Kommuneplan Vallensbæk - en levende by

Transkript

1 plan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Marts 2010

2 Vallensbæk Høring Den 2. december 2009 blev plan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk s kommunalbestyrelse. plan 2009 er en mindre revision af plan Den overordnede hovedstruktur fastholdes i den nye kommuneplan, dog med mindre ændringer. plan 2009 beskriver relevante emner jf. Planlovens 11a og indeholder, som noget nyt, også et afsnit med juridisk bindende retningslinjer for de emner, der overtages fra Regionplan Et forslag til planen har været i offentlig høring i perioden fra den 9. september til den 4. november planen kan ses på kommunens hjemmeside nens biblioteker og i Borgerservice på Vallensbæk Rådhus, Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse i henhold til Planlovens 12. Kommunalbestyrelsen kan derfor modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer i byzoner, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Hovedtræk i kommuneplan 2009 plan 2009 tager udgangspunkt i planstrategiens temaer: Vallensbæk den levende by. De grønne områder. Det fælles udviklingsperspektiv på Vestegnen. Temaerne afspejles og indgår i kommuneplanens enkelte kapitler. Derudover består kommuneplan 2009 af: 19 lovpligtige emner fra Planlovens 11a, som er relevante for Vallensbæk. Konvertering af de gældende bestemmelser i kommuneplanen til planlovens nye begreber (retningslinjer for detailhandel). Indarbejdelse af forskrifter fra landsplanlægningen i form af landsplanredegørelsen, Fingerplan 2007 for hovedstadsregionen og landsplandirektiv om detailhandel i hovedstadsområdet. Indarbejdelse af relevante retningslinjer fra Regionplan Beskrivelse af tiltag til klimaforbedringer i kommunen. Ændring af bebyggelsesprocenter i overensstemmelse med det nye bygningsreglement BR08. Koordinering af den kommunale sektorplanlægning. 2

3 Indhold Redegørelse Befolkning og boliger...6 Daginstitutioner og skoler Ældre og handicappede Erhverv og beskæftigelse Centerstruktur og detailhandel Kultur, fritid og sundhed Landskab og natur Klima og miljø Teknisk forsyning Forhold til anden planlægning Regionale sammenhænge Hovedstruktur Nordmarken Landsbyen og Den Grønne Kile Strandområdet Kort over planlagt arealanvendelse Rammer for lokalplanlægning Generelle rammer for hele kommunen Rammer for Nordmarken Rammer for Landsbyen og Den Grønne Kile Rammer for Strandområdet Retningslinjer Principper for by- og landområdet Kolonihaver Landområdets anvendelse Vand Større tekniske anlæg

4 Vallensbæk Forord Vallensbæk skal være et godt sted at bo. En sammenhængende og levende by, der giver de optimale rammer for det gode liv - det er visionen i kommunalbestyrelsen. Det er derfor vigtigt, at vi på baggrund af en strategi udarbejder en plan for kommunens fysiske udvikling. Det er her kommuneplanen kommer ind. plan 2009 er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i kommunen. planen er den plan, der sætter klare mål og rammer for udviklingen i hele kommunen. Det er her borgere og erhvervsliv kan orientere sig om rammer for lokalplanlægningen og retningslinjer for det åbne land. Efter kommunalreformen, og dermed amternes nedlæggelse, overtog kommunerne den 1. januar 2007 en række plan, -natur og miljøopgaver. Det betyder, at kommuneplan 2009, som noget nyt, også indeholder et afsnit med juridisk bindende retningslinjer for de emner, der overtages fra regionplan Det drejer sig om retningslinjer for det åbne land og for infrastruktur og tekniske anlæg af regional betydning. Alle emner i kommuneplan 2009 respekterer de gældende landsplandirektiver og beskriver emner i planlovens 11a, der er relevante for Vallensbæk. Planen består af 4 hovedafsnit: Redegørelse, hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen samt relevante retningslinjer fra regionplan n administrerer direkte efter kommuneplanen, hvis der skal ske fysiske tiltag som f. eks udarbejdelse af nye lokalplaner. plan 2009 tager afsæt i Planstrategien fra Vallensbæk ønsker at bevare den mindre kommunes særlige kendetegn og identitet med tryghed, nærhed og fællesskab. Der arbejdes for at skabe en sund og miljørigtig kommune med et godt lokalsamfund, hvor trivsel og borgerengagement er i højsædet. Endvidere ønsker Vallensbæk at samarbejde og tænke på tværs af kommunegrænser for i fællesskab, med andre vestegnskommuner, at opnå en positiv udvikling på Vestegnen. Den overordnede hovedstruktur for kommunen fastholdes i den nye plan, dog med mindre ændringer. De mindre ændringer i hovedstrukturen, vedrører først og fremmest kommunens ønske om at fortsætte omdannelsen af erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej til boliger og lokalt erhverv samt at skabe mulighed for fortætning af de stationsnære villaområder. Vallensbæk er i 2009 blevet klimakommune hvilket betyder, at den nye kommuneplan også beskriver tiltag for klimaforbedringer. Kurt Hockerup, Borgmester 4

5 Værd at vide om kommuneplanen planens opbygning planen er opdelt i 4 hovedafsnit: Redegørelse, hovedstruktur, rammer for lokalplanlægning samt retningslinjer for landområdets Redegørelsen handler om de forudsætninger og hensigter, der ligger til grund for de konkrete mål i hovedstrukturen og fastlæggelsen af rammer for lokalplanlægningen. Forudsætningerne omfatter bl.a. befolkningsudviklingen, den hidtidige planlægning, samt en teknisk ajourføring, hvor faktuelle oplysninger rettes, herunder ændringer i lovgrundlag, lands- og regionplanlægning mm. Hovedstrukturen fastlægger kommunalbestyrelsens overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen. Hovedstrukturen fastlægger de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Den fastlægger bl.a. bymønstret og fordelingen af boli- sages at et kort over den planlagte arealanvendelse i kommunen. Rammer for lokalplanlægningen udgør bindeleddet mellem hovedstruktur og lokalplanlægning. I rammerne er hovedstrukturen udmøntet i hovedretningslinjer for, hvordan de enkelte arealer i kommunen må anvendes, hvordan bebyggelsen skal være, hvordan indholdet i lokalplaner. For den enkelte grundejer giver rammerne ikke direkte ret til at anvende og bebygge sin ejendom i overensstemmelse med de muligheder, der er anført i rammerne. Dette kan som regel først ske, når rammerne er udmøntet i en lokalplan. Retningslinjer er regler og principper for administration og varetagelse af de forskellige emner, der overtages fra regionplanlægningen læg samt støj. Når plan 2009 bliver vedtaget erstatter den de dele af regionplan 2005, hvor kommunen har overtaget planlægningsopgaven. Retningslinjerne er direkte juridisk bindende regler for grundejere og kommunen når kommuneplanen er vedtaget. Konsekvenser for borgerne Retningslinjerne er direkte juridisk bindende regler for grundejere. Rammerne har indirekte konsekvenser for grundejerne, idet de fastlægger grundlaget for udarbejdelsen af lokalplaner. Lokalplaner fastlægger endeligt bestemmelser om den enkelte grunds anvendelse. Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Ændringer i kommuneplanen Kommunalbestyrelsen kan løbende foretage ændringer i kommuneplanen efter at have hørt borgerne og de overordnede myndigheder. Sådanne ændringer kaldes kommuneplantillæg. Ved en revision af kommuneplanen skal der udarbejdes et kommuneplanforslag, som skal sendes ud til offentlig debat i mindst otte uger. planstrategi Kommunalbestyrelsen skal inden for de første to år af hver valgperiode udarbejde en strategi for kommunens udvikling. Strategien skal blandt andet indeholde en beslutning om, i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres. Strategien skal i offentlig høring i mindst otte uger. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes udarbejde en strategi for det lokale Agenda 21-arbejde i løbet af de første to år af hver valgperiode. 5

6 Befolkning og boliger

7 Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af boliger som rummer mange gode muligheder for at skabe en levende, mangfoldig og bæredygtig by. Der er gode muligheder for at skabe boliger, der har gode bokvaliteter, herunder nærhed til rekreative områder, offentlige transport samt offentlig- og privat service. Der er gennem de senere år igangsat en større boligudbygning i kommunen, som medfører at boligmassen frem mod 2011 vil blive forøget med ca. 25 %. Det er kommunens målsætning: at der i kommunen kan tilbydes boliger, der kan tilgodese alsidige boligønsker, at der ved omdannelse af eksisterende boligområder skal skabes rammer for en betydelig aldersspredning blandt beboerne, at der ved nybyggeri skal sikres boliger af høj kvalitet, at fastholde mulighederne for indretning af liberale erhverv i boligområderne, såfremt det ikke skaber gener for området, at fortsætte byomdannelse af eksisterende industriområder, hvor byomdannelse skønnes at være hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for fortætning af villaområder i stationsnære områder, hvor det skønnes at være hensigtsmæssigt i overensstemmelse med Fingerplanens intentioner og i harmoni med de omkringliggende boliger, at der i lokalplanlægningen, så vidt muligt, skal stilles krav til at nybyggeri opføres som lavenergibyggeri. Befolkningsudviklingen 1. januar 2009 var indbyggertallet i Vallensbæk personer. Det hvor det forventes, at der vil være indbyggere. Efter 2012 vender tilvæksten i stedet til en langsomt faldende udvikling. I 2030 vil befolkningen være på borgere Fig. 1: Vallensbæk befolkningsudvikling i alt Prognose Befolkningsprognose, Vallensbæk 2009, revideret fra proplan Stigningen i perioden /2013 skyldes det store boligudbygningsprogram, der er i Vallensbæk i denne periode. Det forventes, at der i alt vil komme nye boliger i perioden. Efter udbygningsperioden vil befolkningstallet falde langsomt i resten af For det første består en del af den boligmasse, der bygges i Vallensbæk, af lejligheder, der er beregnet til mindre familier. Det betyder, mune er borgere, der kommer udefra, medvirker det til, at reducere det gennemsnitlige antal beboere i n. 7

8 Vallensbæk Redegørelse - Befolkning og boliger kommunen, kan godt antages at frigive nogle større boliger med plads - men attraktive bolig i Vallensbæk. Denne frigivelse af parceller er dog ikke tilstrækkelig stor til at holde befolkningen på stabilt niveau efter 2012/2013. For det andet sker der en aldersforskydning i kommunen, der tenderer mod en større andel af ældre. Det betyder, at det gennemsnitlige antal beboere pr. husstand er faldende, idet mange ældre bor alene. Med andre ord bliver fødselsoverskuddet (antal fødsler antal døde) negativt. Index Fig. 2: Befolkningsudvikling 2006 = index år år Børn Arbejdsstyrken valler. Grafen er indekseret så 2006 = 100. Grafen viser, at antallet af +76 årige vil stige betydeligt i perioden Antallet af børn og unge vil stige i perioden (indeks ) Derefter udjævnes det i perioden , for så at falde i resten af prognoseperioden. Befolkningstallet i arbejdsstyrken vil stige lidt frem til 2010 (indeks ). Herefter vil den falde, men små udsving, frem til 2030 (indeks 99) 2012, at befolkningen vil stige til et højere niveau end pr. 1/ Med andre ord vil antallet af borgere i Vallensbæk stige i de kommende 3 år. Primært er det antallet at +76 årige der forholdsmæssigt vil stige mens arbejdsstyrken vil forblive uændret. Andelen af børn og unge vil stort set være uændret i perioden og udgøre 24 procent af den samlede befolkning indtil Herefter vil andelen falde til 23 procent. Andelen af borgere i arbejdsstyrken vil falde 4 procentpoint fra I 2009 udgør arbejdsstyrken 61 procent af befolkningen, mens den i 2028 vil udgøre 57 procent. I 2006 udgjorde arbejdsstyrken 64 procent af befolkningen, så allerede i 2009 er den faldet med 3 procentpoint. Andelen af årige vil stige 3 procentpoint fra 2009 til 2015 (fra 11 procent til 14 procent). Efter 2015 vil den igen falde og i 2028 udgør gruppen 10 procent af den samlede befolkning. Andelen af +76 årige vil stige 7 procentpoint fra 2009 til I 2009 udgør gruppen således 4 procent mens den i 2028 vil udgøre 11 procent. 8

9 Redegørelse - Befolkning og boliger Boligstrukturen Vallensbæk rummede den 1. januar boliger. Disse er fordelt som følger: Med en befolkning pr. 1. januar 2009 på personer og boliger er der gennemsnitligt 2,20 personer pr. bolig. Boligområderne fordeler sig i 3 hovedområder: Nordmarken, Landsbyen og Strandområdet. Nordmarken og Strandområdet har begge en bebyggelse bestående af såvel etageejendomme, åben og lav samt tæt lav bebyggelse. I begge områder er der støttet byggeri. I det tredje område, Landsbyen, består bebyggelsen udelukkende af åben og lav boligbebyggelse. Boliger status 2009 De seneste 5 år, er der primært ved omdannelse af eksisterende erhvervsområder, opført en lang række boliger i Vallensbæk. De største gennemførte boligprojekter er Amalieparken, Åhaven, Firkløverparken, Solsikkehusene, Essex Park og Kaffehaven. Amalieparken: Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. oktober 2006 Lokalplan nr. 71 for et nyt boligområde Amalieparken. Området omfatter et areal på ca. 8 ha og muliggør byomdannelse af det tidligere erhvervsområde på Nordisk Simplexgrunden til et attraktivt boligområde med plads til ca. 450 boliger, fordelt på etageboliger, rækkehuse og punkthuse. Åhaven: Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. juni 2006 Lokalplan nr. 70 for et nyt boligområde Åhaven. Lokalplanområdet er lokaliseret på det nedlagte erhvervsareal, som afgrænses af Risingevej, Søndre Ringvej og Store Vejle Å. Området omfatter et areal på ca. 5 ha og muliggør byomdannelse af det tidligere erhvervsområde til et attraktivt boligområde med plads til ca. 265 boliger, fordelt på etageboliger og rækkehuse. Firkløverparken og Solsikkehusene: Kommunalbestyrelsen vedtog den 1. juni 2005 Lokalplan nr. 67 for et nyt boligområde i Vallensbæk Nordmark. Lokalplanområdet er lokaliseret på et ubebygget areal med en stationsnær beliggenhed og god vejforbindelse til Vallensbæk Torvevej. Området rummer omkring 400 boliger af forskellige type. Firkløverparken er udformet som en randbebyggelse langs Vallensbæk Torvevej i 3-4 etager. Solsikkehusene er udformet som tæt-lav boligbebyggelse med boliger i op til 2 etager. Endvidere er der i lokalplanen planlagt opførelse af rækkehuse i 2 etager, Hollænderhusene. Disse boliger er dog endnu ikke opført. Essex Park: Kommunalbestyrelsen vedtog den 3. oktober 2007 Lokalplan nr. 79 for et centerområde med mulighed for boliger, hotelvirksomhed, kontorerhverv og en enkelt tilknyttet udvalgsvarebutik. Der er på arealet opført 3 højhuse i 12 etager, som rummer 144 antal boliger. Kaffehaven: Kommunalbestyrelsen vedtog den 3. oktober 2007 Lokalplan nr. 78 for rækkehuse ved Vejlegårdsvej 2. På lokalplanområdet, som er et tidligere erhvervsareal, er der opført 8 rækkehuse i 2 etager. 9

10 600 m m Boligstruktur Nord 1: meter m 600 m Blandet områder med bolig og erhverv Etageboligbebyggelse Rækkehus / tæt-lav boligbebyggelse Parcelhusbebyggelse - mulighed for fortætning Parcelhusbebyggelse - lav bebyggelsesprocent Stationsnært område Stationsnært kerneområde

11 Redegørelse - Befolkning og boliger Fremtidig udvikling af boligområder Da Vallensbæk stort set er fuldt udbygget, skal den fremtidige udvikling af boligområder ske ved videre omdannelse af erhvervsområder samt fornyelse og fortætning af de eksisterende boligområder. For at skabe et varieret udbud af boliger vil planlægningen løbende understøtte de lokale behov samt en tilpasning af boligmassen som følge af forskydninger i indbyggernes alder. Der gives i kommuneplan 2009 mulighed for: Videre byomdannelse af eksisterende erhvervsområde ved Vejlegårdsvej. Fortætning af stationsnære villaområder. Endelig er der 19 sommerhusgrunde i Strandområdet, som med tiden kan omdannes til helårsboliger. Byomdannelse ved Vejlegårdsvej En del af erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej udlægges i plan 2009 til boligformål med mulighed for at opføre etageboliger og tæt lav boligbyggeri. Byomdannelsesområdet er på ca. 11 ha og kan rumme et sted mellem 300 og 400 nye boliger fordelt på etage boliger og tæt lav boligbyggeri. Fortætning i stationsnærer områder Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet beskriver at byfunktioner, herunder tæt boligbebyggelse, skal fremmes indenfor det stationsnære område, som er i en afstand af 1200 m fra stationen. En fortætning vil primært være ønskværdig indenfor de stationsnære områder, da der her er en høj bymæssig koncentration af erhverv, boliger samt privat- og offentlig service, som kan understøtte en boligfortætning. I kommuneplan 2009 gives der mulighed for fortætning af de stationsnære villaområder. Dette kan ske i områder, hvor det ikke er til gene for naboer, ved at tillade: en højere bebyggelsesprocent på grunde med enfamiliehuse eller rækkehuse, at der på den enkelte villaparcel kan opføres et to-familiehus eller et dobbelthus. planen fastsætter, i de generelle rammer, vilkår for mindste grundstørrelser. For fritliggende enfamiliehuse er mindste grundstørrelse 600 m², 450 m² for enderækkehus eller halvt dobbelthus og 250 m² for rækkehus midt i række. Ved større sammenhængende rækkehusbebyggelse kan grundstørrelsen nedsættes til 150 m², såfremt der i bebyggelsen er udlagt fællesarealer til udendørs ophold. Yderligere fastsættes en afstand på min. 8 m fra første sals vinduer til naboskel for at begrænse indblik til nabohaver, så fortætning sker med færrest mulige gener for naboer. Der ønskes ikke fortætning i de lavtliggende stationsnærer villaområder i Strandområdet. 11

12 600 m m 1: meter m 600 m

13

14 Daginstitutioner og skoler

15 Redegørelse - Daginstitutioner og skoler Daginstitutioner Tryghed, nærhed, omsorg, læring og glæde skal præge aktiviteterne for børn og unge i kommunen. Vallensbæk s daginstitutioner skal derfor: Være udviklende være- og læresteder. Samarbejde om fællesskaberne og det enkelte barns behov og muligheder. Skabe sammenhæng i børnenes hverdag. Tilbyde rummelighed for det enkelte barn. Antal og placering af daginstitutioner Vallensbæk har pladsgaranti for børn i alderen 0-5 år. n har 8 integrerede børneinstitutioner, der ligesom skolerne lang transportvej. Dagpasningen er inddelt i en nordlig del og en sydlig vis i den nordlige og den sydlige del af kommunen. Fremtidigt behov for daginstitutioner Som det fremgår af befolkningsudviklingen vil antallet af børn og unge være svagt stigende i perioden Derefter udjævnes det i perioden , for så at falde i resten af prognoseperioden. Med baggrund i udviklingen i børnetallet skal der løbende ske en tilpasning, så der er sammenhæng mellem daginstitutioner og børnetal. Der er derfor mulighed for at udbygge allerede eksisterende daginstitutioner indenfor rammerne af de nuværende lokalplaner. Det samlede antal indskrevne børn i institutionerne er pr ca. 690, hvortil kom 99 i dagplejen. Med hensyn til plads og normering kan der i alt indskrives ca. 853 børn fordelt med 236 i vuggestue og 617 i børnehave, men det er tal, der hurtigt kan ændres, hvis behovet skifter. Dertil kommer 99 pladser i dagplejen. Folkeskoler Skolerne i Vallensbæk skal tilbyde: Evalueringskultur. Udviklende lære- og væresteder med sammenhæng i børnenes hverdag. Samarbejde om det enkelte barns behov og muligheder. Kommunikation og dialog. I hele kommunen er den forventede stigning på 206 skoleelever frem mod til et samlet elevtal på Uden boligudbygningen ville elevtallet have været faldende. Antallet af børn i fritidsordningerne følger udviklingen i elevtallet på skolerne. I efteråret 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen at ændre på skoledistrikterne i Vallensbæk. Dette skyldes at prognoserne viste, at uden ændringer, ville Vallensbæk Skole få for mange børn, mens Egholmskolen ville falde i børnetal. Ændringen består i, at børn fra Nybyggerområderne Åhaven og Essex Park nu indskrives til Egholmskolen i stedet for Vallensbæk Skole, ligesom børn fra dele af Vejlegårdsparken nu indskrives til Egholmskolen. n disponerer bygningsmæssigt over tre folkeskoler. Bygningerne har hidtil kunnet dække det skiftende behov, og meget tyder på, at det også vil gælde de kommende år. Udbygning og modernisering har løbende fundet sted gennem en årrække, og vil også fremover være nødvendigt for at dække tidens skiftende krav og det varierende antal børn og unge. 15

16 Vallensbæk Redegørelse - Daginstitutioner og skoler I 2008 er både Egholmskolen og Pilehaveskolen udbygget. ns områder. I Nordmarken ligger Pilehaveskolen med ca. 690 elever. I Landsbyen ligger Vallensbæk Skole med ca. 470 elever I Strandområdet ligger Egholmskolen med ca. 695 elever. Fritidsordning Til hver skole er der tilknyttet en fritidsordning for elever fra børnehaveklasse til 6. klasse (mulighed for dispensation i 7. klasse) - og også hvortil der også er pladsgaranti. Andre skoler Naturskolen Bækkehuset Naturskolen har lokalefællesskab med spejdergruppen DDS Pilehave på Vejlegårdsvej, med placering tæt på Vallensbæk Mose. Naturskolen kan bruges af alle skoler, daginstitutioner, FOér og dagplejen i Vallensbæk. Naturskolen giver mulighed for et alternativt rum til undervisning indenfor alle fag, med vægt på det naturfaglige. Via sin placering op til store eng, sø- og mosearealer er der enestående muligheder for brug af naturen både kreativt og fagligt. Med udspring i Naturskolen planlægges der tilbud af forskellige aktivitets- og materialebaser i havnen, mosen og lignende områder, der anvendes af både daginstitutioner og skoler. Ungdomsskolen dervisningslokaler, kontorer, værksteder og udendørs faciliteter. Ungdomsklubben Drop In er etableret i lokaler på Horsbred 197. Udover undervisning tilbyder ungdomskolen en række kultur- og fritidsaktiviteter for kommunens unge. Kirkebækskolen Københavns Amt har opført Kirkebækskolen for handicappede børn i Nordmarken. Skolen er normeret til 70 børn og drives nu af Ishøj. placering i det stationsnære område er af stor betydning for privatskolens elever. Skolens opland er ikke kun Vallensbæk men også omegnskommunerne. Efterfølgende uddannelse tilbyder voksenundervisning. VUC Vestegnen ejes af undervisningsministeriet. 16

17 Regnbuen Kirkebækskolen Birkely Pilehaveskolen Skoler og daginstitutoner Nord Syvhøjvænge 1: meter Naturskolen Vallensbæk Skole Ungdomsskolen Syvstjernen Sommerfuglen Stien Mejsebo Nøddeboparken Gefionskolen Egholmskolen Folkeskole Daginsitution Andre institutioner og privatskoler

18 Ældre og handicappede

19 Redegørelse - Ældre og handicappede Ældre Vallensbæk ønsker at tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og at tage særlig hensyn til svage ældres behov. Der tilbydes en individuel service med udgangspunkt i ønsker og behov. Servicen skal understøtte kontinuitet og livskvalitet i tilværelsen. ns service tilrettelægges i dialog med den ældre, for at medvirke til at udbygge og etablere sociale netværk og naturlige teter for ældre skal afspejle respekt for den enkelte, livskvalitet, ansvarlighed, kvalitet, tryghed og egen omsorg så længe som muligt. Kommunalbestyrelsens målsætning er derfor: at give den ældre mulighed for at blive i egen bolig længst muligt, hvis borgeren ønsker det, og det er fagligt forsvarligt, at støtte den ældre i at bruge egne ressourcer og netværk, fastholde familietilhørsforholdet, ler, at tilbyde et passende antal ældre- og handicapvenlige boliger. Vallensbæk Kommunalbestyrelse har i 1997 etableret et ældreråd. Rådet rådgiver kommunalbestyrelsen og fungerer som kontaktled til borgerne ved tilrettelæggelse af kommunalbestyrelsens ældrepolitik. I rådet sidder 7 borgere, der er valgt blandt og af de over 60-årige i kommunen. Væksten i den ældre befolkning Figuren på den efterfølgend side viser, befolkningen i aldersgruppen 65+ forventes at udvikle sig i årerne Tallene er opgjort pr. 1. januar, hvilket betyder, at 2009 er et historisk år, mens er prognose. Som det tydeligt ses af grafen vil ældrebefolkningen i Vallensbæk være kraftigt stigende i den kommende årrække. Fra 2009 til 2021 svarer stigningen til knap 50 %. Vallensbæk følger således udviklingen generelt i hovedstadsområdet, hvor der ligeledes forventes en kraftig stigning i antallet af ældre. Ældre og plejeboliger Kapacitet - Status 2009: Der er i Vallensbæk 137 ældreboliger og 46 pleje- og demensboliger. Boligerne fordeler sig således: Rønnebækhus: Omfatter 97 almindelige ældreboliger. Herudover er der en plejeenhed med 10 boliger med fast personale, der er taget i anvendelse samlingssal med café for beboerne i Rønnebækhus. n har lejet lokaler til den kommunale hjemmepleje, ergoterapi og daghjem. Daghjemmet for de svageste hjemmeboende ældre er taget i brug i marts Pilehavehus: Rummer 40 ældreboliger der er taget i brug i foråret Pilehavehus indeholder desuden et genoptræningscenter med fysioterapi og ergoterapi. Endvidere er der café for beboerne og kommunens øvrige pensionister. 19

20 Vallensbæk Redegørelse - Ældre og handicappede antal Udvikling 65+ årige i Vallensbæk Højstruphave: De nye plejeboliger er i 2009 færdiggjort med 36 boliger bestående af indeholder endvidere et daghjem med plads til 14 demente borgere fordelt i 2 enheder af 7. Udbygningsbehov - ældreboliger gnosen fra 2015, være problemer med at opfylde efterspørgslen på ældreboliger. Prognosen tager ikke hensyn til, at den almene tilstand blandt ældrebefolkningen bliver bedre og derfor bliver boende i egen bolig i længere tid. Dette ses også ved, at gennemsnitsalderen i vores ældreboliger er stigende, ligesom det ikke er usædvanligt, at borgere på visitationslisten takker nej, når de bliver tilbudt en bolig. Der er nede. Derudover er behovet for ældreboliger fremover baseret på befolkningsprognose 2009, som indeholder antagelser om boligudbygning med yderligere ca boliger for de næste år. Mange af de nye boliger der bygges er ældreegnede. Det vurderes derfor, at efterspørgslen efter deciderede ældreegnede boliger vil blive moderat i den kommende planperiode, idet kommunes samlede boligudbygningsprogram indeholder boliger, der vil være attraktive for den ældre befolkning. Der planlægges derfor ikke nye ældreboliger i plan have vil udskyde behov for ældre boliger yderligere. antal 300 Behov for ældreboliger Dækning som i dag Ældreboliger

21 Redegørelse - Ældre og handicappede Udbygningsbehov - Plejeboliger I den kommende planperiode er stigningen størst i aldersgruppen +76 år. Da det antages, at det primært er den ældste del af ældrebefolkningen der efterspørger plejeboliger, kan der forventes en større efterspørgsel på både pleje og demensboliger. De nye plejeboliger liger til efter Ibrugtagningen af demenshjemmet i Højstruphave vil yderlige medvirke til, at behovet for en egentlig plejebolig udskydes. Sundhedstilbud til ældre Sundhedsafdelingen arbejder tæt sammen med de lokale patientforeninger og idrætsforeninger om planlægningen/udførelsen af sundhedstilbud til borgerne. Overordnet er sundhedsarbejdet inddelt i sundhedstilbud, til forskellige målgrupper. Sundhedstilbud generelt og til børn og unge er beskrevet i kapitlet om kultur, fritid og sundhed. Udover dette gives der følgende sundhedstilbud til ældre: Ung Motionsven et anderledes motionstilbud til ældre borgere, hvor unge fra kommunen laver motion i hold med ældre borgere i kommunen eller i den enkelte borgers hjem. Korsagergård er et aktivitetscenter for kommunens ældre borgere, der her kan møde op og deltage i de mange forskellige tilbud og ak- antal 25 Behov for plejeboliger 20 Dækning som i dag 15 Plejeboliger Handicappede Handicappolitikken i Vallensbæk omfatter alle områder i kommunen, og den tager udgangspunkt i FN s standardregler om lige muligheder for handicappede. Det er Vallensbæk s vision: at markere sig som en handicapvenlig kommune, at udbygge samarbejdet med kommunes handicappede borgere, at forbedre den daglige løsning af opgaver omkring handicappede borgere, herunder at sikre et koordinerende og tværfagligt samarbejde med og omkring den enkelte borger, at kvalitetssikre den fremadrettede planlægning, at udbygge personalets viden om handicapforhold, at handicappede borgere kan deltage i samfundslivet på lige fod med kommunens øvrige borgere og med samme kvalitet, at handicappede opnår ligeværdighed i rettigheder, muligheder, velfærd og levevilkår. 21

22 Pilehavehus Kirkebækskolen Løkkebo Kløverengen Faciliteter for ændre og handicappede Nord 1: meter Korsagergård Rønnebækhus Højstruphave

23 Redegørelse - Ældre og handicappede Psykiatri, handicappede og genoptræning Vallensbæk og Ishøj har indgået et forpligtende samarbejde på en række områder, bl.a. på områderne psykiatri, handicappede og genoptræning. Det betyder, at der er udarbejdet fælles kvalitetsstandarder på områderne, og at det er Ishøj, der er udførende på begge områder på vegne af Vallensbæk. Ishøj driver boinstitutionen Kløverengen med plads til 40 beboere med psykiske handicap samt bofællesskabet Løkkekrogen for udviklingshæmmede, der indeholder 7 boliger, beliggende på Løkkekrogen. Københavns Amt har endvidere opført Kirkebækskolen for handicappede børn på i Nordmarken. Skolen er normeret til 70 børn. 23

24

25 Vallensbæk har en veludviklet infrastruktur. n har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej og Vejlegårdsvej. I forbindelse med kommunalreformen overgik Amtets veje til kommunen. Det drejer sig om Vallensbæk Torvevej, Søndre Ringvej og Gammel Køge Landevej. Til dette afsnit er der Retningslinjerne er juridisk bindende og beskrevet i afsnittet: Retningslinjer. I planstrategien lægges der vægt på, at kommunens veje skal afvikle visuelt miljø omkring vejene, der bidrager til en positiv oplevelse af Vallensbæks forskellige by- og landskabsområder. Det er derfor kom- at buslinjer skal forbinde kommunen fra nord til syd og sikre god forbindelse til centrale destinationer, at arbejde for, at der sker de fornødne forbedringer af støjbeskyttelsen mod de overordnede veje, at nye boligområder skal være forsynet med stiforbindelser, der knyttes til det eksisterende stisystem. Derved fastholdes sikre skoleveje. Vægtningen af disse målsætninger er forskellige afhængig af vejenes punkter. Med hensyn til forbedring af støjbeskyttelse vægtes problemstillingen med støj fra Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen. over 58 db. Støjen vil kunne nedbringes ved anvendelse af mindre støjende asfaltbelægning, ifølge vejdirektoratets støjhandlingsplan. rekreative stier er beskrevet i kapitlet Kultur, fritid og sundhed. Tilsammen er det afgørende, at stinettet: ner som muligt for at understøtte mulighederne for, at stinettet indgår i den daglige transport til og fra arbejde, skole, uddannelse mv, aktiviteter, er forbundet og planlagt i sammenhæng med nabokommunernes stinet, er bundet op på det regionale stinet, har en standard, som giver de bedst mulige forhold for cyklisterne, herunder sikkerhed, direkte ruter, vintervedligeholdelse, god belæg- mod at tilgodese hurtigst mulig cykeltransport og ligger som følge heraf primært langs de større veje. stier. 25

26 Kort over stier i Vallensbæk Regionale trafikstier Regionale cykelstier Regionale cykelstier på vejareal Rutenummer - regionale cykelstier Cykelsti langs veje Rekreativ gang- og cykelsti Ridesti

27 Statsveje - motorveje Gennem Vallensbæk løber Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen. Det er motorvejene, der afvikler den tunge og gennemkø- - ter: Vallensbæk Torvevej, Søndre Ringvej og Gammel Køge Landevej. administreres af kommunen, men ændringer på rutenummerede veje skal aftales med Vejdirektoratet og politiet, samt vejbestyrelser i andre Denne del af vejnettet betjener primært kommunens bydele og boligområder, hvilket stiller krav om god fremkommelighed og kapacitet. Allé, Park Allé, Strandesplanaden samt dele af Bækkeskovvej og Sand- - Fordelingsveje Da dette er veje i nærhed til boligområder tilstræbes det, at der på Boligveje og mindre blinde veje I kommuneplanen sikres mulighed for, at det bymiljø, som omgiver gennem skiltning og fartvisning. Samtidig skal dette vejudstyr tilpasses er en del af bykvaliteten. ns vejnet, fremgår af kort over vejnet på næste side. Cykelpendling - Infrastrukturen giver en række udfordringer, herunder støj fra bane- og skæres af to motorvejsanlæg. De seneste års store boligudbygning i 27

28 Nordmarks Allé Vejstruktur Nord 1: meter Vallensbækvej Holbæk Motorvejen Brøndbyvej Vallensbæk Torvevej Vejlegårdsvej Idræts Allé Køge Bugt Motorvej Søndre Ringvej Gammel Køge Landevej Statsveje - motorveje Regionale trafikveje Lokale trafikveje Boligveje og mindre blinde veje Servitutarealer langs motorveje (byggelinje)

29 - kanter i Vallensbæk, syd for Idræts Allé. Kapaciteten for de tidligere amtsveje er lavet til at opfylde regionale behov. Køge Bugt Motorvejen er i 2008 blevet udbygget og større dele af den - Søndre Ringvej ønskes derfor reduceret til en tosporet vej for at sænke hastigheden og for at give plads til en mulig fremtidig letbane. Endvidere skal de to hovedfordelingsveje i kommunen, Vejlegårdsvej og Vallensbæk Torvevej udformes så de indbyder til lavere hastighed hvor det er ønskeligt. Det tilstræbes, at de to veje har en god sammenhæng med de omkringliggende land- og byområder. Der gøres opmærksom på, at ændringer vedrørende den fremtidige kapacitet og vejvisning, skal forhandles med Vejdirektoratet, politiet og de berørte nabokommuner. Endvidere er det under overvejelse at Gammel Køge Landevej, indenfor kommunens grænser, fremover skal hedde Vallensbæk Strandvej. Såfremt det besluttes, indarbejdes dette i den fremtidige lokalplan for området. På baggrund af ovenstående overvejs det at udarbejde en vej- og udarbejdet en støjhandlingsplan for Vallensbæk, som blandt andet har Støjhandlingsplan 2008 På baggrund af EU s Støjdirektiv, og udmøntningen af dette i dansk lov med Bekendtgørelsen om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (nr. 717 af 13/ ), har Vallensbæk Kom- som kommunen har pligt til at kortlægge i henhold til Støjbekendtgørelsen. Da Vallensbæk betegnes som et større, samlede byområder, jer. Støjkortlægningen omfatter følgende vejstrækninger i Vallensbæk: Vallensbæk Torvevej Vejlegårdsvej Gl. Køge Landevej Søndre Ringvej Vallensbækvej I støjberegningerne anvendes desuden data fra Vejdirektoratet for Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen. På baggrund af den indledende støjkortlægning har Vallensbæk udarbejdet støjhandlingsplan Her beskrives de støjreducerende initiativer som Vallensbæk vil igangsætte på baggrund af støjkortlægningen. De næste 5 år vil Vallensbæk have fokus på: at udlægge støjdæmpende belægninger på den nordlige del af Vejlegårdsvej, i forhold til lokalplanlægningen af byomdannelsesområder, vil Val- 29

30 Nordmarks Allé Støjkortlægning Nord 1: meter Vallensbækvej Holbæk Motorvejen Brøndbyvej Vallensbæk Torvevej Vejlegårdsvej Idræts Allé Køge Bugt Motorvej Søndre Ringvej Gammel Køge Landevej Over 75 db(a) db(a) db(a) db(a) db(a)

31 at fortsætte med brug af støjdæmpende belægninger, hvor det er hensigtsmæssigt, at fortsætte med planlægning og realisering af nedsættelse af hastighedsbegrænsningen. Som det fremgår af ovenstående er de planlagte initiativer i Vallens- der ikke initiativer i forhold til støjdæmpning ved facadeisolering, støjdæmpende vinduer og udpegning af stilleområder. Disse initiativer vil blive taget op i forbindelse med revision af støjkortlægningen og støjhandlingsplanen i For yderligere detaljerede oplysninger om støjtiltag henvises til Støjhandlingsplan 2008 for Vallensbæk. munen betjenes i 2009 af 6 buslinier samt en natbus og S-banen, linje A fra Farum mod Hundige. En kommende letbane eller en anden og fra kommunen. Busdriften er en ny kommunal opgave efter strukturreformen. Det og selv fastlægger serviceniveauet. For at sikre koordineringen står lensbæk har gennemført en borgerundersøgelse i 2007 for at kunne målrette busbetjeningen. I Vestegnssamarbejdets regi er der nedsat række tværkommunale fora, buslinjer i kommunerne i Vestegnssamarbejdet. 31

32 Erhverv og beskæftigelse

33 Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at de blandet bolig og erhverv. Da Vallensbæk er et næsten udbygget byområde kan denne status vanskeligt ændres. ns målsætninger for erhverv er derfor: Udvikling i erhvervslivet skal først og fremmest ske i respekt for de boligmæssige og rekreative kvaliteter og under hensyntagen til miljøet. At satse på erhverv, der betjener og yder service overfor kommunens borger. Der skal være mulighed for at etablere og opretholde lokale serviceerhverv. Der skal forsat være plads i kommunen til mindre, traditionelle erhvervsvirksomheder, herunder håndværk og værksteder. At undgå etablering af virksomheder, som forurener eller på anden måde er til gene for omkringliggende boligområder. n vil satse på at tiltrække virksomheder med et højt vidensindhold og indgå i dialog med erhvervslivet om, hvilken erhvervsservice virksomhederne har brug for. Erhvervsområderne skal fremstå med præsentable grønne arealer, At nye erhvervsvirksomheder skal udformes med en høj visuel kvalitet. plan 2009 udlægger ikke nye erhvervsområder. Til gengæld skabes der planmæssige rammer for glidende omdannelse af det stationsnære erhvervsområde ved Vejlegårdsvej. De nuværende anvendelsesmuligheder i de erhvervsområder, der ikke er stationsnære fastholdes. Beskæftigelse I 2009 forventes en arbejdsstyrke i Vallensbæk på personer. Pendlingen ud af kommunen er stor og det er ikke realistisk at opnå balance mellem arbejdstagere og arbejdspladser. Ledigheden har været stigende fra 2008 til 2009 i lighed med resten af landet. Ledighedsprocenten er nu på 2,9. Ledigheden i Vallensbæk ligger dog under både Danmark og Københavnsområdet. ns målsætninger for beskæftigelse i 2009 er beskrevet i en Lokal Beskæftigelsesplan og omfatter både nationale udstukne mål og lokale opstillede mål. Overordnede indsatsområder i 2009 er: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. Styrket indsats for at unge kommer i arbejde eller uddannelse. At borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job eller bliver Erhvervsområder i Vallensbæk Stationsnærhed Fingerplanen stiller krav om at omdannelse af byområder inden for det stationsnære område skal fremmes. Indarbejdelsen af Fingerplanens princip for miljørigtig lokalisering indebærer for erhvervsområderne, at større kontorbyggeri over m2 etageareal skal lokaliseres stationsnært. 33

34 Vallensbæk Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Eksisterende erhverv Erhvervsområderne i Vallensbæk udgør kun en mindre del af kommunens areal. De samlede erhvervsarealer omfatter ca. 46,3 ha, hvilket svarer til ca. 11 % af kommunens bebyggede areal og ca. 5 % af kommunens samlede areal. Erhvervsområderne ligger spredt placeret i kommunens byområder i forbindelse med de større veje. Der er følgende eksisterende erhvervsområder i Vallensbæk: Erhvervsområdet Jydekrogen Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej Område udlagt til erhverv - Vallensbækvej syd Erhvervsgrunde ved Risingevej Erhvervsgrunde på Delta 25 Erhvervsgrunde på Strandesplanaden Erhvervsgrunde på Bækkeskovvej 25 20,4 ha ingen planer om omdannelse 12,3 ha 0,9 ha lokalplanlagt til boliger 7,2 ha ikke lokalplanlagt 0,6 ha 0,6 lokalplanlagt til boliger 4,1 ha blandet med boliger 1,0 ha ingen planer om omdannelse 0,8 ha 0,8 planlagt til boliger eller erhverv Den fremtidige udvikling Der udlægges ikke nye erhvervsområder med kommuneplan 2009 for Vallensbæk. Der er stadig en vis rummelighed i de nuværende erhvervsområder. Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej er under omdannelse fra industri og håndværk til blandet bolig og erhverv. Her ændres rammerne for en del af området, så der bliver mulighed for opførelse af etage- og tæt-lav boliger på yderligere 4 ha tættest på villakvarteret mod vest. Hovedparten af kommunens mindre erhvervsområder fortsætter med uændrede anvendelsesbestemmelser. Erhvervsområdet Jydekrogen Erhvervsområdet ved Jydekrogen i den nordøstlige del af kommunen er på ca ha og dets 17 ejendomme er i dag fuldt udbygget. Området benyttes primært til produktionsvirksomheder, lagervirksomheder og transportvirksomheder. Området er sammenhængende med et eksisterende større erhvervsområde i Brøndby. Den fremtidige anvendelse af dette område forbliver uændret i kommuneplan Området fortsættes med anvendelse til erhverv som hidtil. Byomdannelse ved Vejlegårdsvej

35 Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej Dette erhvervsområde er under omdannelse til blandet bolig og erhvervsområde. Erhvervsområdet afgrænses af Gisselfeldvej, Køge Bugt Motorvejen, Vejlegårdsparken og jernbanen. Det er et erhvervsområde på oprindelig ca. 19,5 ha og består af 47 ejendomme. Erhvervsområdets største virksomhed lukkede produktionen i 2003, hvilket har afstedkommet, at ca. 7,2 ha er blevet omdannet til boligområdet Amalieparken. Yderligere 3 virksomheder ligger nu inden for Lokalplan nr. 71, og kan bebygges med nye boliger. Erhvervsområdet er beliggende indenfor det stationsnære område, hvor der i henhold til Fingerplan 2007 skal arbejdes for fortætning. I kommuneplan 2009 udlægges derfor en yderligere del af dette erhvervsområde til boliger, hvor der gives mulighed for opførelse af etageboliger og rækkehuse. Område udlagt til erhverv ved Vallensbækvej Rammeområde 1-E3 er udlagt til erhverv og ligger mellem Holbækmotorvejen og Vallensbækvej. Området ligger på nordsiden af Holbækmotorvejen og er derfor en naturlig del af byområdet. Anvendelsen må ikke være støjfølsom på grund af nærheden til motorvejen. I forbindelse med ny bebyggelse på området skal der sørges for en afskærm- boligområde. Den fremtidige anvendelse af dette område forbliver uændret i kommuneplan Området fortsætter med uændret anvendelse, til erhverv som hidtil. Området er ikke beliggende inden for det stationsnære område og der kan derfor i henhold til Fingerplanen 11 stk. 1 pkt. 2 kun opføres erhvervsbygninger i mindre omfang op til m². Øvrige erhvervsgrunde Erhvervsområdet ved Risingevej er under afvikling. Der er kun én mindre virksomhed tilbage. Størsteparten af området er nu omdannet til boliger. Erhvervsarealerne på Delta 25 er beliggende mellem Vallensbæk Torvevej og Køge Bugt Motorvejen. Det kan anvendes til kontorerhverv, og Erhvervsgrundene på Bækkeskovvej 25 samt erhvervsgrunden ved Strandesplanaden, er mindre erhvervsgrunde. Alle erhvervsgrunde er lokalplanlagte og fortsætter med uændrede anvendelsesbestemmelser i kommuneplan Liberalt erhverv I boligområderne kan der indpasses liberale erhverv. Det er boligtilpassede erhvervstyper som f.eks. tegnestuer, kontorer og andre liberale erhverv, der ikke ændrer områdets karakter af boligområde. De nærmere retningslinjer for indpasning af liberalt erhverv i boligområder fremgår af de generelle rammer for lokalplanlægning. Virksomheder og miljøhensyn Erhvervsområderne ligger i mange tilfælde tæt op ad boligområderne og følsomme grønne områder og arealer i det åbne land. - virksomheder og naboer, der er følsomme over for forurening. Det er vigtigt, at der gennem planlægningen tages højde for, at den enkelte virksomheds aktiviteter ikke forurener jord- og grundvand og, at gener for omgivelserne begrænses i videst mulig omfang. De mest forurenende virksomheder kaldes listevirksomheder, og de skal have en miljøgodkendelse, før de må etablere sig og starte pro- 35

36 Erhvervsområder og listeviksomheder Nord 1 1: meter Listevirksomhed Andre forurende virksomheder Landbrug med dyrehold Lokalplanområde for produktion Lokalplanområde for kontorerhverv Tidligere produktionserhverv omdannet til boliger

37 Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse duktionen. Der er i 2009 fem listevirksomheder i Vallensbæk, som alle ligger i kommunens erhvervsområder. Der gennemføres miljøtilsyn på disse virksomheder mindst hver andet år. Andre forurenende virksomheder føres der tilsyn med mindst hvert 4. år. Det gælder bl.a. maskinværksteder, trykkerier og såkaldte branchevirksomheder som autoværksteder og renserier. Der er i alt 30 af disse virksomheder i Vallensbæk (som er omfattet af Brugerbetalingsbekendtgørelsen). Landbrug med dyrehold kan også udgøre en miljøbelastning for omgi- bæk, og de får miljøtilsyn ca. hvert 4. år. Ishøj er myndighed i forhold til at godkende og føre tilsyn med virksomhederne i Vallensbæk, da de to kommuner i forbindelse med kommunalreformen indgik i et forpligtende miljøsamarbejde. Da kommuneplanlægningen varetages af Vallensbæk, mens miljøgodkendelser og tilsyn varetages af Ishøj, er der et tæt samarbejde mellem kommunerne om miljø og planlægning. På kortbilaget sidst i kapitlet ses en oversigt over placeringen af de forurenende virksomheder i Vallensbæk, som Ishøj fører tilsyn med. Erhvervsudviklingen på Vestegnen Vallensbæk deltager i relevante erhvervssamarbejder, herunder Vestegnssamarbejdet. Som et stort erhvervsområde med mange arbejdspladser, pendlere og arbejdstagere har Vestegnen en række konkrete udfordringer i den nye Region Hovedstaden. For at kunne tackle disse udfordringer gik kommunerne på Vestegnen i 2007 sammen om udviklingen af en fælles erhvervsudviklingsstrategi. Det skete i forbindelse med kommunernes deltagelse i et Plan09 projekt. Dette arbejde, som også involverede erhvervslivet på Vestegnen, resulterede i et fælles udviklingsperspektiv, som er indarbejdet i de 7 kommuners planstrategier. Formålet har bl.a. været at skabe en overordnet politisk strategi for infrastruktur, erhvervsudvikling og erhvervsområder på Vestegnen. Erhvervsområderne udfordringer og muligheder Erhvervsområderne på Vestegnen er forskellige i størrelse, alder, anvendelser, bygningsmasse, plangrundlag mv. De har imidlertid også en række fællestræk, herunder at de står overfor en række fælles udfordringer. Tendenser i erhvervsudviklingen viser, at andelen af de traditionelle industrierhverv over tid reduceres, og andelen af service og administrationserhvervene øges. Samtidig er der en stigende efterspørgsel efter beliggenhed til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Der pris. Der er derfor behov for, at erhvervsområderne på Vestegnen kan omdannes i retning af mere administrations- og serviceerhverv, detailhandel og boliger, men at der samtidig fortsat er plads til velfungerende industri-, transport og logistikvirksomheder. Vestegnens nuværende styrkepositioner er transport og logistik, der er drevet af den gode beliggenhed tæt på Hovedstaden og med veludbygget infrastruktur og let adgang til de store færdselsårer. Endvidere områder på Vestegnen som rummer udviklingsmuligheder i forhold til at skabe attraktive bydele med kontor- og serviceerhverv. 37

38 Vallensbæk Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Visionen for erhvervsområderne I forbindelse med det fælles udviklingsperspektiv har Vestegnskommunerne besluttet, at vi i 2020 vil være kendt for: langsigtet planlægning med klare visioner. erhvervområder, der er attraktive, velbeliggende, let tilgængelige og konkurrendedygtige. en række ældre erhvervsområder, der er omdannet til attraktive og levende bolig- og erhvervsområder. egnens beliggenhed, rummelighed og gode infrastruktur, der er udnyttet til at fastholde og videreudvikle styrkepositionerne indenfor industri, bygge og anlæg, handel samt transport. den gode kollektive infrastruktur, der er udnyttet til at videreudvikle egnens styrkepositioner inden for erhverv med mange arbejdspladser eller besøgende i byerne. nyudviklede styrkepositioner, blandt andet indenfor oplevelsesøkonomi og miljøvirksomheder. rne i Vestegnssamarbejdet arbejder tæt sammen om denne vision. Erhvervsstrukturen og lokaliseringsprincipper Vestegnskommunerne har lavet en kortlægning af samtlige, større erhvervsområder på Vestegnen. Kortlægningen, som illustreres på kort sidst i afsnittet, indbefatter den nuværende anvendelse fordelt på hovedkategorierne: Industri, lager, transport m.v.; Boliger; Kontor, service m.v.; Butikker med særligt pladskrævende varegrupper; Sportsanlæg m.v.; Ubebyggede arealer. Vestegnskommunerne har i forbindelse med udarbejdelsen af Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen fra 2006 vedtaget følgende syv lokaliseringsprincipper: Fælles koordinering og samarbejde er en grundlæggende forudsætning for at fremme de enkelte områders potentialer. Administrations- og serviceerhverv kan indgå i alle erhvervsområder, dog skal store kontorarbejdspladser lokaliseres ud fra nærhed rakter. Store butikker med pladskrævende udvalgsvarer skal samles i klynger, som placeres langs indfaldsvejene og Ring 3. Omdannelse af erhvervsområderne bør omfatte indpasning af boliger. Dele af erhvervsområderne kan herved ekstensiveres, samtidig med at andre dele af erhvervsområderne intensiveres. De traditionelle erhverv som fremstilling, transport, lager og logistik samt bygge- og anlæg skal sikres gode rammevilkår. Virksomhederne skal have mulighed for relokalisering på Vestegnen fortrinsvis i områder langs motorvejsnettet i forbindelse med omdannelse af erhvervsområderne. Arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav bør revurderes og reduceres gennem anvendelse af zonering. Iværksættermiljøerne skal bevares og fremmes. Iværksættere skal kunne lokalisere sig på hele Vestegnen. Kortbilaget på næste side viser, at vestegnskommunerne planlægger ud fra ovennævnte lokaliseringsprincipper. Som det fremgår af kortet tilgængelighed, tæt på motorveje, andre overordnede veje samt i de stationsnære områder. 38

39 VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER Diagrammerne viser branchefordelingen Eksisterende forhold L 9 SL 1 L 8 L S L 4a S 31 S 6 5 L 16 S S S S S S S S L 3 7 4b L L S S L L S 13 S L S Industri, lager, transport mv. Boliger Kontor, service mv. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper Sportsanlæg mv. Ubebyggede arealer Kortet er udarbejdet af Vestegnens Planforum NB: Kortet er ikke målfast og kan alene betragtes som retningsgivende VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER Diagrammerne viser branchefordelingen planrammer L 9 SL 1 L 8 L S L 4a S S S S S 6 L 16 S S 5 S S S L 3 7 4b 32 L 12 L S L L S S S 13 L S Kortet er udarbejdet af Vestegnens Planforum NB: Kortet er ikke målfast og kan alene betragtes som retningsgivende Industri, lager, transport mv. Boliger Kontor, service mv. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper Sportsanlæg mv. Ubebyggede arealer

40 Centerstruktur og detailhandel

41 Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov. Detailhandelsstrukturen fastholder hierarkiet af først og fremmest bymidten ved Vallensbæk Station, dernæst de to bydelcentre ved Tværbækvej og Bækkeskovvej og endelig lokalcentre og enkeltstående butikker, der tjener til lokalområdets forsyning. ns målsætning for detailhandel er,: at styrke Vallensbæk Stationstorv som kommunens overordnede center med et varieret og attraktivt butiksudbud, at bydelscenter ved Bækkeskovvej bevares og udbygges med mindre butikker og serviceerhverv der er forenelig med naboskab til boliger, at bydelscenter ved Tværbækvej bevares med mulighed for daglige indkøb centralt i boligområderne i Nordmarken, at lokalcentre og enkeltstående butikker skal sikrer den nære butiksforsyning, og placeres hensigtsmæssigt som supplement til de 3 større centre, at adgangsvejene til centrene indrettes med god tilgængelighed for at lokalisering af butikker, der forhandler pladskrævende varer pla- Centerstruktur og detailhandel Konkurrencesituationen på vestegnen Vallensbæk ligger i et markedsområde, hvor afstandene imellem udbudspunkterne er relativt kort og hvor afstanden til såvel Københavns City og det øvrige Storkøbenhavn er ganske lille, hvilket alt i alt skærper konkurrencen i markedsområdet. store udbudspunkter Ishøj Bycenter, Hundige Storcenter, Albertslund Centrum og Glostrup Storcenter. Udover Bilka og Føtex er der et stort udbud af udvalgsvarer i alle 4 udbudspunkter, som alle trækker et vist opland, også i Vallensbæk. Brøndby Strand Centrum, som ligger 3 km fra Vallensbæk Centret, er i dag et lokalt dagligvareindkøbssted for forbrugerne i Brøndby Strand. Her er man i gang med et kvarterløftprojekt med blandt andet kultur- at styrke centret som lokalt bydelscenter. Københavns City og det øvrige Storkøbenhavn er stærke på udvalgsvareområdet, og er i de seneste år blevet styrket af nyetablerede centre som Fields og Fisketorvet. Disse har et dybt og bredt vareudbud og gode parkeringsmuligheder. Samtidig er forbrugerne i højere grad blevet villige til at rejse længere efter udvalgsvarer, hvilket styrker Københavns opland. For at belyse Vallensbæks n centerstrukturs set i denne større regionale sammenhæng, udarbejdet ICP (Institut for Center-Planlægning) en rapport i Den viste at Vallensbæk har et nettounderskud på både dagligvare- og udvalgsvarehandelen. Konkret betyder det at 42 % af borgernes dagligvarehandel og 83 % af udvalgsvarehandlen lægges udenfor kommunen. Forbrugerne i Vallensbæk kan ikke få deres dagligvare- og udvalgsvareforbrug dækket i kommunens butikker, og der er derfor behov for et nyt og større center der kan sikre et varieret og attraktivt butiksudbud for kommunens borgere. 41

42 Vallensbæk Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Til trods for det store udbud af dagligvarer relativt tæt på, viste ICP rapporten også, at forbrugerne generelt ønsker at handle dagligvarer varehus på Vallensbæk Stationstorv vil være i stand til at tage kampen op mod de andre udbudspunkter meget tæt på Vallensbæk. Etableringen af et varehus vil øge Vallensbæk centerets betydning som indkøbssted, og mindske borgernes benyttelse af indkøbsmuligheder uden for kommunen. På denne baggrund vedtog kommunen Lokalplan nr. 81 i 2008 for nyt butikscenter og boliger på Vallensbæk Stationstorv. Lokalplanen har til hovedformål at sikre mulighed for at erstatte det nuværende butikscenter nord for S-banen med et nyt og mere tidssvarende center. Med ca. 50 butikker vil det nye center give et balanceret og tilstrækkeligt varieret udbud, hvor det ikke er nødvendigt at tage ud af kommunen for at handle i større omfang. Centerstrukturen i Vallensbæk Vallensbæk indeholder en bymidte, lokaliseret omkring Vallensbæk Station, samt 2 bydelscentre. Det ene bydelscenter er placeret i Nordmarken ved Tværbækvej, og det andet i Strandområdet mellem Bækkeskovvej og Gammel Køge Landevej. I plan 2009 udlægges endvidere et nyt lokalcenter ved Blomsterengen. Samlet er der udlagt m² til detailhandel i kommunen, hvor af de 3000 m² er til pladskrævende varegrupper ved Bækkeskovvej 25. Restrummeligheden er på ca m² - her af m² ved Vallensbæk Stationstorv. Bymidten ved Vallensbæk Stationstorv betjener hele kommunen. Bydels- og lokalcenteret ved henholdsvis Tværbækvej og Blomsterengen betjener Nordmarken medens bydelscentret ved Bækkeskovvej betjener Strandområdet. En del af Nordmarken er desuden opland for centerområdet i Albertslund. Bymidten ved Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk bymidte ligger koncentreret omkring Vallensbæk S-togsstation og i umiddelbar nærhed af Køge Bugt Motorvejen, Vallensbæk Torvevej og Søndre Ringvej. Størstedelen af kommunens detailhandel med dagligvarer og udvalgsvarer er koncentreret i bymidten ved Vallensbæk Stationstorv. Rammen for Vallensbæk Stationstorv er på op til m² detailhandel fordelt på m² nord for stationen og m² syd for. Lokal- til m² nord for Vallensbæk Station og yderligere 750 m² syd for. Da detailhandelsrammen for bymidten var fuldt udnyttet før Lokalplan nr. 81, er restrummeligheden nu på ca m², men det er fortsat usikkert hvornår lokalplanens muligheder bliver realiseret. Bymidten er beliggende indenfor det stationsnære kerneområde. Afgrænsningen af bymidten ændres ikke i plan Bydelscenter ved Bækkeskovvej Bydelscenter ved Bækkeskovvej har en rumlighed på m² til detailhandel og m² til særlig pladskrævende varegrupper. Der er lokaliseret en række butikker med udvalgsvarer og en trælast mod vest ved Sønder Ringvej. Herudover er der en række ejendomsmæglere, service- og kontorerhverv. På baggrund af målsætninger i kommuneplan 2005 om at bevare og udbygge bydelscentrene, udarbejdede kommunen i 2007 Lokalplan nr. 75 for et centerområde ved Bækkeskovvej. Lokalplanens formål er at sikre tidssvarende boligforhold for områdets beboere samt at sikre 42

43 Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel mulighed for mindre butikker og erhverv, der kan indpasses i området. Herved gives mulighed for at udvikle og styrke centerstrukturen i området, så det fremstår som et bymiljø, med et varieret udbud af mindre butikker, for området langs Gammel Køge Landevej. I henhold til lokalplan kan der ikke etableres dagligvaresalg i området, ken. Bydelscenteret ved Bækkeskovvej har tilkørsel fra Gammel Køge Landevej og Søndre Ringvej. Det er endvidere beliggende indenfor det stationsnære område ved Vallensbæk Station. Afgrænsningen ændres ikke i plan Bydelscenter ved Tværbækvej Centralt bydelscenter i Nordmarken har en rumlighed på op til m² detail, dagligvarer og serviceerhverv. Der ligger i dag en dagligva- sel fra lokale veje og er beliggende indenfor det stationsnære område ved Albertslund Station. Pilestien og Tværstien afgrænser bydelscenteret mod vest og syd, hvilket giver god tilgængelighed for cyklister og gående. Afgrænsningen for rammeområdet er ikke ændret i - nu i samme rammeområde. Nyt lokalcenter ved Blomsterengen Der planlægges et nyt lokalcenter ved hjørnet af Blomsterengen og Vallensbæk Torvevej med en rumlighed på op til m² detail, dagligvare og serviceerhverv, dog max m² pr. butik. Lokalcenteret har god tilkørsel fra Vallensbæk Torvevej og er beliggende indenfor det stationsnære område ved Albertslund Station. Det ligger ved de nye boligområder Firkløverparken og Solsikkehusene. Ved at ligge ca. 900 m i luftlinje og ca meter i gangafstand fra bydelscenter ved Tværbækvej, er lokalcenteret et hensigtsmæssigt supplement til eksisterende butikker i Nordmarken. Enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning Udover de 4 centre er der yderligere rammer til detailhandel: Enkeltstående butik til lokalområdets forsyning ved Gammel Køge Landevej i den østlige ende modsat bydelscenteret ved Bækkeskovvej. Rammen er på m² hvilket er uændret fra plan byomdannelse ved Vejlesvinget. Rammen til detail er på max m². Blomsterbutik i landsbyen på 100 m². Yderligere ligger der benzintanke ved Jydekrogen og Gammen Køge Landevej med kiosksalg af dagligvarer. Den fremtidige udvikling De eksisterende centre, bymidten ved Vallensbæk Stationstorv, bydelscentrene og lokalcentre skal understøttes og udvikles i overensstemmelse med det nye lovgrundlag og det eksisterende plangrundlag. Der planlægges ikke nye centerområder med undtagelse af det nye lokalcenter ved Blomsterengen. Der planlægges ikke ny lokalisering af butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. 43

44 600 m m Blomsterengen Centerstruktur og mindre butikker Nord Tværbækvej 1: meter Tankstation Blomster Havecenter m Bager Vallensbæk Stationstorv 600 m Trælast Bækkeskovvej Tankstation Bymidte Bydelscenter Lokalcenter Enkeltbutik

45 Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Planloven og Landsplandirektiv for detailhandel Der er fastlagt rammer for detailhandel i kommunens bydele på baggrund af planlovens bestemmelser om detailhandel og retningslinjerne i Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet. Planloven fastlægger, at planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud hvor arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgæn- redygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Bymidten Efter Planlovens 5m skal arealer til butiksformål udlægges centralt i byen som en afgrænset bymidte. Bymidten skal afgrænses efter Miljøministerens statistiske metode, der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud og privat og offentlig service. Den statistiske metode er nærmere beskrevet i miljøministeriets bekendtgørelse nr Den eksisterende afgrænsning af bymidter og bydelscentre i kommuneplanerne kan dog opretholdes. Afgrænsningen af bymidten og bydelscentre ændres ikke i Vallensbæk. I Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet udpeges Vallensbæk Stationstorv som bymidte. Den maksimale ramme for detailhandel fastlægges i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Bydelscentre I Hovedstaden gælder efter direktiv for Landsplandirektiv for Detailhandel i Hovedstadsområdet 1, stk. 1, pkt. 4, at bydelscentre fastlægges i kommuneplanen i det ydre storbyområde hvor Vallensbæk efter Fingerplan 2007 er lokaliseret. Dog må rammen til detailhandel højest være på m² i hvert bydelscenter, uanset rammer givet i regionplanen. I Vallensbæk er der udlagt to bydelscentre hver på max m² detailhandel. Lokalcentre Efter Planlovens 5 p, stk. 2 må det samlede bruttoetagearealet i lokalcenter til butiksformål ikke overstige m². Det nye lokalcenter ved Blomsterengen har en ramme på m² Butiksstørrelser I bymidter og bydelscentre må butiksstørrelser ikke overstige m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker og m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Butiksstørrelsen for den enkelte butik i et lokalcenter og for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning må ikke fastsættes til mere end m² bruttoetageareal. Ved beregning af bruttoetagearealet kan fradrages arealer til persona- pauserum, dog højest 200 m² pr. butik. 45

46 Kultur, fritid og sundhed

47 Redegørelse - Kultur, fritid og sundhed Kultur og fritid borgerne et aktivt liv i form af oplevelser, motion, samvær, relationer og kompetencer. De mange rekreative udfoldelsesmuligheder som Vallensbæk kan tilbyde, er af stor sundhedsmæssig værdi for borgerne. Fysisk aktivitet har stor betydning for sundhed og trivsel. Derfor skal borgernes sundhed tænkes ind i den fysiske planlægning således, at der etableres rammer, der motiverer til aktivitet og rekreativ udfoldelse. De rekreative områder er hovedsageligt samlet i Den grønne Kile og i Strandparken. De danner ramme for mange typer udendørs friluftsliv, aktiviteter, afslapning, afstresning og naturstudier. De rekreative områder omfatter idrætsanlæg, nyttehaver, grønne områder som parkanlæg, søer, moser, engarealer samt strand og lystbådehavn. Til dette afsnit er der tilknyttet retningslinjer for friluftsområder og friluftsanlæg, som er overført fra regionplan Retningslinjerne er juridisk bindende og beskrevet i afsnittet Retningslinjer. Kommunalbestyrelsens målsætning for friluftslivet og de rekreative områder er,: at landskaber og natur forvaltes og udvikles efter bærerdygtige principper. Både natur- og kulturlandskaber skal tilgodeses gennem en balance mellem beskyttelse og benyttelse, at natur- og landskabsområder, med stier og aktivitetstilbud, giver mulighed for oplevelser og bevægelse til gavn for borgernes sundhed og trivsel, at fremme muligheden for rekreative og kulturelle friluftsaktiviteter i landskabet ved etablering af støttepunkter, samt sikre formidling af landskabets naturværdier og kulturhistorie, at de grønne områder skal give mulighed for et alsidigt frilufts- og idrætsliv, såvel det organiserede som det uorganiserede, at videreudvikle områdernes eksisterende rekreative værdier, ved at sikre belægning, belysning og skiltning af stier mv., rekreative faciliteter, gennem udnyttelse af kultur- og fritidslivets potentialer skal sundhed, sygdomsforebyggelse og genoptræning fremmes. De rekreative områder De største samlede arealer til uorganiseret friluftsliv i Vallensbæk er søanlæggene, Vallensbæk Mose, Strandparken og Vallensbæk havn. dyrke vandskisport. Også naturinteresserede har gode muligheder for at slappe af og opleve områdets dyre- og planteliv. De grønne områder udgør ca. 40 % af kommunens samlede areal. Ud af kommunens samlede areal på ca. 919 ha udgør de grønne arealer, der er i offentligt eje, eller som er offentligt tilgængelige, i alt ca. 371 ha. Hertil kommer en lang række lokale friarealer, der er ejet af grundejerforeninger. med boligområderne. Disse har en mere ekstensiv anvendelse, men indgår som grønne rekreative elementer i byen sammen med de kommunale regnvandsbassiner, der har fået en udformning som naturlige småsøer i stedet for rent tekniske anlæg. Støttepunkter for friluftslivet Fingerplan 2007 giver mulighed for at etablere støttepunkter til gavn for friluftslivet i de omkringliggende rekreative områder og Vallensbæk havn. Det kan være materiale og aktivtetsbaser til brug for leg, 47

48 Vallensbæk Redegørelse - Kultur, fritid og sundhed motion, oplysning og læring. Der kan i rekreative områder og havnen etableres: vandposter i mosen. diverse bålpladser. shelters. træningspavilloner. opbevaringsbokse i terrænet for løbere. materialebaser til brug for skoler og institutioner. informationskilte om stedernes natur og historie. op til 50 m² uopvarmede småbygninger. Endvidere kan eksisterende småbygninger op til 50 m² anvendes som støttepunkter til friluftslivet. Den videre planlægning skal sikre kort over de rekreative områder i Vallensbæk med angivelse af aktiviteter, beskrivelse af områdets kulturhistorie, angivelse af motionsstier mv. Kortet skal give et samlet indtryk, af de mange muligheder der er i Vallensbæk for kultur, aktivitets- og naturoplevelser. Regionale og lokale rekreative stier De rekreative stier skal indeholde muligheder for alle grupper, som f. eks vandrere, løbere, rulleskøjteløbere og cyklister. De grønne områder skal med stier og aktivitetstilbud give mulighed for oplevelse og bevægelse både for det organiserede og uorganiserede friluftsliv. Der eksisterer en lang række turfoldere som beskriver cykel og gåture i Store Vejleådalen og Strandparken, som fortæller om naturen, landskabet og kulturhistorien undervejs på ruten. Endvidere er der i Vestegnssamarbejdet udarbejdet en samlet folder med udvalgte cykelture på Vestegnen. Folderne kan hentes på biblioteket og i borgerservice. Ridestier Ved Vallensbæk Ridecenter, er der mange gode muligheder for rideture. Specielt ved Vallensbæk Mose er der afmærket mange ridestier. Ridestierne er forbundet til de nærliggende kommuner, så der er mulighed for længere rideture. Ridestier er markeret på kort side 26. Vestegnsruten Vestegnsruten er en ny motions- og oplevelsesrute på ca. 42 km udarbejdet af Vestegnssamarbejdet. Ruten forbinder de 7 vestegnskommuner, og sætter fokus på Vestegnen som et samlet område. Ruten byder på alsidige kultur- aktivitets- og naturoplevelser. Der er udarbejdet et kort og en folder over Vestegnsruten, som kan hentes på biblioteket, rådhuset eller på Ruten forventes at blive afmærket. Kultur, Fritids- og Idrætsfaciliteter Foreningslivet i Vallensbæk Det er kommunes vision, at sikre optimale rammer for foreningslivet og de mange tilbud og aktiviteter der tilbydes i kommunen. ns Folkeoplysningsudvalg arbejder i de kommende år med Fremtidens forening, for at være på forkant med samfundets udvikling og tendenser. Det betyder blandt andet, at der skal skabes faciliteter som er tilgængelige både for det organiserede og selvorganiserede foreningsliv. Der skal skabes rum for en multianvendelse af de eksisterende facili- derfor skabes et grundlag for en nytænkning omkring samarbejdet mellem foreningslivet, skoler og institutioner for et optimalt sammenhæng i aktiviteterne. Formålet er en større udnyttelsesgrad af faciliteterne og tidssvarende tilbud til alle borgere. 48 Balancen mellem tradition og fornyelse skal rammes. Der skal på kommunens faciliteter være mulighed for en totaloplevelse gennem en

49 Redegørelse - Kultur, fritid og sundhed kombination af funktion, aktiviteter og æstetik. Med et rigtig og aktivt foreningsliv bliver kommunen mere levende og attraktiv. Der er rig mulighed for at dyrke en interesse eller aktivitet med de ca. 50 foreninger der er i kommunen. Mange foreninger benytter sig af faciliteterne på idrætscenteret eller skolerne. Nogle foreninger har klublokaler på skoler. Endvidere er der i kommunen etableret en række kommunale klubhuse som stilles til rådighed for foreningslivet. Fritids- og idrætsfaciliteter af regional betydning betydning. Det er Vallensbæk Vandskicenter, Vallensbæk Ridecenter, Copenhagen Golf Center Vallensbæk samt Vallensbæk Havn. Idrætscenteret Centralt i området ligger Vallensbæk Idrætscenter. Idrætscentret råder over 2 haller på henholdsvis 47 x 26 m og 47 x 22 m, hvoraf den største har 300 faste tilskuerpladser. Hallerne anvendes til gymnastik kale. Under idrætscenteret er skydefaciliteter og klublokale. Ud over omklædningsfa Der planlægges ikke for ny lokalisering af butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. ciliteter indeholder bygningerne en sportscafè, mødelokaler, koferencelokale og et motionscenter. Omkring idrætscentret ligger 14 fodboldbaner, 1 kunststofbane med lys, 1 vinterbane samt en grusbane med lys. Omkring opvisningsstadion er der anlagt en asfalteret rundbane specielt egnet til rulleskøjteløb. Desuden er der 2 græshåndboldbaner samt et petanqueanlæag med 12 oplyste baner. Endvidere er der på idrætsanlægget en tennishal med 2 baner og omklædningsfaciliteter samt et udendørs anlæg med 8 rødgrusbaner. Parkanlægget vest for tennishallen, Gammelgårds Have, anvendes til diverse udendørsarrangementer som f.eks. koncerter. Ridecentret Vallensbæk Ridecenter råder over 2 ridehaller på 20 x 60 m, hvoraf den ene hartribune med 170 siddepladser og ca. 200 ståpladser. Desuden er der staldbygninger med plads til i alt 101 heste. I forbindelse med den store hal er der tilsluttet cafeterialokale til 100 personer m.v. Uden og indridningsbane beliggende ved siden af en 62 x 48 m stor dressur- der er Nordeuropas største. På arealerne omkring ridecentret ligger der en lang række hestefolde. Ridecentret har direkte forbindelse til mange 49

50 Pilehaveskolen Kultur-, fritidsog idrætsfaciliteter Nord Bibliotek Nordmarken 1: meter Fiskeri Vandskicenter Spejder KFUM Vallensbæk Nordhavn Vallensbæk Ridecenter Korsagergård Hjemmeværnskompagni Vallensbæk Kirke Jagt Højrupgård Hundetræning Vallensbæk Skole Spejder DDS Musikskolen Spejderhytte Naturlegeplads Idrætscenter Nyttehaver Hundetræning Golfcentret Motorcros Ungdomsskolen Bibliotek Egholmskolen Spejder KFUK Vallensbæk Havn Kano og Kajakklub Sportsdykkerklub

51 Redegørelse - Kultur, fritid og sundhed Vallensbæk Havn Vallensbæk Havn er en populær lystbådehavn med et autentisk hav- oplevelser og aktiviteter i relation til lystbådehavnen og Køge Bugt Strandpark. Vallensbæk Havn rummer ca bådepladser. Havnen er kommunalt ejet og forpagtes af I/S Vallensbæk Havn. Vandsportsklubber Vallensbæk Båd Klub, Vallensbæk Kano og Kajak Club og Vallensbæk juniorklubhus, hvorfra sejlklubbens ungdomsarbejde varetages. Golfbanen Det største arealmæssige anlæg er Copenhagen Golf Center Vallensbæk, der omfatter ca. 82 ha i kommunen samt ca. 3,7 ha, der er beliggende i Brøndby. Anlægget omfatter en 18 og en 9 hulsbane samt en begynderbane. Desuden er der driving range, puttinggreen og indspilsgreens. Stierne på golfbanearealet er offentligt tilgængelige. I Vandski Vallensbæk Vandskiklub har klubhus beliggende i den østlige ende af Vallensbæk Sø. Søen, der også er beliggende i Ishøj er udlagt med slalom- og hopbaner. 51

52 Vallensbæk Redegørelse - Kultur, fritid og sundhed Pilehaveskolens idrætsfaciliteter m², der anvendes til alle former for indendørs idræt og boldspil. Des- tilknytning til svømmehallen er der saunaer og solarier. Nord for skolen er der fodbold- og håndboldbane samt springbaner. Egholmskolens idrætsfaciliteter des af foreninger. Desuden er der en svømmesal med et 16 m bassin. Vallensbæk Skoles idrætsfaciliteter Vallensbæk Skole råder over en multisal på 15,5 x 20,0 m samt en række fodboldbaner nord og syd for skolen. Biblioteker ns biblioteker består af Vallensbæk Hovedbibliotek på Sta- marken i Vallensbæk Nordmark. Bibliotekerne skal tilbyde borgerne en bred vifte af tilbud tilpasset lokale behov og ønsker. Bibliotekerne er lokale videns- og informationscentre, hvor borgerne kan vælge mellem fysiske tilbud og elektroniske ydelser, som også kan benyttes hjemmefra. Musikskolen Musikskolen er indrettet med undervisningslokaler og administration i de 2 villaer ved Vallensbæk Skole. Endvidere benytter Musikskolen musiklokale og sal i Multi-salen til undervisning, prøver og koncerter. Ungdomsskolen dervisningslokaler, kontorer, værksteder og udendørs faciliteter. Ungdomsklubben Drop In er etableret i lokaler på Horsbred 197. Udover undervisning tilbyder ungdomskolen en række kultur- og fritidsaktiviteter for kommunens unge. Spejderkorps Spejderhytterne drives af spejderorganisationerne og er fortrinsvis beliggende i den grønne kile. Foreningsgårde n har to foreningsgårde, Korsagergård og Højrupgård, som foreningerne kan leje sig ind på. Begge foreningsgårde er beliggende i Vallensbæk Landsby og er istandsat og indrettet til foreningernes og pensionisternes samlingssteder. Naturlegepladsen Naturpladsen er beliggende på Golfsvinget 12 i en rummelig gammel have, lige ved siden af Vallensbæk Golfklub, med et væld af frugttræer og buske samt en blanding af store løv- og nåletræer. Naturlegepladsen er indrettet med forskellige naturlegeredskaber. Løkkekrogen Til brug for borgerne har kommunen et selskabslokale Løkkekrogen 11c, som udlejes til privatfester m.v. Fiskeri - foreningen. 52

53 Redegørelse - Kultur, fritid og sundhed Vallensbæk Nordhavn Vallensbæk Nordhavn er et regnvandsbassin, der anvendes til sejlads med modelskibe. Området var i kommuneplan 2005 udlagt til erhvervsformål, men er nu udlagt til selvstændigt grønt rekreativt område. Hundetræning Schæferhundeklubben råder over eget klubhus og hundetræningsbaner i det grønne område ved Lundbækvej. Jagt Vallensbæk Jagtforening har klubhus ved Brøndbyvej samt omliggende arealer til hundetræning. Nyttehaver Ved Idræts Allé er der indrettet nyttehaver. De udlejes til pensionister og borgere i etageboliger samt tæt lav boligbebyggelse. Sundhed Sundhedstilbud i Vallensbæk Sundhed for alle er prioriteret højt i Vallensbæk kommune og kommunens sundhedsafdeling igangsætter og udvikler mange sundhedstilbud - og projekter, der sigter mod at give alle borgere muligheden for at leve et sundt og aktivt liv. Sundhed og forebyggelse er på dagsordenen i hele kommunen Vi har sundhed på alle hylder. Sundhedsafdelingen arbejder tæt sammen med de lokale patientforeninger og idrætsforeninger om planlægningen/udførelsen af sundhedstilbud til borgerne. Overordnet er sundhedsarbejdet inddelt i sundhedstilbud, til forskellige målgrupper. De generelle sundhedstilbud omfatter: Gratis rygestopkurser. Sommergymnastik et gratis tilbud om motion ved mosen i sommerperioden, i samarbejde med Fitnessdk. Patientkursus: Lær at leve med en kronisk sygdom. Kurset henvender sig til borgere med en kronisk sygdom og deres pårørende, som ønsker værktøjer til at klare en hverdag med kronisk sygdom. Blodtrykspatruljen tilbyder, i samarbejde med ældresagen, gratis blodtryksmålinger. Tilbuddet er iværksat på baggrund af sundheds- risiko for at udvikle apopleksi. Fod på livsstilen et tilbud til voksne borgere som ønsker hjælp til et vægttab. Henvisning fra egen læge er nødvendig. Diætvejledning til bl.a. borgere med diabetes. Sundhedstilbud til børn og unge: Modvægt et tilbud for børn og deres familier, som ønsker hjælp til sundere vaner og en aktiv livsstil. Rygestopkursus til unge, der tilbydes i samarbejde med Ungdomsskolen. 53

54 Landskab og natur

55 Redegørelse - Landskab og natur Store Vejleådalen og Strandparken er de væsentlige landskabstræk i Vallensbæk. Det er landskaber og naturområder, der både skal beskyttes og benyttes, og som gør Vallensbæk til en attraktiv kommune at bosætte sig i. Målet er gennem omtanke at skabe en bæredygtig udvikling af naturen og landskabet. ns målsætninger er derfor, at: værdifulde naturområder skal udpeges og beskyttes, pleje af naturområder primært skal ske ved græsning af kvæg, som skal sikre det åbne landskab og bidrage til oplevelser og viden om dyr, grænsen til det åbne land skal være tydelig og harmonisk, f.eks. omkring landsbyen og ned mod Strandparken, der som udgangspunkt skal være god tilgængelighed for offentligheden til kommunens grønne områder, skabe sammenhæng såvel landskabeligt som oplevelsesmæssigt i naturen, ved at forbedre dyr og planters spredningsmuligheder, og samtidig bevare og forbedre borgernes muligheder, for at opleve landskabets skiftende natur- og kulturhistoriske værdier fra nord til syd. forbedre livsvilkårene for landskabets beskyttede arter og naturtyper og dermed sikre at nationale og internationale forpligtelser på naturbeskyttelsesområdet overholdes, bevare og genskabe kulturelementer i landskabet. nen har gennem dialog med nabokommunerne sikret samarbejde og, at der ikke er uoverensstemmelser i grænselandet. Staten arbejder endvidere på udarbejdelsen af statslige vand- og fokus på vandmiljø og vandkvalitet i planen. Til dette afsnit er der tilknyttet retningslinjer for landskab og natur, som er overført fra regionplan Retningslinjerne er juridisk bindende og beskrevet i afsnittet: Retningslinjer. Regionplan 2005 I de særlige værdifulde landskaber skal de bevaringsværdige naturværdier beskyttes og udvikles. Den Grønne Kile, Store Vejleådalen, og Køge Bugt Strandpark er særlige værdifulde landskaber i Vallensbæk. Særlige værdifulde og oplevelsesrige landskaber, er udpeget i Regionplan 2005, og videreføres hermed til kommuneplanen i henhold til lovgivningen. Det gælder de regionale udpegninger af beskyttelsesinteresser vedr. biologi, landskab, lavbundsarealer og kulturhistorie. Biologiske interesser knytter sig til områder, hvor der er levesteder eller spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv. Det kaldes kerneområder og spredningskorridorer. I Vallensbæk er Tueholmsøen, Vallensbæk sø og Vallensbæk Mose udpeget som kerneområde og spredningskorridor som en del af forbindelsen mellem Vestskoven og Porsemosen i nord og Strandparken i syd. Landskabsinteresser knytter sig til træk, der er synlige og umiddelbart kan opleves som iøjnefaldende eller karakteristiske bestanddele af landskabsbilledet. Det er f.eks. dyrket landbrugsland, skovbevoksede områder, åbent hav, store søer, ådale og andre markante terrænformer. I Vallensbæk er Tuehomsøen, Vallensbæk sø, Vallensbæk Mose og Strandparken udpeget pga. af landskabsinteresser. 55

56 Vallensbæk Redegørelse - Landskab og natur Lavbundsarealer knytter sig til tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og tidligere fjordarme, som nu i vidt omfang er opdyrket landbrugsmæssigt. I Vallensbæk er hele Store Vejleådalen udpeget til øvrigt lavbundsareal i Regionplan 2005, og ligger i samme område som kerneområder og spredningskorridorer der er udpeget ud fra de biologiske interesser. Kulturhistoriske interesser knytter sig først og fremmest til synlige spor, der viser tidligere tiders bosætning, erhverv, levevilkår og deres sammenhæng med naturgrundlaget, men også til områder med kendte jorddækkede spor, hvor der er stor sandsynlighed for at gøre fund. Det er f.eks. bopladser, gravhøje, landsbyer, gamle driftsformer, vejstrækninger, gårde og kirker. I Vallensbæk er Vallensbæk Mose udpeget pga. kulturhistoriske og arkæologiske interesser. Med afsæt i de ovenfor nævnte udpegninger i Regionplan 2005 samt udpegning af De Grønne Kiler i Fingerplan 2007 beskrives nedenfor landskabet og naturen i Vallensbæk. Den Grønne Kile Den grønne kile er en del af de regionale landskabs- og friluftsområder som er fastlagt i Fingerplan Den grønne Kile skal, i henhold til Fingerplanen, anvendes til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. De grønne Kiler er resultatet af en langsigtet planlægning, der har sikret storbyregionen dens åbne og grønne karakter. Den regionale planlægning af de grønne kiler går helt tilbage til tiden før 2. verdenskrig. Fingerbystrukturen har sikret grønne kiler, som strækker sig langt ind i storbyens tætte byområder. Friluftslandskaberne er således blevet udviklet i takt med byudviklingen. Den klare adskillelse mellem by og land er en kvalitet, som fastholdes i Fingerplan Den oprindelige Fingerplan fra 1947 er udpeget i Kulturministeriet kanon over arkitekturværker, der ifølge Kulturministeriets kanonudvalg kan betragtes som uomgængelige, når man skal karakterisere og fremhæve markante eksempler på dansk kulturarv. Ballerup Herlev Egedal Roskilde Glostrup Rødovre Københavns Albertslund Brøndby Høje-Taastrup Hvidovre Ishøj Vallensbæk Greve Områder med kulturhistoriske værdier Kulturmiljøer Kirkeomgivelser Særlige landsbyer Øvrige landsbyer 56

57 Roskilde Redegørelse - Landskab og natur Den grønne Kile i Vallensbæk, er et slettelandskab med svage fald mod de to åløb Bækrenden og Store Vejleå. Den vestlige del af den grønne kile i Vallensbæk består af Store Vejleådalen og den østlige del består af golf- og idrætsområder samt arealer til landbrug og gartneri. På kanten mellem eng og ager ligger Vallensbæk Landsby med sin fritliggende middelalderkirke omgivet af gamle trægrupper. Skovrejsning er uønsket i Vallensbæk, da man ønsker at sikre det åbne slettelandskab samt sikre kirkernes synlighed i landskabet. Således danner Den Grønne Kile rammerne for gode rekreative områder, i et smukt og varieret landskab, mellem Vallensbæks byområder i syd og nord. Vallensbæk Landsby Vallensbæk Landsby er den ældste bydannelse i Vallensbæk. Bebyggelsen er samlet omkring vandløbet Bækrenden. Landsbyen er kommunens hjerte og en væsentlig del af kommunens identitet. Der er ikke planer om nybyggeri i landsbyen, men for at fastholde og udvikle landsbyens historiske og byarkitektoniske miljø, og den særlige identitet som landsby. Landsbyen og dens nære omgivelser er i dag omfattet af den bevarende Lokalplan nr. 73 for Vallensbæk Landsby. Bækrenden Bækrenden er et vandløb, der fører vand fra den nordlige del af Vallensbæk og en del af Brøndby til Store Vejleå. Anvendelsen af Bækrendens opland er stærkt præget af bymæssig bebyggelse og kun i ringe grad landbrugsmæssig udnyttelse, mens rekreativ udnyttelse har nogen betydning. Den er registreret som et beskyttet vandløb i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Bækrenden er omfattet af et vandløbsregulativ. Store Vejleådalen Store Vejleådalen strækker sig fra Risby i nord til udløbet i Køge Bugt mod syd. Den del af Store Vejleådalen, der løber gennem Vallensbæk omfatter Tueholmsøen og Vallensbæk sø, Vallensbæk Mose samt Strandparken. Ballerup Herlev Egedal Vestskoven Rødovre Københavns Glostrup Store Vejleådalen Albertslund Brøndby Høje-Taastrup Den Grønne Kile Hvidovre Ishøj Vallensbæk Kystkilen Greve Områder med biologiske værdier - spredningskorridorer og kerneområder Områder med landskabelige værdier 57

58 Vallensbæk Redegørelse - Landskab og natur Store Vejleådalen er dannet som en tunneldal under isens smeltning efter sidste istid ca f. Kr. Isen trak sig konstant og jævnt til- I Jægerstenalderens sidste periode f. Kr. var Store Vejleådal en fjordarm, der fra Køge Bugt, strakte sig helt op til den nordlige bred af den nuværende Tueholmsøen. Det var denne lavvandede fjord Vejlen, der har givet ophav til ådalens navn. I Vallensbæk Mose fremstår ådalen med åen og de åbne afgræssede engarealer, spredte vandhuller og mosepartier, de mere tørre græssletter og længst mod syd afgræssede strandenge. Der har boet mennesker i Store Vejleådalen i årtusinder, og ådalen er rig på arkæologisk og kulturhistoriske fund, der fortæller historie fra jægerstenalder over vikingetid til landsbyfællesskabets tid. Ådalens kulturhistorie formidles af Kroppedal Museum i Tåstrup, der danner rammen om udstillinger indenfor kulturhistorie og arkæologi. Store Vejleådalen rummer, fra Vallensbæk Mose i Nord til Vallensbæk havn i syd, en lang række muligheder for rekreativ udfoldelser for turinteresserede besøger ådalen for at slappe af og opleve områdets dyre- og planteliv. De rekreative muligheder er nærmere beskrevet i kapitlet Kultur, fritid og sundhed. Store Vejleå Gennem ådalen løber Store Vejleå. Den har sit udspring i Porsemosen ved Vestskoven og har et 11 km langt forløb inden den når Køge Bugt. I Vallensbæk passere Store Vejle Å de kunstigt anlagte søer Tueholmsøen og Vallensbæk Sø og fortsætter videre i et kanallignende forløb bag dæmning vest om de store drænede lavbundsarealer i Vallensbæk Mose. Kort før sit udløb i Køge Bugt løber den gennem et attraktivt, afgræsset strandengsområde med et varieret fugle- og planteliv. På trods af, at ådalen er kraftigt påvirket af både eksisterende og planlagt infrastruktur og byudvikling, er Store Vejleå og den tilhørende ådal vestegnens vigtigste vådområde og spredningskorridor for dyr og vilde planter. Ballerup Herlev Egedal Vestskoven Roskilde Rødovre Københavns Glostrup Store Vejleådalen Albertslund Brøndby Høje-Taastrup Den Grønne Kile Hvidovre Vallensbæk Ishøj Kystkilen Greve Skovrejsning uønsket SFL-områder - særligt følsomme landbrugsområder 58

59 Redegørelse - Landskab og natur Store Vejleå er, ligesom Bækrenden, omfattet af et vandløbsregulativ og af en beskyttelseslinje i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Tueholmsøen og Vallensbæk Sø Tueholmsøen og Vallensbæk Sø er kunstigt anlagte i begyndelsen af 1970erne. De er anlagt som regnvandstekniske anlæg for at sikre Store Vejleås nærområder mod oversvømmelse. Foruden denne funktion er søerne i dag værdifulde rekreative områder, der anvendes til mange former for friluftsaktiviteter. Søerne er kommunalt ejet og forvaltes af I/S Vallensbæk Mose, som drives af de 4 Store Vejleå kommuner i fællesskab. Tueholmsøen, har i modsætning til Vallensbæk Sø bugtede bredder og en betydelig bredzonebevoksning. Sydfra skyder den skovklædte halvø Tueholmen sig ud i søen. I såvel Tueholmsøen som Vallensbæk sø er anlagt enkelte øer, bl.a. af hensyn til områdets fugleliv. Generelt er driften af området ekstensiv, hvilket arealerne bærer præg af. Bortset fra de egentlige opholdsarealer, har de åbne arealer naturpræg med mange blomstrende urter og græsser, heriblandt enkelte sjældne arter. I begyndelsen af 1980erne var søerne en af Vestegnens mest interessante fuglelokaliteter med adskillige arter af sjældne ynglende og rastende fugle. Disse er i dag forsvundet, først og fremmest på grund af den intensive rekreative udnyttelse af området. Søerne rummer dog fortsat små bestande af ynglende vandfugle ligesom Tueholmsøen i vinterhalvåret huser mange rastende andefugle og gæs. Med sin beliggenhed midt i en tæt befolket bydel er området med tiden blevet et særdeles vigtigt rekreativt areal med en række udfoldelsesmuligheder af betydning for borgernes trivsel og sundhed. Det rekreative pres på området er stort, men områdets eksisterende forekomster af følsom natur vurderes at være beskeden. Søerne har tidligere rummet større naturværdier end tilfældet er i dag. Sjældne fuglearter er for længst forsvundet fra søerne, hvilket skyldes et bevidst valg om at vægte de rekreative udfoldelses muligheder højt. 59

60 Vallensbæk Redegørelse - Landskab og natur Skal tidligere tiders fugleliv reetableres, kræves betydelige begræns- - aktiviteter er af så stor rekreativ værdi, at der ikke bør ske begrænsninger i dem, og at naturforbedrende tiltag hovedsageligt skal ske uden, at de sætter begrænsninger i de rekreative udfoldelsesmuligheder. Vallensbæk Mose Vallensbæk Mose omfatter lavbundsarealer, agerjord og landsby mellem Vallensbæk Sø i nord og Køge Bugt Motorvejen i syd. Naturmæssigt hører området til Store Vejleådalens vigtigste og området rummer også en række kulturhistoriske og rekreative interesser. Området ligger som en åben og let sænkning i landskabet med afgræssede enge og mindre spredte skovbevoksninger og krat. Fra cykelstien langs den nu udsigt over engene, moserne og de dyrkede marker på de højere liggende partier. Allerede i 1856 blev det nedre åløb af Store Vejleå reguleret for at udnytte de nærliggende engarealer til mere intensiv landbrugsdrift. Vandtilførslen i mosen er gennem årene blevet reguleret af Pumpelauget så mosen kunne bruges til agerbrug. Gennem de senere år er der arbejdet med et naturgenopretningsprojekt for mosen og det er nu mere end 15 år siden det sidste kornbrug forsvandt. I dag er en del af det rekreative område et engareal der bruges til afgræsning af heste eller køer. Disse engarelaer i Vallensbæk Mose er udpeget som særligt følsomt landbrugsområde. Området er udpeget på baggrund af hensyn til beskyttelse af grundvand, vandmiljø og naturinteresser. Midt gennem mosen går en afvandingsgrøft, som ligger i Store Vejleås gamle løb. Med års mellemrum løber vandet over diget og oversvømmer de tilstødende mosearealer. En række almindelige eng og kratfugle er tilknyttet Vallensbæk Mose. Mosen var endvidere tidligere en berømt botanisk lokalitet. De mange års opdyrkning og dræning har imidlertid betydet, at mosen i dag er uden væsentlige botaniske interesser og generelt har en mere artsfattig vegetation. Der er anlagt såvel cykel som løberuter i området og området anven- af den planlagte København Ringsted togforbindelse, men er i dag bemærkelsesværdigt stille og fri for højspændingsmaster mv. Området er blandt de vigtigste i Store Vejleådalen hvad angår såvel natur som kulturhistoriske interesser. Der forventes en uændret arealanvendelse til græsning af kvæg i stort set hele mosen. Dette indebærer en fortsat afvanding med en pumpestation, der er i stand til at sænke vandstanden i området til under terrænniveau med hjælp af de På længere sigt må det forventes, at der sker hyppigere overskyl af åvand over diget mellem mosen og Store Vejleå. Åvandet løber ind i mosens laveste dele og skal efterfølgende pumpes ud som det også blev i sommeren Dette kan dog modvirkes ved højere diger mellem åen og mosen, men løser ikke problemerne med de oversvømmelsestruede områder længere nedstrøms. Ønsket om rekreative udfoldelser til gavn for befolkningens sundhed 60

61 Redegørelse - Landskab og natur bør ske på naturens præmisser. Naturen og egentlige naturoplevelser bør prioriteres højt i området, og området bør i rekreativ henseende friholdes til de mere stilfærdige former for aktiviteter, såsom gåture, cykling og ridning, dvs. at beskyttelse bør veje tungere end benyttelse. Strandparken De åbne afgræssede strandengsarealer umiddelbart før Store Vejleås udløb i Køge Bugt, udgør et værdifuldt naturområde for dyr og planter. På engene ved Store Vejleå er bevaret rester af ældre naturtyper, dvs. strandvolde, strandrørsump og strandeng, og vegetationen rummer indslag af en række strandengsplanter. En lang række eng- og småfugle er registreret i området, hovedparten af dem er dog ganske almindelige trækfugle, der passerer området forår og efterår. Dog forekommer der af og til viber og andre vadefugle i pæne antal. Den oprindelige strandengskyst mod Køge Bugt er hævet havbund fra Litorinahavet; den blev reguleret med en fremskudt kystlinje og kunstigt anlagt strandsø, badestrand og lystbådehavn som hermed blev til en del af Køge Bugt Strandpark. Grænsen til Ishøj dannes af Store Vejleå. Rekreativt er området vigtigt med boldbaner og stiforbindelse til Strandparken. Strandparken ved Køge Bugt er et 7 km langt strandområde med masser af hvidt sand og badevand kun 15 km fra Københavns centrum. Her er skabt et landskab med klitter, søer og strandenge og der er etableret 4 lystbådehavne, heriblandt Vallensbæk havn. Strandparken er, som ovenfor nævnt, et kunstigt skabt natur- og friluftsområde, som samtidig fungerer som beskyttelse mod oversvømmelse fra havet af de lavtliggende byområder tæt på kysten. Strandparken blev indviet i 1980 og fremtræder i dag som et sammenhængende naturområde, hvor dyre- og plantelivet trives side om side med en lang række friluftsaktiviteter. 61

62 Klima og miljø

63 Redegørelse - Klima og miljø Klimaudfordringerne og bæredygtig udvikling Udledningen af CO2 og andre drivhusgasser ændrer klimaet for hele kloden. For Vallensbæk betyder klimaændringer højere vandstand i sommeren. Udfordringer for kommunens planlægning er delt i to: hvordan kan CO2-udledningen reduceres og hvordan kan værdier i infrastruktur og bygninger mv. sikres. Mulighed for CO2-reduktion Hver enkelt grundejer skal kunne etablere anlæg der kan give CO2- reduktion for sin ejendom. Men samtidig skal disse anlæg ikke være til De generelle rammebestemmelser vil derfor fastlægge vilkår for solfangere, solceller, solvægge, varmepumper og vindmøller der skal indarbejdes i kommende lokalplanlægning. Det er den totale CO2-reduktion der er afgørende ikke blot det lokale kan opsætningen af varmepumpe, i en bolig der opvarmes med fjernvarme, betyde en besparelse men samtidig en samlet forøget af CO2- udledningen, da en stor del af strømmen til varmepumpen kommer fra afbrænding af fossilt bændsel, mens fjernvarme i Vallensbæk generelt er spildvarme fra elproduktionen. Der kan etableres nulenergihuse og også gerne aktivhuse der i perioder levere energi til andre ejendomme. Der vil være krav om lavenergibyggeri i alle nye lokalplaner. Vallensbæk vil derfor give nye muligheder i de stationsnære rækkehuse i stationsnære villaområder. Bebyggelsesprocenten forhøjes derfor fra 25 til 35 %. Så mange som muligt skal kunne arbejde hjemme, og regler for arbejdspladser i boligen skal give mulighed for liberalt arbejde i et omfang, der er foreneligt med lokalområdet. I stationsnære områder vil der være mulighed for kundeorienteret erhverv. Sikring af værdier Vallensbæk ligger lavt. Tidligere har Køge Bugt oversvømmet store dele af boligområdet syd for Gammel Køge Landevej. Diget i Strandparken ligger i en højde af 2,30 m og forhindre oversvømmelser. Diget kan forhøjes i takt med stigningen i vandstanden i havene. En del af naturtilstand gennem pumper. Med tiden vil også Store Vejleå ligge under havniveau, allerede nu sker det ved højvande i Køge Bugt. n planlægger større pumpe ved havnen, så vandet kan ledes op over diget. For at sikre investeringer i områder, der potentielt kan blive oversvømmet, fastlægges særlige krav til bebyggelse i de lavtliggende områder dvs. syd for Gammel Køge Landevej og vest for Vejlegårdsvej. Bebyggelsesprocenten fastholdes til 25 % også selv områderne ligger inden for meter fra Vallensbæk Station. Yderligere vil lokalplaner fastlægge, at byggegrund skal opfyldes til niveau på mindst 2 meter fra bygningernes facader. 63

64 Vallensbæk Redegørelse - Klima og miljø Dog må der ikke ske opfyldning 5 meter fra brinkskråning top langs Bækrenden og Store Vejleå. Dette skal sikre vandgennemstrømningen når vandløbende går over deres bredder ved skybrud. Endvidere er der brug for arealer langs vandløbende til vedligeholdelsesarbejder af brinker og ved grødeskæring. Derfor vil lokalplaner have en byggelinie på 8 meter fra brinkskråning top langs Bækrenden og Store Vejleå. Mest muligt regnvand skal nedsives lokalt. Ved skybrud giver overbe- ninger. Den bæredygtige løsning er, at så meget regnvand som muligt nedsives lokalt. Derfor vil rammebestemmelser begrænse den fremtidige afvanding fra private haver til maksimalt at omfatte det bebyggede areal. Terrasser, indkørsler og andre befæstede havearealer skal ledes til faskiner eller grøfter og lavninger på egen grund. Grundejerforeninger kan også etablere mindre søer med rekreativ kvalitet på fællesarealer, hvor regnvandet kan samles. Regnvand på Bækrenden. Det er kommunens målsætning: at hver grundejer har mulighed for at opsætte anlæg der reducere CO2-udledningen fra ejendommen og opsætte anlæg der sikre ejendommen mod klimaforandringer, at anlæg til reduktion af CO2-udledningen og sikring mod klimaforandringer udformes i overensstemmelse med omkringliggende arkitektur og bymiljø, samt med mindst mulige gener for naboer, at der ved ny bebyggelse skal tages højde for klimaudfordringer i lokalplanlægningen, så investering i infrastruktur og bygninger sikres, at der på erhvervsejendomme kan produceres vedvarende energi med samme gener for omgivelserne som anden lovlig produktion, at der i lokalplanlægningen, så vidt muligt, skal stilles krav til at nybyggeri opføres som lavenergibyggeri, at CO2-udledningen fra kommunens ejendomme reduceres med mindst 30 % de næste 12 år. n arbejder selv for at reducere CO2 Vallensbæk har indgået et energipartnerskab med Dansk Energi Management A/S, med det formål at reducere energiforbruget i kommunens ejendomme. Projektet kandes ESCO (Energy Service COmpanies) - efter metoden hvor kommunen indgår et partnerskab energiforbruget i kommunens egne bygninger. Hensigten med aftalen er, at både Dansk Energi Management A/S og Vallensbæk får en gevinst ud af samarbejdet. Vallensbæk får en udgift til energi på samme niveau som hidtil eller billigere, men opnår tilmed et ekstra udbytte i form af at få renoveret sin bygningsmasse med tilhørende tekniske installationer. Projektet omfatter samlet 48 opvarmede kommunale ejendomme, som Også brugeradfærd bliver kortlagt. Med de planlagte besparelser vil Vallensbæk kunne opfylde de aftaler, som er indgået med henholdsvis Elsparefonden (Kurveknækkeraftale) om at reducere det samlede årlige elforbrug med 2 % om året til udgangen af 2013 og med Danmarks Naturfredningsforening om reduktion af CO2-udledningen med 2 % om året frem til 2021 (Klimakommuneaftale). 2 % om året svare til en samlet reduktion på 21,5 % over 12 år, men det er kommunens forventning, at det samlede besparelse vil blive på over 30 %, når projektet er gennemført. 64

65 Redegørelse - Klima og miljø Klimaforandringers i rammebestemmelserne Afvandingsprocent for regnvand fastsættes til det bebyggede areal for hver boligejendom. For erhverv gives et tillæg for oplagsplads og parkering. For erhvervsområdet ved Jydekrogen fastholdes at mindst 1/3 af grundarealet skal anlægges som grønne beplantede arealer. Den maksimale afvandingsprocent er fastlagt i rammebestemmelserne for lokalplanlægning. Lavtliggende arealer i byzone skal opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Arealer inden for 5 meter fra brinkskråning top langs Store Vejleå og Bækrenden må generelt ikke opfyldes. Lavtliggende arealer i landzonen vest for Vejlegårdsvej må kun opfyldes inden for de eksisterende tofter til bebyggelse. Bebyggelsesprocenten i lavtliggende områder inden for meter fra stationen fastholdes til 25 %, for at sikre mindst mulige nye investeringer i områder, der potentielt kan blive oversvømmet. Diger i strandparken, der idag er ca. 2,3 m, kan forhøjes, når det bliver nødvendigt. Rammebestemmelser for CO2-reduktion har ingen indvirkning på lokalområdets planlægning som f.eks. sparepære, efterisolering og køb af el fra vedvarende energiproduktion. Vilkår for denne type af tiltag kan ikke optages i lokalplan. Andre betyder bygninger kan ombygges til at være helt CO2-neutrale, men samtidig opretholde den høje arkitektoniske standard. Særligt i Landsbyen og i ensartede bebyggelser bør nogle metoder vælges frem for andre. I takt med, at CO2-reducerende anlæg bliver mere udbredt, skal planlægningen sikre, at det sker på en visuel forsvarlig måde. Solenergi Solens varme og lys kan bidrage væsentligt til sænkning af CO2-forureningen, da det kun er i produktions- og etableringsfasen der anvendes fossilt brændstof. Både solfangere og solceller har en levetid på år, og er CO2-neutrale efter blot 3-5 år på ejendomme der opvarmes ved fossilt brændstof som olie og naturgas, og får leveret strøm fra kraftvarme. I alle erhvervsområdet kan der ubegrænset opsættes solenergianlæg, også i et omfang, der giver mere energi end ejendommen selv har behov for. Det er også i erhvervsområderne de enkelte ejendomme kan opnå størst CO2-reduktion. Ulemperne ved anlæg til opsamling af solenergi er primært generende anlæg have betydning for enkelte bygninger ved forringelse af det arkitektoniske og kulturhistorie udtryk. Dette gælder især på de bevaringsværdige bygninger i Landsbyen, hvor f.eks. jordvarmepumpe bedre kan sikre det Landsbyens visuelle miljø i stedet for solpaneler på taget. Solfanger til varme I Vallensbæk er energien fra solindstråling omkring kwh/m² pr. syd. Der er altså kun 15 % gevinst ved at opsætte solfangeren optimalt i forhold til solen. Denne gevinst er ikke tilstrækkelig til at gå på kompromis med bygningens arkitektoniske udtryk. Solfangere skal 65

66 Vallensbæk Redegørelse - Klima og miljø de fremstår som ovenlysvinduer. En solfanger yder typisk kwh/m² om året, For en bolig med 4 beboere, kan en solfanger på 6 m² dække varmtvandsforbrug i sommerhalvåret, og supplere om vinteren, så ca. 70 % af varmtvandsforbruget er CO2-neutralt. Solceller til strøm Solceller kan monteres på taget, og kan med fordel anvendes som afskærmning for solen. F.eks. kan solceller indbygges mellem to lag glas i vinduer. I takt med, at prisen på solceller falder, bliver det mere fordelagtigt at anvende dem. Særligt som strømforsyning til pumper og ventilationsanlæg på andre CO2-reducerende tiltag, så bygninger samlet kan blive CO2-neutrale. Solceller virker bedst, når de ikke bliver for varme, og kan med fordel placeres på facader og også nordvendte lerne, så generende bivirkninger undgås. Varmepumpe og jordvarme En jordvarmepumpe er i princippet et omvendt køleskab. Det øverste jordlag afkøles, hvorved den solenergi, der er lagret i det øverste jordlag overføres til varme i husets radiatorer. Afhængigt af henholdsvis jordens og varmeanlæggets temperaturniveau, kan varmepumpens gennemsnitlige nyttevirkning ligge mellem 2,5 til 5 gange så meget varme til husets varmeinstallation, som der tilføres elektricitet fra nettet. Da varmepumper drives af elektricitet er reduktionen i CO2-forureningen begrænset ved almindelig El-forsyning, men kombineret med solcelle til at levere elektricitet til anlægget, kan opvarmningen blive CO2-neutral i løbet af 4-8 år. Det er vigtigt, at huset er velisoleret, og at varmen fremføres til radiatorerne med så lille fremløbstemperatur som muligt. Jo lavere fremløbstemperatur, jo større nyttevirkning får varmepumpen. Især gulvvarme er ideelt til varmepumpedrift. Det er også vigtigt, at varmepumpen ikke installeres større eller mindre end nødvendigt. Ulemperne ved jordvarme er primært risiko for forurening af jorden og grundvandet. Der kan derfor ikke gives tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg nærmere end 300 meter fra et alment vandindvindingsanlæg og 50 meter fra andre vandindvindingsanlæg. Som væske til at transportere varmen skal anvendes vand eller godkendt kølemiddel. Ved etablering af jordvarmeanlæg skal Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg (nr af 20. november 2006) følges. Inden arbejdet påbegyndes skal der søges om godkendelse af anlægget hos kommunen. Efter aftale om forpligtende samarbejde er det Ishøj der varetager sagsbehandlingen i Vallensbæk. Vindmøller Vallensbæk er generelt ikke egnet til opsætning af vindmøller. Selv husstandsmøller ved boliger i landzonen vil betyde store gener og støj. Møller på 25 meter og derover skal overholde en minimumsafstand mellem mølle og nabobeboelse på 4 gange møllens totalhøjde jf. Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (nr af 22/ ). Dette vil ikke være muligt i Vallensbæk, da afstanden til støjfølsom arealanvendelse er neret som matrikler, der anvendes til eller er udlagt til bolig-, institutions-, eller kolonihaveformål eller som rekreative område. 66

67 Redegørelse - Klima og miljø Det eneste område hvor der eventuelt kan gives tilladelse til mindre vindmøller er i erhvervsområdet ved Jydekrogen. Her er der i forvejen langt til beboelse og derfor mulighed for let støjende erhverv. Såfremt møller kan overholde samme støjniveau, kan de betragtes som erhverv på linie med den øvrige produktion i området. Når møllerne har en totalhøjde på maksimalt 25 meter svarende til regler for husstandsmøller og placeres mindst 100 meter fra beboelse, vil de væsentlige visuelle marken være begrænset. Sikring af værdier i infrastruktur og bygninger I 2006 gennemførte Vallensbæk en beregning af opstuvningsproblemer i regnvandssystemet ved kraftigt regnvejr. Den viser, at der ved kraftig regn der statistisk kommer hvert 5 år er en generel opstuvning i regnvandsledningerne fra Gammel Køge Landevej og til Køge Bugt, fra Vejlegårdsvej og til Store Vejleå samt langs Søndre Ringvej. Systemet udnyttes her tæt på den maksimale kapacitet, og enkelte steder vil regnvandet stå tæt under terræn. res haver, og nye veje er blevet anlagt i de nye boligområder. Selvom n løbende forbedre kapaciteten i regnvandssystemet, kan der ikke gives garanti for, at der ikke opstår oversvømmelser i de lavtliggende områder. Planlægningen skal derfor sikre, at der ledes så lidt regnvand som muligt til regnvandssystemet. Derfor fastsætter rammebestemmelser maksimale afvandingsprocenter for samtlige områder i Vallensbæk. Generelt må kun vand fra tage ledes til regnvandssystemet, ger på egen grund til senere nedsivning. Muligheden for regnvandsgrøfter langs stier og mindre veje i landzone undersøges også. Fingerplan 2007 fastlægger, at der skal ske en fortætning i bystrukturen i de stationsnære områder. Men for de lavtliggende arealer vil en højere udnyttelse betyde større værdier i infrastruktur og bygninger der potentielt kan gå tabt ved oversvømmelse. Derfor fastholdes bebyggelsesprocenten på 25 for de lavtliggende boligområder inden for de stationsnære område. Når der bygges nyt i de lavtliggende områder skal også krav om opfyldning på byggegrunde sikre, at så få bygninger som muligt berøres af oversvømmelse. 67

68 Albertslund 600 m Klimaplanlægning og lavtliggende områder re St o m Nord å jle Ve 1: te 0, meter Brøndby Vallensbæk Mose Ko 500 Bækrenden Kot e0,0 Stor e Ve jleå m 600 m Ishøj Områder under 3 meter Områder under havoverfladen Vandløb hvor gennemstrømning skal sikres Pumpestation Dige

69

70 Teknisk forsyning

71 Redegørelse - Teknisk forsyning Teknisk forsyning omfatter vand- og kloakforsyning samt affaldshåndtering og energiforsyningen med el og varme. Der skal i overensstemmelse med lovgivningen tages hånd om miljøproblemer som forurenet jord og beskyttelse af vandressourcen. Teknik- og Miljøområdet skal desuden fremover i eksisterende drift og ved metodeudvikling medvirke til nedsat brug samt øget genanvendelse af ressourcer, og reduktion i energiforbruget. Vandforsyning Det er kommunalbestyrelsens mål: at vandforbruget nedsættes, ved hjælp af oplysning til forbrugerne, at fas ved hjælp af løbende renoveringer. For yderligere oplysninger om vandforsyningen i Vallensbæk henvises til Vallensbæk Strands Vandforsyning på eller Vallensbæk s hjemmeside på Ledningsanlægget Vandforsyningen til Vallensbæk leveres for størstedelen fra Københavns Vand. De to store forsyningsledninger til København Thorsbroledningen og Regnemarkledningen løber begge gennem kommunen og er forsynet med aftagsbygværker. Den nordlige del af kommunen forsynes fra Thorsbroledningen og den sydlige del af kommunen - mellem Køge Bugt Motorvejen og S-banen - forsynes fra Regnemarkledningen. Da vandet kommer fra de to værker beliggende i henholdsvis Ishøj og Skovbo kommuner, kan der være smags- og lugtforskelle på vandet i kommunen. Desuden er der til den sydlige del af kommunen etableret en nødforsyningsledning fra Brøndby s vandværk. Strandområdet syd for S-banen forsynes fra det private Vallensbæk Strands Vandværk, der også ejer ledningsnettet i dette område. Da vandet er chloridforurenet på grund af saltindtrængen fra Køge Bugt opblandes det indvundne vand med vand fra Regnemarkledningen. Området omkring Vallensbæk Landsby får vand fra Regnemarkledningen suppleret med vand fra en kommunal boring ved Vallensbæk Skole. n indvinder her ca m3 om året. Derudover er der 10 private boringer i kommunen, bl.a. på golfbanen og til produktionen i en erhvervsvirksomhed. n lader jævnligt drikkevandet undersøge ligesom Københavns Vands eget laboratorium udfører daglig kontrol. Drikkevandet i hele kommunen opfylder alle de krav, som EU-direktiver og Miljøstyrelsens bekendtgørelser stiller, og vandet har således betegnelsen godt drikkevand. Vandområdeplanlægningen fra 2009 Vandkredsløbet omfatter grundvandet, drikke- og brugsvandet, spildevandet og de åer og søer som fungerer som recipienter. Staten er vanddistriktsmyndighed. Staten kortlægger grundvandet og står for den overordnede vandområdeplanlægning. n er ressourcemyndighed. n skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen og er ansvarlig for den lokale udmøntning af vandplanen i kommunens handleplaner. Det er også kommunen, der administrerer loven om vandforsyning, herunder tilladelser til indvinding af vand inden for de rammer, som staten udstikker som vanddistriktsmyndighed. Vandområdeplanlægningen bliver fra 2009 styret af EU s Vandrammedirektiv, som i 2003 blev implementeret i dansk lovgivningen gennem Miljømålsloven. Miljømålsloven er en planlægningslov for de statslige vandplaner, de kommunale handleplaner og Natura-2000-planerne. 71

72 Vallensbæk Redegørelse - Teknisk forsyning og grundvand og danner den retslige ramme for planlægning, administration og de initiativer, der skal iværksættes for at nå miljømålene. til miljømålsloven i Inden da skal Staten udarbejde vandplaner vil fra 22. december 2009, eller når de er offentliggjort, være retningsgivende for grundvandsindvindingen, grundvandsbeskyttelsen og spildevandsudledningen. De statslige vandplaner og Natura 2000-planer foreligger endnu ikke. Derfor henvises der i kommuneplanen direkte til retningslinjerne fra Regionplan Når vandplanerne og Natura 2000-planerne foreligger, erstatter de automatisk retningslinjerne fra Regionplan Kommunale opgaver og initiativer n skal i 2010 udarbejde handleplaner for udmøntning af den første vandplan. Handleplanen skal indeholde konkrete målsætninger og et overordnet indsatsprogram, der skal sikre at målene nås. Kloakforsyning I 2009 foregår administrationen af Vallensbæk Kloakforsyning i Ishøj. Planen for Vallensbæk Kloakforsyning er at blive udskilt til selvstændig virksomhed pr. 1. januar Vallensbæk s overordnede målsætninger for kloaksystemet er,: miljø mindst muligt, gerne, taløkonomi, at alle kunder skal have god og tilstrækkelig service, at arbejdsmetoder skal tilpasses de aktuelle behov og muligheder. Ledningsnettet Hele kommunen er kloakeret med undtagelse af 1 ejendom beliggende Pumpestation, hvorfra det pumpes til det fælleskommunale Spildevandscenter Avedøre, hvor det renses, inden det løber ud i Køge Bugt. vandløbene St. Vejleå og Bækrenden. Søerne i Vallensbæk Mose, Tueholmsøen og Vallensbæk Sø, er anlagt som regnvandsbassiner, hvorfra vandet løber gennem St. Vejleå til Køge Bugt. n har gennem en årrække gennemført en systematisk renovering af ledningsnettet, så det holdes i en forsvarlig vedligeholdelsestilstand. Dette arbejde vil blive videreført og ved renoveringer vil der hovedsagelig blive anvendt metoder, der ikke medfører opgravninger af vejene. I 2005 blev der bl.a. etableret kloakering af ejendomme på Golfsvinget. Klimatilpasning Vallensbæk s fokusområder indenfor kloakforsyningsområdet er klimatilpasning og indsivning af regn- og grundvand i spildevandssystemet. Klimatilpasninger forventes at kunne realiseres gennem tæt samarbejde mellem Planmyndighed og forsyning. Arbejdet prioriteres og planlægges på baggrund af klima- og miljømodeller samt økonomi og kloaktekniske forudsætninger. Forsyningen har fokus på digital registrering af borgerhenvendelser og borgernes mulighed for at benytte sig af også i sammenhæng med forsyningsområdet. 72

73 Redegørelse - Teknisk forsyning Generelt er der udført Tv-inspektion af kloakledninger og der er renoveret ledninger ved strømpeforing efter forsyningens planlægning. Fremtidig planlægning 2009 Ny spildevandsplan /evt. begrænset til div. tillæg til eksisterende spildevandsplan Klimastrategi for Vallensbæk Kloakforsyning. Gennemgang af diverse byggemodninger og overtagelse af fælles kloakker. Renovering af kloakledninger og bygværker Januar 2010 Vallensbæk Kloakforsyning bliver et selvstædigt selskab. Gennemgang af diverse byggemodninger og overtagelse af fælles kloakker. Renovering af kloakledninger og bygværker Regnvandsstikledninger på Svenstrupvej Øst. Regnvandskloakering af Skærsøvej. Gennemgang af diverse byggemodninger og overtagelse af fælles kloakker. Renovering af kloakledninger og bygværker. Ny spildevandsplan Affald Bortskaffelse af affald i kommunen skal stadig optimeres, således at mængden af affald mindskes, og affaldssorteringen udvikles så miljørigtig bortskaffelse og genanvendelse øges. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for affaldsplanlægning samt for indsamling og behandling af affald, samt at opfylde de nationale mål og hensigter, som er beskrevet i regeringens nationale affaldsplan Det er kommunalbestyrelsens målsætning: at have en renovationsindsamling, der effektivt betjener borgere og virksomheder, at have en affaldsbehandling, der bortskaffer affaldet på den miljømæssigt sikreste måde og som øger genbruget, at forebygge dannelsen af affald, at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og service, at øge kvalitet og effektivitet i ns affaldsordninger. Indsatser i den kommende planperiode: Affaldsforebyggelse. Genanvendelse. Forbrænding med energiudnyttelse. Deponering. Med hensyn til affaldsforebyggelse undersøges forskellige målgruppers adfærd i forbindelse med forbrug og affald og der iværksættes en øget oplysningsindsats som f.eks. netbaseret tv som følger affaldet fra vugge til grav. Endvidere undersøges mulighederne for et styrket samarbejde om affaldsforebyggelse. Eksisterende behandling af affaldet Vallensbæk er interessent i I/S Vestforbrænding, der står for modtagelsen af affald fra de 25 deltagende interessentkommuner. I/S Vestforbrændings opgave består i at behandle alt affald på den miljømæssigt sikreste måde - men også at deltage i den offentlige miljødebat. 73

74 Vallensbæk Redegørelse - Teknisk forsyning For den enkelte borger betyder det, at der sker en afhentning af: Alm. husholdningsaffald. Haveaffald. Storskrald. Farligt affald. Derudover kan kommunens borgere benytte de kommunale genbrugspladser i Brøndby og øvrige interessentkommuner. For erhvervslivet er der etableret: Erhvervsgenbrugsplads i Brøndby, der er åben for mindre erhvervsdrivende. Afhentningsordning for olie- og kemikalieaffald samt tømning af olieudskillere. Varmeforsyning Vallensbæk er opdelt i 3 varmeforsyningsområder: Kraftvarme, naturgas og elvarme. Kraftvarme tilbydes alene større enheder som institutioner og etagebyggeri samt større samlede bebyggelser. Forsyningsnettet er stort set udbygget. Kraftvarmen leveres af Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, VEKS, og fordeles til brugerne via Albertslund Varmeværk, Vallensbæk Fjernvarmecentral a.m.b.a. og Vejlegårdens Fjernvarmecentral a.m.b.a.. Begge centraler i kommunen ophører med virkning fra 2010 at fungere som spids- og reservelastcentraler for VEKS, idet VEKS har opsagt lejeaftalerne. VEKS er et interessentskab med det formål at indkøbe og transportere varmt vand fra kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg og andre kilder hvor overskudsvarme eller miljørigtig varme er til rådighed. Vallensbæk er interessent i selskabet. Naturgassen leveres af HNG. Vallensbæk er interessent i selskabet. Gasforsyningsnettet er etableret fra nyt og er fuldt udbygget i kommunen. n gennemskæres af en hovedforsyningsledning fra Energinet.dk med en måler og regulatorstation syd for Holbækmotorvejen. HNG har 1 mindre måler- og regulatorstation placeret inden for kommunen. Omkring alle gastransmissionsledninger er der tinglyst en zone på 2x20m, indenfor hvilken der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker. Der er desunden en observationszone (class location zone) på 2x200m omkring ledningerne, som er omfattet af Planstyrelsens cirkulære af med elvarme før de kollektive forsyningsmuligheder var til stede. Kommunalbestyrelsen har ændret varmeplanen så tilslutning til fjernvarme er muligt også i dette område. ger uden for varmeplanens områder. Fremtidig varmeplanlægning eller konkrete projektforslag. n er således stadig ansvarlig for varmeplanlægningen. Siden 1990 kræves dog ikke længere forudgående vedtagelse af særkilte planer, som betingelse for kommunalbestyrelsens godkendelse af et nyt varmeprojekt. 74

75 Redegørelse - Teknisk forsyning Varmeforsyningsloven i 1990 gav kommunen større kompetence, således at kommunen nu kan godkende projekter ud fra generelle retningslinjer og ikke kun ud fra en af ministeren godkendt varmeplan. Alle projekter, der er omfattet af projektbekendtgørelsen (BEK 1295), skal godkendes af kommunen, og tilsammen vil disse nye projekter ændre de bestående varmeplaner gradvist. Der kan derfor i områder med eksisterende og ny bebyggelse være anledning til at tage områdeafgrænsningen i den gamle varmeplan op til revision og korrigere den for alle de projekter, der siden er godkendt. n planlægger derfor i den kommende planperiode at opdatere den eksisterende varmeplan. Opdateringen vil ske i overensstemmelse med den aftale der er indgået mellem regeringen og rnes Landsforening i juni 2009 og efter de intentioner som Klima- og Energiministeren udsendte januar Desuden vil projektet Varmeplan Hovedstaden som VEKS, CTR og KE har udarbejdet, indgå i overvejelserne omkring varmeplanlægningen. El forsyning Det er kommunalbestyrelsens målsætning,: at luftledningsanlæg skal kabellægges således at højspændingsmasterne gennem Den Grønne Kile kan nedlægges, at lavspændingsledninger, i samarbejde med DONG Energy, ligeledes kabelligges. Vallensbæk s elforsyning forestås af DONG Energy, der ligeledes ejer ledningsnettet. I kommunen har DONG Energy en hovedtransformatorstation beliggende ved Vallensbækvej. Kort over eksisterende højspændingsnet og naturgasnet 40 m Højspændingsjordkabel 400 kv Højspændingsluftledning 132 kv Højspændingsjordledning 132 kv Mindre højspændingsluftledning Naturgashovedtransmissionsledning - på hver side er 20 meter bred tinglyst zone samt 200 meter sikkerhedszone - class location < 400 meter >

76 Forhold til anden planlægning

77 Redegørelse - Forhold til anden planlægning Landsplanredegørelsen Landsplanredegørelse 2009 er stadig under udarbejdelse. Det er derfor Landsplanredegørelse 2006 der er gældende for kommuneplan I 2006 udarbejdede staten landsplanredegørelsen: Det nye Danmarkskort planlægning under nye vilkår. Landsplanredegørelsen er regeringens overordnede politiske udmelding om målene for den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling af Danmark. planen skal afspejle de overordnede interesser, som fremføres i landsplanredegørelsen. Redegørelsen peger på fem pejlemærker for den fysiske planlægning i hele landet: Fastholde adskillelsen og forskellen mellem land og by. Udviklingen skal komme hele landet til gode. Planlægningen skal basere sig på respekt for naturen, miljøet og landskabet. Den fysiske planlægning og den overordnede transportstruktur skal spille tæt sammen. Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret bl.a. sikre dynamik mellem by og land og funktionaliteten i den enkelte by. Særligt for Hovedstadsregionen omhandler landsplanredegørelsen: Tæthed omkring stationerne. Udvikling af attraktive erhvervsområder, uden at traditionelle erhverv presses ud. Fokus på naturhensyn, der skal vægtes højt. Kvaliteterne i de rekreative områder, strande, skove, søer, fritidsområder og attraktive bymiljøer skal understøttes og udvikles. Kvaliteterne i landskaberne skal udvikles og understøttes, så de hænger sammen på tværs af kommunegrænserne. Det skal bidrage til en hensigtsmæssig byudvikling, og at der fortsat bust natur. De overordnede landspolitiske mål og temaer, som kommer til udtryk i landsplanredegørelsen, er i god overensstemmelse med kommuneplanen for Vallensbæk. planen fastholder kvaliteterne i Strandparken og i de rekreative områder i Den Grønne Kile med det åbne slettelandskab og de klare kanter mellem landsby, eng og ager. Endvidere vedtog Vallensbæk Kommunalbestyrelse i 2007 en bevarende lokalplan nr. 73 for Vallensbæk Landsby, som skal sikre bevaring og forbedring af det visuelle miljø i landsbyen. Fingerplan 2007 Fingerplan 2007 er et landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. planen er i overensstemmelse med Fingerplan Fingerplan 2007 fastlægger de overordnede principper for byudvikling, hovedstadsområdet. derne. De grønne kiler friholdes for bymæssig bebyggelse og anvendes til fritidsformål. 77

78 Vallensbæk Redegørelse - Forhold til anden planlægning Klar grænse mellem by og land. Hovedstadsområdet opdeles i 4 delområder: De grønne kiler. Det øvrige hovedstadsområde. 78 Vallensbæk Vestegnen Fingerbyens håndfalde Byfingrene De indre grønne kiler De ydre grønne kiler Byområder uden for fingerbyen Sommerhusområder Lufthavne

79 Redegørelse - Forhold til anden planlægning rene, og de grønne kiler. n indeholder både en del af den Stationsnærhed trængsel skal imødegås ved, at der bygges tæt omkring stationerne. råder, som afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande på 600 meter til en s-togstation. Det stationsnære område afgrænses med udgangspunkt i afstand til en S-togstation. Formålet med stationsnærhedsprincippet er at opnå et miljømæssigt mere bæredygtigt by- transportmønster ved at fremme andelen af - m², skal lokaliseres inden for det stationsnære kerneområde. Indenfor det stationsnære kerneområde skal nye intensive byfunktioner primært placeres og kommunen er endvidere forpligtet til at planlægge en tæthed af boligområderne eksempelvis ved at tillade en høj bebyggelsesprocent, der modsvarer og dermed udnytter den stationsnære beliggenhed. De stationsnære kerneområder i Vallensbæk kommune er stort set udbyggede. Derfor planlægges der for fortætning af de stationsnære villaområder samt fortsat byomdannelse af tidligere erhvervsområder til boliger. Arealreservationer planen forholder sig til arealinteresser i sektorplanerne for udstrækningen af højspændingsjordledning og gasledning. planen respektere følgende mulige fremtidige overordnede Reservation af transportkorridorer i Den Grønne Kile, som skal sikre Reservation af areal til udvidelse af S-banen, med et overhalingsspor, mellem Ny Ellebjerg og Hundige. En fremtidig baneforbindelse mellem København og Ringsted via Roskilde eller Køge. en eventuel forlængelse mod nord og mod syd. Roskilde Rødovre Københavns Glostrup Albertslund Brøndby Høje-Taastrup Hvidovre Vallensbæk Ishøj Greve Transportkorridor, jf. Fingerplan 2007, 21 Byområde i transportkorridoren 79

80 600 m Stationsnærhed - efter princip i Fingerplan m m 600 m Stationsnært område - Udgangspunkt i m cirkel - Tæt-lav boligbebyggelse - Større arbejdspladser Stationsnært kerneområde meter gangafstand fra ejendom til station - Tæt-høj boligbebyggelse - Besøgsintensive institutioner og arbejdspladser

81 Redegørelse - Forhold til anden planlægning planen er ikke i strid med sektorplanen for vandforsyning, hovedledninger og råvandsledninger, samt kildepladszoner og vandboringer. Langs Holbækmotorvejen løber en naturgas hovedtransmissionsledning. Ledningen har en høringszone på 200 m på hver side. Endvidere løber der en 400 KW højspændingsjordledning samt en højspændingsluftledning langs Køge Bugt Motorvejen. planen har ikke arealreservationer, der forhindre adgangen til disse. Adgangen til gasledninger og højspændingsjordledninger er uændret med denne kommuneplan. Dog skal det nævnes, at den planlagte nye togbane transmissionsledningens høringszone. Der er endnu ikke taget endelig beslutning om togbanen København - Ringsteds placering og n afventer derfor en afklaring på dette. Rækkefølgeplan I henhold til Fingerplanens 8 skal kommuneplanen sikre, at der fastlægges en rækkefølge for byudvikling og byomdannelse af regional betydning. planens tidsperspektiv er 12 år, dog kan strategiske og langsigtede overvejelser række længere. En rækkefølgeplan for kommuneplanen for Vallensbæk er ikke relevant, idet kommunen er fuldt udbygget og byomdannelsen vurderes, at være så - Landsplandirektiv for detailhandel planens detailhandelsstruktur er i overensstemmelse med landsplandirektivets bestemmelser om detailhandel. Planloven indeholder bestemmelser for kommunernes planlægning af detailhandel. Bestemmelserne blev ændret med virkning fra 1. juli 2007, så kommunen nu har den fulde kompetence til at planlægge for detailhandel inden for de rammer, som loven udstikker. Planlovens detailhandelsbestemmelser bygger på et centerhierarki, hvor bymidten udgør det primære center. Herefter følger bydelscentre i de største byer. Uden for bymidter og bydelscentrene kan der planlægges for lokalcentre samt placeres butikker til lokalområdets forsyning og butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Ifølge loven kan der kun være en bymidte pr. by, og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal ifølge detailhandelsbestemmelserne ske efter en statistisk metode, der er nærmere beskrevet i miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. I miljøministeriets oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen er det et mål for detailhandelsplanlægningen: at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer, at de eksisterende bymidter skal styrkes, og at der skal sikres et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer, samt bydele i større byer, at detailhandelsplanlægningen fremmer byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer, at transportafstande begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb begrænses, ICP (Institut for Center-Planlægnng) i forbindelse med planlægning af et nyt stationscenter. Detailhandlen i Vallensbæk er beskrevet i redegørelsens afsnit om centerstruktur og detailhandel og bestemmelser vedrørende detailhandel fremgår af kommuneplanens hovedstruktur og rammmer for lokalplanlægning. 81

82 Vallensbæk Redegørelse - Forhold til anden planlægning Den regionale udviklingsplan Regionsrådet for Hovedstaden har vedtaget en regional udviklingsplan Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst. I den regionale udviklingsplan er der lagt mest vægt på hovedtemaerne: infrastruktur, uddannelse, natur og miljø. Der peges på en række visioner, målsætninger og løsningsforslag. En række af planens forslag er arvegods fra tidligere planlægning, specielt Regionplan 2005 for hovedstadsregionen, som er indarbejdet i kommuneplanen. Regionens vision er, at der skal ske en markant udbygning af den kol- under Københavns centrum skal tage trykket af de overbelastede veje. Mobiliteten skal forbedres med nyt materiel, ny S-togslinjer og særlige lerstrækninger. Mobiliteten for bilister foreslås forbedret ved en udbygning af Ring 4 fra Ballerup til Bagsværd, en tværvej mellem Høje Tåstrup og Ballerup samt en forlængelse af Farum motorvejen helt til Hillerød samt en havnetunnel i København. - Nærhed til naturen skal fremmes således, at der maksimalt vil være 10 minutters gang til et grønt område. I kommuneplanen arbejdes der strategisk med, at der fortsat er god tilgængelighed til naturområder fra alle byområder. Natur- og grønne områder kan nås indenfor 10 minutters gang (1000m) fra stort set alle byområder. Den regionale udviklingsplans afsnit om erhvervsudvikling handler om hovedstadsregionens rammevilkår for erhvervsudvikling, om principper der understøtter sammenhængen i den regionale indsats, og om mål og indsatsområder for regionens fortsatte vækst og konkurrenceevne. Som en del af grundlaget for den regionale udviklingsplan indgår Vækstforums nye erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden. Vallensbæk s kommuneplan må ikke stride mod beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, jf. planlovens 11 stk. 4, men kommunen har ikke pligt til at virke for planens gennemførelse. planen for Vallensbæk indeholder ikke elementer, der er i modstrid med Den regionale udviklingsplan for Hovedstadsområdet. Regionplan 2005 Det nye plansystem, styrker både kommuneplanlægningen og lands- 1. januar 2007 virkning som et landsplandirektiv. Dele af regionplan 2005 er indarbejdet i Fingerplan 2007, medens andre dele af regionplanen er bindende for hver enkelt kommunes planlægning frem til, at de nye kommuneplaner 2009 er vedtaget. Med kommunalreformen er det kommunen der har fået hele ansvaret for planlægningen i det åbne land. Regionplanens retningslinjer for det åbne land indskrives i kommuneplanen, så regionplanen herved kan ophæves. Statens vand- og natura 2000 planer Målene for vand- og naturkvaliteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner og Natura 2000-planer, der træder i kraft med udgangen af Vandplanerne skal sikre en god tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde. Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette vores internationale naturområder (Natura 2000-områderne).

83 Redegørelse - Forhold til anden planlægning De endelige vand- og naturplaner vil være bindende for kommunernes planlægning og administration. Indtil vandplanerne er vedtaget, er regionplanens kvalitetsmålsætninger og tilhørende retningsliner for grundvand, vandløb, søer og kystvande fortsat gældende med retsvirkning som landsplandirektiv, og kommunerne skal fortsat arbejde for, at målsætningerne opnås. n forholder sig gennem kommuneplantillæg til ændringer i vandplaner, når de er offentliggjort, og handlingsplaner er udarbejdet. Regionplanen har ikke tilsvarende retningslinjer for Natura 2000-områderne, idet planlægningen her reguleres af Miljøministeriets bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder. Når vand- og naturplanerne er vedtaget, skal kommunen i løbet af 2010 udarbejde handleplaner, der fastlægger, hvilke konkrete tiltag kommunen vil iværksætte, for at målsætningerne kan opnås. For vandplanerne gælder, at målene som udgangspunkt skal være opfyldt senest i Da Vallensbæk ikke har nogen Natura 2000-områder, skal der ikke udarbejdes handleplaner for disse. Råstofplan 2007 plan 2007 ikke er relevant for Vallensbæk. - og byomdannelse i Vallensbæk, er med til at understøtte den København Ringsted projektet Folketinget vedtog i marts 2007 en projekteringslov med henblik på at undersøge og projektere de nødvendige anlæg for at forbedre jernbanekapaciteten på strækningen mellem København og Ringsted. henholdsvis 5. sporsløsningen og nybygningsløsningen. I efteråret løsning til transportministeren med henblik på beslutning i Folketinget. Uanset hvilken løsning der vælges, forventes der at gå omkring syv år med detailprojektering, ekspropriationer, udbud af entrepriser og gennemførelse af anlægsarbejdet. Projektets konsekvenser for Vallensbæk I 5. sporsløsningen etableres langs eksisterende jernbane til Roskilde og berør ikke Vallensbæk. I nybygningsløsningen er der tale om en ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Den dobbeltsporede bane vil i store træk følge Holbækmotorvejen ud af København til Vallensbæk og derfra videre langs Køge Bugt motorvejen til Køge og videre til Ringsted. Banen forberedes til kørsel med passagertog med op til 250 km i timen. Nybygningsløsningen vil blive placeret lige syd for Holbækmotorvejen, hvor der allerede er foretaget arealreservationer til anlægget gennem hele kommunen. En enkelt ejendom med beboelse er forlods blevet eksproprieret. Den nye bane anlægges i en afgravning under Vejlegårdsvej, nord om Vallensbæk Ridecenter, og på en dæmning langs nordsiden af Vallensbæk Sø. Stierne i området føres under banen. 83

84 Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper: Søer over 100 m² Moser og lignende Strandenge og strandsumpe Ferske enge og biologiske overdrev Beskyttelseslinier: Kirkebeskyttelseslinje Strandbeskyttelseslinje Søbeskyttelseslinje Åbeskyttelseslinje Skovbeskyttelseslinje Fredsskov Kort over arealer der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven

85 Redegørelse - Forhold til anden planlægning Naturbeskyttelsesloven Strandbeskyttelseslinje I henhold til Naturbeskyttelseslovens 15 må der som udgangspunkt ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og andre kyststrækninger, der ligger i en afstand af 300 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Fredskov Fredskov udløser efter naturbeskyttelsesloven en beskyttelseslinie på 300 m inden for hvilken der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Kirkefredning I henhold til Naturbeskyttelseslovens 19 må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Omkring Vallensbæk Kirke, der i øvrigt er fredet, ligger der fredningsbestemmelser fra 1951, der sikrer en bræmme på 40 m fra kirkegårdsmuren mod nord og øst mod udsigtsødelæggende beplantning, byggerier, master m.v. Vandområder Naturbeskyttelseslovens 3 bestemmer, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m², eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. De 2 søer Tueholmsøen og Vallensbæk Sø er begge en del af spildevandssystemet og fungerer som regnvandsbassiner. Søerne administreres og ejes af 6 kommuner og administreres af I/S Vallensbæk Mose. Ringebæk Sø administreres og ejes af I/S Køge Bugt Strandpark. Store Vejle Å og Bækrenden er kommunale vandløb. For begge vand- Miljøvurdering På baggrund af den indledende miljøscreening er det Vallensbæk s vurdering, at plan ikke påvirker miljøet væsentligt, og der er derfor ikke udarbejdet en miljørapport i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. 85

86 Albertslund Høje-Taastrup Vallensbæk Brøndby Hvidovre Ishøj Regionale sammenhænge

87 Redegørelse - Regionale sammenhænge Samarbejdet med Ishøj Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 indgik Vallensbæk et forpligtende samarbejde med Ishøj i henhold til Lov nr. 541 om forpligtende kommunale samarbejder. Ishøj er myndighed for natur- og miljøområdet for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver indenfor lovområder som miljøbeskyttelse, vandforsyning, forurenet jord, naturbeskyttelse, vandløb mv. Endvidere har Vallensbæk og Ishøj indgået et forpligtende samarbejde på områderne psykiatri, handicappede og genoptræning. Dette er beskrevet nærmere i afsnittet om ældre og handicappede. Vestegnssamarbejdet Vallensbæk er omgivet af Ishøj, Brøndby og Albertslund kommune. Vallensbæk deltager i Vestegnssamarbejdet som er et regionalt samarbejde med 6 andre kommuner i regionen. I Vestegnssamarbejdet deltager: Høje Tåstrup, Hvidovre, Glostrup, Brøndby, Albertslund, Ishøj og Vallensbæk. I dette regi deltager kommunen på administrativt plan i forskellige fora, hvor der udveksles erfaringer og foregår dialog. rne i Vestegnssamarbejdet arbejder i fællesskab for en helhedsorienteret udvikling. Der fokuseres på udvikling af byer, det åbne land, infrastruktur, erhverv, kultur og mennesker. Udviklingen er til gavn for Vestegnens borgere og erhvervsliv samt Hovedstadsområdet i øvrigt. Udviklingen formes i fællesskab og det fælles arbejde giver styrke, troværdighed og alsidighed. Derfor har Vestegnssamarbejdets bestyrelse i 2007 vedtaget et fælles udviklingsperspektiv som input til kommunernes arbejde med planstrategierne: Fælles udviklingsperspektiv På Vestegnen er der lang tradition for forandringer. Her er en entreprenørånd, som præger byer og landskab, kultur- og erhvervsliv, og som har lagt fundamentet for det videre arbejde med at skabe fremtidens Vestegn. byliv med nærhed og sociale relationer. Samtidig er Vestegnen en del af Hovedstadsområdet. Det giver let adgang til et stort arbejdsmarked, kulturelle tilbud, uddannelser og infrastruktur. På Vestegnen er der nærhed og samtidig udsyn. På Vestegnen er der mange forskelligartede landskaber i tæt kontakt til byområderne. Her er et stort og varieret udbud af unikke friluftsaktiviteter. Her er plads til både den stille fordybelse og den aktive brug af naturen. Overordnet Vision for Vestegnen i 2020 rne i Vestegnssamarbejdet arbejder i fællesskab for en helhedsorienteret udvikling. Der fokuseres på udvikling af byer, det åbne land, infrastruktur, erhverv, kultur og mennesker. Udviklingen er til gavn for Vestegnens borgere og erhvervsliv samt Hovedstadsområdet i øvrigt. Udviklingen formes i fællesskab, og det fælles arbejde giver styrke, troværdighed og alsidighed. Vestegnen er et netværk af selvstændige bysamfund med mange fælles karakteristika og en fælles identitet. rne samarbejder om kommuneplanlægningen og udnytter og udvælger sit fokus i samarbejdet der, hvor udvikling i fællesskab kan give effektivitet og kvalitet. rne i Vestegnssamarbejdet arbejder i fællesskab med mål- denen og internt til kommuner, virksomheder og borgere. Branding af Vestegnen understøtter og binder fokusområderne sammen. 87

88 Vallensbæk Redegørelse - Regionale sammenhænge Vestegnen vil i 2020 være kendt for: Fornyelse: Nyskabende, kreative og bæredygtige løsninger. Balance: Sammenhæng mellem arbejde, boliger, uddannelse og fritid. Samarbejde, åbenhed og tolerance: rne samarbejder indbyrdes. Udviklingen skabes i dialog med borgere, erhvervsliv og organisationer. Natur og oplevelser: Nærhed til de sammenhængende åbne landskaber fra alle byområder på Vestegnen. Unikke muligheder indenfor natur, kultur, idræt og friluftsliv. Tilgængelighed: En veludbygget og sammenhængende infrastruktur, for både virksomheder og borgere. Styrkepositioner: Klare styrkepositioner for Vestegnens erhverv, en Ansvar: Tolerance og socialt ansvar er i højsædet og bygger på, at menneskelig udvikling både er et individuelt og et fælles ansvar. Strategi og handlingsplan rne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for fælles strategisk samarbejde om fem centrale og sammenhængende fokusområder: Områder med erhverv. Oplevelsesøkonomi. Socialt ansvar og uddannelse. Det åbne land. Det fælles udviklingsperspektiv for Vestegnen er nærmere beskrevet på Vestegnssamarbejdets hjemmeside. Udviklingen i regionen Plansamarbejdet mellem de syv Vestegnskommuner står overfor voksende udfordringer i forbindelse med Fingerplanens krav om redegørelse for regional sammenhæng. I forbindelse med plan 2009 beskrives planlægningsmæssige forhold, der rækker ud over den enkelte kommunegrænse og sættes i perspektiv i forhold til den enkelte kommune. Kortlægningen giver et samlet billede af udviklingen på Vestegnen. Vestegnskommunerne har derfor i Planforum kortlagt de forventede rummelighedsændringer til forskellige by- og erhvervsformål ved fortætning, ændret anvendelse samt nyudlæg. Herudover er også kortlagt eksisterende og besluttede udlæg på bar mark, idet disse vil udgøre en væsentlig del af det fremtidige udviklingspotentiale på Vestegnen. Kortlægningen medtager ikke det hvilende udviklingspotentiale der der ikke foreslås ændring af plangrundlaget. Hovedparten af det hvilende potentiale er fastlåst i form af fremtidige udviklingsmuligheder for de allerede eksisterende virksomheder. I forbindelse med planlægning af en samlet udvikling eller omdannelse er den hvilende rummelighed mindre væsentlig. Da den ydermere er vanskelig at kortlægge, er den ikke medtaget i denne redegørelse. Rummelighedsændringen er opgjort på følgende kategorier: Liberale erhverv/kontorformål Detailhandel Øvrige centerformål Samt produktions- og industriformål Derudover er den samlede rummelighed til boligformål på Vestegnen kortlagt. 88

89 Redegørelse - Regionale sammenhænge Rummeligheden er fordelt på 1. del af planperiode, 2. del af planperiode samt på en perspektivdel (efter 2020). Herudover er opgjort den samlede sum. Data er indsamlet for Vestegnskommunerne, samt for randkommuner, der grænser op til Vestegnskommunerne. Det har dog ikke været muligt at få tilstrækkelige oplysninger fra randkommunerne til at foretage samlede område. De indsamlede data giver et indtryk af udviklingen for Vestegnen som helhed, og kan sammenlignes med oplysninger i rapporten Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsområdet Endvidere danner de indsamlede data baggrund for den enkeltes kommunes vurdering af udviklingen i forhold til den regionale udvikling. Byudviklingen i Vallensbæk vurderes imidlertid at være så stående kortlægning er derfor medtaget i kommuneplanen for at give et samlet billede af udviklingen på Vestegnen. Erhvervsudviklingen på Vestegnen de seneste 10 år På Vestegnen er der i perioden blevet opført cirka etagemeter erhvervs- og kontorbyggeri. Heraf udgjorde kontorbyggeriet 17 %. (ca etagemeter). Erhvervsbyggeriet på Vestegnen udgjorde 16 % af det samlede erhvervsbyggeri i Hovedstadsområdet. Erhvervsudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode Rummelighedsanalysen viser, at der på Vestegnen i perioden planlægges for en forøgelse af rummeligheden på ca etagemeter. Forøgelsen er fordelt på følgende anvendelser: m² liberale erhverv/ kontorformål m² detailhandel m² øvrige centerformål Herud over reduceres rummeligheden til traditionelle industrierhverv i den kommende planperiode med ca m². Den samlede planlagte forøgelse af rummeligheden dækker som ovenfor anført over en bred vifte af anvendelser. Under kategorien øvrige centerformål hører bl.a. boligformål, kultur og offentlig service. Det skønnes at den samlede rummelighed til erhvervsbyggeri vil være i samme størrelsesorden som omfanget af opført erhvervsbyggeri i perioden Den væsentligste forskel består af en forøget rummelighed til liberale erhverv/kontor, idet der udlægges en rummelighed til disse formål der er ca. 4 gange større end omfanget af kontorbyggeri opført i perioden Da den øgede rummelighed imidler- er det dog naturligt at arealerne anvendes intensivt. Derudover giver denne planlægning mulighed for at styrke udviklingen af kontorer- Derved kan planlægningen på Vestegnen medvirke til at reducere det Planlægningen på Vestegnen lever således op til målene i Fingerplan 2007 om at genanvende allerede bebyggede områder og arealer, der tidligere er disponeret til byudvikling med hovedvægten på stationsnær og miljørigtig lokalisering af intensive erhverv. Den reducerede rummelighed til traditionelle erhverv er forårsaget primært af omdannelser og områdefornyelser. De eksisterende velplacerede industriområder langs Vestegnens motorvejsnet beholdes og udbygges med den hvilende rummelighed, der allerede eksisterer i områderne. 89

90 Vallensbæk Redegørelse - Regionale sammenhænge Vurderingen af erhvervsrummeligheden i perspektivperioden Planlægningen på Vestegnen skitserer en samlet rummelighedsforøgelse i det lidt længere perspektiv på ca etagemeter. Den skitserede langsigtede omdannelse er fordelt på følgende anvendelser: m² liberale erhverv/ kontor m² detailhandel (ikke nærmere undersøgt) m² øvrige centerformål Herudover er der skitseret en reduktion af rummeligheden til traditionelle industrierhverv på ca m². Denne skitserede langsigtede udvikling er i overensstemmelse med Vestegnssamarbejdets udviklingsstrategi for erhvervsområderne på Vestegnen, idet de traditionelle erhverv afvikles i omdannelsesområderne i takt med omdannelsen. I forbindelse med den videre planlægning af perioden efter 2020 kan der med fordel planlægges for en yderligere Boligudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen I de seneste 12 år er der bygget knapt boliger, svarende til cirka 500 boliger om året. Det årlige boligbyggeri har dog været større i den sidste del af perioden. Boligbyggeriet på Vestegnen har i perioden svaret til 10 % af det samlede boligbyggeri i Hovedstadsregionen. I perioden har der været en befolkningstilvækst på Vestegnen på eller på 1,2%. Boligudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode Rummelighedsanalysen viser, at der på Vestegnen planlægges en samlet boligrummelighed i planperioden på cirka boliger. Dette svarer til, at der gives mulighed for at bygge cirka 700 boliger om året og rundt regnet en årlig befolkningstilvækst på cirka nye indbyggere på Vestegnen. Rapporten Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsregionen 2007 anfører befolkningstilvækst på knapt indbyggere i perioden , svarende til en årlig tilbagegang på 230 indbyggere. 40% af den registrerede rummelighed ligger i Høje Taastrup, som ifølge Fingerplanen vestegnskommuner planlægger for at øge boligrummeligheden i de stationsnære områder i forbindelse med omdannelse. Vestegnskommunerne forsøger med planlægningen inden for den kommende planperiode, at imødegå den statslige forudsigelse om befolkningstilgang ved at forbedre boligbyggemulighederne inden for den eksisterende bys afgrænsning. Vurderingen af den samlede boligrummelighed på Vestegnen Vestegnskommunerne udlægger samlet en boligrummelighed på Til sammenligning opgør Fingerplan 2007 en restrummelighed i Ros- kilde s Boligprognose for anføres en rummelighed på cirka boliger, men den egentlige restrummelighed i Roskilde er ukendt. 90 Vestegnskommunerne vurderer på denne baggrund, at den samlede rummelighed til boligformål i planperiode og perspektivperiode er i overensstemmelse med det omfang af fremtidens boligbyggeri, som oplyses i Fingerplan 2007.

91 Redegørelse - Regionale sammenhænge Andre samarbejder Ringbyen langs Ring 3 Vallensbæk deltager i et dialogprojekt om en samlet byvision for forstæderne langs Ring 3. Dialogprojektet skal give en samlet vision for byudviklingen langs Ring 3 og en kommende letbane, som viser hvordan der kan udvikles tætte byområder ved kommende letbane stationer. I denne forbindelse har de berørte kommuner, Miljøministeriet og Region Hovedstaden udarbejdet nogen intentioner for byudviklingen langs Ring 3: Intentioner: Den foreslåede Letbane langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/ Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd vil betjene mange centralt beliggende arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe høj fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere. Allerede i dag er der i byområderne tæt ved Letbanen ca arbejdspladser, ca. huse og uddannelsesinstitutioner. Letbanen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i den ring af byområder, som rummer et meget stort udviklingspotentiale langs Letbanen. Derfor udvikler vi en fælles byvision for Ringbyen langs Ring 3. Med en fælles vision om udviklingen af nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en byudvikling med store fremtidsperspektiver, som nytænker byplanen for området, og kan markere sig i det 21. århundrede. Byvisionen og Letbanen styrker gensidigt hinanden. Realisering af byvisionen vil øge letbanens passagergrundlag og dermed også investerin- bane og vej, vil muliggøre udvikling af Ringbyen som et vækstområde i regional sammenhæng. Tilsammen vil Letbanen og udviklingen af en 91

92 Vallensbæk Redegørelse - Regionale sammenhænge tæt, bæredygtig by langs Ring 3 skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele hovedstadsområdet. Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hverdagens arbejds-, fritids- og familieliv og rumme tæthed, nærhed og intensitet. En høj grad af bymæssighed skal sikre gode rammer for liv og mangfoldighed med nem adgang til arbejde, kultur, service, natur og landskab. Ringbyens styrker Stor regional betydning og høj tilgængelighed Byområderne langs Ring 3 har en central placering og betydning for hovedstadsområdet og Ringbyen styrker sammenhængen på tværs i at bykvaliteten i disse indre dele af hovedstadsområdet kan fastholdes og højnes, som følge af etableringen af Letbanen langs Ring 3. Ring- der, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, og i de ældre erhvervsområder er der store potentialer for byomdannelse og byudvikling. Det vil bidrage til yderligere at styrke områdets attraktivitet og konkurrenceevne. Bygger videre på god, eksisterende infrastruktur Ringbyen starter ikke på bar mark, men bygger videre på eksisterende byområder med tidligere samfundsmæssige investeringer i infrastruk- det eksisterende serviceudbud. Nuværende skoler, institutioner, fritidstilbud m.v. vil til en vis grad kunne udvikles til at dække de nye beboeres behov. Stor forskellighed og variation Byområderne langs Ring 3 er forskellige og Ringbyens nye bydele vil tilsvarende blive forskellige. Anvendelse og intensitet vil også fremover variere fra område til område og fra kommune til kommune. Med afsæt i den hidtidige udvikling og planlægning vil Ringbyens bebyggelse nogle steder være tæt, andre steder vil områder være friholdt for bebyggelse. Ringbyens nye muligheder Byvisionen skal vise, hvordan en målrettet planlægning af udviklingen i Ringbyen kan bidrage til at udnytte Letbanens fulde potentiale. Letbanen løber som en rød tråd gennem byen, og sikrer gangafstand til både arbejdspladser, boliger, butikker, caféer og restauranter, uddannelsesog kulturinstitutioner, forskningscentre, grønne og rekreative områder, sportsfaciliteter, hospitaler og badestrande. Nærheden og tilgængeligheden til alle disse forskellige tilbud er grundlag for nye bykvaliteter i Ringbyen. Den bymæssige tætte by Størstedelen af Ringbyen er stationsnær, og det giver mulighed for at bygge en tæt by med en høj grad af bymæssighed samtidig med, at der bliver lagt vægt på at skabe store, byarkitektoniske kvaliteter også ved udformningen af de forskellige byrum som pladser, torve, promenader, stier og rekreative områder i et samlet forløb gennem Ringbyen. De nye områder i Ringbyen markerer sig i hele hovedstadsområdet ved deres arkitektoniske kvaliteter. Ved at skabe en tæt og bymæssig by, hvor bydelene bliver udbygget med de vigtigste dagligdagsfunktioner, og hvor arbejde, fritid og rekreative områder hurtigt kan nås med klimavenligt CO2-regnskab og giver uafhængighed. Tilgængelighed En af Ringbyens største styrker er den gode tilgængelighed, som nærheden til Letbanen medfører. Letbanen sikrer hurtig og god tilgængelighed til og fra byen med velfungerende krydsningspunkter til det øvrige banesystem og busserne. Ikke kun for dem, der bor i de nye byområder langs banen, men også for de mange i det øvrige hovedstadsområde, der har deres arbejdssteder i erhvervsområderne langs Ring 3. 92

93 Redegørelse - Regionale sammenhænge En satsning på byudvikling langs Ring 3 vil også være med til at ændre de pendlingsstrømme, der er vendt mod centrum i København. - kelstier, som sammenkobler Letbanen og byen, og samtidig sikrer god forbindelse med den øvrige del af hovedstadsområdet. Også motions og gangstier vil gennemløbe Ringbyen. Bæredygtighed Bæredygtighed vil blive tænkt ind fra starten i Ringbyen, og det giver store muligheder for at skabe gode løsninger indenfor bl.a. varmeforsyning, lavenergi, solenergi, nedsivning eller bymæssig anvendelse af regnvand, grønne tage m.v. For nybyggeri i Ringbyen er det derfor en målsætning, at det skal være CO2 neutralt. Den tætte by med en høj- at sikre en langsigtet holdbar byudvikling. Letbane langs Ring 3 rne ønsker at fremme, at der etableres en letbane langs Ring 3 mv. planerne vil sikre, at der kan etableres en letbane fra Lundtofte til Ishøj og Avedøre Holme. I den videre planlægning vil der blive arbejdet ud fra det på kortet viste tracé. Etablering af en letbane kræver, at der udarbejdes en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM) med detaljerede rammer i et tillæg til kommuneplanerne. Fælles byvision En fælles byvision forventes færdiggjort i løbet af Byvisionen udarbejdes i et dialogprojekt, som er et samarbejde mellem By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Roskilde, Region Hovedstaden, Lyngby- Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby og Hvidovre kommuner. Ringbanen forbinder på tværs - 1 til 2 stop i vallensbæk 93

94 a NORDMARKEN LANDS DEN G Hovedstruktur STRANDOM

95 Hovedstruktur planens hovedstruktur er det helhedsbillede som kommunalbestyrelsen sigter mod gennem styringen af offentlig og privat anlægsvirksomhed. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og fastlægger retningslinjer for arealanvendelsen i kommunen jf. planlovens 11. Arealanvendelse ns samlede areal udgør 919 ha inklusiv stier, veje og jernbanen. Rammebestemmelserne i plan 2009 medfører følgende fordeling af arealanvendelsen: Anvendelse år Centerområde¹ 7 17 Blandet bolig og erhverv 9 20 Boligområde² Område til offentlige formål Erhvervsområde Tekniske anlæg Rekreativt område³ Landområde Resterende areal * 12 5 I alt (ha) ¹) I 2005 var hele Delta Park udlagt som centerområde ²) Boligområder er reelt forøget med ca. 26 ha siden 2005, men da de grønne arealer i byzonen er udlagt i nye selvstændige rammeområder, bliver arealet stort set det samme. ³) Grønne områder med f.eks. regnvandstekniske anlæg med en rekreativ kvalitet er medregnet under offentlige formål i 2005, men fungerer som rekreative områder *) resterende arealer er vejarealer uden rammeområder. Bymønster Vallensbæk er et sammenhængende bysamfund, hvor de omliggende kommuner supplerer den eksisterende struktur især inden for butikshandelen og den kollektive transport. De to motorvejsanlæg opdeler kommunen i 3 bydele Nordmarken, Landsbyen og Den Grønne Kile samt Strandområdet. Alle tre bydele er næsten fuldt udbyggede og er alle forsynede med kommuneskole. Byområderne er i øvrigt forsynet med institutioner, bibliotek, lokaleller overordnet center. Undtaget herfra er Landsbyen, der med en samlet befolkning på under ikke giver grundlag for disse funktioner. Gennem hovedstinettet er der dog let adgang til faciliteterne i de 2 andre byområder. Centerstruktur n har ét overordnet centerområde omkring Vallensbæk Station samt to bydelscentre et i Nordmarken ved Tværbækvej og et i Strandområdet ved Bækkeskovvej. Yderligere er der planlagt et lokalcenter ved blomsterengen, for at forsyne de mange nye boliger i Nordmarken med lokal mulighed for indkøb af dagligvare. ne på det kommunale vejsystem. Endvidere vil behovet for eventuelle 95

96 Vallensbæk Hovedstruktur Fremtidig byudvikling Rummelighed til boliger I boligområde i Vallensbæk Nordmark, Amalieparken samt på Delta 25 er der fortsat ledige byggemuligheder til etageboliger og rækkehuse. Områderne er lokalplanlagt, dog er et mindre område i Nordmarken kun rammelokalplanlagt. Byggemulighederne vil sandsynligvis ikke Erhvervsområdet ved Risingevej er overgået til rent boligområde i Lokalplan nr. 70, men en virksomhed ligger fortsat lovligt i området. Der er planlagt opført ca. 25 rækkehuse, når virksomheden ophører. De resterende sommerhusgrunde kan med tiden ændres til helårsboliger. Restrummeligheden til boliger i allerede lokalplanlagte områder er for hele kommunen ca. 550 boliger, heraf ca. 250 enfamiliehuse el. rækkehuse og resten etageboliger. planen giver mulighed for fortætning af det åbne lave boligbyggeri i de stationsnære områder både langs Gammel Køge Landevej og i villabebyggelser. Rammebestemmelser skal sikre, at fortætning sker uden væsentlige gener for områdernes beboere. Fortætning kan forøge boligantallet med 150 til 250, men tallet er meget afhængigt af viljen hos grundejerne i området. Der planlægges med fortsat byomdannelse i erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej hvor den centrale del Amalieparken på 8 ha - inden for de seneste 3 år er omdannet fra erhverv til boligområde. Resten af erhvervsområdet er på ca. 11 ha og kan rumme et sted mellem 300 og 400 nye boliger. Rummelighed til erhverv Rammeområde 1.E3 mellem Vallensbækvej og Holbækmotorvejen er i 2005 udlagt til erhvervsområde, men er endnu ikke lokalplanlagt. Der er fortsat mulighed for nyt kontorbyggeri på Delta Park mellem Vallensbæk Torvevej og Køge Bugt Motorvejen. Rummelighed til offentlige formål Der er ikke nye områder udlagt til offentlige formål. Rammeområde 3-D5 ved Gammel Køge Landevej er fortsat uudnyttet og endnu ikke lokalplanlagt. Nordmarken Areal og afgrænsning Bydelens areal udgør ca. 242 ha svarende til 26 % af kommunens areal. Bydelen afgrænses af kommunegrænserne mod Albertslund, Høje-Taastrup og Brøndby kommuner samt Holbækmotorvejen som kommunal skillelinje. Bydelens hovedkarakter Bydelen er domineret af etageboliger og tæt lav bebyggelse i den nordlige del af området, der har en stationsnær beliggenhed. Boligerne er i den øvrige del af bydelen villaer med spredte områder af tæt lav boligbebyggelse. Særligt i området ned mod de rekreative arealer ved Tueholmsøen er bebyggelsens tætte karakter kombineret med grundenes andel i fællesarealer, der strækker sig som kiler fra de grønne arealer ind i bebyggelsen. 96 De rekreative arealer mod vest, med Tueholmsøen, er meget væsent- bredde et rekreativ islæt gennem boligområdet.

97 Hovedstruktur Mod øst er bydelen præget af erhvervsområdet Jydekrogen ind mod de store erhvervsområder i Brøndby. Erhvervsanvendelsen giver med sin vægt på virksomheder, der ikke giver miljømæssige gener, en overgang til de mere tunge virksomheder i nabokommunen. Planlagte nye boliger Nord for Blomsterengen er der lokalplanlagt et nyt boligområde på ca. 3,5 ha med plads til ca. 150 nye boliger som tæt lavt boligbyggeri. Offentlig service der 4 børneinstitutioner, 1 legestue for dagplejen, ældrebyggeriet Pile- Byggeriet Pilehavehus ved Løkkekrogen har 40 ældreboliger. Pilehavehus indeholder desuden et dagcenter med fysioterapi, ergoterapi, café for beboerne og kommunens øvrige pensionister. I bydelens nordlige del ligger institutionen VUC Vestegnen. På Løkkekrogen har Landsforeningen LEV en boinstitution for handicappede, der indeholder 7 boliger, som kommunen er lejer af. Endvidere ligger der på Løkkekrogen en bygning indrettet til selskabslokale, der udlejes til kommunens borgere. Ved Kløverengen ligger Kirkebækskolen for handicappede. Skolen er normeret til 70 børn. Boinstitution Kløverengen ved siden af har plads til 40 beboere med psykiske handicap. Boinstitutionerne og VUC overgik til Ishøj pr. 1. januar 2007 i det forpligtende samarbejde. Centerforhold På Tværbækvej ligger der et mindre bydelscenter indeholdende en rammeområde. Der udlægges ramme ved hjørnet af Blomsterengen og Vallensbæk Torvevej til nyt lokalcenter med dagligvare. Herudover ligger der en benzintank med salg af dagligvarer på Jydekrogen. Erhvervsområder Industriområdet omkring Jydekrogen og Vallensbækvej benyttes til lettere industri og lagervirksomheder. Endvidere er der en række virksomheder inden for transport- og speditionssektoren. Mellem Vejlegårdsvej og Vallensbækvej, syd for Vallensbækvej, ligger et uudnyttet erhvervsområde. Da arealet ikke er stationsnært kan der efter Fingerplan , stk. 2 kun opføres erhvervsbygninger af mindre omfang og lokal karakter, dvs. mindre end 1500 etagemeter pr. matrikel. Vallensbækvej, hvorfra fordelingsveje går ind i boligområderne. Kommunalbestyrelsen har til hensigt at arbejde for en reduktion af støjbelastningen fra Vallensbækvej. Mulighederne for at reducere antallet af kørebaner fra 4 til 2 de sidste strækninger skal undersøges. Bydelen har 3 nord - sydgående hovedstier: Pilestien, Horsestien (der indgår i regional hovedsti nr. 67) samt Nørrestien. Desuden er der 2 øst - vestgående stier, Tværstien og Skolestien, hvor sidstnævnte munder ud i de grønne arealer ved Tueholmsøen. Stisy- Tekniske anlæg Bydelens sydlige del gennemskæres af Københavns Vands Thorsbroledning. En lang række parcelhusgrunde er i den anledning pålagt rådighedsindskrænkende bestemmelser. Ved Vallensbækvej har Energinet.dk en hovedtransformatorstation placeret i erhvervsområdet. 97

98 Vallensbæk Hovedstruktur Grønne områder og andre fritidsanlæg De grønne anlæg i bydelen omfatter først og fremmest I/S Vallensbæk Moses anlæg ved Tueholmsøen. Desuden er der de mindre anlæg ved regnvandsbassinet ved Horsestien og arealer langs Københavns Vands Thorsbroledning. Flere af grundejerforeningerne har fælles friarealer med forskellig rekreativ Landsbyen og Den Grønne Kile Areal og afgrænsning Bydelens areal udgør ca. 380 ha svarende til 41 % af kommunens areal. Bydelen afgrænses af kommunegrænserne mod Ishøj, Høje-Taastrup og Brøndby kommuner samt som kommunal skillelinje af Holbækmotorvejen i nord og Køge Bugt Motorvejen i syd. Bydelens hovedkarakter Bydelen er domineret af landsbyen med den højtliggende middelalderkirke omgivet af de store rekreative arealer i Den Grønne Kile. Ca. ¾ af bydelsområdet er beliggende i landzone, hvor det først og fremmest er boligbebyggelsen i landsbyen, der er i byzone. Både kirke og skole ligger i landzone. Landsbyen stammer tilbage fra middelalderen, men udgravninger har vist betydelig ældre bebyggelse i området. I landzonen rundt om Landsbyen ligger spredte boliger som tofter med karakter af mindre husmandssteder og gårde uden større driftsbygninger. En toft er jordstykket omkring en gård, som ikke indgår i den almindelige agerjord. Karakteren er typisk læbeplantning omkring en have hvori bygningerne er placeret. Planlagte nye boliger Efter nuværende Lokalplan nr. 73 kan der kun udstykkes yderligere 4 nye boliger i bydelen ved nedlæggelse af erhverv i landsbyen. Ny boligbebyggelse i landzone kan som udgangspunkt kun tillades i forbindelse med til- og ombygning af eksisterende boligbebyggelse, og husets samlede bruttoetageareal må ikke overstiger 250 m². For at undgå spredning af bebyggelsen fastlægge rammebestemmelser for tofter, så ny bebyggelse kun sker i tilknytning til de eksisterende toftebebyggelser. Offentlig service Der er en kommuneskole, Vallensbæk Skole, i bydelen. I forbindelse med skolens nye multisal er der lokaler til foreningslivets aktiviteter. virksomhed, ligesom der er musiklokaler i Multisalen. tiviteter. På Korsagergård anvendes bygningerne om dagen til aktivitetscenter for de ældre. geledes anvendes til forskellig mødeaktivitet. Med Lokalplan nr. 74 er der givet mulighed for at opføre en ny kirke i tilknytning til Vallensbæk Kirke. domsklub, værksteder kontor og mindre motorsportsbane. Naturskolen har egne lokaler på Vejlegårdsvej med nær kontakt til Vallensbæk Mose. Der er etableret en naturlejeplads i Den Grønne Kile ved Golfsvinget. Et pædagogisk tilbud til såvel institutioner som private. 98

99 Hovedstruktur Centerforhold Der er ikke noget bydelscenter i Den Grønne Kile eller i landsbyen. Der er en blomsterbutik i landsbyen på Brøndbyvej over for kirkegården, og et havecenter på Vejlegårdsvej lige nord for Køge Bugt Motorvejen. Erhverv I bydelen er næsten alle erhverv liberale erhverv og enkeltmandsvirk- heder. Vallensbæk Maskinsnedkeri på Engvej er største virksomhed i Landsbyen, og kan udstykkes i 4 boligparceller når den ophører. byen og fra Vallensbæk Torvevej via Brøndbyvej. I landsbyens østlige side løber hovedsti nr. 67, der giver adgang til de 2 andre byområder. I bydelen er der desuden 2 hovedstier, der løber i øst - vestlig retning. Stierne har forbindelse til stinettene i tilgrænsende kommuner og giver let adgang til de rekreative arealer. I bydelens nordlige del op mod Holbækmotorvejen løber hovedsti nr. 74. I den sydlige del løber hovedsti nr. 75. Begge stianlæg mangler mindre strækninger for at være fuldt udbyggede. Tekniske anlæg Da Den Grønne Kile er udlagt til transportkorridor før i Regionplanen og nu i Fingerplanen særligt for forsyningsanlæg - er bydelen gennemskåret af en lang række ledningsanlæg. Der er foretaget arealreservationer syd for Holbækmotorvejen til et eventuelt kommende nyt jernbanespor mellem København og Ringsted via Køge. Ledningsanlæggene er særligt koncentreret lige nord for Køge Bugt Motorvejen, hvor der ligger hovedspildevandsledning, fjernvarmeledninger for VEKS, nedgravet 400 KV kabel samt 132 KV luftledningsanlæg. Området gennemskæres af Københavns Vands hovedledning - Regnemarkledningen. Både Energinet.dk og HNG har hovedforsyningsledninger for naturgas gennem området. Endelig har NESA et 50 KV luftledningsanlæg der løber langs kommune-grænsen mod Brøndby og videre langs Holbækmotorvejen. Syd for Holbækmotorvejen har Energinet.dk en måler- og regulatorstation. Ved Lundbækvej ligger en hovedkloakpumpestation for Avedøre Spildevandscenter. Grønne områder og andre fritidsanlæg i Landsbyen Det er kommunalbestyrelsens hensigt, at kileområdet skal være attraktivt for såvel den lokale befolkning som for hele storbyområdets befolkning. Kilen indeholder tilbud for såvel dem, der udøver en organiseret fritidsaktivitet, som til dem, der for sig selv vil opleve landskabet og naturen. Vedrørende områdets forskellige aktiviteter henvises til redegørelsen. Der forventes ikke at ske væsentlige forandringer af områdets anvendelse inden næste planrevision. 99

100 Vallensbæk Hovedstruktur Strandområdet Areal og afgrænsning Bydelens areal udgør ca. 297 ha svarende til 32 % af kommunens areal. Af de 297 ha udgør de 56 ha Strandparken, der er del af Kystkilen langs Køge Bugt. Bydelen afgrænses af kommunegrænsen mod Ishøj og Brøndby kommuner samt Køge Bugt Motorvejen mod nord og Køge Bugt mod syd. Bydelens hovedkarakter Bydelen er domineret af høje etageboliger, rådhus og ældreboliger omkring Vallensbæk Station. Desuden er strandparken og Køge Bugt et meget dominerende element i bydelen. Fra Gammel Køge Landevej åbner der sig 2 brede kiler for udsynet mod havet ved Vallensbæk Havnevej og ved St. Vejle Å s udløb. Endvidere er der mange villakvarterer i 1-1½ etage. Planlagte nye boliger Hovedparten af de grunde, der har sommerhusstatus, er beliggende i bydelen. Det forventes, at der inden for planperioden sker en helårsbebyggelse af disse grunde. Byomdannelse Det undersøges om der skal udpeges et nyt byomdannelsesområde efter, at Amalieparkens byomdannelsesområde er blivet realiseret. Modsat karrén, langs Vejlegårdsvej ved Torbenfeldsvejskvarteret, er det muligt inden for byomdannelsesområdet, at udarbejde lokalplaner, der muliggør miljøfølsom anvendelse, såsom boligbebyggelse. Det kræver dog, at det kan dokumenteres, at en eventuel ekstern støjbelastning fra erhvervsvirksomheder i området, er afviklet inden for en 8-årig periode. Den generelle struktur for omdannelse er en lav højde ved villakvarteret og en højere langs Vejlegårdsvej. Nyt rammeområde langs Gisselfeldvej bliver rækkehuse i max 2 etager, herefter etageboligbebyggelse i max 4 etager, og endelig rammeområde til blandet bolig og erhverv langs Vejlesvinget, Vejlegårdsvej og Egeskovvej til håndværkere og mindre virksomheder der forsyner boligerne i Vallensbæk lokalt. Fortætning i stationsnærer områder Der er fortsat mulighed for at bygge mere intensivt langs Gammel Køge Landevej i op til 2½ etage. Målet er, at vejen kan få en mere udpræget karakter af bygade. Herudover gives der mulighed for fortætning i villakvarterne tæt på stationen for at imødekomme Finderplanens intentioner om en relativ højere udnyttelsesgrad tæt på kollektiv transport. Det vil være de samme bestemmelser som er indarbejdet i Lokalplan nr. 75 for Bækkeskovvejskvarteret. Her åbnes op for mindre grunde, men kun ved sammenbygning over skel, så havearealer samles. Endvidere skal udnyttelsen at tagetager placeres så indblik til naboer svare til byggeri på større grunde. Der skal være min. 8 meter fra vinduer på 1. sal til naboskel med enfamiliehuse. Fremtidige muligheder for boligbyggeri Nyt boligbyggeri vil primært ske ved ombygning af erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej. Da der er mange grundejere vil ombygningen ske over en længere periode. En præcis tidshorisont kan ikke gives, da det afhænger af grundejernes vilje til omdannelse. På samme måde er tidshorisonten for fortætning i stationsnære områder betinget af, at det sker individuelt og i grundejernes tempo. 100 Offentlig service Der er en kommuneskole i området, Egholmskolen. Desuden er der etableret en privat skole på Strandesplanaden.

101 Hovedstruktur I bydelen er der 4 børneinstitutioner beliggende i de tætte boligområder samt en legestue for dagplejen. Rønnebækhus ved stationscenteret omfatter 97 almindelige ældreboliger. Endvidere er der en plejeenhed med 10 boliger med fast personale sindslidende. Værestedet drives fra 1. januar af Ishøj som en del af det forpligtende samarbejde. På hjørnet af Søndre Ringvej og Vallensbæk Torvevej er arealet i den hidtidige planlægning reserveret til en eventuel ny kirke, men det bliver ikke aktuelt efter opførelsen af Helligtrekongers Kirke ved Landsbyen. Grundens anvendelse til andet offentligt formål vil derfor blive overvejet i planperioden. TDC s telefoncentral på hjørnet af Gammel Køge Landevej og Vallensbæk Torvevej og Vallensbæk Strands Vandværks ejendom på hjørnet af Vejlegårdsvej og Svenstrupvej indregnes under teknisk formål. Centerformål Bydelens butikshandel er koncentreret i det overordnede center ved Vallensbæk Station. Desuden er der muligheder for indkøb af dagligvarer på Vejlegårdsvej (bager) og Gammel Køge Landevej (servicestation). Uden for det overordnede center er der et bydelscenter ved Bækkeskovvej og Gammel Køge Landevej, hvor der er lokaliseret butikker med udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer, samt en række ejendomsmæglere og kontorerhverv. Der kan ikke etableres dagligva- Planlagt centerområde Med Lokalplan nr. 81 er der givet mulighed for et betydeligt større centerområde ved Vallensbæk Station. I forbindelse med lokalplanlægningen har ICP (institut for Center-planlægning) udarbejdet analyse af detailhandel i Vallensbæk i forhold til omegnskommunerne. Rapportens konklusion var, at en stor del af Vallensbæks borgers handel bliver lagt uden for kommunen. For at begrænse transportafstande giver Lokalplan nr. 81 mulighed for et større udbud af forskellige butikker, så det er attraktivt for kunderne. Det er fortsat usikkert hvornår lokalplanens muligheder bliver realiseret. Lokalplanen åbner mulighed for højhusbebyggelse, men der er efterfølgende truffet en principbeslutning om, at centerbyggeri skal tilpasses og indgå i en naturlig og harmonisk sammenhæng med de omkringliggende bygninger og faciliteter, hvorfor det ikke må være højere end 5 etager. n vil i samarbejde med ejer af centeret arbejde for, at forretninger, kontorer, klinikker og evt. boliger til følge. Hvis kommunens arealer og bibliotek indgår i et fremtidigt centerbyggeri, skal der opføres et nyt og større bibliotek med mødesal og mødelokaler, samt foretages de nødvendige ændringer i vej- og stisystemerne, ligesom der skal sikres den fornødne parkeringskapacitet. Der planlægges ikke nye centerområder, men ved bageren på Vejle- m². Erhverv og arbejdspladser Det sammenhængende erhvervsområde afgrænset af Gisselfeldvej, Køge Bugt Motorvejen, Vejlegårdsparken og S-banen opdeles med fremstillings- og værkstedsvirksomhed. Opdelingen betyder, at områ- 101

102 Kort over planlagt arealanvendelse NORDMARKEN LANDSBYEN OG DEN GRØNNE KILE Transportkorridoren, jf. Fingerplan 2007, 21 Det stationsnære kerneområde Øvrige stationsnære område Centerområde - blandede byfunktioner Blandet bolig og erhverv Etageboligbebyggelse Rækkehus / tæt-lav boligbebyggelse Parcelhusbebyggelse - mulighed for fortætning Parcelhusbebyggelse - lav bebyggelsesprocent Område til offentlig formål / institution Erhvervsområde kontor Erhvervsområde produktion og lager Tekniske anlæg Rekreativt område - byzone Rekreativt område - landzone Landområde STRANDOMRÅDET

103 Hovedstruktur dets vestlige del overgår til rækkehusbebyggelse, etageboliger i midten og blandet bolig og erhverv langs Vejlegårdsvej. Det undersøges om anvendelsen af planlovens regler om byomdannelsesområde er fordelagtige. I forvejen er det meste af områdes virksomheder naboer til er der i forvejen indrettet portnerbolig efter bestemmelse i Lokalplan nr. 35. En større andel kontorbyggeri og serviceerhverv skal have mulighed for at etablere sig her. I det tidligere erhvervsområdet ved Risingevej er kun én mindre virksomhed tilbage og arealet er udlagt til boliger. Kontor- og hotelvirksomhed kan placeres på Delta Park tæt på stationen. Lokalplan nr. 81 der ved Strandesplanaden et større kontor- og laboratoriebyggeri i det nye rammeområde 3-E4, der er udlagt til kontorerhverv. Bydelen er gennemskåret af 3 større veje, der virker som barriere for vedsti 67 krydser Ringvejen. På nordsiden af S-banen er hovedsti nr. 76 planlagt tværs gennem kommunen. En gennemførelse af stiplanen fra Søndre Ringvej til kommunegrænsen mod Ishøj anses ikke for gennemførlig i eget trace inden for planperioden. Gennem Strandparken forløber hovedsti nr. 6 fra Hvidovre til Hundige. I kommende lokalplanlægning kan det hidtidige vejudlæg parallelt med Gammel Køge Landevej ophæves, idet vejtilslutningerne til Gammel Køge Landevej fastholdes. For at sikre en klar grænse mellem by og land opretholdes dog gældende byggelinjer lands kystvejen, selvom den ikke anlægges. over for renovering, vil kommunen arbejde for en rundkørsel i stedet. Efter Lov om Offentlige veje af 19/ skal vejbestyrelserne i de kommuner, hvis veje vil skære eller få forbindelse med Søndre Ringvej og Gammel Køge Landevej, have lejlighed til at udtale sig. Da vejene tillige er bestående rutenummereret veje, skal også Vejdirektoratet som vejbestyrelse for de statslige veje have lejlighed til at udtale lensbæk s vejplan. Ligeledes skal Vejdirektoratet efter 24 neveje. Tekniske anlæg Bortset fra mindre kloaktekniske anlæg i bydelen er der ikke begrænsende tekniske anlæg. Grønne områder og andre fritidsaktiviteter i Strandområdet Hele kystområdet bortset fra Vallensbæk Havn ejes og administreres af I/S Køge Bugt Strandpark. Området byder på både strandenge, indsøer og badestrande. Vallensbæk Havn danner hjemsted for en lang række fritidsaktiviteter. planen giver mulighed for nyt landareal i havnen til vinteroplag af både. 103

104 1-G4 1-B420 1-E2 1-E3 1-G2 1-B260 2-F3 2-F4 2-D5 2-G3 2-B410 2D2 2-T1 2-G2 2-B410 2-G7 Holbæk Motorvejen 1-T2 1-B1 -G B290 1-G1 1-B280 1-B201 1-B320 1-B 1-B420 1-B230 1-B 1-B D6 1-B251 1-BG B 3-B360 3-B285 3-G11 3-T3 3-BE4 3-G10 3-B107 -D15 3-BE5 3-G13 3-B370 3-B24 3-B108 3-B280 Rammer for lokalplanlægning

105 Rammer for lokalplanlægning Rammer for lokalplanlægningen skal sikre, at kommuneplanens intentioner indarbejdes i lokalplanlægningen, ved at lægger begrænsninger for anlægs-, bygge- og anvendelsesmuligheder i de enkelte lokalplanområder i kommunen. Hele kommunen er inddelt rammeområder efter råder, og må kun fastsætte bestemmelser i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Hvad står der i rammerne? planen skal efter Planlovens 11 a indeholde retningslinjer for: 1) udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder, 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. 5 l-5 r, 4) 5) beliggenheden af tekniske anlæg, 6) beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 7) beliggenheden af enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, 8) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, 9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder, 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, 12) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 13) varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, 14) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, 15) sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber, 16) sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi, 17) anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, 18) arealanvendelsen i kystnærhedszonen, 19) realisering af regler eller beslutninger fastsat af Staten i henhold til Planloven Flere af disse retningslinjer indskrives i rammerne for lokalplanlægningen, resten vil ikke være aktuelle for Vallensbæk eller fremgå af hoved- 105

106 Vallensbæk Rammer for lokalplanlægning strukturen og redegørelsen. Efter planlovens 11 b skal rammerne for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til: 1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, 2) områder for blandede byfunktioner, 3) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer, 4) byfornyelsen i eksisterende bysamfund, 5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål, 6) forsyningen med offentlig og privat service, 7) områder til butiksformål, herunder rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker og for antallet og placeringen af udvalgsvarebutikker omfattet af 5 q, stk. 2, 8) institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold, 9) områder til fritidsformål, herunder kolonihaveområder, jf. 11 c, 10) 11) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder, 12) rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål, de i nr. 5 nævnte byomdannelsesområder og sommerhusområder og 13) anvendelsen af vandområder og udformning af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker Herudover fastlægger Planlovens 11b, stk. 2, at kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for andre forhold end nævnt i 11b, stk. 1 og 11a, der kan være af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen. Det betyder, at rammerne også fastlægges for forhold der har betydning for hele kommunen. Rammerne fastlægger dog ikke bestemmelser om alle de forhold, der kan optages bestemmelser om i en lokalplan - her henvises til planlovens 15 stk. 2. Som følge af klimaudfordringerne, jf. kap. 9 er følgende forhold særligt udpeget i rammerne: Afvandingsprocent: For at sikre størst mulig lokal nedsivning af regnvand, fastsættes hvor stor en del af hele rammeområdets areal og af hver grund, der må ledes til kloak. Nogle rammeområder har endvidere grønne fællesarealer, der udpeges som bevaringsværdige, for at sikre tilstrækkeligt med areal til nedsivning. Lavtliggende områder: Arealer der ligger lavt og/eller tæt på vandløb hvor der kan være risiko for oversvømmelser. Lokalplanen skal derfor fastlægge bestemmelser om opfyldning til mindste niveaukote for bebyggelse eller andre tiltag som f.eks. diger. I områderne vil forhøjet udnyttelsesgrad eller byfortætning ikke være muligt. Rammerne er dog ikke mere detaljerede, end der stadig er en rimelig justeringer og yderligere detaljering i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanens bestemmelser, og da rammerne fastsætter en maksimalgrænse på planlægningen, vil en lokalplans bestemmelser i mange tilfælde være skærpede i forhold til rammernes bestemmelser. 106

107 Rammer for lokalplanlægning ns 3 bydele er hver for sig opdelt i en række enkeltområder som vises på et oversigtskort forrest i hvert bydelsafsnit. Opdelingen i enkelt rammeområder er foretaget ud fra, hvad området skal anvendes til ved ny lokalplanlægning. Oftest vil det være samme anvendelse som gælder i gældende lokalplan. PlanDK2. For alle områder bestemmes en generel anvendelse (AN- - VSPEC). Grænserne for rammeområderne følger i udgangspunktet ejendomsskel, men med følgende afvigelser: For at fastholde sammenhængen i rekreativt grønne områder i byzonen er enkelte matrikler delt mellem bebyggelse og det grønne område. Langs St. Vejle Å og Bækrenden er der i byzone udlagt nye rammeområder 8 meter fra top af brinken, svarende til 7.3 i lokalplanen nr. 73 for Landsbyen. Strandgrundene der grænsen mod Kystkilen er udlagt til nyt rammeområde for den del af strandparken, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Denne er sammenfaldende med vejudlæg i Partiel Byplan nr. 14. Grænsen er allerede gældende henover eksisterende matrikler. Samme grænse vil være gældende i ny lokalplan, og ved lokalplanlægning kan arealet overføres til landzone. Byggelinier til motorveje er med i rammer for disse. For at sikre muligheden for overhalingsspor til S-banen, ligger en del af matrikler langs banen i rammeområde for S-banen. I landzonen er muligheden for at opføre boliger indskrænket til eksisterende tofter med eget rammeområde. På del af matrikel uden for toften kan der ikke bebygges, med mindre der er tale om en landbrugspligtig ejendom. Vejarealer mellem rammeområder ligger ikke i et rammeområde der giver særlig anvendelse. Nogle vejarealer er dog med i tilstødende rammeområder, da gældende lokalplaner giver mulighed for at inddrage vejarealet til ny anvendelse, eller hvor vejudlæg er overdimensioneret i Hvornår gælder rammerne? Rammerne fastlægger forhold der skal være gældende i kommende lokalplaner. For ejendomme omfattet af en godkendt byplanvedtægt eller lokalplan, gælder disses bestemmelser fortsat, indtil de eventuelt ændres ved en ny lokalplan. Efter Planlovens 12 skal n virke for kommuneplanens gennemførelse. Det betyder, at n er forpligtet til at give grundejere mulighed for at udnytte planens muligheder. Planlovens 13, stk. 3 fastlægger, at n snarest skal udarbejde et forslag til lokalplan, hvis en grundejer ønsker en udstykning eller et byggearbejde m.v., der er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, men som er så omfattende, at der skal udarbejdes ny lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at grundejer eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en rammebestemmelses mulighed alligevel ikke er hensigtsmæssig, og muligheden kan ændres eller fjernes fra planen gennem et kommuneplantillæg. På samme måde kan nye muligheder, der ikke er med i denne kommuneplan vedtages gennem et plantillæg. plantillæg skal min. i 8 ugers offentlig høring. 107

108 ANVGEN kode ANVSPEC kode Anvendelse Centerområde Blandet bolig og erhverv Boligområde etageboliger over 2etager 1120 Boligområde tæt-lav 1110 Boligområde åben lav Stationsnært med mulighed for fortætning Boligområde åben lav Ikke stationsnært og uden mulighed for fortætning Område til offentlige formål Erhvervsområde kontor 3160 Erhvervsområde produktion og lager Definition Større og mindre indkøbscentre. Omfatter bl.a. lavprisvarehus, samt klynger af større udvalgsvarebutikker. Kan også omfatte arealer til andre centerformål som boliger, liberalt erhverv, samt uddannelses-, sundheds-, kulturelle, administrative, og sociale formål. Blanding af boliger og erhverv med en boligandel mellem 20 og 80 procent og tilsvarende en erhvervsandel mellem 80 og 20 procent. Rene boligområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80 %. Mulighed for etageantal over 2. Rene boligområder med begrænset mulighed for privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80 %. Mulighed for sammenbyggede enfamiliehuse over flere skel, samt etageboliger med højest 2 boligenheder over hinanden. Max. 2½-3 etager. Rene boligområder med begrænset mulighed for privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80 %. Mulighed for sammenbyggede enfamiliehuse over det ene skel (dobbelthuse) samt mindre rækker af helt sammenbyggede enfamiliehuse med højest 4 i hver række. Rene boligområder med begrænset mulighed for privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80 %. Kun fritliggende enfamiliehuse min. 2,5 m fra skel og en bebyggelsesprocent på max. 25 Omfatter arealer udlagt til uddannelses-, sundheds-, kulturelle, administrative, samt sociale formål. Områder med kontor og serviceerhverv, med begrænset mulighed for lokal detailhandel og fællesanlæg. Erhvervsandel på mindst 80 procent. Rene erhvervsområder, med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Erhvervsandel på mindst 80 procent Tekniske anlæg Kategorien tekniske anlæg kan omfatte trafikanlæg og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg herunder miljøanlæg, rensningsanlæg, deponeringsanlæg, m.v Rekreativt område - byzone Rekreativt område - landzone Omfatter alle fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder i byerne, herunder tekniske anlæg som regnvandsbassiner og beplantede støjvolde der har en rekreativ kvalitet. Omfatter alle fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder uden for byerne Landområde Kategorien landområde omfatter alle arealer, der ikke er omfattet af ovenstående kategorier, som: Jordbrugsområder, større naturområder, militære områder og områder til råstofindvinding.

109 Rammer for lokalplanlægning Rammebestemmelser vil være retningsgivende i forbindelse med ansøgning af dispensation fra gældende lokalplaner, da der normalt kan gives dispensation til udnyttelse af de nye rammebestemmelser, såfremt det ikke ændre væsentligt på områdets nuværende karakter. Dog kan nogle rammebestemmelser kun udnyttes efter ny lokalplan. Gældende servitutbestemmelser berøres ikke af kommuneplanens rammebestemmelser. Servitutbestemmelser kan ophæves ved lokalplanlægningen, hvis der er tale om servitutbestemmelser med et indhold, som der kan optages bestemmelser om i en lokalplan. Generelle rammer 1. Hovedstrukturen og statslige planer Lokalplaner må ikke stride mod forhold som er fastlagt i hovedstrukturen, et landsplandirektiv, en statslig vandplan eller en Natura plan, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) eller en handleplan efter samme lovs 31 a og 46 a eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk. 3. Lokalplan må heller ikke stride mod en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller mod en råstofplan, jf. 5 a i lov om råstoffer. En lokalplan må ikke være i strid med lovgivningen i øvrigt. 2. Hovedstruktur, offentlig service Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinjer vedrørende offentlig service, skal sikre, at disse retningslinjer kan realiseres. 3. Planlægning til butiksformål centerområdet Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinjer vedrørende centerdannelse og centerstruktur, skal sikre, at disse retningslinjer kan realiseres. I henhold til Planloven kap. 2d må dagligvarebutikker maksimalt have et bruttoetageareal på m² og udvalgsvarebutikker på maksimalt m². Dog må butikker i lokalcentre kun være på max m². Der kan kun nyetableres eller udvides én butik til særligt pladskrævende varer. Beregning af bruttoetagearealet til butikker sker efter bygningsreglementets beregning af etageareal. Dog skal kælderarealer medregnes. Herudover kan op til 200 m² til personalekantine, personaletoiletter, Den samlede ramme for detailhandel i Nordmarken er på maksimalt etagekvadratmeter, inklusiv nybyggeri og omdannelse fordelt på m² ved eksisterende bydelscenter ved Tværbækvej og m² ved nyt rammeområde 1-C2 ved lokalcenter Blomsterengen. Ingen butik må være over m². Den samlede ramme for udvalgsvarer og dagligvare i Landsbyen er på maksimalt 100 m², inklusiv nybyggeri og omdannelse. Det overordnede center i Strandområdet har en maksimal ramme på i alt m² etagekvadratmeter til detailhandel, inklusiv nybyggeri og omdannelse. Bydelscenteret ved Bækkeskovvej/Gammel Køge Landevej har en ramme på maksimalt etagekvadratmeter, inklusiv nybyggeri og omdannelse. 109

110 Vallensbæk Rammer for lokalplanlægning 4. Hovedstruktur, erhvervsformål Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinjer vedrørende erhvervsformål, skal sikre, at disse retningslinjer kan realiseres. Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder jer kan realiseres. Lokalplaner skal endvidere sikre, at de til enhver tid af de respektive vejbestyrelser fastsatte vejudvidelses- og byggelinier opretholdes. Lokalplanen skal endeligt sikre, at de udlagte regionale hovedstier der går over kommunegrænsen kan gennemføres/opretholdes, ligesom det eksisterende kommunale stinet skal sikres gennemført/opretholdt. 6. Hovedstruktur, tekniske anlæg Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinjer vedrørende tekniske anlæg, skal sikre, at disse retningslinjer kan realiseres. 7. Hovedstruktur for grønne områder og andre fritidsanlæg Lokalplaner omfattende områder, for hvilke hovedstrukturen indeholder retningslinjer vedrørende de grønne områder og andre fritidsanlæg, skal sikre, at disse retningslinjer kan realiseres. Ved lokalplanlægning i landzone skal det tilstræbes, at disse får bonusvirkning, jf. planlovens 15, stk. 4. Lokalplaner, der træffer bestemmelser for arealer til støjfølsom anvendelse som boliger og lignende, skal sikre, at området ikke belastes dæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener fastsættes som samt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner inkl. tillæg af juli 2007: Vejledning om anvisninger til brug ved planlægning af ny bebyggelse langs jernbaner og ved indgreb over for støj fra jernbaner. Det skal endvidere sikres, at området ikke belastes med vibrationer over 75 db, jf. Miljøstyrelsens vejledning 1983 Retningslinjer for måling og vurdering af vibrationer i det eksterne miljø. der overstiger nævnte grænser, og som følge af rammebestemmelserne fortsat er udlagt til boligformål, kan bebyggelsen i særlige tilfælde tillades anvendt til privat service, kontorer, klinikker og offentlig service. samt liberale erhverv Lokalplaner, der træffer bestemmelser for arealer til offentlig og privat administration, skal sikre, at området ikke belastes med et støjniveau Kan ovennævnte støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener fastsættes som beskrevet i Miljø- jøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner. 10. Etablering af støjskærme Lokalplaner omfattende områder og veje med behov for støjafskærmning skal sikre, at udformningen og placeringen af støjafskærmningen sker efter kommunalbestyrelsens særlige godkendelse. 110

111 Rammer for lokalplanlægning mes i samråd med den pågældende virksomhed. 12. Grundstørrelse ved fritliggende enfamiliehuse uden for stationsnære områder Lokalplaner for åben-lav boligområder uden for stationsnære områder skal generelt sikre, at der ikke udstykkes grunde mindre end 700 m² til parcelhuse. Dog gælder for lavtliggende områder og Landsbyen at der ikke kan udstykkes yderligere. Grundarealet pr. bolig er i rammerne opgjort uden en eventuel andel i fællesarealer for den pågældende bebyggelse. 13. Grundstørrelser i stationsnære områder til enfamiliehuse Lokalplaner for fortætning i de stationsnære områder skal fastsætte en mindste grundstørrelse for enfamiliehuse på: Fritliggende enfamiliehuse: 600 m² min. 2,5 m til skel fra alle facader Enfamiliehuse sammenbygget over et skel: enderækkehus eller halvt dobbelthus Enfamiliehuse sammenbygget over to skel: Rækkehus midt i række 450 m² 250 m² Ved større sammenhængende rækkehusbebyggelse kan grundstørrelsen nedsættes til 150 m² såfremt der i bebyggelsen er udlagt fællesarealer til udendørs ophold. 14. Bebyggelsesprocent og etageantal i stationsnære områder til parcelhuse Lokalplaner for fortætning i de stationsnære områder skal fastsætte bebyggelsesprocent og etageantal for enfamiliehuse: Fritliggende enfamiliehuse: 35 % 1-1½ etage min. 2,5 m til skel fra alle facader Enfamiliehuse sammenbygget over et skel: enderækkehus eller halvt dobbelthus Enfamiliehuse sammenbygget over to skel: Rækkehus midt i række 50 % 2 etager 70 % 2 etager Nyt vindue i tagetager og i første sals højde i øvrigt skal placeres mindst 8,0 m til naboskel med beboelse, med mindre de to bygninger er sammenbygget ved skel. 15. Bygningers afstand mod gader, veje, stier og pladser Lokalplaner for villaområder skal sikre, at det grønne vejbillede i kommunen opretholdes og at ingen bebyggelse derfor opføres nærmere vejskel end 5,0 m. For lette carporte kan denne afstand dog nedsættes til 3,0 m til tagudhæng, hvis der fortsat kan holde to personbiler på grunden. Ny bebyggelse med skel til statslige veje som motorvejene, skal være i overensstemmelse med vejbyggelinjer eller efter tilladelse fra Vejdirektoratet som vejmyndighed. 16. Hegn mod gader, veje, stier og pladser Lokalplaner for villaområder med fritliggende enfamiliehuse skal sikre, at det grønne vejbillede i kommunen opretholdes og at hegn mod gader, veje, stier og pladser gives et tiltalende helhedsindtryk. Hegn må ikke hindre den frie oversigt ved vejkryds, vejtilslutninger eller vejsving 111

112 Vallensbæk Rammer for lokalplanlægning eller være til ulempe for færdslen. Porte, låger eller led må ikke kunne åbnes udad mod færdselsbaner, hvor andre end hegnets ejer har færdselsret. Faste hegn må ikke være over 1,8 m, og haver skal fremstå med en beplantet karakter set ude fra. 17. Bygningers udformning mindst muligt omfang. Ovenlys- og tagvinduer samt solfangere der lig- Lokalplaner for boligområder skal sikre, at facader overvejende fremstår murede eller pudsede og at byggeri indpasses de eksisterende boligkvarterer af helårsboliger. Der kan opføres facader i træ og træhuse, såfremt facader behandles i lyse og dæmpede farver svarende til murede boliger i øvrigt, og bygningen har karakter af helårsbeboelse. Bygninger skal generelt have et arkitektonisk udtryk, der er i overensstemmelse med kvarteret og dansk bygningstradition. 18. Opsætning af antenner m.v Lokalplaner skal sikre, at sammenhængende boligbebyggelser så vidt muligt tilsluttes fællesanlæg for modtagelse af TV og radiosignaler, så behovet for individuelle anlæg minimeres. Paraboler og lignende individuelle antenneanlæg skal placeres mindst synligt for omgivelserne. Ved opsætning på bygninger skal bestemmelserne i bygningsreglementet overholdes, ligesom der kun tillades opsat én parabolantenne på hver ejendom. Ved placering på jorden må parabolskålens øverste kant ikke overstige 2,0 m over terræn. Ved andre anlæg eller hvis parabolen har en diameter på mere end 1,0 m kræves kommunalbestyrelsens særlige godkendelse. 19. Transformerstationer Lokalplaner skal sikre, at der inden for områderne kan opføres de nødvendige transformerstationer til områdets betjening under forudsætning af, at disse ikke har en størrelse på over 10 m² og en højde der overstiger 3,0 m. 20. Tilslutning til kollektiv varmeforsyning Lokalplaner skal sikre, at ny bebyggelse tilsluttes den kollektive varmeforsyning i form af kraftvarme eller naturgas. 21. Fremme af energibesparelser i bygninger Lokalplaner skal sikre, at opvarmet ny bebyggelse opføres som lavenergibygning klasse 2 efter BR08 bestemmelser. Alle bygninger, som opfylder kravene for lavenergibygninger, klasse 1 efter BR08, kan opnå dispensation fra kravet om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. En lokal sænkning af CO2-udledning skal dog ikke vægtes højere, såfremt der kan opnås en samlet mindre CO2-udledning. Placering af solfangere og solceller på tag skal placeres i samme vinkel 22. Indretning af liberale erhverv i egen bolig Liberale erhverv kan tillades etableret som en del af en bolig under forudsætning af: - at den der driver erhvervet har CPR-adresse i den pågældende bolig - at der kun beskæftiges arbejdskraft der har CPR-adresse i boligen - at erhvervsudøvelsen kan ske uden gener for omgivelserne - at erhvervets arealbehov ikke må medføre, at der ikke resterer en passende bolig. En passende bolig rummer som minimum direkte adgang til køkken og badeværelse med toilet, samt minimum 2 rum til beboelse i etageboligbebyggelse og 3 rum i enfamiliehuse som villa eller rækkehus. 112

113 Rammer for lokalplanlægning Liberale erhverv, der altid forudsætter kommunalbestyrelsens tilladelse til nedlæggelse af en del af boligarealet, kan således ikke etableres uden fornøden tilladelse. Højest 20 % af en bolig må nedlægges til erhvervsformål. Tilladelser vil blive ledsaget af betingelser med hensyn til parkering, skiltning m.v. afhængig af de konkrete forhold. For etageboliger må kunders besøgsmønster ikke afvige fra hvad der normalt vil være til boligen. Til liberale erhverv og lignende medregnes i denne sammenhæng virksomheder for læger, tandlæger, fysioterapeuter, frisører og lignende, advokater, ingeniører, arkitekter samt anden mindre kontorvirksomhed. Der tillades i denne sammenhæng ikke virksomheder, der omfatter produktion, forarbejdning, handel eller oplagring på stedet. 23. Bebyggelse nær kysten Lokalplaner for området nær kysten skal sikre, at bebyggelse og anlæg etableres under hensyntagen til kystlandskabet. 24. Beskyttelse af kildepladszoner Lokalplaner beliggende i kildepladszoner skal sikre, at der ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg. Et område nord for landsbyen og store dele af Nordmarken er udpeget til kildepladszone. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening tæt på f.eks. et vandværks indvindingssted umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. 25. Virkemidler der kan sikre høj anvendelse af kollektiv transport Ved lokalisering af større kontorbyggeri (over m²) og andre funktioner med mange tilrejsende inden for det stationsnære område, men uden for kerneområdet, skal det sikres at andelen af rejsende med kollektiv transport vil svare til en lokalisering inden for gangafstand fra stationen på 600 meter. Det kan ske gennem relativt færre parkeringspladser eller ved attraktiv stiforbindelse til stationen. Bygherre kan også vælge at indgå en aftale former for mobility management. 113

114 Rammer for Nordmarken 1-D3 1-D1 1-B290 1-B100 1-G1 1-B110 1-G5 1-B280 1-B220 1-D2 1-D4 1-T1 1-B201 1-C2 1-B200 1-B270 1-B330 1-B320 1-B250 1-B230 1-B440 1-B400 1-BG270 1-B410 1-C1 1-BG251 1-B251 1-D6 1-G3 1-B240 1-G2 1-B430 1-B260 1-B420 1-B401 1-E2 1-T2 2-G7 1-E3 Holbæk Motorvejen 1-G4 2F4 2F3 2 B410 2T1 114 Rammer for Nordmarken Etageboligbebyggelse i Nordmarken 1-B100 Nordmarkshave Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 75 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 13 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 3,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 12 1-B110 Firkløverparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 80 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 60 Gældende lokalplan 67 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal m² Max. højde (meter) 15 Tæt-lav bebyggelse i Nordmarken 1-B200 Nordmarksvænge Nord Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 40 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 65 Gældende lokalplan 76 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 350 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 7

115 Rammer for Nordmarken 1-B201 Blomsterengskvarteret Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 29 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan 13 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 300 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 1-B220 Løkkekrogen Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 25 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan 13 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 400 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 7 1-B230 Syvhøjvænge V Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 42 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 325 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 1-B240 Syvhøjvænge II - IBYCO Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 24 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund 1 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 350 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 5 1-B250 Nørrebred - IBYCO Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 36 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 60 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 350 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 5 1-B251 Treknøsen Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 36 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund 1 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 350 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 200 m² Max. højde (meter) 5 115

116 Rammer for Nordmarken BG251 Treknøsens plæne Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 1-B260 Horsbred - IBYCO Indgår i beregning af bb% for 1-B251, Treknøsen Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 27 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund 1 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 350 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 5 1-B270 Rendsagerparken Vest Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 20 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 300 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 7 1-BG270 Rendsagerparken Vest Friareal Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 1-B280 Solsikkehusene Indgår i beregning af bb% for 1-B270, Rendsagerparken Vest Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 50 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 80 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 75 Gældende lokalplan 67 og 68 - pr. grund 80 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 1-B290 Hollænderhusene Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 54 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 72 og 68 - pr. grund 110 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min.100 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 2,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 11

117 Rammer for Nordmarken Villaområder der kan fortættes i Nordmarken 1-B320 Mariehøj Nord Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 27 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 1-B330 Pilehavegård Nord min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 24 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 Villaområder der ikke kan fortættes i Nordmarken min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel 1-B400 Nordmarksvænge Midt Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 27 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 76 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 700 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 7 1-B401 Nordmarksvænge Syd Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 27 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 76 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 700 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 7 1-B410 Rendsagerparken Øst Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 24 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 600 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 7 1-B420 Nordmarken Syd Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 25 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 750 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 117

118 Rammer for Nordmarken B430 Pilehavegård Syd Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 26 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 750 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 1-B440 Syvhøjvænge I Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 27 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 30 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 750 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 7 Centerområder i Nordmarken 1-C1 Bydelscenter Tværbækvej Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 50 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - max m² detailhandel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 7 1-C2 Lokalcenter Blomsterengen Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 50 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 30 Gældende lokalplan 67 og 68 - pr. grund 50 max m² detailhandel Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - Ingen butik må være over - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) m² - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 12 Offentligt formål i Nordmarken 1-D1 Løkkekrogens Institutioner Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 49 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 30 Gældende lokalplan 13 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal m² Max. højde (meter) 12 1-D2 Pilehavehus Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 65 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 47 og 68 - pr. grund 130 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5

119 Rammer for Nordmarken 1-D3 Kløvervængets Institutioner Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 60 Gældende lokalplan 53, 53-1 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 7 1-D4 Pilehaveskolen Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 50 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 13 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 12 1-D6 Syvhøjvænge institution Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 5 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 7 Erhverv i Nordmarken 1-E2 Jydekrogen Anvendelse Erhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 35 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 25 og 68 - pr. grund % af grunden skal være Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - grønt areal - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal m² Max. højde (meter) 12 1-E3 Vallensbækvej Syd Anvendelse Erhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 35 - pr. bolig 0 Zone Byzone efter LP - pr. grund 35 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 15 Gældende lokalplan - - pr. grund 35 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - Max m² pr. matrikel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 3 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 15 Rekreative arealer i Nordmarken 1-G1 Promenadebåndet Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 67 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 119

120 Rammer for Nordmarken G2 Tueholmsøen Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 0 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - Skovrejsning uønsket - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 1-G3 Støjvold Nordmarksvænge Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 5 Gældende lokalplan 76 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 1-G4 Vallensbæk Nordhavn Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 1-G5 Horsestien og Pilestien Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 30 Gældende lokalplan 5, 13 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 Tekniske anlæg i Nordmarken 1-T1 Vallensbæk Fjernvarmeværk Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 30 Gældende lokalplan 49 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 1-T2 Holbæk Motorvejen Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område - Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende - - for området 70 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0

121 Rammer for Landsbyen og Den Grønne Kile 1-T2 Holbæk Motorvejen 2-G7 1G4 2-F4 2-F3 2-G3 2-B410 2-G2 2-T1 2-B410 2-B410 2-D5 2-G4 2-D2 2-G1 2-B410 2-G6 2-B400 2-B400 2-G6 2-D3 2-G5 2-F5 2-B410 2-G6 2-G9 2-D7 2-B410 2-F1 2-B410 2-G8 2-D4 2-B410 2-F1 2-B410 2-F2 2-G11 2-B410 2-F11 2-F6 2-D6 Køge Bugt Motorvej 3-B201 3-G15 Rammer for Landsbyen og Den Grønne Kile Boliger i Landsbyen og Den Grønne Kile 2-B400 Vallensbæk Landsby Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 21 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 73 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning max. 100 m² detail i alt - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 7,5 2-B410 Tofter i Kilen Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende enfamiliehuse - for området 15 - pr. bolig 2 Zone Landzone - pr. grund 15 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 15 Gældende lokalplan 15, 57, 63 og 68 - pr. grund 15 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse til m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 Kun én bolig max. 250 m² pr. tofte Kan være class locantion zone for naturgasledning 121

122 Rammer for Landsbyen og Den Grønne Kile 122 Offentligt formål i Landsbyen og Den Grønne Kile 2-D2 Vallensbæk Kirke Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 15 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 15 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 20 Gældende lokalplan 74 og 68 - pr. grund 15 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 9,7 2-D3 Højrupgård Class locantion zone for naturgasledning Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 30 Gældende lokalplan 73 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 7,5 2-D4 Vallensbæk Skole Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 50 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 51 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 2-D5 Korsagergård Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 25 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 25 Gældende lokalplan 15 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 2-D6 Lundbækvej Class locantion zone for naturgasledning Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 5 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 15 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 5 Gældende lokalplan - - pr. grund 15 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 2-D7 Naturskolen Bækkehuset Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 15 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 15 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 15 Gældende lokalplan - - pr. grund 15 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6,5

123 Rammer for Landsbyen og Den Grønne Kile Rekreative arealer og åbent land i Landsbyen og Den Grønne Kile 2-F1 Golfbanen Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 63 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - Skovrejsning uønsket - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 2-F11 Golfbanen, klubhus Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 63 og 68 - pr. grund 150 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Byggefelt - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 2-F2 Idrætscenteret Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området 5 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 10 Gældende lokalplan 19, 64 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal m² Max. højde (meter) 11 2-F3 Vallensbæk Ridecenter Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området 15 - pr. bolig 0 Zone Landzone efter LP - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 20 Gældende lokalplan 15 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 12 2-F4 Vallensbæk Sø Skovrejsning uønsket Class locantion zone for naturgasledning Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 250 m² - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 39 og 68 - pr. grund 250 m² Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6,5 2-F5 Jagtklubben Støjende friluftsanlæg Skovrejsning uønsket Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området 15 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 15 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 15 Gældende lokalplan 38 og 68 - pr. grund 15 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 123

124 Rammer for Landsbyen og Den Grønne Kile F6 Ungdomsskolens motorbane Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 0 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 2-G1 Marker syd for Brøndbyvej Støjende friluftsanlæg Skovrejsning uønsket Anvendelse Landområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 63 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G11 Naturlegepladsen Skovrejsning uønsket Class locantion zone for naturgasledning Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 15 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 15 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 15 Gældende lokalplan 63 og 68 - pr. grund 15 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6,5 2-G2 Marker nord for Brøndbyvej Anvendelse Landområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 63 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G3 Marker nord for Landsbyen Class locantion zone for naturgasledning Anvendelse Landområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 38, 57 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G4 Parken nord for Landsbyen Skovrejsning uønsket Class locantion zone for naturgasledning Anvendelse Landområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 73 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 Åben karakter med spredte grupper af træer udsyn til Kirken

125 Rammer for Landsbyen og Den Grønne Kile 2-G5 Marker øst for Landsbyen Anvendelse Landområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 38 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - Skovrejsning uønsket - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G6 Bækrenden i Landsbyen Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 0 Gældende lokalplan 73 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G7 Langs Holbæk Motorvejen Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 38 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G8 Skoleskoven Class locantion zone for naturgasledning Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 38 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 2-G9 Vallensbæk Mose Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone efter LP - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 Tekniske anlæg i Landsbyen og Den Grønne Kile Skovrejsning uønsket Class locantion zone for naturgasledning 2-T1 Gasregulatorstation Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 25 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund 25 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 25 Gældende lokalplan 63 og 68 - pr. grund 25 Class locantion zone for naturgasledning Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 125

126 Rammer for Strandområdet 2-F2 2-F6 3-T5 3-G19 3-G5 3-B480 3-B110 3-B295 3-G19 3-B295 3-B470 3-D15 3-BE2 3-B108 3-B285 3-BE4 3-G13 3-B104 3-G5 3-D14 3-C7 3-T4 3-T3 3-B270 3-G18 3-D13 3-C1 3-B360 3-B105 3-G11 3-G1 Køge Bugt Motorvej 3-B201 3-B109 3-G12 3-B211 3-B108 3-G5 3-B280 3-B103 3-B107 3-BE5 3-B240 3-B370 3-G10 3-G15 3-B202 3-D1 3-G14 3-C5 3-E5 3-BE3 3-G5 3-T1 3-B104 3-B106 S-banen 3-B350 3-B440 3-G5 3-D9 3-B330 3-B111 3-D4 3-B260 3-D2 3-G17 3-C8 3-C3 3-E4 3-G5 3-G16 3-G17 3-B200 3-B210 3-B310 3-B220 3-B230 3-G5 3-D5 3-B245 3-G4 3-T2 3-B290 3-G5 3-D3 3-B300 3-D7 3-B330 3-B400 3-B250 3-B430 3-B420 3-G2 3-G3 3-F1 3-F2 126 Rammer for Strandområdet Etageboligbebyggelse i strandområdet 3-B103 Vallensbækhus Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 65 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 62 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 7 - og vejareal m² Max. højde (meter) 22,5 3-B104 Vejlegårdsparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 50 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 7 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 6 - og vejareal m² Max. højde (meter) 22,5

127 Rammer for Strandområdet 3-B105 Højstrupparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 50 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 2,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 11 3-B106 Essex Park Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 79 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 12 - og vejareal m² Max. højde (meter) 35 3-B107 Åsvinget Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 90 Gældende lokalplan 70 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal m² Max. højde (meter) 14 3-B108 Amalieparken Punkthuse Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 71 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 6 - og vejareal m² Max. højde (meter) 22,5 3-B109 Amalieparken Randbebyggelse Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 65 Gældende lokalplan 71 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 6 - og vejareal m² Max. højde (meter) 22,5 3-B110 Nye etageboliger i 35 eren Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 75 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 60 Gældende lokalplan 35 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal m² Max. højde (meter) 14 opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). 127

128 Rammer for Strandområdet B111 Rønnebækhus Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 0 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund m² - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 60 Gældende lokalplan 81 og 68 - pr. grund m² Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 6 - og vejareal m² Max. højde (meter) 25 Tæt-lav bebyggelse i Strandområdet 3-B200 Nøddeboparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 30 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 11 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B201 Grf. Egeskovvej Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 35 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 80 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 56 og 68 - pr. grund 80 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B202 Egeskovparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området 35 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund 85 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 33 og 68 - pr. grund 85 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B210 Kolleruplund Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 22 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan 43 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 3,5 3-B211 Amalieparken Rækkehuse Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 50 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 71 og 68 - pr. grund 100 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5

129 Rammer for Strandområdet 3-B220 Hyttevænget Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 37 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 8, 43 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B230 Kollerupparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 35 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 20 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 3,5 3-B240 Bækkeskovvejskvarteret Tæt-Lav min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 39 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 75 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 600 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B245 Kolleruphave og De Tolv Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 37 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 8 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 700 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B250 Marinaparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 22 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 40 Gældende lokalplan 14, 14-6 og 68 - pr. grund 35 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B260 Skærsøvejens Dobbelthuse opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 41 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 1, 1-2 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 129

130 Rammer for Strandområdet B270 Svendstrupvejens Rækkehuse Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 44 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 31 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B280 Broksøvej og Kaffehaven Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 50 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 75 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 65 Gældende lokalplan 31, 78 og 68 - pr. grund 75 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B285 Strandhaven Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 40 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 80 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 70 og 68 - pr. grund 80 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 3 - og vejareal m² Max. højde (meter) 12 3-B290 Ved Strandparken Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 21 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 50 Gældende lokalplan 61 og 68 - pr. grund 35 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 400 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 600 m² Max. højde (meter) 5,2 3-B295 Nye rækkehuse i 35 eren opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Rækkehuse - for området 50 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 65 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 35, 69 og 68 - pr. grund 65 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 100 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 Villaområder der kan fortættes i Strandområdet min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel 3-B300 Hyttekvarteret Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 31 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 1, 1-3, 3 og 68 - pr. grund 35 min. 8 m vandret fra 1. sals Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 250 m² vindue til naboskel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5

131 Rammer for Strandområdet 3-B310 Højvang Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 29 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 45 Gældende lokalplan 8 og 68 - pr. grund 35 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B330 Gammel Køge Landevej min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Blandet bebyggelse - for området 40 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund 75 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan Flere - pr. grund 75 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 11 3-B350 Villakvarter syd for Egholmskolen min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel. 1 dagligvarebutik på max m² Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 31 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 1, 1-1, 1-3 og 68 - pr. grund 35 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B360 Vemmetoftevejskvarteret min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 31 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 31 og 68 - pr. grund 35 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B370 Bækkeskovvejskvarteret min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 33 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 35 - pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 75 og 68 - pr. grund 35 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 Villaområder der ikke kan fortættes i Strandområdet min. 8 m vandret fra 1. sals vindue til naboskel 3-B400 Lyngvej dobbelthus Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Enfamiliehuse - for området 30 - pr. bolig 1,5 Zone Byzone - pr. grund 30 - pr. grund 1 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 35 Gældende lokalplan 66 og 68 - pr. grund 30 opfyldes til mindst kote 2,0 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning meter (DVR90). - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6 131

132 Rammer for Strandområdet B420 Stranden Øst Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende Enfamiliehuse - for området 23 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 30 Gældende lokalplan 14, 14-6 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 400 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal 1100 m² Max. højde (meter) 8,5 3-B430 Stranden Midt opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende Enfamiliehuse - for området 20 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 40 Gældende lokalplan 14, 14-1 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 500 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B440 Stranden Vest opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende Enfamiliehuse - for området 22 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 35 Gældende lokalplan Flere - pr. grund 25 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B470 Gaunøvejskvarteret opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende Enfamiliehuse - for området 22 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 35 Gældende lokalplan 31 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 3-B480 Torbenfeldvejskvarteret opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). Anvendelse Boligområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Fritliggende Enfamiliehuse - for området 22 - pr. bolig 2 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund 2 Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 35 Gældende lokalplan 31 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1,5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 8,5 Blandet bebyggelse i Strandområdet opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). 3-BE2 Omdannelse ved Vejlegårdsvej Anvendelse Blandet bolig og erhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Blandet bebyggelse - for området 75 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan 35 og 68 - pr. grund 120 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 17

133 Rammer for Strandområdet 3-BE3 Delta Park Bolig og Erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Blandet bebyggelse - for området pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund pr. grund 1 Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 79 og 68 - pr. grund 270 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 12 - og vejareal m² Max. højde (meter) 35 3-BE4 Omdannelse ved Vejlesvinget Anvendelse Blandet bolig og erhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Blandet bebyggelse - for området 75 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund pr. grund 1 Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 35 og 68 - pr. grund 120 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - max m² detail - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal m² Max. højde (meter) 14 3-BE5 Bækkeskovvej 25 Anvendelse Blandet bolig og erhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 38 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund 50 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 75 og 68 - pr. grund 50 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse min. 250 m² - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal m² Max. højde (meter) 11 Centerområder i Strandområdet max m² pladskrævende detail. 3-C1 Stationstorvet Syd Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området 75 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 100 Gældende lokalplan 58 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund max m² detailhandel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal m² Max. højde (meter) 20,5 3-C3 Center ved Strandesplanaden Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området 75 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 44 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund max. 320 m² detailhandel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 3,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 18 3-C5 Bydelscenter Bækkeskovvej Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 62 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund 80 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 75 og 68 - pr. grund 80 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Ingen ny udstykning max m² detailhandel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2,5 - og vejareal m² Max. højde (meter)

134 Rammer for Strandområdet C7 Stationstorvet Nord Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området 0 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 100 Gældende lokalplan 81 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund max m² detailhandel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 25 3-C8 Anvendelse Centerområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området 0 - pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 100 Gældende lokalplan 81 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund max. 750 m² detailhandel - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 6 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 25 Offentligt formål i Strandområdet 3-D1 Vejlegårdsparkens Institutioner Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 7 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6 3-D2 Institutionen Nøddeboparken Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 11 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6 3-D3 Mejsebo Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 11 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 6 3-D4 Egholmskolen Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan - - pr. grund 40 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5

135 Rammer for Strandområdet 3-D5 Institutionsgrund Strandparken Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 25 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 20 Gældende lokalplan 14 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 3-D7 Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 45 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 45 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 65 Gældende lokalplan 59 og 68 - pr. grund 45 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 3-D9 Kirkegrunden Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 57 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 60 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 30 Gældende lokalplan 7, 81 og 68 - pr. grund 60 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal 800 m² Max. højde (meter) 18 3-D13 Højstruphave Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etageboligbebyggelse - for området pr. bolig 1 Zone Byzone - pr. grund pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 75 Gældende lokalplan 80 og 68 - pr. grund 150 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 3 - og vejareal m² Max. højde (meter) 15 3-D14 Rådhuset Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 70 Gældende lokalplan 81 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse Sokkelgrund - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 5 - og vejareal m² Max. højde (meter) 22 3-D15 Spejderhytte Strandboerne Anvendelse Offentligt formål Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 9 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 15 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 50 Gældende lokalplan 70 og 68 - pr. grund 15 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal m² Max. højde (meter) 6 opfyldes til mindst kote 2,0 meter (DVR90). 135

136 Rammer for Strandområdet 136 Erhverv i Strandområdet 3-E4 Kontorerhverv Strandesplanaden Anvendelse Kontorerhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området 75 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 75 - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 50 Gældende lokalplan 44 og 68 - pr. grund 75 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 4 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 18 3-E5 Kontorerhverv Delta Park Anvendelse Kontorerhverv Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Etagebebyggelse - for området pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 90 Gældende lokalplan 79 og 68 - pr. grund 270 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 12 - og vejareal m² Max. højde (meter) 35 Rekreative arealer i Strandområdet 3-F1 Havnen, landområde Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Støttepunkt til friluftsliv - for området 10 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 10 - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 20 Gældende lokalplan 21-1 og 68 - pr. grund 10 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2 - og vejareal m² Max. højde (meter) 7 3-F2 Havnen, bådepladser Anvendelse Friluftområde Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Kan ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende - - for området 0 Gældende lokalplan 21-1 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G1 Strandengen Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 0 Gældende lokalplan 16 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - Skovrejsning uønsket - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G2 Strandparken Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Landzone efter LP - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 5 Gældende lokalplan 16 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - Skovrejsning uønsket - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0

137 Rammer for Strandområdet 3-G3 Køge Bugt, vandareal Anvendelse - Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Kan ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone - - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende - - for området 0 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G4 Strandparken, byzone Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 5 Gældende lokalplan 14 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - Skovrejsning uønsket - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 3-G5 Mindre grønne områder i byen Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område - Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G10 Ringvejskrydset Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 1-1og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G11 Plantagen Anvendelse Rekreativt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 0 Gældende lokalplan 31 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G12 St. Vejlegårdens Have Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 71 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - Fredet blodbøg - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 137

138 Rammer for Strandområdet 3-G13 Grønt Område ved Vejlesvinget Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 7, 35 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - Regnvandsteknisk anlæg - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G14 Grønt Område Vejlegårdsparken Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Bygninger til fritidsformål - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 7 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G15 Støjvold Vejlegårdsparken Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 35 Gældende lokalplan 7, 33, 35 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - Støjvold - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 3-G16 Grønt Område Delta Park Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 0 Gældende lokalplan 79 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - Parkeringsanlæg mod nordøst - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 0 3-G17 Grønt Område Nøddeboparken Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 20 Gældende lokalplan 11, 81 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 3-G18 Grønt Område Højstruphave Støjvold, Regnvandsteknisk anlæg Anvendelse Grønt område Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 55 Gældende lokalplan 1-1, 80, 81 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - Regnvandsteknisk anlæg - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 138

139 Rammer for Strandområdet 3-G19 Areal langs Store Vejle Å Anvendelse Private haver Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype Må ikke bebygges - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område Nej Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Ja - for området 20 Gældende lokalplan 31, 70 og 68 - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 Tekniske anlæg i Strandområdet Ingen opfyldning 5 meter fra Store Vejle Å 3-T1 Fjernvarmecentral Delta Park Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund pr. grund - Stationsnært område Ja - kerneområde Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 90 Gældende lokalplan 79 og 68 - pr. grund 100 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 35 3-T2 Telefoncentral Køgevejen Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 40 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 40 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 40 Gældende lokalplan 1, 1-2 og 68 - pr. grund 40 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 2,5 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 11 3-T3 Vandværksgrund Vejlegårdsvej Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 25 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund 25 - pr. grund - Stationsnært område Ja Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 25 Gældende lokalplan 31 og 68 - pr. grund 25 Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 1 - og vejareal 0 m² Max. højde (meter) 8,5 3-T4 S-banen Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område - Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende Nej - for området 75 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 3-T5 Køge Bugt Motorvej Anvendelse Teknisk anlæg Max. bebyggelsesprocent Min. antal P-pladser Bygningstype - - for området 0 - pr. bolig 0 Zone Byzone - pr. grund - - pr. grund - Stationsnært område - Max. afvandingsprocent Særligt: Lavtliggende - - for området 75 Gældende lokalplan - - pr. grund - Områdets areal i alt m² Min. grundstørrelse - - heraf fælles friareal 0 m² Max. etager (antal) 0 - og vejareal m² Max. højde (meter) 0 139

140 Retningslinjer

141 Retningslinjer Efter kommunens overtagelse af ansvaret for en række områder, der tidligere blev varetaget af amterne, skal de relevante retningslinjer for regionplan 2005 overføres til kommuneplanen. Det gælder de retningslinjer der ikke er overført til følgende landsplandirektiver: Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet Landplandirektiv for detailhandel Statens vand og natura 2000 planer. Retningslinjerne som overføres fra regionplan 2005, er juridisk bindende og kommunen administrerer direkte efter retningslinjerne. Endvidere skal planen indeholde retningslinjer, jf. Planlovens 11 a, for de emner der er nævnt på side 105 i planen. Til de relevante retningslinjer er der udarbejdet kortmateriale, som jer. Der tages forbehold for, at kortene er udarbejdet på baggrund af kortmaterialer i stor målestok, og der kan forekomme unøjagtigheder ved zoom i kortene. n forbeholder sig ret til at foretage en konkret vurdering i tvivlstilfælde om afgrænsning. Hvor kortudpegninger går ud over kommunegrænsen er disse alene medtaget for at kunne se et givent emne i en større sammenhæng. Udpegninger uden for kommunen er kun vejledende, og der henvises til nabokommunernes kommuneplanlægning. Samtlige retningslinjer er kun gældende for arealer, der ligger inden for kommunens grænser. Når der i retningslinjerne refereres til landområdet, menes der som udgangspunkt områder, der er beliggende i landzone, men også byzonearealer der har karakter af åbent land. Nummereringen i parentes efter de enkelte underafsnit henviser til retningslinjens nummer i Regionplan Principper for by- og landområdet Det kystnære byområde 1 I de kystnære byzonearealer, der ligger ud til kysten eller indgår i et samspil med kystlandskabet, skal der ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på at: ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder Vallensbæk Havn, og at offentligheden sikres adgang til kysten Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM-pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. (RP05: ) Den grønne struktur 2 kiler og ringe, kystlinjen, åbne kystkiler mellem by- og sommerhusbebyggelse, kileforlængelser og ny grøn ring samt landområdet i øvrigt, som ligger udenfor den grønne strukturs regionale friluftsområder. (RP05: 1.2.2) 141

142 Vallensbæk Retningslinjer 3 Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier og gennem forlængelsen af de grønne kiler og etablering af den nye grønne ring med en gennemgående regional sti. Forbedringer kan ske ved, at der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l. Forbedringer inden for den fastlagte transportkorridor skal ske under hensyn til, at korridoren bliver fastholdt som arealreservati- skal søges forbedret både i de regionale friluftsområder og i landområdet i øvrigt, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse. (RP05: 1.2.3) Det kystnære landområde 4 ns kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. I 3 km kystnærhedszonen må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. (RP05: 1.2.7) Retningslinjekort over kystnærhedszonen og den kystnære byzone Kystnærhedszonen (Planloven 5a) Kystnærhedszonen (landzone) Kystnær byzone Byzone Byzone der kan tilbageføres til landzone Kystnær byzone der kan tilbageføres til landzone - fremtidig Kystnærhedszone 142

143 Retningslinjer Kolonihaver 5 Der er ingen mulighed for udlæg af nye kolonihaveområder i Vallensbæk, da kolonihaver ikke er tilladt i de indre grønne kiler jf. Fingerplanens 15. Havelodder i eksisterende kolonihaver må ikke sammenlægges så de bliver større end 400 m². (RP05: 3.2.2) Nyttehaver 6 Nye nyttehaver skal placeres indenfor byområdet. (RP05: 3.2.3) Landområdets anvendelse Landskabs, natur- og kulturværdier i det åbne land 7 Inden for de udpegede værdifulde landskaber skal de karakteristiske sammenhængende landskaber og landskabselementer bevares. (RP05: 4.1.1) 8 Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret kommuneplanmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. (RP05: 4.1.2) 9 Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, eller inddrages arealer til byudvikling, og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne. (RP05: 4.1.3) 10 Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, naturog kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Inden for beskyttelsesområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver en tilladelse eller godkendelse, foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for landskabs-, natur- og kulturværdierne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelsen af områdernes særlige værdier. (RP05: 4.1.5) 11 Såfremt der udpeges internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper, der er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne. (RP05: 4.1.6) 12 Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne, reducerer eller i øvrigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. (RP05: 4.1.7) 143

144 Vallensbæk Retningslinjer 13 På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng. (RP05: 4.1.8) 14 I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens 3. Sten og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven. Både i de udpegede beskyttelsesområder og i det øvrige landområde må der ikke ske forringelse af levesteder (yngle- og rasteområder) for de arter, som er listet på Habitatdirektivets bilag IVa og IVb. (RP05: 4.1.9) Retningslinjekort over beskyttelsesområder og værdifulde landskaber Områder med landskablige værdier Lavbundsarealer i landområdet Spredningskorridorer for planter og dyr Kirkeomgivelser Skovrejsning uønsket SFL-område 144

145 Retningslinjer 15 Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. (RP05: ) 16 I Vallensbæk landsby skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den Den Grønne Kile og Strandparken 17 Befolkningens adgang til Den Grønne Kile, Store Vejle Ådalen og Strandparken skal opretholdes og forbedres ved f.eks. opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter. (RP05: 4.2.4) 18 Den Grønne Kile og Strandparken administreres i overensstemmelse med Fingerplan 2007 og andre godkendte planer for de enkelte områder. (RP05: 4.2.5) 19 Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale friluftsformål skal Vallensbæk gennemføre en samlet planlægning, som tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier og andre regionplanmæssige interesser, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes. (RP05: 4.2.9) Friluftsanlæg på land 20 tiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. (RP05: 4.3.2) 21 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i Den Grønne Kile, Store Vejle Ådalen og i Kystkilen, når det efter kommunens konkrete vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv. (RP05: 4.3.3) 22 I landzonen i Vallensbæk kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides, jf. dog 15, stk. 2 og 16, stk. 2 i Fingerplan (RP05: 4.3.6) 145

146 Vallensbæk Retningslinjer 23 Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab, beplantning samt kildepladszoner. Ter- ninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabs- indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbanen, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. vand. (RP05: 4.3.9) Friluftsanlæg ved kyst og søer 24 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker lands kysten og ved søer, hvor det efter kommunens konkrete vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Retningslinjekort for eksisterende pladskrævende og støjende friluftsanlæg Vandskibane Transportkorridor Golfbane Motorbane Lystbådehavn 146

147 Retningslinjer I Køge Bugt kan støttepunkter for friluftslivet etableres med landingspladser og udlejning af kano og kajak, hvor det efter et konkret skøn vurderes ikke at skade beskyttelsesinteresserne. (RP05: ) 25 Der kan generelt etableres nye badestrande langs kommunens kyster, såfremt det er foreneligt med beskyttelsesinteresser og andre regionale interesser. Vores badestrande skal opretholdes. På eksisterende og nye badestrandene kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening af badegæsterne. (RP05: ) 26 I Vallensbæk kan der ikke etableres nye lystbådehavne. Der er mulighed for at indrette havnefaciliteter og udvidelse af den eksisterende lystbådehavn, såfremt det ikke er i uoverensstemmelse med de eksisterende beskyttelsesinteresser og under forudsætning af at der udarbejdes kommuneplantillæg samt at, der foreligger et konkret projekt. (RP05: ) Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning 27 Der er i Vallensbæk ikke lokaliteter hvor der gives mulighed for etablering af turistcampingpladser. (RP05: ) 28 I Vallensbæk er der i landzoneområder ikke mulighed for at etablere feriecentre og vandrehjem. (RP05: ) 29 Indretning af mindre anlæg i eksisterende bygninger, til almene formål, kan kun ske efter Vallensbæk s tilladelse. (RP05: ) Støjende friluftsanlæg 30 Der er ikke mulighed for at opføre eller udvide støjende friluftsanlæg i Den Grønne Kile, Store Vejleådalen eller Strandparken. Der henvises til bestemmelserne i Fingerplan Vises på kort (RP05: ) Landbrug 31 Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske- og rekreative anlæg mv. skal der i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling. (RP05: 4.4.2) 32 Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger og rekreative rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår. (RP05: 4.4.3) Lavbundarealer 33 I de områder, der er udpeget som lavbundsarealer, må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. (RP05: 4.4.5) 147

148 Vallensbæk Retningslinjer Skovrejsning 34 Indenfor de områder hvor skovrejsning er uønsket må der ikke plantes skov. I udpegede neutralområder kan der plantes skov. (RP05: 4.5.2) Vand Indtil de statslige vandplaner udkommer i 2010 henvises til gældende retningslinjer i regionplan 2005 for følgende emner: Grundvandsbeskyttelse Vandforsyning Spildevand Søer og vandløb 35 vej og Søndre Ringvej opretholdes og der sikres en sammenhæng mel- på kort i hovedstruktur. (RP05: 6.3.1) 36 - tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler n, som vejmyndighed, at sikre standarden på cykelstierne. (RP05: 6.3.3) 37 Vallensbæk S - togstation sørge for, at der er cykel- og bilparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt. (RP05: 6.3.4) Rekreative stier 38 De regionale rekreative stier består af dels det overordnede regionale rekreative stinet og dels det øvrige regionale rekreative stinet. (RP05: 6.3.6) 39 n skal i planlægningen indarbejde det overordnede regionale rekreative stinet og medvirke til realisering og skiltning af et sammenhængende regionalt rekreativt stinet, som er i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier. (RP05: 6.3.8) 40 Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør- og skal ved nyanlæg, have sikrede skæringer ved barrierer, som veje, baner og vandløb. Herved sikres stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng. (RP05: ) 41 Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den statslige planlægning indarbejde de overordnede regionale rekreative stier med sikret skæring af nye statsanlæg. (RP05: ) 148

149 Retningslinjer 42 Planlægningen af de regionale stier skal ske i samarbejde med nabokommunerne. (RP05: ) Større tekniske anlæg Vindmøller 43 Vallensbæk kommune har ingen egnede områder til vindmøller. Derfor må ingen store vindmøller eller husstandsvindmøller placeres nogen steder i kommunen. Dog kan der efter nærmere undersøgelser gives tilladelse til mindre vindmøller i erhvervsområdet Jydekrogen, såfremt det kan godtgøres gennem ny lokalplanlægning at møllerne kun medfører gener svarende til anden lovlig produktion i området og at de kan overholde gældende sikkerhedskrav. (RP05: 7.2.8). kerheden på overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde. Således må vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne Affaldsanlæg 44 Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i Vallensbæk. (RP05: 7.3.1) Forurenet og ren jord 45 Der kan i Vallensbæk ikke lokaliseres anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor. (RP05: 7.4.1) Støj 46 Ved udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse skal det sikres at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra veje, jernbaner, støjende fritidsanlæg og virksomheder kan overholdes i planområdet. (RP05: 8.1.1) 47 Lokalplaner for områder til støjfølsom anvendelse, herunder boligformål, skal sikrer, at støjen på de primære opholdsarealer ikke overskrider de vejledende grænseværdier for støj. (RP05: 8.1.1) 48 Ved etablering og udvidelse af veje og jernbaner, skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes i eksisterende og planlagte boligområder og områder af anden støjfølsom anvendelse. (RP05: 8.1.2) 49 Virksomheder og støjende fritidsanlæg kan kun etableres, udvides eller ændres hvis Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse. (RP05: 8.1.3) 149

150