NATURSTYRELSEN VESTJYLLAND KORTLÆGNINGSOMRÅDE ØRSLEVKLOSTER TRIN 1

Transkript

1 NATURSTYRELSEN VESTJYLLAND KORTLÆGNINGSOMRÅDE ØRSLEVKLOSTER TRIN 1 Rekvirent Naturstyrelsen Vestjylland Rindumgaards Allé Ringkøbing Halfdan Sckerl harsc@nst.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projekt : Projektleder : Torben Bøgh Christensen Udført af : Mette Danielsen, Michael Juul Lønborg, Ulrich Tue Jacobsen, Anne Mette Egge Olsen, Lars Chr. Larsen, Henrik Andersen, Stine Brok Christensen, Lærke Therese Andersen og Arense Nordentoft Kvalitetssikring : Birthe Jordt, John Vendelbo, Henrik Olesen og Torben Bøgh Christensen Revisionsnr. : 5 Godkendt af : Lars Sloth Udgivet : April 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING DATAGRUNDLAGET EKSISTERENDE BAGGRUNDSINFORMATION DATA FRA NATIONALE DATABASER DATA INDSAMLET I FORBINDELSE MED TRIN 1 KORTLÆGNINGEN VANDINDVINDINGSFORHOLD DATAGRUNDLAG VANDINDVINDING GEOFYSIK GEOLOGI DATAGRUNDLAG BORINGSANALYSE GEOLOGISK FORSTÅELSESMODEL HYDROSTRATIGRAFISK MODEL HYDROLOGI DATAGRUNDLAG POTENTIALEKORT MAGASINFORHOLD OG TRANSMISSIVITET INDVINDINGSOPLANDE OVERFLADEVANDSSYSTEMET VANDBALANCEN OPSUMMERING GRUNDVANDSKEMI DATAGRUNDLAG GRUNDVANDSKEMISKE FORHOLD GRUNDVANDSKEMISK TOLKNING SÅRBARHEDSVURDERING DATAGRUNDLAG FORELØBIG NITRATSÅRBARHEDSZONERING AREALANVENDELSE DATAGRUNDLAG AREALANVENDELSE GENERELT BESKYTTEDE NATURTYPER LANDBRUGSFORHOLD RÅSTOFGRAVEOMRÅDER FORURENINGSKILDER OMRÅDEAFGRÆNSNINGER VEDRØRENDE GRUNDVAND PROBLEMFORMULERING OG ANBEFALINGER VÆSENTLIGE PROBLEMSTILLINGER Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster

3 11.2 ANBEFALINGER REFERENCER Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster

4 BILAGSOVERSIGT Bilag 1.1 Oversigt - Kortlægningsområde Ørslevkloster Bilag 2.1 Oversigt Baggrundsmateriale Bilag 3.1 Bilag 3.2 Bilag 4.1 Bilag 5.1 Bilag 5.2 Bilag 5.3 Bilag 5.4 Bilag 5.5 Bilag 5.6 Bilag 5.7 Bilag 6.1 Bilag 6.2 Bilag 6.3 Bilag 6.4 Bilag 6.5 Bilag 6.6 Aktive vandindvindinger Vandværksbeskrivelser Geofysiske data Boredybde Boringsanvendelse Filtersætning Kvalitet geologisk prøvebeskrivelse Jordartskort Prækvartæroverfladen Forståelsesprofil Potentialekort for det primære grundvandsmagasin Magasinforhold Indvindingsoplande Vandløb Vandføring Nettonedbør Bilag 7.1 Bilag 7.2 Bilag 7.3 Bilag 7.4 Datagrundlag Datagrundlag Datagrundlag Datagrundlag Nitrat Arsen BAM Filtersætning Bilag 7.5 Bilag 7.6 Bilag 7.7 Grundvandskemi Grundvandskemi Grundvandskemi Nitrat Ammonium Sulfat Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster

5 Bilag 7.8 Bilag 7.9 Bilag 7.10 Grundvandskemi Grundvandskemi Grundvandskemi Methan Jern Forvitringsindeks Bilag 7.11 Grundvandskemi Aggressiv CO 2 Bilag 7.12 Bilag 7.13 Bilag 7.14 Bilag 7.15 Bilag 7.16 Bilag 7.17 Bilag 7.18 Bilag 7.19 Bilag 7.20 Bilag 7.21 Grundvandskemi Grundvandskemi Grundvandskemi Grundvandskemi Grundvandskemi Grundvandskemi Grundvandskemi Grundvandskemi Grundvandskemi Grundvandskemi Kalkmætningsgrad Klorid Natrium Ionbytning Fosfor NVOC Arsen Nikkel Pesticider Vandtype Bilag 8.1 Bilag 8.2 Bilag 9.1 Bilag 9.2 Bilag 9.3 Bilag 10.1 Lertykkelse og vandtype Nitratsårbarhedszonering Naturbeskyttelse og råstoffer Potentiel nitratudvaskning Jordforurening OSD, NFI og ION Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster

6

7 1 INDLEDNING Naturstyrelsen Vestjylland har med trin 1 kortlægningen påbegyndt den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i kortlægningsområde Ørslevkloster. Trin 1 kortlægningen omfatter indsamling og tolkning af eksisterende data med henblik på udarbejdelse af en problemformulering og anbefalinger for kortlægningsområdet samt en kort beskrivelse af grundvandsmagasinernes sårbarhed. Anbefalingerne skal danne grundlag for det kommende felt- og udredningsarbejde i den efterfølgende trin 2 kortlægning. Resultaterne fra trin 1 kortlægningen vil endvidere naturligt videreføres til og indgå i de kommende indsatsplaner, der skal udarbejdes af kommunerne, når kortlægningen i området er endeligt tilendebragt. Grundlaget for trin 1 kortlægningen er primært eksisterende data, som er blevet systematiseret og sammenstillet. Kortlægningsområde Ørslevkloster dækker et område på 62 km 2. Afgrænsningen af kortlægningsområdet fremgår af bilag 1.1. Inden for kortlægningsområdet ligger dels et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og dels indvindingsoplandene til de syv almene vandværker, der er beliggende i kortlægningsområdet. Hovedparten af indvindingsoplandene ligger uden for OSD. Kortlægningsområdet er beliggende i Skive Kommune. Ud over en gennemgang af eksisterende data har opgaven også omfattet indsamling af data ved Region Midtjylland og Skive Kommune samt dataindsamling og telefoninterviews af i alt syv almene vandværker. Kapitel 2 i rapporten er en beskrivelse af det overordnede datagrundlag, der har været til rådighed for løsning af opgaven. Herefter følger kapitlerne 3, 4, 5, 6 og 7, der er en præsentation og beskrivelse af de eksisterende, indsamlede og tolkede data inden for de respektive fagområder (vandindvinding, geologi, hydrostratigrafisk model, grundvandskemi osv.). Kapitel 8 omhandler grundvandsmagasinernes sårbarhed, og er en sammenstilling af forskellige data fra de forudgående kapitler. I kapitel 9 præsenteres arealanvendelsen, mens kapitel 10, på baggrund af rapportens konklusioner, beskriver de indvindings- og grundvandsmæssige problemstillinger i kortlægningsområdet. Kapitel 11 omhandler problemformulering og anbefalinger til det kommende kortlægningsarbejde. Bilag 1.1 viser udstrækningen af kortlægningsområde Ørslevkloster samt placeringen af de almene vandværker, der indgår i rapporten. Kommunegrænsen fremgår ligeledes af bilaget. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 1/70

8 2 DATAGRUNDLAGET Datagrundlaget for trin 1 rapporten består af en række af eksisterende data og rapporter, af data fra Jupiter og Gerda databaserne og af indsamlede oplysninger fra hhv. vandværkerne, Region Midtjylland samt Skive Kommune. I dette kapitel beskrives datagrundlaget overordnet. 2.1 Eksisterende baggrundsinformation En oversigt over den eksisterende baggrundsinformation, der er anvendt til denne rapport og stillet til rådighed af Naturstyrelsen Vestjylland samt andre myndigheder, er vist i tabel 2.1. Kilde Emne AIS Arealanvendelse ConTerra Landbrugstabeller (kvælstofbalance) Diverse Rapporter og litteratur (se bilag 2.1) Naturstyrelsen Vestjylland Områdeafgrænsning GEUS Jordartskort GEUS Prækvartæroverfladen 2007 Kommune Liste over vandværker, vandforsyningsområder, kontaktoplysninger, tilsynsnotater samt fotos Naturstyrelsen Vestjylland Digital højdemodel Naturstyrelsen Vestjylland Beliggenhed af begravede dale 2010 Naturstyrelsen Vestjylland Vandløb og medianminimum Naturstyrelsen Vestjylland Nettonedbørs grid Naturstyrelsen Vestjylland Indvindingsoplande og OSD Region Midtjylland Jordforureningslokaliteter Tabel 2.1 Baggrundsdata og materiale stillet til rådighed af Naturstyrelsen Vestjylland m. fl. I bilag 2.1 er vist en uddybende oversigt over især rapporter og litteratur, der er fremkommet i forbindelse med gennemgangen af kortlægningsområdet. I bilaget er kilden til de forskellige informationstyper angivet. I referencelisten bagest i denne rapport fremgår det materiale, der er fundet særlig relevant for opgaveløsningen. 2.2 Data fra Nationale Databaser De udleverede data er blevet suppleret med boringsdata fra Jupiter databasen indhentet den 11. juni Fra den geofysiske database GERDA er data hentet den 3. juli 2012, og relevante temaer nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) samt oplysninger om beskyttet natur er hentet fra Miljøportalen den 4. juli Data vedrørende jordforureningslokaliteter er leveret af Region Midtjylland i september I forbindelse med opstillingen af den hydrostratigrafiske model, er det af hensyn til den praktiske brug af programmet GeoScene3D, valgt at indlæse lokale udtræk fra GER- DA- og Jupiter-databaserne fra henholdsvis den 23. november 2012 og 4. oktober Dette vurderes at være uden praktisk betydning for projektets resultater. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 2/70

9 2.3 Data indsamlet i forbindelse med trin 1 kortlægningen Skive Kommune har udleveret en række data vedrørende planforhold, vandindvindingsforhold, grundvandskemi og hydrologi. Dette omfatter bl.a. GIS-temaer med vandforsyningsområder og enkeltindvindere på matrikelniveau, rapporter og fotos fra tilsyn ved vandværkerne i 2010, samt diverse regneark med oplysninger om analyseresultater, se bilag 2.1. Der er gennemført telefoninterviews af i alt syv almene vandværker inden for kortlægningsområdet. De enkelte interviews har bl.a. afklaret hvorvidt der findes nyere/supplerende analyserapporter med vandkemiske data ved vandværket end dem der findes i Jupiter databasen. Det har ikke været tilfældet i kortlægningsområde Ørslevkloster. Ved telefoninterviewene har der desuden især været fokus på at få opdateret placering og anvendelse af vandværkernes boringer i forhold til oplysninger i Jupiter databasen. Generelt er anlæggenes placering forkert i Jupiter databasen, hvilket skyldes en koordinatkonverteringsfejl hos GEUS. Det er uvist hvornår dette bliver ret- De rettelser, der er registreret i forhold til vandværksboringernes anvendelse, tilknytning til anlæg m.m. er angivet i tabel 2.2. Vandværk Højslev Kirkeby Vandværk A.m.b.a. Ændringer til Jupiter databasen Boring med DGU nr bør angives med boringsanven- Der bør ryddes op i data tilknyttet de tre indvindingsanlæg Højslev Kirkeby Vandværk A.m.b.a. (Plant-ID ), Højslev Kirkeby gl. vandværk (Plant-ID ) og Højslev Kirkeby Vandværk (Plant-ID ). Det anbefales at alle opdaterede data overføres til det ene Plant-ID (62.575), hvorefter de to andre anlæg slettes fra Jupiter databasen. Herefter vil der ikke kunne opstå misforståelser i forhold til historikken på de enkelte data. Boringsanvendelsen for boringen med DGU nr bør Ørslevkloster Vandværk Boringsanvendelsen for boring DGU nr bør ændres til Tabel 2.2 Rettelser til Jupiter databasen. Boringsanvendelsen for boring DGU nr er angivet som l- seshistorikken i Jupiter databasen står boringen til at være sløjfet i 2005, være pejleboring i 2007 og vandværksboring i Dette bør ligeledes tilpasses så misforståelser undgås. Orbicon indberetter opdateringer til GEUS i forhold til boringsanvendelse og boringsplaceringer, der om muligt positioneres på baggrund af luftfotos. Skive Kommune opdaterer Jupiter databasen i forhold til øvrige uoverensstemmelser og mangler, der er registreret i tabel 2.2. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 3/70

10 3 VANDINDVINDINGSFORHOLD 3.1 Datagrundlag Oplysningerne omkring de vandindvindingsmæssige forhold bygger på oplysninger fra Jupiter databasen suppleret med oplysninger fra Skive Kommune foruden vandværkerne i kortlægningsområdet. I Jupiter databasen findes oplysninger om de enkelte vandindvindingsanlæg, herunder indvindingsmæssige og administrative oplysninger. Disse oplysninger hidrører fra Ju- - - Skive Kommune udførte i 2010 vandværkstilsyn ved samtlige vandværker beliggende i kortlægningsområde Ørslevkloster. I 2011 udførte kommunen registreringsbesøg ved vandværkerne. Vandværksbeskrivelserne i denne rapport er baseret på Skive Kommunes tilsynsnotater og fotos fra 2010, registreringsnotaterne fra 2011 og suppleret med telefoninterviews udført i oktober og november Ved telefoninterviews med vandværkerne er der desuden registreret enkelte uoverensstemmelser mellem oplysninger om vandværksboringer og indvinding registreret i Jupiter databasen og de faktiske forhold, se tabel Vandindvinding På bilag 3.1 er vist de aktive indvindingsanlæg i kortlægningsområde Ørslevkloster. Som aktive anlæg er defineret alle anlæg der står med denne status i Jupiter databasen. I tabel 3.1 er angivet aktive anlæg i Jupiter databasen. Indvindingsanlæggene er opindberetning for 2011, er indberetningen fra seneste indberetning anvendt. Denne sortering er foretaget for bedst muligt at kunne sammenligne tilladt og faktisk indvinding. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 4/70

11 Indvindingsmængder 2011 Tilladte mængder [m³/år] Indvundne mængder [m³/år] Årsklasse Sum Antal Før 2010 eller mgl (2010) Sum Antal Sum Antal Offentlige fælles vandforsyningsanlæg Private fælles vandforsyningsanlæg Husholdninger, 3-9 husstande Markvanding Gartneri Anden erhvervsvirksomhed Andet enkeltanlæg Husholdning 1-2 husstande Total t- tede indvundne mængder i 2011 angivet, hvis disse findes, ellers er værdien fra 2010 indsat. I kolonnen de. 1 Kun markvandingsanlæg hvor indvindingen er registreret som grundvandsindvinding indgår. g- Som det ses af tabel 3.1 udgør indvindingen til markvanding og vandværker langt den største del af den samlede indvinding i kortlægningsområdet. Fordelingen af den tilladte indvinding og de indvundne mængder er præsenteret i figur 3.1. Af figur 3.1 fremgår det, at den faktiske indvinding til markvanding og gartnerier i 2011 ligger langt under den tilladte mængde. Indvinding til markvanding og gartnerier varierer dog meget fra år til år afhængig af de vejrmæssige forhold. Det skal bemærkes at markvandingers eventuelle indvinding af overfladevand ikke indgår i ovenstående tal. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 5/70

12 Figur 3.1 Fordelingen af den tilladte og den faktisk indvundne vandmængde mellem de forskellige indvindingstyper. De indvundne mængder er de indberettede mængder fra Ud over de i tabel 3.1 viste indvindingstyper foregår der i kortlægningsområdet ligeledes indvinding til de såkaldte enkeltindvindere, der er vandindvinding til husholdning til enkelt husstande i det åbne land. Det ses ofte, at der ikke er oplysninger i Jupiter databasen om en stor del af disse anlægs placering eller indvindingsmængde. Beliggenheden af enkeltindvindere der på baggrund af data leveret af Skive Kommune ikke Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 6/70

13 findes i Jupiter databasen, fremgår af bilag 3.1. Der gøres opmærksom på, at hovedparten af enkeltindvinderne på bilaget befinder sig bag indvindingsanlæggene af typen V95 (1-2 husholdninger). Enkeltindvindere er normalt ikke pligtige til at indberette vandmængder Vandværker og kildepladser fælles vandforsyningsanlæg. - Privat fælles Vand- - Offentlig I tabel 3.2 er de syv vandværker beliggende i kortlægningsområde Ørslevkloster opstillet sammen med tilladt indvindingsmængde. Vandværk Tilladte mængder [m³/år] Tilladelse indtil Sidste registreringsår Baadsgaard Mark Vandværk I/S Halskov Vandværk I/S Højslev Kirkeby Vandværk A.m.b.a Lundø By's Vandværk Lundø Nordre Vandværk I/S Ørslevkloster Vandværk Stårup Vandværk I/S Tabel 3.2 Vandværker og tilladte indvindingsmængder inden for kortlægningsområdet. Baadsgaard Mark Vandværk I/S, Halskov Vandværk I/S og Stårup Vandværk I/S er forholdsvis små vandværker, mens Ørslevkloster Vandværk har en betydeligt større indvindingstilladelse. Samtlige almene vandværker er beliggende i Skive Kommune. Der er udarbejdet en særskilt vandværksbeskrivelse for de enkelte vandværker, se bilag 3.2. I disse beskrivelser præsenteres de specifikke forhold med hensyn til indvinding samt grundvandskemi. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 7/70

14 4 GEOFYSIK Der er med henvisning til den centrale geofysikdatabase ved GEUS (GERDA) foretaget en række geofysiske kortlægninger inden for kortlægningsområdet. Den geografiske fordeling af data er vist i bilag 4.1. I kortlægningsområdet er der (juli 2012) registreret fem datasæt med geofysik, der er indberettet til GERDA (projekt ref. 1 i tabel 4.1). Det drejer sig om et antal jordbaserede TEM-sonderinger, tre MEP-profiler og tre loggede boringer. Projekt ref. Projekt Ident Metode Operatør og år Kunde 1 dk.vibamt.grundvand-oerslev-tem TEM40 2 dk.vibamt.grundvand-oerslev-mep MEP dk.vibamt.grundvand-vinkel-fase1- TEM dk.vibamt.grundvand-vinkel-fase2- TEM dk.skivekommune.indvindingsborin ger-skive TEM40 TEM40 Logging Tabel 4.1 Oversigt over geofysiske data i kortlægningsområdet. Watertech (2003) Watertech (2002) HOH (Rambøll) 1997 HOH (Rambøll) 1997 Watertech (2003) Viborg Amt Viborg Amt Viborg Amt Viborg Amt Skive Kommune Dækningen med geofysiske data er beskeden i store dele af kortlægningsområdet. I OSD ved Hald by er der udført en fladedækkende kortlægning med TEM40, der via et profil er forbundet med en kortlægning syd for kortlægningsområdet. Lige øst for Hald by er der udført tre MEP profiler, og sammenfaldende med det ene MEP-profil er der udført tre boringer hvori der er udført borehulslogging. Boringerne er opmålt med hhv. gamma-, temperatur-, induktions-, fluid resistivitet-, og flowlogs. I den sydvestlige del af kortlægningsområdet rækker en mindre del af to TEM40 kortlægninger ind i området. Der er foretaget en overordnet vurdering af det foreliggende geofysiske datasæt i kortlægningsområde Ørslevkloster, se tabel 4.2. Datasæt Kortlægning af overfladenær geologi Kortlægning af dybere geologi Opløsning Geografiskfordeling (OSD) TEM40 Mindre god God Mindre god Rimelig MEP God Mindre god God Mindre god Log God God God Rimelig Tabel 4.2 Oversigt over geofysiske data i GERDA med en subjektiv vurdering af metodens kvalitet i forhold til kortlægning af de geologiske/hydrogeologiske forhold. Der er tale om data af forholdsvis ældre dato, men det vurderes, at de geofysiske data fra 2002/2003 er tolkede jf. retningslinjer og vejledninger fra GeofysikSamarbejdet, og således er umiddelbart brugbare. For de TEM-målinger der er udført i 1997, kan der muligvis hentes ekstra information ved en revurdering og retolkning. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 8/70

15 5 GEOLOGI 5.1 Datagrundlag Datagrundlaget for beskrivelsen og tolkningen af de geologiske forhold i kortlægningsområdet stammer fra boringsoplysninger i Jupiter databasen og fra den eksisterende litteratur om undersøgelser af de geologiske forhold i området. Endvidere omfatter datagrundlaget GEUS' jordartskort, Per Smeds Landskabskort samt den digitale terrænmodel. Boringsdata, geofysiske data og udvalgte GIS-temaer er endvidere blevet sammenstillet i det GeoScene3D-projekt, der er opstillet for området. 5.2 Boringsanalyse Der er foretaget en analyse af boringsgrundlaget til brug for hovedsagelig den geologiske tolkning i kortlægningsområdet, men også som et led i at skabe en generel oversigt over datagrundlaget i området. Der er tale om i alt 231 boringer udtrukket fra Jupiter databasen inden for kortlægningsområdet. Karakteristika for disse boringer mht. boredybde, anvendelse og filterdybder er beskrevet i dette afsnit. Endvidere er der foretaget en kvalitetsvurdering af den geologiske beskrivelse af jordprøverne i boringerne Boringernes karakteristika Boredybde og -tæthed Med hensyn til boredata er dækningsgrad både i forhold til boringsdybde og boringstæthed visualiseret i bilag 5.1. Ved visualiseringen er de dybeste boringer vægtet højest. En oversigt over fordelingen af boringer på boredybde ses endvidere i tabel 5.1. Den mindste tæthed af boringer inden for kortlægningsområdet ses omkring Bådsgård Vig samt i den sydlige del af området ved Benhøje. Overordnet er der en overvægt i boringer med en boringsdybde på mellem 30 og 100 meter i området. Boredybde Antal boringer Ingen oplysninger m m m m m 66 > 100 m 3 Total 231 Tabel 5.1 Fordeling af boringer på boringsdybde. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 9/70

16 Anvendelse Boringernes anvendelse fremgår af bilag 5.2 samt nedenstående tabel 5.2. Boringsanvendelse Antal Vandværksboring 12 Vandforsyningsboring 35 Privat husholdningsboring 2 Markvandingsboring 27 Monitering/kontrol 1 Ingen anvendelse 1 Sløjfet/opgivet 46 Ukendt 107 Total 231 Tabel 5.2 Boringernes anvendelser samt antal. Området er kendetegnet ved at have en høj andel af boringer med ukendt anvendelse. Der kan i en del tilfælde observeres sammenfald mellem disse boringer og indvindingsanlæg, se bilag 3.1. Det anbefales, på baggrund af denne viden, at kommunen opdaterer de indberettede boringer med korrekt anvendelse. Filterbund og filtertop Bilag 5.3 viser filterdybderne på de filtersatte boringer i området, der indeholder informationer om dette. Ved boringer med mere end et filter er dybden for det nederste filter (filter 1) angivet. Der er i kortlægningsområdet registreret tre boringer med mere end ét kendt filter, se tabel 5.3. Boringerne er angivet med DGU nr. i bilag 1. Inden for kortlægningsområdet findes der 34 boringer med ukendt/ingen filtertop i filter 1 og 34 boringer med ukendt/ingen filterbund i filter 1. Der er i området to boringer, hvor hverken filtertop eller filterbund er angivet i Jupiter databasen. Disse to boringer er ikke vist på bilag 5.3. En gennemgang af filterindtag inden for kortlægningsområdet viser, at de fleste filtre findes mellem 25 og 50 meter under terræn. Rent geografisk er de fleste af boringerne med dybere filtersætning placeret i den nordøstlige del af området omkring og nord for Hald. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 10/70

17 DGU nr. Filter Filtertop Filterbund Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt 2 Ukendt Ukendt Tabel 5.3 Boringer med flere filtre. Filtertop og filterbund er i m u.t Kvaliteten af den geologiske prøvebeskrivelse Der er foretaget en inddeling af kvaliteten af den geologiske prøvebeskrivelse i følgende kategorier. Den geologiske prøvebeskrivelse stammer fra Jupiter databasen, Gruppe 1 - God kvalitet omfatter GEUS og/eller SESAM (SEdimentSAMarbejdet mellem Aarhus Universitet og de jysk-fynske amter) beskrevne boringer, der er defineret som de boringer, der indeholder GEUS signatur i den lithologiske beskrivelse. Gruppe 2 - Middel kvalitet repræsenterer boringer, der har en udførlig brøndborerbeskrivelse, det vil sige foruden hovedlithologi findes der også informationer om bikomponenter, mineraler mv. Gruppe 3 - Dårlig kvalitet repræsenterer boringer, der kun indeholder information om hovedlithologi. Gruppe 4 - Meget dårlig kvalitet er boringer, der ikke indeholder lithologiske lagene; ukendt, ler, sand og grus samt vekslende små lag. I nogle boringer er der forskel på kvaliteten af lagbeskrivelserne; nogle lag er beskrevet af GEUS, mens andre lag ikke er beskrevet nærmere. Det er valgt at foretage inddelingen således, at boringer med mindst én lagbeskrivelse foretaget af GEUS er placeret i gruppe 1. I bilag 5.4 og tabel 5.4 ses en oversigt over fordelingen af boringer inden for de fire kvalitetsgrupperinger. Kvalitetsvurderingerne er ligeledes blevet indlæst i det opstillede GeoScene3D-projekt, hvor kvalitetsgrupperingerne vises ved en farvekodet kasseform over boringerne. Farvekodningen er identisk med den som ses i bilag 5.4. Overordnet fordeler boringerne sig i alle fire niveauer, det vil sige god, middel, dårlig eller meget dårlig kvalitet, se tabel 5.4. Over halvdelen af boringerne tilhører gruppe 1, og disse fordeler sig jævnt over hele kortlægningsområdet. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 11/70

18 Gruppe 1 God Gruppe 2 Middel Gruppe 3 Dårlig Gruppe 4 Meget dårlig I alt Tabel 5.4 Boringernes fordeling i de fire kvalitetsgrupperinger Sammenligning af boringers terrænkote med terrænmodel Der er foretaget en kontrol af boringernes terrænkote i Jupiter databasen i forhold til den terrænmodel, som Naturstyrelsen Vestjylland har stillet til rådighed. Ved 21 boringer er differencen større end 2 meter. Tabel 5.5 viser differencen mellem terrænkoten i boringer fra Jupiter databasen og koten fra højdemodellen ved de pågældende boringspunkter. Disse boringer bør analyseres nærmere før anvendelse i geologisk modelopstilling. Det skal herunder vurderes, hvorvidt de er korrekt placeret eller om terrænkoten bør korrigeres/genindmåles. DGU nr. Terrænkote Boring Model Forskel ,0 22,9 2, ,5 25,3 2, ,0 39,3 4, ,5 32,6 5, ,0 31,3 3, ,0 26,9 2, ,5 9,8 3, ,0 27,4 2, ,0 31,2 2, ,5 29,5 2, ,0 32,6 2, ,0 19,3 2, ,5 37,4 5, ,5 24,2 4, B 40,0 37,6 2, C 34,0 30,6 3, A 34,0 30,6 3, ,5 21,4 4, ,5 10,5 2, B 12,5 10,2 2, ,0 25,9 2,1 Tabel 5.5 Boringer med mere end 2 meters koteforskel mellem højdemodel og registreret kote i Jupiter databasen. 5.3 Geologisk forståelsesmodel Datagrundlaget for beskrivelsen og tolkningen af de geologiske forhold i kortlægningsområde Ørslevkloster stammer fra boringsoplysninger i Jupiter databasen og fra den eksisterende litteratur om, og undersøgelser af, de geologiske forhold i området. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 12/70

19 Foruden dette omfatter datagrundlaget kortmateriale udleveret af Naturstyrelsen r- rænmodellen Topografi Der er udarbejdet en geologisk forståelsesmodel på baggrund af den geologiske viden, der findes om området. Forståelsesmodellen har til hensigt at skabe et førstehånds overblik over stratigrafien i området og bringe fokus på væsentlige geologiske træk. Den nedre grænse for grundvandsmagasiner i kortlægningsområde Ørslevkloster vurderes at være de lerede oligocæne aflejringer, der ligger direkte under kvartæret. Kortlægningsområde Ørslevkloster er omgivet af vand på tre sider. Mod vest af Skive Fjord, mod nord af Lovns Bredning og mod øst af Hjarbæk Fjord. Mod syd afgrænses kortlægningsområdet af en linje fra Stårup i vest til Nørre Ørum i øst, hvor Jordbro Å løber ud i Hjarbæk Fjord. Hovedparten af området udgøres af et morænelandskab fra sidste istid. Terrænkoten er her typisk på mellem kote 35 og 55, figur 5.1. De isolerede bakker ud mod Skive Fjord (halvøerne ved Lundø og Stårup), har dog maksimale terrænkoter på hhv. 12 og 19. Specielt i den centrale del af kortlægningsområdet, sydvest for Hald, præges terrænet af et højtliggende (kote 70 75) randmorænestrøg med retning sydvest nordøst. Nord for denne struktur, ud mod hhv. Bådsgård Vig og Lovns Bredning, ses yderligere to morænebakker, dog med noget lavere terrænkote. Landskabet ud mod kysten, omkring morænebakkerne, udgøres af det flade og lavtliggende marine forland hvor koten nærmer sig havniveau. Langs med dalen hvor Jordbro Å løber (Jordbrodalen ved kortlægningsområdets sydøstlige grænse), er terrænkoten på omkring 10, hvilket også er tilfældet langs det kystnære og sandede areal langs med Hjarbæk Fjord (Virksund). Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 13/70

20 Figur 5.1 Terrænmodel med angivelse af kortlægningsområde /5-1/ Overfladejordarter jordartskortet Der er tale om et sandet morænelandskab, og de højtliggende arealer er ifølge jordartskortet domineret af smeltevandssand og morænesand, se bilag 5.5. Smeltevandsler kan dog observeres i afgrænsede partier. Langs mindre og lavtliggende erosionsdale i morænelandskabet findes postglaciale aflejringer af organiske lag (tørv). I de lavest liggende partier, primært mod vest i det marine forland, dominerer postglacialt marint sand, herunder strandvolde med postglacialt grus. Det relativt lavtliggende område ud mod Lovns Bredning/Virksund præges af senglacialt ferskvandssand Landskabsanalyse Der er foretaget en landskabsanalyse, primært ud fra terrænmodellen /5-1/ med støtte af jordartskortet /5-2/, Per Smeds landskabskort /5-3/ samt undersøgelserne /5-12/ og /5-13/. Der henvises til figur 5.1 og figur 5.2 samt bilag 5.5. Kortlægningsområde Ørslevkloster ligger nord for (dvs. inden for) Hovedopholdslinjen, der repræsenterer isens maksimale udbredelse under sidste istid (Weichsel perioden). Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 14/70

21 Kortlægningsområdet er geomorfologisk karakteriseret ved et moræneplateau centralt i området samt de to mindre morænebakker ved Lundø og Stårup. Som nævnt findes der en randmoræne mellem Hald og Højslev centralt i området. Uden for moræneplateauet, ud mod kysten, ligger det flade marine forland dannet i forbindelse med Stenalderhavets transgression for ca år siden. På jordartskortet, bilag 5.5 fremgår også strandvoldssystemerne både på nordkysten og sydkysten af halvøen Stårup og ved Hald Holte på forlandet ud mod Lovns Bredning og Bådsgård Vig. Figur 5.2 Per Smeds landskabskort. Det er valgt at vise den komplette signaturforklaring tilhørende Per Smeds landskabskort. Alle landskabstyper er ikke nødvendigvis til stede på kortudsnittet. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 15/70

22 5.3.4 Kvartære aflejringer I Danmark kan der erkendes spor efter fire istider og tre mellemistider. Istiderne er Menap, Elster, Saale og Weichsel, der er yngst. Mellem de fire istider var der tre varmeperioder - mellemistider (interglacialer). Mellemistiderne er Cromer, Holstein og Eem /5-4, 5-5 og 5-6/. Se nedenstående figur 5.3. Figur 5.3 Oversigt over istider (glacialer) og mellemistider (interglacialer), hvorfra der er blottede lag i Jylland /5-6, modificeret efter figur 3/. Der er få og spredte oplysninger om Menap Istid og Cromer Interglacial /5-4/. Der er ikke beskrevet lokaliteter inden for kortlægningsområdet, og de nærmeste aflejringer er fundet ved væsentligt længere mod syd /5-13/. Den efterfølgende Elster istid beskrives som en af de store nedisninger i Europa. I det mellemste Jylland kan der erkendes spor efter tre store isfremstød /5-4/. Under Elster istid blev der dannet dybe erosionsdale, der senere er dækket af yngre aflejringer, hvorfor de ikke kan ses i terrænet i dag (begravede dale). I et kystprofil på Lovns Halvøens sydvestvendte kyst, ca. 4 km. nord for kortlægningsområdet, ses smeltevandsaflejringer der er dateret til år før nu og dermed henført til Elster istiden /5-4/. Det må forventes, at tilsvarende aflejringer findes i kortlægningsområdet, jf. /5-12/, se figur 5.4. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 16/70

23 Figur 5.4 Udbredelsen af en mere end 10 meter tyk aflejringsserie (blå farvetoner), der omfatter smeltevands- og havaflejringer fra slutningen af Elster Istiden, samt havaflejringer fra Holsten mellemistiden, efter /5-12/. Lagtykkelser på mere end 20 meter er fremhævet med mørk blå farve. Områder med grå signatur og sort afgrænsning angiver saltstrukturerne i området. Den røde prik angiver den omtrentlige lokalisering af kortlægningsområde Ørslevkloster. I slutningen af Elster smeltede gletsjerne helt bort og landområdet hævede sig /5-5/. Fordelingen af hav og land i Sen Elster og den efterfølgende Holstein interglacial fremgår af figur 5.5. Det ses, at kortlægningsområdet er beliggende i et smalt østvestgående sund. Der er ikke dateret Holstein interglaciale aflejringer i boringer i Jupiter databasen inden for kortlægningsområdet. Aflejringer fra Sen Elster og Holstein vil meget sandsynligt bestå af marine aflejringer. Holstein /5-5/. Den røde prik angiver den omtrent- Figur 5.5 Kort over land- og havfordelingen i Sen Elster lige lokalisering af kortlægningsområde Ørslevkloster. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 17/70

24 Den næstsidste istid Saale begyndte for ca år siden og sluttede for ca år siden /5-4, 5-5 og 5-6/. I Saale istiden var hele Danmark dækket af is. Istidens aflejringer er bevaret i bakkeøerne i den vestlige og sydlige del af Danmark. I slutningen af Saale Istid dannedes i det vestlige Jylland hedesletter med sand- og grusmaterialer som et resultat af gletsjerens afsmeltning, mens der i det østlige Jylland træffes massivt, kalkrigt moræneler med et højt indhold af flint og kalksten /5-4/. Efter Saale Istid følger Eem Interglacial, hvorfra der er beskrevet hav- og ferskvandsaflejringer. Der beskrives bl.a. dannelse af søer og moser i de lavninger, som dødisen fra Sen Saale efterlod i landskabet. Figur 5.6 viser fordelingen af hav og land under Eem tiden, og det vurderes på baggrund af figuren, at kortlægningsområdet er beliggende inden for det daværende landområde. Grænsen mellem hav- og landområde vurderes at ligge noget vest for kortlægningsområdet. I førnævnte kystprofil på Lovns Halvøens sydvestvendte kyst, ca. 5 km nord for det nordlige delområde, ses moræneaflejringer, der er henført til Elster istiden /5-4/. Disse aflejringer findes med stor sandsynlighed også inden for kortlægningsområdet. Figur 5.6 Kort over fordelingen af hav og land under Eem interglacial /5-5/. Den røde prik angiver den omtrentlige lokalisering af kortlægningsområde Ørslevkloster. Den efterfølgende og sidste istid Weichsel begyndte for ca år siden og sluttede for ca. for år siden /5-6/. Under Weichsel havde gletsjerne ikke så stor en Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 18/70

25 udbredelse som under de foregående istider. Det østlige og nordlige Jylland er især præget af de store nedisninger fra Sen Weichsel, især Nordøstisen, der standsede ved Hovedopholdslinjen /5-5, 5-6/. Da kortlægningsområdet ligger nord for hovedopholdslinjen udgøres den væsentligste del af de glaciale aflejringer af materiale fra dette isfremstød, se figur 5.7. Det vurderes, at der inden for kortlægningsområdet kan være tale om betydelige tektoniske påvirkninger af den kvartære lagserie, som følge af flere isfremstød gennem de seneste tre istider (Elster, Saale og Weichsel) /5-4/. Figur 5.7 Forenklet landskabskort over det midtjyske område med angivelse af israndslinjer og smeltevandsdale (figur 18 i /5-4/). C er hovedopholdslinjen, C2 og C4 israndslinjer under NØ-isens tilbagesmeltning, D den Østjyske Israndslinje og D1 Bælthavsfremstødets isrand ved Samsø. Grønne tal og streger udgør lokalitetsbeskrivelser og områdeinddelinger i /5-4/. Den røde prik angiver den omtrentlige lokalisering af kortlægningsområde Ørslevkloster. I slutningen af istiden, senglacialtiden, var klimaudviklingen præget af en vekslen mellem kolde og lune perioder. De lune perioder er interstadialerne Bølling og Allerød. De kolde perioder kaldes Dryas-tider (ældre og yngre Dryas) efter planten dryas (eller rypelyng), der indgik i tundravegetationen. Under stenalderhavets transgression for ca år siden blev de lave områder langs randen af kortlægningsområdet havdækkede og der udvikledes et marint forland med postglaciale sandaflejringer og strandvoldssystemer med grovere materiale. De kvartære aflejringer består i området overvejende af smeltevandsaflejringer af ler, sand og silt. Lagene veksler tilsyneladende usystematisk, hvilket tilskrives en kompleks dannelseshistorie over de seneste tre istider. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 19/70

26 I dale i prækvartæroverfladen træffes mindre forekomster af moræneler direkte på de prækvartære lag, ligesom moræneaflejringer træffes i mindre omfang i de øvre dele af den kvartære lagserie i den sydlige del af området, se figur Kvartæret har generelt en stor mægtighed inden for kortlægningsområdet, mellem 50 og 100 meter. Langs kortlægningsområdets sydgrænse ned mod Jordbrodalen, hvor prækvartæroverfladen ligger højt, er den kvartære mægtighed dog reduceret til omkring 20 meter Den prækvartære overflade Den prækvartære overflade /5-7/, der danner basis for kvartæret, varierer mellem kote -150 og 0 inden for kortlægningsområdet med det højeste liggende niveau i den sydlige del af kortlægningsområdet, se bilag 5.6. Prækvartæroverfladen udgøres overalt af oligocæne, overvejende lerede aflejringer, se også figur 5.8. I den vestlige del af kortlægningsområdet ligger prækvartæroverfladen generelt dybt. Der er uoverensstemmelse mellem prækvartæroverfladen jf. /5-7/ og de observerede dybder til prækvartæroverfladen jf. Jupiter databasen. På baggrund af boredata kan det fastslås, at prækvartæroverfladen ligger dybere end kote -60 i den nordvestlige del af kortlægningsområdet og omkring kote -20 i den sydligste del, se figur Kortlægningsområdets beliggenhed i forhold til de større og dybereliggende strukturelle elementer fremgår af kortet på figur Den mindre udviklede Skive saltpude er beliggende umiddelbart vest for kortlægningsområdet, se figur 5.4. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 20/70

27 Figur 5.8 Prækvartært overfladekort der viser, hvorledes der generelt er sket en successiv erosion af de miocæne lag fra nordøst mod sydvest som en konsekvens af hævning og vipning af den østlige del af Nordsøen /5-8/ Begravede dale Det eksisterende kort over prækvartærfladen /5-7/ er udgivet 1994 og giver et overblik over fladens generelle niveau og variation, men er ikke opdateret med seneste viden. Det drejer sig f.eks. om den information vedrørende begravede dalsystemer der siden er kommet til i forbindelse med /5-9/. Her er der således registreret to begravede dalsystemer benævnt hhv. /RIN31/ beliggende ved Højslev og /RIN45/ og umiddelbart øst for Hald som ikke fremgår af kortet over prækvartærfladen, se figur 5.9. RIN31 I TEM- og MEP-data øst for Skive er der kortlagt 4 parallelle N-S gående dale RIN31, /5-9/ (bemærk at de omtalte TEM- og MEP-data ikke ligger inden for kortlægningsområdet og derfor ikke fremgår af bilag 4.1). De pågældende dale er helt begravede og er mellem ½ og 1 km brede. Dalenes afgrænsning er primært indtegnet på baggrund af modstandsniveauerne mellem kote -20 og -100, samt koten for den gode leder nederst i TEM-sonderingerne. Det fremgår af figur 5.9, at dalene forventeligt strækker sig ind i den sydvestligste del af kortlægningsområdet. Den følgende beskrivelse er uddrag fra /5-9/. Der henvises desuden til kapitel 4. Stedvist mellem dalene er der ifølge boringer tale om en højtliggende leret kvartær lagserie over relativt højtliggende tertiær (ca. kote -20 til -30). Dette er tydeligst mellem de to østlige dale. I dalene er der en vekslende kvartær lagserie over en generelt Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 21/70

28 dybereliggende tertiær lagserie (ca. kote -65). Bunden af den vestligste dal forventes at ligge dybere end indtrængningsdybden for TEM-metoden. Ca. 5 km syd for Halskov når en boring i denne dal (DGU nr ) ned til omkring kote -120 i kvartære sandede og siltede sedimenter, mens en nærliggende boring (DGU nr ) gennemborer en 81 meter tyk leret, kvartær lagserie og herunder en sanddomineret lagserie ned til en dybde af 129 meter, hvor kalken anbores (kote -116). I den vestligste dal findes et stort antal boringer, hvori der er tale om vekslende smeltevandssand, smeltevandsler og moræne. Mellem +10 og -15 ses typisk en leret/siltet smeltevandsaflejret lagserie, hvorunder der haves smeltevandssand og moræneler. På MEP-profilerne ses det typisk, at områdets dale har meget stejle sider. Det ses også at området består af flere ikke kortlagte dalstrukturer, som sandsynligvis er nederoderet i hinanden. Den sydlige del af den vestlige dal er veldokumenteret, da den fremtræder tydeligt i TEM-kortlægningen og da en dyb boring bekræfter dens eksistens. Den nordlige del er kategoriseret som svagt dokumenteret, da TEM-dækningen her er lille. Den østligste dal fremtræder meget tydeligt i koten for den gode leder (bundlag med lav modstand) på TEM og kategoriseres derfor som veldokumenteret. De to midterste dale kategoriseres som svagt dokumenterede dale, da de ikke fremtræder helt entydigt, og da boringerne kun til dels understøtter de geofysiske data. Datafordelingen i området er meget ujævn. Da der er tykke lagserier af kvartært ler i området, og da dele af dette kan have en meget lav elektrisk modstand, kan dalenes afgrænsninger være vanskelige at fastlægge. Hvorvidt der mellem de vestlige dale er tale om tærskler af tertiære aflejringer, er således usikkert. Det ser ud til, at der er tale om et større dalsystem, hvori der er eroderet mange kanaler. RIN45 Den følgende beskrivelse er uddrag fra /5-9/. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de geofysiske data i kapitel 4 samt bilag 4.1. Der er på baggrund af en geofysisk kortlægning med TEM og MEP kortlagt et ca. N-S orienteret, helt begravet dalstrøg syd umiddelbart øst for Hald (RIN45). Dalen består af to parallelle dalforløb inden for det samme dalstrøg. Dalstrøget er sammenlagt knapt 2 km bredt mod syd og ca. 1 km bredt mod nord. I koteintervallet -50 til -60 har det østlige dalforløb en bredde på ca. 1 km, mens det andet dalstrøg vest for har en bredde på ca. ¾ km mod syd og ca. 300 meter mod nord. Den brede dal kan I TEMkortlægningen ses som et højmodstandsstrøg omgivet af lavmodstandslag helt ned til niveauer under kote Dalen vest for når derimod ikke dybere end ca. kote -60 til I højere niveauer end kote -50 smelter de to dale sammen og udgør en samlet struktur. Mod nord afskæres dalsystemet af en VSV-ØNØ orienteret struktur, hvis nordlige afgrænsning ikke er kortlagt. Det tolkes, at denne struktur ligeledes er en begravet dal, men da den ikke er afgrænset, er den ikke indtegnet. Boringerne i området viser, at den nederste del af lagserien udgøres af tertiært glimmerler. Det tertiære glimmerler kommer uden for dalen helt op i kote 0. Dalstrøget er overvejende udfyldt med smeltevandssand på op til 80 meters tykkelse, og herover relativt tynde lag af moræneler og overfladenært sand. Lagserien i den VSV-ØNØ orienterede dal mod nord viser også dominans af smeltevandsaflejringer, men her findes lag af smeltevandsler med varierende tykkelse fra mere end 50 meter til ganske få meter. Det tolkes det på baggrund af TEM-undersøgelsen, at der langs den VSV-ØNØ Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 22/70

29 orienterede dals sydside er sket betydelige glacialtektoniske deformationer af lagserien, hvorved lagserierne i de to dale hydraulisk set er blevet mere eller mindre adskilte. De deformerede smeltevandsaflejringer i den nordlige dal er dateret til Sen Elster /5-4, 5-14/ hvilket betyder, at erosionen af den nordlige dal er sket i Elster eller tidligere. Dette betyder, at den N-S orienterede dal, der er indtegnet, som minimum har en Elster alder sandsynligvis ældre. Det N-S orienterede dalstrøg er kategoriseret som veldokumenteret, da geofysik og boringer bekræfter eksistensen. Det VSV-ØNØ orienterede dalstrøg, som skærer N-S dalen mod nord, er ikke indtegnet, da udbredelsen ikke kan fastlægges med det nuværende datagrundlag. Figur 5.9 Begravede dale jf. /5-9/ i relation til kortlægningsområde Ørslevkloster (rød afgrænsning). Baggrundskortet udgøres af prækvartæroverfladen /5-7/, se også bilag 5.6. Som det fremgår, er prækvartærfladen ikke opdateret i forhold til den nuværende viden om begravede dalsystemer De øvre prækvartære lag Den prækvartære overflade i kortlægningsområdet udgøres ifølge kortet i figur 5.8 af oligocæne lag. Det drejer sig om lerede aflejringer fra Øvre Oligocæn, sandsynligvis fra Vejle Fjord Formationen og Brejning Formationen. Opstilling af den hydrostratigrafiske model har imidlertid vist, at der i området ved Ørslevkloster også findes miocæne aflejringer. Ved overgangen fra Sen Oligocæn til Tidlig Miocæn er det nuværende danske landområde en del af den østlige Nordsø, der mod nordøst afgrænses af Sorgenfrei-Tornquist Zonen, der danner overgangen til det Fennoskandiske Skjold. Bas- Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 23/70

30 sinet er opdelt i det Norsk-Danske Bassin og det Nordtyske Bassin, adskilt af Ringkøbing-Fyn Højderyggen, der som en markant struktur adskiller de to bassiner /5-8/. Der henvises til figur Figur 5.10 Kortet viser Sorgenfrei-Tornquist Zonen, der danner overgangen til det Fennoskandiske Skjold. Det Norsk-Danske Bassin er adskilt fra det Nordtyske Bassin af Ringkøbing-Fyn Højderyggen /5-8/ Sammenfatning vedrørende den geologiske forståelsesmodel Der er udarbejdet et sammenfattende geologisk forståelsesprofil, der angiver den geologiske opbygning af lagserien inden for og syd for kortlægningsområdet, se figur 5.11 og figur Den geologiske forståelsesmodel er også, af overskuelighedsgrunde, vist i bilag 5.7. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 24/70

31 Med undtagelse af Jordbrodalen (se også afsnit 5.3.1) er det bemærkelsesværdigt, at prækvartæroverfladens højdeforhold i vid udstrækning afspejles i den nutidige terrænoverflade. Dette forhold illustreres af figur Jordbro Å DS = Smeltevandssand, DI = Smeltevandssilt, DL = Smeltevandsler, MS = Morænesand, MG = Morænegrus, ML = Moræneler, KS = Kvartssand, GS = Glimmersand (oligocæn), GL = Glimmerler (oligocæn). Figur 5.11 Sammenfattende geologisk forståelsesprofil, der angiver de geologiske aflejringer i lagserien i kortlægningsområdet. Bemærk at kun den nordligste del af profilet er sammenfaldende med det aktuelle kortlægningsområde. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 25/70

32 Figur 5.12 Beliggenheden af forståelsesprofil gennemløbende de to kortlægningsområder Ørslevkloster og Sparkær. Det geologiske forståelsesprofil er udarbejdet samlet for de to kortlægningsområder Ørslevkloster og Sparkær, da disse er beliggende tæt ved hinanden. Sammenfattende er Ørslevkloster kortlægningsområdet præget af, at det er beliggende nord for Hovedopholdslinjen, der repræsenterer isens maksimale udbredelse under sidste istid (Weichsel perioden). Den kvartære lagserie består, i hvert fald for de øvre lags vedkommende af aflejringer afsat under sidste istid (Weichsel), mens de dybere kvartære lag kan være afsat som følge af flere isfremstød gennem de foregående to istider (Elster og Saale). Kvartæret har generelt en stor mægtighed inden for kortlægningsområdet, mellem 50 og 100 meter. Langs kortlægningsområdets sydgrænse ned mod Jordbrodalen, hvor prækvartæroverfladen ligger højt, er den kvartære mægtighed dog reduceret til omkring 20 meter. Den prækvartære overflade i kortlægningsområdet udgøres helt overvejende af oligocæne lag. Det drejer sig om lerede aflejringer fra Øvre Oligocæn, sandsynligvis fra Vejle Fjord Formationen og Brejning Formationen. Helt lokalt findes i området ved Ørslevkloster en outlier af miocæne aflejringer. Grundvandsressourcerne er knyttet til de mægtige lagserier af kvartært smeltevandssand. Det vides ikke hvorvidt der kan forventes brugbare grundvandsressourcer i de prækvartære aflejringer. Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 26/70

33 5.4 Hydrostratigrafisk model Med udgangspunkt i Geovejledning 3 /5-11/ er der opstillet en hydrostratigrafisk model i GeoScene3D. Modellen er ligesom den geologiske forståelsesmodel udarbejdet samlet for kortlægningsområderne Sparkær og Ørslevkloster. Den hydrostratigrafiske laginddeling er fastlagt på baggrund af den geologiske forståelsesmodel, en gennemgang af områdets boringer, eksisterende modeller og nabomodeller. Formålet med at lave en hydrostratigrafisk model ud fra de data, der er til rådighed på dette tidlige stadie af kortlægningen, er at identificere datasvage områder, hvor der med fordel kan foretages supplerende dataindsamling i forbindelse med kortlægningen under trin 2. Derudover er formålet at identificere eventuelle tolkningsmæssige problemstillinger, der særligt skal adresseres ved opdatering af modellen i trin Tolkningsmetodik og dokumentation Modellen er i GeoScene3D opstillet inden for et område svarende til kortlægningsområderne for Ørslevkloster og Sparkær tillagt en bufferzone på 1 km. Tolkningen tager udgangspunkt i et net af faste profiler, som er placeret med en afstand på ca. 2 km. Profilernes orientering er primært valgt ud fra orienteringen af den markante tunneldal, som stryger NØ-SV lige syd for Ørslevkloster og nordligst i Sparkær (se også figur 5.2). Profilerne ligger tilnærmelsesvis hhv. vinkelret og parallelt med denne retning. Desuden er der optegnet et par profiler der forbinder områderne Sparkær og Ørslevkloster. Profilnettet i området Ørslevkloster består af 5 NØ-SV linjer og 5 NV-SØ gående linjer, hvoraf det ene er det geologiske forståelsesprofil. Profilerne er optegnet gennem boringer med den bedste kvalitet i prøvebeskrivelse, Gruppe 1 jf. afsnit 5.2.2, indvindingsboringerne til de enkelte vandværker, centrale boringer og til dels de geofysiske data, som findes i området. De geofysiske data er også tolket på flydende profiler. Der er anvendt en projektionsafstand på 150 meter for boringsdata, geofysiske data og punktdata. Der er xyz- Der er generelt i tolkningen af de enkelte magasiner anvendt vandkemi og pejledata til at støtte tolkningen af de hydrostratigrafiske lag. Sideløbende med tolkningen er der udfyldt en logbog (se GeoScene3D projektet i overvejelser og håndtering af KS-kommentarer. De enkelte tolkningspunkter er gemt i en Access-database og tilskrevet en kode, der angiver usikkerheden af tolkningspunktet (se logbogen). Idet modellen let skal kunne opdateres i forbindelse med modelopstilling under trin 2, er der kun afsat tolkningspunkter for omtrent hver 1-2 km i området. I den øverste del af lagserien, hvor boringstætheden har været relativ høj, er tolkningspunktafstanden dog generelt mindre end 500 meter, og flere steder lokalt mindre end 250 meter. De tolkede flader er interpolerede med en gridcellestørrelse på 100x100 meter (se nærmere om interpolation i logbogen i GeoScene3D projektet i mappen dokumenter). Naturstyrelsen Vestjylland, trin 1 Kortlægningsområde Ørslevkloster 27/70