Søminedepotet. KBM4239 Slots- og Kulturstyrelsens J.nr.: 15/00557 Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Kommune Fredningsnr.

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM, 2017 Søminedepotet KBM4239 Slots- og Kulturstyrelsens J.nr.: 15/00557 Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Kommune Fredningsnr. 3130:15 Niels H. Andreasen

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: museum@kff.kk.dk Københavns Museums hjemmeside: Københavns Museum 2017 Forsideillustration: Sonderingsgrøft ved Søminedepotet med Tømmergraven i baggrunden, februar 2017 (Københavns Museum).

3 Indholdsfortegnelse 1 Undersøgelsens forhistorie Administrative data og udgravningsdata Administrative data Udgravningsdata Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold Udgravningsmetode Arkæologisk undersøgelsesmetode Målesystem Digital registrering og lagring Undersøgelsens resultater Konklusion Litteratur Kontekstliste Fotoliste Oversigtsplan

4 Fig. 1. Kort over den nordlige del af Christianshavns Vold med markering af Søminedepotet (kbhkort.kk.dk) 4

5 1 Abstract Forud for en renovering af Søminedepotet, Christianshavns Vold, blev der foretaget en sonderende undersøgelse på voldkronen med det formål at afklare, hvor langt Søminedepotets konstruktionsgrube er gravet ind i kurtinen. Grænsen mellem den oprindelige 1600-talsvold og den genopfyldte del af volden blev fundet meter vest for Søminedepotets bagvæg. Da der formentlig er gravet med anlæg, som er ført ned til bunden af byggegruben, må afstanden fra depotets bagvæg til den intakte 1600-talsvold formodes at aftage fra voldkronen nedefter. En del af et senere anlagt drænsystem blev desuden påtruffet oven på voldkronen. Arkæologiske perioder: , Anlæg og fund: 1600-talsvold, opfyldslag, drænledning Nøgleord: Christianshavns Vold, Søminedepotet, kurtine 5

6 2 Undersøgelsens forhistorie Som led i renoveringen af Søminedepotet på det fredede fortidsminde Christianshavns Vold, ønsker bygherre at foretage en isolering af den del af bygningens væg, der er gravet ind i 1600-talsvolden. Isoleringen kan kun udføres, hvis der graves et stykke af den eksisterende vold, således at der skabes et mellemrum mellem bagvæg og vold. Bygherre har kun tilladelse til at gribe ind i voldprofilet, hvor det tidligere har været ændret. Slots- og Kulturstyrelsen har derfor givet dispensation til, at Københavns Museum udfører en sonderende undersøgelse af voldkronen med henblik på at fastslå, hvor stor (bred) en byggegrube, der har været etableret mellem bagvæg og vold ved opførelsen af Søminedepotet i Ifølge ældre tegninger er skåret mellem volden og Søminedepotet samt det øverste af voldkronen desuden forsynet med et dræn. Dette ønskes ligeledes dokumenteret i så fald det påtræffes. 6

7 3 Administrative data og udgravningsdata 3.1 Administrative data Museet modtager projektbeskrivelse fra Peder Elgaard fra Elgaard Architecture vedrørende etablering af restaurant i Søminedepotet. Projektbeskrivelsen indeholder en mappe med dokumenter omhandlende nuværende og fremtidige forhold Slots- og Kulturstyrelsen fremsender dispensation til sonderende arkæologisk undersøgelse af voldkronen bag Søminedepotet i cc til Københavns Museum Den sonderende arkæologiske undersøgelse udføres. Undersøgelsen blev udført af Københavns Museum (KBM) og bekostet af bygherre jfr. Museumslovens 26, stk. 2, 1. Bygherre er Ejendomsselskabet Søminedepotet ApS. Beretningen samt sagsrelaterede oplysninger og dokumentation er arkiveret hos Københavns Museum under sagsnummer KBM4239 og internt sagsnummer En elektronisk kopi af beretningen sendes til Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) og til bygherre, mens en digital- og papirkopi forefindes i arkivet hos Københavns Museum. Beretningen vil desuden blive gjort offentlig tilgængelig i PDF format på museets hjemmeside Udgravningsdata Feltarbejdet blev afviklet på en enkelt arbejdsdag ( ) ved museumsinspektør Niels H. Andreasen, Københavns Museum. Gravearbejdet blev udført af firmaet Anlægsgartner Martin Knudsen. Bygherre er Ejendomsselskabet Søminedepotet ApS v. Projektleder Peter Kreiner (pk@noma.dk). Bygherrerådgiver på projektet og kontakt til museet er NT Consult v. Niels Thorald Rasmussen (nt@ntcon.dk). 7

8 KBM-nr. og internt journalnr. 4239, int.sagsnr.3589 Slots- og Kulturstyrelsen journalnr. 15/00557 Amt København Herred Sokkelund Kommune København Kvarter - Sogn Garnisons Periode for feltarbejde Arkæologer Niels H. Andreasen Areal (m2) samt % af område 11 m 2 Volume (m3) samt & af område 3,5 m 3 Koordinatsystem DKTM 3 Højdesystem DVR 90 X-koordinater Y-koordinater Meter over havet 5,20 5,35 (voldkrone) Bygherre Ejendomsselskabet Søminedepotet ApS Hovedentreprenør Anlægsgartner Martin Knudsen Tabel 2. Administrative data og udgravningsdata. 8

9 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold Mellem blev Christianshavn Vold forlænget mod nord ved anlæggelsen af Nyværk med syv bastioner, som skulle beskytte Flådens Leje sammen med Kastellet. Mellem anlagdes Christianshavns Enveloppe på ydersiden af volden. Efter at Amagers sydkyst blev sikret, nedlagdes Københavns fæstning gradvis mellem 1909 og ca. 1920, men under Første Verdenskrig var den dog fuldt bemandet. Befæstningen blev fortidsmindefredet og bygningsfredet i Alle bygningsværker på befæstningen blev dermed omfattet af fredningen. Søminedepotet opførtes i , hvor det blev indbygget i østsiden af kurtinen, volden der forbinder Frederiks Bastion og Charlotte Amalies Bastion (Fig. 1). Størstedelen af eskarpen blev ved den lejlighed fjernet for at skabe plads til bygningen og til bygningsarbejdet. Den udgravede jord blev sandsynligvis derefter brugt til opfyld i Stadsgraven ved anlæggelsen af pladsen foran bygningen og som opfyldning op mod bagvæggen. Bygningen er en jernbetonkonstruktion og står som en langstrakt, enetages magasinbygning, som måler 80,6 m i længden og 12,7 m i bredden. Oprindeligt havde depotet græstag, således at bygningen gik i ét med volden set fra luften. I dag er der tagpap på taget og taget og voldkronen flugter. Ved opførelsen af Søminedepotet blev der afgravet mere af den oprindelige voldskråning end bygningskroppen fyldte. Oprindelige tegninger fra bygningens opførelsestidspunkt (Fig. 2) viser, at volden i 1916 er blevet gravet af i en skrå linje fra voldkrone til voldfod, således at der bag bygningen blev gjort plads til støbning af bagvæggen. Tegningen vurderes dog ikke til at være så målfast, at den kan bruges til at fastslå, hvor meget af volden, der er blevet gravet af og genopfyldt. Fig. 2. Udsnit af tegning Kurtinen mellem Charlotte Amalies & Frederiks Bastioner. Magasin til ladte Miner. Jordarbejdet. Tegningen viser et tværsnit af Søminedepotet og den bagvedliggende 1600-talsvold. Den røde markering viser skåret, hvori der blev genindfyldt jord efter Søminedepotets opførelse. I dag flugter voldkronen med depotets tag. Efter illustration i Bilag 5 ( Bevaringsplan ) af bygherres ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen. Elgaard Architecture. 9

10 Christianshavns Vold, herunder Søminedepotet, er omfattet af museumslovens 29 e, hvilket betyder, at der ikke må foretages ændringer i deres tilstand uden dispensation fra Slots- og Kulturstyrelsen. Københavns Museum har ikke tidligere foretaget registreringer ved Søminedepotet eller på kurtinen mellem Frederiks Bastion og Charlotte Amalies Bastion. 5 Udgravningsmetode 5.1 Arkæologisk undersøgelsesmetode Før undersøgelsen startede blev der med motorsav fjernet enkelte mindre buske på voldkronen, således at sonderingsgrøfterne kunne anlægges. Ligeledes blev der ryddet en mindre adgangsvej for gravemaskinen gennem buskadset på voldsiden ud mod Tømmergraven. En minigraver på gummibælter blev parkeret på træplader oven på Søminedepotets tag, hvorfra det meste af gravearbejdet kunne udføres. De øverste 5-10 cm af græstørven var frossen, men dette voldte dog ikke større problemer, idet græstørven kunne brækkes op mindre flager. Med en 1 m bred rabatskovl blev der trukket tre grøfter fra Søminedepotets bagerste tagkant ind over voldkronen: En ved Søminedepotets sydgavl, en i midten og en mod nord (se Oversigtsplan). Grøfterne blev trukket så dybt og så tilpas langt at overgangen mellem 1916-byggefeltet og den uberørte 1600-tals voldfyld kunne identificeres. Overgangen fra opgravet til uberørt fyld blev målt ind på en skitsetegning og fotograferet. Overgangen blev markeret på overfladen med træpæle omviklet med sort/gul markeringstape, således at grænsen er synlig, når anlægsarbejdet påbegyndes. En påtruffet drængrøft på voldkronen blev markeret på overfladen med to rødmalede pæle. Grøfterne blev dækket til igen efter endt undersøgelse. 5.2 Målesystem Grøfter og kontekster blev indmålt med målebånd og tommestok på skitsetegninger i forhold til Søminedepotets tag. 5.3 Digital registrering og lagring Indmålingerne er overført til museets digitale registreringssystem IntraSIS under sagsnummer K2017:02. 10

11 6 Undersøgelsens resultater Grøft 1 (Z100001) Den nordligste grøft måler 4,9 meter og blev trukket til en dybde mellem 0,25-0,30 meter. Overgangen fra uberørt til opgravet fyld kunne erkendes 1,9 meter fra Søminedepotets bagvæg. Afgrænsningen var mindre synlig end forventet og dette skyldes formentlig, at ler fra den afgravede vold har været genbrugt som bagfyld ved Søminedepotets bagvæg. Leret i 1600-talsvolden var mindre kompakt og desuden let muldblandet, som resultat af aktivitet fra regnorme og rødder fra bevoksning (S100004). I modsætning hertil var lerfyldet i byggegrubens skår tydeligvis blevet komprimeret, beskrevet af maskinføreren som mærkbart hårdere (S100005). Ved afrensning med graveske var det desuden muligt at erkende et skift i lerfyldet. Figur 3. Lysforholdene for fotografering var ikke optimale på dagen for undersøgelsen, men drængrøften med dens mørkere fyld anes i forgrunden. Fjernest i fotoet er Søminedepotets tag. I en afstand af 3,75 meter fra Søminedepotets bagvæg blev der umiddelbart under græstørven påtruffet en 0,9 cm bred drængrøft (S100006) (Fig. 3). Grøften fremgår af en sekundær stregtegning på en ældre oversigtsplan over et drænsystem fra Søminedepotets tagkant og ind i volden mod vest (Fig. 4). Fyldet i drængrøften består af muldjord iblandet sten i æggestørrelse. Grøften fremtræder således ret skarpt mod det gule, lerede voldfyld. Drænrøret, som formodes at ligge dybere, blev ikke observeret. 11

12 Fig. 4. Udsnit af profil- og plantegning udført af Søværnets Bygningsvæsen. Med blyantstreg er der indtegnet et drænsystem på volden bag Søminedepotet. Den røde cirkel angiver den del af drænledningen, der sandsynligt blev påtruffet under den sonderende undersøgelse. Efter illustration i Bilag 1 ( Eksisterende forhold originale tegninger ) af bygherres ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen. Elgaard Architecture. Grøft 2 (Z100002) Den midterste grøft var 3,65 meter lang og blev trukket til en dybde mellem 0,3-0,45 meter (største dybde mod Søminedepotet). Overgangen fra uberørt til opgravet fyld kunne erkendes præcis 2 meter fra Søminedepotets bagvæg, men også her var skiftet i fylden vanskeligt at erkende. Grøft 3 (Z100003) Den sydligste grøft var 2,4 meter lang og blev trukket til en dybde af 0,55 meter. Den opgravede fyld op til Søminedepotets bagvæg havde her en hel anden karakter end i de to andre grøfter. Umiddelbart under græstørven var der en markant afgræsning af talsvolden idet det opgravede fyld var meget mørkt, porøst og indeholdt en del slagge (Fig. 5 & 6). Der fandtes yderligere fragmenter af vingetegl, en benskal fra et knivskæfte samt et stykke glaseret, rødbrændt keramik. Fundene synes i overensstemmelse med en datering til starten af 1900-tallet. Genstandene blev ikke indsamlet. 12

13 Figur 5 (venstre). Mørkt opfyld mod Søminedepotets bagvæg i Grøft 3. Det lyse opfyld i forgrunden er den intakte 1600-talsvold. Figur 6 (herunder). Afgravningen af 1600-talsvolden og det mørke opfyld ses også tydeligt i profilet. Bemærk de skiftende linser af ler og mørkt opfyld, der indikerer hastig tilkastning. 7 Konklusion Ved undersøgelsen lykkedes det at finde overgangen fra uberørt opfyld i 1600-talsvolden til opgravet fyld i en tilsyneladende lige linje i en afstand af 1,9-2,0 meter fra Søminedepotets bagvæg. Overgangen er dog langt fra tydelig, idet den samme lysegule ler fra afgravningen formentlig er benyttet som opfyld i skåret mellem bygning og vold. I den sydligste søgegrøft var overgangen dog markant, idet der her i skåret var benyttet supplerende opfyldsmateriale i form af affald og industrielle restprodukter. 13

14 I den sydligste søgegrøft var overgangen dog markant, idet der her i skåret var benyttet supplerende opfyldsmateriale i form af affald og industrielle restprodukter. Da der formentlig er gravet med anlæg, som er ført ned til bunden af byggegruben, er det vigtigt at være opmærksom på, i forbindelse med kommende anlægsarbejder, at afstanden fra depotets bagvæg til den intakte 1600-talsvold formentlig aftager fra voldkronen nedefter. Dette forhold underbygges af det ældre tegningsmateriale (Fig. 2 & 4). 8 Litteratur Elgaard Architecture A/S Bilag 05. Bevaringsplan. Slots- og Kulturstyrelsen. Søminedepotet. Fredningsværdier. 9 Kontekstliste IntraSis ID Beskrivelse Tolkning Datering Let muldblandet, gult ler 1600-talsvold Kompakt, gult ler Byggegrube til Søminedepotet Muldblandet sand med sten Drængrøft 1900-tallet 10 Fotoliste IntraSis ID Foto ID Motiv Set mod Dato Fotograf IMG_3362 Grøft 3, profil S NHA IMG_3363 Grøft 3, blik mod Søminedep. Ø NHA IMG_3366 Grøft 3, blik mod Søminedep. Ø NHA IMG_3369 Grøft NHA IMG_3370 Grøft 1, blik mod vandet V NHA IMG_3376 Grøft 1 med drængrøft Ø NHA IMG_3380 Minigraver, arbejdsfoto NV NHA 14

15 11 Oversigtsplan 15