Kystsikring ved Lønstrup. Udarbejdet af Kristian Larsen, 3. semester geografi ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Kystsikring ved Lønstrup Udarbejdet af Kristian Larsen, 3. semester geografi ved Aalborg Universitet 1

2 2

3 Titel: Kystsikring ved Lønstrup Tema: Landskabet dynamik og processer Projektramme: P3 1. juli 15. september 2011 Forfattere: Kristian Larsen Vejleder: Morten Lauge Pedersen Oplagstal: 3 Sidetal: 39 Bilagsantal: 0 Afsluttet den: 15/ Synopsis I Danmark har vi en lang kystlinje, og havet påvirker de byer, der ligger langs kystlinjen. I denne sammenhæng er det den erosion, som havet udfører, der har en afgørende påvirkning for byerne langs kysten. Specielt den jyske vestkyst er et meget udsat område, da denne bliver udsat for hårde vinde kommende fra Atlanterhavet. På den jyske vestkyst finder vi byen Lønstrup, som vil blive undersøgt i dette projekt. I Lønstrup har man, ligesom i mange andre byer langs med kysten, forsøgt at forhindre erosion af kystlinjen. Dette er blevet gjort med forskellige former for kystsikring, som bølgebrydere, sandfodring og høfder. Derfor findes det, i forbindelse med dette projekt, interessant at kigge på, hvilken effekt denne kystsikring har haft på området. Det ønskes undersøgt, i hvilket omfang den etablerede kystsikring ved Lønstrup Klint har haft effekt på kysttilbagerykningen ved Lønstrup. Yderligere er følgende underpunkter blevet opstillet: 1) Er der en langsgående sedimenttransport i området omkring Lønstrup? 2) Hvad kunne der være sket, hvis ikke der var blevet kystsikret ved Lønstrup? Ud fra teorien omkring kystsikring og langsgående sedimenttransport, og dennes effekt på kysttilbagerykning synes det meget relevant, at der etableres kystsikring langs kysten. Dette med formålet at forhindre den langsgående sedimenttransport i at erodere klinten. Ved mangel på kystsikring, vil bølgeenergien ikke blive absorberet eller reflekteret. Dermed vil bølgen ramme kysten med maksimal kraft, og derfor øge risikoen for, at en erosion vil finde sted. 3

4 4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet på 3. semester geografi ved Aalborg Universitet. Rapporten er udarbejdet i perioden fra d. 1/7 15/ I projektperioden har Morten Lauge Pedersen været tilknyttet som vejleder. Det overordnede tema for projektet tager udgangspunkt i forrige semestres temaer, men er blevet begrænset til at omhandle: Landskabet dynamik og processer. Denne rapport henvender sig primært til vejleder og censor, der er tilknyttet projektet. Projektet indeholder en hovedrapport. I forbindelse med udarbejdelsen af projektet, vil jeg gerne takke: - Marianne Skov Christiansen, ansat ved kystdirektoratet, der har bidraget med data samt inspiration til indholdet i rapporten. - Ronni Fjordval Søe, der har assisteret med kurser i GIS. - Vejleder Morten Lauge Pedersen 5

6 6

7 Indholdsfortegnelse Indhold Kapitel 1 - Introduktion Indledning Problemformulering Metode Feltarbejde GIS Data fra kystdirektoratet Opbygning Afgrænsning Kapitel 2 Kystmorfologi Kystlandskabet og Kystzonen Klintkysten Kystzonen Bølger Hvor bryder bølgerne? Konstruktive bølger og destruktive bølger Erosionsprocessen Sedimenttransport Sedimenttransport i overføringszonen og opskylszonen Teoretisk ligevægtsprofil Kapitel 3 - Kystsikring Bølgebrydere Høfder Kystfodring Strandfodring Strandnærfodring Revlefodring Skråningsbeskyttelse Kapitel 4 - Analyse af kystzonen ved Lønstrup klint

8 4.1 Kystprofil Feltundersøgelse Langsgående sedimenttransport Påvisning af sedimenttransport kystsikring ved Lønstrup effekten af disse Kapitel 5 Vurdering, diskussion og konklusion Vurdering og diskussion Konklusion Referencer Kilder til den teoretiske del: Information samt inspiration fundet ved: Kilder til billeder og figurer, samt teori del:

9 Kapitel 1 - Introduktion I dette kapitel gives der en kort introduktion til projektet, hvor problemformuleringen samt afgrænsning også vil blive præsenteret. Yderligere er der i kapitlet et afsnit omhandlende projektets anvendte metode samt en præsentation af projektets opbygning. 1.1 Indledning Havet er en af naturens mange kræfter og dennes eroderende kraft, har altid formet landskabet. Erosion og sedimentation af kysten er en følge af havets kræfter og disse har været medvirkende til, at kysten er det mest dynamiske landskab, der findes. I Danmark har vi en lang kystlinje, og havet påvirker de byer, der ligger langs kystlinjen. I denne sammenhæng er det erosionen, som havet udfører, der har en afgørende påvirkning på byerne langs kysten. Specielt den jyske vestkyst er et meget udsat område, da kysten bliver udsat for hårde vinde kommende fra Atlanterhavet. På den jyske vestkyst finder vi byen Lønstrup, som vil blive undersøgt i dette projekt. Lønstrup ligger, som nævnt, på den jyske vestkyst, og er dermed under påvirkning af havets eroderende kræfter, og deres indvirkning på kysten. Lønstrup ligger på en klint, og denne er igennem tiden borteroderet, hvilket har alvorlige konsekvenser for mange af husene langs kystlinjen. Som et eksempel kan nævnes området omkring Mårup Kirke, hvor man har været nødsaget til at flytte gravsteder samt dele af kirken for at undgå, at disse skred i havet. I Lønstrup har man, ligesom i mange andre byer langs med kysten, forsøgt at forhindre erosionen af kystlinjen. Dette er blevet gjort med forskellige former for kystsikring, som bølgebrydere, sandfodring og høfder. Derfor findes det i dette projekt interessant at kigge på, hvilken effekt kystsikringen ved Lønstrup har haft på området. Der vil i projektet blive analyseret på forskellige strækninger langs kysten i Lønstrup, da det kun er i området omkring hovedbyen, at der er blevet lavet kystsikring. Sommerhuse samt Mårup kirke, der alle befinder sig i et område uden kystsikring, er således til stadighed udsat for havets eroderende kræfter, og dette kan have en fatal konsekvens for området. 1.2 Problemformulering Det ønskes undersøgt, i hvilket omfang den etablerede kystsikring ved Lønstrup Klint har haft effekt på kysttilbagerykningen ved Lønstrup. Yderligere er følgende underpunkter blevet opstillet: - Er der en langsgående sedimenttransport i området omkring Lønstrup? - Hvad kunne der være sket, hvis ikke der var blevet kystsikret ved Lønstrup? 9

10 1.3 Metode I dette afsnit beskrives valgte metoder og teorier i projektet. Der er gennem projektarbejdet blevet gjort brug af feltarbejde, GIS, kvantitative data fra kystdirektoratet og satellitbilleder fra området Feltarbejde Under feltarbejdet blev der foretaget observationer i området omkring Lønstrup kyst. Dette blev gjort for at kunne finde indikatorer på sedimenttransport langs kysten i området. Der er blevet taget en billedserie langs kysten, og disse vil blive benyttet i rapporten som dokumentation. De billeder, der blev taget ved Lønstrup Klint, er hovedsageligt af de forskellige former for kystsikring og enkelte billeder af jordlagene i klinten. Da der allerede er etableret kystsikring i området, blev det bestemt under turen til caseområdet, at der skulle laves en sammenligning med en by, hvor der ikke var benyttet kystsikring langs kysten. Dette skal kunne give et bud på, hvad der kunne ske, hvis ikke kystsikring var blevet etableret, og hvordan udviklingen i området i så fald ville se ud. Besvarelsen kan kun blive et estimat, men har dog en hvis relevans GIS Gis er i projektet blevet brugt til at sammenholde data fra kystdirektoratet med kort over området. På denne måde bliver de indhentede data visualiseret og dermed nemmere at se forskellige sammenhænge, der ikke ville være så synlige ud fra rå data. Da undertegnede ikke har haft kendskab til GIS før dette projekt, blev det vurderet, at omfanget af brugen af program skulle minimeres. Derfor vil der være få kort i projektet Data fra kystdirektoratet I analysedelen af Lønstrup klint benyttes data fra kystdirektoratet. Der vil blive analyseret på satellit billeder fra området, hvor de forskellige former for kystsikring kan ses. Yderligere vil der blive lavet en bølgerose på baggrund af data for området, der vil blive sammenlignet med en figur fra kystdirektoratets hjemmeside. Hovedformålet med at analysere data er at finde sammenhænge imellem de enkelte dele af projektets analysedel. For at kunne udvælge de relevante data, er der anvendt en visualisering af data. Denne visualisering er udgangspunktet for den senere analyse. Yderligere er denne metode anvendt, da man kan fravælge de data, der ikke har den store relevans for projektet. 10

11 1.4 Opbygning Formålet med dette afsnit er at give læser et overblik over, hvordan rapporten er bygget op. Efter introduktionsdelen vil der følge et kapitel omhandlende generelle aspekter indenfor kystmorfologi. Afsnittet skal give et indblik i forskellige aspekter i kystmorfologien, som samtidig har relevans for projektet. I kapitel 3 vil der blive beskrevet formerne for kystsikring med det formål at give indblik i de forskellige kystsikringsmetoder, da disse vil blive brugt i den senere analyse. Kapitel 4 indeholder netop denne analyse, hvor de relevante aspekter vil blive gennemgået. Dette afsnit ligger op til den senere diskussion og vurdering af analysen, der senere fører til en konklusion på problemformuleringen. 1.5 Afgrænsning I projektet er der lagt vægt på de naturlige processer, der foregår i forbindelse med kysterosion. Derfor vil der ikke blive taget højde for økonomiske samt personlige konsekvenser ved anvendelse af kystsikring ved Lønstrup Klint. I området omkring Lønstrup foreligger der et spørgsmål om, hvem der har ansvaret for at lave kystsikring syd for hovedbyen. Dette vil der ikke blive taget stilling til i projekt. I analysedelen er der udelukkende blevet lagt vægt på den langsgående sedimenttransport samt kystsikringen, da de to aspekter har relevans for projektets problemstilling. Dog vil der blive lavet en sammenligning med Nørre Lyngby, hvor der ikke er anvendt nogen form for kystsikring. Det er gjort med hensigten at kunne lave en vurdering af, hvordan kysten ved Lønstrup kunne have set ud, hvis ikke der var blevet etableret nogen form for kystsikring. Det vil alt sammen være en antagelse, og derfor ikke et udtryk for et virkeligt billede af udviklingen af kysten ved Lønstrup. Gennem projektet er der foretaget en afgræsning af data vedrørende bølgedata for området. Det betyder, at alle data om bølger der kommer fra østlige retninger fra 22 0 til er fravalgt. Dette er gjort på baggrund af, at disse data ikke er interessante i forhold til erosionen af den valgte kyststrækning. 11

12 Kapitel 2 Kystmorfologi Dette kapitel indeholder teori omkring kystmorfologi. I kapitlet vil det blive beskrevet, hvordan kystzonens opbygning fremstår. Yderligere vil der i denne sammenhæng, blive præsenteret teori omkring bølger, bølgers opbygning og den effekt erosionsprocessen har på kysten. Afsluttende er der teori om sedimenttransport, og herunder vil der fremgå, hvilke faktorer der har en indflydelse i processen. 2.1 Kystlandskabet og Kystzonen Kystlandskabet ændrer hele tiden sin udformning, og udformningen opstår som følge af sammenspillet mellem vand og fastland. Ændringen i kystlandskabets udformning sker eksempelvis ved efterårs- og vinterstorme, hvor kysten dermed ændrer form, som følge af vejrets påvirkning på vandet og vandets påvirkning på kystlandskabet. Yderligere skal det siges, at når der tales om kysten, så er det ikke kun det specifikke punkt, hvor vand og land mødes, men derimod hele området, der er under påvirkning af vandets møde med land Klintkysten Klintkysten findes mange steder langs de danske kyster, og hovedparten af disse klinter er udformet i materiale, der er aflejret under istiderne som moræne eller till. Yderligere kan udformningerne også være udformet i kalk og moler. Typisk er det isen, der har skubbet store flager op og dannet klinten. Overordnet skelnes der imellem to typer kyst: Fladkyst og stejlkyst (klintkyst). Den flade kyst er eksempelvis sandstrande og strandenge, hvor hældningen i landskabet er medvirkende til, at sedimenterne aflejres på kysten. I dette projekt er klintkysten det mest interessante, og derfor vil fladkysten ikke blive berørt yderligere. Den anden type kyst er, som nævnt tidligere, den stejle kyst, der også kaldes klintkysten. Denne type klint findes hvor landskabet er stejlt, og havets bølger eroderer sammenhængende materialer og dermed danner klintkysten. Klintens udformning er et resultat af flere parametre. For det første er klintens udformning et resultat af havets eroderende kræfter. Yderligere er det et resultat af naturprocesserne på land og slutteligt er det et resultat af materialesammensætningen med forskellige kornstørrelser som eksempelvis fra ler til store stenblokke. Dette materiale har en stor betydning for, hvor stejl den pågældende klint er. I denne sammenhæng kan det siges, at klintens vertikale udformning er en følge af to faktorer. Den første er havets intensitet, der har en indflydelse på nedbrydningen af klinten, og den anden faktor er klintens evne til at hænge sammen. Klinten har en god sammenhængskraft, hvis den består af ler eller kalk, og har klinten dette indhold, vil klintfacaden kunne blive mere eller mindre lodret. Modsat gælder det, at hvis klinten er opbygget af sand og større sedimenter, vil profilen af klinten være mere skrånende. De to første parametre der er nævnt i ovenstående, har en effekt på erosion af klinten. Havet eroderer kysten, når det under storm, kommer i kontakt med foden af klinten. Under denne kontakt, fjerner havet noget af klintens materiale, og dermed skrider store dele af klinten sammen. Det helt afgørende for denne proces er, hvilken energi havet rammer klinten med, hvilket vil blive belyst i afsnit 2.2 om bølger. Udover havets eroderende kræfter, har naturprocesserne på land også en vigtig betydning for udformning af 12

13 klinten. Her er det specielt grundvandet, der kan have en indvirkning på udformningen. Grundvandet eroderer nemlig ligeledes klinten, da grundvand fra det bagvedliggende land, kan sive ud igennem klinten og dermed kan der, ligesom med havets kræfter, ske en nedbrydning af klinten. Endnu en naturproces fra land, der kan medvirke til erosion af klinten, er frost. I forbindelse med at det fryser, vil det vand, der er i klintmaterialet, ekspandere. Dermed kan der, når vandet i klintmaterialet igen optøs, skabes svaghed i klinten, og dermed øge risikoen for sammenstyrtninger. Ved en sådan sammenstyrtning vil det materiale, der er faldet ned fra klinten, have beskyttende effekt for resten af klinten, da havet nu skal transportere det nedfaldne klintmateriale, før det kan nå klinten igen. Derfor trænges lavere klintkyster hurtigere tilbage end høje klintkyster. Herefter skylles sedimenterne bort som et led i den sortering, der sker i klintmaterialet efter en erosion. De små sedimenter skylles bort selv ved lav vandhastighed, hvorimod større sedimenter, som sten og grus, skal have tilført en større energi end de mindre sedimenter, da deres massefylde er større, og derfor kræver en større energi for at blive transporteret. (Nielsen & Nielsen 1978) (Kystsikring ved Nørre Lyngby 2011) Kystzonen Kystzonen kan defineres på mange måder. I dette projekt vil der dog blive fokuseret på den del, hvor erosion finder sted, hvilket er illustreret i nedenstående figur. Bølgerne er en del af de dynamiske processer der forekommer ved kystzonen, og de nedbryder, transporterer og aflejrer sedimenter. I nedenstående vil de kræfter, der udspiller sig i kystzonen blive uddybet og illustreret ved hjælp af nedenstående figur. Figur 1: Figuren viser de forskellige termer der findes i bølgezonen. ( ) 13

14 Opgrundingszonen I denne zone er kræfterne meget dynamiske, da de bælger der opstår her, kan variere i størrelse. Det er yderligere i denne zone, at bølgerne for første gang påvirkes af havbunden. Opgrundingszonen er den zone der er længst væk fra kysten. Brændingszonen I zonen umiddelbart efter opgrundingszonen er brændingszonen. Det er i denne zone, hvor den første revlebrænding starter. På grund af den stigende havbund og en kortere bølgelængde, vil bølgerne bryde i dette område. Her vil revlen så vandre imod kysten under vækst. Yderligere vil der være en stor turbulens i dette område, og bringe store materialemængder i suspension. Den hældning kysten har i det pågældende område, er med til at bestemme, hvor mange revler der opstår. Overføringszonen I denne zone vil bølgerne brænde på lavt vand, og derfor er det her grundbrændingen opstår. Mellem grundbrændingen og strandbrændingen ligger overføringszonen. De bølger der bryder, vil bevæge sig videre ind i denne overføringszone. Bølgerne kaldes her for overføringsbølger, og vandpartiklerne i disse forskydes kun i bølgens forplantningsretning. Yderligere dannes der i overføringszonen en strandrevlebrænding, der kort sagt er en sekundær brænding over en strandrevle. Opskylszone Imellem strandrevlerne opstår der trug, hvilket er fordybninger i havbunden. Strandplanet slutter hvor det sidste trug ender, og her begynder så opskylszonen. Sammenstødet imellem op- og tilbageskylszonen vil skabe en voldsom turbulens, hvilket gør, at der er en høj andel af grove materialer, og dermed vil kystlinjens skråning her blive stejl. Det sidste område i kystzone er bagstranden, og denne vil kun blive påvirket ved voldsomme vindforhold som storm, eller af det høje tidevand. På baggrund af dette vil der på bagstranden være en sparsom vegetation. Afsnittet er skrevet på baggrund af følgende kilder: (Nielsen & Nielsen 1978) (kystsikring ved Nørre Lyngby 2011) 2.2 Bølger Den energi der kommer fra vinden, overføres til vandet. Ved denne overførsel dannes der bølger, som følger af den energi vinden overfører til vandets overfladeruhed. Overfladeruhed opstår på grund af krusninger på vandoverfladen, der skaber friktion. 14

15 Figur 2: Figuren viser vindens effekt på havoverfladen ( Bølgerne vil, alt afhængig af bølgelængden, have en effekt på havbunden. Der vil ses en effekt, når vanddybden er lig med en halv bølgelængde, hvilket kan udregnes fra følgende formel: \[\text {Vanddybde}= \text {½} \cdot \text{bølgelængde}\] I de indre danske farvande er der en påvirkning fra bølgerne ved en dybde af 5-6 meter, hvorimod det ved den jyske vestkyst sker ved en dybe på meter. Grunden til at der er en forskel mellem de to områder er, at bølgerne i det indre farvand i Danmark er begrænset af et frit stræk, og derfor bliver bølgerne her ikke nær så store som i Nordsøen. Figur 3: Figuren viser bølgens parametre ( Den hastighed bølgerne rejser med, afhænger af vindstyrken, det frie stræk og vanddybden. Som nævnt i ovenstående, har vindstyrken en effekt på bølgeenergien, og derfor vil en øget vindhastighed naturligvis betyde, at bølgeenergien bliver større. Yderligere vil en lav vanddybde betyde, at bølgerne bryder langt væk fra kysten og længere væk fra kysten, end hvis vanddybden er større. Hvis der er et større frit stræk i det pågældende farvand, betyder det, at vinden har en langt større effekt på vandoverfladen. Det resulterer i en øget bølgeenergi. 15

16 På ovenstående figur ses en afbildning af bølgetop og bølgetrug. Kort kan det siges, at i bølgetoppen er vandpartiklerne og deres retning kystværts. Dette betyder, at bølgerne og resten af vandet føres ind imod kysten. Ved bølgetruget føres vandet søværts, hvilket betyder, at vandet føres væk fra kysten. Yderligere er vandpartiklernes hastighed langsom på grund af havbundens friktion Hvor bryder bølgerne? Bølgerne bryder ét af to steder; ved kystlinjen, eller længere ude i havet ved revlerne. En revle består af sand, der har ophobet sig ude i vandet og strækker sig parallelt med kystlinjen. Grundbrænding sker, når bølgerne bryder ved revlerne, og denne grundbrænding danner selve revlerne. Yderligere sker grundbrænding ved lave dybder og netop på grund af den lave vanddybde sker der en opbremsning af bølgen og bølgehastigheden samt bølgelængden mindskes, mens bølgehøjden øges. Når bølgen derefter bliver for høj, bryder den. Det sted hvor bølgen bryder, sker grundbrændingen og præcis på dette punkt, opfylder bølgehøjden og vanddybden nedenstående: Konstruktive bølger og destruktive bølger I forhold til hvilken effekt de to typer bølger har på kysten, vil der hovedsageligt blive fokuseret på de destruktive bølger i dette afsnit, da der her sker en erosion af Lønstrup klint. Ved de konstruktive bølger, aflejres materiale på stranden og dermed er disse bølger med til at opbygge stranden. Denne type bølger kaldes for aflejringsbølger, da de fører materialer fra revlerne ind imod kysten, og dermed opbygger stranden. Desuden betegnes de konstruktive bølger som værende lavenergibølger. På nedenstående figur ses et eksempel på de destruktive bølger. Måden hvorpå disse bølger er destruktive er, at de fjerner materiale fra stranden, og transporterer det videre ud i havet til revlerne. Disse bølger er, modsat de konstruktive bølger, præget af stor energi, og betegnes som erosionsbølger, da de fører materialet fra stranden ud til revlerne. De destruktive bølger bliver dannet under vedvarende storme og kraftige vinde, hvilket gør, at bølgerne tilføres en stor energi under disse forhold. Den større bølgeenergi vil resultere i, at det opskyl, der kommer på stranden, vil være svagt, imens tilbageskyllet modsat vil være kraftigere. Som tidligere nævnt resulterer dette i en erosion af materialet ved kystlinjen, og dermed fås der en fladere strandprofil. 16

17 Figur 4: Figuren viser princippet bag destruktive bølger ( Kystlinjen ved den jyske vestkyst er, ud fra ovenstående teori, udsat for større bølger end de indre danske farvande. Dette sker, da Nordsøen er et farvand, hvor kraftige vinde og storme ofte forekommer, hvilket tilfører bølgerne en større energi end de indre farvande. Yderligere er vanddybden ved den jyske vestkyst større end i de indre farvande, hvilket resulterer i, at bølgerne vil bryde tættere mod kystlinjen. Dette faktum, at bølgerne bryder tættere på kystlinjen, og kommer med en større energi, medfører, at der er stor erosion af kysten ved den jyske vestkyst og her iblandt Lønstrup klint. Afsnittet om bølger er skrevet på baggrund af følgende kilder: (Nielsen & Nielsen 1978) (Kystsikring ved Nørre Lyngby 2011) 2.3 Erosionsprocessen Ved erosion forstås alle de geologiske processer, hvor der sker en nedbrydning af jordoverfladen. De geologiske kræfter, der er årsagen til erosion er: rindende vand, vandløb, bølgeslag og vind. Det område, hvor der forekommer den største erosion, er ved kysten, da kysten er under konstant påvirkning af både vand og vind. Importen og eksporten af løst materiale, der sker ved de forskellige kystprofiler, er i ubalance, og dermed opstår der erosion af kysten. Når bølgerne slår ind over kysten, sker der en afslibning af det materiale, der eksisterer der, og dette slæbes tilbage i havet. Kysterosion kan forekomme mange steder, men hovedsageligt forekommer det, hvor vindene er stærke og bølgerne høje. Når vandstrømmen skaber friktion med bunden, sættes sedimentpartiklerne i de glaciale og glaciofluviale aflejringer i bevægelse. Den grad af friktion der forekommer, afhænger af bundens ruhedsgrad samt sedimenternes kornstørrelse. Der sker en forskydningsspænding mellem havstrømmen og havbunden, og hermed påvirkes de enkelte sandkorn. Hvis denne forskydningsspænding overstiger de kræfter, der holder sandkornene på plads, sættes sandkornene i bevægelse, og således er erosionsprocessen i gang. Sedimentmaterialets bevægelsesmønster er forskelligt alt afhængigt af strømhastighederne. 17

18 - Ved en svag strømhastighed vil sedimenterne rulle hen over havbunden i et tilfældigt mønster. - Hvis strømhastigheden styrkes, vil sedimentmaterialet blive løftet lidt op fra havbunden, og ført med strømmen i dennes forplantningsretning. Herefter vil materialet falde til bunden. Denne bevægelse, der kan sammenlignes med en springende bevægelse, kaldes for saltation. - I grænseområdet mellem strømmen og bunden opstår der trykforskelle, og disse trykforskelle danner nogle hvirvler, der er forudsætningen for den turbulente strøm. Ved denne strøm medføres en formdannelse af bundtransportens ripper, hvor materialet føres op af vindsiden, og ruller ned af læsiden. - Ved meget stor strømhastighed bringes materialet så højt op i vandet, at de svæver i længere tid og dermed bringes de i suspension. Afsnittet er skrevet på baggrund af følgende kilder: (Nielsen & Nielsen 1978) (Kystsikring ved Nørre Lyngby 2011) 2.4 Sedimenttransport Den form for sedimenttransport, der har størst effekt på kystens morfologi samt kystlinjens udvikling, er den langsgående sedimenttransport. Dette på grund af at den langsgående sedimenttransport transporterer store mængder af sedimenter. Yderligere findes der en tværgående sedimenttransport, men i dette projekt vil der blive lagt størst vægt på den langsgående sedimenttransport. De to former for sedimenttransport er illustreret i nedenstående figur. Figur 5: Figuren viser den tværgående og langsgående sedimenttransport ved kysten ( Sedimenter kan opdeles i forskellige størrelser af korn. De inddeles i ler, grus, ral, sten, sand og silt, og flere studier viser, at der er en sammenhæng imellem disse kornstørrelser og vandets energiindhold. I denne sammenhæng gælder det, at vandets energiindhold omfatter vandets hastighed samt overfladebølger, der påvirker havbunden i lavvandede områder. I nedenstående figur ses de forskellige kornstørrelser. 18

19 Figur 6: Figuren viser de forskellige kornstørrelser ( Hvis der så foretages en analyse af kornstørrelserne, er det muligt at afgøre vandets energiindhold, når sedimentet aflejres. Hvis energiindholdet i vandet er højt, vil det være i stand til at flytte grovere sedimenter, da de finkornede sedimenter vil blive ført bort af strømmen. Ved et lavt energiindhold vil de finkornede sedimenter aflejres. Yderligere vil en kornstørrelsesanalyse kunne afgøre, hvorvidt et område er under erosion eller sedimentation. Hvis de grove sedimenter er dominerende ved analysen, kan området betegnes som værende under erosion. Modsat vil der, ved dominans af finkornede sedimenter, kunne betegnes et område med sedimentation. Yderligere vil kornstørrelsen have en indflydelse på kystprofilens hældning. Ved en dominans af store kornstørrelser, vil kystprofilens hældning være stejl Sedimenttransport i overføringszonen og opskylszonen Ved det indre strandplan er overføringszonen det sted, hvor materialetransporten sker. Denne transport er forårsaget af skiftende bevægelser af vandpartiklerne og ensrettede bølgestrømme. Som tidligere beskrevet bringer bølgernes energi sedimenterne i suspension i den turbulente overføringsbølge, og dermed falder sedimenterne mod bunden og falder søværts. Nogle af disse sedimenter når ikke at falde til bunden, og derfor bringes disse kystværts igen. Dette vil medføre, at de finere sedimenter flyttes i baner langs kysten, der foregår i en form for spiralbaner. De grove sedimenter vil rulle langs kysten, da disse ikke kommer i suspension. I overføringszonen vil bølgen bryde, og dermed bliver bølgernes energi omdannet til havstrømme, der forekommer langs kysten, og hermed sættes sedimenttransporten i gang. Disse strømme, der forekommer tæt ved kysten, er i stand til at transportere store sedimenter. Derudover forekommer der i overføringszonen transport parallelt med kysten. Når en bølge nærmer sig kysten med en vinkel andet end 90 0, dannes disse bølgestrømme, og dermed opstår transporten. Den intensitet som bølgestrømmen besidder, er afhængig energiniveauet i bølgen, samt vinklen den rammer kysten med. Den kystparallelle sedimenttransport forekommer som oftest i opskylszonen eller brændingszonen ved indre strandplan. Yderligere ses det på nedenstående figur, at materialetransporten 19

20 sker omkring den inderste revle ved lave vindhastigheder og ydermere, at den flyttes til de ydre revler ved højere vindhastigheder. Figur 7: Billedet illustrerer materialetransporten på det indre strandplan (Nielsen og Nielsen 1978) Den sedimenttransport der sker i opskylszonen, er hvor bølgerne slår skævt ind på kysten. Her vil sedimenterne skylle op på stranden for derefter at følge med vandet eller bølgen tilbage til havet i tilbageskyllet. Disse sedimenter vil, på grund af den skæve indfaldsvinkel på kysten, ikke blive skyllet tilbage til samme udgangspunkt i havet, men derimod blive transporteret til et punkt længere oppe af kysten. I tilbageskyllet vil sedimenterne komme i suspension, der sker i den turbulens, der dannes, når tilbageskyllet møder et nyt opskyl. Sedimentafsnittet er skrevet på baggrund af følgende kilde: (Nielsen g Nielsen 1978) Teoretisk ligevægtsprofil En teoretisk ligevægtsprofil er blevet lavet på baggrund af en anden teori, som er teorien om neutrallinjen. Den siger, at kornstørrelsernes neutrallinje opstår, når sedimentpartiklerne bevæger sig lige meget kystværts og søværts. Dette skaber ligevægt. Det gælder så, at de sedimenter der ligger kystværts for denne neutrallinje, bliver transporteret imod land, hvorimod de sedimenter der ligger søværts for neutrallinjen, blive transporteret væk fra land. (Nielsen og Nielsen 1978) Dermed opstår teorien om ligevægtsprofilen, hvor følgende parametre skal være opfyldt for at denne ligevægtsprofil kan opstå: - Den bølgepåvirkning der forekommer, skal være ensrettet og konstant i forhold til bølgehøjde, længde og periode. - Forplantningsretningen skal være vinkelret på kysten. - Der skal være en konstant hældning på strandplanet. - Der skal være en konstant vandstand. 20

21 - Kornstørrelsen skal være den samme, og disse må ikke bringes i suspension. - Og sidst må der ikke forekomme brænding på strandplanet. Da det på ingen måde er muligt, at alle parametre kan opfyldes i naturen, så forekommer den teoretiske ligevægtsprofil ikke naturligt. Afsnittet om sedimenttransport er skrevet på baggrund af følgende kilder: ( (Kystsikring ved Nørre Lyngby 2011)(Nielsen & Nielsen 1978) 21

22 Kapitel 3 - Kystsikring Dette kapitel indeholder teori omkring kystsikring. I kapitlet vil forskellige former for kystsikring blive beskrevet, samt hvordan disse er blevet anvendt ved Lønstrup klint. Derfor vil de anvendte kystsikringsmetoder ved Lønstrup blive belyst, da disse er interessante for netop dette projekt. Det gælder de fire nedenstående kystsikrings metoder, der alle er benyttet ved Lønstrup Klint. 3.1 Bølgebrydere Ved Lønstrup klint ses det, at der er blevet anvendt bølgebrydere, der skal medvirke til at forhindre erosion af klinten, og de er ofte det første værn mod havets kræfter. Bølgebrydere er konstruktioner af sten, som er placeret parallelt med kysten, de placeres på lav vanddybde og tæt på land. Formålet med bølgebrydere er, at de skal absorbere og reflektere bølgernes energi, samt at det dels medvirker til at udvide stranden, da sedimenter bundfældes imellem bølgebryderne og land, hvilket er tilfældet i rolige farvande. Bølgebrydere har også den egenskab, at de stopper den langsgående sandtransport, og samler sandet indtil bølgebryderen og stranden hænger sammen. Dette bevirker, at strækningen efter en række bølgebrydere ikke får den samme sandmængde i en årrække, hvilket skaber det der kaldes en læsideerosion. Dette aftager, når der er fyldt med sand bag bølgebryderne. Bølgebrydere er i dag de nok mest anvendte i forhold til kystsikring, da de vurderes at være en bedre løsning end høfder. Dog kan dette variere i forhold til de lokale forhold, der måske kræver, at en kombination at de to er at foretrække. Netop dette er tilfældet i Lønstrup, hvor en kombination af bølgebrydere, høfder, skråningsbeskyttelse og sandfodring er benyttet til at sikre kysten imod erosion. Figur 8: Billedet viser bølgebrydere ved Lønstrup 22

23 3.2 Høfder Høfder er, ligesom bølgebrydere, opbygget af større stenblokke eller betonblokke. Modsat bølgebrydere, der bliver bygget, så de går langs med kysten, så er høfderne placeret vinkelret på kysten, og vil derfor ændre kystens udseende. Høfder er medvirkende til at forhindre den kystparallelle transport af sand, da dette vil blive aflejret opstrøms for høfden. Modsat vil der være en større erosion nedstrøms for høfden. Resultatet vil da være en irregulær kystlinje, hvilket kan ses på nedenstående figur. Figur 9: Billedet viser et eksempel på anlægning af høfder ( Det der er det store problem med anvendelse af høfder som kystsikring er, den større erosion der forekommer nedstrøms høfden. Den kystparallelle sedimenttransport vil bremses af høfden, hvilket resulterer i, at dele af sedimentet aflejres på opstrømssiden. På læsiden af høfden, vil bølgerefraktion og tilbageskyllet erodere sedimentet. 3.3 Kystfodring Hovedprincippet bag kystfodring er, at man erstatter det sand, der måtte være blevet eroderet bort af naturen, hvilket gør, at der igen ligger nyt sand, der skal eroderes bort, inden erosion af kystlinjen finder sted. Kystfodring består af tre forskellige former for fodring: strandfodring, strandnærfodring og revlefodring. Disse metoder bliver anvendt hver for sig, men også i kombination med hinanden. Kystfodring bliver især benyttet på den jyske vestkyst, hvor sandet hentes fra meters havdybde, og bringes ind til kysten som led i beskyttelse af denne. 23

24 Figur 10: Figuren viser princippet bag strandfodring ( En af de fordele man ser ved at sandfodre ved kysterne er, at kysten opretholder sit naturlige udseende. Yderligere sker der ved sandfodring ikke indgreb i den kystparallelle transport, hvilket medvirker, at der ikke sker en erosion af kyststrækningen nedstrøms området. Som en ulempe ved sandfodring kan det siges, at der er store økonomiske omkostninger ved at sandfodre langs kysten Strandfodring Ved strandfodring pumpes sandet ind på strandplanet, hvilket kan ses på figuren under. Ved at strandfodre opnår man, at det sand der pumpes ind på strandplanet, bliver fjernet af bælger og den kystparallelle strøm. Det har det resultat, at kystlinjen holdes stationær. Yderligere bevirker strandfodring, at strandens bredde og niveauet bliver større, hvilket sikrer, at der er tilstrækkeligt med materiale Strandnærfodring Ved strandnærfodring, også kaldet rainbow-metode, tilføres strandprofilet sand fra fire meter dybdekurven og landværts ind mod kysten, hvilket er illustreret på nedenstående figur. Sandet vil dermed om sommeren, føres ind mod kysten, hvor det om vinteren dels vil føres ud mod revlerne, og dels bort med den kystparallelle transport. Figur 11: Figuren viser princippet bag strandnær fodring ( 24

25 3.3.3 Revlefodring Revlefodring foregår ved fem meter dybdekurven. Er der ikke allerede en revle, vil der her blive etableret en kunstig. Formålet med revlefodring er at sikre, at der er rigeligt med sand tilstede, og yderligere vil revlerne under stormvejr fungere som bølgebrydere og sedimentkilde. Afsnit om kystfodring er skrevet på baggrund af følgende kilde: ( Figur 12: Figuren viser princippet bag revlefodring ( 3.4 Skråningsbeskyttelse For at forsøge at mindske erosion af kystskrænten, kan skråningsbeskyttelse bruges som sikring af skråningen på bagstranden. Det der er kendetegnende for denne form for kystsikring er, at den udføres, når det bagvedliggende landområde ikke må udsættes for erosion. I forbindelse med denne skråningsbeskyttelse vil der være en større erosion nedstrøms for kystsikringen. Et eksempel på skråningsbeskyttelse kan ses på nedenstående billede. Figur 13: Billedet viser et eksempel på skråningsbeskyttelse ved Lønstrup 25

26 Det materiale som skråningsbeskyttelse bygges op i kan være natursten eller beton, der til tider kan være dækket med sand. Den ujævne skråning vil medvirke til at reducere bølgeopskyllet, da overfladens ruhed vil være større. Hvis man snakker kystbeskyttelse, er digerne ikke i denne kategori, men de har den effekt, at de beskytter det bagvedliggende landområde imod en eventuel oversvømmelse. De skal kunne modstå det tryk, der kommer fra vandet samt bølgeenergien. Langs kysten vil de konstruerede diger have en vis form for skråning. Denne skråning er mere flad end selve skrænten, den beskytter. Samtidig kan der være etableret skråningsbeskyttelse på selve diget ud imod havet. Afsnit om skråningsbeskyttelse er skrevet på baggrund af følgende kilde: ( 26

27 Kapitel 4 - Analyse af kystzonen ved Lønstrup klint I dette kapitel vil der blive udarbejdet en analyse af kystzonen ved Lønstrup Klint. Denne analyse vil tage udgangspunkt i den langsgående sedimenttransport og kystsikring ved Lønstrup. Yderligere vil der være en sammenligning af kysten ved Lønstrup og Nørre Lyngby. Dette med henblik på at undersøge, hvilken effekt kystsikring har for erosion ved kysten. 4.1 Kystprofil I denne del af analysen foretages der en analyse af kystzonen ved Lønstrup. Der vil indgå observationer foretaget i forbindelse med et besøg i Lønstrup, data fra kystdirektoratet, samt kort konstrueret ved brug af programmet GIS. Formålet med disse fremstillinger er at skabe et billede af kystzonens profil for derigennem at kunne analysere områder, der måtte have relevans for dette projekt Feltundersøgelse Under besøget ved kysten nær Lønstrup blev der lavet forskellige observationer. Ved stranden landværts var en høj klint. Ved nærmere observation kunne klintens materiale og de forskellige jordlag bestemmes. Det øverste lag bestod hovedsageligt af sand, hvorimod de nederste lag bestod af mere lerholdigt materiale. Flere steder i klinten kunne det observeres, at der trængte grundvand ud, hvorefter dette løb over stranden og ud i havet. Der er ved Lønstrup klint to forskellige scenarier. I området omkring Lønstrup by er der etableret forskellige former for kystsikring, der skal medvirke til, at kysten ikke trækker sig tilbage. I dette område vil vandet ikke kunne nå helt op til klinten, som en konsekvens af den kystsikring der er lavet. Derfor er der i dette område ikke kontakt imellem klinten og vandet, og derfor ikke nogen erosion af klinten. Går man et lille stykke ud af stranden imod syd, vil man opleve, at der ikke er etableret kystsikring i dette område. Dette resulterer i, at vandet når helt op til klinten, der dermed bliver bagstranden i dette område. Forstranden strækker sig så fra klinten og ud til havstokken ved lavvande. Yderligere er stranden i dette område flad, hvilket er medvirkende til, at der ikke eksisterer en markeret opskylsryg, som afgrænser opskylssiden fra overskylssiden, og derfor betragtes hele stranden som opskylszonen. I dette område af Lønstrup sker der en erosion af klinten. Dette da vandet vil have kontakt med klinten, og dermed transporterer materiale fra klinten ud i havet. Erosion er medvirkende til, at der er en tilbagerykning af klinten, og denne tilbagerykning har en effekt på kystprofilen. Altså er der to scenarier ved Lønstrup Klint, hvoraf det ene scenarie er, at kysten beskyttes af etablerede bølgebrydere, høfder, skråningsbeskyttelse og strandfodring. Det andet scenarie er, at kysten syd for Lønstrup er ubeskyttet, og dermed opstår der erosion af klinten. Ved observation ses det, at det område af kysten, der er beskyttet, er området omkring centrum af byen, hvorimod sommerhusområdet, hvor det er private, der ejer grundene, ikke er beskyttet og derfor er der her en tilbagerykning af klinten. I forbindelse med undersøgelsen i området og relevansen for dette projekt findes det interessant at undersøge, hvilken effekt den etablerede kystbeskyttelse har haft for tilbagerykning af kysten i Lønstrup. 27

28 4.2 Langsgående sedimenttransport I denne analysedel vil den langsgående sedimenttransport og dennes retning ved Lønstrup blive fremstillet. Dette vil blive påvist ud fra data fra kystdirektoratet, der vil blive benyttet til at fremstille en bølgerose, som påviser retningen for den langsgående sedimenttransport. Yderligere vil der i denne sammenhæng, blive benyttet et kort fra kystdirektoratets hjemmeside, der viser den årlige sedimenttransport langs den danske vestkyst. Kortet er benyttet i denne sammenhæng, da det kan dokumentere, at den igennem bølgerosen fundne retning for sedimenttransport ved Lønstrup, faktisk er den samme, som det ses på kystdirektoratets kort Påvisning af sedimenttransport Nedenstående figur er en bølgerose, der skal påvise retningen på den sedimenttransport, der er ved kysten i området ved Lønstrup. De benyttede data til fremstilling af nedenstående bølgerose, bestod af observationer, og derfor blev der sorteret i disse, så kun data om bølger i spektret fra (SSV) til 22 0 (NNØ) blev taget med. Dermed blev antallet af observationer reduceret til ca Disse observationer blev derefter opdelt i 5 forskellige kategorier, som er listet op her under: , , , , , , , , Disse data blev organiseret i en bølgerose, der illustrativt fremstiller de udvalgte data på en overskuelig måde. På figuren ses det tydeligt, at bølgerne i området primært kommer fra vest og sydvest. Dette skyldes Danmarks placering i det nordlige vestenvindsbælte, hvor vinden hovedsageligt kommer fra vest, og dette medfører så, at hovedparten af bølgerne ligeledes kommer fra vest og ind på kysten. Figur 14: Figuren illustrerer en bølgerose, der er lavet på baggrund af data fra Kystdirektoratet. Farverne i figuren angiver antal af bølger gange

29 I og med at bølgerne slår ind på kysten fra syd og sydvest, vil der være en sedimenttransport, der går fra syd mod nord. Dette stemmer overens med data på nedenstående kort, hvor kystdirektoratet har angivet den årlige sedimenttransport langs den jyske vestkyst. Figur 15: Kortet viser den årlige sedimenttransport der forekommer langs den jyske vestkyst ( På kortet ses det, at sedimenttransporten ved Lønstrup er høj sammenlignet med andre områder på den nordlige del af vestkysten. Ud fra den kendte teori omkring langsgående sedimenttransport, se 2,4, ved vi, at denne transporterer materiale væk fra kysten. I og med at man ud fra bølgerosen og kortet fra kystdirektoratet kan se, at der forekommer en sedimenttransport fra syd mod nord i området omkring Lønstrup, ved vi, at dette har en stor indvirkning på kysten. Dog er der, som tidligere nævnt, to forskellige 29

30 scenarier i Lønstrup, og derfor har sedimenttransporten hovedsageligt en effekt på det område, hvor der ikke er etableret kystsikring. Der vil stadig være en effekt på kysten i området, hvor der er kystsikret, men kystsikringen skulle gerne forhindre, at klinten eroderes. Nedenstående to billeder er taget ved Lønstrup. Det ene billede viser det område, hvor der ikke er etableret kystsikring, og det andet billede viser det område, hvor der eksisterer fire forskellige former for kystsikring. Figur 16: Billedet viser Lønstrup Klint. Billedet viser yderligere den del af kysten ved Lønstrup, hvor der ikke er etableret kystsikring. På ovenstående billede er det tydeligt at se, at den langsgående sedimenttransport har en afgørende effekt på kysten. Klinten bliver konstant udsat for bølgernes og vandets energi, der slår imod den, og gradvist eroderer klinten. På billedet ses der derfor ingen former for vegetation på klinten, da den er under konstant påvirkning fra havet. Yderligere ses det på billedet, at vandet står helt op til klinten. Hvis man derimod ser på det billede, hvor der er etableret kystsikring i Lønstrup, ser man et helt andet billede. Ude i havet ses de etablerede bølgebrydere, og for foden af klinten ses, om noget meget vagt, at der er etableret skråningsbeskyttelse. Denne del af kysten ved Lønstrup er altså under sikring af flere forskellige former. Dette har en meget klar påvirkning på klinten. Modsat det første billede er der på klinten vegetation i form af græsstrå. Yderligere står havet ikke helt op til klinten, da denne er sikret af skråningsbeskyttelse og bølgebrydere. Dermed ser man, at der i dette område ikke sker en erodering af klinten. Der forekommer dog stadig en langsgående sedimenttransport, men i dette tilfælde vil denne transport ikke være af materiale fra klinten men derimod sandkorn fra stranden. 30

31 Figur 17: Billedet viser Lønstrup Klint. Billedet viser yderligere den del af kysten ved Lønstrup, hvor der er etableret kystsikring. For at få et bedre billede af hvilken effekt den langsgående sedimenttransport kan have på kysten, vil der blive kigget på den kysttilbagerykning, der har været ved Nørre Lyngby. Til dette er to kort blevet fremstillet i GIS, og disse viser, hvordan kysten i Nørre Lyngby har udformet sig fra Det væsentlige man kan se på disse billeder er, at kysten er rykket tilbage, hvis man ser på år 1980 og frem til I alt er kysten rykket 17,4 meter tilbage i fra 1980 til Igen kan man gå tilbage til teorien omkring den langsgående sedimenttransport, der siger, at denne transporterer materiale fra ét sted til et andet. Ved Nørre Lyngby har den transport af materiale resulteret i, at kystlinjen er blevet rykket tilbage. Udover at den langsgående sedimenttransport langsomt eroderer kysten, og dermed rykker kystlinjen tilbage, så er den manglende kystsikring også medvirkende til, at dette område er udsat for erosion af klinten. For ser man på eksemplet fra Lønstrup, hvor der er etableret forskellige former for kystsikring, så er der ikke erosion af klinten. Naturligvis er der i det område, der ikke er beskyttet, men i denne sammenligning, findes det relevant at kigge på, hvordan kystbeskyttelse har en positiv effekt på kystlinjen og klinten. Hvis man nu forestillede sig, at området ved Lønstrup ikke havde nogen kystsikring, så kunne man antage, at kystlinjen ville være rykket lige så meget tilbage som ved Nørre Lyngby. Dette er illustreret på billede nr

32 Figur 18 Billedet viser den kysttilbagerykning der har været fra ved Nørre Lyngby. Ud fra scenariet at der ikke er etableret nogen form for kystsikring ved Lønstrup, kan det ses på figur 19, at kysten ville være rykket tilbage i samme grad som ved Nørre Lyngby. Der er yderligere angivet nogle procenter for afvigelse, da det bør tages i betragtning, at kysten ved Lønstrup ikke vil rykke tilbage i samme grad som ved Nørre Lyngby. Det er vigtigt at understrege, at det scenarie er en antagelse og at figurerne ikke er et udtryk for virkeligheden. Det de skal illustrere er, at hvis der ingen kystsikring fandtes i Lønstrup, og man forestillede sig, at der derfor ville ske det samme som i Nørre Lyngby, så ville kysten komme til at 32

33 rykke tilbage. På baggrund af en sådan antagelse menes det, at kystsikringen ved Lønstrup kan have været af afgørende karakter for at forhindre kystens tilbagerykning. Figur 19: Billedet viser en antaget tilbagerykning af kystlinjen ved Lønstrup 33

34 Det antages på baggrund af de to kort/billeder over henholdsvis Nørre Lyngby og Lønstrup. Det faktum at kysten ved Nørre Lyngby er rykket 17,4 meter tilbage siden 1980, er voldsomt. Hvis det samme scenarie udspillede sig omkring Lønstrup by, ville flere af byens restaurationer og fastboeres huse være røget i havet. Dette gælder ikke for alle punkterne ved kysten langs centrum af byen, men de bygninger der ligger mest yderligt. Kortet over kysttilbagerykning ved Lønstrup er, som tidligere nævnt, lavet på baggrund af de data, der foreligger for Nørre Lyngby, og er derfor kun antagelser om, hvad der kunne ske, hvis ikke kystsikring var etableret. 4.3 kystsikring ved Lønstrup effekten af disse Nedenstående billede viser to forskellige former for kystsikring ved Lønstrup: bølgebrydere og skråningsbeskyttelse. Yderligere er der i Lønstrup to andre former for kystsikring: høfder og strandfodring. Alle har de hver deres effekt, hvilket er behandlet i teoriafsnittet, men dog har de alle samme mål: at sikre kysten imod den langsgående sedimenttransport, der transporterer materiale fra kysten/klinten, og videre ud i havet og dermed er grunden til, at klinten eroderes. En af de meget klare følger af kystsikringen ved Lønstrup er bølgebryderne. Hvis man kigger på et satellitbillede over kysten, ser man, hvordan der imellem bølgebryderne skabes tomboler, hvilket kan ses på figur 15. Disse tomboler opstår på grund af, at bølgebryderne stopper den langsgående sedimenttransport, og samler sandet, indtil bølgebryderen og stranden hænger sammen. Dette sker fordi, at den energi som bølgerne rammer bølgebryderen med, vil blive absorberet og reflekteret, hvilket medfører, at sedimenterne bundfælles imellem bølgebryderne og land. Bølgebryderne har altså den effekt, at de stoppet bølgernes energi, og dermed deres vej imod klinten. Yderligere har de den effekt, at sedimenterne vil bundfælles imellem bølgebryderne og stranden. Derfor sker der en øgning af sandmængden på stranden, hvorimod der uden bølgebryderne, ville være en reducering af sedimenter, da disse ville blive transporteret bort af den langsgående sedimenttransport. Figur 20: Billedet viser bølgebrydere og skråningsbeskyttelse ved Lønstrup kyst 34

35 Figur 21: Billedet viser bølgebryderne ved Lønstrup. På billedet ses de tomboler der bliver dannet imellem bølgebryderne Yderligere er der høfder ved Lønstrup kyst. Disse er, som nævnt i teoriafsnittet, opbygget på samme måde som bølgebryderne, men har den forskel, at de er placeret vinkelret på kysten. De medvirker til at stoppe den kystparallelle transport af sand. I Lønstrup er der bygget to høfder langs med kysten, og som teorien siger, så ophobes der sand på opstrømssiden af høfden. Dette er på grund af, at det sand der transporteres langs kysten, bliver aflejret. Dog skaber høfderne nedstrøms en større erosion, hvilket resulterer i en uregulær kystlinje. Dette kan måske være grunden til, at der kun er placeret to høfder langs Lønstrup kyst, da man ikke ønsker, at der skal forekomme en større erosion nedstrøms høfden, da dette til stadighed vil erodere klinten. Dog ligger høfderne ikke placeret tæt ved klinten i Lønstrup, og derfor er konsekvenserne af den øgede erosion nedstrøms ikke så fatale, som hvis høfden lå i direkte forlængelse af klinten. For et eksempel på en høfde, se 4,2. Skråningsbeskyttelse er ligeledes etableret i Lønstrup. De har den effekt, at de skal sikre skråningen på bagstranden. Denne form for kystsikring er etableret hele vejen langs kysten i Lønstrup, da det bagvedliggende landområde langs kysten ikke må udsættes for den erosion, der måtte opstå, hvis de ikke var etableret. Dette er tilfældet i Lønstrup, da byen ligger meget tæt på klinten. En anden grund til, at skråningsbeskyttelse er etableret hele vejen langs kysten kan være, at der ofte er en øget erosion nedstrøms for denne form for kystsikring. Det er ikke i beboernes interesse, at området bag 35

36 skråningsbeskyttelsen skal udsættes for øget erosion, så derfor kan dette være grunden til, at den er etableret langs hele kysten. Et eksempel på skråningsbeskyttelse i Lønstrup, kan ses på nedenstående figur. Figur 22: Billedet viser et eksempel på skråningsbeskyttelse ved Lønstrup kyst 36