Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser

Transkript

1 Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser

2 Disposition Behov for kvalitetsmonitorering DDKM status og indhold DDKM og akkrediteringsstandarder for kommunale sundhedsydelser DDKM og udfordringer i et kommunalt perspektiv DDKM gevinster i et kommunalt perspektiv DDKM i relation til Regeringens Kvalitetsreform

3 Behov for kvalitetsmonitorering Kendte kvalitetsbrist Tilsyn på plejehjem: anmærkninger til instrukser, faglig dokumentation og medicineringsprocedurer Kommunikation på tværs af enheder og sektorer Rekruttering og fastholdelse fastholde høj faglighed hos personale

4 Behov for kvalitetsmonitorering Kommunerne pr ligeværdig del af sundhedsvæsenet. Stiller nye krav: Kvalitetsudvikling af nye opgaver Genoptræning Indsats overfor patienter med kronisk sygdom Sammenhængende patientforløb Opgaveglidning Accelererede patientforløb - Kommunens nye funktion i akut beredskabet

5 Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel Dansk akkrediteringsmodel med et sæt af generelle, sygdomsspecifikke og organisatoriske akkrediteringsstandarder Fokus er på patient/borgerforløb på tværs af enheder/sektorer Inddragelse af eksisterende nationale kvalitetsprojekter Overensstemmelser med internationale standarder og principper for akkreditering (ISQua) Selvevaluering Ekstern evaluering På sigt skal modellen omfatte alle udbydere af offentligt finansierede sundhedsydelser

6 Den Danske Kvalitetsmodel Formål Tilvejebringe et fælles vurderingsgrundlag i form af akkrediteringsstandarder Fremme kontinuerlig klinisk, faglig og organisatorisk kvalitetsforbedring af borger/patientforløb Understøtte gennemsigtigheden af kvaliteten i sundhedsvæsenet

7 Opbygningen af standarder Alle standarder er bygget op efter fire trin der afspejler kvalitetscirklen: Trin 1: Forekomst af retningslinier Trin 2: Implementering og anvendelse af retningslinier Trin 3: Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring Act Plan Study Do

8 Eksempel på en akkrediteringsstandard Standardbetegnelse Standard Standardens formål Målgruppe Anvendelsesområde Opfyldelse af standarden Koordinering, kontinuitet og overdragelse KOM Overdragelse af borgeren fra sygehus til kommune og vice versa (1/3) Overdragelse af borgeren fra sygehus til kommune og vice versa foregår i tæt samarbejde mellem sygehus og kommune i henhold til de gældende sundhedsaftaler. At sikre, at overdragelse af borgeren fra sygehus til kommune og vice versa foregår i tæt samarbejde mellem sygehuset og kommunen, således at borgeren oplever sammenhæng i overdragelsen Ledere og medarbejdere, der er involveret i overdragelse af borgere fra sygehus til kommune og vice versa Enheder, der er involveret i overdragelse af borgere fra sygehus til kommune og vice versa Indikatorer til belysning af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående fire trin

9 Eksempel på en akkrediteringsstandard Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1 Der foreligger skriftlige, daterede retningslinjer for overdragelse af borgere fra sygehus til kommune og vice versa. Disse retningslinjer er udarbejdet eller ajourført inden for de seneste 3 år eller i forbindelse med revision eller fornyelse af sundhedsaftalerne. Retningslinjerne tager udgangspunkt i de gældende sundhedsaftaler mellem kommune og sygehus og beskriver som minimum aftaler om: visitation, herunder faglig vurdering og afgørelse modtagelse, videregivelse og dokumentation af relevant information om borgeren borger-/pårørendeinddragelse kommunikationsform, herunder træffetider og svartider ansvars- og arbejdsfordeling, herunder eventuel udpegning af ansvarlig kontaktperson dokumentation i journalen i forhold til ovenstående aftaler Vejledning Retningslinjerne opbevares på et for ledere og medarbejdere kendt og lettilgængeligt sted. Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2 Ledere og medarbejdere, der er involveret i overdragelse af borgere fra sygehus til kommune og vice versa, kender og anvender de til enhver tid gældende retningslinjer. Vejledning Nyansatte ledere og medarbejdere kan informeres om retningslinjerne ved introduktionen.

10 Eksempel på akkrediteringsstandard Trin 3: Kvalitetsovervågning Indikator 3 Der foretages en årlig journalaudit med henblik på at vurdere, om journalerne indeholder den relevante information i henhold til retningslinjerne. Vejledning Der udarbejdes en journalauditrapport. Det ansvarlige ledelsesniveau får udleveret auditrapporten, som dagsordensættes på relevante møder. Indikator 4 Der foretages årlig monitorering af, om borgeren oplever, at samarbejdet mellem sygehus og kommune foregår koordineret og sammenhængende. Vejledning Data, der anvendes i forbindelse med monitoreringen, kan fx indsamles via tilfredshedsundersøgelser, klagesager, borgerfeedback og lignende. Hvis borgeren ikke er i stand til at svare, kan pårørende eventuelt inddrages. Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 5 Der foreligger handleplaner for forbedringstiltag ved konstaterede kvalitetsbrist for overdragelse af borgeren fra sygehus til kommune og vice versa. Udarbejdelse af konkrete handleplaner danner grundlag for løbende kvalitetsforbedringer. Auditrapporten anvendes som en del af beslutningsgrundlaget for kvalitetsforbedringen.

11 Den Danske kvalitetsmodel Regulerende processer Fælles kvalitetsmål ved akkrediteringsstandarder Krav om monitorering af fælles indikatorer Selvevaluering Ekstern evaluering - Akkreditering Offentliggørelse af resultater Benchmarking Læring

12 Udvikling af kommunale akkrediteringsstandarder Pilotprojekt igangsat på initiativ fra KL i efteråret kommuner deltog i pilotprojektet, Århus, Aabenraa, Gribskov, Horsens, København, Esbjerg, Aalborg, Greve og Odense Samarbejde med IKAS om pilotprojektet fra medio 2006 Arbejdsgrupper nedsat og med mødestart i efteråret 2006 om udvikling af første generation akkrediteringsstandarder

13 Udvikling af kommunale akkrediteringsstandarder Sundheds- og Omsorgsforvaltningens overvejelser forud for deltagelse i pilotprojektet Indflydelse fra start på udvikling af kommunale standarder i DDKM regi Forudgående interesse og sondering af metoden akkreditering Sammenhængskraft mellem pilotprojektet og kommunens satsning på sundhedscentre mv. Forventning om styrket opfølgning og evaluering ved DDKM Flere kommunale sundhedsydelser efter den nye Sundhedslov

14 Udvikling af kommunale akkrediteringsstandarder I første version udvikles akkrediteringsstandarder inden for 5 temaer Sygdomsspecifikke standarder Diabetes Generelle standarder Træning Medicinering Koordinering, kontinuitet og overdragelse Organisatoriske standarder Kvalitetssikring og risikostyring

15 Udvikling af kommunale akkrediteringsstandarder Fortsat udvikling af kommunale akkrediteringsstandarder 2. fase i udvikling af kommunale akkrediteringsstandarder forløb i perioden november 2007 april 2008 Temaer: palliation, hygiejne, kroniske sår, ledelse, retningslinjer og politikker Pilottest af 2. fases temaer forventes gennemført i efteråret 2008 Uddannelse fra IKAS s side af kommunale akkrediteringskoordinatorer efterår fase forventes igangsat i 2009 og vil vedrøre udvikling af akkrediteringsstandarder for ca. 10 temaer.

16 Gevinster og barrierer ved DDKM Gevinster: kvalitetsforbedring for borgerne selvvurdering og selvlæring i stedet for tilsyn og kontrol dokumenteret kvalitetsløft lettere arbejdsgange tydelighed om ansvar og opgaver ensartet høj kvalitet målrettet og systematisk kvalitetsudvikling videndeling overblik, gennemsigtbarhed sammenhængskraft synergi mellem indsatser læringsorienteret sætter faglige minimumsstandarder evidens refleksioner om plejer Barriere: risiko for manglende mening med akkreditering for omfangsrigt ressourcerne Vi går væk fra faglig vurdering til ensretning ved fælles retningslinjer og politikker Dokumentation giver ikke kvalitetsudvikling vi skal dokumentere, at der er behov for forbedring fokus på målinger og kontrol i stedet for på faglighed fokus på akkrediteringstemaer og ikke på øvrige områder hospitalstermer (terminologi) sniger sig ind i kommunal virkelighed medarbejderknaphed og derved kompetencer fare, hvis ikke den nødvendige tid afsættes i implementeringsfasen og efterfølgende behov for at strømmen af andre tiltag i implementeringsfasen dæmpes modellen er ufleksibel frygt for at de gode ideer stoppes dokumentation for dokumentationens skyld

17 Udfordringer 1 Akkrediteringsstandarder (kvalitetsmål) (Den Danske Kvalitetsmodel) - ydelser efter Sundhedsloven versus Kvalitetsstandarder - ydelser efter Servicelov Hvordan skabes sammenhæng, synergi og kontinuitet undgå silotænkning

18 Udfordringer 2 One-fits-all model med retningsanvisende standarder Versus Organisationsplanen omfatter et centralt udvalg med forankring i øverste administrative ledelse Kommunen har etableret indsats omkring tidlig opsporing af diabetes Det kommunale råderum

19 Udfordringer 3 Mål om at understøtte regelforenkling og afbureaukratisering versus Den Danske Kvalitetsmodel - krav til dokumentation på alle niveauer Overlap til eksisterende love: skal leve op til Sundhedslovens og Forvaltningslovens bestemmelser om informeret samtykke

20 Gevinster 1 Anvende DDKM til at få styr på kvalitetsbrist og kerneprocesser Beslutningsgrundlag for ledelser - følge op på fastsatte mål og skabe læring Anvende DDKM til at skabe faglig stolthed og branding Fælles kvalitetsmål som klister mellem ydelser under sundhedslov og lov om social service

21 Gevinster 2 Anvende DDKM til at understøtte arbejdet med sundhedsaftaler Indlæggelse og udskrivning Genoptræning Kronisk sygdom Fælles standarder og indikatorer som grundlag for fremtidig dialog med region Fælles drøftelse af krav til kvalitet mellem hospital, almen praksis, apoteker og kommuner

22 Konklusioner Den Danske Kvalitetsmodel udgør en meningsfuld ramme for det systematiske arbejdet med kvalitet i kommunerne Forudsætninger At der ikke opbygges forskellige kvalitetsmodeller til hvert opgaveområde Undgå silotænkning også mellem lovområder Standarder skal fastsætte overordnede mål - Implementering skal tilgodese lokale forhold Det kommunale selvstyre respekteres Opfølgning skal ske på tværs læring på tværs Gøre brug af eksisterende datakilder Tilpasning af regler for kommunalt tilsyn undgå overlap

23 Kvalitetsreformen 1 Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering på sundhedsområdet ydelser efter sundhedsloven Udvikling og forsøg med akkreditering på det sociale område Udvikling og forsøg med akkreditering af udvalgte områder i dagtilbud Parallelsystemer

24 Kvalitetsreformen 2 Den Danske Kvalitetsmodel Indberetning af fejl i relation til det kommunale sundhedsvæsen Personale og Borgere/pårørende Dansk Patientsikkerhedsdatabase Indberetning af fejl i relation til lov om social service Personale og Borgere/pårørende Kommunalt forankret selvstændig database To strengede systemer