Kommuneplan Vallensbæk - en levende by

Transkript

1 plan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Marts 2010

2 Vallensbæk Høring Den 2. december 2009 blev plan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk s kommunalbestyrelse. plan 2009 er en mindre revision af plan Den overordnede hovedstruktur fastholdes i den nye kommuneplan, dog med mindre ændringer. plan 2009 beskriver relevante emner jf. Planlovens 11a og indeholder, som noget nyt, også et afsnit med juridisk bindende retningslinjer for de emner, der overtages fra Regionplan Et forslag til planen har været i offentlig høring i perioden fra den 9. september til den 4. november planen kan ses på kommunens hjemmeside nens biblioteker og i Borgerservice på Vallensbæk Rådhus, Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse i henhold til Planlovens 12. Kommunalbestyrelsen kan derfor modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer i byzoner, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Hovedtræk i kommuneplan 2009 plan 2009 tager udgangspunkt i planstrategiens temaer: Vallensbæk den levende by. De grønne områder. Det fælles udviklingsperspektiv på Vestegnen. Temaerne afspejles og indgår i kommuneplanens enkelte kapitler. Derudover består kommuneplan 2009 af: 19 lovpligtige emner fra Planlovens 11a, som er relevante for Vallensbæk. Konvertering af de gældende bestemmelser i kommuneplanen til planlovens nye begreber (retningslinjer for detailhandel). Indarbejdelse af forskrifter fra landsplanlægningen i form af landsplanredegørelsen, Fingerplan 2007 for hovedstadsregionen og landsplandirektiv om detailhandel i hovedstadsområdet. Indarbejdelse af relevante retningslinjer fra Regionplan Beskrivelse af tiltag til klimaforbedringer i kommunen. Ændring af bebyggelsesprocenter i overensstemmelse med det nye bygningsreglement BR08. Koordinering af den kommunale sektorplanlægning. 2

3 Indhold Redegørelse Befolkning og boliger...6 Daginstitutioner og skoler Ældre og handicappede Erhverv og beskæftigelse Centerstruktur og detailhandel Kultur, fritid og sundhed Landskab og natur Klima og miljø Teknisk forsyning Forhold til anden planlægning Regionale sammenhænge Hovedstruktur Nordmarken Landsbyen og Den Grønne Kile Strandområdet Kort over planlagt arealanvendelse Rammer for lokalplanlægning Generelle rammer for hele kommunen Rammer for Nordmarken Rammer for Landsbyen og Den Grønne Kile Rammer for Strandområdet Retningslinjer Principper for by- og landområdet Kolonihaver Landområdets anvendelse Vand Større tekniske anlæg

4 Vallensbæk Forord Vallensbæk skal være et godt sted at bo. En sammenhængende og levende by, der giver de optimale rammer for det gode liv - det er visionen i kommunalbestyrelsen. Det er derfor vigtigt, at vi på baggrund af en strategi udarbejder en plan for kommunens fysiske udvikling. Det er her kommuneplanen kommer ind. plan 2009 er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i kommunen. planen er den plan, der sætter klare mål og rammer for udviklingen i hele kommunen. Det er her borgere og erhvervsliv kan orientere sig om rammer for lokalplanlægningen og retningslinjer for det åbne land. Efter kommunalreformen, og dermed amternes nedlæggelse, overtog kommunerne den 1. januar 2007 en række plan, -natur og miljøopgaver. Det betyder, at kommuneplan 2009, som noget nyt, også indeholder et afsnit med juridisk bindende retningslinjer for de emner, der overtages fra regionplan Det drejer sig om retningslinjer for det åbne land og for infrastruktur og tekniske anlæg af regional betydning. Alle emner i kommuneplan 2009 respekterer de gældende landsplandirektiver og beskriver emner i planlovens 11a, der er relevante for Vallensbæk. Planen består af 4 hovedafsnit: Redegørelse, hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen samt relevante retningslinjer fra regionplan n administrerer direkte efter kommuneplanen, hvis der skal ske fysiske tiltag som f. eks udarbejdelse af nye lokalplaner. plan 2009 tager afsæt i Planstrategien fra Vallensbæk ønsker at bevare den mindre kommunes særlige kendetegn og identitet med tryghed, nærhed og fællesskab. Der arbejdes for at skabe en sund og miljørigtig kommune med et godt lokalsamfund, hvor trivsel og borgerengagement er i højsædet. Endvidere ønsker Vallensbæk at samarbejde og tænke på tværs af kommunegrænser for i fællesskab, med andre vestegnskommuner, at opnå en positiv udvikling på Vestegnen. Den overordnede hovedstruktur for kommunen fastholdes i den nye plan, dog med mindre ændringer. De mindre ændringer i hovedstrukturen, vedrører først og fremmest kommunens ønske om at fortsætte omdannelsen af erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej til boliger og lokalt erhverv samt at skabe mulighed for fortætning af de stationsnære villaområder. Vallensbæk er i 2009 blevet klimakommune hvilket betyder, at den nye kommuneplan også beskriver tiltag for klimaforbedringer. Kurt Hockerup, Borgmester 4

5 Værd at vide om kommuneplanen planens opbygning planen er opdelt i 4 hovedafsnit: Redegørelse, hovedstruktur, rammer for lokalplanlægning samt retningslinjer for landområdets Redegørelsen handler om de forudsætninger og hensigter, der ligger til grund for de konkrete mål i hovedstrukturen og fastlæggelsen af rammer for lokalplanlægningen. Forudsætningerne omfatter bl.a. befolkningsudviklingen, den hidtidige planlægning, samt en teknisk ajourføring, hvor faktuelle oplysninger rettes, herunder ændringer i lovgrundlag, lands- og regionplanlægning mm. Hovedstrukturen fastlægger kommunalbestyrelsens overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen. Hovedstrukturen fastlægger de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Den fastlægger bl.a. bymønstret og fordelingen af boli- sages at et kort over den planlagte arealanvendelse i kommunen. Rammer for lokalplanlægningen udgør bindeleddet mellem hovedstruktur og lokalplanlægning. I rammerne er hovedstrukturen udmøntet i hovedretningslinjer for, hvordan de enkelte arealer i kommunen må anvendes, hvordan bebyggelsen skal være, hvordan indholdet i lokalplaner. For den enkelte grundejer giver rammerne ikke direkte ret til at anvende og bebygge sin ejendom i overensstemmelse med de muligheder, der er anført i rammerne. Dette kan som regel først ske, når rammerne er udmøntet i en lokalplan. Retningslinjer er regler og principper for administration og varetagelse af de forskellige emner, der overtages fra regionplanlægningen læg samt støj. Når plan 2009 bliver vedtaget erstatter den de dele af regionplan 2005, hvor kommunen har overtaget planlægningsopgaven. Retningslinjerne er direkte juridisk bindende regler for grundejere og kommunen når kommuneplanen er vedtaget. Konsekvenser for borgerne Retningslinjerne er direkte juridisk bindende regler for grundejere. Rammerne har indirekte konsekvenser for grundejerne, idet de fastlægger grundlaget for udarbejdelsen af lokalplaner. Lokalplaner fastlægger endeligt bestemmelser om den enkelte grunds anvendelse. Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Ændringer i kommuneplanen Kommunalbestyrelsen kan løbende foretage ændringer i kommuneplanen efter at have hørt borgerne og de overordnede myndigheder. Sådanne ændringer kaldes kommuneplantillæg. Ved en revision af kommuneplanen skal der udarbejdes et kommuneplanforslag, som skal sendes ud til offentlig debat i mindst otte uger. planstrategi Kommunalbestyrelsen skal inden for de første to år af hver valgperiode udarbejde en strategi for kommunens udvikling. Strategien skal blandt andet indeholde en beslutning om, i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres. Strategien skal i offentlig høring i mindst otte uger. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes udarbejde en strategi for det lokale Agenda 21-arbejde i løbet af de første to år af hver valgperiode. 5

6 Befolkning og boliger

7 Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af boliger som rummer mange gode muligheder for at skabe en levende, mangfoldig og bæredygtig by. Der er gode muligheder for at skabe boliger, der har gode bokvaliteter, herunder nærhed til rekreative områder, offentlige transport samt offentlig- og privat service. Der er gennem de senere år igangsat en større boligudbygning i kommunen, som medfører at boligmassen frem mod 2011 vil blive forøget med ca. 25 %. Det er kommunens målsætning: at der i kommunen kan tilbydes boliger, der kan tilgodese alsidige boligønsker, at der ved omdannelse af eksisterende boligområder skal skabes rammer for en betydelig aldersspredning blandt beboerne, at der ved nybyggeri skal sikres boliger af høj kvalitet, at fastholde mulighederne for indretning af liberale erhverv i boligområderne, såfremt det ikke skaber gener for området, at fortsætte byomdannelse af eksisterende industriområder, hvor byomdannelse skønnes at være hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for fortætning af villaområder i stationsnære områder, hvor det skønnes at være hensigtsmæssigt i overensstemmelse med Fingerplanens intentioner og i harmoni med de omkringliggende boliger, at der i lokalplanlægningen, så vidt muligt, skal stilles krav til at nybyggeri opføres som lavenergibyggeri. Befolkningsudviklingen 1. januar 2009 var indbyggertallet i Vallensbæk personer. Det hvor det forventes, at der vil være indbyggere. Efter 2012 vender tilvæksten i stedet til en langsomt faldende udvikling. I 2030 vil befolkningen være på borgere Fig. 1: Vallensbæk befolkningsudvikling i alt Prognose Befolkningsprognose, Vallensbæk 2009, revideret fra proplan Stigningen i perioden /2013 skyldes det store boligudbygningsprogram, der er i Vallensbæk i denne periode. Det forventes, at der i alt vil komme nye boliger i perioden. Efter udbygningsperioden vil befolkningstallet falde langsomt i resten af For det første består en del af den boligmasse, der bygges i Vallensbæk, af lejligheder, der er beregnet til mindre familier. Det betyder, mune er borgere, der kommer udefra, medvirker det til, at reducere det gennemsnitlige antal beboere i n. 7

8 Vallensbæk Redegørelse - Befolkning og boliger kommunen, kan godt antages at frigive nogle større boliger med plads - men attraktive bolig i Vallensbæk. Denne frigivelse af parceller er dog ikke tilstrækkelig stor til at holde befolkningen på stabilt niveau efter 2012/2013. For det andet sker der en aldersforskydning i kommunen, der tenderer mod en større andel af ældre. Det betyder, at det gennemsnitlige antal beboere pr. husstand er faldende, idet mange ældre bor alene. Med andre ord bliver fødselsoverskuddet (antal fødsler antal døde) negativt. Index Fig. 2: Befolkningsudvikling 2006 = index år år Børn Arbejdsstyrken valler. Grafen er indekseret så 2006 = 100. Grafen viser, at antallet af +76 årige vil stige betydeligt i perioden Antallet af børn og unge vil stige i perioden (indeks ) Derefter udjævnes det i perioden , for så at falde i resten af prognoseperioden. Befolkningstallet i arbejdsstyrken vil stige lidt frem til 2010 (indeks ). Herefter vil den falde, men små udsving, frem til 2030 (indeks 99) 2012, at befolkningen vil stige til et højere niveau end pr. 1/ Med andre ord vil antallet af borgere i Vallensbæk stige i de kommende 3 år. Primært er det antallet at +76 årige der forholdsmæssigt vil stige mens arbejdsstyrken vil forblive uændret. Andelen af børn og unge vil stort set være uændret i perioden og udgøre 24 procent af den samlede befolkning indtil Herefter vil andelen falde til 23 procent. Andelen af borgere i arbejdsstyrken vil falde 4 procentpoint fra I 2009 udgør arbejdsstyrken 61 procent af befolkningen, mens den i 2028 vil udgøre 57 procent. I 2006 udgjorde arbejdsstyrken 64 procent af befolkningen, så allerede i 2009 er den faldet med 3 procentpoint. Andelen af årige vil stige 3 procentpoint fra 2009 til 2015 (fra 11 procent til 14 procent). Efter 2015 vil den igen falde og i 2028 udgør gruppen 10 procent af den samlede befolkning. Andelen af +76 årige vil stige 7 procentpoint fra 2009 til I 2009 udgør gruppen således 4 procent mens den i 2028 vil udgøre 11 procent. 8

9 Redegørelse - Befolkning og boliger Boligstrukturen Vallensbæk rummede den 1. januar boliger. Disse er fordelt som følger: Med en befolkning pr. 1. januar 2009 på personer og boliger er der gennemsnitligt 2,20 personer pr. bolig. Boligområderne fordeler sig i 3 hovedområder: Nordmarken, Landsbyen og Strandområdet. Nordmarken og Strandområdet har begge en bebyggelse bestående af såvel etageejendomme, åben og lav samt tæt lav bebyggelse. I begge områder er der støttet byggeri. I det tredje område, Landsbyen, består bebyggelsen udelukkende af åben og lav boligbebyggelse. Boliger status 2009 De seneste 5 år, er der primært ved omdannelse af eksisterende erhvervsområder, opført en lang række boliger i Vallensbæk. De største gennemførte boligprojekter er Amalieparken, Åhaven, Firkløverparken, Solsikkehusene, Essex Park og Kaffehaven. Amalieparken: Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. oktober 2006 Lokalplan nr. 71 for et nyt boligområde Amalieparken. Området omfatter et areal på ca. 8 ha og muliggør byomdannelse af det tidligere erhvervsområde på Nordisk Simplexgrunden til et attraktivt boligområde med plads til ca. 450 boliger, fordelt på etageboliger, rækkehuse og punkthuse. Åhaven: Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. juni 2006 Lokalplan nr. 70 for et nyt boligområde Åhaven. Lokalplanområdet er lokaliseret på det nedlagte erhvervsareal, som afgrænses af Risingevej, Søndre Ringvej og Store Vejle Å. Området omfatter et areal på ca. 5 ha og muliggør byomdannelse af det tidligere erhvervsområde til et attraktivt boligområde med plads til ca. 265 boliger, fordelt på etageboliger og rækkehuse. Firkløverparken og Solsikkehusene: Kommunalbestyrelsen vedtog den 1. juni 2005 Lokalplan nr. 67 for et nyt boligområde i Vallensbæk Nordmark. Lokalplanområdet er lokaliseret på et ubebygget areal med en stationsnær beliggenhed og god vejforbindelse til Vallensbæk Torvevej. Området rummer omkring 400 boliger af forskellige type. Firkløverparken er udformet som en randbebyggelse langs Vallensbæk Torvevej i 3-4 etager. Solsikkehusene er udformet som tæt-lav boligbebyggelse med boliger i op til 2 etager. Endvidere er der i lokalplanen planlagt opførelse af rækkehuse i 2 etager, Hollænderhusene. Disse boliger er dog endnu ikke opført. Essex Park: Kommunalbestyrelsen vedtog den 3. oktober 2007 Lokalplan nr. 79 for et centerområde med mulighed for boliger, hotelvirksomhed, kontorerhverv og en enkelt tilknyttet udvalgsvarebutik. Der er på arealet opført 3 højhuse i 12 etager, som rummer 144 antal boliger. Kaffehaven: Kommunalbestyrelsen vedtog den 3. oktober 2007 Lokalplan nr. 78 for rækkehuse ved Vejlegårdsvej 2. På lokalplanområdet, som er et tidligere erhvervsareal, er der opført 8 rækkehuse i 2 etager. 9

10 600 m m Boligstruktur Nord 1: meter m 600 m Blandet områder med bolig og erhverv Etageboligbebyggelse Rækkehus / tæt-lav boligbebyggelse Parcelhusbebyggelse - mulighed for fortætning Parcelhusbebyggelse - lav bebyggelsesprocent Stationsnært område Stationsnært kerneområde

11 Redegørelse - Befolkning og boliger Fremtidig udvikling af boligområder Da Vallensbæk stort set er fuldt udbygget, skal den fremtidige udvikling af boligområder ske ved videre omdannelse af erhvervsområder samt fornyelse og fortætning af de eksisterende boligområder. For at skabe et varieret udbud af boliger vil planlægningen løbende understøtte de lokale behov samt en tilpasning af boligmassen som følge af forskydninger i indbyggernes alder. Der gives i kommuneplan 2009 mulighed for: Videre byomdannelse af eksisterende erhvervsområde ved Vejlegårdsvej. Fortætning af stationsnære villaområder. Endelig er der 19 sommerhusgrunde i Strandområdet, som med tiden kan omdannes til helårsboliger. Byomdannelse ved Vejlegårdsvej En del af erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej udlægges i plan 2009 til boligformål med mulighed for at opføre etageboliger og tæt lav boligbyggeri. Byomdannelsesområdet er på ca. 11 ha og kan rumme et sted mellem 300 og 400 nye boliger fordelt på etage boliger og tæt lav boligbyggeri. Fortætning i stationsnærer områder Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet beskriver at byfunktioner, herunder tæt boligbebyggelse, skal fremmes indenfor det stationsnære område, som er i en afstand af 1200 m fra stationen. En fortætning vil primært være ønskværdig indenfor de stationsnære områder, da der her er en høj bymæssig koncentration af erhverv, boliger samt privat- og offentlig service, som kan understøtte en boligfortætning. I kommuneplan 2009 gives der mulighed for fortætning af de stationsnære villaområder. Dette kan ske i områder, hvor det ikke er til gene for naboer, ved at tillade: en højere bebyggelsesprocent på grunde med enfamiliehuse eller rækkehuse, at der på den enkelte villaparcel kan opføres et to-familiehus eller et dobbelthus. planen fastsætter, i de generelle rammer, vilkår for mindste grundstørrelser. For fritliggende enfamiliehuse er mindste grundstørrelse 600 m², 450 m² for enderækkehus eller halvt dobbelthus og 250 m² for rækkehus midt i række. Ved større sammenhængende rækkehusbebyggelse kan grundstørrelsen nedsættes til 150 m², såfremt der i bebyggelsen er udlagt fællesarealer til udendørs ophold. Yderligere fastsættes en afstand på min. 8 m fra første sals vinduer til naboskel for at begrænse indblik til nabohaver, så fortætning sker med færrest mulige gener for naboer. Der ønskes ikke fortætning i de lavtliggende stationsnærer villaområder i Strandområdet. 11

12 600 m m 1: meter m 600 m

13

14 Daginstitutioner og skoler

15 Redegørelse - Daginstitutioner og skoler Daginstitutioner Tryghed, nærhed, omsorg, læring og glæde skal præge aktiviteterne for børn og unge i kommunen. Vallensbæk s daginstitutioner skal derfor: Være udviklende være- og læresteder. Samarbejde om fællesskaberne og det enkelte barns behov og muligheder. Skabe sammenhæng i børnenes hverdag. Tilbyde rummelighed for det enkelte barn. Antal og placering af daginstitutioner Vallensbæk har pladsgaranti for børn i alderen 0-5 år. n har 8 integrerede børneinstitutioner, der ligesom skolerne lang transportvej. Dagpasningen er inddelt i en nordlig del og en sydlig vis i den nordlige og den sydlige del af kommunen. Fremtidigt behov for daginstitutioner Som det fremgår af befolkningsudviklingen vil antallet af børn og unge være svagt stigende i perioden Derefter udjævnes det i perioden , for så at falde i resten af prognoseperioden. Med baggrund i udviklingen i børnetallet skal der løbende ske en tilpasning, så der er sammenhæng mellem daginstitutioner og børnetal. Der er derfor mulighed for at udbygge allerede eksisterende daginstitutioner indenfor rammerne af de nuværende lokalplaner. Det samlede antal indskrevne børn i institutionerne er pr ca. 690, hvortil kom 99 i dagplejen. Med hensyn til plads og normering kan der i alt indskrives ca. 853 børn fordelt med 236 i vuggestue og 617 i børnehave, men det er tal, der hurtigt kan ændres, hvis behovet skifter. Dertil kommer 99 pladser i dagplejen. Folkeskoler Skolerne i Vallensbæk skal tilbyde: Evalueringskultur. Udviklende lære- og væresteder med sammenhæng i børnenes hverdag. Samarbejde om det enkelte barns behov og muligheder. Kommunikation og dialog. I hele kommunen er den forventede stigning på 206 skoleelever frem mod til et samlet elevtal på Uden boligudbygningen ville elevtallet have været faldende. Antallet af børn i fritidsordningerne følger udviklingen i elevtallet på skolerne. I efteråret 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen at ændre på skoledistrikterne i Vallensbæk. Dette skyldes at prognoserne viste, at uden ændringer, ville Vallensbæk Skole få for mange børn, mens Egholmskolen ville falde i børnetal. Ændringen består i, at børn fra Nybyggerområderne Åhaven og Essex Park nu indskrives til Egholmskolen i stedet for Vallensbæk Skole, ligesom børn fra dele af Vejlegårdsparken nu indskrives til Egholmskolen. n disponerer bygningsmæssigt over tre folkeskoler. Bygningerne har hidtil kunnet dække det skiftende behov, og meget tyder på, at det også vil gælde de kommende år. Udbygning og modernisering har løbende fundet sted gennem en årrække, og vil også fremover være nødvendigt for at dække tidens skiftende krav og det varierende antal børn og unge. 15

16 Vallensbæk Redegørelse - Daginstitutioner og skoler I 2008 er både Egholmskolen og Pilehaveskolen udbygget. ns områder. I Nordmarken ligger Pilehaveskolen med ca. 690 elever. I Landsbyen ligger Vallensbæk Skole med ca. 470 elever I Strandområdet ligger Egholmskolen med ca. 695 elever. Fritidsordning Til hver skole er der tilknyttet en fritidsordning for elever fra børnehaveklasse til 6. klasse (mulighed for dispensation i 7. klasse) - og også hvortil der også er pladsgaranti. Andre skoler Naturskolen Bækkehuset Naturskolen har lokalefællesskab med spejdergruppen DDS Pilehave på Vejlegårdsvej, med placering tæt på Vallensbæk Mose. Naturskolen kan bruges af alle skoler, daginstitutioner, FOér og dagplejen i Vallensbæk. Naturskolen giver mulighed for et alternativt rum til undervisning indenfor alle fag, med vægt på det naturfaglige. Via sin placering op til store eng, sø- og mosearealer er der enestående muligheder for brug af naturen både kreativt og fagligt. Med udspring i Naturskolen planlægges der tilbud af forskellige aktivitets- og materialebaser i havnen, mosen og lignende områder, der anvendes af både daginstitutioner og skoler. Ungdomsskolen dervisningslokaler, kontorer, værksteder og udendørs faciliteter. Ungdomsklubben Drop In er etableret i lokaler på Horsbred 197. Udover undervisning tilbyder ungdomskolen en række kultur- og fritidsaktiviteter for kommunens unge. Kirkebækskolen Københavns Amt har opført Kirkebækskolen for handicappede børn i Nordmarken. Skolen er normeret til 70 børn og drives nu af Ishøj. placering i det stationsnære område er af stor betydning for privatskolens elever. Skolens opland er ikke kun Vallensbæk men også omegnskommunerne. Efterfølgende uddannelse tilbyder voksenundervisning. VUC Vestegnen ejes af undervisningsministeriet. 16

17 Regnbuen Kirkebækskolen Birkely Pilehaveskolen Skoler og daginstitutoner Nord Syvhøjvænge 1: meter Naturskolen Vallensbæk Skole Ungdomsskolen Syvstjernen Sommerfuglen Stien Mejsebo Nøddeboparken Gefionskolen Egholmskolen Folkeskole Daginsitution Andre institutioner og privatskoler

18 Ældre og handicappede

19 Redegørelse - Ældre og handicappede Ældre Vallensbæk ønsker at tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og at tage særlig hensyn til svage ældres behov. Der tilbydes en individuel service med udgangspunkt i ønsker og behov. Servicen skal understøtte kontinuitet og livskvalitet i tilværelsen. ns service tilrettelægges i dialog med den ældre, for at medvirke til at udbygge og etablere sociale netværk og naturlige teter for ældre skal afspejle respekt for den enkelte, livskvalitet, ansvarlighed, kvalitet, tryghed og egen omsorg så længe som muligt. Kommunalbestyrelsens målsætning er derfor: at give den ældre mulighed for at blive i egen bolig længst muligt, hvis borgeren ønsker det, og det er fagligt forsvarligt, at støtte den ældre i at bruge egne ressourcer og netværk, fastholde familietilhørsforholdet, ler, at tilbyde et passende antal ældre- og handicapvenlige boliger. Vallensbæk Kommunalbestyrelse har i 1997 etableret et ældreråd. Rådet rådgiver kommunalbestyrelsen og fungerer som kontaktled til borgerne ved tilrettelæggelse af kommunalbestyrelsens ældrepolitik. I rådet sidder 7 borgere, der er valgt blandt og af de over 60-årige i kommunen. Væksten i den ældre befolkning Figuren på den efterfølgend side viser, befolkningen i aldersgruppen 65+ forventes at udvikle sig i årerne Tallene er opgjort pr. 1. januar, hvilket betyder, at 2009 er et historisk år, mens er prognose. Som det tydeligt ses af grafen vil ældrebefolkningen i Vallensbæk være kraftigt stigende i den kommende årrække. Fra 2009 til 2021 svarer stigningen til knap 50 %. Vallensbæk følger således udviklingen generelt i hovedstadsområdet, hvor der ligeledes forventes en kraftig stigning i antallet af ældre. Ældre og plejeboliger Kapacitet - Status 2009: Der er i Vallensbæk 137 ældreboliger og 46 pleje- og demensboliger. Boligerne fordeler sig således: Rønnebækhus: Omfatter 97 almindelige ældreboliger. Herudover er der en plejeenhed med 10 boliger med fast personale, der er taget i anvendelse samlingssal med café for beboerne i Rønnebækhus. n har lejet lokaler til den kommunale hjemmepleje, ergoterapi og daghjem. Daghjemmet for de svageste hjemmeboende ældre er taget i brug i marts Pilehavehus: Rummer 40 ældreboliger der er taget i brug i foråret Pilehavehus indeholder desuden et genoptræningscenter med fysioterapi og ergoterapi. Endvidere er der café for beboerne og kommunens øvrige pensionister. 19

20 Vallensbæk Redegørelse - Ældre og handicappede antal Udvikling 65+ årige i Vallensbæk Højstruphave: De nye plejeboliger er i 2009 færdiggjort med 36 boliger bestående af indeholder endvidere et daghjem med plads til 14 demente borgere fordelt i 2 enheder af 7. Udbygningsbehov - ældreboliger gnosen fra 2015, være problemer med at opfylde efterspørgslen på ældreboliger. Prognosen tager ikke hensyn til, at den almene tilstand blandt ældrebefolkningen bliver bedre og derfor bliver boende i egen bolig i længere tid. Dette ses også ved, at gennemsnitsalderen i vores ældreboliger er stigende, ligesom det ikke er usædvanligt, at borgere på visitationslisten takker nej, når de bliver tilbudt en bolig. Der er nede. Derudover er behovet for ældreboliger fremover baseret på befolkningsprognose 2009, som indeholder antagelser om boligudbygning med yderligere ca boliger for de næste år. Mange af de nye boliger der bygges er ældreegnede. Det vurderes derfor, at efterspørgslen efter deciderede ældreegnede boliger vil blive moderat i den kommende planperiode, idet kommunes samlede boligudbygningsprogram indeholder boliger, der vil være attraktive for den ældre befolkning. Der planlægges derfor ikke nye ældreboliger i plan have vil udskyde behov for ældre boliger yderligere. antal 300 Behov for ældreboliger Dækning som i dag Ældreboliger

21 Redegørelse - Ældre og handicappede Udbygningsbehov - Plejeboliger I den kommende planperiode er stigningen størst i aldersgruppen +76 år. Da det antages, at det primært er den ældste del af ældrebefolkningen der efterspørger plejeboliger, kan der forventes en større efterspørgsel på både pleje og demensboliger. De nye plejeboliger liger til efter Ibrugtagningen af demenshjemmet i Højstruphave vil yderlige medvirke til, at behovet for en egentlig plejebolig udskydes. Sundhedstilbud til ældre Sundhedsafdelingen arbejder tæt sammen med de lokale patientforeninger og idrætsforeninger om planlægningen/udførelsen af sundhedstilbud til borgerne. Overordnet er sundhedsarbejdet inddelt i sundhedstilbud, til forskellige målgrupper. Sundhedstilbud generelt og til børn og unge er beskrevet i kapitlet om kultur, fritid og sundhed. Udover dette gives der følgende sundhedstilbud til ældre: Ung Motionsven et anderledes motionstilbud til ældre borgere, hvor unge fra kommunen laver motion i hold med ældre borgere i kommunen eller i den enkelte borgers hjem. Korsagergård er et aktivitetscenter for kommunens ældre borgere, der her kan møde op og deltage i de mange forskellige tilbud og ak- antal 25 Behov for plejeboliger 20 Dækning som i dag 15 Plejeboliger Handicappede Handicappolitikken i Vallensbæk omfatter alle områder i kommunen, og den tager udgangspunkt i FN s standardregler om lige muligheder for handicappede. Det er Vallensbæk s vision: at markere sig som en handicapvenlig kommune, at udbygge samarbejdet med kommunes handicappede borgere, at forbedre den daglige løsning af opgaver omkring handicappede borgere, herunder at sikre et koordinerende og tværfagligt samarbejde med og omkring den enkelte borger, at kvalitetssikre den fremadrettede planlægning, at udbygge personalets viden om handicapforhold, at handicappede borgere kan deltage i samfundslivet på lige fod med kommunens øvrige borgere og med samme kvalitet, at handicappede opnår ligeværdighed i rettigheder, muligheder, velfærd og levevilkår. 21

22 Pilehavehus Kirkebækskolen Løkkebo Kløverengen Faciliteter for ændre og handicappede Nord 1: meter Korsagergård Rønnebækhus Højstruphave

23 Redegørelse - Ældre og handicappede Psykiatri, handicappede og genoptræning Vallensbæk og Ishøj har indgået et forpligtende samarbejde på en række områder, bl.a. på områderne psykiatri, handicappede og genoptræning. Det betyder, at der er udarbejdet fælles kvalitetsstandarder på områderne, og at det er Ishøj, der er udførende på begge områder på vegne af Vallensbæk. Ishøj driver boinstitutionen Kløverengen med plads til 40 beboere med psykiske handicap samt bofællesskabet Løkkekrogen for udviklingshæmmede, der indeholder 7 boliger, beliggende på Løkkekrogen. Københavns Amt har endvidere opført Kirkebækskolen for handicappede børn på i Nordmarken. Skolen er normeret til 70 børn. 23

24

25 Vallensbæk har en veludviklet infrastruktur. n har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej og Vejlegårdsvej. I forbindelse med kommunalreformen overgik Amtets veje til kommunen. Det drejer sig om Vallensbæk Torvevej, Søndre Ringvej og Gammel Køge Landevej. Til dette afsnit er der Retningslinjerne er juridisk bindende og beskrevet i afsnittet: Retningslinjer. I planstrategien lægges der vægt på, at kommunens veje skal afvikle visuelt miljø omkring vejene, der bidrager til en positiv oplevelse af Vallensbæks forskellige by- og landskabsområder. Det er derfor kom- at buslinjer skal forbinde kommunen fra nord til syd og sikre god forbindelse til centrale destinationer, at arbejde for, at der sker de fornødne forbedringer af støjbeskyttelsen mod de overordnede veje, at nye boligområder skal være forsynet med stiforbindelser, der knyttes til det eksisterende stisystem. Derved fastholdes sikre skoleveje. Vægtningen af disse målsætninger er forskellige afhængig af vejenes punkter. Med hensyn til forbedring af støjbeskyttelse vægtes problemstillingen med støj fra Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen. over 58 db. Støjen vil kunne nedbringes ved anvendelse af mindre støjende asfaltbelægning, ifølge vejdirektoratets støjhandlingsplan. rekreative stier er beskrevet i kapitlet Kultur, fritid og sundhed. Tilsammen er det afgørende, at stinettet: ner som muligt for at understøtte mulighederne for, at stinettet indgår i den daglige transport til og fra arbejde, skole, uddannelse mv, aktiviteter, er forbundet og planlagt i sammenhæng med nabokommunernes stinet, er bundet op på det regionale stinet, har en standard, som giver de bedst mulige forhold for cyklisterne, herunder sikkerhed, direkte ruter, vintervedligeholdelse, god belæg- mod at tilgodese hurtigst mulig cykeltransport og ligger som følge heraf primært langs de større veje. stier. 25

26 Kort over stier i Vallensbæk Regionale trafikstier Regionale cykelstier Regionale cykelstier på vejareal Rutenummer - regionale cykelstier Cykelsti langs veje Rekreativ gang- og cykelsti Ridesti

27 Statsveje - motorveje Gennem Vallensbæk løber Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen. Det er motorvejene, der afvikler den tunge og gennemkø- - ter: Vallensbæk Torvevej, Søndre Ringvej og Gammel Køge Landevej. administreres af kommunen, men ændringer på rutenummerede veje skal aftales med Vejdirektoratet og politiet, samt vejbestyrelser i andre Denne del af vejnettet betjener primært kommunens bydele og boligområder, hvilket stiller krav om god fremkommelighed og kapacitet. Allé, Park Allé, Strandesplanaden samt dele af Bækkeskovvej og Sand- - Fordelingsveje Da dette er veje i nærhed til boligområder tilstræbes det, at der på Boligveje og mindre blinde veje I kommuneplanen sikres mulighed for, at det bymiljø, som omgiver gennem skiltning og fartvisning. Samtidig skal dette vejudstyr tilpasses er en del af bykvaliteten. ns vejnet, fremgår af kort over vejnet på næste side. Cykelpendling - Infrastrukturen giver en række udfordringer, herunder støj fra bane- og skæres af to motorvejsanlæg. De seneste års store boligudbygning i 27

28 Nordmarks Allé Vejstruktur Nord 1: meter Vallensbækvej Holbæk Motorvejen Brøndbyvej Vallensbæk Torvevej Vejlegårdsvej Idræts Allé Køge Bugt Motorvej Søndre Ringvej Gammel Køge Landevej Statsveje - motorveje Regionale trafikveje Lokale trafikveje Boligveje og mindre blinde veje Servitutarealer langs motorveje (byggelinje)

29 - kanter i Vallensbæk, syd for Idræts Allé. Kapaciteten for de tidligere amtsveje er lavet til at opfylde regionale behov. Køge Bugt Motorvejen er i 2008 blevet udbygget og større dele af den - Søndre Ringvej ønskes derfor reduceret til en tosporet vej for at sænke hastigheden og for at give plads til en mulig fremtidig letbane. Endvidere skal de to hovedfordelingsveje i kommunen, Vejlegårdsvej og Vallensbæk Torvevej udformes så de indbyder til lavere hastighed hvor det er ønskeligt. Det tilstræbes, at de to veje har en god sammenhæng med de omkringliggende land- og byområder. Der gøres opmærksom på, at ændringer vedrørende den fremtidige kapacitet og vejvisning, skal forhandles med Vejdirektoratet, politiet og de berørte nabokommuner. Endvidere er det under overvejelse at Gammel Køge Landevej, indenfor kommunens grænser, fremover skal hedde Vallensbæk Strandvej. Såfremt det besluttes, indarbejdes dette i den fremtidige lokalplan for området. På baggrund af ovenstående overvejs det at udarbejde en vej- og udarbejdet en støjhandlingsplan for Vallensbæk, som blandt andet har Støjhandlingsplan 2008 På baggrund af EU s Støjdirektiv, og udmøntningen af dette i dansk lov med Bekendtgørelsen om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (nr. 717 af 13/ ), har Vallensbæk Kom- som kommunen har pligt til at kortlægge i henhold til Støjbekendtgørelsen. Da Vallensbæk betegnes som et større, samlede byområder, jer. Støjkortlægningen omfatter følgende vejstrækninger i Vallensbæk: Vallensbæk Torvevej Vejlegårdsvej Gl. Køge Landevej Søndre Ringvej Vallensbækvej I støjberegningerne anvendes desuden data fra Vejdirektoratet for Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen. På baggrund af den indledende støjkortlægning har Vallensbæk udarbejdet støjhandlingsplan Her beskrives de støjreducerende initiativer som Vallensbæk vil igangsætte på baggrund af støjkortlægningen. De næste 5 år vil Vallensbæk have fokus på: at udlægge støjdæmpende belægninger på den nordlige del af Vejlegårdsvej, i forhold til lokalplanlægningen af byomdannelsesområder, vil Val- 29

30 Nordmarks Allé Støjkortlægning Nord 1: meter Vallensbækvej Holbæk Motorvejen Brøndbyvej Vallensbæk Torvevej Vejlegårdsvej Idræts Allé Køge Bugt Motorvej Søndre Ringvej Gammel Køge Landevej Over 75 db(a) db(a) db(a) db(a) db(a)

31 at fortsætte med brug af støjdæmpende belægninger, hvor det er hensigtsmæssigt, at fortsætte med planlægning og realisering af nedsættelse af hastighedsbegrænsningen. Som det fremgår af ovenstående er de planlagte initiativer i Vallens- der ikke initiativer i forhold til støjdæmpning ved facadeisolering, støjdæmpende vinduer og udpegning af stilleområder. Disse initiativer vil blive taget op i forbindelse med revision af støjkortlægningen og støjhandlingsplanen i For yderligere detaljerede oplysninger om støjtiltag henvises til Støjhandlingsplan 2008 for Vallensbæk. munen betjenes i 2009 af 6 buslinier samt en natbus og S-banen, linje A fra Farum mod Hundige. En kommende letbane eller en anden og fra kommunen. Busdriften er en ny kommunal opgave efter strukturreformen. Det og selv fastlægger serviceniveauet. For at sikre koordineringen står lensbæk har gennemført en borgerundersøgelse i 2007 for at kunne målrette busbetjeningen. I Vestegnssamarbejdets regi er der nedsat række tværkommunale fora, buslinjer i kommunerne i Vestegnssamarbejdet. 31

32 Erhverv og beskæftigelse

33 Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at de blandet bolig og erhverv. Da Vallensbæk er et næsten udbygget byområde kan denne status vanskeligt ændres. ns målsætninger for erhverv er derfor: Udvikling i erhvervslivet skal først og fremmest ske i respekt for de boligmæssige og rekreative kvaliteter og under hensyntagen til miljøet. At satse på erhverv, der betjener og yder service overfor kommunens borger. Der skal være mulighed for at etablere og opretholde lokale serviceerhverv. Der skal forsat være plads i kommunen til mindre, traditionelle erhvervsvirksomheder, herunder håndværk og værksteder. At undgå etablering af virksomheder, som forurener eller på anden måde er til gene for omkringliggende boligområder. n vil satse på at tiltrække virksomheder med et højt vidensindhold og indgå i dialog med erhvervslivet om, hvilken erhvervsservice virksomhederne har brug for. Erhvervsområderne skal fremstå med præsentable grønne arealer, At nye erhvervsvirksomheder skal udformes med en høj visuel kvalitet. plan 2009 udlægger ikke nye erhvervsområder. Til gengæld skabes der planmæssige rammer for glidende omdannelse af det stationsnære erhvervsområde ved Vejlegårdsvej. De nuværende anvendelsesmuligheder i de erhvervsområder, der ikke er stationsnære fastholdes. Beskæftigelse I 2009 forventes en arbejdsstyrke i Vallensbæk på personer. Pendlingen ud af kommunen er stor og det er ikke realistisk at opnå balance mellem arbejdstagere og arbejdspladser. Ledigheden har været stigende fra 2008 til 2009 i lighed med resten af landet. Ledighedsprocenten er nu på 2,9. Ledigheden i Vallensbæk ligger dog under både Danmark og Københavnsområdet. ns målsætninger for beskæftigelse i 2009 er beskrevet i en Lokal Beskæftigelsesplan og omfatter både nationale udstukne mål og lokale opstillede mål. Overordnede indsatsområder i 2009 er: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. Styrket indsats for at unge kommer i arbejde eller uddannelse. At borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job eller bliver Erhvervsområder i Vallensbæk Stationsnærhed Fingerplanen stiller krav om at omdannelse af byområder inden for det stationsnære område skal fremmes. Indarbejdelsen af Fingerplanens princip for miljørigtig lokalisering indebærer for erhvervsområderne, at større kontorbyggeri over m2 etageareal skal lokaliseres stationsnært. 33

34 Vallensbæk Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Eksisterende erhverv Erhvervsområderne i Vallensbæk udgør kun en mindre del af kommunens areal. De samlede erhvervsarealer omfatter ca. 46,3 ha, hvilket svarer til ca. 11 % af kommunens bebyggede areal og ca. 5 % af kommunens samlede areal. Erhvervsområderne ligger spredt placeret i kommunens byområder i forbindelse med de større veje. Der er følgende eksisterende erhvervsområder i Vallensbæk: Erhvervsområdet Jydekrogen Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej Område udlagt til erhverv - Vallensbækvej syd Erhvervsgrunde ved Risingevej Erhvervsgrunde på Delta 25 Erhvervsgrunde på Strandesplanaden Erhvervsgrunde på Bækkeskovvej 25 20,4 ha ingen planer om omdannelse 12,3 ha 0,9 ha lokalplanlagt til boliger 7,2 ha ikke lokalplanlagt 0,6 ha 0,6 lokalplanlagt til boliger 4,1 ha blandet med boliger 1,0 ha ingen planer om omdannelse 0,8 ha 0,8 planlagt til boliger eller erhverv Den fremtidige udvikling Der udlægges ikke nye erhvervsområder med kommuneplan 2009 for Vallensbæk. Der er stadig en vis rummelighed i de nuværende erhvervsområder. Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej er under omdannelse fra industri og håndværk til blandet bolig og erhverv. Her ændres rammerne for en del af området, så der bliver mulighed for opførelse af etage- og tæt-lav boliger på yderligere 4 ha tættest på villakvarteret mod vest. Hovedparten af kommunens mindre erhvervsområder fortsætter med uændrede anvendelsesbestemmelser. Erhvervsområdet Jydekrogen Erhvervsområdet ved Jydekrogen i den nordøstlige del af kommunen er på ca ha og dets 17 ejendomme er i dag fuldt udbygget. Området benyttes primært til produktionsvirksomheder, lagervirksomheder og transportvirksomheder. Området er sammenhængende med et eksisterende større erhvervsområde i Brøndby. Den fremtidige anvendelse af dette område forbliver uændret i kommuneplan Området fortsættes med anvendelse til erhverv som hidtil. Byomdannelse ved Vejlegårdsvej

35 Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej Dette erhvervsområde er under omdannelse til blandet bolig og erhvervsområde. Erhvervsområdet afgrænses af Gisselfeldvej, Køge Bugt Motorvejen, Vejlegårdsparken og jernbanen. Det er et erhvervsområde på oprindelig ca. 19,5 ha og består af 47 ejendomme. Erhvervsområdets største virksomhed lukkede produktionen i 2003, hvilket har afstedkommet, at ca. 7,2 ha er blevet omdannet til boligområdet Amalieparken. Yderligere 3 virksomheder ligger nu inden for Lokalplan nr. 71, og kan bebygges med nye boliger. Erhvervsområdet er beliggende indenfor det stationsnære område, hvor der i henhold til Fingerplan 2007 skal arbejdes for fortætning. I kommuneplan 2009 udlægges derfor en yderligere del af dette erhvervsområde til boliger, hvor der gives mulighed for opførelse af etageboliger og rækkehuse. Område udlagt til erhverv ved Vallensbækvej Rammeområde 1-E3 er udlagt til erhverv og ligger mellem Holbækmotorvejen og Vallensbækvej. Området ligger på nordsiden af Holbækmotorvejen og er derfor en naturlig del af byområdet. Anvendelsen må ikke være støjfølsom på grund af nærheden til motorvejen. I forbindelse med ny bebyggelse på området skal der sørges for en afskærm- boligområde. Den fremtidige anvendelse af dette område forbliver uændret i kommuneplan Området fortsætter med uændret anvendelse, til erhverv som hidtil. Området er ikke beliggende inden for det stationsnære område og der kan derfor i henhold til Fingerplanen 11 stk. 1 pkt. 2 kun opføres erhvervsbygninger i mindre omfang op til m². Øvrige erhvervsgrunde Erhvervsområdet ved Risingevej er under afvikling. Der er kun én mindre virksomhed tilbage. Størsteparten af området er nu omdannet til boliger. Erhvervsarealerne på Delta 25 er beliggende mellem Vallensbæk Torvevej og Køge Bugt Motorvejen. Det kan anvendes til kontorerhverv, og Erhvervsgrundene på Bækkeskovvej 25 samt erhvervsgrunden ved Strandesplanaden, er mindre erhvervsgrunde. Alle erhvervsgrunde er lokalplanlagte og fortsætter med uændrede anvendelsesbestemmelser i kommuneplan Liberalt erhverv I boligområderne kan der indpasses liberale erhverv. Det er boligtilpassede erhvervstyper som f.eks. tegnestuer, kontorer og andre liberale erhverv, der ikke ændrer områdets karakter af boligområde. De nærmere retningslinjer for indpasning af liberalt erhverv i boligområder fremgår af de generelle rammer for lokalplanlægning. Virksomheder og miljøhensyn Erhvervsområderne ligger i mange tilfælde tæt op ad boligområderne og følsomme grønne områder og arealer i det åbne land. - virksomheder og naboer, der er følsomme over for forurening. Det er vigtigt, at der gennem planlægningen tages højde for, at den enkelte virksomheds aktiviteter ikke forurener jord- og grundvand og, at gener for omgivelserne begrænses i videst mulig omfang. De mest forurenende virksomheder kaldes listevirksomheder, og de skal have en miljøgodkendelse, før de må etablere sig og starte pro- 35

36 Erhvervsområder og listeviksomheder Nord 1 1: meter Listevirksomhed Andre forurende virksomheder Landbrug med dyrehold Lokalplanområde for produktion Lokalplanområde for kontorerhverv Tidligere produktionserhverv omdannet til boliger

37 Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse duktionen. Der er i 2009 fem listevirksomheder i Vallensbæk, som alle ligger i kommunens erhvervsområder. Der gennemføres miljøtilsyn på disse virksomheder mindst hver andet år. Andre forurenende virksomheder føres der tilsyn med mindst hvert 4. år. Det gælder bl.a. maskinværksteder, trykkerier og såkaldte branchevirksomheder som autoværksteder og renserier. Der er i alt 30 af disse virksomheder i Vallensbæk (som er omfattet af Brugerbetalingsbekendtgørelsen). Landbrug med dyrehold kan også udgøre en miljøbelastning for omgi- bæk, og de får miljøtilsyn ca. hvert 4. år. Ishøj er myndighed i forhold til at godkende og føre tilsyn med virksomhederne i Vallensbæk, da de to kommuner i forbindelse med kommunalreformen indgik i et forpligtende miljøsamarbejde. Da kommuneplanlægningen varetages af Vallensbæk, mens miljøgodkendelser og tilsyn varetages af Ishøj, er der et tæt samarbejde mellem kommunerne om miljø og planlægning. På kortbilaget sidst i kapitlet ses en oversigt over placeringen af de forurenende virksomheder i Vallensbæk, som Ishøj fører tilsyn med. Erhvervsudviklingen på Vestegnen Vallensbæk deltager i relevante erhvervssamarbejder, herunder Vestegnssamarbejdet. Som et stort erhvervsområde med mange arbejdspladser, pendlere og arbejdstagere har Vestegnen en række konkrete udfordringer i den nye Region Hovedstaden. For at kunne tackle disse udfordringer gik kommunerne på Vestegnen i 2007 sammen om udviklingen af en fælles erhvervsudviklingsstrategi. Det skete i forbindelse med kommunernes deltagelse i et Plan09 projekt. Dette arbejde, som også involverede erhvervslivet på Vestegnen, resulterede i et fælles udviklingsperspektiv, som er indarbejdet i de 7 kommuners planstrategier. Formålet har bl.a. været at skabe en overordnet politisk strategi for infrastruktur, erhvervsudvikling og erhvervsområder på Vestegnen. Erhvervsområderne udfordringer og muligheder Erhvervsområderne på Vestegnen er forskellige i størrelse, alder, anvendelser, bygningsmasse, plangrundlag mv. De har imidlertid også en række fællestræk, herunder at de står overfor en række fælles udfordringer. Tendenser i erhvervsudviklingen viser, at andelen af de traditionelle industrierhverv over tid reduceres, og andelen af service og administrationserhvervene øges. Samtidig er der en stigende efterspørgsel efter beliggenhed til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Der pris. Der er derfor behov for, at erhvervsområderne på Vestegnen kan omdannes i retning af mere administrations- og serviceerhverv, detailhandel og boliger, men at der samtidig fortsat er plads til velfungerende industri-, transport og logistikvirksomheder. Vestegnens nuværende styrkepositioner er transport og logistik, der er drevet af den gode beliggenhed tæt på Hovedstaden og med veludbygget infrastruktur og let adgang til de store færdselsårer. Endvidere områder på Vestegnen som rummer udviklingsmuligheder i forhold til at skabe attraktive bydele med kontor- og serviceerhverv. 37

38 Vallensbæk Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Visionen for erhvervsområderne I forbindelse med det fælles udviklingsperspektiv har Vestegnskommunerne besluttet, at vi i 2020 vil være kendt for: langsigtet planlægning med klare visioner. erhvervområder, der er attraktive, velbeliggende, let tilgængelige og konkurrendedygtige. en række ældre erhvervsområder, der er omdannet til attraktive og levende bolig- og erhvervsområder. egnens beliggenhed, rummelighed og gode infrastruktur, der er udnyttet til at fastholde og videreudvikle styrkepositionerne indenfor industri, bygge og anlæg, handel samt transport. den gode kollektive infrastruktur, der er udnyttet til at videreudvikle egnens styrkepositioner inden for erhverv med mange arbejdspladser eller besøgende i byerne. nyudviklede styrkepositioner, blandt andet indenfor oplevelsesøkonomi og miljøvirksomheder. rne i Vestegnssamarbejdet arbejder tæt sammen om denne vision. Erhvervsstrukturen og lokaliseringsprincipper Vestegnskommunerne har lavet en kortlægning af samtlige, større erhvervsområder på Vestegnen. Kortlægningen, som illustreres på kort sidst i afsnittet, indbefatter den nuværende anvendelse fordelt på hovedkategorierne: Industri, lager, transport m.v.; Boliger; Kontor, service m.v.; Butikker med særligt pladskrævende varegrupper; Sportsanlæg m.v.; Ubebyggede arealer. Vestegnskommunerne har i forbindelse med udarbejdelsen af Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen fra 2006 vedtaget følgende syv lokaliseringsprincipper: Fælles koordinering og samarbejde er en grundlæggende forudsætning for at fremme de enkelte områders potentialer. Administrations- og serviceerhverv kan indgå i alle erhvervsområder, dog skal store kontorarbejdspladser lokaliseres ud fra nærhed rakter. Store butikker med pladskrævende udvalgsvarer skal samles i klynger, som placeres langs indfaldsvejene og Ring 3. Omdannelse af erhvervsområderne bør omfatte indpasning af boliger. Dele af erhvervsområderne kan herved ekstensiveres, samtidig med at andre dele af erhvervsområderne intensiveres. De traditionelle erhverv som fremstilling, transport, lager og logistik samt bygge- og anlæg skal sikres gode rammevilkår. Virksomhederne skal have mulighed for relokalisering på Vestegnen fortrinsvis i områder langs motorvejsnettet i forbindelse med omdannelse af erhvervsområderne. Arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav bør revurderes og reduceres gennem anvendelse af zonering. Iværksættermiljøerne skal bevares og fremmes. Iværksættere skal kunne lokalisere sig på hele Vestegnen. Kortbilaget på næste side viser, at vestegnskommunerne planlægger ud fra ovennævnte lokaliseringsprincipper. Som det fremgår af kortet tilgængelighed, tæt på motorveje, andre overordnede veje samt i de stationsnære områder. 38