Strategi- og handleplan 2017

Transkript

1 Bilag til pkt. 2.3 Strategi- og handleplan 2017 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn For Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn har forebyggelse af mangel på arbejdskraft og understøtning af vækst på Fyn den højeste prioritet. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at undgå, at der er virksomheder, som ikke kan få den arbejdskraft, de har behov for. Forebyggelse af mangel på arbejdskraft er en forudsætning for vækst og nye arbejdspladser på Fyn. Vi skal være særligt opmærksomme på, at de ledige via beskæftigelsesindsatsen får de rette kvalifikationer og kompetencer, hvad enten det er faglige eller personlige. Vi skal understøtte, at de borgere, der i dag er i beskæftigelse, også fremover har de kvalifikationer, der skal til for at forblive i job. Unge skal vejledes til uddannelser, der modsvarer jobåbningerne, og vi skal sikre, at de bliver klar til at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Vi har som mål, at alle der kan blive selvforsørgende også får tilbudt den helhedsorienterede indsats, der skal til for at komme i job. På Fyn er der et veletableret samarbejde mellem de fleste aktører i beskæftigelsesindsatsen, og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd ser det som et godt afsæt for det fremtidige samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på Fyn. Kun gennem et koordineret samarbejde mellem alle aktører kan vi nå det fælles mål, hvor virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for som en forudsætning for vækst på Fyn, som også kommer de fynske ledige til gode. Januar 2017 Erling Møller Nielsen Formand for RAR Fyn Steen Møller Næstformand Kent Madsen Næstformand Kontakt til RAR Fyn: Arbejdsmarkedskontor Syd, tlf , amksyd@star.dk, 1

2 Bilag til pkt. 2.3 Udfordringer i de kommende år Befolkningsudviklingen rammer Fyn hårdere end på landsplan. Der bliver færre i den erhvervsaktive alder, samtidig med en betydelig stigning i antallet af ældre. Arbejdsmarkedsreformerne, der er gennemført i de senere år, vil dog modvirke et tilsvarende fald i arbejdsstyrken. Tilbagetrækningsreformen vil eksempelvis få flere ældre til at udskyde overgangen til pension. De øvrige reformer vil også bidrage til en større arbejdsstyrke, og det samme vil en vellykket integration af flygtninge. Det udelukker ikke, at der fortsat vil være stor variation i udviklingen på tværs af de fynske kommuner. Det er ikke kun et spørgsmål om det tilstrækkelige antal personer i arbejdsstyrken. De skal også have de rette kvalifikationer og kompetencer, som modsvarer behovet hos virksomhederne. Et stort antal industriarbejdspladser er blevet nedlagt på Fyn, men nye kommer til inden for eksempelvis robotindustrien, IT og den private servicesektor. Ofte forudsætter de andre og nye kompetencer. Det stiller krav til beskæftigelsesindsatsen for ledige, men det gælder i lige så høj grad de beskæftigede i virksomhederne i dag, hvis de fortsat skal forblive i job. Med forventninger om en forbedring i konjunkturerne i de kommende år kan mangel på arbejdskraft med de rette kvalifikationer blive et alvorligt problem. Prognoser viser, at der ikke mindst bliver behov for faglært arbejdskraft. Det gælder især inden for industrien og bygge & anlæg, hvor de store bygge- og anlægsprojekter på Fyn i de kommende år vil give et stort antal jobåbninger. Manglen på faglært arbejdskraft skal ses ud fra, at langt størstedelen af de unge i dag vælger en gymnasial ungdomsuddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Hvis ikke det lykkes at håndtere virksomhedernes mangel på arbejdskraft, risikerer det at blive en barriere for vækst på Fyn, som i mange år har ligget under niveauet på landsplan. Prioriterede indsatsområder Det regionale arbejdsmarkedsråd på Fyn har valgt et mindre antal indsatsområder inden for 3 emner i beskæftigelsespolitikken: Mangel på kvalificeret arbejdskraft, Integration og Indsatsen for udsatte borgere. Det er Rådets opfattelse, at en fokuseret indsats inden for et mindre antal prioriterede områder øger chancen for at kunne gøre en forskel. Det væsentligste virkemiddel for Rådet er et godt koordineret samarbejde med alle relevante aktører med interesse og ansvar for det fynske arbejdsmarked herunder Vækstforum og Region Syddanmark. Derfor tillægger Rådet det stor betydning, at der er synlighed, aktiv involvering og samarbejde med kommuner, uddannelsesinstitutioner og a-kasser m.fl. omkring rådets arbejde. Mangel på kvalificeret arbejdskraft Kontakt til RAR Fyn: Arbejdsmarkedskontor Syd, tlf , amksyd@star.dk, 2

3 Bilag til pkt. 2.3 For at understøtte et bedre match mellem jobsøgende og virksomheder, der efterspørger arbejdskraft, vil RAR Fyn have fokus på at: Sikre overblik over mangelområder på arbejdsmarkedet: Efterspørgsel efter arbejdskraft og udbud af arbejdskraft skal være synlig. Imødegå mangelområder med en forebyggende indsats, og herunder at der tages initiativer i forhold til områder med paradoksproblemer, dvs. områder, hvor virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de efterspørger, samtidig med at der tilsyneladende er ledige med de rette kvalifikationer. Fremme en virksomheds- og formidlingsindsats, der er koordineret mellem kommuner, a-kasser og øvrige aktører på området. Udveksling af metoder og god praksis i mellem aktørerne. Flere unge påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse. Vejledningen til uddannelse skal give de unge et realistisk billede af de efterfølgende jobmuligheder. Herunder af de mange spændende karrierer, en erhvervsuddannelse kan føre til. Handlinger: RAR Fyn vil på hvert møde i rådet drøfte den aktuelle situation på det fynske arbejdsmarked og behovet for initiativer. Der søges synlighed om RAR Fyns arbejde gennem pressen. Der afholdes en beskæftigelseskonference, hvor gode eksempler på indsats kan formidles, og samarbejde på tværs af de fynske aktører kan fremmes. På RAR Fyns hjemmeside stilles bl.a. overvågningsdata til rådighed for øvrige interessenter. I samarbejde med jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner vil RAR Fyn fremme projekter, hvor ledige matches med konkrete virksomheder og efter behov tilbydes målrettet opkvalificering afstemt efter kompetencekravene i den enkelte virksomhed. Evt. finansieret via bl.a. puljeansøgninger. RAR Fyn vil via den regionale uddannelsespulje understøtte bekæmpelse af mangel- og paradoksproblemer. Gerne via konkrete opkvalificeringsprojekter, hvor kurser fra positivlisten indgår. RAR Fyn vil fortsat samarbejde med Vækstforum/Region Syddanmark i regi af eks. Aktionsplan for kvalificeret arbejdskraft med henblik på at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse og fremme opkvalificering af arbejdsstyrken. Integration En vellykket integration af flygtninge og indvandrere er både af økonomiske og menneskelige årsager af stor betydning. For RAR Fyn er det afgørende at sammentænke indsatsen, således at flygtninge og indvandrere både kommer i job, bliver integreret i samfundet og bidrager til en velkvalificeret fynsk arbejdsstyrke. RAR Fyn vil have fokus på: Kontakt til RAR Fyn: Arbejdsmarkedskontor Syd, tlf , amksyd@star.dk, 3

4 Bilag til pkt. 2.3 Hvor de ømme punkter er hvor er barriererne for job og uddannelse for netop denne gruppe af borgere? At tænke indsatsen med blik for forebyggelsen af mangel- og paradoksproblemer. Handlinger: RAR Fyn vil medvirke til at formidle de gode eksempler på indsats blandt virksomheder, uddannelsesinstitutioner og jobcentre. Det kan eksempelvis være cases på borgere, som er blevet motiveret til at påbegynde og gennemføre en uddannelse inden for mangelområder. RAR Fyn tager udbud af målrettede uddannelsestilbud til flygtninge og indvandrere op til drøftelse med VEU-centerråd Fyn og herunder IGU en. RAR Fyn vil arbejde for at synliggøre mulighederne i IGU en. Indsatsen for udsatte borgere Alle, der kan, skal have chancen for at kunne forsørge sig selv via et job også selv om vejen dertil er en længere trinvis progression både personligt og fagligt. Det er ikke sikkert, at resultatet er en fuldtidsstilling, men en borger i fleksjob bidrager også til arbejdsstyrken. RAR Fyn vil derfor have fokus på: En virksomhedsrettet indsats baseret på rummelighed, socialt ansvar og progression i timer og indhold afpasset den enkelte borger. Handlinger: Fremme kendskab til de mange understøttende ordninger herunder de handicapkompenserende ordninger hos virksomhederne. Formidle best practice og herunder gode eksempler på ansættelse i ordinære timer som en del af indsatsen. Tilblivelse af Strategi- og Handleplan 2017 Det Regionale Arbejdsmarkedsråds Strategi- og udviklingsplan er udarbejdet på baggrund af Rådets strategiseminar den 22. nov og godkendt på møde i Rådet den 26. jan Kontakt til RAR Fyn: Arbejdsmarkedskontor Syd, tlf , amksyd@star.dk, 4

5 Bilag til pkt. 2.4 Opsamling pressesager Januar 2017 Pressehistorier Et udpluk af de pressehistorier om mangelsituationer, som AMK Syd har afdækket de seneste 2 måneder: Tresu Group: I en artikel i Jydske Vestkysten den 8. januar giver virksomheden Tresu Group i Sdr. Bjert udtryk for, at de ikke kan rekruttere ingeniører. Virksomheden udvikler og producerer flexo trykmaskiner, som bliver brugt til emballage af fødevarer bl.a. mælk og juice. Virksomheden giver i artiklen udtryk for, at de lige nu har 14 ubesatte stillinger, og at de vil kigge mod udlandet for at få besat stillingerne. Workindenmark har været i kontakt med virksomheden på baggrund af artiklen. Virksomhedens HR-koordinator oplyser, at de føler sig fejlciteret i artiklen. De føler p.t. ikke behov for at intensivere søgningen. Virksomheden oplyser desuden, at de vil deltage i jobmesse i Houten i Holland sammen med Work-Live-Stay. Det er aftalt med virksomheden, at de kontakter Workindenmark, hvis de får behov for hjælp til rekruttering. Artusbyg A/S: I en artikel den 9. december 2016 på dr.dk giver virksomheden Artusbyg A/S fra Vejle udtryk for, at de har svært ved at rekruttere håndværkere. P.t. kunne de ansætte flere murere, tømrere og malere, og de har på baggrund af rekrutteringsudfordringerne måtte sige nej til opgaver, fremgår det af artiklen. Jobcenter Vejle har allerede en tæt kontakt til virksomheden og et bredt samarbejde både ift. de helt unge samt på lærlingeområdet/voksenlærlingeområdet. Virksomheden er desuden en tæt samarbejdspartner ift. udsatte målgrupper, og jobcentret har for nylig også drøftet muligheder med IGU med virksomheden. Det er aftalt sammen med virksomheden og Dansk Byggeri, at jobcentret vil arbejde hen mod en fælles dag omkring netop IGU-forløb. Jobcentret har ikke for nylig modtaget henvendeler fra virksomheden om opslag på jobnet.dk af ledige stillinger. Værkstedsbranchen på Fyn: I en artikel i Fyens Stiftstidende den 12. december giver Syddansk Erhvervsskole og en række virksomheder udtryk for, at der er akut mangel på lastvognsmekanikere både ift. elever og uddannede mekanikere. Det drejer sig bl.a. om virksomhederne P. Christensen og Scania, der oplever, at de ikke kan tiltrække de elever, de har brug for. På baggrund af artiklen har Jobcenter Odense kontaktet de omtalte virksomheder samt en række andre fynske virksomheder i branchen for at afdække manglen. En af virksomhederne ønsker ikke jobcentrets hjælp til at håndtere udfordringen, mens Scania, Man og Iveco ikke p.t. har rekrutteringsproblemer. Andre virksomheder i branchen bl.a. Tidebus og Keolis er interesserede i at arbejde videre sammen med jobcentret og relevante skoler omkring et muligt inspirationsmøde for unge med henblik på at markedsføre branchen og få flere unge til at gå den vej.

6 Bilag til pkt. 2.4 TimeOut: Grillbaren TimeOut i Billund giver i en artikel i Jydske Vestkysten den 18. januar udtryk for, at de er nødt til at holde flere lukkedage, da de ikke kan skaffe personale til grillbaren. Jobcenter Billund har tidligere været i kontakt med virksomheden og har så sent som i december 2016 fået tilbudt kandidater fra jobcentret samt fået tilbud om hjælp til opslag på jobnet.dk Jobcentret har kontaktet virksomheden på baggrund af artiklen. Virksomheden oplyser, at deres interne kommunikation omkring rekrutteringssituationen ikke har været optimal. Virksomheden genovervejer nu en mulig jobannonce på jobnet.dk, og de kontakter jobcentret, hvis de har behov for hjælp til rekruttering. 2

7 Bilag til pkt. 2.5 Bilag 1: Nettoforslag til stillingsbetegnelser som udgangspunkt for udarbejdelse af Positivlisten Fyn, gældende fra 1. april 2017 På baggrund af gennemgang af stillingsbetegnelser har sekretariatet udarbejdet nedenstående nettoforslag til det samlede grundlag for de stillingsbetegnelser/fagområder, der skal danne grundlag for positivlisten for den regionale uddannelsespulje. Gennemgangen af alle indmeldte stillingsbetegnelser kan uddybende læses i det andet bilag til dette punkt. De stillingsbetegnelser, der i gennemgangen af alle indmeldte stillingsbetegnelser er markeret med enten gul eller rød fare, er ikke medtaget i nedenstående nettoforslag. Nedenstående forslag omfatter således 37 stillingsbetegnelser/fagområder fordelt på 13 erhvervsgrupper. Forslaget tager udgangspunkt i mangelområder fra Arbejdsmarkedsbalancen og indmeldinger fra Region Syddanmark/Vækstforum, jobcentre og DA/LO-baggrundsgrupperne. Herefter har sekretariatet trukket stillingsbetegnelser/fagområder ud, hvor det vurderes ikke at give mening med brug af den regionale uddannelsespulje (som nævnt kan denne gennemgang uddybende læses i det andet bilag til dette punkt). Nedenstående liste er således udarbejdet på baggrund af: 1. Medtag som udgangspunkt kun stillingsbetegnelser inden for kategorien mangel på arbejdskraft i Arbejdsmarkedsbalancen, som giver det mest valide og veldokumenterede billede af mangelsituationen på Fyn. 2. For yderligere at belyse mangelproblemerne suppleres Arbejdsmarkedsbalancen med input fra andre kilder. Her er centrale analysebidrag Region Syddanmark samt bidrag om observerede mangelområder fra de fynske jobcentre og RAR Fyns baggrundsgrupper 3. Der medtages alene stillingsbetegnelser på områder, hvor korterevarende kurser kan løse mangelsituationen. RAR Fyn kan herefter beslutte at medtage flere stillingsbetegnelser/fagområder eller beslutte at fokusere antallet af stillingsbetegnelser/fagområder yderligere. Det kan eksempelvis være i forhold til at målrette mod særlige udvalgte brancheområder/erhvervsgrupper. Forslag til grundlaget til positivlisten for den regionale uddannelsespulje, forår 2017 Placering i erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser - Forår 2017 Arbejdsmarkedsbalancen Akademisk arbejde elektroingeniør mangel Akademisk arbejde maskiningeniør Omfattende mangel Akademisk arbejde skibsingeniør mangel Akademisk arbejde revisor mangel 1

8 Bilag til pkt. 2.5 Bygge og anlæg anlægsstruktør mangel Bygge og anlæg bygningsstruktør mangel Bygge og anlæg beregner/opmåler mangel Bygge og anlæg brolægger mangel Bygge og anlæg bygningsmaler mangel Bygge og anlæg bygningssnedker mangel Bygge og anlæg murer mangel Bygge og anlæg specialarbejder indenfor kloak mangel Bygge og anlæg tagdækker mangel Bygge og anlæg tømrer mangel Hotel, restauration, køkken, kantine kok (køkkenchef) mangel Hotel, restauration, køkken, kantine tjener (serveringsmedarbejder) paradoks Industriel produktion industrilakerer mangel It og teleteknik programmør og systemudvikler Omfattende mangel Jern, metal og auto autolakerer mangel Jern, metal og auto automatiktekniker gode beskæftigelsesmuligheder Jern, metal og auto CNC-operatør mangel Jern, metal og auto Industrioperatør gode beskæftigelsesmuligheder Jern, metal og auto mekaniker mangel Jern, metal og auto servicetekniker indenfor jern og metal mangel Jern, metal og auto smed mangel Jern, metal og auto svejser mangel Kontor, administration, regnskab og finans bogholderi- og regnskabsassistent mangel Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje fodermester mangel Rengøring, ejendomsservice og renovation rengøringsassistent paradoks Salg, indkøb og markedsføring butiksmedhjælper paradoks Salg, indkøb og markedsføring salgskonsulent paradoks Sundhed, omsorg og personlig pleje lægesekretær mangel Sundhed, omsorg og personlig pleje social- og sundhedsassistent Omfattende mangel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel paradoks Transport, post, lager- og maskinførerarbejde kranfører mangel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde redder (ambulance) gode beskæftigelsesmuligheder Undervisning og vejledning folkeskolelærer (efterskolelærer) Omfattende mangel

9 Bilag til pkt. 2.5 Bilag 2: Gennemgang af Bruttoforslag til stillingsbetegnelser som udgangspunkt for udarbejdelse af Positivlisten Fyn Dette notat belyser grundlaget for udarbejdelsen af positivlisten for den regionale uddannelsespulje, der skal gælde fra 1. april 2017 på Fyn. Notatet præsenterer en oversigt over forslag til de stillingsbetegnelser, der skal danne udgangspunkt for den kommende positivliste. Når Rådet har godkendt listen over stillingsbetegnelser, kontakter sekretariatet relevante uddannelsesinstitutioner, jobcentre og andre aktører med henblik på at få indmeldt kurser af relevans for stillingerne på positivlisten. Den endelige positivliste består således af en liste over konkrete kurser, som forelægges Rådet til godkendelse på Rådets møde i marts Grundlaget for nedenstående er mangelområder i den netop offentliggjorte Arbejdsmarkedsbalance, publikationer fra Vækstforum/Region Syddanmark og drøftelser med deres sekretariat samt indmeldinger fra RAR s baggrundsgrupper og jobcentrene. Den regionale uddannelsespulje Den regional pulje har samlet på landsplan ca. 101,5 mio. kr. årligt til at understøtte, at flere ledige får korte erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder med jobåbninger. Det skal bemærkes, at den regionale uddannelsespulje kun er et redskab blandt flere, som jobcentrene kan benytte til opkvalificering af ledige dagpengemodtagere med refusion af udgifterne. Aktivering med ordinære uddannelsesforløb giver således en refusion på 50 % af udgifterne, hvor den er på 80 % for kurser på positivlisten. Midlerne skal målrettes særlige uddannelsesforløb inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de kommende 6 måneder, herunder store infrastrukturprojekter. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn kan således sætte politisk fokus på at fremme opkvalificering inden for fagområder, som Rådet vurderer har vækstmuligheder enten aktuelt eller inden for den nærmeste fremtid. Rådet kan således med den regionale positivliste imødekomme en nuværende og/eller kommende efterspørgsel til gavn for både beskæftigelsen og ledige. Især kan RAR målrette indsatsen inden for erhvervsområder, hvor der ses rekrutteringsproblemer. Positivlisten er gældende fra 1. april 30. september og fra 1. oktober til 31. marts. Det vil sige, at Rådet reviderer listen to gange om året i forlængelse af, at Arbejdsmarkedsbalancen opdateres. Rådets strategiovervejelser Rådets påpeger i deres strategi, at en helt central opgave for Rådet er at forebygge mangel på arbejdskraft og at bekæmpe langtidsledighed. Den regionale uddannelsespulje er ikke det eneste svar på de to udfordringer, men kan yde et bidrag til løsning af begge opgaver. Det foreslås derfor, at der anlægges en fokuseret strategi for udvælgelse af stillingsbetegnelser til positivlisten, hvor der tages afsæt i følgende punkter: 1

10 Bilag til pkt Medtag som udgangspunkt kun stillingsbetegnelser inden for kategorien mangel på arbejdskraft i Arbejdsmarkedsbalancen, som giver det mest valide og veldokumenterede billede af mangelsituationen på Fyn. 2. For yderligere at belyse mangelproblemerne suppleres Arbejdsmarkedsbalancen med input fra andre kilder. Her er centrale analysebidrag Region Syddanmark samt bidrag om observeret mangelområder fra de fynske jobcentre og RAR Fyns baggrundsgrupper 3. Der medtages alene stillingsbetegnelser på områder, hvor korterevarende kurser kan løse mangelsituationen. Analysebidrag fra Region Syddanmark m.fl. Arbejdsmarkedskontor Syd har været i dialog med Region Syddanmark og drøftet Region Syddanmarks/Vækstforums analyser af det syddanske arbejdsmarked. Det er væsentligt at pointere, at Regionen ikke leverer analyser ned på stillingsbetegnelse-niveau, som Arbejdsmarkedsbalancen gør, men oftest analyserer på branche-niveau. De områder, som Regionen/Vækstforum peger på, understøtter i vid udstrækning de fagområder/stillingsbetegnelser, der fremgår af Arbejdsmarkedsbalancen for Fyn. Tendenserne peger således i samme retning som det, virksomhederne aktuelt oplever, når de skal rekruttere arbejdskraft: Det er inden for især faglærte stillingsbetegnelser i bygge og anlæg og industrien (herunder Robotindustri), at det er svært at rekruttere medarbejdere med de rette kvalifikationer. Desuden peger indmeldinger fra de fynske jobcentre og fra LO-baggrundsgruppen på mangel inden for en række fagområder. En stor andel af disse indmeldinger understøtter ligeledes resultaterne i Arbejdsmarkedsbalancen. Forslag og gennemgang af stillingsbetegnelser/fagområder På de næste sider præsenteres en todelt oversigt over stillingsbetegnelser: Stillingsbetegnelser, der fremgår som mangelområder i Arbejdsmarkedsbalancen. Her indgår også stillingsbetegnelser, der både fremgår af balancen, men også er blevet peget på af Region Syddanmark, jobcentre eller RAR s baggrundsgrupper. Dernæst en oversigt over områder, der ikke i forvejen fremgår som mangelområder på Arbejdsmarkedsbalancen, men er indmeldt fra jobcentre eller RAR s baggrundsgrupper. I oversigten vurderes stillingsbetegnelser, der er markeret med rød, som stillingsbetegnelser, hvor mangelproblemet ikke kan løses med kortere erhvervsrettet kurser via den regionale uddannelsespulje. Desuden er et antal stillingsbetegnelser markeret med gul. Det betyder, at det kan give mening med kortere kurser, men der er også argumenter for, at kortere erhvervsrettede kurser ikke er løsningen. Stillinger markeret med orange vurderes at være dækket ind af andre stillingsbetegnelser på nettolisten. Er der ikke markeret noget, vurderes det, at kortere kurser til ledige kan være med til at løse efterspørgslen efter arbejdskraft inden for området. 2

11 Bilag til pkt. 2.5 Bruttoliste for grundlag til positivlisten for den regionale uddannelsespulje - Listen er baseret på mangelområder fra Arbejdsmarkedsbalancen for Fyn gældende i forår 2017 suppleret med Region Syddanmarks analysebidrag erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser - Forår 2017 Placering i Arbejdsmarkedsbalancen Evt. kommentarer Akademisk arbejde læge (lægekonsulent, syghuslæge, overlæge) Akademisk arbejde tandlæge mangel Omfattende mangel Akademisk arbejde elektroingeniør mangel Akademisk arbejde maskiningeniør Omfattende mangel Akademisk arbejde skibsingeniør mangel Akademisk arbejde revisor mangel Bygge og anlæg anlægsstruktør mangel Bygge og anlæg beregner/opmåler mangel Bygge og anlæg brolægger mangel Bygge og anlæg bygningsmaler mangel Bygge og anlæg bygningssnedker mangel Bygge og anlæg elektriker Omfattende mangel Bygge og anlæg murer mangel specialarbejder indenfor Bygge og anlæg kloak mangel Bygge og anlæg tagdækker mangel Bygge og anlæg tømrer mangel Hotel, restauration, køkken, kantine kok (køkkenchef) mangel Hotel, restauration, køkken, tjener kantine (serveringsmedarbejder) paradoks Industriel produktion industrilakerer mangel It og teleteknik programmør og Omfattende mangel Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Kan vurderes, at der kræves autorisation og det dermed ikke giver mening at opkvalificere ledige med mindre, der er mange elektrikere stående som ledige. PT. er der 14 i arbejdskraftreserven 3

12 Bilag til pkt. 2.5 systemudvikler Jern, metal og auto autolakerer mangel Jern, metal og auto CNC-operatør mangel Jern, metal og auto mekaniker mangel Jern, metal og auto servicetekniker indenfor jern og metal mangel Jern, metal og auto smed mangel Jern, metal og auto svejser mangel Kontor, administration, regnskab og finans bogholderi- og regnskabsassistent mangel Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje fodermester mangel Rengøring, ejendomsservice og renovation rengøringsassistent paradoks Salg, indkøb og markedsføring butiksmedhjælper paradoks Salg, indkøb og markedsføring salgskonsulent paradoks Sundhed, omsorg og personlig pleje lægesekretær mangel Sundhed, omsorg og personlig pleje social- og sundhedsassistent Omfattende mangel Sundhed, omsorg og personlig pleje sygeplejerske (samt operations-/anæsti) chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde paradoks Transport, post, lager- og maskinførerarbejde kranfører mangel Omfattende mangel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde lokomotivfører mangel folkeskolelærer Undervisning og vejledning (efterskolelærer) Omfattende mangel Der er meldt mangel og ledigheden er meget lav, så det vurderes, at der er omfattende mangel på arbejdskraft efter sygeplejersker. Det vurderes samtidig at være svært at opkvalificere andre faggrupper og ikke muligt at lave substitution. Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser. Der er 4 i arbejdskraftreserven 4

13 Bilag til pkt. 2.5 Vagt, sikkerhed og overvågning politibetjent / -assistent mangel Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser. Der er 1 i arbejdskraftreserven. Yderligere indmeldinger fra RAR-baggrundsgupper og Jobcentre på Fyn, der ikke i forvejen er omfattet af ovenstående stillingsbetegnelser Indmelding fra Stillingsbetegnelser / Fagområder Kommentar fra indmelder Kerteminde Off shore stillinger Mærsk s sikkerhedskurser Nordfyns Svejsere / smede Helst faglærte Bygge- og Nordfyns anlægsarbejdere Helst faglærte Nordfyns Sosu-assistenter Helst faglærte Nordfyns Industrioperatører / Maskinarbejdere Uddannede Nordfyns Ingeniører Uddannede Nordfyns Rengøringsassistenter Helst faglærte Placering i Arbejdsmarkedsbalancen og vurdering Offshore-stillinger som offshorearbejder er ikke i mangel i balancen. Der er desuden andre stillingsbetegnelser på mangel, der kan være efterspurgt i offshore. Det drejer sig eks. om smede/svejsere og faglærte stillingsbetegnelser såsom tømrer, murer etc. Offshore-kurser vil derfor sandsynligvis indgå i de kursusindmeldinger, der kommer på de stillingsbetegnelser, som er målrettet offshore. Mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen Mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen Omfattende mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen Industrioperatører betjener og overvåger produktionsanlæg i industrivirksomheder. Der er ikke meldt om mangel på industrioperatør. Der er mangel på andre relaterede stillingsbetegnelser i industrien såsom cnc-operatør og "servicearbejder, jern og metal". Det vurderes, at industrioperatør bør medtages på nettolisten. Der er i nov i rbejdskraftreserven. Mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen Paradoks - indgår i forvejen som mangel i balancen 5

14 Bilag til pkt. 2.5 Nordfyns Chauffører Helst faglærte Alle område ok - Ingen Ærø tilføjelser Hotel, restauration, køkken, Nyborg har et stort kantine Kommunikation i medarbejder-flow i forhold til serviceorienteret denne branche og derfor har gæstebetjening AMU både hoteller og restauranter Nyborg 2 forespurgt disse Nyborg Nyborg Nyborg Nyborg Nyborg Nyborg Svendborg Hotel, restauration, køkken, kantine Kulturforståelse anvendt i gæstebetjeningen AMU Hotel, restauration, køkken, kantine Salg og service i gæstebetjening AMU Hotel, restauration, køkken, kantine Servering og gæstebetjening ved selskaber AMU Alle bygge/anlægskurser Den alsidige entreprenør Alle transportkurser Alle områder OK - ingen tilføjelser Nyborg har et stort medarbejder-flow i forhold til denne branche og derfor har både hoteller og restauranter forespurgt disse Nyborg har et stort medarbejder-flow i forhold til denne branche og derfor har både hoteller og restauranter forespurgt disse Nyborg har et stort medarbejder-flow i forhold til denne branche og derfor har både hoteller og restauranter forespurgt disse Mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen Paradoks (Tjener og serveringsmedarbejder) - indgår i forvejen som mangel i balancen Paradoks (Tjener og serveringsmedarbejder) - indgår i forvejen som mangel i balancen Paradoks (Tjener og serveringsmedarbejder) - indgår i forvejen som mangel i balancen Paradoks (Tjener og serveringsmedarbejder) - indgår i forvejen som mangel i balancen Mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen Mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen Chauffør, fragt - Mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen Region Syddanmark Detail- og engroshandel mangel Er dækket ind via stillingsbetegnelserne butiksmedhjælper og salgskonsulent, der Indgår i mangel i balancen. Region Syddanmark Murer mv. mangel Indgår i mangel i balancen Region Syddanmark Tømrer/Snedker mangel Indgår i mangel i balancen Region Syddanmark Maler mangel Indgår i mangel i balancen Region Syddanmark Elektriker mangel Indgår i mangel i balancen Region Syddanmark Smede mangel Indgår i mangel i balancen Region Syddanmark Mekaniker mangel Indgår i mangel i balancen 6

15 Bilag til pkt F - Niels Rude mf. 3F - Niels Rude mf. 3F - industri - Søren Hansen Plastmager Procesoperatør Industrioperatør Baggrunden for de to nævnte erhvervsuddannelser med tilhørende relevante AMUuddannelser er meldinger fra vores tillidsrepræsentanter på TRIOPLAST og MEDICO PACK for plastmageruddannelsen og relevante AMU-kurser. For Procesoperatør og relevante AMU-kurser er det melding fra vores tillidsrepræsentant på EKOKEM. Vi mærker at der er stor efterspørgsel efter operatører til betjening af automatiske produktionsanlæg og robotter. Der er tale om en efterspørgsel der ikke kan efterkommes da der ikke er ledige industrioperatører. En plastmager arbejder med plastic og laver alt i plastic fra små dimser til store både eller vinger til vindmøller. Der er ikke meldt om mangel på plastmager i arbejdsmarkedsbalancen, hvor plastmager er placeret i kategorien gode beskæftigelsesmuligheder. Der er aktuelt 8 i arbejdskraftreserven, der angiver plastmager som beskæftigelsesmål. Procesoperatør passer automatiske maskinanlæg. Der er ikke meldt om mangel på procesoperatør. Der er mangel på andre relaterede stillingsbetegnelser i industrien såsom cnc-operatør og "servicearbejder, jern og metal". Det kan vurderes, at procesoperatør dermed er dækket ind af øvrige stillingsbetegnelser i mangel. Der er 23 i arbejdskraftreserven i nov Industrioperatører betjener og overvåger produktionsanlæg i industrivirksomheder. Der er ikke meldt om mangel på industrioperatør. Der er mangel på andre relaterede stillingsbetegnelser i industrien såsom cnc-operatør og "servicearbejder, jern og metal". Det vurderes, at industrioperatør dermed bør med. Der er i nov i arbejdskraftreserven og det vurderes, at der er behov indenfor industrien, hvor kompetencer til styring af robotter er stigende. 7

16 Bilag til pkt. 2.5 Lise Devantier Jørgensen - Industri I vækst + 3F industri Lise Devantier Jørgensen - Industri I vækst + Metal Automatiktekniker Dem er der mangel på i robotklyngen Entreprenør- og landbrugsmaskinemekaniker Stor mangel i flere år Automatiktekniker arbejder med automatiske maskiner og anlæg i industrivirksomheder. Der er ikke meldt om mangel på automatiktekniker. Der er meldt om mangel og efterspørgsel i Robotindustrien. Der er mangel på andre relaterede stillingsbetegnelser i industrien såsom cnc-operatør og "servicearbejder, jern og metal". Det vurderes, at automatiktekniker dermed bør med. Der er 7 i arbejdskrafreserven i nov Der er ikke meldt om mangel efter entreprenørmaskinemekaniker eller landbrugsmaskinemekaniker, der begge er placeret i gode beskæftiegslesmuligheder i Arbejdsmarkedsbalancen. Den relaterede stillingsbetegnelse mekaniker er i forvejen på mangel. Lise Devantier Jørgensen - Industri I vækst + Metal Karosseri- og pladesmed Stor mangel i flere år Lise Devantier Jørgensen - Industri I vækst Lise Devantier Jørgensen - Industri I vækst + 3F Lise Devantier Jørgensen - Industri I vækst + 3F Lise Devantier Jørgensen - Industri I vækst + 3F svejser Plastsvejser Bruges over alt. Industrimedarbejdere. Mangel på BLADT - MAG Y- joint Elektrode Y-joint Rekruttering meldt ind fra virksomhed - Alle cement kloakrør skal skiftes til plastrør i de store byer i den kommende tid. Plastsvejsning Hører sammen med de andre krankurser - Anhugning Mangel i industrien - Kran C Plade- og konstruktionssmed og karosserismeder placeret i gode beskæftigelsesmulighede i Arbejdsmarkedsbalancen. Dog er Smed og svejser i forvejen på mangel og karosseri- og pladesmed vurderes dermed dækket ind. svejser - Mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen svejser - Mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen. Kan desuden sammenlignes med plastmager - se forklaring ovenfor Kranfører - Mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen Kranfører - Mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen 8

17 Bilag til pkt. 2.5 Michael Frederiksen 3F - Byg Tømrer - murer m.m. Michael Frederiksen 3F - Byg Tømrer - murer m.m. do Stort set alle skal løfte op på etage. Er lige så nødvendigt som et trailerkort. Teleskoplæsser med gafler - betjening TL - Jannik Petersen Audiologiassistent Ledighed 0% = 1 ledig i DK TL - Jannik Petersen TL - Jannik Petersen TL - Jannik Petersen Produktionsteknolog IT-Elektronikteknolog El-installatører Efterspørgsel fra Odense Robotics - PLC programmering Efterspørgsel fra Odense Robotics - PLC programmering Efterspørgsel fra Odense Robotics - PLC programmering Tømrer og Murer - Mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen Tømrer og Murer - Mangel - indgår i forvejen som mangel i balancen Der er ikke meldt om mangel på audiologiassstent, der placeret i gode beskæftigelsesmuligheder i Arbejdsmarkedsbalancen. Der er som for de fleste stillingsebetegnelser inden for sundhedsområdet lav ledighed - der er aktuelt 5 i arbejdskraftreserven, der angiver audiologiassistent som beskæftigelsesmål. Der efterspørges PLCprogrammering målrettet Odense Robotics. Disse kurser vil i forvejen blive dækket ind af at højtuddannet IT-kurser er på mangel i Arbejdsmarkedsbalancen og vurderes derfor dækket ind af stillingsbetegnelsen Programmør og systemudvikler.. Der efterspørges PLCprogrammering målrettet Odense Robotics. Disse kurser vil i forvejen blive dækket ind af at højtuddannet IT-kurser er på mangel i Arbejdsmarkedsbalancen og vurderes derfor dækket ind af stillingsbetegnelsen Programmør og systemudvikler.. Der efterspørges PLCprogrammering målrettet Odense Robotics. Disse kurser vil i forvejen blive dækket ind af at højtuddannet IT-kurser er på mangel i Arbejdsmarkedsbalancen og vurderes derfor dækket ind af stillingsbetegnelsen Programmør og systemudvikler.. 9

18 Bilag til pkt. 2.5 Lone Nielsen - FOA-A Fyn LO - Niels Peter Nielsen Ambulanceredder Grundlæggende programmering - Videregående programmering - Systemudvikling af store systemer - Web programmering client og serverside - IT sikkerhed. Aviser mv. - Er en egentlig uddannelse men der kan findes opkvalificering sted for lignende uddannelser inden for områder (f.-eks. sosuassistenter, sygeplejerske mv.) Vurdering fra uddannelsesttedets side: For ambulanceredder uddannelsen vil der formentlig være ganske få ledige ambulancereddere, som kan opkvalificeres via et kortere kursus. I forbindelse med ændringer i uddannelsen skulle alle ambulancereddere uddannet før 2001, inden udgangen af 2008 søge dispensation hos Sundhedsstyrelsen for at kunne fortsætte som ambulanceredder. Hvis dette ikke er gjort, skal man gennemføre uddannelsen igen, dog med merit for de certifikater man har opnået og som fortsat er gældende (f.eks. kørekort o.l.). Hvis man er uddannet før 2001 og har søgt dispensation, vil man uden videre kunne godkendes til at fungere som ambulanceassistent. Er man uddannet efter 2001 er man ligeledes umiddelbart kvalificeret til at fungere som ambulanceassistent. Hvis man har været ude af faget i en årrække, vil det dog give god mening at gennemføre flg. kursus: Ambulanceassistent ajourføring; skolefagkode: Varighed: 5,0 dage Højtuddannet IT er i forvejen på mangel i Arbejdsmarkedsbalancen og vurderes derfor dækket ind af stillingsbetegnelsen Programmør og systemudvikler. 10

19 Bilag til pkt. 2.6 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Assens Kommune RAR Fyn Arbejdsmarkedskontor Syd Sekretariatet Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C T: E: amksyd@star.dk Det Regionale Arbejdsmarkedsråds kvittering for Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplanen 2017 er efter vedtagelse af kommunalbestyrelsen sendt til Det regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR Fyn) til orientering. Dato: X. februar 2017 RAR Fyn har på mødet den 26. januar 2017 behandlet de indsendte kommunalt godkendte Beskæftigelsesplaner for Rådet vil gerne kvittere for Beskæftigelsesplanen og har især bemærket Assens Kommunes fokus på et jobrettet uddannelsesløft til borgere, der mangler specifikke kompetencer for at komme i arbejde. Rådet anerkender også, at Assens Kommune lægger vægt på en tidlig og forebyggende indsats og anvender en virksomhedsrettet indsats for alle målgrupper. RAR Fyn har netop på baggrund af et strategiseminar i november 2016 godkendt en strategi- og handleplan for RAR Fyn har forebyggelse af mangel på arbejdskraft og understøtning af vækst på Fyn som højeste prioritet. Og Rådet vil være særlig opmærksomt på, at de ledige via beskæftigelsesindsatsen får de kompetencer, der svarer til jobåbningerne. Vi skal også understøtte, at beskæftigede og unge, der vejledes til uddannelse, erhverver kvalifikationer, der efterspørges af virksomhederne. Rådet har også som mål, at alle der kan blive selvforsørgende får tilbudt den helhedsorienterede indsats, der skal til for at komme i job. På baggrund heraf har Rådet i 2017 valgt at prioritere 3 temaer med tilknyttede handlinger: Mangel på kvalificeret arbejdskraft. Integration. Indsatsen for udsatte borgere. Blandt de fokuspunkter, som RAR Fyn ser som helt centrale opmærksomhedspunkter for indsatsen, kan nævnes: En koordineret virksomheds- og formidlingsindsats. Motivation til uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. En målrettet indsats til flygtninge/indvandrere. Og en virksomhedsrettet indsats baseret på rummelighed, socialt ansvar og progression for udsatte borgere. Side 1 af 2

20 Bilag til pkt. 2.6 Rådet finder de fynske kommuners politiske og administrative samarbejde på beskæftigelsesområdet meget positivt. I den forbindelse kan RAR Fyn fuldt ud tilslutte sig de fynske kommuners fælles fokus på samarbejdet med de fynske virksomheder, indsatsen for at få flere unge til at starte og gennemføre en uddannelse og integrationsopgaven i kommunerne. I den vedlagte folder Strategi- og handleplan 2017 er der redegjort nærmere for RAR Fyns fokuspunkter. RAR Fyn håber, at materialet kan bidrage til det kommende arbejde med planlægningen af beskæftigelsesplan 2018 og implementeringen af beskæftigelsesindsatsen i Med ønsket om et fortsat godt samarbejde. Med venlig hilsen Erling Møller Nielsen Formand for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn Side 2 af 2

21 Bilag til pkt. 3.3 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd januar 2017

22 Bilag til pkt. 3.3 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Notatet skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne samt øvrige interessenter i den fynske beskæftigelsesindsats. Notatet skal gøre det nemmere at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats på Fyn, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcentrenes målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og brancher. Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af, hvor mange jobåbninger der er i området. Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutteringssurveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet. Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvad det er for konklusioner, der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk. Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/Arbejdsmarkedskontor Syd til alle faste møder i RAR. 2

23 Bilag til pkt. 3.3 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) i RAR-Fyn, 1. kvartal kvartal 2016 Der ses en svagt stigende beskæftigelse det seneste år på Fyn. Som tabel 1 viser, er den fynske beskæftigelse det seneste år steget med fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til en stigning på 0,9 pct. Ser vi over en længere periode er der fremgang på det fynske arbejdsmarked, og siden starten af 2013 er beskæftigelsen steget med godt fuldtidsbeskæftigede. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 2016 Det er kun Vestjylland, der har en dårligere udvikling end Fyn, når man sammenligner landsdelene. Figur 2 viser således også, at beskæftigelsen udvikler sig forskelligt i landsdelene i Danmark. Det er især områderne med de helt store byer, der har størst fremgang i beskæftigelsen. Det er København og Østjylland, og årsagen er blandt andet, at der er størst fremgang i den private service, der især er koncentreret omkring de største byer. Samlet set er beskæftigelsen på landsplan stigende det seneste år med 1,3 pct. svarende til flere fuldtidsbeskæftigede. Beskæftigelsen efter arbejdssted er det steget i alle de fynske kommuner. Kun på Ærø er beskæftigelsen faldet beskedent. Beskæftigelsen er steget absolut mest i Odense med 934 flere fuldtidsbeskæftigede, svarende til 1,4 pct. herefter følger Svendborg med 150 og Nordfyns med næsten 120 flere beskæftigede. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere på Fyn opgjort på branche (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 2016 Brancher 3. kvartal kvartal 2016 Udvikling i antal 3K K 2016 Udvikling i procent 3K K 2016 Alle erhverv ,7% Bygge og anlæg ,7% Ejendomshandl mm ,2% Erhvervsservice ,3% Finansiering og forsikring ,7% Handel og transport mv ,9% Industri mm ,8% Information og komm ,8% Ser vi i tabel 1 på udviklingen i beskæftigelsen, fordelt på brancher, er det tydeligt, at fremgangen koncentrerer sig særligt inden for handel og transport med en fremgang på 622 flere ansatte. Derudover ses der mindre stigninger inden for brancherne industri, information og kommunikation, erhvervsservice og bygge/anlæg. Der ses omvendt fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede i de offentlige erhverv og finansiering og forsikring på Fyn. I den offentlige sektor er beskæftigelsen faldet med 600 fuldtidsbeskæftigede det seneste år, jf. tabel 1. Der forventes også i de kommende år en behersket vækst i beskæftigelsen på Fyn. Der ventes en vækst på 1,4 pct. frem mod 2017, svarende til godt personer. De største stigninger forventes inden for privat service, herunder også handel, men der forventes også stigninger inden for industri og bygge og anlæg. Kultur og anden service ,6% Landbrug mm ,0% Offentlige erhverv ,0% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. 3

24 Bilag til pkt. 3.3 Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen i RAR-Fyn opgjort pr. år ( ) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, (okt sept 2016), sammenlignet med 12 måneder forinden Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem jobåbninger. På Fyn har der siden 2009 været mellem 45- og jobåbninger. Som figur 3 viser, har jobomsætningen været stigende fra Den årlige jobomsætning har bortset fra været stigende siden 2009, og jobomsætningen, og dermed aktiviteten på det sydjyske arbejdsmarked, er i dag i omegnen af 20 pct. større end lige efter krisen. Den største relative stigning i jobomsætningen finder sted i Ærø, Nordfyn, Odense og Nyborg. Langeland oplever en mindre tilbagegang i det seneste år. Alle kommunerne har dog en markant fremgang i jobomsætningen siden Samlet set har der det seneste år på Fyn været en stigning i jobomsætningen på 5,4 pct., hvilket svarer til flere jobåbninger. Fordelt på brancher er jobomsætningen på Fyn størst inden for den offentlig sektor samt brancherne handel, bygge/anlæg og industri og der ses ligeledes en lille fremgang i jobomsætningen i de største brancheområder i forhold til samme periode året før. Dog en lille tilbagegang i brancherne industri, undervisning og offentlige erhverv. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 5: Jobomsætningen i RAR-Fyn fordelt på brancher, okt sept 2016), sammenlignet med 12 måneder forinden Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4

25 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Bilag til pkt. 3.3 Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2016, hele landet Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher i RAR-Fyn, forår 2016 Branche Antal Pct. ift. beskæftigede Bygge og anlæg 429 3,6 Handel Hotel og restauration 183 2,4 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 180 1,6 Transport 140 1,9 Undervisning 80 0,4 Sundhed og socialvæsen 72 0,2 Industri 63 0,3 Ejendomshandel og udlejning 63 2,1 Offentlig administration, forsvar og politi 55 0,8 Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 2016 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, forår 2016 Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, efterår 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder hvert halvår Arbejdsmarkedsbalancer for hvert af de 8 RAR-områder. Rekrutteringsproblemerne på landsplan svarer til, at virksomhederne måtte opgive at ansætte de ønskede medarbejdere til stillinger. Det svarer til 0,6 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark og der ses en stigende udvikling. Der er omkring jobåbninger årligt på det danske arbejdsmarked. Set i forhold hertil udgør antallet af forgæves rekrutteringer i foråret 2016 således en begrænset andel. På Fyn var der i efteråret forgæves rekrutteringer. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til den samme periode året før. På Fyn udgør de forgæves rekrutteringer 0,9 pct. af den samlede fynske beskæftigelse og er højere end omfanget for hele landet. På landsplan udgør de forgæves rekrutteringer 0,7 pct. af den samlede beskæftigelse. På Fyn er der virksomheder inden for nogle erhvervsgrupper, der har sværere ved at rekruttere end andre. Som det fremgår af tabel 2, ses det største antal forgæves rekrutteringer i branchen bygge/anlæg med 429 forgæves rekrutteringer. Det svarer til en andel på 3,6 pct. af beskæftigelsen i branchen. Herefter følger handel med 304 forgæves rekrutteringer, svarende til 1 pct. af beskæftigelsen. Figur 7 viser, hvordan jobmulighederne aktuelt er for ca. 850 stillingsbetegnelser på Fyn via Arbejdsmarkedsbalancen, hvor de enkelte stillingsbetegnelser placeres i fire forskellige kategorier fra mindre gode jobmuligheder til mangelområder. Baggrunden for balancen er at sammenholde statistiske oplysninger om ledighed, mangel på arbejdskraft, beskæftigelse og jobåbninger på det syddanske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsbalancen viser, at størstedelen af stillingsbetegnelserne på det fynske arbejdsmarked er placeret i kategorierne gode eller rigtig gode jobmuligheder, mens 37,2 pct. er placeret i mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Det er på niveau med landsgennemsnittet, men eks. en højere andel end niveauet for Sydjylland, og skal bl.a. ses i lyset af, at der på Fyn er en lidt højere ledighed end Sydjylland og landsniveauet. FAKTA: til udarbejdelsen af Arbejdsmarkedsbalancen gennemføres en survey, hvor ca af virksomhederne i Danmark besvarer spørgsmål om, hvorvidt de har oplevet forgæves rekrutteringer. Spørgeundersøgelsen dækker 40 pct. af beskæftigelsen. 5

26 Bilag til pkt. 3.3 Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden i RAR Fyn, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, 1. kvartal kvartal 2016 Ledigheden har de seneste år været faldende på Fyn. I fig. 8 kan den sæsonkorrigerede og faktiske ledighed ses. Her fremgår det, at ledigheden har været faldende siden efteråret Den sæsonkorrigerede ledighed er steget med 136 personer fra oktober til november 2016 på Fyn. Den sæsonkorrigerede ledighed er nu på personer eller 5,2 pct. af arbejdsstyrken på Fyn. Ses der på den ikke-sæsonkorrigerede ledighed, er ledigheden uændret fra november 2015 til november Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 9: Udvikling i ledighed, nov 15 nov16 På Fyn er der i november 2016 i alt bruttoledige eller 5 pct. af arbejdsstyrken. Der har været en marginal stigning på 7 fuldtidspersoner i det seneste år på Fyn. I hele landet har der været et fald på ledige, svarende til et fald på 3,4 pct. og en ledighedsprocent på 4,1 pct. af arbejdsstyrken. Den laveste ledighed er i Middelfart Kommune og den højeste ledighed er i Odense Kommune. Der ses variationer i kommunernes ledighedsudvikling. Det største fald i ledigheden ses i Langeland og Nordfyns kommuner begge med godt 10 pct. i det seneste år. Der ses en stigende ledighed på Ærø, i Nyborg, Kerteminde, Odense og Faaborg. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, nov 15 nov 16 Det fremgår af fig. 10, at der har været et samlet fald i de forsikrede ledige på 0,5 pct. Ser man på udviklingen for de forskellige a-kasser, så kan der her ses store forskelle. Ledigheden er faldet i størsteparten af a-kasserne men også steget i nogle a- kasser. Magisterne og Økonomerne har de største relative stigninger. Der en stigning i ledigheden i november måned, men der er grundlæggende tale om en sund udvikling. En væsentlig del af forklaringen er nemlig ifølge Danmarks Statistik, at flere flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet blandt andet som følge af Trepartsaftalen om bedre arbejdsmarkedsintegration som udgangspunkt bliver set som jobparate, og derfor nu indgår i ledighedsstatistikken. Det gør man ikke som aktivitetsparat, som de fleste flygtninge tidligere blev visiteret som på grund af manglende it-kompetencer og sprogproblemer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6

27 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Bilag til pkt. 3.3 Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-Fyn, fremskrivning fra 4. kvartal kvartal 2017 Af fig. 11 fremgår det, at der frem til år 2017, forventes en stigning i beskæftigelsen på beskæftigede. Det svarer til en samlet stigning i perioden på 1,4 pct. Det er overvejende den private servicesektor, som tegner sig for denne stigning i beskæftigelsen. Her forventes det, at der kommer ca flere i job. Derudover er der også fremgang i beskæftigelsen i henholdsvis industri og i bygge-/anlægssektoren. Udviklingen skal ses i en forventning om fremgang i den danske økonomi med stigende indenlandsk forbrug og stigende eksport. Eksporten udgør fortsat en væsentlig drivkraft bag fremgangen i prognoseperioden. Der er desuden en mindre tilbagegang i den offentlige sektor i perioden svarende til 0,4 procents fald. Endelig ventes der et lille fald i beskæftigelsen i landbrugssektoren. Ser man nærmere på fremskrivningen af ledigheden, så forventes denne at falde i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Det fremgår af figur 12, at ledigheden fra 2015 til 2017 ventes at falde med godt 400 bruttoledige, hvilket svarer til et fald på ca. 4 pct. Ser man i tabel 3 nærmere på, hvordan udviklingen i ledigheden forventes at udvikle sig fordelt på a-kasser, så kan det ses, at de største relative fald forventes hos byggefagene og funktionærer og tjenestemænd, hvor der forventes et fald i ledigheden på henholdsvis ca. 18 pct. og 12 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden i RAR-Fyn fordelt på a-kasser Måling 2015K4 2017K4 Udvikling i antal Udvikling i procent Akademikere ,6% Byggefag ,2% Fag og Arbejde ,5% Faglig Fælles A-kasse (3F) ,6% Funktionærer og tjenestemænd ,8% Handels- og Kontorfunktionærer ,4% (HK) Metalarbejdere ,2% Nærings- og nydelsesmiddelindustrien ,6% Selvstændige ,5% Tekniske funktionærer ,0% Øvrige A-kasser ,5% Ikke forsikrede ,0% I alt ,0% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7

28 Arbejdsstyrke og beskæftigelse Bilag til pkt. 3.3 Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen i RAR-Fyn, fremskrivning fra Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, Det fremgår af figur 13, at antallet i arbejdsstyrken i 2013 var på ca i Syddanmark. Det ventes at stige til godt i 2017, hvilket svarer til en stigning på næsten 1,4 pct. En række gennemførte reformer de senere år har bidraget til at øge den strukturelle beskæftigelse. Reformerne ikke mindst tilbagetrækningsreformen fra 2011 vil virke med tiltagende styrke i de kommende år. Det har skabt plads til, at beskæftigelsen fortsat kan stige med reduceret risiko for, at der opstår udbredte flaskehalse på arbejdsmarkedet og tiltagende lønpres (Økonomisk Redegørelse, august 2016) Men med faldende ledighed og dermed en relativ meget lav ledighed kan der opleves stigende pres på arbejdsmarkedet. Blandt andet vil der ses mangelproblemer ift. personer med de rette kvalifikationer eksempelvis ingeniører. Der er ligeledes en risiko på lidt længere sigt for, at de udbudte kvalifikationer ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor skal uddannelsesniveauet løftes: De unge skal være bedre og bedre uddannede, og arbejdsstyrken skal videre- og efteruddannes. Det sidste kan samtidig være med til at skabe jobåbninger til dem, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Som det kan ses af fig. 14, så er der forskelle på, hvordan arbejdsstyrken forventes at udvikle sig frem mod år Samlet set vil der i RAR Fyns område være en stigning i arbejdsstyrken på 1,1 pct. fra 2015 til Fordelt på kommuner forventes Odense at få den største stigning på 1,8 pct. efterfulgt af Nyborg og Nordfyn. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8

29 Begreber og definitioner Bilag til pkt. 3.3 Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere, der har modtaget lønudbetaling inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition, der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende person. Data er hentet fra Jobindsats. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, der efterspurgtes. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over, hvor mange stillingskategorier der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (fig. 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 9

30 Bilag til pkt. 3.4 AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016

31 Resume Bilag til pkt. 3.4 Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk og jobindsats.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for de beskæftigelsespolitiske aktører. Desuden kan man via star.dk og jobindsats.dk løbende følge bl.a. implementering af de forskellige større reformer på beskæftigelsesområdet. På jobindsats.dk under Benchmark kan man for hvert jobcenter hente en rapport med sammenligning (benchmark) med andre jobcentre og udviklingen i hele landet. RAR Fyn har en større andel af borgere på offentlig forsørgelse end landet som helhed. Udviklingen viser, at der både på landsplan og i RAR Fyns område er en faldende andel af borgere på en offentlig ydelse, men RAR Fyn har en mindre reduktion sammenlignet med hele landet. Status på reformer og indsats viser, at: RAR Fyn har en højere andel af udsatte borgere på offentlig forsørgelse. Antallet af borgere på offentlig forsørgelse er stigende, men faldet er mindre på Fyn end faldet på landsplan. En øget virksomhedsrettet indsats og brug af mentor giver gode resultater, og bl.a. for borgere i ressourceforløb er andelen i virksomhedsrettet indsats lavere i RAR Fyn sammenlignet med hele landet. RAR Fyn har et fald samlet set i antallet af borgere på kontant- og uddannelseshjælp. Faldet i RAR Fyns område er på niveau med faldet på landsplan. Andelen i det samlede sygefravær er højere i RAR Fyns område sammenlignet med landsgennemsnittet og er stigende. Det er vigtigt, at den virksomhedsrettede indsats styrkes og for at opnå succes, skal den sygemeldte borgers arbejdsplads inddrages, således at indsats på virksomheden og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet. Andelen af sygedagpengemodtagere, der inden 13. fraværsuge modtager en virksomhedsrettet indsats eller bliver delvist raskmeldt, er lavere på Fyn sammenlignet med niveauet for hele landet. Andelen er højere og faldet i antallet af dagpengemodtagere på samme niveau i RAR Fyns område sammenlignet med hele landet. Tidlige og intensive samtaler er et af de bedst virkende og mest robuste instrumenter i den aktive beskæftigelsespolitik. Samtalerne kan øge den enkelte lediges viden om de muligheder, der eksisterer på arbejdsmarkedet, og give den ledige redskaber til målrettet jobsøgning. RAR Fyn er på et lavere niveau end landsgennemsnittet. Alle målingerne i rapporten er baseret på data fra I alle målinger anvendes data med én måneds forsinkelse, så den opgjorte udvikling i målingerne kun i mindre grad påvirkes af den regelmæssige justering, der sker af data på jobindsats.dk på grund af efterregistreringer. Indholdsfortegnelse Side 3: Borgere på offentlig forsørgelse Side 4-5: Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Side 6-7: Status på kontanthjælpsreformen Side 8-9: Status på sygedagpengereformen Side 10-11: Status på beskæftigelsesreformen Side 12-13: Ministerens beskæftigelsespolitiske mål 2

32 Borgere på offentlig forsørgelse Andelen af borgere på offentlig forsørgelse skal reduceres Fig. 1: Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eksklusiv folkepension og SU), oktober 2016 Bilag til pkt. 3.4 Antallet af borgere på offentlige ydelser er på vej ned viser udviklingen i RAR Fyn Antallet af borgere på offentlig forsørgelse er højere end andelen af borgere i landet som helhed. Samlet set viser udviklingen i det seneste år, at der bliver færre i den erhvervsaktive befolkning på offentlig forsørgelse i de fynske kommuner. Andelen af borgere på offentlig forsørgelse skal reduceres Fig. 2. Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, oktober oktober 2016 RAR Fyn har en større andel af borgere på offentlig forsørgelse end landet som helhed. Udviklingen viser, at der både på landsplan og i RAR Fyns område er en faldende andel af borgere på en offentlig ydelse, men RAR Fyn har en mindre reduktion sammenlignet med hele landet. 3

33 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Bilag til pkt. 3.4 Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og tilskuddet skal i højere grad tilskynde til at øge timetallet. Andelen af udsatte borgere på offentlig forsørgelse skal reduceres Fig. 3: Andel af befolkningen (16-66 år) på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb over ½ år, forløb på sygedagpenge over 1 år eller kontanthjælp/uddannelseshjælp over 3 år, september 2016 Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der enten er på førtidspension, ledighedsydelse, i fleksjob, ressourceforløb over ½ år eller på sygedagpenge over 1 år, kontanthjælp/uddannelseshjælp over 3 år, varierer i de fynske kommuner. Der er en stigning i antallet af udsatte borgere i RAR Fyn det seneste år. Andelen af udsatte borgere på offentlig forsørgelse skal reduceres Fig. 4: Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb over ½ år, forløb på sygedagpenge over 1 år eller kontanthjælp/uddannelseshjælp over 3 år, september 2015 september 2016 I de seneste år har den største stigning i ydelsesgrupperne blandt udsatte borgere på offentlig forsørgelse på Fyn fundet sted i ydelsesgruppen ressourceforløb. Stigningen i antallet af ressourceforløb svarer til det forventede på baggrund af, at ressourceforløbsindsatsen fortsat er en ny indsatstype, og at ressourceforløbene har et langsigtet perspektiv med henblik på at få udsatte borgere nærmere arbejdsmarkedet. Den virksomhedsrettede indsats for personer i ressourceforløb skal styrkes Fig. 5. Andel personer i ressourceforløb, der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentlig løntilskud i en måned, september 2016 Der er fokus på at øge det virksomhedsrettede indhold og perspektiv i ressourceforløb Den virksomhedsrettede indsats for personer i ressourceforløb, er personer i ressourceforløb, der deltager i virksomhedspraktik eller løntilskud i løbet af en måned. Andelen af virksomhedsvendt indsats er lavere i RAR Fyn end i landet som helhed. Indsatser, der har en positiv effekt på job og uddannelse for udsatte, er generelt virksomhedsrettet indsats, offentligt og privat, samt ifm. mentorstøtte. 4

34 Bilag til pkt. 3.4 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen (fortsat) Brugen af mentorstøtte til personer i ressourceforløb skal styrkes Fig. 6. Andel af personer i ressourceforløb, der får mentorstøtte, i en måned, september 2016 Brugen af mentorstøtte til personer i ressourceforløb skal styrkes Andelen af personer i ressourceforløb, der får mentorstøtte i løbet af en måned, ligger lavere end landsgennemsnittet. For mange borgere i ressourceforløb kan mentorstøtte være en afgørende hjælp til f.eks. at få struktur på hverdagen, orden i økonomien, følge et behandlingsforløb, deltage i virksomhedspraktik mv. Andelen af ledige fleksjobvisiterede skal nedbringes Fig. 7. Andel af personer i fleksjobordningen, der får ledighedsydelse (fleksjob og ledighedsydelse), september 2016 Andelen af ledige fleksjobvisiterede skal nedbringes For så vidt angår fleksjobordningen, er det vigtigt, at personer, som visiteres til et fleksjob, ikke blot ender på ledighedsydelse, og derfor, at der sker en løbende opfølgning over for personer i fleksjobordningen, så fleksjobledigheden kan nedbringes. RAR Fyns område har en andel af ledige fleksjobvisiterede på niveau med landsgennemsnittet. 5

35 Status på kontanthjælpsreformen Bilag til pkt. 3.4 Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Antallet af personer på kontant- og uddannelseshjælp skal reduceres Fig. 8. Andel af befolkningen (16-66 år), der modtager kontant- eller uddannelseshjælp, oktober 2016 Antallet af personer på kontant- og uddannelseshjælp skal reduceres Fig. 9. Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år), der modtager kontant- eller uddannelseshjælp, oktober 2015 oktober 2016 Antallet af personer, der modtager kontant- eller uddannelseshjælp, skal reduceres Færre personer skal være på kontant- eller uddannelseshjælp. Andelen af befolkningen, der er på kontanteller uddannelseshjælp er højere i RAR Fyns område end landet som helhed og samlet set har RAR Fyns område et fald på niveau med udviklingen på landsplan. Mentorindsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes Med kontanthjælpsreformen blev den uddannelsesrettede indsats for de unge på uddannelseshjælp. Styrkelsen sker blandt andet gennem brobygningsprojekter og brug af uddannelsesmentorer. RAR Fyn har en lavere andel af uddannelseshjælpsmodtagere, der får mentorstøtte, end landsgennemsnittet. Mentorindsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes Fig. 10. Andel af uddannelseshjælpsmodtagere, der får mentor 6

36 Bilag til pkt. 3.4 Den virksomhedsrettede indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes Fig. 11. Andel af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere der deltager i virksomhedspraktik, privat eller offentligt løntilskud i en måned, oktober 2016 Den virksomhedsrettede indsats for uddannelseshjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes Der er stærk evidens for, at den virksomhedsvendte indsats er effektiv også for borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet (Ekspertgruppe, 2015). For at sikre en bedre integration er det tilsvarende vigtigt at udbrede den virksomhedsrettede indsats til flygtninge og indvandrere, da integrationen sikres bedst gennem deltagelse på arbejdsmarkedet kombineret med et sideløbende fokus på udvikling af danskkundskaberne. For begge målgrupper er andelen af aktiverede i virksomhedsrettet indsats lavere i RAR Fyns område i forhold til andelen på landsplan. Den virksomhedsrettede indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes Fig. 12. Andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere der deltager i virksomhedspraktik, privat eller offentligt løntilskud i en måned, oktober

37 Bilag til pkt. 3.4 Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Det samlede sygefravær skal nedbringes varigt Fig. 13. Andel af befolkningen (16-66 år) der modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb, september 2016 Det samlede sygefravær skal nedbringes varigt Fig. 14. Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) der modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb, september september 2017 Det samlede sygefravær skal nedbringes varigt Reformen lægger op til, at indsats og ressourcer i højere grad målrettes de sygemeldte, der er i risiko for langvarige sygeforløb. Reformen skal understøtte, at sygemeldte borgere hurtigt vender tilbage til arbejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse. Et fremrykket revurderingstidspunkt har til hensigt at sikre tidlig afklaring og styrker hermed sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. RAR Fyn har en lidt større andel af befolkningen, der modtager sygedagpenge eller er i afklaringsforløb, end landet som helhed. Fyn har en større stigning i det samlede sygefravær end udviklingen på landsplan. 8

38 Bilag til pkt. 3.4 Status på sygedagpengereformen (fortsat) Der skal iværksættes en tidlig virksomhedsrettet indsats for sygemeldte Fig. 15. Andel af sygedagpengemodtagere der har været delvist raskmeldt, eller deltaget i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentlig løntilskud inden udgangen af 13. sygefraværsuge, september 2016 Der skal ske en tidlig opfølgning for sygemeldte Fig. 16. Andel af sygedagpengemodtagere som inden for de første 1-2 måneder af sygedagpengeforløbet har fået mindst en samtale, september 2016 Både danske og internationale undersøgelser peger på, at en virksomhedsrettet indsats er et effektivt redskab til at støtte sygemeldte i at vende tilbage i job. Det er derfor vigtigt, at sygemeldte får en virksomhedsrettet indsats. Stigningen i virksomhedsrettet indsats er drevet af øget anvendelse af delvis raskmelding, som er det mest hyppigt anvendte redskab. En positiv tendens, som underbygges af en tidligere analyse fra STAR, som viser, at delvis raskmelding er positivt korreleret med hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats Fig. 17. Andel af personer i jobafklaringsforløb som deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentlig løntilskud i en måned, sep. 9

39 Status på beskæftigelsesreformen Bilag til pkt. 3.4 Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Antallet af dagpengemodtagere skal reduceres varigt Fig. 18. Andel af arbejdsstyrken(16-66 år) som modtager dagpenge, oktober 2016 Antallet af dagpengemodtagere skal reduceres varigt Fig. 19. Udvikling i antal personer i arbejdsstyrken (16-66 år) som modtager dagpenge, oktober oktober 2016 Antallet af dagpengemodtagere skal reduceres varigt Fyn har flere i arbejdsstyrken, der modtager dagpenge end landet som helhed, og udviklingen viser samtidig, at RAR Fyns område har et tilsvarende fald i antallet af dagpengemodtagere sammenlignet med hele landet. Beskæftigelsesreformen lægger op til en mere individuel indsats for dagpengemodtagere med fokus på virksomhedsrettede tilbud. Samtidig er uddannelsesmidlerne målrettet ledige, der mangler kompetencer og til områder med mangel på arbejdskraft. Der er stor forskel på, hvor meget virksomhedsrettede tilbud fylder i jobcentrenes indsats for dagpengemodtagere. Nyledige dagpengemodtagere skal hurtigt i gang med et samtaleforløb Fig. 20. Andel af dagpengemodtagere med 1½-3 måneders ledighed, som har deltaget i mindst én samtale, oktober 2016 Nyledige dagpengemodtagere skal hurtigt i gang med et samtaleforløb Det er vigtigt med en tidlig, intensiv indsats. Risikogrupperne ændrer sig løbende i takt med at efterspørgslen på arbejdsmarkedet ændrer sig. Det er derfor vigtigt konstant at tage udgangspunkt i, hvilke tiltag der kan få den enkelte ledige tilbage i job, herunder om forhøjet risiko for langtidsledighed nødvendiggør en særlig fokuseret beskæftigelsesindsats. En tidlig og intensiv samtaleindsats giver de bedste muligheder for at få den enkelte ledige sporet ind på den hurtigste vej tilbage i job, herunder sikre aktiv jobsøgning fra den ledige. Reformen lægger op til en tæt kontakt i starten af ledigheden med 6 samtaler inden for det første ½ år. 10

40 Status på beskæftigelsesreformen (fortsat) Bilag til pkt. 3.4 Nyledige dagpengemodtagere skal have et tidligt og intensivt samtaleforløb Fig. 21. Andel af dagpengemodtagere med 3-6 måneder ledighed, som har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måneder, oktober 2016 Flere dagpengemodtagere skal have et virksomhedsrettet tilbud Fig. 22. Andel af dagpengemodtagere, som har deltaget i virksomhedspraktik eller privat løntilskud i en måned, oktober 2016 Reformen fremmer desuden en tidligere, aktiv og intensiv indsats med fokus på den enkeltes behov. Tidlige og virksomhedsrettede tilbud er vigtige til at fastholde de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, og særligt privat løntilskud har vist sig at være et effektivt redskab til at få ledige hurtigt tilbage i job. Uddannelsesindsatsen bliver samtidig målrettet virksomhedernes behov, så ledige i højere grad kommer til at besidde de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Uddannelsesindsatsen målrettes de ledige dagpengemodtagere med størst behov herunder ufaglærte. 11

41 Ministerens beskæftigelsespolitiske mål Bilag til pkt. 3.4 Fire beskæftigelsespolitiske mål sætter den overordnede ramme og retning på tværs af landet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Langtidsledigheden skal reduceres Fig. 23. Andel af dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere som inden for de seneste 52 uger har været ledige i 80 pct. af tiden, oktober oktober 2016 Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal øges Fig. 24. Andel af virksomheder som har et samarbejde (offentlig eller privat løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikar, skånejob, fleksjob, mentor eller nyttejob) med et jobcenter i en måned, juli 2016 Langtidsledigheden skal reduceres Rekrutteringsgrundlaget er blevet mindre, og derfor må virksomhederne kigge bredere efter den nødvendige arbejdskraft. Dette skaber også åbninger for personer, der står helt uden for arbejdsmarkedet. Som det blev nævnt tidligere i rapporten under afsnittet om Beskæftigelsesreformen har Fyn en højere andel af dagpengemodtagere i forhold til arbejdsstyrken sammenlignet med hele landet. Det samme billede kan ses for langtidsledigheden, hvor andelen for RAR Fyns område ligeledes er højere end landsniveauet. Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal øges RAR Fyn har en højere andel af virksomheder, som har et samarbejde med jobcentrene, end andelen på landsplan. 12