Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
|
|
|
- Kjeld Mørk
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Dias 1
2 Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program Velkomst Introduktion til Standardprogrammet Gruppearbejde Ressourcepersonens rolle samt motivering til forandring Pause med kaffe og kage Gruppearbejde Fælles opsamling og tak for i dag Dias 2
3 Modul 1 Dagens fokus Dagens fokus: At give jer kendskab til de seks standarder At I får overblik over hvad jeres arbejde som ressourceperson indebærer Opmærksomhed på hvordan arbejdet med Standardprogrammet kan føre til kontinuerlig kvalitetsudvikling? Opmærksomhed på udfordringer ved implementering og motivation til forandring Dias 3
4 Introduktion til Standardprogrammet Dias 4
5 Dias 5
6 Kvalitetsmodellens baggrund Begrænset dokumenteret viden om kvaliteten Begrænset dokumenteret viden om indsats, resultater og effekt Begrænset dokumenteret viden om metoder og deres anvendelse Dias 6
7 Baggrund vedtaget af Danske Regioner i december 2007 Regionale sociale boformer og institutioner Randers, Silkeborg, Skanderborg, Viborg og Århus Kommuner besluttet at deltage i juni 2009 Kommunale dag- og botilbud på handicap- og socialpsykiatriområdet Dias 7
8 Standardprogrammets formål Sikring af kontinuerlig faglig udvikling og læring i de faglige miljøer Styrkelse af bruger- og pårørendeinddragelse og medindflydelse Dias 8
9 Standardprogrammets formål Kontinuitet og sammenhæng i ydelser på tværs af tilbud og sektorer Sikre systematisk dokumentation for indsats a.h.t. synlighed og gennemsigtighed for brugere, pårørende og offentlighed Dias 9
10 Standardprogrammets indhold Fælles standarder m. anvisninger for arbejdet Evalueringsproces Selvevaluering - årligt Ekstern evaluering hvert tredje år Dias 10
11 Den sociale kvalitetsmodel Standarder Evaluering Rapportering De ydelsesspecifikke temaer: Brugerinddragelse Individuelle planer Kommunikation De organisatoriske temaer: Selvevaluering Ekstern vurdering Tilbagemelding Offentliggørelse Ledelse Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling 11 Dansk kvalitetsmodel Center for på Kvalitetsudvikling det sociale område Dias 11
12 Standardprogrammets rammer Starte småt og lade det vokse (6 standarder fordelt på 6 temaområder) Udvikling og implementering sker i sideløbende processer Dias 12
13 Standardprogrammets rammer Akkrediteringslignende program Akkreditering er en procedure, hvor en ekstern organisation vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre deres opgaver og der gives et afsæt til videre kvalitetsudvikling. Dias 13
14 Standardprogrammets tilgange Standardprogrammet har fokus på processer og arbejdsgange. En systematik for kontinuerlig udvikling. Tilbuddene vil på sigt blive målt på deres evne til at være i stadig bevægelse. Standardprogrammet beror på kvalitetscirklen Dias 14
15 Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes handleplaner Udføre Implementering af retningsgivende dokumenter Undersøge Løbende overvågning og analyse af arbejdet med kvalitetsmålet Dias 15
16 Standardprogrammet Standardprogrammet indeholder foreløbig 6 standarder 3 ydelsesspecifikke og 3 organisatoriske standarder De seks standarder falder inden for seks forskellige temaområder; Kommunikation, brugerinddragelse, individuelle planer, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse Standarderne er generiske og blev godkendt af den regionale styregruppe den 22. april Dias 16
17 Selvevaluering Ved selvevaluering forstås en evaluering af processen foretaget af den enkelte enhed selv. Selvevaluering sker med henblik på at skabe overblik over og prioritere fremadrettede opgaver. Selvevalueringen foretages årligt Dias 17
18 Standardprogrammets indhold - selvevaluering Den første selvevaluering af, i hvilken grad kravene i standarden er opfyldt kaldes en basisvurdering Basisvurderingen er tilbuddets baseline for det videre arbejde Dias 18
19 Standardprogrammets indhold - ekstern evaluering Udefrakommende fagpersoner foretager sammen med udefrakommende brugere og pårørende en ekstern evaluering af det enkelte sociale tilbud på de valgte indsatsområder Den eksterne evaluering foretages hvert 3. år Dias 19
20 Standardprogrammet og kommunen Kommunen afgør: I hvilken udstrækning, der skal udarbejdes kommunale retningslinjer med plads til lokale retningslinjer/instrukser Om der skal være kommunale formkrav til de retningsgivende dokumenter e.g. fælles skabelon Hvordan arbejdet skal organiseres skal der nedsættes arbejdsgrupper, og hvem skal evt. deltage. Dias 20
21 Organisering i kommunerne Styregruppe (kommunale direktører fra hver af de deltagende kommuner) Koordinationsgruppe (2 repr. fra hver kommune) Organisering i de enkelte kommuner Sekretariat i, Region Midtjylland Dias 21
22 Implementeringsprocessen Implementering sker gradvist over flere trin (Standard rubrik 7 10) Trin 1: Er der udarbejdet retningsgivende dokumenter? Trin 2: Er de retningsgivende dokumenter kendt og anvendes de i organisationen? Trin 3: Kvalitetsovervåges arbejdet på baggrund af de retningsgivende dokumenter? Trin 4: Arbejdes der systematisk med kvalitetsudvikling? Dias 22
23 Aktiviteter i forhold til Standardprogrammet Dias 23
24 Standardprogrammet - implementering År 1: 2010 Ledelsesseminar 1. modul af ressourcepersonuddannelsen: Generel introduktion til standardprogrammet. Januar/februar Standarderne introduceres til tilbuddene Arbejdet med udviklingen af retningsgivende dokumenter påbegyndes i kommunerne (Februar/marts 2010) 2. modul af ressourcepersonuddannelsen: Selvevaluering Tilbuddene laver deres første selvevaluering Dias 24
25 Standardprogrammet - implementering År 2: 2011 Selvevaluering 3. modul af ressourcepersonuddannelsen: Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring (Maj/juni 2011) Tilbuddene kvalitetsovervåger deres resultater og iværksætter kvalitetsforbedrende tiltag (Maj-juni 2011) Implementering og fastholdelse af arbejdsgange definerede i de retningsgivende dokumenter fortsættes Dias 25
26 Standardprogrammet - implementering År 3: modul af ressourcepersonuddannelsen: Ekstern evaluering (Marts 2012) Selvevaluering Tilbuddene kvalitetsovervåger deres resultater og iværksætter kvalitetsforbedrende tiltag (Maj-juni 2012) Sekretariatet uddanner evalueringsteam til ekstern evaluering (April/maj 2012) Ekstern evaluering påbegyndes og afsluttes ved udgangen af 2012 (September december 2012) 26 Dansk kvalitetsmodel Center for på Kvalitetsudvikling det sociale område Dias 26
27 Indføring i Standardprogrammets 1. generation af standarder - Hvordan skal en standard læses og forstås Dias 27
28 Centrale begreber Hvad er en standard: En standard er betegnelse for et kvalitetsmål og specifikke anvisninger, der danner grundlag for evaluering af den sociale indsats. Dias 28
29 Centrale begreber Retningsgivende dokumenter: En samlet betegnelse for de forskellige typer af dokumenter, som angiver retning (udstikker anvisninger/krav) for det daglige arbejde på boformen/institutionen. Retningsgivende dokumenter kan være vejledninger, procedurebeskrivelser, instrukser, retningslinjer m.v. Dias 29
30 Centrale begreber Lokal tilføjelse: Er handlingsanvisninger til, hvordan medarbejderne skal udføre specifikke opgaver. Lokale tilføjelser er beskrivelser af en arbejdsprocedure, plan, fremgangsmåde. Den lokale tilføjelse henvender sig typisk til den enkelte medarbejders udførelse af opgaver. Udarbejdes når der er behov for en uddybning. Dias 30
31 Standardprogrammets indhold -standarderne 1 Standardbetegnelse 2 Standard 3 Standardens formål 4 Målgruppe (ansvarlig for udførelsen) 5 Anvendelsesområde 6 Opfyldelse af standarden 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter 8 Trin 2: Implementering 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring 11 Referencer Dias 31
32 Gruppearbejde vedr. standarderne Dias 32
33 Gruppearbejde vedr. standarderne 1) Brug 5 min på at læse standarden igennem med særligt fokus på krav og anvisninger til de retningsgivende dokumenter (rubrik 7) 2) Brug 10 min. på at lade 1 person fortælle om, hvordan de allerede arbejder med standardens temaområde og anvisninger. De øvrige personer i gruppen interview er v.h.a. spørgsmål som: - Hvad og hvordan gør I? - Hvilke medarbejdere er involverede? - Hvem har ansvar for hvad? Dias 33
34 Gruppearbejde vedr. standarderne 3) Brug herefter tid på i fællesskab at drøfte/evt. formulere relevante retningslinjer ud fra den praksis I netop har fået beskrevet 4) Opsummer i de sidste 5 minutter læringspunkter fra processen: - var det let/svært? - særlige problemstillinger I stødte på - har opgaven givet jer nogle overvejelser i.f.t. den fremtidige proces? Dansk 34 Dansk kvalitetsmodel på det på sociale det sociale område område Dias 34
35 Ressourcepersonens rolle Dias 35
36 Kursusforløb for ressourcepersoner Kursusforløbet består af fire moduler: Modul 1: Introduktion til Standardprogrammet samt ressourcepersonens rolle Modul 2: Selvevaluering Modul 3: Kvalitetsudvikling i Standardprogrammet Modul 4: Ekstern evaluering Dias 36
37 Opnåede kompetencer efter ressourcepersonkurset Varetage rollen som vidensperson vedr. Standardprogrammet på tilbuddet Iværksætte og understøtte implementering Gennemføre en selvevaluering Varetage central rolle i forbindelse med kvalitetsovervågning Bistå ved ekstern evaluering Dias 37
38 Ressourcepersonens rolle Vidensperson, tovholder og ambassadør ( motivator ) Kontaktperson for de kommunale koordinatorer Dias 38
39 Ressourcepersonens rolle Konkrete opgaver for ressourcepersoner, skal afklares med den lokale ledelse, men kan f.eks. være: Formidle viden om igangværende og kommende aktiviteter i relation til Standardprogrammet Koordinere og iværksætte lokale aktiviteter i Standardprogrammet, fx: Varetage en central rolle i forhold til planlægning, gennemførelse og opfølgning på den første basisvurdering samt de årlige selvevalueringer. Bistå ved de eksterne evalueringer. Dias 39
40 Ressourcepersonens rolle Konkrete opgaver for ressourcepersoner, skal afklares med den lokale ledelse, men kan f.eks. være: Medvirke ved udarbejdelse af tilbuddets retningsgivende dokumenter samt sikre at disse er ajourførte. Alle medarbejdere kan involveres i arbejdet. Igangsætte implementeringstiltag i relation til standardarbejdet Dias 40
41 Samspil mellem ressourceperson og ledelsen Samspillet skal sikre: At der skabes rum og rammer for opgaveløsningen At I sammen kan gå forrest med gennemslagskraft At I sammen kan kommunikere målrettet, klart og uden omsvøb! Dias 41
42 Samspil mellem ressourceperson og ledelsen - konkret Rammesætning og rollefordeling ift. ressourcepersonens opgaver Sikre at der er sammenhæng mellem implementeringsarbejdet og afdelingens/tilbuddets værdigrundlag/udviklingsplan Opmuntring og støtte til det lokale implementeringsarbejde Reklame for implementeringsarbejdet. Omtale det internt, f.eks. på personalemøder og relevante eksterne sammenhænge Dias 42
43 Motivering til forandring Dias 43
44 Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes handleplaner Udføre Implementering af retningsgivende dokumenter Undersøge Løbende overvågning og analyse af arbejdet med kvalitetsmålet Dias 44
45 Standardprogrammets implementeringsmæssige udfordringer kan på nogle områder medføre ændring af daglig praksis Det kan være en udfordring at få udarbejdet de retningsgivende dokumenter således at de både er en beskrivelse af og for praksis Det kan være en udfordring at sikre den nødvendige opbakning blandt kollegaer Det kan være vanskeligt at se og formidle de relative fordele ved forandringstiltagene Dias 45
46 Forbehold Forbehold mod forandring er et grundlæggende normalpsykologisk forsvar Forbehold benævnes ofte som modstand i implementeringslitteraturen Denne modstand kan og skal ikke overvindes Kan derimod håndteres gennem motivering Dias 46
47 Parathed til forandring! Dias 47
48 Hvordan reagerer vi ved forandringer af praksis? Rogers (1995) Ønsker beviser og tydelige gevinster Vil se hele systemet i action på én gang og med et positivt resultat Pragmatikerne Tænker fremad Risikovillige Motiveres af de fremtidige muligheder Entusiasme Er stærkt knyttet til sagen De visionære Iværksætterne Relativt pessimistiske Afventende i forhold til at tage risici De konservative Er ikke mulige at engagere pt. Har muligvis andre prioriteringer Skeptikerne Dias 48
49 Motivering til forandring hvad kan man gøre som ressourceperson? Vis de relative fordele: Informere om, hvorfor den nye praksis implementeres og hvordan ændringerne i arbejdsgangene vil påvirke boformen, beboere og medarbejderne Fejre Succes erne: Anerkende dine kollegaers indsats i implementeringen af den nye praksis Involvering af kollegaer: Vær åben over for årsager til eventuel modstand og inddrag så vidt muligt de personer, der har lyst og motivation til at deltage i implementeringsarbejdet Kommunikation: Løbende orientere om resultaterne af den nye praksis. Når medarbejdere kender fordelene ved den ny praksis er de i stand til at formidle det til andre. Dias 49
50 Strategier for kommunikation Målgrupperne er forskellige kommunikér budskabet ud på forskellige måder og ad forskellige kanaler Målgruppernes parathed til forandring er afgørende for hvilken form for kommunikation, der skal benyttes Vær opmærksom på, at gevinsterne kan se forskellige ud fra forskellige faggruppers perspektiv Nobody is interested in implementing your project they are interested in solving THEIR problems Dias 50
51 Gruppeøvelse - gevinsthjulet Gevinsthjulet anvendes som procesværktøj Formålet er at skabe en oversigt over de fordele og positive effekter der, for forskellige fagprofessionelle, er forbundet med den nye praksis Øvelsen sigter altså mod at skabe oversigt over relative fordele et enkelt værktøj i kommunikationsprocessen Dias 51
52 Beboerne/ Børnene/ De unge: Dias 52
53 Gruppeøvelse - gevinsthjulet Øvelse: Brug 10 min. på hver for sig at arbejde med gevinsthjulet Brug herefter 30 min. på at drøfte/arbejde videre med gevinsthjulet i mindre grupper Dias 53
54 Hvornår lykkes implementering? Når der er fokus på kommunikation målrettet dine kollegaers parathed til forandring Når det, der skal implementeres, er i overensstemmelse med organisationens målsætning, vision og værdier Når det er præciseret, hvordan medarbejderne skal inddrages og at de bliver inddraget Når den relative fordel fremstår tydeligt Når ledelsen er engageret Dias 54
55 Never, ever, ever, ever, ever, ever, ever, give up. Never give up. Never give up. Never give up. Winston Churchill, October 29, 1941 at Harrow School Dias 55
56 Tak for i dag Husk at udfylde og aflevere evalueringsskema Dias 56
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion
Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk
Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Implementeringsmodul Program for dagen 10.30: Kvalitetsmodellens
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Implementering. Center for Kvalitetsudvikling
Implementering Britta Ravn, kontorchef Lea Nørgaard Bek, projektleder Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.cfk.rm.dk Center for Kvalitetsudvikling Etableret i januar 2007 Et videns- og
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune
Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt
Den Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Zainab Al-Zergani Kvalitetskonsulent, København Rådgiver på apoteksområdet T: 20679451 E: [email protected] Lone Staun Poulsen Seniorkonsulent, Aarhus Projektleder og
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?
24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Formål med kurset At introducere jer til DDKM og akkrediteringsprocessen 2 Dagens program Velkomst Præsentation af deltagere Introduktion til IKAS og DDKM Akkrediteringsstandarderne
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet
Marts 2017 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme
Notat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn
Notat 28. marts 2017 Ledelsestilsynskoncept for Beskæftigelse og Sundhed Koncept for ledelsestilsyn 1. Ledelsestilsyn I henhold til regnskabsbekendtgørelsen (BEK nr. 1509 af 13.12.2013) skal kommunen sikre
PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø?
Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø? Seniorforsker Thomas Clausen, [email protected] Seniorforsker Johan Simonsen Abildgaard, [email protected] Program 1. Baggrund for projektet
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet
DDKM Den Danske Kvalitetsmodel
Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.
Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser
www.kk.dk Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser Disposition Behov for kvalitetsmonitorering DDKM status og indhold DDKM og akkrediteringsstandarder for kommunale sundhedsydelser DDKM og
Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej
Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej Januar opfølgning på handleplan d 7/1 står skrevet med rødt i højre kolonne. Påbud 1: Tilbuddet
Disposition. Kvalitetsforbedring og spredning. The knowing-doing-gap Fastholdelse Spredning Teste og implementere
Kvalitetsforbedring og spredning Kvalitetskommuneprogrammet Kvalitetskonference 26. og 27. november 2008 i Oslo www.regionmidtjylland.dk Disposition The knowing-doing-gap Fastholdelse Spredning Teste og
Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
