m private veje, hovedsageligt beliggende syd for Gammel Køge Landevej. Desuden er der en lang række stier inden for de enkelte grundejerforeningers/bebyggelsers områder, der betjener de enkelte boliger. Hovedstinettet gør det muligt at komme fra Vallensbæk Station til Albertslund Station uden at skulle krydse mere end én vej. De øst - vest gående stier forbinder boligområderne med de rekreative arealer. Derudover findes der i kommunen en lang række stisystemer i retningen nord - syd og øst - vest. 21

22 Redegørelse I det nyplanlagte boligområde i Nordmarken er det besluttet at anlægge tre nye veje og en sti en tilkørselsvej fra Vallensbæk Torvevej og to fordelingsveje inden i området. Den nye sti forbinder området til det eksisterende stisystem nord og syd for området. De nye veje vil betyde, at Kirkebækskolen og boinstitutionen Kløverengen får lukket deres tilkørsel til Gymnasievej for i stedet at kunne køre til Vallensbæk Torvevej. Lukningen af tilkørslen til Gymnasievej skyldes et ønske om at øge trafiksikkerheden på Horsestien, som har overkørsel to steder af tilkørselsvejene til Kirkebækskolen og Kløverengen. I 5-års perioden er der på kommunens vejnet samlet registreret 55 færdselsuheld, heraf 12 uheld med personskade. Idet registreringerne alene omfatter indberetninger fra politiet, kan skadesbilledet godt være anderledes end det, kommunen har kendskab til. Kollektiv trafik Den kollektive trafik varetages af HUR og DSB. Kommunen betjenes i 2005 af 5 buslinier og S-banen fra København til Køge, samt S-banen fra København til Høje-Taastrup, der ligger 350 m fra kommunegrænsen i Albertslund Kommune. Offentlig forsyning Offentlige forsyningsanlæg omfatter bl.a. anlæg i forbindelse med vandog kloakforsyning, renovation, varme- og elforsyning. Vandforsyning Målsætning Det er kommunalbestyrelsens mål, at vandforbruget nedsættes, ved hjælp af oplysning til forbrugerne at fastholde det meget lave tab, der findes på ledningsnettet i dag, ved hjælp af løbende renoveringer Ledningsanlægget Vandforsyningen til Vallensbæk Kommune leveres for størstedelen fra Københavns Vand. De to store forsyningsledninger til København Thorsbroledningen og Regnemarkledningen løber begge gennem kommunen og er forsynet med aftagsbygværker. Til kommunen leveredes der i 2004 ca m 3 vand, hvoraf ca m 3 blev leveret videre til Vallensbæk Strands Vandværk. Igennem de sidste 5 år er vandforbruget leveret via det kommunale ledningsnet faldet med 6 %. Den nordlige del af kommunen forsynes fra Thorsbroledningen og den sydlige del af kommunen - mellem Køge Bugt Motorvejen og S-banen - forsynes fra Regnemarkledningen. Da vandet kommer fra de to værker beliggende i henholdsvis Ishøj og Skovbo kommuner, kan der være smags- og lugtforskelle på vandet i kommunen. Desuden er der til den sydlige del af kommunen etableret en nødforsyningsledning fra Brøndby Kommunes vandværk. 22

23 Redegørelse Strandområdet syd for S-banen forsynes fra det private Vallensbæk Strands Vandværk, der også ejer ledningsnettet i dette område. Værket indvandt i m 3. Da vandet er chloridforurenet på grund af saltindtrængen fra Køge Bugt opblandes det indvundne vand med vand fra Regnemarkledningen. Området omkring Vallensbæk Landsby får vand fra Regnemarkledningen suppleret med vand fra en kommunal boring ved Vallensbæk Skole. Kommunen indvinder her ca m 3 om året. Derudover er der 10 private boringer i kommunen, bl.a. på golfbanen og til produktionen i en erhvervsvirksomhed. Den private virksomhed er i efteråret 2005 under afvikling. Kommunen forventer at kunne afklare betydningen af denne lukning for vandforsyningen omkring årsskiftet 2005/2006. Kommunen lader jævnligt drikkevandet undersøge ligesom Københavns Vands eget laboratorium udfører daglig kontrol. Drikkevandet i hele kommunen opfylder alle de krav, som EU-direktiver og Miljøstyrelsens bekendtgørelser stiller, og vandet har således betegnelsen godt drikkevand. Kloakforsyningen Målsætninger Vallensbæk Kommunes overordnede målsætninger for kloaksystemet: Afløbssystemet og driften af dette skal påvirke det omgivende miljø mindst muligt Afledning af spildevand skal ske sikkert og uden gener for borgerne Driften og fornyelsen af afløbssystemet skal have bedst mulig totaløkonomi Alle kunder skal have en god og tilstrækkelig service Arbejdsmetoder skal tilpasses de aktuelle behov og muligheder Ledningsnettet Hele kommunen er kloakeret med undtagelse af 1 ejendom beliggende i landzonen. Spildevandet afledes gennem kloakker til Vallensbæk Pumpestation, hvorfra det pumpes til det fælleskommunale Spildevandscenter Avedøre, hvor det renses, inden det løber ud i Køge Bugt. Regnvand og almindelig overfladeafvanding ledes via olieudskillere til vandløbene St. Vejleå og Bækrenden. Søerne i Vallensbæk Mose (Tueholmsøen og Vallensbæk Sø) er anlagt som regnvandsbassiner, hvorfra vandet løber gennem St. Vejleå til Køge Bugt. 23

24 Redegørelse Kommunen har gennem en årrække gennemført en systematisk renovering af ledningsnettet, så det holdes i en forsvarlig vedligeholdelsestilstand. Dette arbejde vil blive videreført og ved renoveringer vil der hovedsagelig blive anvendt metoder, der ikke medfører opgravninger af vejene. I 2005 bliver der bl.a. etableret kloakering af ejendomme på Golfsvinget. Renovation Målsætning Det er kommunalbestyrelsens målsætning, at have en renovationsindsamling, der effektivt betjener borgere og virksomheder at have en affaldsbehandling, der bortskaffer affaldet på den miljømæssigt sikreste måde og som øger genbruget Eksisterende behandling af affaldet Vallensbæk Kommune er interessent i I/S Vestforbrænding, der står for modtagelsen af affald fra de 25 deltagende interessentkommuner. I/S Vestforbrændings opgave består i at behandle alt affald på den miljømæssigt sikreste måde - men også at deltage i den offentlige miljødebat. For den enkelte borger betyder det, at der sker en afhentning af: Alm. husholdningsaffald. Haveaffald Storskrald Farligt affald Derudover kan kommunens borgere benytte de kommunale genbrugspladser i Brøndby og øvrige interessentkommuner. For erhvervslivet er der etableret: Erhvervsgenbrugsplads i Brøndby, der er åben for mindre erhvervsdrivende. Afhentningsordning for olie- og kemikalieaffald samt tømning af olieudskillere. Den samlede mængde affald fra husholdninger i Vallensbæk Kommune var i 2004 ca t pr. år., eller ca. 680 kg pr. indbygger. Den samlede affaldsmængde i ton fordelte sig i 2004 som følgende: Forbrændingsegnet Ikke forbrændingsegnet 222 Papir Pap 52 Glas 72 Plast 1 Grene, blade, græs mv Jern og metal 119 Autogummi 3 Beton 410 Tegl 0 Andet bygge- og anlægsaffald 208 Asfalt 0 Træ 0 Jord og sten

25 Redegørelse Andet genanvendeligt 0 Sand og ristestof 0 Elektriske og elektroniske produkter 9 CFC-holdige køleskabe og frysere 15 Varmeforsyning Vallensbæk Kommune er opdelt i 3 varmeforsyningsområder: Kraftvarme, naturgas og elvarme. Kraftvarme tilbydes alene større enheder som institutioner og etagebyggeri samt større samlede bebyggelser. Forsyningsnettet er stort set udbygget. Kraftvarmen leveres af Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, VEKS, og fordeles til brugerne via Albertslund Varmeværk, Vallensbæk Fjernvarmecentral a.m.b.a. og Vejlegårdens Fjernvarmecentral a.m.b.a.. Begge centraler i kommunen virker desuden som spidslastcentraler når forbruget er større end VEKS s direkte leveringsmulighed. VEKS er et interessentskab med formål at indkøbe og distribuere varmt vand fra kraftværker og affaldsforbændingsanlæg. Vallensbæk Kommune er interessent i selskabet. Naturgassen leveres af HNG, som er et selskab, hvor Vallensbæk Kommune også er interessent. Gasforsyningsnettet er etableret fra nyt og er fuldt udbygget i kommunen. Kommunen gennemskæres af en hovedforsyningsledning fra DONG med en måler og regulatorstation syd for Holbækmotorvejen. HNG har 1 mindre måler- og regulatorstation placeret inden for kommunen. Elvarme findes kun i et enkelt område i Nordmarken, der blev bygget med elvarme før de kollektive forsyningsmuligheder var til stede. Kommunalbestyrelsen har ændret varmeplanen så tilslutning til fjernvarme er muligt også i dette område. Endeligt forefindes der individuelle opvarmninger i landzonen, der ligger uden for varmeplanens områder. El-forsyning Målsætning Det er kommunalbestyrelsens målsætning, at luftledningsanlæg skal kabellægges således, at højspændingsmasterne gennem Den Grønne Kile kan nedlægges at lavspændingsledninger, i samarbejde med Københavns Energi, ligeledes kabellægges Vallensbæk Kommunes elforsyning varetages af NESA, der ligeledes ejer ledningsnettet. I kommunen har NESA en hovedtransformatorstation beliggende ved Vallensbækvej. Miljø Hovedformålet med kommunens miljøarbejde er at forebygge og bekæmpe forurening af jord, grundvand, vandløb og luften samt til stadighed at fremme en udvikling, der sikrer borgerne en høj miljøkvalitet. 25

26 Redegørelse Kommunalbestyrelsen har vedtaget en Miljøberetning og handlingsplan 2004/2005, der er en samlet beretning og plan for de aktiviteter, der indeholder miljømæssige aspekter, herunder kravene til kommunens kontrolarbejde med virksomhederne og Agenda 21. Tilsyn med listevirksomheder Listevirksomheder er virksomheder som er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om forurenende virksomhed og som er opført på bilag 1 i Bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober Listevirksomheder skal have ansøgt tilsynsmyndigheden om miljøgodkendelse inden en branchespecifik fastsat tidsgrænse og tilsynsmyndigheden skal på baggrund af virksomhedstilsyn og virksomhedens ansøgningsmateriale udarbejde en miljøgodkendelse med vilkår for nedbringelse af virksomhedens miljøpåvirkninger. I dag er der i Vallensbæk Kommune 4 listevirksomheder, som reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Alle 4 virksomheder har en miljøgodkendelse. Kommunerne skal i henhold til Miljøstyrelsens krav, føre tilsyn på 50 % af listevirksomhederne det pågældende år. I 2004 har Teknik og Miljøforvaltningen ført tilsyn på alle listevirksomheder. Der blev givet i alt 5 henstillinger, som var mindre anmærkninger. Henstillingerne er efterkommet og virksomhederne lever op til de stillede miljøkrav. Tilsyn med anmeldepligtige virksomheder og branchevirksomheder Virksomheder omfattet af anmeldeordningen, er virksomheder som er omfattet af Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed, som ændret ved Bekendtgørelse nr. 358 af 4. juni Virksomheden skal inden etablering, ændring eller udvidelse på en måde som medfører øget forurening, anmelde dette overfor Kommunalbestyrelsen. Der er p.t. i alt 18 virksomheder i Vallensbæk Kommune, som er omfattet af anmeldeordningen. I 2004 er der ført 1 tilsyn og givet 1 påbud til samme virksomhed. Sagen er stadigvæk i gang. Men ellers lever virksomhederne generelt op til kommunens miljøkrav. Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser, er virksomheder som ikke er omfattet af Bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 om godkendelse af listevirksomhed, men som alligevel har en betydelig påvirkning af det ydre miljø. Dette gælder virksomheder som er omfattet af bekendtgørelser om autoværksteder og om pelsdyrfarme og desuden virksomheder indenfor disse brancher som før 1985/1986 var kap. 5 godkendt. 26

27 Redegørelse Der er p.t. i alt 9 virksomheder i Vallensbæk Kommune, som er omfattet af Bekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. Ingen af disse har lakerings- eller undervognsbehandlingsanlæg. Kommunerne skal i henhold til Miljøstyrelsens krav føre tilsyn på anmeldevirksomheder og virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser med en tilsynsfrekvens på 50 % af virksomhederne i løbet af det pågældende år og det foregående år. Teknik og Miljøforvaltningen har i 2004 ført tilsyn med 8 autoværksteder. Der er givet 1 henstilling til hvert autoværksted, dvs. i alt givet 8 henstillinger. Alle henstillingerne er efterkommet på nær hos 1 virksomhed, der skal have opfølgende tilsyn. Alle virksomheder er miljøpositive. Tilsyn med landbrug Landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold er omfattet af Bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Vallensbæk Kommune fører pt. tilsyn på 3 landbrugsejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold, som henhører under øvrige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold, dvs. det er ikke godkendelsespligtige landbrug. I 2003 er der opstartet en ekstra indsats med tilsyn på alle landbrugsejendomme i kommunen med henblik på at klarlægge om der findes andre landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Tilsynene fortsætter i 2004/2005. I 2004 er der registreret 2 nye landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold, hvorimod der også er 2, der ikke længere har erhvervsmæssigt dyrehold. Kommunerne skal i henhold til Miljøstyrelsens krav føre tilsyn med 50 % af landbrugene på 3 år. Teknik og Miljøforvaltningen vil hvert 3. år føre tilsyn med alle landbrugene. Næste gang der føres regelmæssigt tilsyn er i år I 2004 har kommunen givet 1 påbud omkring indsendelse af oplysninger om dyrehold. Påbudet er efterkommet og der ingen miljønegative ejere til erhvervsmæssigt dyrehold i kommunen. Agenda 21 I 2002 har Kommunalbestyrelsen i henhold til planloven vedtaget Vallensbæk Kommunes strategi for Agenda-arbejdet. Strategien indeholder de politiske målsætninger og de strategiske virkemidler for det fremtidige arbejde indenfor følgende indsatsområder: Mindskelse af miljøbelastningen Mål: at reducere forbruget af el, vand og varme, medvirke til at reducere trafikkens miljøkonsekvenser, medvirke til at reducere affaldsmængderne og øge genanvendelsen. Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Mål: at muliggøre fortætning omkring stationsområderne, at skabe mere byliv og smukke omgivelser uden at belaste miljøet og ressourceforbruget. 27

28 Redegørelse Fremme af biologisk mangfoldighed Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Mål: Mål: Mål: at stoppe brugen af miljøgifte og pesticider, at muliggøre et alsidigt dyreliv i Den Grønne Kile, at sikre høj vandkvalitet i søer, åer og havet. at øge bevidstheden om bæredygtighed, at engagere flere i lokal Agenda 21-arbejde, at arbejde imod en bæredygtig livsstil blandt borgere og virksomheder, at etablere et Agenda 21- netværk. at styrke den lokale Agenda 21-organisation, at etablere et internt kommunalt råd, at opstille mål for arbejdet, For at føre de politiske mål ud i livet er der vedtaget en række strategiske virkemidler i form af etableringen af Agenda 21-Rådet, Internt Agenda 21-Råd, Det Grønne Råd, samt et grønt regnskab. Agenda 21- Råd Agenda 21 Rådet er det overordnede koordinerende råd. Rådet består af 5 politikere og 2 deltagere fra henholdsvis Det Grønne Råd og Internt Agenda 21-Råd. Rådet har på sit første møde valgt formand og næstformand. Rådet skal fungere som støtte og rådgivere for de 2 råd, og udstikke overordnede retningslinier for Agenda arbejdet. I 2004 blev der nedsat en arbejdsgruppe omhandlende Vallensbæk Mose, hvor 2 politikere og henholdsvis en repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening og kommunen deltog. Gruppen har igangsat forskellige tiltag bl.a. en bro ved Naturskolen. I 2005 fortsættes arbejdet med Vallensbæk Mose, og rådets rolle som støtte og rådgiver for Internt Agenda 21 råd og Det grønne råd styrkes. Internt Agenda 21-Råd Internt Agenda 21-Råd beskæftiger sig med kommunevirksomheden og består af medarbejdere i kommunen samt en repræsentant fra skolebestyrelserne. Rådet arbejder med at få Agenda tankegangen udbredt til kommunens ansatte og institutioner. Der er allerede igangsat flere projekter, og kommunens hjemmeside på Agenda området er opdateret. Rådet arbejder med flere projekter blandt andet omhandlende kommunens institutioner og rådhuset. I 2005 udbredes tankegangen på institutioner og skoler. Det Grønne Råd Der er nedsat et eksternt Agenda 21-Råd kaldet Det Grønne Råd med deltagere fra forenings- og erhvervslivet i kommunen. Rådet arbejder med projekter udenfor kommunevirksomheden, altså projekter, der ikke direkte vedrører kommunale ejendomme og personale. I 2005 blev der arrangeret en Ren Dag for interesserede grundejerforeninger, som kunne låne udstyr af kommunen til at rydde op og rengøre deres boligområde. Grønt regnskab Grønt regnskab beskriver udviklingen i el-, vand og varmeforbruget i kommunale ejendomme. 28

29 Redegørelse Det er tanken på sigt at udbygge regnskabet til udover at beskrive el-, vand- og varmeforbruget også at indeholde andre målepunkter, og samtidig beskrive dele af Agenda arbejdet. I 2005 udsendes Grønt regnskab Sport og fritid Arealer og anlæg til fritidsformål omfatter idrætsarealer og -anlæg, nyttehaver, grønne områder som parkanlæg, søer og moser, landbrug i Den Grønne Kile samt lystbådehavn. Målsætning Det er kommunalbestyrelsens mål, at videreudvikle områdernes eksisterende rekreative værdier samt, at tilpasse anvendelsen og arealernes størrelse efter behov Ud af kommunens samlede areal på ca. 919 ha udgør de grønne arealer, der er i offentligt eje, eller som er offentligt tilgængelige, i alt ca. 383 ha. Hertil kommer en lang række lokale friarealer, der er ejet af grundejerforeninger. Grønne områder De grønne områder udgør ca. 40 % af kommunens samlede areal. De største samlede arealer til uorganiseret friluftsliv er søanlægget, Vallensbæk Mose og Strandparken. Søanlægget drives af I/S Vallensbæk Mose, der er en sammenslutning med bestyrelsesmedlemmer fra kommunalbestyrelserne i Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner. Selskabet forestår drift og vedligeholdelse af anlæggene. Vallensbæk Mose drives af de to beliggenhedskommuner sammen med de enkelte private lodsejere. Overordnet er I/S Vallensbæk Moses Pumpelaug et styrende og koordinerende organ. Pumpelauget blev etableret i 1937 med det formål at tørlægge mosen og bruge jorden til agerbrug. Gennem de senere år er der arbejdet med et naturgenopretningsprojekt for mosen og det er nu mere end 10 år siden det sidste kornbrug forsvandt. I dag bruges en del af arealet til permanent afgræsning af heste eller køer. Vallensbæk Strandpark er en del af Køge Bugt Strandpark som blev indviet i 1980, og omfatter en 7 km lang badestrand i Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve kommuner. Strandparken, som blev skabt ved indpumpning af 5 mio. kubikmeter sand, består af 4 ø-havne, saltvandssøer, strandenge og badestrand. Området har et sammenhængende net af stier for gående og cyklister. Naturlegepladsen er beliggende på Golfsvinget 12 i en rummelig gammel have, lige ved siden af Vallensbæk Golfklub, med et væld af frugttræer og buske samt en blanding af store løv- og nåletræer. 29

30 Redegørelse Endeligt findes der en række mindre grønne områder i forbindelse med boligområderne. Disse har en mere ekstensiv anvendelse, men indgår som grønne elementer i byen sammen med de kommunale regnvandsbassiner, der har fået en udformning som naturlige småsøer i stedet for rent tekniske anlæg. Idrætsområder af regional betydning I kommunen findes der 4 idrætsanlæg, der ud over den lokale brug har regional betydning. Det er Vallensbæk Vandskicenter, Vallensbæk Ridecenter, Copenhagen Golf Center Vallensbæk samt Vallensbæk Havn. Vallensbæk Vandskicenter og Copenhagen Golf Center Vallensbæk er Team Danmark Centre. Idrætsområder i Nordmarken I forbindelse med Pilehaveskolen findes der en sportshal på m2, der anvendes til alle former for indendørs idræt og boldspil. Desuden findes der en svømmehal med et 25 m bassin med 2 vipper. I tilknytning til svømmehallen er der saunaer og solarier. Nord for skolen er der fodbold- og håndboldbane samt springbaner. I det grønne område langs Holbækmotorvejen findes der græsarealer til uorganiseret boldspil, asfaltbelagt areal til basketball samt et regnvandsbassin, der anvendes til sejlads med modelskibe. Idrætsområder i Strandområdet. I forbindelse med Egholmskolen findes der 2 gymnastiksale, der anvendes af foreninger. Desuden er der en svømmesal med et 16 m bassin. Vest for skolen ligger der fodbold- og håndboldbane samt springbaner. I Vallensbæk Havn findes der følgende 4 klubber: Vallensbæk Sejlklub, Vallensbæk Båd Klub, Vallensbæk Kano og Kajak Club og Vallensbæk Dykkerklub. Alle klubber har egne klubhuse. Desuden findes der et juniorhus, hvorfra sejlklubbens ungdomsarbejdet varetages. I havnen findes der en offentlig tilgængelig restaurant. Idrætsområder i Den Grønne Kile Idrætscenteret Centralt i området ligger Vallensbæk Idrætscenter. Idrætscentret råder over 2 haller på henholdsvis 47 x 26 m og 47 x 22 m, hvoraf den største har 300 faste tilskuerpladser. Hallerne anvendes til gymnastik og alle former for boldspil. Desuden findes der en mindre motionssal på 23 x 8 m. Under idrætscentret er der 2 stk. 25 meter skydebaner med tilsammen 12 standpladser. Ud over omklædningsfaciliteter indeholder bygningerne en sportscafè, mødelokaler, foreningssekretariat og et motionscenter. Omkring idrætscentret ligger der 14 fodboldbaner, hvoraf den ene er med lysanlæg til vintertræning, en grusbane med lys samt et opvisningsstadion med fodboldbane og en asfalteret rundbane speciel egnet til rulleskøjteløb. Desuden er der 2 græshåndboldbaner samt et petanqueanlæg med 12 baner med lys. 30

31 Redegørelse Endvidere er der på idrætsanlægget en tennishal med 2 baner og omklædningsfaciliteter samt et udendørs anlæg med 8 rødgrusbaner. Parkanlægget vest for tennishallen (Gammelgårds Have) anvendes til diverse udendørsarrangementer som f.eks. koncerter. Golfbanen Det største arealmæssige anlæg er Copenhagen Golf Center Vallensbæk, der omfatter ca. 82 ha i kommunen samt ca. 3,7 ha, der er beliggende i Brøndby Kommune. Anlægget omfatter en 18 og en 9 hulsbane samt en begynderbane. Desuden er der driving range, puttinggreen og indspilsgreens. Stierne på golfbanearealet er offentligt tilgængelige. I klubhuset findes der en offentlig tilgængelig restaurant. Golfspil er åbent for medlemmer af Dansk Golf Union mod sædvanlig betaling af greenfee. Vallensbæk Skole Vallensbæk Skole råder over en multisal på 15,5 x 20,0 m samt en række fodboldbaner nord og syd for skolen. Jagt Vallensbæk Jagtforening har klubhus ved Vallensbækvej samt omliggende arealer til hundetræning. Ridecenteret Vallensbæk Ridecenter råder over 2 ridehaller på 20 x 60 m, hvoraf den ene har tilskuertribune med 170 siddepladser og ca. 200 ståpladser. Desuden er der staldbygninger med plads til i alt 101 heste. I forbindelse med den store hal er der tilsluttet cafeterialokale til 100 personer m.v. Uden for anlægget findes der 3 grusbaner til træning samt en opvarmnings- og indridningsbane beliggende ved siden af en 62 x 48 m stor dressurbane. Desuden findes der en 185 x 95 m stor græsklædt springbane, der er nordeuropas største. På arealerne omkring ridecentret ligger der en lang række hestefolde. Ridecentret har direkte forbindelse til mange kilometer offentlige ridestier gennem flere kommuner på Vestegnen. Vandski Vallensbæk Vandskiklub har klubhus beliggende i den østlige ende af Vallensbæk Sø. Søen, der også er beliggende i Ishøj og Høje-Taastrup kommuner er udlagt med slalombaner og hopbane. Fiskeri I Vallensbæk Sø og Tueholmsøen har Vestegnens Sportsfisker Sammenslutning ret til fiskeri. Fiskekort til dagfiskeri kan købes gennem foreningen. Hundetræning Schæferhundeklubben råder over eget klubhus og hundetræningsbaner i det grønne område ved Lundbækvej. Nyttehaver I 2002 blev en række nyttehaver flyttet fra Krageøen til Idræts Alle, ved tennishallen. Nyttehaverne lejes ud til pensionister og borgere i etageboliger samt tæt lav boligbebyggelse. 31

32 Redegørelse Forhold til anden planlægning Kommuneplan 2005 for Vallensbæk Kommune er udarbejdet efter bestemmelserne i henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004). Kommuneplanen er desuden udarbejdet under hensyntagen til Regionplan Regionplan 2005 HUR har vedtaget 4 visioner for at nå rådets mål om en international stærk og bæredygtig storbyregion : Hovedstadsregionen skal udvikle et af verdens bedste rekreative områder Hovestadsregionen skal have et rigt og varieret boligudbud Hovedstadsregionen skal have et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø Hovedstadsregionen skal have en velfungerende og effektiv infrastruktur HURs visioner udmøntes i Hovedstrukturen, som fastlægger de overordnede principper for regionens bystruktur, trafikstruktur og grønne struktur. Der er fortsat to bærende principper i Regionplan 2005: Fingerplanen og stationsnærhedsprincippet. Fingerplanen forbeholder byen og ny byudvikling til håndfladen og byfingrene langs S-togsnettet, mens det åbne land som udgangspunkt friholdes for byfunktioner og forbeholdes til natur, landskab og landbrug. Stationsnærhedsprincippet koordinerer bystrukturen med trafiksystemet ved at placere virksomheder med mange ansatte eller kunder inden for 1 km til en S-togs eller metrostation. Der skal således generelt søges en fortætning af byfunktioner, eks. ved høj bebyggelsesprocent, i de stationsnære områder. Formålet med stationsnærhedsprincippet er at opnå et miljømæssigt mere bæredygtigt by- transportmønster ved at fremme andelen af personer, der rejser med kollektiv trafik. 32

33 Redegørelse Stationsnære områder i Vallensbæk Kommune Kystnærhedszonen I planlovens 11 a skal det i kommuneplanen vurderes, hvorvidt planlægningen påvirker kystområdet. Vurderingen gælder områder inden for den såkaldte kystnærhedszone, som er fastsat til at omfatte arealer nærmere kysten end 3 km. For Vallensbæk Kommune svarer dette til området, der ligger syd for en linie, der omtrent følger Brøndbyvej. I kystnærhedszonen udlægges et nyt areal til byzone ved Lundbækvej nord for Køge Bugt Motorvejen ca. 2,5 km fra kysten. Bestemmelserne for rammeområde 2.D8 giver mulighed for bebyggelse i 11 meters højde, som på grund af bebyggelsen i hele strandområdet ikke vil påvirke kystområdet. Ellers forventes der ikke ændringer af de eksisterende byzonegrænser inden for kystnærhedszonen, og bestemmelserne har derfor ikke yderligere planmæssig betydning. Herudover skal det vurderes, hvorvidt ny bebyggelse i de kystnære dele af byzonerne, kan indpasses i den kystlandskabelige helhed tager hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser i de omgivende arealer tager hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og at offentligheden sikres adgang til kysten Det vurderes ikke at give anledning til ændringer af plangrundlaget. 33

34 Redegørelse Beskyttelseslinier i henhold til Naturbeskyttelsesloven Strandbeskyttelseslinie I henhold til Naturbeskyttelseslovens 15 må der som udgangspunkt ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og andre kyststrækninger, der ligger i en afstand af 300 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Fredskov Fredskov udløser efter naturbeskyttelsesloven en beskyttelseslinie på 300 m inden for hvilken der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Kirkefredning I henhold til Naturbeskyttelseslovens 19 må der ikke opføres bebyggelse med en højde over inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Omkring Vallensbæk Kirke, der i øvrigt er fredet, ligger der fredningsbestemmelser fra 1951, der sikrer en bræmme på 40 m fra kirkegårdsmuren mod nord og øst mod udsigtsødelæggende beplantning, byggerier, master m.v. Vandområder Naturbeskyttelseslovens 3 bestemmer, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. De 2 søer Tueholmsøen og Vallensbæk Sø er begge en del af spildevandssystemet og fungerer som regnvandsbassiner. Søerne administreres og ejes af I/S Vallensbæk Mose. Ringebæk Sø administreres og ejes af I/S Køge Bugt Strandpark. Store Vejle Å er et amtsvandløb og Bækrenden er det eneste kommunale vandløb. For begge vandløb findes der specielle vandløbsregulativer. For både søer og vandløb findes der beskyttelseslinier. Beskyttelseslinier for strand, fredsskov, kirke og vandområder er vist på kort på næste side. Vindmøller Vallensbæk Kommunalbestyrelse har besluttet, at der i Vallensbæk Kommune ikke kan tillades opstilling af vindmøller. 34

35 Redegørelse Beskyttelseslinier i henhold til Naturbeskyttelsesloven 35

36 Redegørelse Hidtidig planlægning Til den hidtidige kommuneplan er der udarbejdet 9 tillæg og 10 lokalplaner. Kommuneplantillæg Tillæg Omr.nr. Beliggenhed Anvendelse Andet 1 3.C2 Delta 25 Centerområde 2 3.B29 Vallensbæk Havnevej Boligområde Tæt lav Strandeng 3 3.B3 Vejlegårdsparken Boligområde Etageboliger 7 etager 4 1.E1 Nordmarken Erhvervsområde 5 2.F1, Den Grønne Kile Golfbane og offentlige formål 2.G1, 2.B32, 2.G B30 Landsbyen Boligområde, Blomsterbutik 7 1.B35 Nordmarken Boligområde, offentlige formål 8 3.B40 Gammel Køge Boligområde Tæt lav Landevej 9 1.B35 Nordmarken Boligområde, offentlige formål Ændring af bygningshøjde og antal p- pladser Lokalplaner Nr. Titel Vedtagelse 60 Erhvervsområdet Delta 25 Jun Tæt-lav boligbebyggelse, Gammel Køge Landevej Sep Vallensbækhus Feb boliger, golfbane og andre rekreative aktiviteter Maj Nyttehaver og spejderhytter Brøndbyvej 203 Jun Vallensbæk Landsby Okt Dobbelthusbebyggelse på Lyngvej 4 Jun Nyt boligbyggeri i Nordmarken Jun Skilte i Vallensbæk Kommune Jun Tillæg 1 til LP 60 Boligbebyggelse på Delta 25 Jun

37 Hovedstruktur 2. Hovedstruktur Kommuneplanens hovedstruktur er det helhedsbillede som kommunalbestyrelsen sigter mod gennem styringen af offentlig og privat anlægsvirksomhed. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, herunder udbygningen med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder jf. planlovens 11. Arealanvendelse Kommunens samlede areal udgør 919 ha inklusiv stier, veje og jernbaner. Rammebestemmelserne i Kommuneplan 2005 medfører følgende fordeling af arealanvendelsen 1 : Anvendelse år 2005 ha Rekreativt område 313 Boligområde 306 Landområde 79 Område til offentlige formål 66 Erhvervsområde 30 Blandet bolig og erhverv 30 Centerområde 17 Tekniske anlæg 6 Jernbanearealer 5 Stats- og amtsveje 62 Resterende areal 5 I alt 919 Bymønster Vallensbæk Kommune er et sammenhængende bysamfund, hvor de omliggende kommuner supplerer den eksisterende struktur især inden for butikshandelen og den kollektive transport. De to motorvejsanlæg og Den Grønne Kile opdeler kommunen i 3 bydele Nordmarken, Landsbyen og Strandområdet. Alle bydele er næsten fuldt udbyggede og er alle forsynede med kommuneskole. Byområderne er i øvrigt forsynet med institutioner, bibliotek, lokal- eller overordnet center. Undtaget herfra er Landsbyen, der med en samlet befolkning på under ikke giver grundlag for disse funktioner. Gennem hovedstinettet er der dog let adgang til faciliteterne i de 2 andre byområder. Centerstruktur Kommunen har ét overordnet centerområde omkring Vallensbæk Station samt to bydelscentre et i Nordmarken ved Tværbækvej og et i Strandområdet ved Bækkeskovvej. 1 Nogle arealer til stier og veje er ikke omfattet af rammeområderne, hvilket forklare forskellen på 5 ha i det samlet areal. Se under Rammer for Lokalplanlægning for en uddybning af anvendelseskategorierne. 37

38 Hovedstruktur Trafik Der vil i planperioden blive udarbejdet en trafik- og miljøhandleplan for kommunen til vurdering af mulighederne for at nedsætte trafikuheldene på det kommunale vejsystem. Endvidere vil behovet for eventuelle nedsættelser af miljøgener skabt af trafikken blive vurderet. Fremtidig byudvikling Rummelighed til boliger Der er muligheder for nyt etage- og tæt lav boligbyggeri i det nyudlagte boligområde i Vallensbæk Nordmark samt på Delta 25. I begge disse områder er der konkrete planer om opførelse af nye boliger i henholdsvis 2006 og Der er udlagt et byomdannelsesområde i erhvervsområdet afgrænset af Egeskovvej, Vejlegårdsvej, Vejlesvinget og Vejlegårdsparken. Der er mulighed for fortætning af det åbent lave boligbyggeri i de stationsnære områder langs Gammel Køge Landevej. 25 sommerhusgrunde kan med tiden ændres til helårsboliger. Erhvervsområdet ved Risingevej har mulighed for en omdannelse til tæt lav eller etageboliger. Rummelighed til erhverv Der er mulighed for nyt erhvervsbyggeri på Delta 25 mellem Søndre Ringvej og Køge Bugt Motorvejen. Herudover udlægges et blandet bolig og erhvervsområde mellem Vallensbækvej og Holbækmotorvejen. Rummelighed til offentlige formål Der er et mindre område udlagt til offentlige formål ved det nyudlagte boligområde i Nordmarken ved Gymnasievej. 38

39 Hovedstruktur Kort over planlagt arealanvendelse 39

40 Hovedstruktur - Nordmarken Nordmarken Areal og afgrænsning Bydelens areal udgør ca. 242 ha svarende til 26 % af kommunens areal. Bydelen afgrænses af kommunegrænserne mod Albertslund, Høje- Taastrup og Brøndby kommuner samt Holbækmotorvejen som kommunal skillelinie. Bydelens hovedkarakter Bydelen er domineret af etageboliger og tæt lav bebyggelse i den nordlige del af området, der har en stationsnær beliggenhed. Boligerne er i den øvrige del af bydelen villaer med spredte områder af tæt lav boligbebyggelse. Særligt i området ned mod de rekreative arealer ved Tueholmsøen er bebyggelsens tætte karakter kombineret med grundenes andel i fællesarealer, der strækker sig som kiler fra de grønne arealer ind i bebyggelsen. De rekreative arealer mod syd og vest, med Tueholmsøen som et dominerende element, er meget væsentlige elementer i bydelen. Desuden giver Københavns Vands indvindingsområde et rekreativ islæt gennem boligområdet. Mod øst er bydelen præget af erhvervsområder ind mod de store erhvervsområder i Brøndby Kommune. Erhvervsanvendelsen giver med sin vægt på virksomheder, der ikke giver miljømæssige gener, en overgang til de mere tunge virksomheder i nabokommunen. Planlagte nye boliger Nord for Blomsterengen er der lokalplanlagt for et nyt boligområde på ca. 10,5 ha med plads til ca. 400 nye boliger fordelt halvt på etage- og halvt på tæt lavt boligbyggeri. Kommuneplan 2005 udlægger nyt rammeområde 1.BE1 mellem Holdbækmotorvejen og Vallensbækvej på 10,2 ha til nyt byzoneareal og blandet bolig og erhvervsformål. Offentlig service Der er en kommuneskole, Pilehaveskolen, i bydelen. Desuden findes der 4 børneinstitutioner, 1 legestue for dagplejen, ældrebyggeriet Pilehavehus samt et filialbibliotek i bydelen. Byggeriet Pilehavehus ved Løkkekrogen har 40 ældreboliger. Pilehavehus indeholder desuden et dagcenter med fysioterapi, ergoterapi, cafe for beboerne og kommunens øvrige pensionister. Københavns Amt har i bydelens nordlige del institutionen VUC Vestegnen. På Løkkekrogen har Landsforeningen LEV en boinstitution for handicappede, der indeholder 7 boliger, som kommunen er lejer af. Endvidere ligger der på Løkkekrogen en bygning indrettet til selskabslokale, der udlejes til kommunens borgere. Boinstitutionen overgår til Ishøj Kommune i det forpligtende samarbejde pr. 1. januar

41 Hovedstruktur - Nordmarken Københavns Amt har opført Kirkebækskolen for handicappede børn på amtets grund i Nordmarken. Skolen er normeret til 70 børn. Amtets boinstitution Kløverengen har plads til 40 beboere med psykiske handicap. I det nye boligområde i Nordmarken er der i lokalplanen givet mulighed for etablering af boliger for grupper med særlige behov. Centerforhold På Tværbækvej ligger der et mindre bydelscenter indeholdende en dagligvarebutik. Herudover ligger der en benzintank med salg af dagligvarer på Jydekrogen. Erhvervsområder Industriområdet omkring Jydekrogen og Vallensbækvej benyttes til lettere industri og lagervirksomheder. Endvidere er der en række virksomheder inden for transport- og speditionssektoren. Kommuneplan 2005 udlægger nyt rammeområde 1.BE1 mellem Holbækmotorvejen og Vallensbækvej på 10,2 ha til blandet bolig og erhvervsformål. Trafik Området trafikbetjenes fra de 2 hovedfordelingsveje Vejlegårdsvej og Vallensbækvej, hvorfra fordelingsveje går ind i boligområderne. Trafikken i bydelen er differentieret med 3 nord - sydgående hovedstier Pilestien, Horsestien (der indgår som hovedsti nr. 67 i amtets hovedstiplan) samt Nørrestien. Desuden er der 2 øst - vestgående stier, Tværstien og Skolestien, hvor sidstnævnte munder ud i de grønne arealer ved Tueholmsøen. Stisystemerne leder de bløde trafikanter sikkert til skole og institutioner, kollektiv trafik og rekreative arealer. Tekniske anlæg Bydelens sydlige del gennemskæres af Københavns Vands Thorsbroledning. En lang række parcelhusgrunde er i den anledning pålagt rådighedsindskrænkende bestemmelser. Ved Vallensbækvej har NESA en hovedtransformatorstation placeret i erhvervsområdet. Grønne områder og andre fritidsanlæg De grønne anlæg i bydelen omfatter først og fremmest I/S Vallensbæk Moses anlæg ved Tueholmsøen. Desuden er der de mindre anlæg ved regnvandsbassinet ved Horsestien og Københavns Vands vandindvindingsområde. Endelig findes der boldbaner i forbindelse med Pilehaveskolen. I forbindelse med bebyggelse af Delta 25 flyttes en af spejderhytterne til Nordmarken, den forventes placeret ved p-pladsen ved Tueholm sø. 41

42 Hovedstruktur Landsbyen og Den Grønne Kile Landsbyen og Den Grønne Kile Areal og afgrænsning Bydelens areal udgør ca. 380 ha svarende til 41 % af kommunens areal. Bydelen afgrænses af kommunegrænserne mod Ishøj, Høje-Taastrup og Brøndby kommuner samt som kommunal skillelinie af Holbækmotorvejen i nord og Køge Bugt Motorvejen i syd. Bydelens hovedkarakter Bydelen er domineret af landsbyen med den højtliggende middelalderkirke omgivet af de store rekreative arealer i Den Grønne Kile. Ca. ¾ af bydelsområdet er beliggende i landzone, hvor det først og fremmest er boligbebyggelsen i landsbyen, der er i byzone. Både kirke og skole ligger i landzone. Landsbyen stammer tilbage fra middelalderen, men udgravninger har vist betydelig ældre bebyggelse i området. Planlagte nye boliger Der forventes ingen eller kun svag tilvækst af boliger i bydelen ved byfornyelse af ældre bebyggelser eller nedlæggelse af erhverv. Der er givet dispensation til en enkelt udstykning til ny boligparcel på Engvej. Ny boligbebyggelse i landzone kan som udgangspunkt kun tillades i forbindelse med til- og ombygning af eksisterende boligbebyggelse, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m 2. Offentlig service Der er en kommuneskole, Vallensbæk Skole, i bydelen. I forbindelse med skolens nye multisal er der lokaler til foreningslivets aktiviteter. På skolen findes 2 selvstændige bygninger indrettet til musikskolens virksomhed, ligesom der er musiklokaler i multisalen. På Korsagergård og Højrupgård findes der mødelokaler for foreningsaktiviteter. På Korsagergård anvendes bygningerne om dagen til aktivitetscenter for de ældre. I forbindelse med Vallensbæk Kirke findes der en sognegård, der ligeledes anvendes til forskellig mødeaktivitet. Der er planlægning i gang med henblik på at opføre en ny kirke i tilknytning til Vallensbæk Kirke. På Lundbækvej findes ungdomsskolen med undervisningslokaler, ungdomsklub, værksteder og kontor. Naturskolen har egne lokaler på Vejlegårdsvej med nær kontakt til Vallensbæk Mose. Der er etableret en naturlejeplads i Den Grønne Kile ved Golfsvinget. Et pædagogisk tilbud til såvel institutioner som private (se også under afsnittet Grønne områder). Centerforhold Der er ikke noget bydelscenter i Den Grønne Kile eller i landsbyen. Der er en blomsterbutik i landsbyen på Brøndbyvej og et stue og havecenter på Vejlegårdsvej lige nord for Køge Bugt Motorvejen. 42

43 Hovedstruktur Landsbyen og Den Grønne Kile Erhverv I bydelen er næsten alle erhverv liberale erhverv og enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Herudover findes enkelte håndværksvirksomheder. Trafik Området trafikbetjenes fra de to hovedfordelingsveje Vejlegårdsvej med to indkørsler til landsbyen og Brøndbyvej. I landsbyens østlige side løber hovedsti nr. 67, der giver adgang til de 2 andre byområder. Frem mod næste kommuneplan vil den fremtidige udformning af Højrupgårdsvej blive taget op i forbindelse med etablering af en ca. 300 m manglende strækning af hovedsti nr. 67 langs Højrupgårdsvej og stiens krydsning af Brøndbyvej. I bydelen er der desuden 2 hovedstier, der forløber i øst - vestlig retning. Stierne har forbindelse til stinettene i tilgrænsende kommuner og giver let adgang til de rekreative arealer. I bydelens nordlige del op mod Holbækmotorvejen forløber hovedsti nr. 74. I den sydlige del forløber hovedsti nr. 75. Begge stianlæg mangler mindre strækninger for at være fuldt udbyggede. Tekniske anlæg Da Den Grønne Kile er udlagt til transportkorridor i regionplanen - særligt for forsyningsanlæg - er bydelen gennemskåret af en lang række ledningsanlæg. Der er foretaget arealreservationer syd for Holbækmotorvejen til et eventuelt kommende nyt jernbanespor mellem København og Ringsted via køge. Ledningsanlæggene er særligt koncentreret lige nord for Køge Bugt Motorvejen, hvor der ligger hovedspildevandsledning, fjernvarmeledninger for VEKS, nedgravet 400 KV kabel samt 132 KV luftledningsanlæg. Området gennemskæres af Københavns Vands hovedledning - Regnemarkledningen. Både DONG og HNG har hovedforsyningsledninger for naturgas gennem området. Endelig har NESA et 50 KV luftledningsanlæg der løber langs kommunegrænsen mod Brøndby Kommune og videre langs Holbækmotorvejen. Syd for Holbækmotorvejen har DONG en måler- og regulatorstation. Ved Lundbækvej ligger en hovedkloakpumpestation for Avedøre Spildevandscenter. Grønne områder og andre fritidsanlæg i Landsbyen Det er kommunalbestyrelsens hensigt, at kileområdet skal være attraktivt for såvel den lokale befolkning som for hele storbyområdets befolkning. Kilen indeholder tilbud for såvel dem, der udøver en organiseret fritidsaktivitet, som til dem, der for sig selv vil opleve landskabet og naturen. 43

44 Hovedstruktur Landsbyen og Den Grønne Kile Vedrørende områdets forskellige aktiviteter henvises til redegørelsen, afsnit 8. Der forventes ikke at ske de store forandringer af områdets anvendelse inden for planperioden, men følgende ændringer kan tænkes: I planperioden vil det blive aktuelt at udflytte spejderhytter fra Delta 25 til placeringer i Den Grønne Kile, som følge af lokalplanlagt byggeri. Der er allerede lokalplanlagt for placeringen af to spejderhytter i Den Grønne Kile. 44

45 Hovedstruktur - Strandområdet Strandområdet Areal og afgrænsning Bydelens areal udgør ca. 297 ha svarende til 33 % af kommunens areal. Af de 297 ha udgør de større samlede grønne arealer 16 %. Bydelen afgrænses af kommunegrænsen mod Ishøj og Brøndby kommuner samt Køge Bugt Motorvejen mod nord og Køge Bugt mod syd. Bydelens hovedkarakter Bydelen er domineret af høje etageboliger, rådhus og ældreboliger omkring Vallensbæk Station. Desuden er strandparken og Køge Bugt et meget dominerende element i bydelen. Fra Gammel Køge Landevej åbner der sig 2 brede kiler for udsynet mod havet ved Vallensbæk Havnevej og ved St. Vejle Å s udløb. Planlagte nye boliger Hovedparten af de 25 grunde, der har sommerhusstatus, er beliggende i bydelen. Det forventes, at der inden for planperioden sker en helårsbebyggelse af disse grunde. Byomdannelse Erhvervsområdet afgrænset af Vejlegårdsvej, Egeskovvej, Vejlegårdsparken og Vejlesvinget udpeges til byomdannelsesområde. Området er på 7,9 ha og har rammeområdenummer 3.BE1. Som følge af udpegningen til byomdannelsesområde er det muligt inden for byomdannelsesområdet at lokalplanlægge for anvendelse til miljøfølsom anvendelse som boligbebyggelse, såfremt det kan dokumenteres, at eventuel ekstern støjbelastning fra erhvervsvirksomheder i området er afviklet inden for en 8-årig periode. Fortætning i stationsnærer områder De nye rammeområder 3.C5 og 3.B41 giver mulighed for at bygge mere intensivt langs Gammel Køge Landevej. Den maksimale bebyggelsesprocent er således sat op fra 25 til 40, og antal etager fra 1,5 til 2,5. De ændrede bestemmelser skal skabe mulighed for en fortætning af ejendomme langs Gammel Køge Landevej, så vejen kan få en mere udpræget karakter af bygade. Det nye rammeområde 3.B41 inddrager et område ved Vallensbæk Havnevej, som tidligere var udlagt til børneinstitution. Herudover kan der fortættes i stationsnære områder som anvist i afsnit 4.1 Generelle rammer for lokalplanlægningen. Fremtidige muligheder for boligbyggeri På Risingevej er lukket en stor virksomhed, hvilket giver mulighed for en fremtidig anvendelse til boligformål. Grundens areal er på ca m 2. Offentlig service Der er en kommuneskole i området, Egholmskolen. Desuden er der etableret en privat skole på Strandesplanaden. I bydelen er der 4 børneinstitutioner beliggende i de tætte boligområder samt en legestue for dagplejen. 45

46 Hovedstruktur - Strandområdet TeleDanmarks telefoncentral på hjørnet af Gammel Køge Landevej og Vallensbæk Torvevej og Vallensbæk Strands Vandværks ejendom på hjørnet af Vejlegårdsvej og Svenstrupvej indregnes under offentlige formål. Rønnebækhus ved stationscenteret omfatter 97 almindelige ældreboliger. Endvidere er der en plejeenhed med 10 boliger med fast personale og 2 aflastningsboliger. I stueetagen er der indrettet et værested for sindslidende. Værestedet drives fra 1. januar af Ishøj Kommune som en del af det forpligtende samarbejde. På hjørnet af Søndre Ringvej og Vallensbæk Torvevej er arealet i den hidtidige planlægning reserveret til en eventuel ny kirke. Der arbejdes på et nyt plangrundlag med henblik på at opføre en ny kirke i tilknytning til Vallensbæk Kirke og Menighedshus. Grundens anvendelse til andet offentligt formål vil derfor blive overvejet i planperioden. Centerformål Bydelens butikshandel er koncentreret i det overordnede center ved Vallensbæk Station. Desuden er der muligheder for indkøb af dagligvarer på Vejlegårdsvej (bager) og Gammel Køge Landevej (servicestation). Uden for det overordnede center er der et bydelscenter ved Bækkeskovvej og Gammel Køge Landevej, hvor der er lokaliseret 2 butikker med udvalgsvarer og 2 butikker til særligt pladskrævende varer. Planlagt centerområde På Delta 25 kan tillades etableret detail- og udvalgsvarebutikker på op til 100 m 2 og kun såfremt disse indgår i forbindelse med byggeriet i øvrigt. Eksempelvis en butik til kontorforsyning eller butik i forbindelse med hotelvirksomhed. Erhverv og arbejdspladser Det sammenhængende erhvervsområde afgrænset af Gisselfeldvej, Køge Bugt Motorvejen, Vejlegårdsparken og jernbanen opdeles med Kommuneplan 2005 i to områder, som hver for sig udlægges til blandet bolig og erhverv. Områderne kan i dag anvendes til fremstillingsvirksomhed og kontorvirksomhed. Opdelingen betyder, at området afgrænset af Vejlegårdsvej, Egeskovvej, Vejlegårdsparken og Vejlesvinget udpeges til byomdannelsesområde. For begge områder gælder det, at ny erhvervsanvendelse skal være foreneligt med boligformål. Erhvervsområdet ved Risingevej / Søndre Ringvej er under afvikling. Der er kun én mindre virksomhed tilbage. I planperioden forventes størsteparten af området omdannet til boliger. Endeligt findes der i centerområdet et større kontor- og laboratoriebyggeri. Kontor- og hotelvirksomhed kan endvidere placeres på Delta 25. Trafik i Strandområdet Bydelen er gennemskåret af 3 amtsveje, der virker som barriere for den tværgående trafik. Der findes kun én niveaufri skæring, hvor hovedsti 67 krydser Ringvejen. 46

47 Hovedstruktur - Strandområdet På nordsiden af S-banen er amtshovedsti nr. 76 planlagt tværs gennem kommunen. En gennemførelse af stiplanen fra Søndre Ringvej til kommunegrænsen mod Ishøj Kommune anses ikke for gennemførlig i eget trace inden for planperioden. Gennem Strandparken forløber amtshovedsti nr. 6 fra Hvidovre til Hundige. I kommende lokalplanlægning kan det hidtidige vejudlæg parallelt med Gammel Køge Landevej ophæves, idet vejtilslutningerne til Gammel Køge Landevej fastholdes. Tekniske anlæg i strandområdet Bortset fra mindre kloaktekniske anlæg i bydelen er der ikke begrænsende tekniske anlæg. Grønne områder og andre fritidsaktiviteter i Strandområdet Hele kystområdet bortset fra Vallensbæk Havn ejes og administreres af I/S Køge Bugt Strandpark. Området byder på både strandenge, indsøer og badestrande. Vallensbæk Havn danner hjemsted for en lang række fritidsaktiviteter (jf. afsnit 8 i redegørelsen). 47

48 Rammer for lokalplanlægning 3. RAMMER FOR LOKALPLAN- LÆGNING Indledning Rammer for lokalplanlægningen omfatter 4 afsnit, dels en række generelle rammer for hele kommunen og dels rammer for de 3 bydele. Disse rammer uddyber og supplerer kommunens hovedstruktur, ligesom de lægger begrænsninger for bygge- og anvendelsesmulighederne i de enkelte dele af kommunen. Efter planlovens 11 stk. 5. skal rammerne for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til: 1. fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, 2. bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer, 3. byfornyelsen i eksisterende bysamfund, 4. byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål, 5. forsyningen med offentlig og privat service, 6. institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold, 7. områder til fritidsformål, 8. trafikbetjeningen, 9. overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder og 10. rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder. Rammerne angiver grænser for indholdet af lokalplaner, som kommunalbestyrelsen kan vedtage, men rammerne skaber ikke direkte ret for den enkelte grundejer til at anvende og bebygge sin ejendom som anført i rammerne. Rammerne er dog ikke mere detaljerede end der stadig er en rimelig fleksibilitet i grundlaget for lokalplanlægningen. Der kan således ske justeringer og yderligere detaljering i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanens bestemmelser, og da rammerne fastsætter en maksimalgrænse på planlægningen, vil en lokalplans bestemmelser i mange tilfælde være skærpede i forhold til rammernes bestemmelser. Rammerne fastlægger ikke bestemmelser om alle de forhold, der kan optages bestemmelser om i en lokalplan, her henvises til planlovens 15 stk. 2. Kommunens 3 bydele er hver for sig opdelt i en række enkeltområder som vises på et oversigtskort forrest i hvert bydelsafsnit. 48

49 Rammer for lokalplanlægning Opdelingen i enkeltområder er foretaget ud fra, hvad området anvendes til og er defineret i overensstemmelse med PlanDK2. For alle områder bestemmes en generel anvendelse. Herudover kan der bestemmes en specifik og en konkret anvendelse. Generel anvendelse Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Definition Rene boligområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80% Blanding af boliger og erhverv med en boligandel mellem 20 og 80 procent og tilsvarende en erhvervsandel mellem 80 og 20 procent. Rene erhvervsområder, med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Erhvervsandel på mindst 80 procent. Centerområde Større indkøbscentre. Omfatter bl.a. lavprisvarehus, samt klynger af større udvalgsvarebutikker. Rekreativt område Område til offentlige formål Tekniske anlæg Landområde Omfatter alle fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder i og uden for byerne. Omfatter arealer udlagt til uddannelses-, sundheds-, kulturelle-, administrative-, samt sociale formål. Kategorien tekniske anlæg kan omfatte trafikanlæg og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg herunder miljøanlæg, rensningsanlæg, deponeringsanlæg, m.v. Kategorien landområde omfatter alle arealer, der ikke er omfattet af ovenstående kategorier, som: Jordbrugsområder, større naturområder, militære områder og områder til råstofindvinding. Grænserne følger i princippet ejendomsskel. Undtaget herfor er strandgrundene, hvor grænsen mod vandet er sammenfaldende med strandbeskyttelseslinien. For ejendomme omfattet af en byplanvedtægt godkendt i henhold til den tidligere byplanlov, og ejendomme omfattet af en tidligere godkendt lokalplan, gælder disses bestemmelser fortsat, indtil de eventuelt ændres ved en ny lokalplan. Gældende servitutbestemmelser berøres ikke af rammernes bestemmelser. Servitutbestemmelser kan ophæves ved lokalplanlægningen, hvis der er tale om servitutbestemmelser med et indhold, som der kan optages bestemmelser om i en lokalplan jf. foranstående. Generelle rammer for lokalplanlægningen 1. Overensstemmelse med hovedstrukturen Lokalplaner må ikke stride mod forhold som er fastlagt i hovedstrukturen eller i regionplaner, landsplandirektiver og lovgivningen i øvrigt. 2. Hovedstruktur, offentlig service Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinier vedrørende offentlig service, skal sikre, at disse retningslinier kan realiseres. 49

50 Rammer for lokalplanlægning 3. Hovedstruktur, centerformål Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinier vedrørende centerdannelse og centerstruktur, skal sikre, at disse retningslinier kan realiseres. I henhold til Regionplan 2005 må dagligvarebutikker maksimalt have et bruttoetageareal på m 2 og udvalgsvarebutikker på maksimalt m 2. Den samlede ramme for detailhandel i Nordmarken er på maksimalt etagekvadratmeter, inklusiv nybyggeri og omdannelse. Den samlede ramme for udvalgsvarer og dagligvare i Landsbyen er på maksimalt 100 etagekvadratmeter, inklusiv nybyggeri og omdannelse. Det overordnede center i Strandområdet har en maksimal ramme på i alt 8000 etagekvadratmeter til detailhandel, inklusiv nybyggeri og omdannelse. Bydelscenteret ved Bækkeskovvej/Gammel Køge Landevej har en ramme på maksimalt 3000 etagekvadratmeter, inklusiv nybyggeri og omdannelse. I resten af Strandområdet er den samlede ramme maksimalt etagekvadratmeter til detailhandel. 4. Hovedstruktur, erhvervsformål Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinier vedrørende erhvervsformål, skal sikre, at disse retningslinier kan realiseres. 5. Hovedstruktur, trafik Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinier vedrørende trafikforhold, skal sikre, at disse retningslinier kan realiseres. Lokalplaner skal endvidere sikre, at de til enhver tid af de respektive vejbestyrelser fastsatte vejudvidelses- og byggelinier opretholdes. Lokalplanen skal endeligt sikre, at de udlagte amtshovedstier kan gennemføres/opretholdes ligesom det eksisterende kommunale stinet skal sikres gennemført/opretholdt. 6. Hovedstruktur, tekniske anlæg Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinier vedrørende tekniske anlæg, skal sikre, at disse retningslinier kan realiseres. 7. Hovedstruktur for grønne områder og andre fritidsanlæg Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinier vedrørende de grønne områder og andre fritidsanlæg, skal sikre, at disse retningslinier kan realiseres. Ved lokalplanlægning i landzone skal det tilstræbes, at disse får bonusvirkning, jf. planlovens 15, stk Trafikstøj i boligområder Lokalplaner, der træffer bestemmelser for arealer til støjfølsom anvendelse så som boliger og lignende, skal sikre, at området ikke belastes med et støjniveau over 55 db(a) fra vejtrafik og over 60 db(a) fra jernbanetrafik. Kan ovennævnte støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder samt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner. 50

51 Rammer for lokalplanlægning Det skal endvidere sikres, at området ikke belastes med vibrationer over 75 db, jf. Miljøstyrelsens vejledning 1983 Retningslinier for måling og vurdering af vibrationer i det eksterne miljø. I lokalplaner for eksisterende boligområder, som er udsat for trafikstøj, der overstiger nævnte grænser, og som følge af rammebestemmelserne fortsat er udlagt til boligformål, kan bebyggelsen i særlige tilfælde tillades anvendt til privat service, kontorer, klinikker og offentlig service. 9. Trafikstøj i områder for offentlig og privat administration samt liberale erhverv Lokalplaner, der træffer bestemmelser for arealer til offentlig og privat administration, skal sikre, at området ikke belastes med et støjniveau over 60 db(a) fra vejtrafik og over 65 db(a) fra jernbanetrafik. Kan ovennævnte støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder samt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner. 10. Etablering af støjskærme Lokalplaner omfattende områder og veje med behov for støjafskærmning skal sikre, at udformningen og placeringen af støjafskærmningen sker efter kommunalbestyrelsens særlige godkendelse. 11. Kollektiv trafikbetjening Lokalplaner, der berører områder for den kollektive trafik, skal udformes i samråd med den pågældende virksomhed. 12. Grundstørrelse ved villabebyggelse Lokalplaner for villaområder skal sikre, at der ikke udstykkes grunde mindre end 700 m2 til parcelhuse. 13. Grundstørrelser i stationsnære områder til parcelhuse Lokalplaner for de stationsnære områder kan fastsætte en mindste grundstørrelse på m 2 ved opførelse af dobbelt- eller tofamiliehuse. Såfremt min. 2 grunde indgår i en samlet udstykningsplan kan grundstørrelsen nedsættes til 450 m 2 pr. bolig, og 350 m 2 pr. bolig, hvis der opføres rækkehusbebyggelser. Grundarealet pr. bolig er inkl. en eventuel andel i fællesarealer for den pågældende bebyggelse. 14. Bebyggelsesprocent og etageantal i stationsnære områder til parcelhuse Ved fortætninger kan der tillades en bebyggelsesprocent på 35. Byggeri kan tillades opført i 2 etager. 15. Indretning af liberale erhverv i villaer og rækkehuse Liberale erhverv kan tillades etableret som en del af en bolig under forudsætning af - at den der driver erhvervet bebor den pågældende bolig - at der ikke beskæftiges fremmed arbejdskraft - at erhvervsudøvelsen kan ske uden gener for omgivelserne - at erhvervets arealbehov ikke må medføre, at der ikke resterer en passende bolig. 51

52 Rammer for lokalplanlægning Liberale erhverv, der altid forudsætter kommunalbestyrelsens tilladelse til nedlæggelse af en del af boligarealet, kan således ikke etableres uden fornøden tilladelse. Tilladelser vil blive ledsaget af betingelser med hensyn til parkering, skiltning m.v. afhængig af de konkrete forhold. Til liberale erhverv og lignende medregnes i denne sammenhæng virksomheder for læger, tandlæger, fysioterapeuter, frisører og lignende, advokater, ingeniører, arkitekter samt anden mindre kontorvirksomhed. Der tillades i denne sammenhæng ikke virksomheder, der omfatter produktion, forarbejdning, handel eller oplagring på stedet. 17. Bygningers afstand til vej Lokalplaner for villaområder skal sikre, at det grønne vejbillede i kommunen opretholdes og at ingen bebyggelse derfor opføres nærmere vejskel end 5 m. For lette carporte kan denne afstand dog nedsættes til 3 m. Ny bebyggelse med skel til ikke-kommunale veje, skal være i overensstemmelse med vejbyggelinier eller efter tilladelse fra berørte vejmyndighed. 18. Opsætning af antenner m.v Lokalplaner skal sikre, at sammenhængende boligbebyggelser så vidt muligt tilsluttes fællesanlæg for modtagelse af TV og radiosignaler, så behovet for individuelle anlæg minimeres. Paraboler og lignende individuelle antenneanlæg skal placeres mindst synligt for omgivelserne. Ved opsætning på bygninger skal bestemmelserne i bygningsreglementet overholdes, ligesom der kun tillades opsat én parabolantenne på hver ejendom. Ved placering på jorden må parabolskålens øverste kant ikke overstige 2,00 m over terræn. Ved andre anlæg eller hvis parabolen har en diameter på mere end 1,00 m kræves kommunalbestyrelsens særlige godkendelse. 19. Transformerstationer Lokalplaner skal sikre, at der inden for områderne kan opføres de nødvendige transformerstationer til områdets betjening under forudsætning af, at disse ikke har en størrelse på over 10 m 2 og en højde der overstiger 3,00 m. 20. Tilslutning til kollektiv varmeforsyning Lokalplaner skal sikre, at ny bebyggelse tilsluttes den kollektive varmeforsyning i form af kraftvarme eller naturgas. 21. Bebyggelse nær kysten Lokalplaner for området nær kysten skal sikre, at bebyggelse og anlæg etableres under hensyntagen til kystlandskabet. 22. Beskyttelse af kildepladszoner Lokalplaner beliggende i kildepladszoner skal sikre, at der som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg. Et område nord for landsbyen og store dele af Nordmarken er udpeget til kildepladszone i Regionplan 2005 se nedenstående kort. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening tæt på f.eks. et vandværks indvindingssted umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. 52

53 Rammer for lokalplanlægning Kildepladszoner vist med blåt 53

54 Rammer for lokalplanlægning Rammer for Nordmarken 54

55 Rammer for lokalplanlægning Område nr. Anvendelsesbestemmelser Andre forhold 1.B10 - Boligområde - Etagebolig 1.B20 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 1.B21 - Boligområde - Blandet boligområde 1.B22 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 1.B23 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 1.B24 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 1.B25 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 1.B26 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 1.B27 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 1.B30 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 1.B31 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 1.B32 - Boligområde - Boligområde - Åben lav - Bebyggelsesregulerende bestemmelser 75 3,5 12,0 m 1 pr. bolig ,0 m 1,5 pr. bolig min. 1 på parcellen 350 m ,5 pr. bolig 300 m2 for rækkehuse ,0 m 1,5 pr. bolig 400 m2 40 1,5 2 pr. bolig 325 m ,0 m 2 pr. bolig 350 m ,0 m 2 pr. bolig 350 m ,0 m 2 pr. bolig 350 m ,0 m 2 pr. bolig 460 m2 inkl. andel i fællesareal ,0 m 2 pr. bolig 700 m ,0 m 2 pr. bolig 750 m2 25 1,5 2 pr. bolig 750 m2 55

56 Rammer for lokalplanlægning Område nr. Anvendelsesbestemmelser Andre forhold 1.B33 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 1.B34 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 1.B35 - Boligområde - Blandet boligområde Bebyggelsesregulerende bestemmelser - Lokalplan skal redegøre for støjforhold 1.BE1 - Blandet bolig og erhverv - Stationsnær belliggenhed 1.C1 - Centerområde - Bydelscenter 1.D1 - Område til offentlige formål 1.D2 - Område til offentlige formål - Sociale institutioner - Ældreboliger 1.D3 - Område til offentlige formål - Sociale institutioner 1.D4 - Område til offentlige formål - Område til offentlige formål 1.D5 - Område til offentlige formål - Kulturelle institutioner 1.D6 - Område til offentlige formål - Sociale institutioner - Daginstitution 1.D7 - Tekniske anlæg - Forsyningsanlæg - Overløbsbassin - Kun 1 dagligvarebutik - Max 1000 m 2 bruttoetageareal 25 1,5 2 pr. bolig 750 m ,0 m 2 pr. bolig 650 m2 incl. andel i fællesarealer m 1 pr. bolig m 2 pr. bolig ,0 m 2 pr. 100 m m ,0 m pr. 2 boliger+ 1 pr. 50 m2 dagcentr. Ikke udstykning ,0 m 1 pr. bolig Ikke udstykning 50 2 Ikke udstykning ,0 m 2 pr. 100 m2 Ikke udstykning ,0 m Ikke udstykning 56

57 Rammer for lokalplanlægning Område nr. Anvendelsesbestemmelser Andre forhold 1.D8 - Tekniske anlæg - Forsyningsanlæg 1.E2 - Erhvervsområde - Erhvervsområde 1.G2 - Rekreativt område - Rekreativt grønt område - Grøn kile - Kun tekniske bygværker - Deklareret vandledning - 33% af grunden skal være grønt areal - Landzone - Kun byggeri i forbindelse med rekreativ anvendelse Bebyggelsesregulerende bestemmelser 1 5,0 m 1 Bebygget areal 40%,3 m3/ m2 3 12,0 m min. 1 pr. 100 m2 etageareal m2 57

58 Rammer for lokalplanlægning Rammer for Landsbyen og Den Grønne Kile 58

59 Rammer for lokalplanlægning Område nr. Anvendelsesbestemmelser Andre forhold 2.B30 - Boligområde - Boligområde - Åben lav - Landsbybebyggelse 2.B31 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 2.B32 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 2.D1 - Tekniske anlæg - Forsyningsanlæg 2.D2 - Område til offentlige formål - Kirker og kirkegårde 2.D3 - Område til offentlige formål - Kulturelle institutioner 2.D4 - Område til offentlige formål - Uddannelsesinstitutioner - Skole 2.D5 - Område til offentlige formål - Kulturelle institutioner 2.D6 - Tekniske anlæg - Tekniske anlæg 2.D7 - Område til offentlige formål - Uddannelsesinstitutioner - Skole 2.D8 - Område til offentlige formål 2.F1 - Rekreativt område - Golfbaner Bebyggelsesregulerende bestemmelser - Landzone - Landzone - Landzone - Landzone - Landzone - Landzone - Landzone - Hensyn til natur- og landskabsværdier - Landzone - Kun byggeri i forbindelse med rekreativ anvendelse 25 1,5 2 pr. bolig 800 m2 25 1,5 2 pr. bolig 800 m2 1 2 til servicebiler ,0 m 40 1, for om-rådet som helhed 1, for den enkelte ejendom ,5 m ,0 10 m 150 indenfor byggefelt 59

60 Rammer for lokalplanlægning Område nr. Anvendelsesbestemmelser Andre forhold 2.F2 - Rekreativt område - Idrætsanlæg - Landzone - Kun byggeri i forbindelse med rekreativ anvendelse 2.F3 - Rekreativt område - Kun byggeri i forbindelse med arealets rekreative anvendelse 2.G1 - Landområde - Jordbrugsområde 2.G2 - Landområde - Jordbrugsområde 2.G3 - Landområde - Jordbrugsområde 2.G4 - Rekreativt område - Rekreativt område - Branddam/gadekær 2.G5 - Landområde - Jordbrugsområde 2.G6 - Rekreativt område - Rekreativt område 2.G7 - Landområde - Jordbrugsområde 2.G8 - Landområde - Skov 2.G9 - Rekreativt område - Naturområde - Grøn kile - Landzone - Kun byggeri i forbindelse med landbrugsanvendelse - Landzone - Kun byggeri i forbindelse med landbrugsanvendelse - Landzone - Kun byggeri i forbindelse med landbrugsanvendelse Bebyggelsesregulerende bestemmelser - Landzone - Landzone - Kun byggeri i forbindelse med landbrugsanvendelse. - Landzone - Kun byggeri inden for den gamle gårdplacering - Landzone - Kun byggeri i forbindelse landbrugsanvendelse - Landzone - Kun byggeri i forbindelse med landbrugsanvendelse - Landzone - Kun byggeri i forbindelse med landbrugsanvendelse 2.G10 - Rekreativt område - Landzone 5 for området som helhed 2 11,0 m Ingen ny bebyggelse ,5 60

61 Rammer for lokalplanlægning Område nr. Anvendelsesbestemmelser Andre forhold 2.G11 - Rekreativt område - Landzone - Kun byggeri i forbindelse med rekreativ anvendelse Bebyggelsesregulerende bestemmelser 61

62 Rammer for lokalplanlægning Rammer for Strandområdet 62

63 Rammer for lokalplanlægning Område nr. Anvendelsesbestemmelser Andre forhold 3.B1 - Boligområde - Etagebolig 3.B2 - Boligområde - Etagebolig 3.B20 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 3.B21 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 3.B22 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 3.B23 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 3.B24 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 3.B25 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 3.B26 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 3.B27 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 3.B28 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 3.B29 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav Bebyggelsesregulerende bestemmelser ,5 pr. bolig Ikke yderligere udstykning ,5 pr. bolig Ikke yderligere udstykning m 1,5 pr. bolig Ikke yderligere udstykning 35 for området som helhed 1 3,5 m 1,5 pr. bolig Ikke yderligere udstykning 35 1,5 1,5 pr. bolig Ikke yderligere udstykning ,5 m 1,5 pr. bolig Ikke yderligere udstykning 35 1,5 1,5 pr. bolig Ikke yderligere udstykning 30 1,5 8,5 1,5 ikke yderligere udstykning 35 1,5 1,5 pr. bolig Ikke yderligere udstykning ,5 m 1,5 pr. bolig Ikke yderligere udstykning 35 1,5 1,5 pr. bolig Ikke yderligere udstykning ,2 m 1 pr. bolig 63

64 Rammer for lokalplanlægning Område nr. Anvendelsesbestemmelser Andre forhold 3.B3 - Boligområde - Etagebolig 3.B30 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 3.B31 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 3.B32 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 3.B32 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 3.B33 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 3.B34 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 3.B35 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 3.B36 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 3.B37 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 3.B38 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 3.B39 - Boligområde - Boligområde - Åben lav Bebyggelsesregulerende bestemmelser - 1 detailhandelsbutik med max 200 m 2 dagiligvareog 100 m 2 udvalgsvare ,5 pr. bolig Ikke yderligere udstykning 25 1,5 2 pr. bolig 25 1,5 2 pr. bolig 25 1,5 2 pr. bolig 25 1,5 2 pr. bolig 25 1,5 2 pr. bolig 25 1,5 2 pr. bolig 25 1,5 2 pr. bolig 25 1,5 2 pr. bolig 25 1,5 2 pr. bolig 25 1,5 2 pr. bolig pr. bolig 64

65 Rammer for lokalplanlægning Område nr. Anvendelsesbestemmelser Andre forhold 3.B4 - Boligområde - Etagebolig 3.B40 - Boligområde - Boligområde - Tæt lav 3.B41 - Boligområde - Boligområde - Åben lav 3.B5 - Boligområde - Etagebolig 3.BE1 - Blandet bolig og erhverv - Byomdannelse - stationsnær beliggenhed - Stationsnær beliggenhe - 1 dagligvarebutik på max 1000 m 2 - Erhverv forenelig med miljøfølsom anvendelse 3.BE2 - Blandet bolig og erhverv - Erhverv forenelig med miljøfølsom anvendelse 3.C1 - Centerområde - Max m 2 detailhandel 3.C2 - Centerområde - Kun butik i forbindelse med hotel, kontor, max. 100 m2 3.C3 - Centerområde 3.C5 - Centerområde - Bydelscenter 3.C6 - Centerområde - Mindre butiksområder - Større butiksareal 3.D1 - Område til offentlige formål - Sociale institutioner - Daginstitution - Serviceerhverv og detailhandel, ikke dagligvare - Max m 2 detailhandel - Særligt pladskrævende varer, max m2 bruttoetageareal Bebyggelsesregulerende bestemmelser m 1,5 pr. bolig Ikke yderligere udstykning ,0 m 2 pr. bolig 40 2,5 11 m ,5 pr. bolig Ikke yderligere udstykning m m ,0 m ,0 m ,0 m 40 2,5 11 m 2,5 11 m ,0 m Ingen yderligere udstykning 65

66 Rammer for lokalplanlægning Område nr. Anvendelsesbestemmelser Andre forhold 3.D2 - Område til offentlige formål - Sociale institutioner - Daginstitution 3.D3 - Område til offentlige formål - Sociale institutioner - Daginstitution 3.D4 - Område til offentlige formål - Uddannelsesinstitutioner - Skole 3.D6 - Tekniske anlæg 3.D7 - Område til offentlige formål - Uddannelsesinstitutioner - Skole 3.D8 - Tekniske anlæg - Overløbsbassin 3.D9 - Område til offentlige formål 3.D10 - Tekniske anlæg - Forsyningsanlæg - Overløbsbassin 3.D11 - Tekniske anlæg - Forsyningsanlæg 3.E3 - Erhvervsområde - Lettere industri 3.G1 - Rekreativt område - Naturområde - Engareal 3.G2 - Rekreativt område - Naturområde - Strandareal Bebyggelsesregulerende bestemmelser - Ved fortætning 3 etager og bebyggelsesprocent 60 - Kun byggeri i forbindelse med rekreativ anvendelse - Kun byggeri i forbindelse med rekreativ anvendelse ,0 m Ingen yderligere udstykning ,0 m Ingen yderligere udstykning 40 2 Ingen yderligere udstykning 40 2 Ingen yderligere udstykning 45 2 Ingen yderligere udstykning ,0 m 33,3% bebygget, 2,0 m3/ m2 2 10,0 m 1 pr. 50 m2 bruttoetage-areal 66

67 Rammer for lokalplanlægning Område nr. Anvendelsesbestemmelser Andre forhold 3.G3 - Område til offentlige formål - Lystbådehavn - Kun byggeri til havneformål Bebyggelsesregulerende bestemmelser ,0 m 1 pr båd Ingen yderligere udstykning 67