Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Transkript

1 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014

2 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter i Danmark Hvordan kortlægger vi det psykiske arbejdsmiljø på en god måde? Kan det betale sig at arbejde med det psykosociale arbejdsmiljø på arbejdspladserne? Resultater fra DK Nye udviklinger i studiet af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark nye spørgeskemaer om psykosocialt arbejdsmiljø og social kapital

3 Kortlægningsaktiviteter i Danmark Virksomheder i Danmark er forpligtede til at lave Arbejdspladsvurderinger APV APV indeholder en kortlægning af arbejdsmiljøet

4 Kortlægningsaktiviteter i Danmark Mange virksomheder anvender spørgeskemametoder til at kortlægge arbejdsmiljøet COPSOQII Copenhagen Psychosocial questionnaire Kort udgave Mellemlang udgave Lang udgave Mulighed for benchmark

5 COPSOQII Et generisk spørgeskema Udviklet uden en egentlig teoretisk reference Måler mange dimensioner af det psykosociale arbejdsmiljø

6 COPSOQ I og II

7 COPSOQII læs mere på Særnummer af Scandinavian Journal of Public Health om COPSOQII

8 Hvordan konstruerer vi en godt spørgeskema? Spørgsmål skal have face validity

9 Hvordan konstruerer vi en godt spørgeskema? Spørgsmål skal være nemme at forstå

10 Hvordan konstruerer vi en godt spørgeskema? Spørgsmål må ikke indeholde samtidig vurdering af eksponering og belastning

11 Hvordan konstruerer vi en godt spørgeskema? Undgå at spørge om mere end én ting af gangen i et spørgsmål

12 Hvordan konstruerer vi en godt spørgeskema? Spørgsmål skal være præcise og neutrale i deres formulering, så de kommer så tæt som muligt på det empiriske fænomen, som vi ønsker at måle => Reducerer graden af kognitiv og følelsesmæssig processering i svarsituationen

13 Er der mere? Det er VIGTIGT at mange svarer!!

14 Men kortlægningen er kun ét element i arbejdet

15 Men kan det betale sig at arbejde med det psykosociale arbejdsmiljø? Resultater fra Danmark

16 Spørgeskemaundersøgelser fra Danmark COPSOQI (1997) Og COPSOQII (2004) Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) (1990, 1995, 2000, 2005, 2010) Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsmiljø (PUMA) (2003, 2005, 2007) Arbejdsmiljø i ældreplejen (2005, 2006, 2008) Arbejde og Helbred (2012, 2014, 2016, 2018, 2020)

17 Hvad er positive faktorer og risikofaktorer i arbejdsmiljøet? Positive faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø øger arbejdstagerens muligheder for at håndtere kravene i arbejdet bidrager til trivsel, læring og/eller personlig udvikling Risikofaktorer i det psykosociale arbejdsmiljø er det krav, der stilles i arbejdet kan være forbundet med psykisk/fysisk belastning

18 Forskningsspørgsmål Har positive faktorer og risikofaktorer i det psykosociale arbejdsmiljø betydning for væsentlige arbejdsrelaterede outcomes, som fx langvarigt sygefravær, arbejdsophør og smerter?

19 Materiale Samling af 5 af NFA s undersøgelser blandt danske arbejdstagere. COPSOQ, NAK, PUMA, SATH, Arbejde i ældreplejen Vi har svar fra 40,554 personer, der er koblet til et nationalt register om udbetaling af sociale overførselsindkomster Sammenhænge er blevet undersøgt med Cox regressionsanalyse Svarpersonerne er blevet kodet i overordnede jobgrupper -> mulighed for at se på forskelle mellem jobgrupper

20 Eksempel I Har risikofaktorer og positive faktorer i arbejdet betydning for langvarigt sygefravær?

21 Udfaldsmål: Langvarigt sygefravær Vi målte langvarigt sygefravær ved at følge vores respondenter i 1½ år i et nationalt register om udbetaling af sociale overførselsindkomster

22 Resultaterne er publiceret i

23 Mening i arbejdet: Overrisiko for sygefravær i 3 uger (HR)

24 Engagement i arbejdspladsen: Overrisiko for sygefravær i 3 uger (HR)

25 Krav og ressourcer i arbejdsmiljøet: Overrisiko for sygefravær i 3 uger (HR)

26 Eksempel II Har risikofaktorer og positive faktorer i arbejdet betydning for risiko for førtidspension?

27 Udfaldsmål: Førtidspension Vi målte risiko for førtidspensionering ved at følge vores respondenter i et nationalt register om udbetaling af sociale overførselsindkomster

28 Resultaterne er publiceret i

29 Mening i arbejdet: Overrisiko for førtidspension

30 Engagement i arbejdspladsen: Overrisiko for førtidspension

31 Krav og ressourcer i arbejdsmiljøet: Overrisiko for førtidspension

32 Eksempel III Har risikofaktorer og positive faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø betydning for smerter I lænderyggen blandt medarbejdere i ældreplejen?

33 Design Prospektivt kohorte studie om sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og risiko for længerygbesvær blandt medarbejdere I ældreplejen 1537 kvindelige plejemedarbejdere uden lænderygbesvær ved undersøgelsens start

34 Risiko for smerter i lændryg i mere end 30 dage i det seneste år

35 Sammenfatning Høje følelsesmæssige krav, høje rollekonflikter og især lav indflydelse i arbejdet har betydning for lænderygbesvær Ledelseskvalitet har ikke betydning for lænderygbesvær

36 Sammenfatning Positive faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø er vigtigere prædiktorer end risikofaktorer i det psykosociale arbejdsmiljø Positive faktorer i arbejdsmiljøet lader til at udgøre en væsentlig ressource i arbejdslivet Psykosocialt arbejdsmiljø har væsentlig betydning for helbred og trivsel. Og derfor er det vigtigt at kortlægge og arbejde med det psykosociale arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

37 Et psykologisk brændstof? Positive faktorer i arbejdsmiljøet: opfyldelse af grundlæggende psykologiske behov?

38 Et psykologisk brændstof? Risikofaktorer og positive faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø Trivsel i arbejdet Arbejdsmarkedsoutcomes

39 Et psykologisk brændstof? Risikofaktorer og positive faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø Trivsel i arbejdet Arbejdsmarkedsoutcomes Trivsel/ psykologisk helbred

40 Og hvad så? Forskningen tyder på, at det godt kan betale sig at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne

41 Nye udviklinger i studiet af psykosocialt arbejdsmiljø i DK Nyt spørgeskema om psykosocialt arbejdsmiljø er under udvikling

42 Dansk Psykosocialt Spørgeskema: hvordan gør vi? Grundig gennemgang af litteraturen Fokusgruppeinterview på 15 arbejdspladser Grundig gennemgang af skalaer og enkeltspørgsmål i COPSOQII Psykometrisk evaluering af COPSOQII-data, der blev indsamlet i 2004 Test af spørgeskema gennem kognitive interview Høring af interessenter/stakeholders Test af spørgeskema i en stratificeret stikprøve med 14 jobgrupper

43 Psykosociale krav arbejdets indhold og organisering Arbejdstempo Arbejdsmængde Følelsesmæssige krav Kognitive krav Krav om at skjule følelser Uhensigtsmæssige arbejdsgange Psykosociale krav Interpersonelle relationer Rollekonflikter Mobning Vold Trusler Sexchikane Skænderier og konflikter Diskrimination Psykosociale ressourcer Arbejdets indhold og organisering Indflydelse Indflydelse på arbejdstider Udviklingsmuligheder Forudsigelighed Mulighed for udførelse af kerneopgaven Arbejde-individ grænseflade Oplevelse af mening i arbejdet Involvering i arbejdspladsen Utryghed i arbejdet Tilfredshed med arbejdet Samspil mellem arbejdsliv og privatliv Udfald relateret til helbred og trivsel Psykologisk trivsel Depressive symptomer stress Søvnkvalitet Fysisk og psykisk arbejdsevne Selvvurderet helbred Sygefravær Sygenærvær Forventninger om at forblive på arbejdspladsen. Psykosociale ressourcer Interpers. relationer Belønning Rolleklarhed Ledelseskvalitet Social støtte fra ledelse og kolleger Social kapital Tillid Retfærdighed Inddragelse af medarbejdere i forbedringer af arbejdsgange

44 Nye begreber i DK: Social Kapital

45 Hvad er social kapital? I Virksomhedens sociale kapital: Tillid Retfærdighed Samarbejdsevne Kristensen et al., 2008

46 Hvad er social kapital? II En alternativ definition: Social kapital: en ressource i en arbejdsgruppes/ organisations sociale relationer, som antages at have betydning for medarbejdernes trivsel og effektivitet i arbejdet Borg et al., 2014

47

48 Hvad er social kapital? II Social kapital findes Inden for arbejdsgrupper Mellem arbejdsgrupper Mellem ledere og medarbejdere

49 Hvad er social kapital? II Social kapital findes Inden for arbejdsgrupper Mellem arbejdsgrupper Mellem ledere og medarbejdere Social kapital kan være De ting, vi gør (fx samarbejde, hjælp, støtte) Oplevelsen af kvaliteten af relationer (fx tillid, gensidig anerkendelse) De ting, vi tænker om relationer på arbejdspladsen (fx fælles forståelser, kollektiv selvtillid)

50 Hvordan måles social kapital? Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udviklet et nyt spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen. -rapport-og-nyt-spoergeskema-om-social-kapital-paaarbejdspladsen

51 Afrunding Kortlægning af det psykosociale arbejdsmiljø er en forudsætning for at kunne forbedre det psykosociale arbejdsmiljø på arbejdspladserne Et godt psykisk arbejdsmiljø har betydning for trivsel i arbejdet og for risiko for sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet Der er mange tilgange til arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø måske er det vigtigste bare at være i gang!

52 Tak for jeres opmærksomhed