Endeligt bemærkningsnotat vedrørende indkomne høringssvar til plan for Nationalpark Mols Bjerge februar 2012

Transkript

1 Endeligt bemærkningsnotat vedrørende indkomne høringssvar til plan for Nationalpark Mols Bjerge februar 2012 Medført Tilknyttes projekt nr. Høringssvar Nr. Afsender Indkommet ændring i plantekst (1) Chr. & Einar Andersen 16. september 2011 x (2) Inger Landt 17. september (3) Byrial Dalsgaard 18. september (4) Danske Handicaporganisationer Syddjurs 20. september og 20 (5) (5 2) Annette Dröge 21. september , 18 og 21 (6) Kurt Birkedal 27. september (7) Helge Poulsen (bestyrelsesmedlem) 28. september 2011 x (8) Poul Erik Clausen 28. september 2011 x 17 (9) Torsten Klein Mikkelsen og Bigger Fischer 7. oktober og 30. november 18 og (10) Torben Skou 7. oktober , 16, 18 og 21 (11) Thomas Sepstrup 11. oktober (12) Bogensholmlejren 11. oktober 2011 x (13) Hanne og Jørgen Fog 14. oktober (14) O. Leth Pedersen afleveret på Ebelfestivalen 15. oktober (15) Charlotte Brath afleveret på Ebelfestivalen 15. oktober og 18 (16) Randi Bruhn afleveret på Ebelfestivalen 16. oktober (17) Sebastian Basse afleveret på Ebelfestivalen 16. oktober 2011 (18) Anne Marie Foged 17. oktober 2011 (19) Kirsten Katholm 17. oktober (20) Vrinners Strandvej Grundejerforening 19. oktober 2011 (21) Poul Erik Bærentzen 3. november , 17 og 18 (22) Birgit Hove og Bjørn Erik Nielsen 4. november 2011 (23) Jørgen Laugesen 7. november og 20 (24) Finn Støy 15. november (25) Aksel og Alice Sundwall 15. november og 20 (26) Knud Erik Raahauge 15. november 2011 (27) Ole Lund 21. november (28) BLIS v/hans Grøn 28. november (29) Dansk Islandshesteforening 1. december 2011 x 18 og 20 (30) Borgerforeningen Mols 2. december 2011 (31) Jean Pierre og Lone Høst 5. december og 20 (32) Dragsmur Grundejerforening 5. december , 6, 18 og 20 (33) Jes Elnif 5. december og 4 (34) Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge 5. december 2011 x 2, 7, 10, 11, 16, 21 og 25 (35) Kim Lykke Jensen 5. december (36) Grundejerforeningen Eskildshøj 5. december (37) Destination Djursland 5. december (38) Henny Degn 5. december (39) Aksel Dalsgaard Olsen 5. december 2011 x 16 (40) Søren Bisgaard 5. december og 17 (41) Rønde Distriktsråd 6. december (42) Danmarks Naturfredningsforening 6. december , 7, 8, 11, 12, 17 og 24 (43) Danske Handicaporganisationer 6. december (44) Formidlingspartnerskabet 6. december , 17, 18 og 23 (45) Danmarks Jægerforbund 6. december , 6, 9, 16, 18, 20 og 24 (46) Odd Sinding 6. december (47) Lodsejerforeningen Mols Bjerge Fredningen 6. december 2011 x 10, 16 og 21 (48) SF Syddjurs 6. december , 4, 8, 18, 20 og 21 1 af 12

2 (49) Grundejerforeningen Ebeltoft Nord 6. december og 24 (50) Nationalpark Mols Bjerges Venner 7. december , 6, 9, 16 og 21 (51) Djursland Landboforening 7. december 2011 x 3, 4, 8, 9, 10 og 11 (52) Dansk Ornitologisk Forening Østjylland 7. december , 4, 9 og 17 (53) Ebeltoft Distriktsråd 7. december (54) Friluftsrådet 7. december 2011 x 17 og 18 (55) Dansk Skovforening 7. december , 3, 4, 8 og 12 (56) Syddjurs Kommune 7. december , 4, 17, 23 og 24 (57) Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs 7. december (58) Museum Østjylland 7. december (59) Thomas Hvam Pedersen 7. december Oplægget er på baggrund af de indkomne bemærkninger og ændringsforslag inddelt i nedenviste emner: A: Generelt om og Nationalparken B: Erhverv og turisme C: Friluftsliv og formidling D: Natur E: Kultur Oplæggets opbygning Under hvert emne markeres med tal i parentes hvilken bemærkning, der refereres til. Bemærkning behandles emnemæssigt efter følgende skabelon: Resumé af bemærkningen i venstre spalte og vurderinger med anbefaling i højre spalte. Efter bestyrelsens behandling af sagen, vil der ved offentliggørelsen af Nationalparkplanen blive sendt brev til samtlige personer/foreninger, som svar på deres bemærkninger. Det endelige bemærkningsnotat lægges på hjemmesiden. 2 af 12

3 Emne Resumé af bemærkninger og ændringsforslag Sekretariatets bemærkninger Sekretariatets anbefaling Bestyrelsens bemærkninger Bestyrelsens om tilpasning af plan og projekttilknytning A: Generelt om og Nationalparken (34) Da protesterne mod Nationalparkens etablering ikke er omtalt i indledningen på side 3, mener man ikke, teksten er fuldstændig og retvisende. Beskrivelsen af forløbet for parkens etablering er en flertalsbeslutning, som er afstemt med bestyrelsens forskellige holdninger B: Erhverv og turisme (39) Mener, at der i indledningen til planen er en total mangel på oplysninger om den store modstand, der var mod Nationalparken fra lodsejerside. Dette anses for at være en hån mod lodsejerne. Det oplyses, at gener som følge af nationalparken allerede kan mærkes, og der efterspørges tydelige markeringer af, hvad der er privat, og hvad der er offentligt. (47) Mener, at objektive historiske fakta er tilsidesat i beskrivelse af Nationalparken tilblivelse, fordi den voldsomme lokale debat mellem tilhængere og modstandere før parkens åbning ikke fremgår af indledningen. Man foreslår, at forord og indledning suppleres med en beskrivelse af de mange protester fra de private lodsejere, og at det lykkedes for to lodsejerforeninger at overbevise ministeren om, at lodsejerne skulle være repræsenteret i bestyrelsen (48) Mener generelt planen mangler visioner, indhold i handleplaner og initiativ til samarbejde. Man mener dermed, at planen ikke afspejler de mange forslag, som blev fremsendt i den indledende offentlighedsfase. Mener endvidere, at parken skal udvides med værdifulde områder som bl.a. Isgaardfredningen, Helgenæs og Hyllested Bjerge (49) Mener at planen er alt for faglig til brug som høringsmateriale til den brede befolkning. Dette er i konflikt med ønsket om lokalt samarbejde og borgerinddragelse, som kræver kommunikation i øjenhøjde (54) Ser gerne, at bestyrelsen i planperioden undersøger mulighederne for at udvide nationalparken sådan, at fx hele Kalø Vig, Ebeltoft Vig og området syd for Jernhatten ned til Elsegårde kommer med i Nationalparken (1) Ønsker at private udlejere af overnatningsfaciliteter (ca. 50 i området) nævnes i planen på side 34. Endvidere oplyses, at flere vil tage kursus i formidling til gavn for Nationalparken (5) Foreslår, at den tidligere købmandsbutik i Femmøller Strand omdannes til nationalpark infocenter og evt. vandrerhjem Der er igangsat udvikling af en applikation til mobiltelefon, som kan informere om adgangsregler, og om man færdes på privat eller offentlig ejendom Beskrivelsen af forløbet for parkens etablering er en flertalsafgørelse, som er afstemt bestyrelsens forskellige holdninger Udvidelse af parken på søterritoriet har ikke været direkte drøftet i bestyrelsen. Kan tages til følge 1. punkttegn i sidste afsnit på side 34 tilføjes private overnatningsmuligheder Kan indgå i projektet 21 om Nationalparkbesøgscenter men indgå i projekt 21 om Nationalparkbesøgscenter SB: er vi politisk bedre stillet hvis vi nævner striden? KJ: Nej, modstanderne er blevet hørt i en sådan grad, at vi, der er fortalere for nationalparken har ondt i ørene. Modstanden er ved at tangere det latterlige. MF: står ved den formulering vi har lavet i fællesskab SB: skal det stå tydeligere hvad vi gør fremadrettet med de indkomne forslag? KJ: Ja, vi bør blive enige om en fast metode, helst Quality of Life metoden, til bestyrelsens ensartede vurdering af forslag, nuværende som fremtidige. KJ:OK SB: Bør nævnes i proj 21 På baggrund af modstand fra lodsejere besluttede miljøministeren at give plads til to repræsentanter fra lodsejerne i bestyrelsen En tekst formuleret med ovennævnte budskab sættes ind på side 7 første spalte nederst. Tekst om offentlighedsfasen i efteråret 2011 sættes ind side 9 efter godkendelse af bestyrelsen. Bilagene skal endvidere gøres tydeligere. Fokus skal være på, at borgerne kan se, hvordan deres høringssvar har påvirket planen. 1. punkttegn i sidste afsnit på side 34 tilføjes private overnatningsmuligheder Indgår i projekt 21 (22) Ønsker at problemstillingen om benzin og oliedepotet ved Lyngsbæk samt støjgener fra pumpende tankskibe ved Natomolen indgår i nationalparkplanen Stillingtagen til problemstillingen bygger alene på overholdelse af lovgivning og er derfor alene en myndighedsopgave SB: hmm. Ved ikke om vi kunne komme med en hensigtserklæring dette er jo en statslig enterprise og ikke en privat. 3 af 12

4 (37) Ønsker at handlingsforslag og projekter har mere fokus på udviklingsmuligheder og tiltag overfor de erhvervsdrivende inden for turismesektoren og Destination Djursland tilbyder sin hjælp hertil. Bestyrelsens initiativer for at styrke den lokale erhvervsudvikling skal bygge på input fra erhvervsaktørerne. Derfor er det af stor betydning at inddrage deres erhvervsorganisation. Høringssvar 37: Høringssvar 34: Medtages i projekt 25 C: Friluftsliv og formidling (49) Støtter forslaget om opsætning af velkomstskilte hurtigst muligt og mener, planen har for lidt fokus på markedsføring af området og de positive muligheder for udvikling af turismen. (51) Ser det som altafgørende for accept af Nationalparken, at der er en god dialog og afstemning af forventninger med landbrug og lodsejere. Driftssituationen for landbrugerne må ikke forringes som følge af nationalparkens aktiviteter. Dette kunne fx ske ved bidrag til yderligere kortlægning eller udpegning af beskyttet natur eller lokalplanlægning (56) Ønsker at erhvervenes og turismens udviklingsmuligheder inden for Nationalparken svarer til mulighederne udenfor, og landbrugserhvervet nævnes som eksempel. I forhold til turismen anses Nationalparken for at være et markedsføringsmæssigt fyrtårn, hvis brand bør udvikles i samarbejde med områdets aktører. (2) Foreslår at der etableres en ca. 1 km lang cykel/gangsti, som vil forbinde det eksisterende cykelstinet fra Øer til Ebeltoft og betyde, at bløde trafikanter ikke skal færdes langs den trafikerede Færgevej (3) Spørger om der har været forslag om etablering eller styrkelse af orienteringsløbs og MTB ruter i Hestehave og Ringelmoseskoven. Efterspørger en tunnel under Molsvej, for at binde de to skove sammen. (4) Mener ikke handicapforholdene er særligt gode i NPen, og at bestyrelsen på grund af internationale konventioner er forpligtet til at forbedre forholdene. Der henvises til NP planen for Thy, hvor der både er opsat målsætninger på handicapområdet og igangsat handicapvenlige initiativer. (5) Ønsker fokus på manglende badebroer omkring Ebeltoft by og oplyser, at disse også er velegnede til krabbefiskeri for børn. (5) Beskriver en 3 dags vandretur med overnatningsmuligheder og busforbindelser. Vandreturene er også indtegnede på kort (6) Ønsker en nærmere beskrivelse omkring shelters i Nationalparken Et spændende forslag, hvor det foreslåede trace for forbindelsen kan etableres på offentligt areal Naturstyrelsens interesse i forhold til at styrkelse friluftsmulighederne i de to skove er ikke afklaret I den seneste tid er fremkommeligheden for kørestolsbrugere på mange stier og grusveje i Nationalparken blevet testet. Resultaterne har altovervejende været positive Etablering af nye broer må alene bygge på lodsejerønsker. Meget konkrete og inspirerende tur forslag Nærmere beskrivelser af placering og udbygning af simple overnatningsmuligheder kan indgå i kystzoneprojektet., men det nævnte trace medtages i beskrivelsen af projekt 18 om nye stier i Nationalparken, men forslagene skal indgå i beskrivelsen af projekt 18 om nye stier i Nationalparken, men problemstilling skal belyses i såvel projekt 18 om nye stier i Nationalparken som projekt 20 om en samlede trafikplan., men forslagene kan evt. indgå i projekt 17 om styrkelse af friluftsmulighederne i kystzonen, men forslagene skal indgå i beskrivelsen af projekt 18 om nye stier i Nationalparken SB: taler for at vi snarest sætter dialogprojekter i gang MF: gør opmærksom på at denne bemærkning ikke kommer fra vennerne (50) men fra landboforeningen (51) JIM: der bliver behov for løbende at afstemme forventninger og korrigerer projekter for at opnå accept så dialog: ja tak. SB samme som ovenfor KJ:OK KJ: Bravo det er meget vanskeligt at komme ud i eller over trafikken på Molsvejen mellem Bregnet Kirke og Hestehaven. JIM: spændende forslag. SB: vi bør have en hensigtserklæring om handikap venlighed KJ: Korrekt handicapruter er netop nævnt i projekt 18 for at styrke tilgængeligheden også for denne brugergruppe. KJ: Badebroer skal vedligeholdes og i mange tilfælde opbevares om vinteren grundet tidevand og is. Lodsejerforeninger kan søge tips midler netop til sådanne tiltag. SB: bilag/projekt skal skrives Høringssvar 42: ingen ændring Tages med i projekt 18 Tages med i projekt 18 Der skal laves en sætning med positiv indstilling til at gøre noget for handicappede generelt. Fx side spalte Eller side 51, 1. spalte og 20 (7) Ønsker at 2 afs. i 3. spalte på side 36 fjernes Beskrivelse af adgangsforhold i Nationalparken hele 2 afs. i 3. spalte på side 36 KJ: Teksten på side 36 fører netop frem til Side spalte brydes op, så afsnittet om 4 af 12

5 og har 2 forslag til tekst, som kan beskrive færdselsmuligheder på offentlige og private fredede arealer. Endvidere ønskes en supplerende sætning indsat nederst i 3. spalte. er en vigtig opgave og bestyrelsens ejerskab til planens formuleringer helt central fjernes og erstattes med hele forslag 1 samt at teksten i 3 spalte nederst udvides med følgende: Her vil blive opsat skilte med oplysning om adgangsforhold, så man kan færdes trygt og roligt. handleplan for dette område. Skilteskove en problemstilling bestyrelsen ønsker at løse på bedst mulige måde, fx via IT løsninger. Problemstillingen bør indgå i projekt 16. Mols Bjerge kommer sidst. Det skal tydeligt fremgå, at der er tre forskellige former for regler for henholdsvis 1. offentlige arealer 2. private arealer 3. og private landskabs fredede arealer, der regulerer adgangsforhold, og det skal fremgå hvor de gælder. (34) Mener beskrivelsen af adgangsret til private arealer i 2. afsnit i 3 spalte på side 36 er misvisende. (47) Mener beskrivelsen af adgangsret til private arealer i 2. afsnit i 3 spalte på side 36 er misvisende og bør udgå (8) Gør opmærksom på en navnefejl og anmoder om at beskrivelsen af Ebeltofts kulturværdier som søkøbstad styrkes i planen og herunder, at Fiskeri og Trafikhavnen samt ankerpladser omtales i friluftsafsnittet (9) Anmoder om, at der etableres en adgangsvej for kørestolsbrugere til Kalø Slotsruin samt andre seværdigheder, hvor mulighederne foreligger. (10) Ønsker en langt bedre afmærkning af eksisterende vandrerruter samt bedre indtegning af ruterne på eksisterende kort og plancher. (11) Foreslår at der laves en langrendsløjpe i Mols Bjerge og giver flere vigtige oplysninger til sikring af løjpens kvalitet (12) En repræsentant fra Bogensholmlejren anmodede på et offentligt møde på Jagtslottet om, at spejderlejeren omtales på lige fod med Toggerbolejren (13) Ønsker at det ved velkomstskilte til nationalparken oplyses at 80 % af parken er i privateje, og at der i fx privatskove gælder andre adgangsregler end i statsskove, samt at der opsættes skilte ved privatejede arealer, som fortæller om adgangsregler. (14) Ønsker cykelsti fra Grenå gennem nationalparken til Studstrup (15) Ønsker flere borde og bænke særligt i Ahl området samt opsætning af skraldespande ved p pladser og strand. Særligt på Ahl Bestyrelsens ejerskab til planens beskrivelser af adgangsforhold er helt central. Forslag 1 i høringssvar (7) nedtoner borgernes muligheder for færdsel på de private arealer i Mols Bjerge fredningerne. Forslag 1 i høringssvar (7) nedtoner borgernes muligheder for færdsel på de private arealer i Mols Bjerge fredningerne. I planens kulturafsnit er søkøbstaden velbeskrevet. Naturstyrelsen har på grund af fredningen afvist anmodningen om adgangsvej for kørestolsbrugere til slotsruinen. Generelt har en undersøgelse af seværdigheders tilgængelighed for kørerstols brugere vist sig at være rimelig Bedre kortplancher er under udarbejdelse og bedre afmærkning er et egnet projekt til skovhjælperordningen. Ebeltoft Skiklub lægger allerede en langrendsløjpe ud i Mols Bjerge På mødet blev det aftalt at fremlægge det for bestyrelsen. Velkomstskiltene må kun udformes efter vejdirektoratets manual og kan ikke indeholde informations plancher. Som i Thy kunne der på den første rasteplads efter et velkomstskilt være en informationsplanche, som også beskrev adgangsforhold. Margueritruten gennem det sydlige Djursland har det nævnte forløb På offentlige arealer i Øerområdet vil der være muligheder for opsætning af faciliteter. hele 2 afs. i 3. spalte på side 36 fjernes og erstattes med hele forslag 1 i høringssvar (7) hele 2 afs. i 3. spalte på side 36 fjernes og erstattes med hele forslag 1 i høringssvar (7) I 2 spalte, 3. afsnit på side 35 ændres Ebeltoft Lystbådehavn til Ebeltoft Skudehavn I 3. afsnit, 3. spalte på side 36 ændres begrænset til noget og handicaptilgængelighed indgår i projekt 18 om stiplan samt projekt 20 om overordnet trafikplan. 1. afsnit i 1. spalte på side 35 tilføjes: og ved Bogens ligger den mere end 100 år gamle Bogensholmlejr... men ønskerne kan indgå i såvel kystprojektet (17) som stiprojektet (18) KJ: Teksten på side 36 fører netop frem til Handleplanens projekt 16 og 18, der søger afklaring af problematikkerne på bedste måde. KJ: Teksten på side 36 fører netop frem til handleplan på området. JIM: også kommunen har i sit høringssvar bemærkninger til dette afsnit og der er behov for at ændre det. Havde du ikke et forslag, Vibeke? KJ: Problemstillingen vedr. handicap tilgængelighed indgår i projekt 18. KJ: Problemstillingen indgår i projekt 16 og 18 og bør indgå i formidlingsprojekterne 13 og 21. KJ: Interessant oplysning, som bør indgå i arbejdet med projekt 18. KJ: Skilteskove er en problemstilling, som bestyrelsen ønsker at afklare på bedste måde i projekt 16. KJ: Margueritruten har tidligere været nævnt i teksten. Nederst side 35 bør tilføjes: Marguerit ruten gennemløber Nationalparken og benyttes af cyklister såvel som andre friluftsudøvere. JIM: relevante bemærkninger. Måske skulle vi øremærke en del af de 600 t. til bænke og borde, som efterlyses flere steder? Projekt 16 Projekt 16 Projekt 16 Side 35, 2. spalte 3. afsnit Ebeltoft Lystbådehavn ændres til Ebeltoft Skudehavn. (begrænset bibeholdes) og 20 Projekt 16, 18, 13, afsnit i 1. spalte på side 35 tilføjes: og ved Bogens ligger den mere end 100 år gamle Bogensholmlejr. Projekt 16 og 18 (16) Ønsker at der fokuseres på længere 5 af 12

6 vandreruter á fx 2 timers varighed. Herunder skiltning fx ved Kirkestien Femmøller (17) Ønsker at der i parken er fritgående økologiske får og geder, som man kan besøge og give foder (18) Ønsker opsat velkomstskiltning ved indgange til nationalparken og oplyser, at der mangler affaldskurve i Kaløskoven (19) Foreslår at der etableres en Tarzanlegeplads i nationalparken. Det vil tiltrække flere unge familier og bedsteforældre med børnebørn (20) Forespørger om nationalparken kan være behjælpelig med afhjælpning af lugtgener og dårligt badevand ved Vrinners Strand. Problemet er opstået som følge af en ny ø dannelse vest for Vrinners (21) Beskriver et projekt om decentral formidling udført af frivillige (inkl. annoncering, startsteder og faciliteter) samt undersøgelse af ruter egnede for kørestolsbrugere. (23) Ønsker fokus på stiruter til kørestolsbrugere og handicapturisme i Nationalparken (24) Foreslår at der etableres en sti langs Føllebund fra Bekkasinvej til Hestehaveskoven (25) Ønsker, at der er bedre plads til gående nogle steder langs grusveje i Mols Bjerge, hvor det er svært at færdes, når der kører biler. Foreslår opsat naturbænke helt konkrete steder, hvor der er god udsigt (29) Undrer sig over, at arbejdet i Naturstyrelsen med udlægning et riderutenet i Mols Bjerge ikke er nævnt i planen, og man opfordrer til, at der gennem planlægningen klarlægges retningslinjer for ridestier og differentierede stier (31) Ønsker en vejændring ved indkørsel fra Agri ind i Mols Bjerge. Forslaget er at nedlægge ca. 300 m af Loddenbjergsvej og flytte trafikken over på den parallelle Agri Bavnehøjvej. (54) Kan ikke umiddelbart gå ind for chikaner og bump, der jo indebærer en direkte hindring i adgangen, ikke kun for friluftslivets udøvere, men også for de fastboende og beredskabet. (32) Ønsker hastighedsbegrænsning og trafikdæmpning i Dragsmurområdet, og at der arbejdes med udlægning af en vandresti fra Dragsmur til Mols Bjerge Kan videresendes til Naturstyrelsen måske en ide ved et besøgssted? Velkomstskiltningen er igangsat og oplysningen om manglende affaldskurve i Kaløskoven videregives til Naturstyrelsen Et sådan projekt kunne først blive aktuelt, hvis en lodsejer eller grundejerforening fremsendte en ansøgning herom Området ligger uden for Nationalparken Projektet er en udbygning af guidede ture udført af frivillige som blev opstartet i Projektet anbefales videreført i den kommende sæson Er blevet inviteret med i det frivillige arbejde med at teste stiforløbs egnethed til kørestolsbrugere, og sekretariatet har planlagt møde med gruppen Området er et naturgenoprettet vådområde, som ligger i nationalparkens vestligste hjørne. Naturstyrelsen er lodsejer og ideen vil indgå i overvejelserne i projekt 18 om nye stier i nationalparken Omfanget af gener for gående (fx i form af støv, støj og plads) som følge af bilkørsel på grusvejene er dårligt belyst. Naturstyrelsens udlæg af ridestier på de offentlige arealer kunne indlægges på Nationalparkens digitale kort. Der fremføres flere relevante argumenter for projektet og en etablering af adgang til Agri Bavnehøj øst om Agri by vil understøtte forslaget En evt. ny sti kunne forbindes til den udlagte offentlige sti over golfbanen ved Fuglsøcentret men ønsket kan indgå i stiprojektet (18). Problemer med plads til gående på grusveje, hvor der kører biler i Mols Bjerge medtages i trafikplanprojekt (nr. 20). Forslag til placering af bænke medtages i stiprojektet (18), Forslag til ridestinet skal behandles i projekt nr. 18 om Stiplan og/eller nr. 20 om Trafikplan. Forslaget medtages i projekt nr. 20 om Trafikplan. Forslaget trafik medtages i projekt nr. 20 om Trafikplan og forslaget om nye sti medtages i projekts nr. 18 om nye stier i Nationalparken JIM: godt forslag som forelægges Naturstyrelsen. KJ: Både fortalere og modstandere har advaret mod endnu et tivoli land. JIM: Fint forslag, som jeg forstår mere som en naturlegeplads end et tivoli. JIM: opbakning. SB se ovenfor om handikap KJ: Se projekt 18 JIM: relevante bemærkninger. Måske skulle vi øremærke en del af de 600 t. til bænke og borde, som efterlyses flere steder? SB: Ridestierne skal på kortet KJ: Se projekt 18 KJ: Pas på ikke at nedlægge veje, der bidrager til aflastning. Derved opstår flaskehalse. Forslaget bør nøje gennemtænkes, også i projekt 16 (præferens kortlægning) og 18. Skovhjælperprojekt Projekt 16, 17 og 18 og 20 og 20 Projekt 20 og 18 Trafikchikaner side 53 tages ud og 20 6 af 12

7 (34) Ønsker at Nationalparkens besøgscenter placeres i ejendomme tilhørende private, da det herved vil bidrage mest til den lokale erhvervsudvikling. Det foreslås, at ejerne af Maltfabrikken og Fuglsøcentret kontaktes med henblik på at undersøge, om de to ejendomme kunne blive besøgscentre. (38) Foreslår at Nationalparkens besøgscenter indrettes i Karlsladen og sammen med Naturstyrelsens informationscenter. En sådan placering vil ligge trafikalt godt, give mulighed for samarbejde mellem de to samt mulighed for at informere om forskellen på Nationalparkens og Naturstyrelsens opgaver og initiativer. Der foreslås også satellit centre i Ebeltoft, Karpenhøj og Strandkær (41) Rønde Distriktsråd arbejder med forslag til forbedret turistinformation i Røndeområdet og har flere forslag til det kommende informationscenter i Karlsladen. Bl.a., at der også skal være informationer om det umiddelbart nære Røndeområde. Distriktsrådet deltager gerne i et udviklingsforum om indretning m.v. (43) Anbefaler at der tilføjes et kapitel om, hvordan handicaptilgængelighed skal medtages i alle tiltag ved nye bygninger, anlæg og stier eller ved renovering/omlægning af disse. Foreslår at Mærkeordning for Tilgængelighed tages i anvendelse i parken. Retter fokus på, at de nye it formidlingstiltag også være anvendelige for handicappede (44) Der er tilfredshed med Nationalparkens deltagelse i formidlingspartnerskabet, og man ser det som naturligt, at bestyrelsen sætter sig i spidsen for koordineringen af formidlingen i Nationalparken evt. ved at gøre nationalparkens formand til officiel formand for partnerskabets styregruppe. Der opfordres til tæt samarbejde i 4 bilagsprojekter vedrørende formidling og friluftsmuligheder. (45) Bifalder at der sættes fokus på problemstillingen om, at grænserne mellem private og offentlige arealer ikke er umiddelbart synlige. Jægerforbundet ønsker at styrke samarbejdet om formidling og naturvejledning og bidrager gerne til at videreudvikle inden for dette felt. (46) Foreslår at der i Fuglsøcentret indrettes velkomstcenter for Nationalparken. Centrets placering og fysiske rammer anses for optimale for skabelse af de samlende rammer for et besøgscenter, kontorer og mødelokaler samt for formidling, forskning og undervisning. (47) Det foreslås, at det drøftes med ejeren af Fuglsøcentret, hvordan centret kan bidrage konstruktivt til realisering af 9 projekter, som er nævnt i planens handlingsdel. (48) Mener at bestyrelsen frem for at bygge et Et væsentligste forhold for, om et besøgscenter kan skabe lokal erhvervsudvikling, vurderes også at være, hvor mange nye besøgende, det kan trække til området. Dette er bl.a. afhængigt af placering og indretning m.v. Den manglende mulighed for opvarmning af laden sætter begrænsninger Indretningen af Karlsladen er ved at være fastlagt, men i forhold til evt. videre arbejde fra Nationalparkens side vil en inddragelse af distriktsrådets turismegruppe være relevant I den seneste tid er fremkommeligheden for kørestolsbrugere på mange stier og grusveje i Nationalparken blevet testet. Resultaterne har altovervejende været positive Det tværgående netværk for alle formidlere i området er også vigtig. De lokale jagtforeninger er vigtige aktører for at sikre, at nationalparken udvikles i samspil med omgivelserne og lokalbefolkningen Karpenhøj burde måske også tænkes ind i et sådant projekt men forslaget skal indgå i projekt nr. 21 om Nationalparkbesøgscenter men forslaget skal indgå i projekt nr. 21 om Nationalparkbesøgscenter. Forslaget om Mærkningsordning for Tilgængelighed kan behandles i bl.a. projekt nr. 18 om Stiplan men forslaget skal indgå i projekt nr. 21 om Nationalparkbesøgscenter, men tilbuddet skal indgå i det videre arbejde med de nævnte projekter. JIM: bemærkningen passer fint sammen med det der tidligere er besluttet i best. KJ: Interessant at den til enhver tid siddende NP formand kan blive født formand for Formidlingspartnerskabet. Må jeg foreslå, at Formidlingspartnerskabets næstformand i så tilfælde bliver en person med formidlingsmæssig baggrund? JIM: det strider lidt imod kommunens (56) ønske om at bibeholde den koordinerende rolle? JIM: foreslår at der snarest tages kontakt med Odd med det formål at få en fordomsfri snak om mulighederne. 7 af 12

8 D: Natur nyt velkomstcenter skal undersøge mulighederne for at indrette dette i nogle af de eksisterende centre, og man anbefaler en decentral besøgscenterstruktur. Man mener at bilismen bør reguleres i Mols Bjerge (50) Ønsker at der er større fokus på det aktive friluftsliv, og at der er stor opmærksomhed på at formidle om adgangsreglerne til naturen, hvor områdets naturformidlere kunne inddrages (52) Frygter at en styrkelse af friluftsmulighederne i kystzonen kan få negative konsekvenser for de fugle og dyr, der raster og fouragerer i disse områder. Der tænkes specielt på brætsejlads, som foreslås begrænset i Nationalparken (53) Ønsker at det indskrives i planen, at bestyrelsen vil undersøge mulighederne for at indrette formidlingsfaciliteter i Maltfabrikken, da det vil være en logisk og naturlig følge af bestyrelsens holdning om at bevare Maltfabrikkens kulturmiljø (54) Er enig i, at der er et stort potentiale for at øge friluftsmulighederne i kystzonen, og etablering af nye stier har også Friluftsrådet fulde opbakning. I forhold til kortlægning og overvågning foreslås dette også udført i forhold til friluftslivet. Med hensyn til formidlingspartnerskabet påskønnes det, at nationalparken vil opbygge et nationalparknetværk for formidlingsaktører, og der opfordres til, at dette projekt bygger videre på det arbejde der gøres i formidlingspartnerskabet (56) Finder det mest hensigtsmæssigt, at det allerede etablerede formidlingspartnerskab fortsat er den primære aktør i sin nuværende form og herunder, at partnerskabets koordinerende naturformidler er placeret i Syddjurs Kommune (57) Ønsker at det indskrives i planen, at bestyrelsen vil undersøge mulighederne for at indrette formidlingsfaciliteter i Maltfabrikken (26) Opfordrer til rejsning af fredningssag omfattende hele nationalparken (27) Ønsker at der sker rydning af et område med skovfyr og gran m.m. på et højdedrag mellem Fuglemosevej og Blåbærvej. Formålet er genskabelse af overdrevsareal med tør hede, som skal landskabsplejes med husdyr. (36) Ønsker som grundejerforening at støtte det forslag til rydning af et område med skovfyr som er beskrevet ovenfor i (27) (32) Anbefaler at Nationalparken etablerer et tæt samarbejde med Syddjurs Kommune og Naturstyrelsen, således at initiativer for at styrke naturindholdet i habitatområderne koordineres. Foreslår effektiv kampagne til bekæmpelse af En nationalpark kan ikke rejse fredningssager, og forslaget er i modstrid med frivillighedsprincippet Et sådan projekt kunne først blive aktuelt, hvis lodsejeren fremsendte en ansøgning herom Grundejerforeningen kan evt. opfordres til at kontakte Ambjergfonden og eller Syddjurs Kommune for at afklare deres holdning til plejeinitiativet. At koordinerer naturpleje med myndighedernes initiativer er en meget relevant anbefaling. Inddragelse af frivillige i bekæmpelse af invasive arter kunne måske blive en måde, hvorpå Nationalparken med sine tiltag kunne indgå i, men forslaget skal indgå i projekt nr. 21 om Nationalparkbesøgscenter. Organisering af frivillige i naturpleje og strandrensning skal der arbejdes MF: vigtig bemærkning fra DOF angående friluftslivet i kystzonen. MF: tilslutter mig bemærkningen SB Ditto MF: tilslutter mig Friluftsrådet bemærkning om at overvåge og kortlægge friluftslivet også. Her kan vi fx trække på DMU som har været med i et projekt om friluftslivets effekter på naturen. MF: bemærkningen om respekten for de allerede eksisterende formidlere professionelle som frivillige er vigtig! MF: støtter op om bemærkningen, 18 og 20 Projekt 16 er og 18 Projekt 3 og 4 og skovhjælpere 8 af 12

9 invasive arter med deltagelse af lokale lodsejere, og at Nationalparken udvikler et koncept for mere organiseret strandrensning. (33) Foreslår at Nationalparken administrativt opdeles i således, at parkens vigtige naturområder administreres af Kommune, Naturstyrelse og Molslaboratoriet, mens den kommercielle og privatejede del administreres af sekretariatet. Herved forventes bedre indsats i forhold til styrkelse af biodiversiteten. (34) Mener der er behov for støtte og vejledning til lodsejere, hvis de ønsker at deltage i projekt 7 om græsningstrykkets betydning af naturplejen naturpleje De nævnte parter og myndigheder er repræsenteret i Nationalparkens bestyrelse og råd Fagligt kendskab vurderes som en absolut forudsætning for at kunne vurdere naturplejens kvalitet videre med bl.a. i første omgang i forhold til vores skovhjælperordning. Bemærkningen vil indgå i det videre arbejde med projekt 7. Projekt 3 og 4 Projekt 2 og 7 (34) Ønsker at projekt 10 om genindførelse af oprindelige arter til naturpleje udtages af planen bl.a. fordi det kan påvirke uafgrænsede og utilsigtede arealer [Fagligt i stedet for botanisk] Ved fremlæggelse af planen ønskede et flertal af bestyrelsen at projektet indgik Bemærkningen vil indgå i det videre arbejde med projekt 7. Projekt 7 og 10 (47) Ønsker, at projekt 10 udgår Projekt 10 (34) Ønsker at såvel store som små lodsejere aktivt skal inddrages før projekt 11 igangsættes. Man vurderer, at projektet ikke kan realiseres, hvorfor en igangsætning frarådes Det er et vilkår for Nationalparkens arbejde, at der ikke planlægges konkrete aktiviteter på en lodsejers ejendom uden at vedkommende har godkendt dette (38) Ønsker at der frilægges et område fra Jagtslottet helt ned til havet måske som en slags skovhave med stier (39) Foreslår at der etableres en faunapassage, som kan redde de flere hundrede tudser og frøer, der hvert år dræbes på kørerbanen omkring Fuglsø sø (40) Ud fra stednavnseksemplet Langmosen argumenters for, at naturplejen forskellige steder i parken skal udføres, så stedet får det præg, som må/kan forventes ud fra navnet. Den italienske sti skal ryddes, så den igen får det italienske præg. Den afrikanske savanne (det flade område med hævet havbund før kystskrænten ved Strandkær) skal genskabes ved rydninger, afgræsning og fjernelse af skelbeplantninger. (42) Enig i, at et vigtigt formål med Nationalparken er at skabe større sammenhængende naturområder. Ønsker at der laves en plan for, hvor mange frivillige aftaler, der skal indgås inden for en årrække for at styrke naturindholdet. Har bl.a. fokus på planens initiativer inden for sandmarker, etablering af Skoven, som er habitatområde og gammel fredsskov, må ikke fældes Søen er i privat eje. Initiativer for padder i habitatområder er en forpligtigelse for kommunen En spændende ide, fordi navnene jo åbenbart er en følge af landskabsanvendelsen og plejen. De 2 områder der ejers af enten af Naturhistorisk Museum eller Naturstyrelsen kan oplyses om ideen. Mange relevante anbefalinger, som kan indgå i det videre arbejde med planens projekter. Ændringer på planlægningszonerne og reglerne for høje anlæg er et ministeranliggende JIM: I forbindelse med lodsejermøde afholdt af Djursland Landboforening, Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge samt Dansk Skovforening blev det pointeret at både lysåbne naturtyper og sandmarker grundet sandflugtsrisiko er en meget dårlig idé i især følgende områder: området omkring Skramsø, som inden tilplantning i 1700 tallet var en indre klit Tirstrup Hedeslette, som er fredskovspligtig grundet risiko for sandflugt. Disse forhold indgår i overvejelserne vedr. bilag 11. Projekt 11 9 af 12

10 randzoner omkring følsomme naturtyper og evt. forbud mod adgang til disse samt bæredygtig skovdrift. Det foreslås, at alle fredede områder, arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven og særlige naturtyper overflyttes fra planlægningszone 2 til 1, samt at der ikke skal kunne dispenseres til høje anlæg i planlægningszone 2. (45) Bifalder målsætningen om skabelse af større sammenhæng mellem naturområder og ser vildtpleje med skabelse af småbiotoper samt natur og kulturplaner som midler hertil. Mener at naturpleje på landbrugsarealer skal betragtes som en driftsgren på lige fod med andre driftsgrene inden for landbruget (47) Mener ikke begrebet invasiv art er et entydigt begreb og ønsker, at der samtlige steder, hvor dette begreb anvendes, tilføjes en nærmere beskrivelse af hvilken art der specifikt henvises til, og hvorfor den vurderes som værende invasiv (48) Mener der er lagt for meget vægt på monitering og bagudrettede undersøgelser af naturkvaliteten, samt at de dyrkede områder i nationalparken skal friholdes for kunstgødning og sprøjtemidler (50) Ser projekter om forbedring af naturindholdet i grøftekanter og sommerhushaver som vigtige, da de kan udgøre trædesten for spredning af dyr og planter mellem naturområder. Endvidere anses naturog kulturplaner som et vigtigt instrument til at øge naturindholdet (51) Mener at kortlægningen af natur og sjældne plante og dyrearter ikke må vedrøre natur, som er lovgivningsmæssigt beskyttet, da det herved kan få negative konsekvenser for de berørte landmænd. Arbejdet med natur og kulturplaner på landbrugsejendomme bør derimod prioriteres højt. Det foreslås, at projektet om genindførelse af oprindelige dyrearter udgår. Endelig nævnes, at lysåbne naturtyper og sandmarker vil være en dårlig ide i områder med sandflugtsrisiko, fx i Skramsø plantage og Tirstrup Hedeslette (52) Udtrykker støtte til de projekter, som øger biodiversiteten samt kortlægger og overvåger naturkvaliteten. En styrkelse af naturindholdet i agerlandet vurderes som vigtigt, da det vil bedre vilkårene for en række agerlandsfugle, som igennem flere år har været i tilbagegang. Der savnes tiltag rettet mod strandenge, ferske enge og moser. (54) Man finder det fornuftigt, at nationalparken vil fokusere på styrkelse af naturindholdet udenfor habitatområderne og ønsker hvis der er mulighed herfor at stier og friluftsmuligheder tænkes ind i arbejdet med at skabe forbindelseslinjer mellem naturområder Jægerforbundets deltagelse i højnelse af naturindholdet uden for den beskyttede natur og medvirken til at skabe større sammenhæng mellem disse anses for vigtig. Begrebet dækker måske mere det forhold at arterne fuldstændigt fortrænger det tidligere naturindhold Der påpeges en uoverensstemmelse mellem beskrivelsen i nationalparkplanens tekst og bilag 6 vedrørende naturpleje og bekæmpelse af invasive arter i Øerområdet, som vil blive undersøgt nærmere. JIM: en rigtig betragtning som kvalificerer til at indgå i bilag 24. SB: overvej præcisering JIM: jeg tror forvirringen går på opdelingen af hvad der er invasive arter og hvad der er og hvad der er ikke hjemmehørende arter. JIM: et spændende udviklingsområde der tales meget om, men gøres meget lidt for. Bør prioriteres. JIM: Mener at vi i best har overset den risiko der er for lodsejerene, hvis vi i de nævnte områder bidrager til en grundigere/hurtigere kortlægning end de ansvarlige myndigheder ellers lægger op til. Det vil kunne forringe lodsejerens muligheder. MF: vigtig påpegning omkring strandenge, moser og ferske enge. Projekt 24 Projekt Projekt 9 er Bemærkninger skal skrives ind i projekt 3, 4 og 8 på side 58, bilag 6 teksten tilpasses i bilaget: Øerområdet ændres til Nationalparken 10 af 12

11 E: Kultur (55) Mener at planen fint afspejler inddragelsen af de mange interesse der er i området uden at der gås på kompromis med målet om at skabe større sammenhængende naturområder. Endvidere glæder det foreningen, at der lægges op til samarbejde med lodsejerne omkring udmøntningen af planen (56) I forhold til kortlægning af naturområder vil Syddjurs Kommune gerne stille sig til rådighed for samarbejde og vidensudveksling om det eksisterende vidensgrundlag og de foreliggende naturdata, således at Nationalparken kan prioritere konkrete naturfremmende projekter højere (59) Ønsker som lodsejer, at et naturområde ved Egsmarkslund overflyttes fra planlægnings 3 til planlægningszone 1, samt at Dråbykirkevej i hele sin længde overføres til zone 2 (28) Ønsker at arbejdet med lokalplanlægning som et middel til sikring af kulturmiljøer styrkes. Ønsker at mulighederne for at indrette formidlingsfaciliteter i Maltfabrikken undersøges samt, at nationalparken indgår i drøftelser af et projekt om genrejsning af Lystøndeskuret. Afslutningsvis bemærkes, at man er enig i, at nationalparkbekendtgørelsens formål er sideordnet, og det anbefales, at der ved udformning af procedure for behandling af enkeltprojekter sikres mulighed for inddragelse af eksterne fag personer (30) Ønsker at Vistoft Mølle så snart muligheden byder sig medtages som en del af Nationalparken. Der anmodes ikke om en flytning af grænsen, men om at den medtages som et afgrænset område omkring møllen med ø status i lighed med Hjelm. (35) Foreslår at Tjærestedet ved Egens Havehuse restaureres som en del af projektet om styrkelse af kystkulturen i Nationalparken. Det oplyses at der i Kalø Vig kun er få spor tilbage fra fiskeri og kystkulturen. (48) Mener at Nationalparken bør påvirke kommunen så alle landsbyer inden for parken sikres en bevarende lokalplan (50) Mener at bestyrelsen skal gå mere ind i arbejdet med Maltfabrikken og håber, der rettes fokus på den bevarende lokalplan for Dråby (51) Nationalparkens deltagelse i udarbejdelse af lokalplaner bør undlades, da det kan få negative erhvervsmæssige konsekvenser for fx husdyrbrug (56) Ønsker at Nationalparken supplerer Byrådets arbejde inden for de bevaringsværdige kulturmiljøer med økonomi til projektudvikling og bygningsbevaring m.v. (58) Udtrykker sin tilfredshed med den plads kulturhistorien har fået i og med Det er kun ministeren, som en ændring i bekendtgørelsen kan overføre arealer mellem de 3 planlægningszoner I forhold til lokalplanlægning kan kravet om fuld frivillighed og dermed en accept fra alle lodsejere inden for en bevaringsværdig landsby være svært at opnå. Som det også fremgår af høringssvaret er Nationalparkens grænsedragning fastlagt med bekendtgørelsen og derfor ikke bestyrelsens direkte kompetence. [Tekst fjernet] Et egnet projekt i forhold til den maritime kystkultur, som tidligere har været drøftet Lokalplanen for Dråby er sat på bestyrelsens dagsorden. Det pågældende areal skal efter lodsejerens ønske indgå i projekt 11 Første sætning i 3. afsnit, 2. spalte på side 50 suppleres med følgende:.samt at der under respekt for lodsejernes holdninger i videst mulig omfang udarbejdes bevarende lokalplaner for disse. Evt. formidlingsmuligheder i/fra Maltfabrikken skal undersøges gennem projekt 21 om nationalparkbesøgscenter [Tekst fjernet] Forslaget skal ikke give anledning til ændringer i, men indgå i kystkulturprojektet JIM: her anbefaler kommunen jo faktisk at vi lader dem om at kortlægge og at vi på baggrund af den koncentrerer indsats og midler om konkrete projekter. MF: et skønt naturområde hvor vi har en lodsejer som FRIVILLIGT har åbnet op for offentlighedens adgang. Dette bør vi støtte op om. JIM: enig, men hvad er argumentet for at ville have zoneringen ændret? JIM: som i eksemplet fra Dråby, skal vi passe på ikke at fremme et af bekendtgørelsens formål ved at nedprioriterer et andet. Jeg mener at vi skal holde fast i den tekst vi har. JIM: nej best vil ikke drøfte grænsedragningen! hverken udvidelser eller indskrænkninger. Projekt 2, 3, 4 og 8 Projekt 3, 4 og 22 Projekt 11 er er er er er er er 11 af 12

12 forventningen om, at museet kommer til at udgøre en central aktør og samarbejdspartner for Nationalparken 12 af 12