Nationalpark Mols Bjerge bestyrelsesreferat Møde 23 den 10. januar 2012, Jagtslottet Udkast

Transkript

1 Nationalpark Mols Bjerge bestyrelsesreferat Møde 23 den 10. januar 2012, Jagtslottet Udkast Til stede: Erling Post Kirsten Thabasz Zaluski Vibeke Kahl Helge Poulsen Dagmar Brendstrup Jakob Vedsted Mette Foged Jørgen Ivar Mikkelsen Peter Gjelstrup Susanne Bødker Eva Kullberg Jette Sørensen Anne Sophie Gamborg Marianne Aude Peter Brostrøm Formand Friluftsrådet, Østjylland Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge Lodsejerforeningen Mols Bjerge Fredning VisitDenmark Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn Nationalpark Mols Bjerges Venner Djursland Landboforening Danmarks Naturfredningsforening, Syddjurs Sammenslutningen af grundejerforeninger i Syddjurs Kommune SAM Dansk Botanisk Forening Dansk Geologisk Forening Dansk Skovforening Syddjurs Byråd Skov og Naturstyrelsen, Kronjylland Fra sekretariatet: Mika Leth Pedersen, Sekretariatsleder Bo Skaarup, Nete Thomsen, referent Dagsorden for bestyrelsesmødets den 10. januar kl til kl. 21 eller til vi er færdige er alene behandling af de indkomne høringssvar med det formål, at vedtage planen for Nationalpark Mols Bjerge endeligt. Mødet afholdes på Jagtslottet Sagsfremstilling Endelig vedtagelse af plan for Nationalpark Mols Bjerge Bilag Bemærkningsnotat Sagsfremstilling Med en endelig vedtagelse af nationalparkplanen vil Nationalpark Mols Bjerge komme i drift og få en selvstændig bevilling fra finansloven. Vedtagelsen af den første nationalparkplan udgør en milepæl for en lang proces igangsat med udvalgsarbejde samt pilotprojekt og efterfulgt af lovgivning, bekendtgørelse, nedsættelse af bestyrelse og råd samt oprettelse af et sekretariat. Forslaget til Nationalparkplan har været i offentlig høring fra den 14. september til den 7. december 2011, og det fremlagte forslag bygger i udstrakt grad på forslag og ideer, som bestyrelsen modtog i den indledende offentlighedsfase, der blev afviklet i efteråret I s offentlighedsfase blev der afholdt 4 offentlige møder i første halvdel af oktober 2011 og blev præsenteret og drøftet fra en stand på Ebelfestivalen i en uge i midten af oktober. På de offentlige møder deltog samlet omkring 120 personer, og på Ebelfestivalen var sekretariat, bestyrelse og råd i dialog med omkring 2500 personer. Planens forslag til handlinger og igangsætning af projekter har i offentlighedsfasen været udstillet på Rønde Bibliotek og i kommunens administrationsbygning i Ebeltoft. Bestyrelsen har i offentlighedsfasen modtaget 59 skriftlige høringssvar til den fremlagt plan. Hovedparten af de indkomne ideer, bemærkninger og ændringsforslag vedrører frilufts og aktivitetsmuligheder i Nationalparken. 1

2 Nationalpark Mols Bjerge bestyrelsesreferat Møde 23 den 10. januar 2012, Jagtslottet Udkast I Bemærkningsnotatet, som er bilag til sagen, ses et kort resumé af hver af de indkomne skrivelser samt sekretariatets og bestyrelsens bemærkninger og anbefalinger. Sekretariatets anbefalinger kan såvel vedrøre tilretninger i det fremlagte planforslag som i de bilag, der er udarbejdet på baggrund af planens handlingsdel. Alle fremsendte høringssvar kan i sin helhed ses på Nationalparkens hjemmeside på adressen Indstilling Formanden indstiller at planen for Nationalpark Mols Bjerge vedtagelse endeligt med de ændringer, som fremgår med rød skrift af bemærkningsnotatets anbefalinger, og at den derefter trykkes og sendes til Miljøministeren. Referat og beslutning: Erling bød velkommen Mødet slutter, når planen er landet. Vi har brugt Dropbox til bearbejdning af bemærkningsnotatet, men ikke alle brugte det, og den udgave fra 4.1., der er udsendt til bestyrelsesmedlemmerne, er udgangspunktet for mødet i dag. Der er kommet noget på mail fra Kirsten, som tages med og omdeles, fordi hun ikke kunne få det med i dropboxen, og den var sendt rettidigt. Erling: Vibeke har i lørdags den 7.1. lavet en del bemærkninger, som ligger på dropbox, men vi arbejder ud fra den udsendte udgave, da vi ikke kan arbejde med to udgaver. Jørgen Ivar: Generelt ønske: Vi skal så vidt muligt have nogle bilagsnumre på, så flere høringssvar bliver koblet på bilagene. Erling: Enig, det gør vi i behandling af bilagene. Jørgen Ivar: Tænker også på de svar, vi giver til høringssvargiverne. De skal kunne ses, hvad der er sket med deres forslag. Mika: Fra sekretariatet sender vi skrivelse med individuelt brev/mail til hver med besked om, hvad der er sket med deres svar, og hvilket projekt, deres forslag er indarbejdet i. Vibeke (Netop ankommet til mødet): Har haft influenza og har derfor ikke nået at lægge de supplerende indsigelser, fejl og mangler, der er i bemærkningsnotatet ind i dropboksen før den Det er indsigelser fra høringssvarene hun gør opmærksom på ikke nye indsigelser. Og ikke nogen hun nødvendigvis selv er enig i. Det er forskellige forhold, som ikke er kommet med i sekretariatets resume. Der er også deciderede fejl. Hun ønsker at bemærkningsnotatet med hendes kommentarer kommer på tavlen og danner grundlag for mødet. Helge: Hvorfor skal vi finhakke det, svarene skal placeres i bilag. Vibeke: Der er ting i nogle høringssvar, der ikke er kommet med i resume det gør hun opmærksom på og mener, bestyrelsen skal behandles på samme måde som de øvrige indsigelser, sekretariatet har fundet. Erling: Hvis det har indflydelse på konklusionen, tager vi det med. Vibeke: Vi har et ensartet fundament at gå ud fra ved at bruge tavlen Peter B: Alt andet end tilretning af planen er ikke relevant, og dette papir er arbejdsredskab. De enkelte høringssvar er offentligt tilgængelige og burde læses ved forberedelse til mødet. Det er ikke sekretariatets resume af høringssvarene, vi skal tage beslutning ud fra, men selve høringssvarene. Vibeke: Men det er jo netop sekretariatets resume, vi bruger. Ellers skulle hvert enkelt brev jo op på tavlen. I sekretariatets notat er noget røget ud. Det skal vi også have med. Det beder hun om. 2

3 Nationalpark Mols Bjerge bestyrelsesreferat Møde 23 den 10. januar 2012, Jagtslottet Udkast Erling: Det kommer med, hvis sekretariatets resume ikke er dækkende. Behandlingen foregår på basis af høringssvarene. Vibeke: Henviser til, at Kirsten får omdelt noget, og ønsker, at hendes udgave af notatet bruges. Kirsten: Det var fordi, det ikke kunne komme i dropbox. Mika er enig med Vibeke i, at der kan være noget fra høringssvarene, som ikke er kommet med i resumeerne. Det kan jo ikke være anderledes. Susanne kan ikke se problemet med at vise Vibekes dokument på skærmen. Jette: Ikke enig, vi holder os til det, som er udsendt. Peter B: Det vi har fået tilsendt, har vi gjort notater på. Det giver ikke mening, hvis det er et andet dokument, vi arbejder med. Det er ikke et beslutningsdokument. Vibeke: De samlede og supplerende bemærkninger fra bestyrelsen ligger i dropboxen, og det bliver bøvlet, hvis vi ikke bruger det. Gennemgang af bemærkningsnotatet. Se særskilt referat indskrevet i notatet. Jørgen Ivar spørger til det fremtidige arbejde: Sendes dette ud igen med rettelser? Mika: Sekretariatet udarbejder forslag om tekstændringer til planen. Dette notat, hvor man kan se teksten både før og efter tilpasningen, er grundlag for bestyrelsens endelige vedtagelse af planen på næste bestyrelsesmøde. Bemærkningsnotatet danner grundlag for besvarelse til høringsparterne. Jørgen Ivar: Ønsker en tekst ind også i brevet til høringsgiverne omkring produktet, at det er afbalanceret, ikke alle ændringer er med, men der har i bestyrelsen været en fornuftig begrundelse for beslutningerne. Peter B: Der skal en vurdering af høringen i planen, Jørgen Ivars bemærkninger kan komme ind her. Vibeke: Det er derfor, det er vigtigt at få punkterne relateret til projekter. Det nævnte hun allerede på mødet den Kirsten: Den tekst,der tages ud skal gengives ved siden af den ændring der kommer i planen. 3

4 Udkast til Referat af behandling af bemærkningsnotat 10. januar 2012 Nationalparkbestyrelsens vurderinger af Bemærkninger og ændringsforslag til Forslag til Nationalparkplan Høringssvar Nr. Afsender Indkommet (1) Chr. & Einar Andersen 16. september 2011 (2) Inger Landt 17. september 2011 (3) Byrial Dalsgaard 18. september 2011 (4) Danske Handicaporganisationer Syddjurs 20. september 2011 (5) (5 2) Annette Dröge 21. september 2011 (6) Kurt Birkedal 27. september 2011 (7) Helge Poulsen (bestyrelsesmedlem) 28. september 2011 (8) Poul Erik Clausen 28. september 2011 (9) Torsten Klein Mikkelsen og Bigger Fischer 7. oktober og 30. november 2011 (10) Torben Skou 7. oktober 2011 (11) Thomas Sepstrup 11. oktober 2011 (12) Bogensholmlejren 11. oktober 2011 (13) Hanne og Jørgen Fog 14. oktober 2011 (14) O. Leth Pedersen afleveret på Ebelfestivalen 15. oktober 2011 (15) Charlotte Brath afleveret på Ebelfestivalen 15. oktober 2011 (16) Randi Bruhn afleveret på Ebelfestivalen 16. oktober 2011 (17) Sebastian Basse afleveret på Ebelfestivalen 16. oktober 2011 (18) Anne Marie Foged 17. oktober 2011 (19) Kirsten Katholm 17. oktober 2011 (20) Vrinners Strandvej Grundejerforening 19. oktober 2011 (21) Poul Erik Bærentzen 3. november 2011 (22) Birgit Hove og Bjørn Erik Nielsen 4. november 2011 (23) Jørgen Laugesen 7. november 2011 (24) Finn Støy 15. november 2011 (25) Aksel og Alice Sundwall 15. november 2011 (26) Knud Erik Raahauge 15. november 2011 (27) Ole Lund 21. november 2011 (28) BLIS v/hans Grøn 28. november 2011 (29) Dansk Islandshesteforening 1. december 2011 (30) Borgerforeningen Mols 2. december 2011 (31) Jean Pierre og Lone Høst 5. december 2011 (32) Dragsmur Grundejerforening 5. december 2011 (33) Jes Elnif 5. december 2011 (34) Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge 5. december 2011 (35) Kim Lykke Jensen 5. december 2011 (36) Grundejerforeningen Eskildshøj 5. december 2011 (37) Destination Djursland 5. december 2011 (38) Henny Degn 5. december 2001 (39) Aksel Dalsgaard Olsen 5. december 2011 (40) Søren Bisgaard 5. december 2011 (41) Rønde Distriktsråd 6. december 2011 (42) Danmarks Naturfredningsforening 6. december 2011 (43) Danske Handicaporganisationer 6. december 2011 (44) Formidlingspartnerskabet 6. december 2011 (45) Danmarks Jægerforbund 6. december 2011 (46) Odd Sinding 6. december 2011 (47) Lodsejerforeningen Mols Bjerge Fredningen 6. december af 20

5 (48) SF Syddjurs 6. december 2011 (49) Grundejerforeningen Ebeltoft Nord 6. december 2011 (50) Nationalpark Mols Bjerges Venner 7. december 2011 (51) Djursland Landboforening 7. december 2011 (52) Dansk Ornitologisk Forening Østjylland 7. december 2011 (53) Ebeltoft Distriktsråd 7. december 2011 (54) Friluftsrådet 7. december 2011 (55) Dansk Skovforening 7. december 2011 (56) Syddjurs Kommune 7. december 2011 (57) Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs 7. december 2011 (58) Museum Østjylland 7. december 2011 (59) Thomas Hvam Pedersen 7. december 2011 Oplægget er på baggrund af de indkomne bemærkninger og ændringsforslag inddelt i nedenviste emner: A: Generelt om og Nationalparken B: Erhverv og turisme C: Friluftsliv og formidling D: Natur E: Kultur Oplæggets opbygning Under hvert emne markeres med tal i parentes hvilken bemærkning, der refereres til. Bemærkning behandles emnemæssigt efter følgende skabelon: Resumé af bemærkningen i venstre spalte og vurderinger med anbefaling i højre spalte. Efter bestyrelsens behandling af sagen, vil der ved offentliggørelsen af Nationalparkplanen blive sendt brev til samtlige personer/foreninger, som svar på deres bemærkninger. Det endelige bemærkningsnotat lægges på Nationalparkens hjemmeside. [Ændret tekst iflg. Bestyrelsesbeslutning: Formulering i det oprindelige bemærkningsnotat sendt til bestyrelsen: Efter bestyrelsens behandling af sagen, vil bemærkningsnotatet ved offentliggørelsen af Nationalparkplanen blive sendt til samtlige personer/foreninger, som svar på deres bemærkninger Ved at sende hele notatet til den, som har fremsendt kommentarer til, får den enkelte et bredt kendskab til den samlede behandling af planen.] 2 af 20

6 Emne A: Generelt om og Nationalparken Sekretariatets notater om tilpasning af plan og projekttilknytning Referat af behandling af bemærkningsnotatet. Vibeke: Vedr. Sekretariatets bemærkninger: Der er ikke tale om et kompromis, men en flertalsbeslutning, hvor jeg bad om, at mit modsatrettede synspunkt blev taget til referat. [kompromis ændres til flertalsbeslutning i sekretariatets bemærkninger] Resumé af bemærkninger og ændringsforslag (34) Da protesterne mod Nationalparkens etablering ikke er omtalt i indledningen på side 3, mener man ikke, teksten er fuldstændig og retvisende. Sekretariatets bemærkninger Sekretariatets anbefaling Bestyrelsens bemærkninger Beskrivelsen af forløbet for parkens etablering er en flertalsbeslutning, som er afstemt med bestyrelsens forskellige holdninger På baggrund af modstand fra lodsejere besluttede miljøministeren at give plads til to repræsentanter fra lodsejerne i bestyrelsen En tekst formuleret med ovennævnte budskab sættes ind på side 7 første spalte nederst. Tekst om offentlighedsfasen i efteråret 2011 sættes ind side 9 efter godkendelse af bestyrelsen. Bilagene skal endvidere gøres tydeligere. Fokus skal være på, at borgerne kan se, hvordan deres høringssvar har påvirket planen. Susanne: Vi kan være bedre stillet, hvis vi nævner striden før oprettelsen. Mika: Der er to ting i denne sag. Den ene er Dronningens overvejelser hvem ved det? Det andet er, at arbejdet i offentlighedsfasen før oprettelsen gjorde, at lodsejerne fik to pladser i bestyrelsen. Det kan stå nederst på side 7. Tekstforslag: På baggrund af modstand fra lodsejere besluttede ministeren at give to repræsentanter fra lodsejerne plads i bestyrelsen. Mette: Enig med Mika, det hører ikke hjemme i forordet. Vibeke: Historikken bør fremgå af forordet Anne Sophie: Det kan stå på side 4, hvorfor ikke? Mika: Fordi det bør indgå i beskrivelsen af det kronologiske forløb ikke andet. Flertal beslutter, at det skal på side 7. Vibeke: Ønsker teksten et kompromis ændret til en flertalsafgørelse. Der er ikke tale om et kompromis, men en flertalsbeslutning, hvor jeg bad om, at mit modsatrettede synspunkt blev taget til referat. [kompromis ændres til flertalsbeslutning i sekretariatets bemærkninger] Susanne: Det, vi har tænkt os at gøre med de indkomne forslag, skal gøres mere tydeligt på projekterne i bilagene. Erling: Vi kan evt. lave en pressemeddelelse Mika: I planen skal der indføjes en tekst om høringsfasen. Den skal være under borgerinddragelse. Her skal der skrives om de forslag/svar, der er indkommet, og der skal være en beskrivelse af, hvad der er sket med dem. Dagmar: Enig, men det var rart hvis vi havde kendt teksten allerede nu. Mika: Laver oplæg til teksten og sender den ud inden bestyrelsesmødet den 25. Mette: Borgerne kan ikke se det ret tydeligt og hun ønsker, at bilag 1 og 2 beskrives tydeligere i planen. (39) Mener, at der i indledningen til planen er en total mangel på oplysninger om den store modstand, der var mod Nationalparken fra lodsejerside. Dette anses for at være en hån mod lodsejerne. Det oplyses, at gener som følge af nationalparken allerede kan mærkes, og der efterspørges tydelige markeringer af, hvad der er privat, og hvad der er offentligt. (47) Mener, at objektive historiske fakta er tilsidesat i beskrivelse af Nationalparken tilblivelse, fordi den voldsomme lokale debat mellem tilhængere og modstandere før parkens åbning ikke fremgår af indledningen. Man foreslår, at forord og indledning suppleres med en beskrivelse af de mange protester fra de private lodsejere, og at det lykkedes for to lodsejerforeninger at overbevise ministeren om, at lodsejerne skulle være repræsenteret i bestyrelsen (48) Mener generelt planen mangler visioner, indhold i handleplaner og initiativ til samarbejde. Man mener dermed, at planen ikke afspejler de mange forslag, som blev fremsendt i den indledende offentlighedsfase. Mener endvidere, at parken skal udvides med værdifulde områder som bl.a. Isgaardfredningen, Helgenæs og Hyllested Bjerge Der er igangsat udvikling af en applikation til mobiltelefon, som kan informere om adgangsregler, og om man færdes på privat eller offentlig ejendom Beskrivelsen af forløbet for parkens etablering er en flertalsafgørelse, som er afstemt bestyrelsens forskellige holdninger SB: er vi politisk bedre stillet hvis vi nævner striden? KJ: Nej, modstanderne er blevet hørt i en sådan grad, at vi, der er fortalere for nationalparken har ondt i ørene. Modstanden er ved at tangere det latterlige. MF: står ved den formulering vi har lavet i fællesskab SB: skal det stå tydeligere hvad vi gør fremadrettet med de indkomne forslag? KJ: Ja, vi bør blive enige om en fast metode, helst Quality of Life metoden, til bestyrelsens ensartede vurdering af forslag, nuværende som fremtidige. Som ovenfor (49) Mener at planen er alt for faglig til brug 3 af 20

7 Vibeke: Er ikke enig i sekretariatets bemærkning. Det er Erlings udlægning. Det kan tolkes således, at bestyrelsen vil tage en udvidelse af nationalparken op senere. Det har ikke været drøftet i bestyrelsen, og bestyrelsen har ikke taget initiativet til noget sådant. Det kommer til at virke som en bindende forpligtelse, hvis det står i bemærkningsnotatet. Kirsten: Vi vil ikke tænke på grænse før næste generation Hun er enig, der skal ikke ske ændringer. som høringsmateriale til den brede befolkning. Dette er i konflikt med ønsket om lokalt samarbejde og borgerinddragelse, som kræver kommunikation i øjenhøjde (54) Ser gerne, at bestyrelsen i planperioden undersøger mulighederne for at udvide nationalparken sådan, at fx hele Kalø Vig, Ebeltoft Vig og området syd for Jernhatten ned til Elsegårde kommer med i Nationalparken Udvidelse af parken på søterritoriet har ikke været direkte drøftet i bestyrelsen. [tekst fjernet: men bestyrelsen har klart udmeldt, at ændringer af grænsen ikke kan komme på tale i første planperiode fjernes i sekretariatets bemærkninger] Kirsten: Sammenligner med sin egen situation, da der blev ændret i hendes tekst til planen, fordi det ikke kunne nås, og tidsfristen var overskredet. Det må Vibeke også finde sig i nu. Vibeke: Vil gerne have dette dokument offentliggjort, selvom der sendes individuelle breve. Helge: Det er ikke offentligt, hvordan kan det ikke tolkes, når vi allerede tolker det forskelligt. Peter B: Det er et arbejdsredskab. Sekretariatet kan mene, hvad de vil. Fjernet tekst: [ men bestyrelsen har klart udmeldt, at ændringer af grænsen ikke kan komme på tale i første planperiode fjernes i sekretariatets bemærkninger] B: Erhverv og turisme 1. punkttegn i sidste afsnit på side 34 tilføjes private overnatningsmuligheder Indgår i projekt 21 Mika: Personen har sendt to sendt høringssvar, desværre er det ene kun kommet med på hjemmesiden. Vibeke: Bestyrelsen kan ikke tage stilling, når de ikke kan har kunnet se det, der er foreslået. Det er ikke at tage det seriøst. (1) Ønsker at private udlejere af overnatningsfaciliteter (ca. 50 i området) nævnes i planen på side 34. Endvidere oplyses, at flere vil tage kursus i formidling til gavn for Nationalparken (5) Foreslår, at den tidligere købmandsbutik i Femmøller Strand omdannes til nationalpark infocenter og evt. vandrerhjem Kan tages til følge Kan indgå i projektet 21 om Nationalparkbesøgscenter 1. punkttegn i sidste afsnit på side 34 tilføjes private overnatningsmuligheder men indgå i projekt 21 om Nationalparkbesøgscenter KJ:OK SB: Bør nævnes i proj 21 Erling: Det indgår i projekt 21 og giver ikke anledning til ændring. Mika: Vi når at rette offentliggørelsen af høringssvaret. Vibeke: Det er først nu, at bestyrelsen kender til det. Hun antog, at det var en fejl, og men det er det ikke, så hun skal overveje igen, om det skal med i planen. Kirsten: Her er det oplagt, at det lægges i 21. Godkendt Susanne: Har vi en holdning til, om det er rimeligt (22) Ønsker at problemstillingen om benzin Stillingtagen til problemstillingen SB: hmm. Ved ikke om vi 4 af 20

8 Høringssvar 37:Ingen ændring Høringssvar 34: Medtages i projekt 25 Høringssvar 42: ingen ændring med så højt et støjniveau i nationalparken? Det er militær pumpestation. Kan vi overveje, om vi har en bemærkning om, at vi ikke ønsker at have det i nationalparken. Vibeke: Enig det er støjforurening. Mika: Det er en myndighedsopgave iflg. støjbekendtgørelsen det har ikke noget med nationalparken at gøre. Jørgen Ivar: Enig med Mika Vibeke: Har ikke klaget over støjgener og har ikke været involveret i høringssvar det er støj i al almindelighed i nationalparken, hun ønsker noget ind om. Mette: Det er myndighedsopgaver, og dem skal vi holde os fra, det er vi blevet enige om. Der var flertal for sekretariatets anbefaling. Vibeke: Høringssvar nr. 34: Foreslår, at unge og arbejdsløse indgår som deltagere i forskningsprojekter om lokale fødevarer. Det bør fremhæves. Vibeke: Høringssvar nr. 42: tre ting som er relevante 1. Tilskud til miljøvenlige produktionsformer. 2. Jagt: DNF s bemærkning mangler 3. Forsker DNF s bemærkning mangler Mika: Skal vi forholde os til alt? De er jo kommet med det høringssvar, at de har læst det i planen og fundet det godt. Jette: Vi skal passe på ikke at problematisere det hele. Vibeke spørger, om Peter G har suppleringer til punkterne. Det har han ikke. Konklusion: Det bekræftes, at den del af planen er ok, det skal vi ikke gøre noget ved. og oliedepotet ved Lyngsbæk samt støjgener fra pumpende tankskibe ved Natomolen indgår i nationalparkplanen (37) Ønsker at handlingsforslag og projekter har mere fokus på udviklingsmuligheder og tiltag overfor de erhvervsdrivende inden for turismesektoren og Destination Djursland tilbyder sin hjælp hertil. bygger alene på overholdelse af lovgivning og er derfor alene en myndighedsopgave Bestyrelsens initiativer for at styrke den lokale erhvervsudvikling skal bygge på input fra erhvervsaktørerne. Derfor er det af stor betydning at inddrage deres erhvervsorganisation. kunne komme med en hensigtserklæring dette er jo en statslig enterprise og ikke en privat. (49) Støtter forslaget om opsætning af velkomstskilte hurtigst muligt og mener, planen har for lidt fokus på markedsføring af området og de positive muligheder for udvikling af turismen. (51) Ser det som altafgørende for accept af Nationalparken, at der er en god dialog og afstemning af forventninger med landbrug og lodsejere. Driftssituationen for landbrugerne må ikke forringes som følge af nationalparkens aktiviteter. Dette kunne fx ske ved bidrag til yderligere kortlægning eller udpegning af beskyttet natur eller lokalplanlægning Vibeke: Det er interessant, at kommunen har den holdning. Kirsten: De kan sagtens have holdningen, men vi (56) Ønsker at erhvervenes og turismens udviklingsmuligheder inden for Nationalparken svarer til mulighederne udenfor, og landbrugserhvervet nævnes som SB: taler for at vi snarest sætter dialogprojekter i gang MF: gør opmærksom på at denne bemærkning ikke kommer fra vennerne (50) men fra landboforeningen (51) JIM: der bliver behov for løbende at afstemme forventninger og korrigerer projekter for at opnå accept så dialog: ja tak. SB samme som ovenfor 5 af 20

9 har en bekendtgørelse. Jørgen Ivar: De skal bare gøre, som de selv skriver, så er det ok. Vibeke: Kommunen har en holdning til skoletjenesten det har vi også. Vores er bare bredere og dækker flere institutioner og et større geografisk område. Erling: Der er brug for en reel koordinering. Vibeke: De ønsker medindflydelse på skoletjenesten, men vi dækker også områder uden for nationalparken og på flere niveauer. Mette: Der er ingen der siger, at eleverne kommer fra kommunen. Kirsten: Det kan være det bliver bedre der står mindst mange steder. Konklusion: ingen ændring. eksempel. I forhold til turismen anses Nationalparken for at være et markedsføringsmæssigt fyrtårn, hvis brand bør udvikles i samarbejde med områdets aktører. C: Friluftsliv og formidling Tages med i projekt 18 Tages med i projekt 18 Der skal laves en sætning med positiv indstilling til at gøre noget for handicappede generelt. Fx side spalte Eller side 51, 1. spalte Projekt 18 og 20 Susanne: Det kunne være, der skal være en bemærkning om det, eller man kunne skrive tydeligere et sted uden at det forpligter os, men så vi signalerer, at vi har hørt dem. Mika: Hubert har testet, og han mener forholdene er ret gode. Kirsten: Vi kan tilføje, hvad vi er forpligtet til. Vibeke: Hun er enig med Susanne, det skal med. Hun henviser til, at Mika refererer til at en rullestolbruger har været ude og teste dele af nationalparkens tilgængelighed. Men vel ikke alle steder. I øvrigt er det temmelig enøjet at betragte handicappede alene som bevægelseshandicappede. Der findes masser andre handicaps, som vi ikke har forholdt os til. Mika: Side 36 tredje spalte. Jørgen Ivar: Vi vil gerne gøre det bedre end det er. Kirsten: Det er ikke tilstrækkeligt. Mette: Det er under trafikale forhold, og vi vil have fokus på det (parkeringsforhold) Helge: Det står i første afsnit. Anne Sophie foreslår side 52, de andre handicaps skal nævnes. Mette: Side 51 Det kan komme ind her ved der kan udlægges nye stier med en mere generel beskrivelse af forhold for handicappede. (2) Foreslår at der etableres en ca. 1 km lang cykel/gangsti, som vil forbinde det eksisterende cykelstinet fra Øer til Ebeltoft og betyde, at bløde trafikanter ikke skal færdes langs den trafikerede Færgevej (3) Spørger om der har været forslag om etablering eller styrkelse af orienteringsløbsog MTB ruter i Hestehave og Ringelmoseskoven. Efterspørger en tunnel under Molsvej, for at binde de to skove sammen. (4) Mener ikke handicapforholdene er særligt gode i NPen, og at bestyrelsen på grund af internationale konventioner er forpligtet til at forbedre forholdene. Der henvises til NPplanen for Thy, hvor der både er opsat målsætninger på handicapområdet og igangsat handicapvenlige initiativer. Et spændende forslag, hvor det foreslåede trace for forbindelsen kan etableres på offentligt areal Naturstyrelsens interesse i forhold til at styrkelse friluftsmulighederne i de to skove er ikke afklaret I den seneste tid er fremkommeligheden for kørestolsbrugere på mange stier og grusveje i Nationalparken blevet testet. Resultaterne har altovervejende været positive, men det nævnte trace medtages i beskrivelsen af projekt 18 om nye stier i Nationalparken, men forslagene skal indgå i beskrivelsen af projekt 18 om nye stier i Nationalparken, men problemstilling skal belyses i såvel projekt 18 om nye stier i Nationalparken som projekt 20 om en samlede trafikplan. KJ:OK KJ: Bravo det er meget vanskeligt at komme ud i eller over trafikken på Molsvejen mellem Bregnet Kirke og Hestehaven. JIM: spændende forslag. SB: vi bør have en hensigtserklæring om handikap venlighed KJ: Korrekt handicapruter er netop nævnt i projekt 18 for at styrke tilgængeligheden også for denne brugergruppe. Vibeke: I høringssvaret er der også noget om (5) Ønsker fokus på manglende badebroer Etablering af nye broer må alene KJ: Badebroer skal 6 af 20

10 Projekt 17 opsætning af telte. Kirsten: Det findes ved Grejbanker desværre bruges de ikke ret meget. Vibeke: En borger ønsker det. Hvad ønsker vi at signalere? Og hvad gælder? Mika: Der er problemer med, om man må sætte telte op. Det er et spørgsmål i høringssvaret. omkring Ebeltoft by og oplyser, at disse også er velegnede til krabbefiskeri for børn. bygge på lodsejerønsker., men forslagene kan evt. indgå i projekt 17 om styrkelse af friluftsmulighederne i kystzonen vedligeholdes og i mange tilfælde opbevares om vinteren grundet tidevand og is. Lodsejerforeninger kan søge tips midler netop til sådanne tiltag. Vibeke: Pointen er, at der er en del, der er i tvivl om, hvad de må på privat område. Vi skal have reglerne for adgang synliggjort. Peter B.: Vi kan notere os det, men ikke gøre noget. Projekt 18 Projekt 17 Side spalte brydes op, så afsnittet om Mols Bjerge kommer sidst. Det skal tydeligt fremgå, at der er tre forskellige former for regler for henholdsvis 1. offentlige arealer 2. private arealer 3. og private landskabsfredede arealer, der regulerer adgangsforhold, og det skal fremgå hvor de gælder. Projekt 16 Vibeke: Formuleringen er for smal og misvisende, da den kun vedrører fredede arealer og oveni købet kun for fredningen i et ganske bestemt afgrænset område. Hele problemstillingen om uklarhed om adgangsforhold bør indgå i beskrivelsen af den aktuelle tilstand. Ikke hvordan vi løser det. Hun kan ikke acceptere sekretariatets forslag. Peter B: Forslaget er, at Helges forslag 1 kommer ind. Sidste sætning er forkert, det er ikke en gældende ret i Danmark. Man må også gå uden for stier. Forslag 1 uden den sidste sætning Jørgen Ivar: Vi kan godt være pædagogiske i den måde vi siger det på, vi skal ikke skrive noget forkert, men vi kan ikke få alle adgangsregler streget op på kort plads. Peter B: De to første er faktuelt korrekte, det sidste ikke. Der er også adgang, hvis der er husdyr. Vibeke: Hvordan kan man beskrive det? Peter B: Vi kan beskrive at vi er opmærksomme det er nok Kirsten: Det skal indgå i projekt 16 samtlige regler skal være tilgængelige overalt. (5) Beskriver en 3 dags vandretur med overnatningsmuligheder og busforbindelser. Vandreturene er også indtegnede på kort (6) Ønsker en nærmere beskrivelse omkring shelters i Nationalparken (7) Ønsker at 2 afs. i 3. spalte på side 36 fjernes og har 2 forslag til tekst, som kan beskrive færdselsmuligheder på offentlige og private fredede arealer. Endvidere ønskes en supplerende sætning indsat nederst i 3. spalte. Meget konkrete og inspirerende tur forslag Nærmere beskrivelser af placering og udbygning af simple overnatningsmuligheder kan indgå i kystzoneprojektet. Beskrivelse af adgangsforhold i Nationalparken er en vigtig opgave og bestyrelsens ejerskab til planens formuleringer helt central, men forslagene skal indgå i beskrivelsen af projekt 18 om nye stier i Nationalparken hele 2 afs. i 3. spalte på side 36 fjernes og erstattes med hele forslag 1 samt at teksten i 3 spalte nederst udvides med følgende: Her vil blive opsat skilte med oplysning om adgangsforhold, så man kan færdes trygt og roligt. KJ: OK SB: bilag/projekt skal skrives KJ: Teksten på side 36 fører netop frem til handleplan for dette område. Skilteskove en problemstilling bestyrelsen ønsker at løse på bedst mulige måde, fx via ITløsninger. Problemstillingen bør indgå i projekt 16. Peter B: Med hensyn til adgang, så er det en opgave for bestyrelsen løbende, men ikke at vi skal sende signaler i planen. Helge: Enig med Peter B. Anne Sophie: Problemet er overskriften og sammenhængen med at det bruges i fredningerne. Folk ved måske ikke, hvor fredningen er og det kan give anledning til misforståelse. Der er adgang mange andre steder det her er kun om fredningen. Jørgen Ivar: Vi har en naturbeskyttelseslov, der regulerer færdslen, og de fredede reguleres også af 7 af 20

11 anden lovgivning. Vi kan forklare, hvor de forskellige love gælder. Kirsten: Derfor har vi lavet projekt 16 Mette: Foreslår at flytte om på afsnit, så Mols Bjerge kommer til sidst. Så bliver det ikke så dominerende. Det kan hjælpe på forståelse. Anne Sophie: Fint at det er opdelt i tre men hvis man flytter afsnittene kan det også være fint. Vibeke: Henviser til kommunens høringssvar vedr. Hyldegøgeurten. Også kommunen læser det som de fleste vil gøre. Nemlig at Helges tekst til adgang er alment gældende i nationalparken, hvad det jo ikke er. På det generelle plan er hun er enig med kommunen i dens opfattelse af adgangsregler. Og da selv en embedsmand ved kommunen kan misforstå det, så kan alle andre det også. Afsnittet er taget ud. Erling: Vi ombryder som Mette foreslog. Teksten sendes ud igen. Jørgen Ivar: Afsnittet rykkes op og Helges kommer først, så ok. Han ønsker, at lovgivningerne bliver tydeliggjort. Vibeke: Foreslår at teksten fjernes, og at der blot står, at adgangsregler på private og offentlige arealer er forskellige, at bestyrelsen er klar over, at adgangsregler er formidlingsmæssigt vanskeligt og tages op i et konkret projekt. Peter B: Det er en strid om ord det er polemik. Vibeke: Ønsker ført til referat, at hun ikke er enig og ønsker at forbeholde sig ret til ikke at godkende planen på dette grundlag. Konklusion: Side spalte brydes op, så afsnittet om Mols Bjerge kommer sidst. Det skal tydeligt fremgå, at der er tre forskellige former for regler for henholdsvis 4. offentlige arealer 5. private arealer 6. og private landskabs fredede arealer, der regulerer adgangsforhold, og det skal fremgå hvor de gælder. Projekt 16 Projekt 16 Som ovenfor Som ovenfor (34) Mener beskrivelsen af adgangsret til private arealer i 2. afsnit i 3 spalte på side 36 er misvisende. (47) Mener beskrivelsen af adgangsret til private arealer i 2. afsnit i 3 spalte på side 36 er misvisende og bør udgå Bestyrelsens ejerskab til planens beskrivelser af adgangsforhold er helt central. Forslag 1 i høringssvar (7) nedtoner borgernes muligheder for færdsel på de private arealer i Mols Bjerge fredningerne. Forslag 1 i høringssvar (7) nedtoner borgernes muligheder for færdsel på de private arealer i Mols Bjerge fredningerne. hele 2 afs. i 3. spalte på side 36 fjernes og erstattes med hele forslag 1 i høringssvar (7) hele 2 afs. i 3. spalte på side 36 fjernes og erstattes med hele forslag 1 i høringssvar (7) KJ: Teksten på side 36 fører netop frem til Handleplanens projekt 16 og 18, der søger afklaring af problematikkerne på bedste måde. KJ: Teksten på side 36 fører netop frem til handleplan på området. JIM: også kommunen har i sit høringssvar bemærkninger til dette afsnit og der er behov for at 8 af 20

12 Side 35, 2. spalte 3. afsnit Ebeltoft Lystbådehavn ændres til Ebeltoft Skudehavn. Vibeke: I høringssvar nr. 8 ønskes, at fiskerierhvervet nævnes, det er ikke taget med. Kirsten: Find et sted og sæt det ind, gør det som med Bogensholmlejren et sted på side Bo: Der er ikke fuldtids erhvervsfiskere i Nationalparken, kun bierhvervsfiskere. (8) Gør opmærksom på en navnefejl og anmoder om at beskrivelsen af Ebeltofts kulturværdier som søkøbstad styrkes i planen og herunder, at Fiskeri og Trafikhavnen samt ankerpladser omtales i friluftsafsnittet I planens kulturafsnit er søkøbstaden velbeskrevet. I 2 spalte, 3. afsnit på side 35 ændres Ebeltoft Lystbådehavn til Ebeltoft Skudehavn ændre det. Havde du ikke et forslag, Vibeke? KJ: OK Det skrives i svaret til vedkommende. Jakob: Det kan komme ind under friluftsafsnittet. Vibeke: I arbejdsdokumentet skal det stå i resume, og sekretariatets bemærkning. Hun henviser til, at hun har det med i sine dropbox bemærkninger. Erling: Dropbox problematikken, er det rettidigt indleveret kommer det med i notatet, og det sagte her på mødet kommer med i referat fra mødet. (begrænset bibeholdes) Projekt 18 og 20 Vibeke: Aftalen var, vi skulle drøfte det på sidste møde, men vi brugte mødet forkert, og vi blev ikke færdige til tiden. Da var hun klar. Vibeke: Repræsentanter for handicappede har en opfattelse af, at det problematisk, det skal vi tage hensyn til og respektere. Vi skal derfor fastholde begrebet begrænset Susanne: Vi kan ikke være dommere over, om det er nemt eller svært at komme til. Der er ikke grund til ignorere det, det er tåbeligt. Flertal for at bibeholde begrænset Anne Sophie: Nævner handicapridining. Vi skal skrive at vi er positive. (9) Anmoder om, at der etableres en adgangsvej for kørestolsbrugere til Kalø Slotsruin samt andre seværdigheder, hvor mulighederne foreligger. Naturstyrelsen har på grund af fredningen afvist anmodningen om adgangsvej for kørestolsbrugere til slotsruinen. Generelt har en undersøgelse af seværdigheders tilgængelighed for kørerstolsbrugere vist sig at være rimelig I 3. afsnit, 3. spalte på side 36 ændres begrænset til noget og handicaptilgængelighed indgår i projekt 18 om stiplan samt projekt 20 om overordnet trafikplan. KJ: Problemstillingen vedr. handicap tilgængelighed indgår i projekt 18. Projekt 16, 18, 13, 21 Projekt afsnit i 1. spalte på side 35 tilføjes: og ved Bogens ligger den mere end 100 år gamle Bogensholmlejr. Projekt 16 Vibeke: Enig i indstillingen, men hvem kan solo aftale det? Erling: Det er en for bastant formulering. [ aftalt at ændret til aftalt at fremlægge det for bestyrelsen ] Vibeke: Sekretariatets bemærkninger kan nævnes i trafikforholdene side 53 i planen, ellers indskrives det i projekt 16. Mika: Det er med i projekt 16 Peter B: Det er for detaljeret. Det er med i projektet og skal ikke være i planen. (10) Ønsker en langt bedre afmærkning af eksisterende vandrerruter samt bedre indtegning af ruterne på eksisterende kort og plancher. (11) Foreslår at der laves en langrendsløjpe i Mols Bjerge og giver flere vigtige oplysninger til sikring af løjpens kvalitet (12) En repræsentant fra Bogensholmlejren anmodede på et offentligt møde på Jagtslottet om, at spejderlejeren omtales på lige fod med Toggerbolejren (13) Ønsker at det ved velkomstskilte til nationalparken oplyses at 80 % af parken er i privateje, og at der i fx privatskove gælder andre adgangsregler end i statsskove, samt at der opsættes skilte ved privatejede arealer, som fortæller om adgangsregler. Bedre kortplancher er under udarbejdelse og bedre afmærkning er et egnet projekt til skovhjælperordningen. Ebeltoft Skiklub lægger allerede en langrendsløjpe ud i Mols Bjerge På mødet blev det aftalt at fremlægge det for bestyrelsen. Velkomstskiltene må kun udformes efter vejdirektoratets manual og kan ikke indeholde informationsplancher. Som i Thy kunne der på den første rasteplads efter et velkomstskilt være en informationsplanche, som også beskrev adgangsforhold. 1. afsnit i 1. spalte på side 35 tilføjes: og ved Bogens ligger den mere end 100 år gamle Bogensholmlejr.. KJ: Problemstillingen indgår i projekt 16 og 18 og bør indgå i formidlingsprojekterne 13 og 21. KJ: Interessant oplysning, som bør indgå i arbejdet med projekt 18. KJ: OK KJ: Skilteskove er en problemstilling, som bestyrelsen ønsker at afklare på bedste måde i projekt 16. Mette: På side 52 står der, hvordan vi gør. 9 af 20

13 Projekt 18 Projekt 17 og 18 Projekt 18 Skovhjælperprojekt Kirsten: Margueritruten har tidligere været nævnt i teksten. Hun ønsker det ind igen. Bo: Der er mange andre ruter, vi skal ikke gøre forskel. Skal der ændres noget her: Flertal for ikke at ændre noget. Kirsten stemte imod. Vibeke: Dette er et uhensigtsmæssigt projekt. Det giver risiko for en almen forståelse af, at alle dyr man møder kan fodres herunder privates dyr. Fejlfodring giver alvorlige sundhedsmæssige risici. Krammekøer og geder man kan trykke på hornet hører til Ree Park o. lign. Der bør ikke ændre noget Vibeke: En hel almen afklaring af affaldshåndtering bør præciseres i et konkret projekt. Mika: Hvis ikke forslaget er fra lodsejeren selv, gør vi ingenting. Peter B: Vi kan sige, at vi i første periode vil se på det, der bliver sikkert færre skraldespande. Skraldespande avler skrald, så Naturstyrelsen nedlægger nogle. Vibeke: Bestyrelsen skal forholde sig til affald i Nationalparken. Det har været en del af tankerne omkring skovhjælperprojekt. (14) Ønsker cykelsti fra Grenå gennem nationalparken til Studstrup (15) Ønsker flere borde og bænke særligt i Ahl området samt opsætning af skraldespande ved p pladser og strand. Særligt på Ahl (16) Ønsker at der fokuseres på længere vandreruter á fx 2 timers varighed. Herunder skiltning fx ved Kirkestien Femmøller (17) Ønsker at der i parken er fritgående økologiske får og geder, som man kan besøge og give foder (18) Ønsker opsat velkomstskiltning ved indgange til nationalparken og oplyser, at der mangler affaldskurve i Kaløskoven Margueritruten gennem det sydlige Djursland har det nævnte forløb På offentlige arealer i Øerområdet vil der være muligheder for opsætning af faciliteter. Kan videresendes til Naturstyrelsen måske en ide ved et besøgssted? Velkomstskiltningen er igangsat og oplysningen om manglende affaldskurve i Kaløskoven videregives til Naturstyrelsen. men ønskerne kan indgå i såvel kystprojektet (17) som stiprojektet (18) men ønsket kan indgå i stiprojektet (18) KJ: Margueritruten har tidligere været nævnt i teksten. Nederst side 35 bør tilføjes: Marguerit ruten gennemløber Nationalparken og benyttes af cyklister såvel som andre friluftsudøvere. KJ: OK JIM: relevante bemærkninger. Måske skulle vi øremærke en del af de 600 t. til bænke og borde, som efterlyses flere steder? KJ: OK JIM: godt forslag som forelægges Naturstyrelsen. Projekt 17 Jørgen Ivar: Hvis nogle selv foreslår det, kan der ses på det. (19) Foreslår at der etableres en Tarzanlegeplads i nationalparken. Det vil tiltrække flere unge familier og bedsteforældre med børnebørn (20) Forespørger om nationalparken kan være behjælpelig med afhjælpning af lugtgener og dårligt badevand ved Vrinners Strand. Problemet er opstået som følge af en ny ø dannelse vest for Vrinners Projekt 16, 17 og 18 Vibeke: Der skal ikke ændres noget, men hun gentager at det kun er godkendte certificerede formidlere, der bruges. Anne Sophie: Der er meget at formidle, så vi skal ikke sætte dem så hårdt i bås, de kan have noget godt. Erling: Det kommer vi til at arbejde med. (21) Beskriver et projekt om decentral formidling udført af frivillige (inkl. annoncering, startsteder og faciliteter) samt undersøgelse af ruter egnede for kørestolsbrugere. Et sådan projekt kunne først blive aktuelt, hvis en lodsejer eller grundejerforening fremsendte en ansøgning herom Området ligger uden for Nationalparken Projektet er en udbygning af guidede ture udført af frivillige som blev opstartet i Projektet anbefales videreført i den kommende sæson KJ: Både fortalere og modstandere har advaret mod endnu et tivoli land. JIM: Fint forslag, som jeg forstår mere som en naturlegeplads end et tivoli. JIM: opbakning. (23) Ønsker fokus på stiruter til Er blevet inviteret med i det frivillige SB se ovenfor om handikap 10 af 20

14 Projekt 18 Projekt 18 Projekt 18 og 20 Projekt 18 og 20 Projekt og 18 Trafikchikaner side 53 tages ud Projekt 18 og 20 Marianne: Kan man undgå skraldespande, når der er bænke? Erling: Ja, det kan man, og så tager folk deres affald med. Anne Sophie: Ridestier kan indgå i tilgængelighed eller friluftsliv side 53 ved der kan udlægges. Kirsten: Friluftsrådets høringssvar ønsker trafikchikaner ud side 53 Hun er enig i, at det skal ud. Vibeke: Enig med Kirsten. Denne indsigelse er overset af sekretariatet. Og bør selvfølgelig indgå i vores drøftelser. Og i øvrigt enig i at trafikchikaner bør udgå. Jørgen Ivar: Vi skal ikke diskutere om noget skal ud det skal vi ikke tage stilling til. Kirsten: Det kan misforstås på samme måde som andre steder. kørestolsbrugere og handicapturisme i Nationalparken (24) Foreslår at der etableres en sti langs Føllebund fra Bekkasinvej til Hestehaveskoven (25) Ønsker, at der er bedre plads til gående nogle steder langs grusveje i Mols Bjerge, hvor det er svært at færdes, når der kører biler. Foreslår opsat naturbænke helt konkrete steder, hvor der er god udsigt (29) Undrer sig over, at arbejdet i Naturstyrelsen med udlægning et riderutenet i Mols Bjerge ikke er nævnt i planen, og man opfordrer til, at der gennem planlægningen klarlægges retningslinjer for ridestier og differentierede stier (31) Ønsker en vejændring ved indkørsel fra Agri ind i Mols Bjerge. Forslaget er at nedlægge ca. 300 m af Loddenbjergsvej og flytte trafikken over på den parallelle Agri Bavnehøjvej. (32) Ønsker hastighedsbegrænsning og trafikdæmpning i Dragsmurområdet, og at der arbejdes med udlægning af en vandresti fra Dragsmur til Mols Bjerge arbejde med at teste stiforløbs egnethed til kørestolsbrugere, og sekretariatet har planlagt møde med gruppen Området er et naturgenoprettet vådområde, som ligger i nationalparkens vestligste hjørne. Naturstyrelsen er lodsejer og ideen vil indgå i overvejelserne i projekt 18 om nye stier i nationalparken Omfanget af gener for gående (fx i form af støv, støj og plads) som følge af bilkørsel på grusvejene er dårligt belyst. Naturstyrelsens udlæg af ridestier på de offentlige arealer kunne indlægges på Nationalparkens digitale kort. Der fremføres flere relevante argumenter for projektet og en etablering af adgang til Agri Bavnehøj øst om Agri by vil understøtte forslaget En evt. ny sti kunne forbindes til den udlagte offentlige sti over golfbanen ved Fuglsøcentret. Problemer med plads til gående på grusveje, hvor der kører biler i Mols Bjerge medtages i trafikplanprojekt (nr. 20). Forslag til placering af bænke medtages i stiprojektet (18), Forslag til ridestinet skal behandles i projekt nr. 18 om Stiplan og/eller nr. 20 om Trafikplan. Forslaget medtages i projekt nr. 20 om Trafikplan. Forslaget trafik medtages i projekt nr. 20 om Trafikplan og forslaget om nye sti medtages i projekts nr. 18 om nye stier i Nationalparken KJ: Se projekt 18 KJ: OK KJ: OK JIM: relevante bemærkninger. Måske skulle vi øremærke en del af de 600 t. til bænke og borde, som efterlyses flere steder? SB: Ridestierne skal på kortet KJ: Se projekt 18 KJ: Pas på ikke at nedlægge veje, der bidrager til aflastning. Derved opstår flaskehalse. Forslaget bør nøje gennemtænkes, også i projekt 16 (præferenskortlægning) og 18. KJ: OK Erling: Tidligere var beslutningen i bestyrelsen at fx kom ind. Marianne: Friluftsrådet har ønsket det ud det tages ud. Der var flertal for det. (34) Ønsker at Nationalparkens besøgscenter placeres i ejendomme tilhørende private, da det herved vil bidrage mest til den lokale erhvervsudvikling. Det foreslås, at ejerne af Maltfabrikken og Fuglsøcentret kontaktes med henblik på at undersøge, om de to ejendomme kunne blive besøgscentre. (38) Foreslår at Nationalparkens besøgscenter indrettes i Karlsladen og sammen med Naturstyrelsens Et væsentligste forhold for, om et besøgscenter kan skabe lokal erhvervsudvikling, vurderes også at være, hvor mange nye besøgende, det kan trække til området. Dette er bl.a. afhængigt af placering og indretning m.v. Den manglende mulighed for opvarmning af laden sætter begrænsninger men forslaget skal indgå i projekt nr. 21 om Nationalparkbesøgscenter men forslaget JIM: bemærkningen passer fint sammen med det der tidligere er besluttet i best. 11 af 20

15 Projekt 18 Behandlet i tidligere punkt: Der skal laves en sætning med positiv indstilling til at gøre noget for handicappede generelt. Fx side spalte Eller side 51, 1. spalte Projekt 18 og 20 Erling: Der skal tages en debat om formidlingspartnerskabets ledelse og Friluftsrådets indstilling. Det kommer på et senere tidspunkt. informationscenter. En sådan placering vil ligge trafikalt godt, give mulighed for samarbejde mellem de to samt mulighed for at informere om forskellen på Nationalparkens og Naturstyrelsens opgaver og initiativer. Der foreslås også satellit centre i Ebeltoft, Karpenhøj og Strandkær (41) Rønde Distriktsråd arbejder med forslag til forbedret turistinformation i Røndeområdet og har flere forslag til det kommende informationscenter i Karlsladen. Bl.a., at der også skal være informationer om det umiddelbart nære Røndeområde. Distriktsrådet deltager gerne i et udviklingsforum om indretning m.v. (43) Anbefaler at der tilføjes et kapitel om, hvordan handicaptilgængelighed skal medtages i alle tiltag ved nye bygninger, anlæg og stier eller ved renovering/omlægning af disse. Foreslår at Mærkeordning for Tilgængelighed tages i anvendelse i parken. Retter fokus på, at de nye it formidlingstiltag også være anvendelige for handicappede (44) Der er tilfredshed med Nationalparkens deltagelse i formidlingspartnerskabet, og man ser det som naturligt, at bestyrelsen sætter sig i spidsen for koordineringen af formidlingen i Nationalparken evt. ved at gøre nationalparkens formand til officiel formand for partnerskabets styregruppe. Der opfordres til tæt samarbejde i 4 bilagsprojekter vedrørende formidling og friluftsmuligheder. (45) Bifalder at der sættes fokus på problemstillingen om, at grænserne mellem private og offentlige arealer ikke er umiddelbart synlige. Jægerforbundet ønsker at styrke samarbejdet om formidling og naturvejledning og bidrager gerne til at videreudvikle inden for dette felt. Vibeke: Bemærkning til sekretariatets notater: Karpenhøj er nævnt i høringssvaret side linje. Jørgen Ivar: Den åbenhed, der er lagt for dagen fra Fuglsøcentret, er god. Der skal tages initiativ. Erling: Vi har meddelt Odd Sinding, at vi deltager i møde, hvis de inviterer til det. (46) Foreslår at der i Fuglsøcentret indrettes velkomstcenter for Nationalparken. Centrets placering og fysiske rammer anses for optimale for skabelse af de samlende rammer for et besøgscenter, kontorer og mødelokaler samt for formidling, forskning og undervisning. (47) Det foreslås, at det drøftes med ejeren af Fuglsøcentret, hvordan centret kan bidrage konstruktivt til realisering af 9 projekter, som er nævnt i planens handlingsdel. (48) Mener at bestyrelsen frem for at bygge Indretningen af Karlsladen er ved at være fastlagt, men i forhold til evt. videre arbejde fra Nationalparkens side vil en inddragelse af distriktsrådets turismegruppe være relevant I den seneste tid er fremkommeligheden for kørestolsbrugere på mange stier og grusveje i Nationalparken blevet testet. Resultaterne har altovervejende været positive Det tværgående netværk for alle formidlere i området er også vigtig. De lokale jagtforeninger er vigtige aktører for at sikre, at nationalparken udvikles i samspil med omgivelserne og lokalbefolkningen Karpenhøj burde måske også tænkes ind i et sådant projekt skal indgå i projekt nr. 21 om Nationalparkbesøgscenter. Forslaget om Mærkningsordning for Tilgængelighed kan behandles i bl.a. projekt nr. 18 om Stiplan men forslaget skal indgå i projekt nr. 21 om Nationalparkbesøgscenter, men tilbuddet skal indgå i det videre arbejde med de nævnte projekter. KJ: OK KJ: Interessant at den til enhver tid siddende NPformand kan blive født formand for Formidlingspartnerskabet. Må jeg foreslå, at Formidlingspartnerskabets næstformand i så tilfælde bliver en person med formidlingsmæssig baggrund? JIM: det strider lidt imod kommunens (56) ønske om at bibeholde den koordinerende rolle? JIM: foreslår at der snarest tages kontakt med Odd med det formål at få en fordomsfri snak om mulighederne. 12 af 20

16 Projekt 16 er Projekt 17 Vibeke: Er der noget, som vi har skrevet, som giver anledning til utryghed? Mette: Det vi har skrevet er i projektet. Kirsten: Erfaringer fra Sjælland viser, at der ikke er noget i det. Skal i projekt 17 et nyt velkomstcenter skal undersøge mulighederne for at indrette dette i nogle af de eksisterende centre, og man anbefaler en decentral besøgscenterstruktur. Man mener at bilismen bør reguleres i Mols Bjerge (50) Ønsker at der er større fokus på det aktive friluftsliv, og at der er stor opmærksomhed på at formidle om adgangsreglerne til naturen, hvor områdets naturformidlere kunne inddrages (52) Frygter at en styrkelse af friluftsmulighederne i kystzonen kan få negative konsekvenser for de fugle og dyr, der raster og fouragerer i disse områder. Der tænkes specielt på brætsejlads, som foreslås begrænset i Nationalparken, men forslaget skal indgå i projekt nr. 21 om Nationalparkbesøgscenter MF: vigtig bemærkning fra DOF angående friluftslivet i kystzonen. D: Natur Projekt 17 og 18 Mette: Tilslutter sig Friluftsrådets bemærkning om at overvåge og kortlægge friluftslivet også. Her kan vi fx trække på DMU som har været med i et projekt om friluftslivets effekter på naturen. Vibeke: Enig med Mette. Projekt 17 og 18, og så skal det også tydeliggøres i planen. Beslutning: ingen ændring Vibeke: Budskabet er interessant, idet en anden myndighed finder sig berettiget til at være primus på formidling i nationalparkreg,i og bør indgå i projekt. Hun er enig i sekretariatets bemærkning. Mika: I planen står der, at vi ønsker en koordinerende rolle det er vores holdning. (53) Ønsker at det indskrives i planen, at bestyrelsen vil undersøge mulighederne for at indrette formidlingsfaciliteter i Maltfabrikken, da det vil være en logisk og naturlig følge af bestyrelsens holdning om at bevare Maltfabrikkens kulturmiljø (54) Er enig i, at der er et stort potentiale for at øge friluftsmulighederne i kystzonen, og etablering af nye stier har også Friluftsrådet fulde opbakning. I forhold til kortlægning og overvågning foreslås dette også udført i forhold til friluftslivet. Med hensyn til formidlingspartnerskabet påskønnes det, at nationalparken vil opbygge et nationalparknetværk for formidlingsaktører, og der opfordres til, at dette projekt bygger videre på det arbejde der gøres i formidlingspartnerskabet (56) Finder det mest hensigtsmæssigt, at det allerede etablerede formidlingspartnerskab fortsat er den primære aktør i sin nuværende form og herunder, at partnerskabets koordinerende naturformidler er placeret i Syddjurs Kommune (57) Ønsker at det indskrives i planen, at bestyrelsen vil undersøge mulighederne for at indrette formidlingsfaciliteter i Maltfabrikken (26) Opfordrer til rejsning af fredningssag omfattende hele nationalparken (27) Ønsker at der sker rydning af et område med skovfyr og gran m.m. på et højdedrag mellem Fuglemosevej og Blåbærvej. Formålet er genskabelse af overdrevsareal med tør hede, som skal landskabsplejes med husdyr. Mette: Følger man op? Mika: Hvis det kommer fra lodsejeren er det ok, så får de brev, hvor de oplyses om mulighederne, når procedurerne er fastlagt. (36) Ønsker som grundejerforening at støtte det forslag til rydning af et område med skovfyr som er beskrevet ovenfor i (27) En nationalpark kan ikke rejse fredningssager, og forslaget er i modstrid med frivillighedsprincippet Et sådan projekt kunne først blive aktuelt, hvis lodsejeren fremsendte en ansøgning herom Grundejerforeningen kan evt. opfordres til at kontakte Ambjergfonden og eller Syddjurs Kommune for at afklare deres holdning til plejeinitiativet. MF: tilslutter mig bemærkningen SB Ditto MF: tilslutter mig Friluftsrådet bemærkning om at overvåge og kortlægge friluftslivet også. Her kan vi fx trække på DMU som har været med i et projekt om friluftslivets effekter på naturen. MF: bemærkningen om respekten for de allerede eksisterende formidlere professionelle som frivillige er vigtig! MF: støtter op om bemærkningen 13 af 20

17 Projekt 3 og 4 og der henvises til skovhjælperprojektet Vibeke: Hvilket projekt skal det under? I øvrigt mangler høringssvarets pointer d) og f) om hhv. indsats for kystøkosystemer og renovering af vandhuller. Mette: Vandhuller er kommunens myndighedsopgave. Vibeke: Hvad med kystzone? Anne Sophie: d) er kompliceret Mette: Skal vi lave kystovervågning eller henvise til kommunen. (32) Anbefaler at Nationalparken etablerer et tæt samarbejde med Syddjurs Kommune og Naturstyrelsen, således at initiativer for at styrke naturindholdet i habitatområderne koordineres. Foreslår effektiv kampagne til bekæmpelse af invasive arter med deltagelse af lokale lodsejere, og at Nationalparken udvikler et koncept for mere organiseret strandrensning. At koordinerer naturpleje med myndighedernes initiativer er en meget relevant anbefaling. Inddragelse af frivillige i bekæmpelse af invasive arter kunne måske blive en måde, hvorpå Nationalparken med sine tiltag kunne indgå i naturpleje. Organisering af frivillige i naturpleje og strandrensning skal der arbejdes videre med bl.a. i første omgang i forhold til vores skovhjælperordning. Projekt 3 og 4 Projekt 2 og 7 Projekt 7 og 10 Konklusionen: Projekt naturovervågning 3 og 4 og der henvises til skovhjælperprojektet Projekt naturovervågning 3 og 4 Vibeke: Det er netop dette botaniske kendskab, de skal have hjælp til. Det er ikke noget, de kan vurdere selv. Hvis det skal blive en reel mulighed, skal der således tilbydes fagkyndig bistand. Peter B. : Det kan komme ind under projekt 2 og 7 [ Botanisk kendskab ændret til fagligt kendskab ] Vibeke: Det stod klart af aftalen i bestyrelsen, at bæveren udgik. Det var der flertal for. Og hun præciserer, at det var betingelsen for, at projektet blev lirket igennem. Alligevel er bæveren portrætteret på plakaterne i høringsperioden. Da der fortsat er tilbagevendende diskussioner om bæveren og tvivl om den indgår bør projektet helt udgå. (33) Foreslår at Nationalparken administrativt opdeles i således, at parkens vigtige naturområder administreres af Kommune, Naturstyrelse og Molslaboratoriet, mens den kommercielle og privatejede del administreres af sekretariatet. Herved forventes bedre indsats i forhold til styrkelse af biodiversiteten. (34) Mener der er behov for støtte og vejledning til lodsejere, hvis de ønsker at deltage i projekt 7 om græsningstrykkets betydning af naturplejen (34) Ønsker at projekt 10 om genindførelse af oprindelige arter til naturpleje udtages af planen bl.a. fordi det kan påvirke uafgrænsede og utilsigtede arealer De nævnte parter og myndigheder er repræsenteret i Nationalparkens bestyrelse og råd Fagligt kendskab vurderes som en absolut forudsætning for at kunne vurdere naturplejens kvalitet [Fagligt i stedet for botanisk] Ved fremlæggelse af planen ønskede et flertal af bestyrelsen at projektet indgik Bemærkningen vil indgå i det videre arbejde med projekt 7. Bemærkningen vil indgå i det videre arbejde med projekt 7. Erling: Der er sket en fejl. Vi bibeholder projekt 10, men bæver må ikke behandles i projektet. Vibeke ønsker taget til referat, at hun ønsker, at projekt 10 skal ud. Projekt 11 Peter G: Hvorfor skal det ud? Susanne: Synes det er dumt at tage det ud. Kirsten: Vi var enige om at tage det ind. Peter B: Der måtte ikke stå noget om bæver, det gør der heller ikke, det her drejer sig om undersøgelser af muligheder. Afstemning: Projekt 10 skal blive i planen. 3 personer var imod. Jørgen Ivar: Det er urealistisk. Vibeke: Sekretariatets bemærkning bør præcisere, at der heller ikke engang indledes et projekt uden lodsejerkontakt, og at dette høringssvar bør indgå i vægtningen i forbindelse med den endelige (34) Ønsker at såvel store som små lodsejere aktivt skal inddrages før projekt 11 igangsættes. Man vurderer, at projektet ikke kan realiseres, hvorfor en igangsætning frarådes Det er et vilkår for Nationalparkens arbejde, at der ikke planlægges konkrete aktiviteter på en lodsejers ejendom uden at vedkommende har godkendt dette JIM: I forbindelse med lodsejermøde afholdt af Djursland Landboforening, Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols 14 af 20

18 udvælgelse. Der er to meget store lodsejere og en mindre, der på mødet for Jørgen Ivars, Anne Sophies, Helges og mine medlemmer i Følle tilkendegav, at projektet ikke skulle igangsættes. Man skal slet ikke indlede et projekt, hvis man på forhånd ved, at lodsejeren ikke vil. Jørgen Ivar: Der var nogle gode argumenter. Anne Sophie: Det er få lodsejere der vil være med. Jørgen Ivar: Det er et større område end blot det. Peter B: Vi er tilbage til bekendtgørelsen, og vores opgaver det ligger i bekendtgørelsen, at de naturtyper skal styrkes og udbredes. Det MÅ IKKE tages ud. Mette: Enig med Peter hele området fra Øer til Mols Bjerge skal kortlægges, og der skal laves trædesten. Vibeke: Refererer fra møde i Følle. Det kan godt tages med, men betinget af at disse lodsejere høres allerede inden projektet iværksættes, så det ikke tager ressourcer unødigt. Så må det ryge ud senere. Anne Sophie: Vi skal passe på med, at man ønsker at lave projekter på andres jord. Bjerge samt Dansk Skovforening blev det pointeret at både lysåbne naturtyper og sandmarker grundet sandflugtsrisiko er en meget dårlig idé i især følgende områder: området omkring Skramsø, som inden tilplantning i 1700 tallet var en indre klit Tirstrup Hedeslette, som er fredskovspligtig grundet risiko for sandflugt. Disse forhold indgår i overvejelserne vedr. bilag 11. (38) Ønsker at der frilægges et område fra Jagtslottet helt ned til havet måske som en slags skovhave med stier (39) Foreslår at der etableres en faunapassage, som kan redde de flere hundrede tudser og frøer, der hvert år dræbes på kørerbanen omkring Fuglsø sø Projekt 17 Vibeke: Dette er en spændende tilgang. Hvilket projekt skal det med i? Mika projekt 17 (40) Ud fra stednavnseksemplet Langmosen argumenters for, at naturplejen forskellige steder i parken skal udføres, så stedet får det præg, som må/kan forventes ud fra navnet. Den italienske sti skal ryddes, så den igen får det italienske præg. Den afrikanske savanne (det flade område med hævet havbund før kystskrænten ved Strandkær) skal genskabes ved rydninger, afgræsning og fjernelse af skelbeplantninger. (42) Enig i, at et vigtigt formål med Nationalparken er at skabe større sammenhængende naturområder. Ønsker at der laves en plan for, hvor mange frivillige aftaler, der skal indgås inden for en årrække for at styrke naturindholdet. Har bl.a. fokus på planens initiativer inden for sandmarker, etablering af randzoner omkring følsomme naturtyper og evt. forbud mod adgang til disse samt bæredygtig skovdrift. Det foreslås, at alle fredede områder, arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven og særlige naturtyper overflyttes fra planlægningszone 2 til 1, samt at der ikke skal kunne dispenseres til høje anlæg i planlægningszone 2. Skoven, som er habitatområde og gammel fredsskov, må ikke fældes Søen er i privat eje. Initiativer for padder i habitatområder er en forpligtigelse for kommunen En spændende ide, fordi navnene jo åbenbart er en følge af landskabsanvendelsen og plejen. De 2 områder der ejers af enten af Naturhistorisk Museum eller Naturstyrelsen kan oplyses om ideen. Mange relevante anbefalinger, som kan indgå i det videre arbejde med planens projekter. Ændringer på planlægningszonerne og reglerne for høje anlæg er et ministeranliggende Projekt 24 (45) Bifalder målsætningen om skabelse af Jægerforbundets deltagelse i JIM: en rigtig betragtning 15 af 20

19 Projekt 24 Vibeke: Jagt som driftsgren som andre driftsgrene? Mika: Jægernes rolle kan være, at de kan formidle initiativer. Det er spændende, at jægerne deltager i Nationalparksamarbejde. Anne Sophie: Der skal meget til før det kan blive en driftsgren. Jørgen Ivar: Hvis det kan blive en driftsgren, kommer den af sig selv! større sammenhæng mellem naturområder og ser vildtpleje med skabelse af småbiotoper samt natur og kulturplaner som midler hertil. Mener at naturpleje på landbrugsarealer skal betragtes som en driftsgren på lige fod med andre driftsgrene inden for landbruget højnelse af naturindholdet uden for den beskyttede natur og medvirken til at skabe større sammenhæng mellem disse anses for vigtig. som kvalificerer til at indgå i bilag 24. Projekt Projekt 9 Konklusion. Projekt 24 Peter G: Naturgruppen har anvendt det begreb, som er defineret af Naturstyrelsen, (fortrænger andet skadevolder) Det er også forskelligt på forskellige naturtyper. Jørgen Ivar: Vi skal ikke definere, hvad der er invasive arter. Jørgen Ivar: SF siger at bilag er myndighedsopgaver. Vi skal være opmærksomme på det. Peter G: Det er ikke rigtigt. Vibeke: Vi skal ikke opfinde en ny tallerken. Benchmarking skal afdække, om det mål vi tilstræber nås, og de virkemidler, vi anvender, rent faktisk virker. Jørgen Ivar: Vi skal ikke lave myndighedsopgaver Vibeke: Vi skal vide på hvilket niveau vi starter. Peter G: Naturgruppen har planlagt naturafsnittet, så det ikke omfatter myndighedsopgaver. Peter B: Vi gør meget ud af, at vi laver samarbejde og ikke laver myndighedsopgaver. Vibeke: Hvis bestyrelsen var enig om at forbedre forhold for fx en spidssnudet frø, som aldrig har været her, så er det forkert. Derfor er benchmarking nødvendig. Vi skal se om det, vi arbejder med, rent faktisk findes. ingen ændring Vibeke: I Følle efterspurgte sommerhusejere muligheden for også at indgå i projektet. Anne Sophie har også nævnt, at man f.eks. kunne formidle, hvilken vegetation der fremmer hvilke dyrearter. Og hvordan grundejere kunne bidrage. Projekt 9 bør derfor udvides til at dække sommerhusområder og parcelhushaver og bør inddrages i projekt nr. 9 (47) Mener ikke begrebet invasiv art er et entydigt begreb og ønsker, at der samtlige steder, hvor dette begreb anvendes, tilføjes en nærmere beskrivelse af hvilken art der specifikt henvises til, og hvorfor den vurderes som værende invasiv (48) Mener der er lagt for meget vægt på monitering og bagudrettede undersøgelser af naturkvaliteten, samt at de dyrkede områder i nationalparken skal friholdes for kunstgødning og sprøjtemidler (50) Ser projekter om forbedring af naturindholdet i grøftekanter og sommerhushaver som vigtige, da de kan udgøre trædesten for spredning af dyr og planter mellem naturområder. Endvidere anses natur og kulturplaner som et vigtigt instrument til at øge naturindholdet Begrebet dækker måske mere det forhold at arterne fuldstændigt fortrænger det tidligere naturindhold SB: overvej præcisering JIM: jeg tror forvirringen går på opdelingen af hvad der er invasive arter og hvad der er og hvad der er ikke hjemmehørende arter. JIM: et spændende udviklingsområde der tales meget om, men gøres meget lidt for. Bør prioriteres. er Bemærkninger skal skrives ind i projekt 3, 4 og 8 Jørgen Ivar: I Landboforeningen har man diskuteret projekterne om kortlægningen. Hvis vi som nationalpark laver kortlægningen, kan vi bremse lodsejere i udvikling af landbrugsejendomme. Det er mere problematisk, end vi har været klar over: Det er noget vi ikke kan gøre Erling: Kortlægningen bygger på frivillighed og forberedende rådgivning om risici før projekt. Med det i baghovedet bør det ikke ændres. Susanne: Betyder det, at vi ikke kan sætte noget i gang? Peter G: Gør opmærksom på, at der er både risici og muligheder. Jørgen Ivar: Det er sådan, at man opererer med (51) Mener at kortlægningen af natur og sjældne plante og dyrearter ikke må vedrøre natur, som er lovgivningsmæssigt beskyttet, da det herved kan få negative konsekvenser for de berørte landmænd. Arbejdet med natur og kulturplaner på landbrugsejendomme bør derimod prioriteres højt. Det foreslås, at projektet om genindførelse af oprindelige dyrearter udgår. Endelig nævnes, at lysåbne naturtyper og sandmarker vil være en dårlig ide i områder med sandflugtsrisiko, fx i Skramsø plantage og Tirstrup Hedeslette JIM: Mener at vi i best har overset den risiko der er for lodsejerene, hvis vi i de nævnte områder bidrager til en grundigere/hurtigere kortlægning end de ansvarlige myndigheder ellers lægger op til. Det vil kunne forringe lodsejerens muligheder. 16 af 20

20 afstande til planter og dyr, derfor dur dine argumenter ikke. 500 m til 1000 m er de afstande, der arbejdes med. Men vi bliver bondefanget, for det giver bivirkninger for naboerne. Når man udvikler ejendommen, er det kun de negative ting, der tages op, der er ingen positiv effekt. Erling: Der kan eksistere nogle ting, som man ikke kender til eller skjuler og derfor omgås man i princippet loven. Jørgen Ivar: Det er ikke vores opgave at bringe de data frem. Peter G: Det eneste sted der er problem er ved bilag IV arter, dem kan man ikke komme udenom nogle steder. Jørgen Ivar: Peter G. vil se efter de vigtige arter. Peter B: Det kan kun ske efter frivillig aftale, spørgsmålet er, om vi kan tillade os at være med til at give naboerne gener. Peter G: Har man ikke rådighedsret over sin ejendom og dermed ret til at indgå frivillige aftaler? Vibeke: Det Jørgen Ivar siger, er, at når han søger miljøgodkendelse, og naboen har lavet en frivillig aftale, så kan naboens frivillige aftale smitte af på JI s mulighed for at få en miljøgodkendelse. Også de der søger miljøgodkendelse uden for nationalparken kan blive påvirket af frivillige aftaler indgået indenfor nationalparken. Jørgen Ivar: Har vi en moral til at gøre det, være med til at gøre det. Er det ok, at vi som Nationalpark har moral til det? Mika: I har besluttet at kortlægge og ikke bruge kortlægning udefra, som tidligere beskrevet. Peter G: Der er mange 3 områder, som ikke er kommet ind før. Susanne: Det er et paradoks, vi skal ikke holde op at tænke på kortlægning, vi skal gøre det, men der er et paradoks. Peter B.: Enig, det er et paradoks, at lovgivningen siger, vi skal gøre noget godt for naturen, men vi må have generelle drøftelser med ejer organisationer inden vi sætter noget i gang men vi bliver først nødt til at vide, hvor det er, før vi kan gå i gang det er en gordisk knude Jørgen Ivar: Det tør organisationerne ikke røre ved. Anne Sophie: Vi kan gøre meget godt for naturen uden at registrere først, bare ved at lave nogle frivillige aftaler. Uden registrering. Vi skal gøre meget for mange ting vi bør ikke registrere på individuelle ejendomme med fare for at bremse udviklingen på ejendommene. Peter G: Der står ikke noget om, hvad der sker med oplysningerne, som vi laver, det behøver ikke komme ud Peter B: Ikke enig med Anne Sophie. Vi er nødt til at kunne dokumentere, at bevillingerne har gavnet naturen. Vi skal have noget viden. Eller bruge 17 af 20

21 eksisterende viden. Mette: Vi har baseret mange projekter på kortlægningen, hun kan godt se problematikken, men det stander vores arbejde meget, og debatten her er et godt billede på den danske Nationalparkmodel. På et eller andet tidspunkt vil der være noget, vi ikke er gode til. Vi har så svære arbejdsbetingelser, at det er svært at gøre noget. Jørgen Ivar: I nogle områder kan man lave undersøgelserne/registreringerne, men det er når man er på harmoniarealer og vægtningen af, hvor vi vil lave det kan være en løsning. Anne Sophie: Det passer ikke, at man ikke kan lave god natur uden at kunne dokumentere det, det er for komplekst, Anne Sophie synes ejendomsniveau er godt. 1 km bi venligt bælte, fx. Det er ikke nødvendigt, at det kan dokumenteres. Erling: Vi skal nok gøre begge dele, hvor kan vi registrere med mindst mulig gene? Vi bibeholder det, der er i planen og tager hensyn til Jørgen Ivars synspunkter ved behandlingen. Jørgen Ivar: De skal skrives ind i projekterne om kortlægning. Bestyrelsen skal også se alle bilagene med de tilpasninger, der er kommet på baggrund af høringen. Kirsten: Ønsker også en modsat rettet diskussion: Hvis en landmand uden for Nationalparken laver en gensplejset plante og den breder sig ind over Nationalparken hvad så. Jørgen Ivar: Det er reguleret af loven. på side 58, bilag 6 teksten tilpasses i bilaget: Øerområdet ændres til Nationalparken Projekt 18 Projekt 2, 3, 4 og 8 Projekt 3, 4 og 22 Marianne: Synes også, at Nationalparken skal værne om landbruget, sådan som landbruget er i dag. Øerområdet rettes i bilagene projekt 18 Projekt 2,3, 4 og 8 Jørgen Ivar: Biodiversitet på hvilket niveau? Kommunen anbefaler at de kortlægger den. Peter G: Kommunens data er uden for 3, som de (52) Udtrykker støtte til de projekter, som øger biodiversiteten samt kortlægger og overvåger naturkvaliteten. En styrkelse af naturindholdet i agerlandet vurderes som vigtigt, da det vil bedre vilkårene for en række agerlandsfugle, som igennem flere år har været i tilbagegang. Der savnes tiltag rettet mod strandenge, ferske enge og moser. (54) Man finder det fornuftigt, at nationalparken vil fokusere på styrkelse af naturindholdet udenfor habitatområderne og ønsker hvis der er mulighed herfor at stier og friluftsmuligheder tænkes ind i arbejdet med at skabe forbindelseslinjer mellem naturområder (55) Mener at planen fint afspejler inddragelsen af de mange interesse der er i området uden at der gås på kompromis med målet om at skabe større sammenhængende naturområder. Endvidere glæder det foreningen, at der lægges op til samarbejde med lodsejerne omkring udmøntningen af planen (56) I forhold til kortlægning af naturområder vil Syddjurs Kommune gerne stille sig til rådighed for samarbejde og vidensudveksling Der påpeges en uoverensstemmelse mellem beskrivelsen i nationalparkplanens tekst og bilag 6 vedrørende naturpleje og bekæmpelse af invasive arter i Øerområdet, som vil blive undersøgt nærmere. MF: vigtig påpegning omkring strandenge, moser og ferske enge. JIM: her anbefaler kommunen jo faktisk at vi lader dem om at kortlægge 18 af 20

22 E: Kultur Projekt 11 er er Projekt 17 er forpligtet til ad anden vej. De data kommunen har, er der i forvejen, der sker ingen ny registrering. Bo: De stiller data til rådighed. Mette: Det er positivt, at en lodsejer gerne vil og selv henvender sig. Måske er det også et forsøg på at ændre zoner til fremtidige formål. Jørgen Ivar: Bemærkningerne som BLIS er kommet med tilføjer ikke noget nyt, derfor ændres ikke Vibeke: Enig. Hun bemærkede også, at sekretariatet skifter argumentationsform i forhold til andre projekter. Der er således ingen logik i sekretariatets argumenter. Mika: Kom frem til at foreslå denne ændring på baggrund af bestyrelsens diskussion af Dråby lokalplan på mødet før jul. Der ændres ikke i det eksisterende i planen. Bemærkning: Fjern hele bemærkningen fra punktum [Endvidere er det klart meldt ud, at der i den første nationalparkplan ikke skal drøftes ændrede grænser Anbefaling tekst fjernet men bestyrelsen vil senere drøfte, om der skal arbejdes for, at møllen skal indgå i Nationalparken ] Projekt 17 om det eksisterende vidensgrundlag og de foreliggende naturdata, således at Nationalparken kan prioritere konkrete naturfremmende projekter højere (59) Ønsker som lodsejer, at et naturområde ved Egsmarkslund overflyttes fra planlægnings 3 til planlægningszone 1, samt at Dråbykirkevej i hele sin længde overføres til zone 2 (28) Ønsker at arbejdet med lokalplanlægning som et middel til sikring af kulturmiljøer styrkes. Ønsker at mulighederne for at indrette formidlingsfaciliteter i Maltfabrikken undersøges samt, at nationalparken indgår i drøftelser af et projekt om genrejsning af Lystøndeskuret. Afslutningsvis bemærkes, at man er enig i, at nationalparkbekendtgørelsens formål er sideordnet, og det anbefales, at der ved udformning af procedure for behandling af enkeltprojekter sikres mulighed for inddragelse af eksterne fag personer (30) Ønsker at Vistoft Mølle så snart muligheden byder sig medtages som en del af Nationalparken. Der anmodes ikke om en flytning af grænsen, men om at den medtages som et afgrænset område omkring møllen med ø status i lighed med Hjelm. (35) Foreslår at Tjærestedet ved Egens Havehuse restaureres som en del af projektet om styrkelse af kystkulturen i Nationalparken. Det oplyses at der i Kalø Vig kun er få spor tilbage fra fiskeri og kystkulturen. er (48) Mener at Nationalparken bør påvirke kommunen så alle landsbyer inden for parken sikres en bevarende lokalplan er projekt 21 (50) Mener at bestyrelsen skal gå mere ind i arbejdet med Maltfabrikken og håber, der rettes fokus på den bevarende lokalplan for Dråby er (51) Nationalparkens deltagelse i udarbejdelse af lokalplaner bør undlades, da det kan få negative erhvervsmæssige konsekvenser for fx husdyrbrug er Vibeke: Skal vi altid supplere kommunen? Hvem har førertrøjen på? Hvad ligger der i det? (56) Ønsker at Nationalparken supplerer Byrådets arbejde inden for de bevaringsværdige kulturmiljøer med økonomi til projektudvikling og bygningsbevaring m.v. er ok (58) Udtrykker sin tilfredshed med den plads kulturhistorien har fået i og Det er kun ministeren, som en ændring i bekendtgørelsen kan overføre arealer mellem de 3 planlægningszoner I forhold til lokalplanlægning kan kravet om fuld frivillighed og dermed en accept fra alle lodsejere inden for en bevaringsværdig landsby være svært at opnå. Som det også fremgår af høringssvaret er Nationalparkens grænsedragning fastlagt med bekendtgørelsen og derfor ikke bestyrelsens direkte kompetence. [Tekst fjernet] Et egnet projekt i forhold til den maritime kystkultur, som tidligere har været drøftet Lokalplanen for Dråby er sat på bestyrelsens dagsorden. Det pågældende areal skal efter lodsejerens ønske indgå i projekt 11 Første sætning i 3. afsnit, 2. spalte på side 50 suppleres med følgende:.samt at der under respekt for lodsejernes holdninger i videst mulig omfang udarbejdes bevarende lokalplaner for disse. Evt. formidlingsmuligheder i/fra Maltfabrikken skal undersøges gennem projekt 21 om nationalparkbesøgscenter [Tekst fjernet] Forslaget skal ikke give, men indgå i kystkulturprojektet og at vi på baggrund af den koncentrerer indsats og midler om konkrete projekter. MF: et skønt naturområde hvor vi har en lodsejer som FRIVILLIGT har åbnet op for offentlighedens adgang. Dette bør vi støtte op om. JIM: enig, men hvad er argumentet for at ville have zoneringen ændret? JIM: som i eksemplet fra Dråby, skal vi passe på ikke at fremme et af bekendtgørelsens formål ved at nedprioriterer et andet. Jeg mener at vi skal holde fast i den tekst vi har. JIM: nej best vil ikke drøfte grænsedragningen! hverken udvidelser eller indskrænkninger. 19 af 20

23 med forventningen om, at museet kommer til at udgøre en central aktør og samarbejdspartner for Nationalparken 20 af 20