Vurdering af udviklingen i resultater

Transkript

1

2 Klare mål 1: elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Afdeling ansøgninger ansøgninger ansøgninger, resultatmål ansøgninger ansøgninger, resultatmål I alt Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Udannelsegruppering Elevtype Region Syddanmark Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Vurdering af udviklingen i resultater har en svag stigning i andelen af unge fra 9. og 10. klasse, der vælger EUD/EUX Business. kommune har i øjeblikket små elevårgange i den gruppe elever, der skal vælge ungdomsuddannelser, så derfor er det positivt, at der trods dette er en stigning i antal. Dog vil det i de kommende år give en udfordring, idet rekrutteringsgrundlaget generelt falder til ungdomsuddannelserne i kommunen, hvilket selvfølgelig medfører øget konkurrence om eleverne. Eleverne i 9. og 10. klasse er stadig tilbageholdende med at vælge en EUD/EUX Business, bl.a. fordi det kan være meget svært at overskue opbygningen af uddannelsesforløbene. Desuden kan elevernes unge alder og det, at de bliver afkrævet afgørende valg om uddannelse og job tidligt i deres liv, være faktorer, der gør at eleverne vælger et 2- eller 3- årigt gymnasialt forløb, hvis det er muligt for dem. Efter blot et år på grundforløb, skal de ud og være en del af et arbejdsmarked, der kræver høj deltagelse fra dag èt i et lærepladsforløb. og Det Blå Gymnasium fremstår i mange sammenhænge som en enhed, der samlet går ud med vejledning og markedsføring. Vi deltager således i skills, roadshows, uddannelsesmesser, uddannelsesaftner, 10. klasse elevernes OSO arbejde, Åbent Hus, introforløb for 8. klasserne, brobygning for 9. og 10. klasserne, EUD10 m.m. Af de 19 GF1- elever, der startede deres grundforløb til august 2016 valgte 12 EUD og 7 EUX. Detailspecialet er mest populært hos eleverne, hvilket også hænger sammen med, at det er på dette område, at der er flest praktikpladser i området. Beskrivelse og vurdering af indsatser EUD/EUX Business er en del af ungdomsuddannelsestilbuddet i Kommune. Igangværende og kommende initiativer i forhold til at optage flere elever: Vi har en udfordring i forhold til at tydeliggøre over for eleverne, hvad uddannelserne går ud på. Vi vil fremadrettet udvikle på vore markedsføringsmaterialer, så de i klar tale orienterer om uddannelsestilbuddene og tydeligt forklarer, hvad der kræves, hvad indholdet er og hvilke muligheder en EUD/EUX Business giver den enkelte elev. Vi vil indgå i endnu tættere samarbejde med grundskolerne i kommunen og med UU. Materialerne skal anvendes af såvel skolens studievejledning som af UU-vejledere og folkeskolelærere. Vi vil udvikle vore kurser for folkeskolelærere, efterskolelærere og vejledere, så de kan være ambassadører for uddannelsen EUD/EUX Business blandt deres elever. Disse personer er blandt primærvejlederne hos eleverne, og det er derfor meget vigtigt, at disse personer har et godt kendskab til vore uddannelser. EUD/EUX Business har til huse på Campus, hvor også UU befinder sig. Vi vil have fokus på at udvide samarbejdet med UU-vejlederne bl.a. ved møder omkring den enkelte elev, men også kvartalsvise orienteringsmøder, hvor mere overordnede punkter bliver drøftet. 10 er ligeledes en del af Campus. Samarbejdet udbygges i kommende år, idet 10 ændrer deres tilbud til at indeholde 3 linjer hvoraf den ene er en erhvervslinje EUD10. Med en praksisnær tilgang på erhvervsuddannelserne gennemfører eleverne deres 10. klasse forløb, hvor de foruden obligatoriske fag får undervisning på erhvervsuddannelserne. Skolen deltager allerede i Skills-forløbene. Det er et godt koncept, hvor 8.- klasseeleverne i praksis afprøver og dyster i forskellige discipliner fra erhvervsuddannelserne, og hvor der er den direkte kontakt mellem eleverne og vejlederne fra erhvervsskolerne. Det kræver til stadighed udvikling, nytænkning og tilpasning af konceptet for at udfordre elevernes forståelse af erhvervsuddannelserne og se uddannelserne som et godt alternativ til de gymnasiale uddannelser. Side 1 af 11

3 Styrkelse af samarbejdet med det lokale erhvervsliv og en synliggørelse af mulighederne efter endt grundforløb. En af de bekymringer eleverne har ved at starte på en erhvervsuddannelse er usikkerheden mht. at kunne få en praktikplads. Ved et styrket samarbejde med erhvervslivet, og en samlet udmelding om mulighederne for at opnå en praktikplads, vil elever og forældre se mere optimistisk på praktikpladssituationen. Det vil være væsentligt, at både skole og erhvervslivet er aktive i at synliggøre de ledige lærepladser. Styrkelse af det sociale liv på EUD/EUX Business. Skolen indleder i foråret 2017 et samarbejde med læringskonsulenterne om at udvikle det sociale liv for EUD/EUXeleverne og give en øget selvforståelse, som elev på EUD eller EUX. Som en lille del af Det Blå Gymnasium, kan det være en udfordring at finde identitet og selvforståelse, som erhvervsuddannelseselev. Vi vil have fokus på at styrke elevernes fortællinger om sig selv som EUD/EUX-elever, og give dem faglig stolthed. Evaluering af ovennævnte initiativer foretages sammen med de deltagende parter. Det kan foregå ved interviews, drøftelser på møder eller ved afsluttende mundtlige eller skriftlige evalueringer. Vi tror på at en velovervejet og direkte orientering af såvel elever, forældre, UU-vejledere som lærere er en af de vigtige veje til at flere vil vælge en erhvervsuddannelse. Ledelsen vil følge op på, at ovennævnte initiativer bliver iværksat, gennemført og evalueret. Fastsættelse af resultatmål Vi fastsætter et mål på 20 elever ved optaget til GF1 i Vi planlægger med en beskeden fremgang, ud fra ovennævnte analyse af forholdene i Kommune og på. Side 2 af 11

4 el Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Afdeling Status Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultatmål I hovedforløb Uddannelsesaftale 12,4% 24,2% 14,8% 23,7% 19,8% 23,2% 22% Skolepraktik 6,2% 6,1% 4,5% 6,4% 4,9% 7,3% 5% Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet 36,1% 26,0% 44,3% 26,2% 28,4% 24,4% 24% 44,3% 39,8% 36,4% 40,0% 44,4% 40,6% 40% Status ukendt 2,0% 2,3% I alt Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Udannelsegruppering Elevtype Region Syddanmark Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Af ovenstående skema ses et markant frafald fra HG-uddannelsen i Skolen indgår i et samarbejde med læringskonsulenterne på baggrund af dette frafald. Tallets størrelse skal også ses i lyset af, at det indeholder elever, der først påbegynder en praktikplads efter at der er gået 3 måneder siden, de afsluttede grundforløbet. Tallene i tabellen er fra før EUD-reformen, og siden 2015 er problemet på ikke så meget frafald fra uddannelserne, men mere en manglende tilgang til uddannelserne. Side 3 af 11

5 Klare mål 2: Socioøkonomisk reference 2014 Afdeling Uddannelsesgruppe Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice 0,73 0,69-0,04* Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Udannelsegruppering Elevtype Region Syddanmark Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Tallene er baseret på den tidligere HG-uddannelse og er ikke repræsentative for de elever, der er på EUD/EUX-uddannelserne efter indførelsen af EUD-reformen. Side 4 af 11

6 Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Afdeling Frafalds indikatorer I alt Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Elever Andel Andel, Elever Andel Andel, Resultatmål, andel Elever Andel Andel, Resultatmål 10 12,3% 10,8% 8 8,2% 12,2% 5 11,9% 13,2% 12% 30 65,2% 59,6% 50 78,1% 59,0% 45 72,6% 59,3% 60% 10 12,3% 10,8% 8 8,2% 12,2% 5 11,9% 13,2% 12% 30 65,2% 59,6% 50 78,1% 59,0% 45 72,6% 59,3% 60% Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Udannelsegruppering Elevtype Region Syddanmark Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Vurdering af udviklingen i resultater Tallene skal nedskrives med det antal elever, der først får læreplads efter de første 3 måneder efter endt grundforløb. Desuden ønsker mange vore af elever at gennemføre deres hovedforløb i området, men da der er et begrænset antal praktikpladser til rådighed, valgte en del at droppe det merkantile hovedforløb frem for at flytte efter en eventuel praktikplads. Andre elever var uafklarede og kunne, efter endt grundforløb, ikke se sig selv inden for det merkantile område. Vi erkender, at har en udfordring i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, og vi har til stadighed stor fokus på området, som vi belyser og analyserer i tæt samarbejde med erhvervslivet. Beskrivelse og vurdering af indsatser Eleverne og deres forældre skal kende uddannelserne og vide, hvad de fører til. Vi gennemfører introsamtaler med eleverne og deres forældre forud for start på grundforløbet. Her orienteres om uddannelserne og målet for forløbene. Desuden drøftes særlige forhold for den enkelte elev, så skolen fra starten kan tage udgangspunkt i den enkelte elev. Side 5 af 11

7 Undervisningen skal være praksisnært og helhedsorienteret. Det er afgørende for den enkelte elev, at vedkommende møder en faglig og varieret undervisning med klare mål, der giver mening i forhold til elevens valg af speciale. Skolen skal skabe et godt og trygt miljø omkring eleverne, hvor de har medindflydelse, og hvor de gradvist får en selvforståelse af at være en del af et erhvervsuddannelsesforløb med et godt og klart mål, som de kan være stolte af. Undervisningen skal tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra erhvervslivet. Virksomhedsbesøg, oplæg fra erhvervsfolk og samarbejde med lokale virksomheder om projekter skal være det bærende udgangspunkt i projekterne. På GF2 gennemføres Jobdating, hvor egnens virksomheder inviteres til en formiddag sammen med eleverne. Forud for mødet har eleverne skrevet ansøgninger og CV og forberedt sig på mødet med virksomhederne. Målet er en orientering til hinanden om forventninger, en tilbagemelding til virksomhederne om elevernes ansøgninger og CV, måske en ugepraktik på GF2, og i bedste fald en praktikplads/læreplads efter endt grundforløb. Målrettet indsats på GF2 i forhold til at få sendt ansøgninger afsted til virksomhederne. LOP-konsulenten tilbyder vejledning til ansøgningsskrivning 1 gang om ugen i løbet af GF2. Med ovennævnte initiativer forventer vi en synliggørelse af uddannelsernes mål, forventninger og krav, ligesom vi tror, at de tætte relationer til eleverne og kendskab til deres mål og forventninger, vil kunne målrette vores tilrettelæggelse af forløbene bedre og i sidste ende skabe øget overgang fra grundforløb til hovedforløb. Jo mere afklaring, jo mere synlighed og jo flere meningsfyldte rammer vi kan skabe, jo flere vil komme igennem hele deres EUD/EUX Business-forløb. Indsatserne evalueres løbende via ETU og mundtlige såvel som skriftlige undervisningsevalueringer. Ledelsen vil Ledelsen vil følge op på, at ovennævnte initiativer bliver iværksat, gennemført og evalueret. Fastsættelse af resultatmål Som tidligere nævnt, så oplever vi et væsentligt mindre frafald nu end på det tidligere HG-forløb. På GF2 optager vi lidt ældre elever, der kan have personlige eller sociale udfordringer med sig. I forhold til disse elever, skal der gøres en særlig indsats for at fastholde dem i uddannelsesforløbet. Mht. overgang mellem grundforløb og hovedforløb, så forventer vi, at den øgede indsats på området vil give resultater, så vi kan sætte resultatmålet til 55%. Side 6 af 11

8 Fejl! Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag Bogmærke på højere niveau er ikke defineret. Afdeling Andel Andel, Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Andel Andel, Resultatmål, andel Tilgang eux 11,3% 30% Tilgang talentspor 0,6% Findes ej I alt Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Tilgang eux 11,3% 30% Tilgang talentspor 0,6% Findes ej Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Uddannelsesgruppering Elevtype Region Syddanmark Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Vurdering af udviklingen i resultater Vi vurderer, at andelen der vil tage et EUX-forløb vil stige i de kommende år. Kendskabet til EUX øges hele tiden, og elever og forældres viden om, hvad EUX kan bruges til, vil gøre at flere vil søge den vej. Ligeledes vil virksomhederne efterhånden få mere viden om EUX-elevernes højere faglige niveauer. Vi oplever, at det for en del elevers vedkommende (særligt for de der ønsker kontor) er en faglig stor udfordring med de faglige niveauer på EUX en. Skolen har fokus på, at EUXeleverne gennem grundforløbet bliver klædt på til udfordringerne på Studieåret. Beskrivelse og vurdering af indsatser Eleverne og deres forældre skal kende uddannelserne og vide, hvad de fører til. Vi gennemfører introsamtaler med eleverne og deres forældre forud for start på grundforløbet. Her orienteres om uddannelserne og målet for forløbene. Desuden drøftes særlige forhold for den enkelte elev, så skolen fra starten kan tage udgangspunkt i den enkelte elev. Undervisningen skal være praksisnært og helhedsorienteret. Det er afgørende for den enkelte elev, at vedkommende møder en faglig og varieret undervisning med klare mål, der giver mening i forhold til elevens valg af speciale. Skolen skal skabe et godt og trygt miljø omkring eleverne, hvor de har medindflydelse, og hvor de gradvist får en selvforståelse af at være en del af et erhvervsuddannelsesforløb med et godt og klart mål, som de kan være stolte af. Undervisningen skal tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra erhvervslivet. Virksomhedsbesøg, oplæg fra erhvervsfolk og samarbejde med lokale virksomheder om projekter skal være det bærende udgangspunkt i projekterne. På GF2 gennemføres Jobdating, hvor egnens virksomheder inviteres til en formiddag sammen med eleverne. Forud for mødet har eleverne skrevet ansøgninger og CV og forberedt sig på mødet med virksomhederne. Målet er en orientering til hinanden om forventninger, en tilbagemelding til virksomhederne om elevernes ansøgninger og CV, måske en ugepraktik på GF2, og i bedste fald en praktikplads/læreplads efter endt grundforløb. Målrettet indsats på GF2 i forhold til at få sendt ansøgninger afsted til virksomhederne. LOP-konsulenten tilbyder vejledning til ansøgningsskrivning 1 gang om ugen i løbet af GF2. Fokus på det videre forløb efter studieåret. Eleverne orienteres af studievalg og deltager i karrierevalgs besøg på skolen, ligesom de deltager i andre orienteringsog vejledningsarrangementer omkring hovedforløb og videregående uddannelser. Med ovennævnte initiativer forventer vi, en synliggørelse af uddannelsernes mål, forventninger og krav, ligesom vi tror, at de tætte relationer til eleverne og kendskab til deres mål og forventninger, vil kunne målrette vores tilrettelæggelse af forløbene bedre og i sidste ende skabe øget overgang fra grundforløb til hovedforløb. Jo mere afklaring, jo mere synlighed og jo flere meningsfyldte rammer vi kan skabe, jo flere vil komme igennem hele deres EUD/EUX Business-forløb. Indsatserne evalueres løbende via ETU og mundtlige såvel som skriftlige undervisningsevalueringer. Ledelsen vil løbende følge op på elevernes læring og trivsel, samt initiere et tættere samarbejde med erhvervslivet, grundskolerne og UU. Side 7 af 11

9 Fastsættelse af resultatmål Vi forventer, at de igangværende og kommende initiativer vil skabe øget fokus på EUXforløbets muligheder, og komme til at stå stærkere i elevernes og forældrenes bevidsthed. Derfor tror vi på højere optag på forløbet. Side 8 af 11

10 Klare mål 4: Elevernes trivsel Afdeling Resultat Resultat, Elevtrivsel (Generel indikator) Trivsel i praktik Resultatmål 4,1 4,0 4,1 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Uddannelsesgruppering Elevtype Region Syddanmark Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Alle Vurdering af udviklingen i resultater let af ansøgere til EUD/EUX-uddannelserne på gør, at vi kan etablere et hold på GF1 og indtil videre også kun et hold på GF2. Det betyder samlæsning og differentiering på mange niveauer. Det betyder, at lærerne skal være meget opmærksomme på den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel. Særligt på GF2 skal der tages hensyn til mange forskellige baggrunde og mange forskellige ønsker, behov og mål for forløbet. Vi har i mange år haft fokus på elevtrivsel, da vi ser det som en væsentlig forudsætning for at god undervisning kan foregå. Det vil fremadrettet være et vigtigt fokuspunkt. Beskrivelse og vurdering af indsatser Ved introsamtalerne får vi først indtryk af eleverne, og vi får kendskab til deres særlige ønsker og behov. Noget af det vi lægger vægt på at få formidlet ved disse samtaler er, at elevene, når de bliver optaget på EUD/EUX Business, forpligter sig til et samarbejde med os på skolen, om at gennemføre uddannelsesforløbet på bedste vis. I introugerne arbejdes der på at skabe gode relationer mellem eleverne og mellem eleverne og lærerne. Det er kendt, at gode relationer er afgørende for et trygt indlæringsmiljø og for gode faglige resultater. I løbet af de første uger, gennemføres en introtur med relationsdannelse som vigtigste programpunkt. (Hattie 2013) Eleverne er en del af, og dermed deltager eleverne i alle relevante arrangementer formelle såvel som mere uformelle. I januar, februar og marts måned deltager lærerne i et samarbejde med læringskonsulenter om netop det sociale miljø på EUD/EUX. Her skal der på den enkelte skole udvikles særlige som styrker det sociale miljø på de merkantile grundforløb. Elevtrivselsundersøgelsen er gennemført og, vi vil i samarbejde med eleverne gennemgå de enkelte punkter og finde løsninger på udfordringerne. Vores arbejde på dette område tager udgangspunkt i elevtrivselsundersøgelsen. Vi forventer, at et arbejde med denne, samt en stor indsats for at skabe stærke relationer eleverne imellem, vil forbedre vores resultat på det sociale område. Målet er, at eleverne bliver stolte af deres forløb, og at de fortæller den gode historie om forløbet. Ledelsen vil i samarbejde med lærere og elever øge fokus på den gode historie, og i samarbejde med LUU iværksætte en målrettet indsats ift. skabelse af flere lærepladser. Fastsættelse af resultatmål Vi forventer, at indsatserne på elevtrivselsområdet vil bevirke, at kan bevare det nuværende resultat på 4,1. Side 9 af 11

11 2. Praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) INDIKATORER I hovedforløb Ikke i hovedforløb 2014 ( ) 2015 ( ), Andel, Andel,, Andel, Andel, institution institution Landsplan institution institution Landsplan I ordinær aftale 10 15,63 28, ,74 27,40 [skolen fastsætter] 2016 ( ) RESULTATMÅL, andel I skolepraktik 4 6,25 12,92 6 9,68 12,93 [skolen fastsætter] I restaftale 1,03 1,11 [skolen fastsætter] I anden type aftale 9,67 10,26 I uddannelse uden praktik 2,25 1,99 Praktikpladssøgende 7,79 2 3,23 7,85 [skolen fastsætter] Ikke praktik-pladssøgende 50 78,13 38, ,35 38,46 [skolen fastsætter] Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever, der ikke er i gang med et hovedforløb, er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. Vurdering af udviklingen i resultater EUD/EUX Business/HG-forløbet er et af ungdomsuddannelsestilbuddene i Kommune. Specielt på det gamle HG-forløb oplevede vi, at mange elever ikke var afklarede i deres uddannelsesvalg, men tilmeldte sig, fordi HG var en af mulighederne i nærområdet. Samme gruppe elever var ret bundne til det geografiske område, og ønskede ikke at flytte fra området. Med den nye reform er eleverne mere afklarede (de skal træffe valg om speciale og er bundet til det), så vi forventer, at tallene vil ændre sig i fremtiden. Omkring skolepraktikken arbejder vi sammen med IBC i Aabenraa. Her oplever vi, at en del (specielt lidt ældre elever) fravælger praktikken pga. økonomien. Fastsættelse af resultatmål Vore forventninger til 2017 er, at 20% af eleverne kommer videre i en ordinær aftale, og at vi dermed også får nedbragt andelen af ikkepraktikpladssøgende til 50%. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Vi vil på fortsætte arbejdet med det praktikpladsopsøgende arbejde Det er vigtigt med en grundig orientering til eleverne omkring uddannelsernes muligheder. Kender eleverne indhold og mål, vil de også være mere afklarede i deres praktikpladssøgning. Fra uddannelsens start og frem til den afsluttende eksamen, vil vi have fokus på denne orientering. Undervisningen vil være praksisnær og helhedsorienteret. Det prioriteres, at inddrage virksomheder i diverse projekter, ligesom at mange problemstillinger i projekterne tager afsæt i en konkret opgave fra en virksomhed. Vi vil afholde Jobdating, hvor eleverne forbereder sig til et møde med kommende arbejdsgivere. De skriver ansøgninger og CV, og forbereder sig på en præsentation af sig selv. Målet er en orientering til hinanden om forventninger, en tilbagemelding til virksomhederne om elevernes ansøgninger og CV, måske en ugepraktik på GF2, og i bedste fald en praktikplads/læreplads efter endt grundforløb. Praktikuge, hvor eleverne afprøver sig selv i forhold til det speciale, som eleven har valgt. Målet er igen en afklaring omkring det endelige valg af hovedforløbspraktikplads. Hjælp og støtte i perioden med ansøgningsskrivning. LOP-konsulenten tilbyder ugentlig hjælp til den enkelte elev, med fokus på at få skrevet den rigtige ansøgning, at skabe god kontakt til virksomhederne, at blive klar til jobsamtalen og ikke mindst at bevare motivationen, når den positive tilbagemelding fra virksomhederne udebliver. LOP-konsulenten er behjælpelig med at synliggøre de ledige stillinger. Via facebook, opslag på skolen og direkte kontakt til den enkelte elev, opmuntres og opfordres eleverne til at søge elevstillinger. Skolen har stor fokus på at udvikle et godt samarbejde med virksomhederne i lokalområdet. Skolen deltager i arrangementer, råd og udvalg og andre relevante samarbejdsforaer for at blive en fortrukken samarbejdspartner for virksomhederne og det naturlige førstevalg, hvorfra der skal ansættes en elev. LOP-konsulenten i samarbejde med skolens kursusafdeling, der har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder, orienterer virksomhederne om skolens aktiviteter på EUD-området og mulighederne for at ansætte elever. Med ovennævnte initiativer forventer vi at klæde eleverne godt på til en kommende læreplads/elevplads og gøre dem motiverede i ansøgningsfasen. Desuden er målet, at virksomhederne i højere grad ser det som en mulighed at være med til at uddanne en elev og dermed en kommende uddannet arbejdskraft til virksomheden. Evalueringen vil foregå via målinger på antal elever, der kommer videre i en praktikplads. Side 10 af 11

12 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Det Fælles Pædagogisk-Didaktiske Grundlag er integreret i strategien på skolen. Dvs., at der er tæt sammenhæng mellem skolernes værdier, visioner og missioner samt det fælles og tværgående FPDG. Det er i den forbindelse beskrevet, hvordan FPDG udmøntes i forhold til undervisningen: Lærerne tilrettelægger praksis med afsæt i følgende: Den pædagogiske praksis understøtter vores værdier, mission og vision og organiseres med afsæt i viden om, hvad der bedst understøtter deltagernes læring og udvikling. Læringsmiljøet organiseres med udgangspunkt i deltagernes forskellige forudsætninger og potentialer. Undervisningen differentieres for at understøtte og udfordre hver enkelt til at blive så dygtige, som de kan. Undervisningen støtter videreudviklingen af den enkeltes lærings-, refleksions- og meningskompetence samt sociale og relationelle kompetencer. Undervisningen sigter mod, at det lærte kan omsættes til værdiskabende praksis i erhvervslivet og det videre uddannelsessystem. Vi vil fortsat i 2017 have særligt fokus på følgende element fra vores FPDG: Undervisningen sigter mod, at det lærte kan omsættes til værdiskabende praksis i erhvervslivet og det videre uddannelsessystem Vi forventer, at eleverne oplever en højere grad af praksisrelateret undervisning. Vi igangsætter kompetenceudvikling (10 ECTS-point i erhvervspædagogik) for lærerne (2 lærere gennemførte i 2016, 2 lærere er på uddannelse i foråret 2017) mhp. at styrke en praksisnær og differentieret undervisning. Forløbet indeholder bl.a. virksomhedsforløb for lærerne samt kollegial observation af og feedback på undervisningen. Vi vil at evaluere vha. fokusgruppeinterviews med elever på grundforløb og undervisningsevaluering på hovedforløb. Den pædagogiske ledelse vil løbende følge op på, at det valgte element bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning ved at gennemføre systematiske undervisningsobservationer med efterfølgende feedback og dialog om kompetenceudvikling. Den pædagogiske ledelse vil sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis, først og fremmest ved at drøfte dette i skolernes tværgående grundforløbs PUU (Pædagogiske Udviklingsudvalg) og dels ved at tematisere dette på afdelingsmøder, på møder med teams og i individuelle samtaler med lærerne. Styrket undervisningsdifferentiering Vi arbejder med at implementere og konkretisere undervisningsledelse, CL-strategier samt Hattie og Timperleys feedback-model. Vi forventer at opnå følgende konkrete forandringer: o At eleverne oplever en undervisning, der i højere grad er tilpasset deres forskellige forudsætninger (fx via differentierede, klare mål). o At eleverne oplever, at lærerne er blevet bedre til at forklare ting, så de kan forstå det. Vi vil forsøge at integrere digitale midler som redskab i undervisningsdifferentieringen. (fx Kahoot). Vi har tænkt os at evaluere vha. undervisningsevalueringer og ETU samt fraværs- og fastholdelsesstatistik. Den pædagogiske ledelse vil løbende følge op på, at det valgte element bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning ved at gennemføre systematiske undervisningsobservationer med efterfølgende feedback og dialog om kompetenceudvikling. Den pædagogiske ledelse bruger afdelingsmøder, teammøder samt pædagogiske dage for at sikre at lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis bliver anvendt til at udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering. Årligt tema vil i 2017 arbejde for et endnu tættere samarbejde med erhvervslivet med fokus på oprettelse af flere elevpladser. Side 11 af 11