Bygholm Landbrugsskole

Transkript

1 Bygholm Landbrugsskole

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Skolens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer: Dato: 31. januar 2018 Bestyrelsesformandens underskrift:

3 Indhold 1. Klare mål... 6 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse... 6 Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål... 7 Indsatser... 9 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Vurdering af udviklingen i resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Vurdering af udviklingen i resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Beskæftigelse for nyuddannede Vurdering af udviklingen i resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Mål 4: Tilliden til erhvervsskolerne skal styrkes Elevernes trivsel Vurdering af resultatet Beskrivelse og vurdering af indsatser Virksomhedstilfredshed Vurdering af skolens resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb Skolepraktik Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde... 19

4 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Styrket undervisningsdifferentiering Årligt tema... 21

5 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Klare mål Afsnittet har fokus på resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. Der vurderes udviklingen i skolens resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. Der beskrives og vurderes egne indsatser, som skal bidrage til at nå målene. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet skal indeholde handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og have fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. Der vurderes på udviklingen i resultater, også i forhold til egne resultatmål. Der beskrives og vurderes indsatser, som skal bidrage til at nå målene. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet præsenterer forskellige spørgsmål. På baggrund af spørgsmålene skal skolen beskrive, hvordan der arbejdes med at omsætte det FPDG til praksis, og hvordan metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen udvikles. Den enkelte skole skal beskrive særlige fokusområder i det FPDG, tydeliggøre de forandringer der forventes opnået, og hvordan den pædagogiske ledelses løbende og systematisk vil følge op på, at det FPDG bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. Årligt tema (eventuelt) Der er til Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 ikke fastsat noget centralt tema fra ministeriets side. Skolen har mulighed for at beskrive et særligt strategisk indsatsområde, som den ønsker at arbejde med i de kommende år.

6 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Institutionsniveau Resultat Antal ansøgninger, resultatmål Ansøgertal b 71 c 75 Note: Tabellen viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. I denne tabel opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Tabellen er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Tabellen viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Oplysningerne om afgivende og modtagende institution stammer fra optagelse.dk, men institutionsnavnet er fra institutionsregistret. a. Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b. Ministeriets tal er opgjort til 62 elever. Skolens egne tal direkte fra 9./10. klasse er: 20 elever på EUXGF, 14 elever på GF , 6 elever på GF og 31 elever på GF2 start i praktik.

7 13 af 14 elever startet på GF 1 i august fortsætter på GF 2 på Bygholm. 1 elev skifter til dyrepasseruddannelsen. c. Ministeriets tal er opgjort til 58 elever. Skolens egne tal direkte fra 9./10. klasse er: 24 elever på EUXGF, 15 elever på GF , 7 elever på GF og 25 elever på GF2 start i praktik. 13 af 15 elever startet på GF 1 i august fortsætter på GF 2 på Bygholm. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Absolutte ansøgningstal Antal ansøgere direkte fra folkeskolen er staget markant for Bygholm Landbrugsskole, fra omkring elever i de seneste 3 år til over 70 i Total alle landbrugsskoler Agroskolen Hammerum Asmildkloster Landbrugsskole Bygholm Landbrugsskole Dalum Landbrugsskole Grindsted Landbrugsskole Gråsten Landbrugsskole Jordbrugets UddannelsesCenter Kjærgård Landbrugsskole Nordjyllands Landbrugsskole

8 Bygholm ønsker at øge antallet af ansøgere til Grundforløb 1 gennem en målrettet indsats i forhold til brobygning, vejledningssamarbejde med folkeskolen og markedsføring af skolens uddannelsestilbud. Det har formegentlig haft en effekt siden 2015 og forventes fortsat at give et højt direkte optag i Dette beskrives under indsatser nedenfor. Andel af elever direkte fra folkeskolen Ifølge tabel 1 (nedenfor) bidrager Bygholm Landbrugsskole godt til opfyldelsen af målet om, at mindst 30% vælger en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen, da 3/4 af Bygholms elever på Grundforløb inkl. EUX kommer direkte fra 9./10 klasse. Tabel 1: Optagelse direkte fra 9./10 klasse År Direkte ansøgning fra 9./10.kl. Direkte ansøgning fra 9./10. kl. Optag i alt GF1 + GF2 august samme år som ansøgning Optag EUX samme år som ansøgning Optagede i alt GF2 januar året efter ansøgning Ministeriets tal Skolens tal Skolens tal Skolens tal Skolens tal % direkte optag ud af alle optagede Ikke udbudt 38 48,9% ,3% ,3% a b 50 75,5% c d 40 76,3% Tabellen viser, hvor stor en andel, de direkte ansøgere udgør af det samlede optag på grundforløbet. a. 20 elever på EUXGF, 14 elever på GF , 6 elever på GF og 31 elever på GF2 start i praktik. b. 13 elever fortsætter direkte fra grundforløb 1, start august elever er startet uddannelsen i praktik (med uddannelsesaftale) og starter derfor GF2 i januar.

9 c. 24 elever på EUXGF, 15 elever på GF , 7 elever på GF og 25 elever på GF2 start i praktik. d. 13 elever fortsætter direkte fra grundforløb 1, start august elever er startet uddannelsen i praktik (med uddannelsesaftale) og starter derfor GF2 i januar. Resultatmål: Fortsat markedsføring af GF1 og EUX samt indsats overfor folkeskolelever vil på sigt påvirke ansøgningerne. Der forventes en samlet stigning i optaget på GF1, GF2 og EUX. Indsatser I skolens virksomhedsplan for , som ligger her på skolens hjemmeside, er der beskrevet et indsatsområde for at få flere elever til at starte på grundforløb både på EUD og EUX. Indsatserne vil blive udviklet i løbet af 2018 og vil være centreret om kontakt til og vejledning af elever i folkeskolen. Vi har allerede et tæt samarbejde med 10.-klassescenteret i byen om brobygningsforløb målrettet vores GF1 og vi har i forvejen et tæt samarbejde med UU og de øvrige erhvervsuddannelsesinstitutioner om introkurserne i 8.klasse, klasselærerskole for folkeskolelærere, brobygning for IUP-elever og flere andre tiltag over for folkeskolens udskolingselever og lærere. I 2018 er det planen at udvikle camp-konceptet til at komme i kontakt med flere uge elever. Samtidig udvides samarbejdet med UJ-koordinatorerne i Horsens Kommune med fokus på elever i mellemtrinet. I 2018 forventes en lille stigningen i optaget i forhold til de foregående år, sådan at optaget direkte fra folkeskolen er på 75 elever.

10 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 1: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) I hovedforløb Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultatmål Uddannelsesaftale 62,5% 30,1% 65,7% 29,1% 82,6% 32,1% 82,5% Skolepraktik 8,7% Frafald under grundforløbet 12,5% 30,0% 17,2% 29,5% 10,9% 26,7% 10% Ikke i hovedforløb Frafald efter grundforløbet 14,6% 26,9% 5,1% 27,2% 6,5% 25,0% 5% Ingen aftale, men har haft 8,3% 2,5% 7,1% 2,6% 2,5% Status ukendt 2,4% 4,0% 2,8% I alt Skema 2: Socioøkonomisk reference 2015 Uddannelsesgruppe Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit Socioøkonomi sk reference Forskel (* = signifikant) Gruppe: Fødevarer, jordbrug og oplevelser 0,17 0,28 0,11*

11 Skema 3: Indikatorer for klare mål 2 Institutionsniveau Landsplan Resultat Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 måneder efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke i gang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 måneder efter tilgang) ,2% 12,0% 4,7% 10,2% a 12,9% 31,9% 20,3% 5,3% 40,4% 7,1% 4,5% 2,2% 8,9% Note: a. Baseret på egne tal år til dato Grundforløb 2 januar optagne, 9 frafald Grundforløb 1 august optagne, ingen frafald Grundforløb 2 august optagne, 1 frafald EUX grundforløb optagne, 2 frafald I alt 118 optagne 12 frafald Vurdering af udviklingen i resultater I skema 1 ses at frafaldet på grundforløbet er faldet fra 2014 til 2015, og skema 3 ses at frafaldet faldt yderligere til 2017 efter vores egne opgørelser. I skema 2 ses at frafaldet er lavere end det kunne forventes på baggrund af den socioøkonomiske reference.

12 Overgangen fra grundforløb til uddannelsesaftaler er relativt høj sammenlignet med landsgennemsnittet, og vi oplever ikke væsentlige problemer i øjeblikket med, at eleverne kan finde praktikpladser. Men vi er fortsat bekymrede for, om det fortsat vil være muligt for eleverne at finde praktikpladser, fordi landbrugserhvervet er presset økonomisk og flere landmænd derfor måske fremover vil fravælge at have elever. Derfor følger vi praktikpladssituationen tæt. Beskrivelse og vurdering af indsatser Fra de indslusningssamtaler, vi holder med alle elever, der starter på Bygholm Landbrugsskole, ved vi, at eleverne er meget målrettede mod job i landbrugserhvervet, når de starter på skole. Vi har ikke målt på effekt af indsatser vi tror ikke, der er en entydig kausal sammenhæng, som kan måles enkelt men vi tror at følgende indsatser har haft en betydning for, hvor godt afklarede og klædt på til uddannelsesstart eleverne er: Indholdet i introkurser og brobygning er blevet justeres, så det tydelige afspejler de nye overgangskrav og dermed fokus i undervisningen på GF2 Karriereveje efter EUX er blevet gjort tydeligere samtidig med at information, introkurser og brobygning til EUX afspejler, hvordan undervisningen er en kobling mellem teori og praksis og mellem landbrugsvinkel, biologivinkel og almene gymnasiale fag Kommunikation og information om uddannelsernes indhold, skolen studiemiljø, karriereveje m.m. er gjort tydeligere og målrettet eleverne direkte fra folkeskolen I forhold til frafald i hovedforløbet har vi særligt fokus på øget praktikpladsopsøgende arbejde og kontakt til læremestre for at sikre fortsat høj overgang til praktik for alle elever og hurtig etablering af nye uddannelsesaftaler, der hvor elever mister en aftale. I skolens studie- og karrierecenter har indsatsen fokuseret på Tættere kontakt til nuværende læremestre (service/informationer, samarbejde om eleven i praktik, formidling af næste elev) Praktikpladsopsøgende arbejde (finde nye læremestre, oprette lokalt kartotek over praktikpladser, matche elever og læremestre) Vi fortsætter med samme fokus og indsatser i 2018, da de virker tilfredsstillende. Fastsættelse af resultatmål Vi forventer fortsat et lavt frafaldstal i 2018 på både grund- og hovedforløb. Frafald på grundforløber på max. 10% og alle de elever, der gennemfører GF2 og ønsker at fortsætte i uddannelsen skal have en praktikplads.

13 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Resultatmål 3.1: Andelen af de dygtigste elever målt ved andel af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. Dette belyses ved: Andel elever med fag på ekspertniveau Andelen af elever, der tager fag på et højere niveau end det obligatoriske niveau Andel EUX-elever Andel af elever, der følger et talentspor Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Institutionsniveau Resultat Resultat Landsplan Resultatmål Fuldførte med fag på ekspertniveau 9,7% Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske 5,4% 5,9% Tilgang EUX 7,9% 21,1% 9,4% 25% Tilgang talentspor 24,4% 6,4% 25% Note: Tabellen viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Fuldførte med fag på ekspertniveau viser andel af elever, der har fuldført en erhvervsuddannelse og har haft mindst et fag på ekspertniveau i forhold til alle der har fuldført i et kalenderår. Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske viser andelen af elever med bestået grundforløbsprøve og mindst et fag på højere niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg, sat i forhold til alle der har bestået grundforløbsprøve i et kalenderår. Tilgang til eux viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse.

14 Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Celler med under 3 observationer er tomme. Vurdering af udviklingen i resultater Fag på højere niveau: En del af vores elever har haft grundfag på højere niveau, fordi de kommer med en gymnasial baggrund. Af de øvrige elever er der ingen som formelt set har valgt et fag på højere niveau. Det er ikke det samme som, at de dygtigste elever ikke er blevet udfordret og blevet så dygtige, som de kunne. Lærerne differentierer undervisningen på holdet, så de dygtige elever også bliver udfordret fagligt. Da vores holdstørrelser ofte er små, vil de enkelte fag ikke blive undervist på adskilte hold, selv om eleverne skal have forskellige niveauer. Indsatsen i 2018 er at få eleverne til formelt at vælge fag på højere niveau og underviser de samlede hold på differentierede niveauer. Alle elever på lederuddannelsen (både produktionsleder og agrarøkonom) tilbydes undervisning i akademifag som ekstraundervisning uden for undervisningstiden, med efterfølgende eksamen. I foråret 2017 deltog 26 ud af 31 elever på produktionslederuddannelsen i et ekstra fag på akademiniveau. Dette er et meget tilfredsstillende antal. Resultatmål: 45% af eleverne på lederuddannelsen skal vælge et fag på højere niveau i De elever, der har grundfag på F-niveau i forvejen, når faget indgår i uddannelsen, skal vælge det på højere niveau. Elever på EUX: som det fremgår af tabel 1 har der været en lille stigning i andelen af grundforløbselever på EUX ud af det samlede optag. Vi forventer at niveauet fastholdes eller fortsat stiger lidt. Men optaget på EUX er ikke nye elever til uddannelsen, men blot elever der flytter fra EUD til EUX. Resultatmål: 25% af eleverne der starter på uddannelsen skal starte på EUX Elever på talentspor: På studenterforløbet oplever vi normalt, at eleverne er dygtigere og lærer mere end på det almindelige EUD-forløb. Derfor forventer vi, at eleverne på studenterholdet i høj grad vil være i målgruppen for talentspor. Blandt de øvrige elever forventer vi, at en mindre del af eleverne umiddelbart vil vælge at følge talentsporet. Derfor handler indsatsen for at få flere elever på talentspor i høj grad om motivation og læringskultur. Resultatmål: 25% af eleverne på 1. hovedforløb skal vælge fag på højere niveau eller gå på talentspor Beskrivelse og vurdering af indsatser Udviklingsprojekter: Vejledningsindsats: Elever, der allerede opfylder mål og niveau for fag i hovedforløbet, skal vælge tilbuddet om fag på højere niveau. Lærerne skal udvikle metoder til differentieret undervisning, da der sidder elever, som skal have faget på forskellige niveauer i samme klasse.

15 Det forventes, at være et forholdsvis lavt antal elever, som vælger fag på højere niveau ud over de elever, der allerede er på talentspor eller EUX. Studenter, som vi har en del af, har allerede fagene på C-niveau og kan ikke vælge et højere niveau. Beskæftigelse for nyuddannede Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2: Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Antal færdiguddannede Institutionsniveau Beskæftigelsesfrekvensen Resultater 2013 Resultater 2014 Resultater 2015 Antal færdiguddannede Beskæftigelsesfrekvensen Antal færdiguddannede Beskræftigelses -frekvensen 0, , ,74 68 Landsplan 0, , , Vurdering af udviklingen i resultater Beskæftigelsen er steget fra 2014 til 2015 uden at vi har gjort noget. Beskæftigelsen i landbruget er afhængig af de økonomiske forhold i erhvervet som svinger en del, men som er blevet forbedret fra 2014 til 2015, så det kan være forklaringen Beskrivelse og vurdering af indsatser Vi sætter ikke gang i nogle indsatser for at påvirke beskæftigelsesfrekvensen.

16 Mål 4: Tilliden til erhvervsskolerne skal styrkes Elevernes trivsel Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Elevtrivsel (Generel indikator) 4,1 4,0 4,0 4,0 Egen indsats og motivation 4,0 4,2 4,0 4,2 Egne evner 4,0 4,0 3,9 4,0 Fysiske rammer 4,2 3,6 4,2 3,6 Læringsmiljø 4,0 4,0 3,9 4,0 Praktik 4,3 4,1 4,2 4,1 Velbefindende 4,4 4,4 4,2 4,3 Resultatmål Vurdering af resultatet Det ser ud til at trivslen var den samme eller lidt lavere i 2016 end i 2015 Beskrivelse og vurdering af indsatser Vi har i 2017 haft fokusgruppeinterview med eleverne for at følge op på målingen fra 2016 med særligt fokus på læringsmiljø og kostskole. Her har eleverne peget på nogle forhold, som vi arbejder videre med at fasthold og udvikle i Det handler primært om at bevare den gode kontakt og relation med lærerne, som eleverne oplever og værdsætter. Desuden handler det om at udvikle læringsmiljøet både i form af undervisningens organisering, de fysiske rammer omkring undervisningen med særligt fokus på elev-arbejde og på den pædagogiske tilgang til undervisningen. Indsatsen uddybes under punkt 3. Det fælles pædagogisk didaktiske grundlag.

17 Virksomhedstilfredshed Resultat Resultat, landsplan Virksomhedstilfredshed (Generel indikator) 7,29 7,48 Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen 6,75 7,20 Virksomhedernes oplevelse af eleverne 8,30 8,08 Resultatmål Vurdering af skolens resultater Landmændene er generelt godt tilfredse med de elever, de får fra Bygholm Landbrugsskole, men ikke så tilfredse med samarbejdet med skolen Beskrivelse og vurdering af indsatser Bygholm Landbrugsskole oplever, at det er vanskeligt at finde en god model for kontakt til og samarbejde med læremestre. Over en årrække har der været faldende fremmøde fra læremestrene til vores læremestre-arrangementer, hvor læremester skal komme på skolen til et arrangement på skolen under elevens skoleforløb. Derfor sætter skolens bestyrelse fokus på indsatser i forhold til kontakt til læremestre og det praktikpladsopsøgende arbejde. Tanken er at det politiske folkevalgte niveau kan understøtte et tættere samarbejde, som begge parter får udbytte af. De foreløbige planer for indsatser er at inddrage læremestrene i en tættere kontakt omkring elevopgaver, sådan at elevopgaver under skoleforløbet tager udgangspunkt i konkrete læremestres praksis måske via STEAM-projekter. Dette vil der blive arbejdet videre med i , hvor undervisning ud fra STEAM-tænkning vil blive udviklet på skolen. Desuden er det fortsat en indsats at styrke kontakten til læremestrene gennem elev-match-making - måske et katalog, hvor eleverne præsenterer sig overfor potentielle læremestre, samt forbedret information til læremestre vedrørende elevens uddannelse.

18 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2? OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) INDIKATORER Antal, institution 2015 ( ) Andel, institution Andel, Landsplan Antal, institution 2016 ( ) Andel, institution Andel, Landsplan 2018 ( ) RESULTATMÅL, andel I hovedforløb Ikke i hovedforløb I aftale 70 79% 39% 77 80% 43% 80% I skolepraktik.. 12%.. 13% Praktikpladssøgende.. 4%.. 3% Ikke praktik-pladssøgende 19 21% 45% 19 20% 42% Vurdering af udviklingen i resultater Der er ikke tale om nogen udvikling i hverken den ene eller anden retning, når vi ser på andelen af elever, der har praktikplads 3 måneder efter afsluttet grundforløb. Andelen er høj sammenlignet med landsplanstal. Udfordringen på Bygholm Landbrugsskole er at få registreret de praktikpladssøgende elever rigtigt i systemerne, så det kommer til at fremgå, hvem der er i gang med at søge praktikplads. Vi ved fra vores interne registreringer, at det ikke er rigtigt at 20% af eleverne ikke er i gang med at søge. Fastsættelse af resultatmål Målet for 2018 er, at alle elever efter grundforløbet bliver registreret som praktikpladssøgende i systemet, hvis de er i gang med at søge, så vi kan få et reelt billede af, hvordan status er. Skolepraktik Der findes ikke skolepraktik på landbrugsuddannelsen og derfor ingen data om dette område i handlingsplanen

19 Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Målgruppen: Målgruppen er landmænd som har eller tidligere har haft elever. Vi arbejder på at sikre at en læremester altid får en ny elev, når den nuværende skal på skole. Vi arbejder på, at læremestre der tidligere har været godkendt som praktikværter, men ikke har elever i øjeblikket, igen bliver aktive. Grunden til at vi starter her er, at der er flere potentielle praktikpladser end der er elever, men nogle af landmændene holder op med at tage elever, hvis de f.eks. har haft en dårlig oplevelse med en elev. Derfor har vi i 2017 tilbudt match-making-arrangement, hvor elev og lærermester mødtes, for at sikre en god forventningsafstemning og for at give læremesteren så god service som muligt i forhold til dét at have en elev. Målgruppe og fokus fortsætter i Tilrettelæggelse: En del af det opsøgende arbejde sker på de praktikpladsbesøg, vi i forvejen har. Her handler en del af besøget om den næste elev. Herud over vil vi oprette en database over de læremestre, vi har haft elever hos. Ideen er, at inddrage dem igen, hvis der kommer til at mangle en praktikplads i deres del af landet så kan vi kontakte virksomheden og undersøge om der er basis for at oprette en ny elev-plads. Koordinering: Bygholm Landbrugsskole har elever fra hele landet og derfor er der ikke en geografisk afgrænsning i vores besøg eller kontakter. Alle landbrugsskoler har kontakt til praktiksteder over hele landet og der er ikke en fælles strategi for at undgå ikke-besatte. Vores strategi handler i stedet om at knytte de praktiksteder, som vi allerede har elever ved, tættere til skolen, så vi kan sikre at praktikpladserne bliver genbesat. Bygholm Landbrugsskole er repræsenteret i praktikudvalgene i region syd og midt-øst. Her foregår godkendelser af praktiksteder, men der er ikke nogen egentlig koordinering af fordeling af praktikpladser mellem skoler eller lignende. Forankring: I organisationen er det praktikpladsopsøgende arbejde forankret i Studie- og karrierecenter. Udfordringer: den særlige udfordring inden for vores område er, at der måske i fremtiden ikke vil være tilstrækkeligt med praktikpladser, fordi der er krise i erhvervet. Alle vores indsatser handler derfor om at sikre en god kontakt til de nuværende praktikværter med god service fra skolen, tæt samarbejde om elevens uddannelse, hjælp ved problemer og hjælp med at finde den helt rigtige næste elev Forventede resultater: Vi forventer, at vi får en bedre systematik internt som kan sikre, at ledige praktikpladser, hos de aktive og for nyligt aktive læremestre genbesættes.

20 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) I forlængelse af trivselsmålingen vælger vi i de kommende år at sætte fokus på udviklingen af læringsmiljøet og den pædagogiske tilgang til undervisningen. Det fører måske til en justering af FPDG, men som udgangspunkt arbejder vi ud fra det grundlag vi har i dag. Med afsæt i et inspirationsmøde med Højer Møbler og to arkitekter fra firmaet Cintu, er bestyrelse og lærere i fællesskab i gang med udvikling af de fysiske rammer på skolen, så de kommer til at matche den pædagogik, som vi ønsker skal understøtte elevernes læring på Bygholm. Udviklingen skal sikre, at vi fremmer varieret undervisning, styrker innovation og entreprenørskab, kombinerer teori og praksis, tænker bevægelse og kropslig udfoldelse. Vi tager udgangspunkt i forandring af rummet, så de fysiske rammer kommer til at understøtte en vekslen mellem den rammesættende undervisning, gruppearbejde, undervisningsdifferentiering og workshops. Vi arbejder på at indrette lokalerne meget forskelligt ud fra de specifikke elevgrupper, holdstørrelser og pædagogiske undervisningsmetoder, som lærerne og ledelsen i fællesskab har defineret. Forventningen er, at dette projekt med at forandre rammerne løber i , og at der samtidig arbejdes med at udvikle indhold og organisering af undervisning. Udviklingen af undervisning med fokus på elevens læring og arbejdet med at leve det pædagogiske og didaktiske grundlag ud sker og følges op ved: Forløb med kollegial supervision: grupper af 3 lærere arbejder med kollegial supervision hvor temaer, der er valgt sammen med den pædagogiske leder er i fokus Aktionslæringsforløb, hvor PD-eksamensopgaver omsættes til praksis med fokus på at sprede vidden og læring til kollegaer og på at sikre transfer fra lærernes uddannelse til praksis LIP-projektet har fokus på pædagogisk ledelse, der arbejder på at udvikle professionelle læringsfællesskaber i en Bygholm-version Styrket undervisningsdifferentiering Vi har ikke et særligt fokus på differentiering i 2018 som adskiller sig fra det overordnede udviklingsarbejde beskrevet ovenfor. Men i 2018 gennemføres et aktionslæringsforløb med lærere og den pædagogiske leder, hvor vi skal udvikle metoder til at få viden om elevers progression i læring på de meget korte undervisningsforløb, vi typisk har på hovedforløbet. Forløbet er en del af et masterspeciale i pædagogisk ledelse og er et parallel-projekt til LIPprojektet.

21 Årligt tema Skolens strategiske indsatsområder for (som ligger her på hjemmesiden) er allerede afstemt med de indsatser, vi skal arbejde med i relation til Handlingsplanen for øget gennemførelse, og derfor har vi ikke nogle særlige fokuspunkter herudover.