Nationalpark Mols Bjerge bestyrelsesreferat Møde 12 den 17. november 2010, Jagtslottet

Transkript

1 Tilstede: Erling Post, formand Peter Gjelstrup, Danmarks Naturfredningsforening, Syddjurs Kirsten Jul Thabasz Zaluski, Friluftsrådet, Østjylland Jørgen Ivar Mikkelsen, Djursland Landboforening Vibeke Kahl, Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge Anne Sofie Gamborg, Dansk Skovforening Helge Poulsen, Lodsejerforeningen Mols Bjerges Fredning Dagmar Brendstrup, VisitDenmark Eva Kullberg, Dansk Botanisk Forening Susanne Bødker, Sammenslutningen af grundejere for Sommerhusområder i Syddjurs Mette Foged, Nationalparkrådet Jette Sørensen, Nationalparkrådet Marianne Aude, Syddjurs Byråd Peter Brostrøm, Skov og Naturstyrelsen, Kronjylland Jakob Vedsted, Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn Mika Leth Pedersen, Sekretariatsleder Nete Thomsen, referent Dagsorden for bestyrelsesmøde onsdag den 17. november 2010 Kl til på Jagtslottet. Der vil til afslutning blive serveret en sandwich. Erling præsenterede Peter Brostrøm, der ikke er formelt udnævnt af ministeren, men han er inviteret med, fordi han tiltræder 1. december som skovridder i Fussingø. Hvis ikke nogle har noget imod det, deltager han på lige fod med andre. Der var ingen indvendinger Peter Brostrøm præsenterede sig selv Bestyrelsens øvrige medlemmer præsenterede sig selv Dagsordenspunkt Konklusion 1 Godkendelse af dagsorden Lidt til slut om næste møde Uddybning af punkt 3 Kirsten ønskede noget om logodiskussion. Erling tager det med under punkt 3. Dagmar: Ønsker et punkt om studieturen. Erling: sættes på til sidst Erling har også noget om Maltfabrikken til sidst Forslag fra Hans Grøn tages den7. dec. Godkendt 2 Godkendelse af referat 11 Referat møde 11 bilag 1 Godkendt 3 Orientering fra sekretariat og formand vedr. aktiviteter siden sidste bestyrelsesmøde Erling: Den 9. november var vi til møde i Thy foranlediget af formand og Orientering bilag 2 Logo: 1

2 sekretariatsleder i Thy. Vi drøftede muligheden for at lave en temadag med hensyn til brug af logo, så vi eventuelt kan lave nogle fælles retningslinjer. Der var opbakning til det. Mika: Før mødet med Thy er der brug for at få afklaret noget om brug af logo i forbindelse med formidling og det uddannelsesprojekt, som VER DI har sat i gang, det skal vi vende i december. Mette erindrede om det forslag om registrering af formidlere private aktører som er indsendt, og hun ønsker det med i samme diskussion. Møderne med Thy vil forsøges udvidet med Vadehavet også, næste gang det afholdes. Der er aftalt møder hver anden måned. Mika viste de tre klip, som er produceret til hjemmesiden. Kirsten bemærkede, at det var et godt indslag med Anne Sophie og hendes omtale af Krondyr. Dagmar er ikke dybt imponeret over kvaliteten specielt ikke det med Anne Sophie Men ideen med video indslag på hjemmesiden er rigtig og god. Peter: Vi skal nå et højere stade for formidling Anne Sophie: Det er tilfældige pointer der kommer frem, hun føler sig klippet med en mærkelig pointe. Mika oplyste hertil, at formålet med dette klip var at give modvægt til den anden video. Dagmar meddelte, at det ikke behøver at koste meget, Dagmar er behjælpelig med at finde en anden til produktion af videoklip. Marianne gjorde opmærksom på, at der jo på hjemmesiden vil være en sammenhæng med teksten og klippet, en sammenhæng, som ikke er tydelig her. Jørgen Ivar var enig med Dagmar. Mika foreslog, at videoerne lægges på nettet et for andre skjult sted, så medlemmerne får mail med link til dem, så de kan se dem inden de kommer på hjemmesiden. Der arbejdes med en Temadag om brug af logo sammen med Thy i januar. På decembermødet vil der komme et punkt om brug af logo udelukkende i forbindelse med formidling. Samarbejde mellem nationalparker: Der afholdes møder hver anden måned, man vil allerede fra næste gang forsøge at få Vadehavet med. Videoklip til hjemmeside: Efter fremvisning blev videoerne kasseret. Mika og Dagmar finder ny producent. Video og tekst emner skal kombineres Bestyrelsen skal godkende kvalitet og stil, ikke de enkelte indslag. Interviewede personer skal godkende indslag. Opdraget til producenten skal være klar og tydelig. Længden af klip skal tilpasses emnet. Dagmar: Vi skal godkende kvalitet og stil, ikke de enkelte indslag. Anne Sophie: Vi skal sikre, at de personer der bliver interviewet skal godkende det først. Helge: Vi skal kunne godkende indslag med os selv 2

3 Peter: Der skal være et formål for det enkelte indslag. Og det skal tages alvorligt af journalisten. Vibeke: Det er en god ide, at vi i starten finder form og kvalitet og godkender det. Dagmar: Vi er ordregiverne, så skal journalisten levere det, vi bestiller. Mika: Det er passivt med lange klip, det skal være små klip. De skal kombineres med emner, f.eks. forslagene. Anne Sophie mente, at klippet med hende er for kort, så pointen i det hun sagde ikke kommer frem. Vibeke: Ideen med at kombinere forslag og klip er god. Mika oplyste, at de næste ting, der kunne laves video om er uddannelse. Vi prøver at finde en ny måde. 4 Status for arbejdet med nationalparkplanen. a. Drøftelse af mødeaktivitet b. Arbejdet med beskrivelse af status c. Matrix for behandling af arbejdsgruppernes opgaver d. Seminar om vision og strategisk værdigrundlag Mika orienterede om, at man nu er startet på 2. møde i naturdelen. Møderne har ikke fulgt det sekretariatet havde tænkt sig, men det er gode møder og meget givtige. Spørgsmålet er, om planen revideres. Anne Sophie: Et af de store problemer er, at bestyrelsen ikke har haft drøftelserne på forhånd, det er svært, når man sidder med rådsfolk. Der kommer noget frem, som bestyrelsen ikke har diskuteret, så det er svært at vide, hvad bestyrelsen mener. Erling: Oplægget har været at drøfte indhold til nationalparkplanen, man skulle forene ekspertisen i råd og bestyrelse. Det er ikke sket. Erling gjorde opmærksom på, at drøftelserne i grupperne bringes videre til bestyrelsen, som tager beslutningen til slut. Anne Sophie: Hele bestyrelsen burde have været med til alle møder Helge: 1 møde har været godt, møde 2 var dårligt, vi manglede styring af forløbet vi mangler status. Vi skal kræve, at der ligger arbejdsplan for mødet fremover. Mika: Vi havde satset på at få lagt rammerne, via vision, for diskussion af emner og forslag. Vi har så måttet erkende, at vi ikke kunne behandle emner og det indkomne materiale uden at have beskrevet statusdelen i Resten af novembermøderne (2. møderunde) aflyses. Bestyrelsen afholder møder i januar, hvor hvert formål fra 2 og målsætningerne i 3 diskuteres i et møde. Mål med møderne: * at der aftales spilleregler for arbejdet. * at bestyrelsen opnår fælles referenceramme for hvert formål og målsætning. Møderne starter med et ca. 10 min. Oplæg fra en i bestyrelsen vedr. emnet. Grundlaget for møderne er statusbeskrivelserne for det pågældende område. Arbejdsformen vil være at arbejde sig gennem Matrix 3

4 planen. Derfor blev 2. møde i naturdelen afkortet. Mika oplyste, at han har fået flere ting afklaret under møderne. Men det giver ikke meget mening at holde møder før status er på plads. Anne Sophie: Vi kommer jo hen til noget på møderne, men efterlyser at bestyrelsen er blevet enige om holdningerne til punkterne til i bekendtgørelsens 2 og 3. Det er fint at sidde med hver gruppe og høre, hvad folk mener, men det er bestyrelsen, der skal beslutte snitflader og holdninger til punkterne. Vi skal have gennemgået matrix på bestyrelsesniveau, før vi gør noget andet. Erling: Der mangler også noget på status, før man kan diskutere matrix. Vibeke: Mika havde en plan, men jeg har sådan set kortsluttet den. Mika og jeg har snakket sammen sidenhen om, hvad vi gør. Hun vil gerne gennemgå matrix for bestyrelsen. Susanne: Det materiale og de emner vi arbejder med bevæger sig på mange niveauer, både abstrakt og konkret. Vi har brug for at finde ud af, hvilket niveau vi skal diskutere tingene på. Vi skal se på det som nedslagspunkter. Diskussion om f.eks. hvor er der noget der godt og nemt at gøre tilgængeligt, og hvor er vanskelighederne både i kultur og natur vi skal have nogle generelle nedslagspunkter. Susanne: Vi mangler et godt eksempel på hvilke niveauer. Vibeke forklarer sin matrixmodel: Hun tager udgangspunkt i bekendtgørelsen, rammen for vores arbejde. Selve bekendtgørelsen er udformet som et projekt med Vision Mission værdier strategier kontrol 1 i bekendtgørelsen: VISION 2 i bekendtgørelsen: formålet 3 i bekendtgørelsen: de 13 punkter målsætninger Ved kombination af 2 og 3 opstår matrix (MISSION) Virkemidler: frivillige aftaler (VÆRDIER) Der skal nok være nogle flere værdier, det beskriver Under hvilke omstændigheder Nationalparkplanen er STRATEGI hvordan gør vi. KONTROL er 13 Bekendtgørelsen er et projekt, og det er givet. Vi er nødt til forholde os til bekendtgørelsen. Ved at arbejde i matrix får vi koblet det sammen. Hvad lægger vi i det, der står i bekendtgørelsen. Der er skarpe værdier, f.eks. frivillig aftale, 4

5 den er skarpt formuleret og kan ikke diskuteres, men andre ting i bekendtgørelsen kan tolkes og dermed diskuteres. Vision og værdier, det skal bestyrelsen diskutere. Strategier er nationalparkplanen. Ved at arbejde struktureret med matrix undgår vi at lave noget kludetæppe lignende i nationalparkplanen. Evaluering det skal vi igennem i alle grupper Det kræver, at vi ved, hvor vi starter. Der skal gøres nogle ansvarlige for de forskellige punkter undergrupper i bestyrelsen. Mika: enig, men vi forsøgte i går aftes at tage debatten ud fra naturens kolonne i matrix, og det var svært at arbejde med det er svært før vi lægger vores handlingsforslag ind det er godt til at prioritere handlingsdelen ud fra, men det kræver at vi har status. Vibeke ønsker små grupper i bestyrelsen, der tager sig af de enkelte punkter, og så bagefter skal vi invitere rådet. Peter: Det er et godt skema. Der foreslås, at møderne i januar kun er for bestyrelsen, det vil være 6 møder med hvert sit punkt fra 2. Vibeke: Der skal være nogle, der forholder sig til de 6 punkter. Erling konkludere: Vi laver en revurdering det er kun bestyrelsen til de næste 6 møder, og at vi på basis af det arbejder videre. Anne Sophie: Vi skal have de aktive spillere med ind i grupperne, de 6 punkter skal være repræsenteret i alle møder, selvom det kun er et punkt, der er dagsordenen. Susanne det er vigtigt, at det er bestyrelsen, der diskuterer punkterne et efter et hele bestyrelsen. Peter: Det er i orden, at alle grupperne kommer med input til bestyrelsen. Jørgen Ivar: Tror, at Vibeke er rigtig på den, vi skal lave grupper. Erling: Revurdering af januarmøder kun med bestyrelsen punkterne skal gennemgås, f.eks. 3 x 1.5 time på et møde, 2 møder, tid pr punkt: 1,5 time. Jette: Vil ikke gå i dybden nu, hvis vi gør det, så skal vi tage det alvorligt, en holder oplæg, 1,5 time måske i underkanten, men det er svært at blive klædt på til at tage diskussionen, og så ender vi der hvor vi er nu. Susanne: 10 min oplæg om faktuelle baggrundsting komme i gang med 5

6 at spore sig ind vi kan starte med dem vi er klædt bedst på til. Mika: Vi er bedst klædt på til natur og friluftsliv baggrund er ok, så det kan vi starte med, hvis man vil holde det på overordnet niveau, så kan man vælge i regnearket de ting, der er taget med fra pilotprojektet og gennemlæse pilotprojekt, hvor de er. Anne Sophie: Stiller spørgsmålstegn ved kvaliteten af pilotprojektet hvem har lavet den, hvad var dagsordenen for at lave den. Susanne: Vi skal selv påtage os oplæg, det handler om at vi fokuserer på emnet og diskuterer. Jette: Resume på ½ side om geologien i pilotprojektet af 5 sider. Hun vil støtte Susannes forslag, hun vil godt lave oplæg om geologien. Helge: Selvom man ikke er enig i det, der er i pilotprojektet, skal vi tage det alvorligt, det er baggrunden for at vi er her. Peter synes, det er en god ide med 10 min oplæg. Peter Brostrøm: Han er imponeret over struktur, igangsætning af processen. Her er vores rum her har vi forskellige ambitionsniveauer, hvis man var rigtig ambitiøs kunne man lave et indlæg med højt ambitionsniveau. Han efterlyser, at man i bestyrelsen bliver enige om spillereglerne for, hvordan man arbejder. Det giver god struktur. Mika: Kriteriedebat hvordan kan vi sætte dem op vi kan placere forslag i matrix men hvordan sørger vi for at diskussionen ikke springer fra det helt konkrete og detaljer? Man skal definere et relevant ambitionsniveau fordi hvis man tager forslag op inden, man har fastsat det, så stritter det i alle retninger. Konklusion: vi revurderer januar møderne bestyrelsesmøder relateres til de 6 formål med 1 emne ad gangen og med oplæg fra en af bestyrelsen. Dem der møder op, er dem der har tyngde i debatten når beslutningen skal tages. Anne Sophie spørger om gruppernes 2. møder fortsætter. Mika: Møderne stoppes i november. Vibeke: Vedr. værdier under hvilke omstændigheder vil vi træffe beslutninger Det er noget vi skal have fat på ret hurtig fælles referenceramme. Dagmar: Rådsmedlemmerne skal have en ordentlig forklaring på, hvorfor novembermøderne aflyses. Mika omkring værdier: Der er de frivillige aftaler, men der er også andre virkemidler, f.eks. den overordnede proces som værdi. 6

7 Vibeke: Måske skal vi også dele os op i mindre grupper. Mika ønskede at vide, om bestyrelsen ønsker, at vi entrerer med en proceskonsulent? Peter mente, at det er nok at diskutere internt Vibeke: Hvis vi kan klare os uden skal vi gøre det det er en svær opgave. Jette: Det er bedst internt. 5a Behandling AFF projekter sti og besøgscenterprojekt. Erling indledte med at sige, at bestyrelsens brev til SNS burde have været sendt til kommunen, svaret er heller ikke sendt til kommunen, det burde det have været. Der er 2 projekter: formidling Karlsladen /Øvre Strandkær og stiforløbet. Formidling Vi er blevet bedt om at deltage og gøre vores indflydelse gældende. Erling har undersøgt, hvem der arbejder med det, sammensætning af styregrupper og arbejdsgrupper. Der foreligger en opfordring til, at vi deltager i følgegruppen i forbindelse med formidlingen. Jakob sidder i forvejen i følgegruppen vedr. formidlingscenter og tavler, Erling ønsker, at bestyrelsen sætter en mere ind i gruppen. Vibeke foreslår Mika, han repræsenterer os alle sammen, hun kan ikke gennemskue, hvad det betyder for os. Erling fastslog, at der ikke er en lås i det, det er et SNS center, det er ikke et Nationalparkcenter, men et SNS center med nogen formidling om Nationalparken. Mette: Vi skal ikke være låst. Om vi vil eller ej, så forbinder folk det med os, så derfor skal vi være med. Jakob: Det er længe siden der har været møde, på det sidste er det kommet frem, at man vil have firmaer til at lave det det synes han er mærkeligt hvordan skal det samarbejde fungere for uden lokal tilknytning til projekterne bliver det svært. Erling pointerede, at det er en arbejdsgruppedebat her skal vi beslutte om vi vil være med? Jørgen Ivar: Ser det som naturligt, at vi er med som rådgiver og indspiller og er klar på, at der ikke er låst. Vibeke: Jakobs information gør det meget vigtigt, at vi er repræsenteret Bilag Tilbud fra SNS om at deltage i arbejdsgruppen vedr. formidling blev taget imod af bestyrelsen. Bestyrelsen besluttede, at det er Mika, der som sekretariatschef indtræder i arbejdsgruppen vedr. formidling og besøgscenter 7

8 Bestyrelsen besluttede, at det er Mika, der som sekretariatschef indtræder i arbejdsgruppen vedr. formidling og besøgscenter. 5b Stisystemerne Peter Brostrøm har set på det og prøvet at sætte sig ind i sagen. Han forklarer sin vurdering: Der er en uheldig timing, under overvejelser om Nationalparken sender man ansøgning, det giver nogle udfordringer. Han omtalte det sæt af sammenhængende bestemmelser, ligger under nationalparken. Der er en masse beslutninger, som er truffet, f.eks. fredning, kommuneplaner osv. Det er det grundlag, nationalparken hviler på, og det må vi respektere. Om at være bagklog, fortalte han, at der har været hastværk med at lave ansøgningen og derfor ikke tilstrækkelig åbenhed. Man skal være varsom, det er ikke en stil der grundlæggende ligger til SNS, der ønsker stor grad af åbenhed, dialog og forventningsafstemning, hvilket gør det hele meget nemmere. Med hensyn til det svarbrev, som SNS har sendt, betyder det, at vi gerne vil have, at Nationalpark Mols Bjerge kommer med ind over stiprojektet med henblik på at lave en tilretning, der ikke foregriber nationalparkplanen. Det vil være skidt at sige nej til pengene, så hvis der er mulighed for at gøre noget, skal vi gøre det. Anne Sophie pointerede, at alt, hvad nationalparken gør er frivilligt, Nationalparken er en ny spiller, og vi skal ikke fra start med dårlig omtale derfor kan det være farligt at blive koblet op på stiprojektet. Dagmar: Hvis vi tager jeres ord for pålydende kan tilretningen så ikke vente til nationalparkplanen er vedtaget. Vi skal være troværdige, så vi kan ikke gå ind og fortsætte med det dårlige udgangspunkt. Peter: Timingen er meget uheldig. Det er det uheldigt, hvis der anlægges stier nu, så Nationalparken bliver blokeret i evt. projekter i henhold til nationalparkplanen. Helge: Fortalte, at han er med i en ikke fungerende følgegruppe i forhold til SNS. Man vil gerne inddrage folk i nærheden, det er mærkværdigt, at når man kommer til det 1 møde så ligger planen klar hvis det skal have nogen relevans, så må man inddrage folk i processen og give dem reel indflydelse. Vibeke: Vil nødig være med vi kan få ansvar for noget, vi ikke har indflydelse på. Ansøgningen er som den skal være, men der skal være en. Emnet diskuteres videre på næste bestyrelsesmøde. Erling udfærdiger til næste bestyrelsesmøde et udkast til notat, som også kan bruges som en form for pressemeddelelse. 8

9 skarp adskillelse. Erling mener, at vi skal arbejde hen imod to personer til denne styregruppe, og den skal arbejde med respekt for nationalparkplanen, og dermed også for udsættelsen af de 15 mill kr., så de kan bruges i 11 og 12 i forhold til nationalparkplanen. Helge foreslår, at næstformanden i bestyrelsen går ind i gruppen. Jørgen Ivar: Hvis vi skal involveres i det her, så er de krav vi vil stille så ultimative, at der ikke er meget at gøre, der er ingen grund til at gå ind arbejdet, hvis arbejdet ikke kan udsættes, skal vi ikke deltage. Vibeke vi må finde ud af om det kan udsættes hun føler, hun bliver misbrugt, hvis man går ind for det og sanktionerer noget hun er imod. Peter Brostrøm har ingen intentioner om at misbruge nogle, det er en meget svær situation at stå I, hvis kommunen og SNS kører alene og nationalparken tager afstand fra det. Han ønsker ikke at gidseltage nogen, hvis ikke I er trygge, så kan det ende og I kan forlade det. Han vil ikke love vetoret, men han vil arbejde for udsættelse. Men han tror, at nogle af stiforløbene skal ændres, de stier, der ikke er opbakning til, er væk, han kan ikke svare for Kommunen, men med SNS er det ad frivillighedens vej. Helge: Det vil være ærgerligt, hvis vi ikke får det vi gerne vil have, han tør godt foreslå, at vi går ind i det. Dagmar: Det er glædeligt, at SNS vil forsøge udsættelse, men man kan jo lave stier langs offentlige veje, hvis man ikke kan vente på Nationalparkplanen er vedtaget til september 11 Jette: Synes det er synd, at vi er uden for indflydelse. Peter: Hvis vi kan strække bevillingen, så det kan koordineres med nationalparkplanen, så vil det være helt fint. Jørgen Ivar: Ønsker omprioritering af brug af midler til stier langs offentlige veje. Peger Brostrøm fortalte, at så langt er han ikke kommet endnu, de stier der nu er væk skal jo være nogle andre steder. Der skal laves et nyt forslag, og SNS, kommunen og Nationalparken skal være enige om det nye forslag. Erling oplyste, at hvis vi ikke er med, vil pengene nok gå tilbage, men det er i orden, hvis det ellers var på bekostning af nationalparkplanen. Vibeke mener ikke, at AFF kan tage pengene tilbage, hvis Nationalparken 9

10 ikke er med. Pengene er bevilget, før man vidste, om der blev en Nationalpark. Hun spørger, hvorfor SNS gerne vil have Nationalparken med. Peter Brostrøm svarede, at det ville være skidt, hvis Nationalparken ikke er med til at tegne en ny plan i et forløb, der kan tage hensyn til nationalparkplanen. Marianne udtrykte undren over, at nationalparken ikke tidligere er inviteret med. Men hun synes, det er et godt initiativ til samarbejde. Hun henviste til, at man kan søge om ændringer til et projekt, man har fået bevilget penge til. Anne Sophie: Vi er jo ikke langt med nationalparkplanen vi har ikke en mening, før vi har en nationalparkplan. Hvis ikke stiforløbets færdiggørelse kan vente til den er færdig, så dur det ikke. Kirsten: Friluftsrådet har været med til at sige ja, for hvis vi ikke gjorde det, så ville man også være blevet klandret for det. Hun synes vi skal tage mod invitationen. Helge giver Kirsten ret, så folk kan se at vi gør noget, man forventer at vi involverer os han vil føle sig lidt til grin, hvis vi ikke involverer os. Erling samler op: Han synes vi skal med i et arbejde med respekt for nationalparkplanen og dermed udsættelse af planlagte investeringer. Han udfærdiger et notat, som også kan være en form for pressemeddelelse. Anne Sophie ønskede at vide, hvad skal de to mennesker sige, hvis der ikke kan opnås udsættelse, skal de træde tilbage. Dagmar: Kommunen og SNS skal afklare om AFF vil være med til at forlænge anlægsperioden. Hvis ikke kan kommunen og SNS lave stier langs offentlige veje. Kirsten gjorde opmærksom på, at vi har ikke lang tid før vores plan er færdig september næste år. Mika oplyste, at der er modtaget forslag til stiforløb i den indledende offentlighedsfase, man kan måske bruge dem? Jørgen Ivar: Ønsker stier omkring de offentlige veje han tror ikke, det er svært at få midler senere så hvis vi kan få stierne omkring offentlige veje, er det ok. Peter Brostrøm: Vil I sender en med mandat kun til offentlige veje kan I ikke forholde jer til frivillighed. Hvad er problemet i det, hvis der kommer en og tilbyder at lave sti på et areal? Skal SNS sende anmodning om at udskyde projektet hvis ikke der er behov for at udskyde projektet, dvs. hvis vi laver en ændret plan der ikke gør noget, som konflikter med 10

11 nationalparkplanen. Hvis I går ind i styregruppen med klausul, kan en model så være, at man arbejder videre, og når forslaget er lavet, forelægges det bestyrelsen, og så kan den tage stilling til, om det er noget den vil være med til. SNS er ikke ude på at forpligte jer ud over, hvad der er rimeligt Vibeke: Det er ikke givet, at man ikke eksproprierer. Det er SNS og kommunen, der har søgt og fået midler, og kan vi ikke få den udsættelse, ligger det uden for nationalparkens regi. Det er vigtigt, at vi starter op med et klart billede af, at nationalparken ikke lægger ryg til ekspropriation. Peter ønskede at kende tidshorisont for en ny plan. Peter Brostrøm mente med forbehold, at et alternativt forslag til, hvordan man kan udnytte midlerne, kan være færdig i januar. Man kan tage forslaget op til drøftelse i februar. Erling spørger, hvem der vil modsætte sig, at vi vil have 2 pladser i styregruppen. Han vil sammenskrive noget omkring udsættelse og plan i respekt for nationalparkplanen, en deltagelse i styregruppen, som vi kan træde ud af, hvis forslaget ikke er i orden. Vejledende indstilling til, at vi deltager med 2 personer med respekt for vores plan. Det drejer sig kun om styregruppen til stisystemet. Marianne mente, at det er lidt farligt at side med et mandat, hvis vi ikke ved hvad vi mener. Det er komplekst det er farligt, måske skulle vi være observatører i styregruppen, vi har tidligere undret os over at vi ikke var inviteret med. Peter Brostrøm understregede, at det er vigtigt at bestyrelsen er med til at rette op på processen, og fordi der i bestyrelsen er så forskellige holdninger, vil planen blive fremlagt for bestyrelsen, der på det tidspunkt har mulighed for at melde fra. Anne Sophie føler ikke vi kan sende nogle herfra det er fint, at SNS kommer og fremlægger her. Vibeke pointerede, at det står ikke klart for os, hvordan vi bliver taget som gidsler i forbindelse med en ny plan. Hun kan ikke træffe en beslutning på grundlag af en tegning. Jette synes, det er ærgerligt, at vi sætter os ud over indflydelse, fordi vi ikke er helt enige og har diskuteret alt igennem. Vi har muligheden for at stå af. Erling vælger at slutte diskussionen, den vil blive fortsat på næste møde den 7. dec. Helge forslog, at bestyrelsen kan tage punkt 4 først i emnemøderne i januar, for så kan vi forholde os til det. 11

12 Vibeke gjorde opmærksom på bilag 5, hvor der omtales et vedhæftet bilag, dette bilag er ikke sendt med ud, så hun kan ikke træffe beslutning. Hun har ikke fået fuld information. 6 Økonomi Dagmar bemærkede, at bilaget så anderledes ud end tidligere, der er ikke budget med. Erling forklarede, at der er ikke foretaget nogle hop og ingen steder, vi er i klemme. Erling sagde, at budgettet sendes ud med referatet, og at det fremover vil blive taget med i økonomioversigten. Vibeke bemærkede, at det ikke er fair at bestyrelsen skal være opsøgende og selv indhente oplysninger. Vibeke stille spørgsmål til de forskellige konti og betegnelsen af konti. Distrikt benævnelsen, f.eks., hvad betyder det? Peter Brostrøm meddelte, at Nationalparkens regnskab ligger som et distrikt i SNS regnskabet, derfor bruger det SNS s kontonavne. Regnskabet er særskilt for Nationalparken. Vibeke stillede opklarende spørgsmål til de fleste af posterne. Mika besvarede detaljeret på oplysningerne. 7 Evaluering af Eblefestivalen Koldt og overvældende besøg, godt arrangement 8 Henvendelse fra BLIS Lystøndeskuret anmodning om en udtalelse Dagmar svaret er i orden Jakob er kritisk over for lystøndeskuret, han mener, det er kulturforurening et hus fra København, som anbringes i Nationalparken. Mika det er ikke bestemt, hvor det eventuelt skal stilles op. Bilag 6 Budgettet sendes med referatet Budgettet tages med i oversigten næste gang Eblefestivalen var et godt arrangement, gentages til næste år. Bilag 7 Svaret ok, men der skal ikke tages hverken positiv eller negativ stilling. Kirsten bakker op om Jakob, vi har ikke diskuteret og taget stilling. Mika oplyste, at det er en henvendelse, som vi skal svare på. Vi sletter positiv linjen ellers ok Vibeke: Det er et fint svar. 9 Det Gule Havnehus anmodning om deltagelse i bestyrelsen for en selvejende institution Jakob var til møde om det i går, der mangler noget baggrundsmateriale, men hele projektet kan have en gøgeungeeffekt, så man bagefter vil opføre erstatningsbygninger Bilag 8 Svaret ok, men der skal ikke tages hverken positiv eller negativ stilling. Svaret er ok uden positiv/negativ stillingtagen. 10 Åben for tilføjelser Datoer for studietur: april eller

13 Dato for studietur 6 i bestyrelsen har forholdt sigt til datoer Dagmar: april eller maj meld tilbage Næste møde 7 dec til derefter middag med rådet på Parkhotel. 11 Eventuelt Maltfabrikken: Dagmar informerer om, at hun har sagt ja til at gå ind i bestyrelsen for at skaffe penge til at bevare Maltfabrikken, hun deltager som privatperson og ikke som repræsentant for nationalparken. Men hun mener, at vi som nationalparkbestyrelse skal tage stilling til beslutning om evt. nedrivning, da købstaden Ebeltoft er en del af Nationalparken. maj meld tilbage til Dagmar, om I kan i de perioder. Næste bestyrelsesmøde: 7. december kl til på Parkhotel i Ebeltoft. Efter mødet vil der være julemiddag sammen med rådet. Dagmar, Jakob og Erling orienterede om deres personlige interesser i sagen. Dagmar og Jakob kommer med oplæg til bestyrelsen, når denne skal tage stilling. Erling forklarede omkring sin udtalelse om Maltfabrikken i Ebeltoft Folketidende, det var, som det fremgik af artiklen, en udtalelse i begrundet i hans personlige politiske arbejde. Vibeke kommenterede, at Nationalparken skal forholde sig til det, og det må vi gøre ret hurtigt. Det fortjener et punkt på et møde, hvor Dagmar og Jakob fortæller om baggrunden. Jakob: Var også til mødet som Dagmar, og han er med i komiteen til Maltfabrikkens bevarelse. Peter: Når vi skal tage stilling, så skal vi have alle relevante pairer i hånden. Olielagre: Susanne: I forbindelse med olielagrene, er der i SAMS en god dialog med ledelse af militærdepotet. Det er interessant for os, hvis det kan bruges som rekreativt område. Det ligger også i forbindelse med Fischers naturpark. Hun mener, det er et forslag, som skal med i nationalparkplanen. God dialog omkring arealet med olielagre, bør med i nationalparkplanen. 13