TSS DOKUMENTATION FOR BÆREDYGTIGHED FASE UDBUD MED FORHANDLING - ENDELIG AFLEVERING VEJEN TIL VIRKELIGHEDEN. Teknisk Skole Silkeborg

Transkript

1 TSS Teknisk Skole Silkeborg VEJEN TIL VIRKELIGHEDEN DOKUMENTATION FOR BÆREDYGTIGHED FASE UDBUD MED FORHANDLING - ENDELIG AFLEVERING

2

3 BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIGHEDSSKEMA BÆREDYGTIGHEDSSKEMA, BILAG 2 Nedenstående skema tilsvarer bilag 2 fra udbudsbetingelserne. Udover hvert punkt er besvaret i kommentarfeltet, er der en uddybning af de enkelte punkter i det øvrige projektmaterial. BILAG 2 ENDELIGT TILBUD, PROJEKT KRAV VÆRDI JA NEJ KOMMENTAR Hvor tæt er byggeriet på et årligt energibehov på 0 kwh/m2? Skole: 24,5 Elevboliger: 19,5 kwh/m2/a Energirammen for både skole og kollegieboliger efterlever begge BK2020. På nuværende tidspunkt har de i et energiforbrug på fælgende: Teknisk Skole: 24,5 kwh/m2 årligt Elevboligerne: 19,5 kwh/m2 årligt FORURENING TRANSPORT AF BRUGERE LANDSKAB VAND MATERIALER ENERGI Er der benyttet passive løsninger i forbindelse med byggeriets energidesign? Er aktive energi teknologier integreret i byggeriet, der kan indgå i undervisningssituationer? Er energiramme og beskrivelse af optimeringsprocessen for byggeriets energidesign inkl. relevante energirammeberegninger og forudsætninger vedlagt? Er der fundet en balance mellem robuste løsninger og en reduktion af miljøpåvirkningen fra materialer? Er adskillelse af materialer tænkt ind i projektet med henblik på at sikre, at byggeriets komponenter kan kildesorteres og genanvendes ved endt anvendelse? Er byggematerialer med lav toksicitet integreret i foreslåede materialevalg? Er vandforbruget nedbragt via vandbesparende armaturer, cisterner og brusehoveder på baggrund af totaløkonomiske sammenligninger af løsninger? Er der udpeget arealer til regnvandsopsamling til toiletskyl, vinduesvask og evt. vanding? Redegøres der for muligheder for lokal afledning af regnvand? Ja, se LAR projekt. Har det nye byggeri en højere biodiversitet end det eksisterende dyre og plantelivs biodiversitet? Der er i den indledende fase arbejdet med at bibringe bygningens energiforbrug mest muligt vha. passive tiltag. En uddybende beskrivelse af de enkelte tiltag findes i projektmaterialet. Der er indarbejdet flere aktive energiteknologier som kan i undervisningssituationer. Der henvises her til afsnittet vedr. læring i den afleverede A3 mappe. Dokumentation er for Be10 beregningen er vedlagt. Der henvises endvidere til afsnittet vedr. bygningens energikoncept i den afleverede A3 mappe. På nuværende stadie i projektet, har vi fokus på at anvende materialer der er robuste og med et minimum af vedligehold, specielt i forhold til valg at gulvoverflader, hvor hovedparten af materialne er natur materiale. I facaden arbejder vi primært med beton og med udgangspunkt i en arkitektonisk helhedsbetragtning, har vi på udvalgte steder valgt at arbejde med polycarbonat i facaden. I det videre projekt forløb vil vi arbejde videre med i hvilket omfang f.eks. carbonat pladerne påvirker miljøet, bl.a. igennem LCA værktøjet. Ja, I forbindelse med materialevalg og byggeprincipper, har vi valgt velafprøvede og dermed bygbareløsninger. Med henblik på materialernes kildesortering, er kompleksibiliteten i materialesammensætningen lille. Vi har i afsnittet "Vedligehold og adskillelse af bygningen" illustreret og beskrevet, med afsæt i plan og facadeudsnit, hvorledes bygningen vedligeholdes og adskilles. Primær byggematerialer der mistænkes for at indeholde toksiteter undersøges allerede i denne fase. I den forestående projektering, vil der være fokus på overflade behandlinger, hvor disse toksiteter hovedsagligt vil forekomme. Der er indregnet vandbesparende armaturer i de foreløbige kalkulationer. Total økonomiske vurderinger foretages i projekteringsfasen. Ja, tagene fra boligerne benyttes til opsamling af regnvand. Se i øvrigt vores LAR projekt hvor det fremgår i hvilket områder vi påtænker regnvandsopsamling. Vores beregninger viser pt. at vi kan spare ca m3 vand. Eksisterende grønne elementer i området bevares og suppleres med: Grønne, åbne regnbede med stor variation i beplantningen sikrer en høj biodiversitet. Grøn taghave med både lav og høj beplantning. Tagene designes med engkarakter og gøres mere stenede og næringsfattige med stenurter eller mere grus, og kan derfor opsamle mere regnvand og sikre en højere biodiversitet. Af træer og buske vælges udelukkende hjemmehørende løvtræer som naturligt vil indgå i konteksten. Disse vil bidrage til en høj biodiversitet og er samtidig hårdføre og driftsmæssigt nemme at håndtere. Er langsomt voksende beplantning på grunden bevaret? Den eksisterende randbeplantning af stilkeg og spidsløn bevares. Disse suppleres med naur og stilkeg. Er stier for fodgængere og cyklister integreret i landskabsplanen? Er der etableret cykelparkering tæt på indgange? Er der anvendt kølemidler i byggeriet med GWP<5? Hvordan er lysforurening fra udendørsbelysning reduceret? Projektets landskabelige hovedgreb er at forbinde byen med skoven. Således skabes der en shared space forbindelse mellem Ringvejen og Bredhøjvej. Denne forbindelse videreføres som stiforbindelse for bløde trafikanter via taghaven til elevhuset og skoven. Det Grønne Strøg og Bredhøjvej vil fungere som primære færdselsårer for cyklister hvorfor cykelparkering placeres på forpladsen langs Bredhøjvej samt ved overgangen fra det sydlige parkeringsområde til forpladsen. Herved skilles den bløde trafik fra den hårde som har separate indkørsler fra Bredhøjvej. Det tilstræbes at anvende naturlige kølemidler med GWP <5 Lysforurening undgås ved at anvende belysningsarmaturer med reflektorer som styrer lyset derhen hvor vi har brug for det. Det vil vi arbejde videre med i projekteringsfasen, hvor der udarbejdes belysningsplaner. 3

4 BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIGHEDSSKEMA PROJEKT KRAV VÆRDI JA NEJ KOMMENTAR LÆRING Er der redegjort for hvordan byggeriet og landskabet kan indgå i undervisningen? Hvorledes læring er indarbejdet i projektet er beskrevet i afsnittet "Byggeriet en del af læringsprocessen". Overvejelser fra skitseringsfasen. Taghaven forestilles udnyttet som en konkret forlængelse af det indvendige fællestorv. Således er der også her mulighed for ophold, bevægelse, uformelle møder mv. Ligesom indenfor i bygningen er det i landskabet søgt at implementere en række læringselementer, herunder: Udeauditorium Open (air) learning m. mobiltavler Gastrolab / udekøkken Udstillingszone for elevarbejder Testområde for konstruktioner (murer / tømrer) Læringstrapper langs hele arbejdszonen Læringshave for Hotel & Restaurant Ligesom på det indendørs læringstorv er det udenfor søgt at skabe et undervisningsmiljø, som favner bredt og giver mulighed for mange forskellige læringssituationer: Små grupper i gruppearbejde i open learning zoner i taghaven, undervisning hvor læreren kommunikerer med hele klassen på læringstrapper i arbejdszonen eller endnu større grupper i udeauditoriet. DRIFT OG AREAL UDNYTTELSE TOTAL ØKONOMI PERSON SIKKERHED INTERAKTION MED LOKALSAMFUND NÆRMILJØ INDEKLIMA VEDLIGEHOLD Er bygherres ønsker til det termiske, atmosfæriske, visuelle og akustiske indeklima efterlevet i byggeriet? Er brugerregulering af indeklimaet muligt for de valgte tekniske løsninger og er brugerstyring integreret i overvejelser om indretning og vinduesdesign? Er der sikret en høj kvalitet og diversitet af nærområderne i projektet? Er forslag til placering af bygnings og/eller landskabsintegreret kunst beskrevet i projektet? Er der etableret velbelyste og markerede stier til fodgængere og cykelister på grunden? Er parkeringspladser velbelyste og er der etableret parkering til beboere tæt på elevhuset? Er der afsat plads til sikkerhedsudstyr ved receptionsområder? Er minimum en totaløkonomisk beregning inkl. forudsætninger vedlagt projektet? Bidrager projektet positivt til bygherres udgifter til drift og vedligehold? Hvad er projektets brutto netto faktor? Hvad er projektet brugsarealsfaktor? 1,22 0,81 Der i projektet lagt stor vægt på at opnå et tilfredsstillende indeklima i bygningen. Der henvises til afsnit vedr. indeklima i den afleverede A3 mappe. Der er i projektet lagt stor vægt på brugerkontrol. Der henvises til afsnit vedr. brugerkontrol i den afleverede A3 mappe. Der etableres en række forskellige uderum omkring Silkeborg Tekniske Skole, som tilgodeser forskellige typer af ophold og aktivitet på forskellige tider af døgnet og året (herunder have, multibane, arbejdszone mv.). I og med bygningens primære tagflade indrettes som rekreativt landskab, er der aldrig langt fra studieenheder, elevboliger eller fællestorv til zoner med sol, læ og udsigt over både ådal og skov. Hertil kommer skolens nærhed til skoven og den stærke forbindelse projektet etablerer mellem skole og skov. Tiltagene er bl.a. illustreret på Situationsplanen og planen med fællestorvet. Et byggeri som dette stiller høje krav til de akustiske forhold. Der etableres mest mulig regulering i lofter. Dette er dog ikke tilstrækkeligt for at opnå de ønskede forhold. Strategiske vægflader skal derfor inddrages og apteres med absobenter. For at opnå et æstetisk højt niveau og en kunstnerisk dimension til byggeriet, foreslår vi, at en kunstner inddrages i projektet, så den akustiske regulering udformes, som en del af det bygningsintegrerede kunstprojekt. Vi foreslår, at motiver, med referencer til TSS, udvikles i samarbejde mellem bygherre, rådgivere og kunstner udskæres i krydsfiner, så materialiteten der slås an i arkitektprojektet følges op, men udbygges og raffineres. Vi foreslår, at der udvikles et gennemgående tema, som akustikmotiverne udvikles ud fra, så der bliver en genkendelighed på hele skolen. Eleverne kan evt. deltage i produktionen af panelerne, som evt. kan udvikles og ændres over tid i takt med at nye elever kommer til skolen. Vi foreslår at der ud af de ca. 3,5 mill. kr. der er afsat til kunst afsættes ca. 1 1,5 mill. til denne del. Den resterende del disponeres i samråd mellem bygherre og rådgiver. På denne måde bliver kunsten en total integreret del af bygningen og kan tilmed indgå som del af læringsprocessen. Ja, forbindelsen fra parkering til forplads og taghave er velbelyst og sikker. Derudover etableres der direkte adgang fra taghave til haver, skov og eksisterende elevhus. Forbindelser til elevhus, skov og haver ligger i niveau 1 mens den tunge trafik / arbejdszonen holdes i niveau 0 Belysningen er udført i klasse E1, 5 lux med regelmæssighed på min. 0,15. Udføres ofte i klasse E2, 2,5 lux, bemærk derfor fordobling af energiforbrug. Parkering til elevhuset foregår på Teknisk Skoles p anlæg umiddelbart syd for Bredhøjvej. P pladsen samt gangforbindelsen til skole / elevboliger er velbelyste. Parkeringspladserne forventes belyst i minimum klasse E2, 2,5 lux og regelmæssighed på min. 0,15. Ja, det indarbejdes ved receptionsskranken, se plantegning. Der bliver løbende lavet kalkulationer for at sikre at projektets økonomiske ramme overholdes. Her udover afleverer vi en LCC vurdering. Hvori der er fokus på LCC, hvor bl.a. renhold og vedligehold kommer i fokus. Herudover bidrager LCC til hvilke omkostninger der er forbundet med bygningens drift, herunder renhold af bygningen. Værktøjet tegner ligeledes et foreløbigt billede at de omkostninger der er forbundet med udskiftninger (vedligehold). På nuværende tidspunkt har der gennem skitseringsfasen været fokus på drift og vedligehold. Vi har bl.a. valgt gulv der er robuste, og med overflader der ikke er ensfarvet, således smuds ikke ses tydeligt. Vi har iøvrigt sikret byggetekniske løser der muliggør en let og ubesværet udskiftning af bygningsdele. Som en del af afleveringen er der udarbejdet en foreløbig LCC, I den videre skitsering vil vi i samarbejde med bygherre se på optimering i forhold til rengøring. Bygningens brutto/nettofaktor af beregnet til 1,22. Ikke medregnet i nettoareal: yder og indervægge er gangarealer, skakte, teknikrum og trapper. (kælder er medregnet i arealerne). Seff=UA/GFA (18304 m² /22439 m²) 4

5 BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIGHEDSSKEMA PROJEKT KRAV VÆRDI JA NEJ KOMMENTAR FLEKSIBILITET Er fleksible installationer og indervægge sikret i projektet? Ja, der er i projektet indarbejdet fleksible installationer. Overrodnet set forsynes de enkelte funktioner via en fælles forsyningsring langs fællestorvet. Ændres funktionen i det enkelte rum er det let at trække nye installationer fra forsyningsringer og frem til den nye funktion. Ja, af planerne fremgår det at der er arbejdet med fleksible vægge som foldevægge og i værkstederne er der mulighed for at lave tværskillevægge som man ønsker det, efter som det er søjler der bære. Vi har således indarbejdet det i vores statiskesystem. FREMTIDS SIKRING Er byggeriet fremtidssikret mod oversvømmelser og overtemperaturer? Fremtidssikring mod oversvømmelse udføres ved etablering af regnvandsbassin. I vores LAR projekt har vi indarbejdet sikring i forhold til 50 års. og 100 års regnskyld. INTERGRERET DESIGN Er der i forslaget/tilbuddet redegjort for, hvordan den integrerede design proces er organiseret, og er der navngivet hvilke personer (inkl. CV), der indgår i det integrerede design team? Den integreret designproces sikres bl.a. vi et kvalificeret rådgiver team, der hver især er experter på deres felt. Integreringen af i projektet sikres gennem løbende dialog, med en fast møde række, grundlaget for indarbejdelse af tiltagene fastlægges. Overordnet er der en person, der forestår kordinering og sikre at bygherrekrav og teamets målsætninger følges til dørs. BÆREDYGTIGHED I ALLE PROJEKT FASER Er der i forslaget/tilbuddet redegjort for, hvilke relevante metoder og erfaringer der anvendes og tænkes anvendt for at sikre, at projektets bæredygtighed bliver integreret i alle projektets faser, fra konkurrenceforslag til det endelige byggeri? For at sikre bæredygtighed i alle projekt faserne fra konkurrence til endelig byggeri, har vi med udgangspunkt i DGNB kriterierne udarbejdet evalueringsskemaer for hver af faserne skitsering, projektering og udførelses. Fokuspunkter er vægting/priritering, opstilling og fastholdelse af mål, fordeling af ans.områder, status, koordinering samt sikring af dokumentationsmateriale. Processen er i skitsefasen bl.a. illustret ved DGNB kriterieoversigten. I de efterfølgende faser har vi positive erfaringer med ligende metoden, benytter vi 5

6 6

7 BÆREDYGTIGHED ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 7

8 BÆREDYGTIGHED ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 8

9 BÆREDYGTIGHED ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 9

10 BÆREDYGTIGHED ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 10

11 BÆREDYGTIGHED ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 11

12 BÆREDYGTIGHED ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 12

13 BÆREDYGTIGHED ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 13

14 ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 14

15 ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 15

16 ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 16

17 ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 17

18 ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 18

19 ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 19

20 ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE 20

21 ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE Model: _Silkeborg Tekniske Skole - fase 2 SBi Beregningskerne 6, 11, 11, 24 Be10 nøgletal: Silkeborg Tekniske Skole - Skolen Transmissionstab, W/m² Klimaskærm ekskl. vinduer og døre 4,1 Energiramme BR 2010, kwh/m² år Energiramme BR 2010, uden tillæg 71,4 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Samlet energiramme 71,4 Samlet energibehov 36,8 Energiramme lavenergibyggeri 2015, kwh/m² år Energiramme lavenergibyggeri 2015, uden tillæg 41,1 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Samlet energiramme 41,1 Samlet energibehov 33,5 Energiramme Byggeri 2020, kwh/m² år Energiramme Byggeri 2020, uden tillæg 25,0 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Samlet energiramme 25,0 Samlet energibehov 24,5 Bidrag til energibehovet, kwh/m² år Varme 16,1 El til bygningsdrift 14,8 Overtemperatur i rum 0,0 Netto behov, kwh/m² år Rumopvarmning 10,0 Varmt brugsvand 6,1 Køling 2,4 Udvalgte elbehov, kwh/m² år Belysning 8,4 Opvarmning af rum 0,0 Opvarmning af varmt brugsvand 0,0 Varmepumpe 0,0 Ventilatorer 5,5 Pumper 0,2 Køling 0,8 Varmetab fra installationer, kwh/m² år Rumopvarmning 0,0 Varmt brugsvand 0,8 Ydelse fra særlige kilder, kwh/m² år 21

22 BÆREDYGTIGHED ENERGIRAMME, TEKNISK SKOLE Model: _Silkeborg Tekniske Skole - fase 2 SBi Beregningskerne 6, 11, 11, 24 Solvarme 0,0 Varmepumpe 0,0 Solceller 6,6 Vindmøller 0,0 Samlet elbehov, kwh/m² år Elbehov 28,9 22

23 BÆREDYGTIGHED ENERGIRAMME, ELEVBOLIGER 23

24 ENERGIRAMME, ELEVBOLIGER 24

25 ENERGIRAMME, ELEVBOLIGER 25

26 ENERGIRAMME, ELEVBOLIGER 26

27 ENERGIRAMME, ELEVBOLIGER 27

28 ENERGIRAMME, ELEVBOLIGER 28

29 ENERGIRAMME, ELEVBOLIGER 29

30 ENERGIRAMME, ELEVBOLIGER 30

31 ENERGIRAMME, ELEVBOLIGER 31

32 ENERGIRAMME, ELEVBOLIGER 32

33 ENERGIRAMME, ELEVBOLIGER 33

34 ENERGIRAMME, ELEVBOLIGER 34 Model: _Silkeborg Tekniske Skole - Kollegieboliger - fase 2 Be10 nøgletal: Silkeborg Tekniske Skole - Kollegieboliger Transmissionstab, W/m² Klimaskærm ekskl. vinduer og døre 3,6 Energiramme BR 2010, kwh/m² år Energiramme BR 2010, uden tillæg 52,9 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Samlet energiramme 52,9 Samlet energibehov 29,0 Energiramme lavenergibyggeri 2015, kwh/m² år Energiramme lavenergibyggeri 2015, uden tillæg 30,3 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Samlet energiramme 30,3 Samlet energibehov 24,3 Energiramme Byggeri 2020, kwh/m² år Energiramme Byggeri 2020, uden tillæg 20,0 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Samlet energiramme 20,0 Samlet energibehov 19,5 Bidrag til energibehovet, kwh/m² år Varme 23,2 El til bygningsdrift 5,9 Overtemperatur i rum 5,1 Netto behov, kwh/m² år Rumopvarmning 13,5 Varmt brugsvand 9,7 Køling 0,0 Udvalgte elbehov, kwh/m² år Belysning 0,0 Opvarmning af rum 0,0 Opvarmning af varmt brugsvand 0,1 Varmepumpe 0,0 Ventilatorer 4,2 Pumper 1,7 Køling 0,0 Varmetab fra installationer, kwh/m² år Rumopvarmning 0,0 Varmt brugsvand 1,8 SBi Beregningskerne 6, 11, 11, 24

35 ENERGIRAMME, ELEVBOLIGER Model: _Silkeborg Tekniske Skole - SBi Beregningskerne 6, 11, Kollegieboliger - fase 2 11, 24 Ydelse fra særlige kilder, kwh/m² år Solvarme 0,0 Varmepumpe 0,0 Solceller 5,6 Vindmøller 0,0 Samlet elbehov, kwh/m² år Elbehov 36,5 35

36 BÆREDYGTIGHED LCC - VURDERING, STAMDATA Stamdata 36 Skema udfyldt af Kontaktperson Firmanavn Gade og husnummer Postnummer By Telefon Mobil Fax Flemming Carør Østergaard Årstiderne Arkitekter P/S Papirfabrikken Silkeborg fo@aarstiderne.dk Oplysninger om udfyldelse Dato Fase Bemærkninger Konkurrencefase, (fase 2) Bygherre Kontaktperson Firmanavn Gade og husnummer Postnummer By x x Silkeborg Teknisk Skole - TSS Bredhøjvej 6A+B, Indgang H+I 8600 Silkeborg Byggesagens adresse Evt. husnavn Vej Postnummer By Kommune Silkeborg Teknisk Skole - TSS Bredhøjvej 8600 Silkeborg Silkeborg Bruttoareal m

37 37

38 LCC - VURDERING, RENHOLDNING Udvendig renhold, bygning Rengøring af facader Enhed Arbejdsmængde (m2/h) Timeløn (kr/h) Enhedspris (kr/m2) Frekvens per år Mængde per gang Nutidsværdi: Sum (år 1-50) 1 2 Polykarbonat plader m 2 1, ,83 0, , Alu, rustfrit stål m 2 3, ,40 0, Glas, variabelt m 2 20, ,01 0,25 495, Solafskærmning (sidder i glasset) m 2 3, ,40 0, ndvendig renhold, bygning Indvendige døre og vinduer m 2 250, ,36 4, , Gulve, normal belastning Betongulv m 2 250, ,36 100, , Skridsikkert flydegulv m² 250, ,36 100, , Måtter m 2 300, ,13 100,00 60, Linoleum m 2 400, ,85 100, , Sportsgulv m 2 400, ,85 100,00 527, Gulve, hård belastning (inkl. trapper) Betongulv, støvbundet m 2 212, ,60 100, , Linoleum m 2 340, ,00 100,00 844, Toilet- og badefaciliteter Klinker m 2 212, ,60 250,00 930, Vinduespolering Pudsning af vinduer Lettilgængeligt m 2 25, ,05 2, , Almindelig tilgængeligt m 2 20, ,81 2, , Vanskeligt tilgængelig m 2 13, ,94 2, , Sum

39

40 LCC - VURDERING, FORSYNING Enhed Mængde/år Kr/enhed Nutidsværdi: Sum (år 1-50) Vand og afløb m , Varme - fjernvarme MWh , Varme - oliefyr l - 8, Varme - naturgas m 3-6, Solceller kwh , Electricitet kwh , Bygas m 3-1, SUM Note: Husk at inkludere målerafgift for bygas

41 LCC - LEVETIDSOMKOSTNINGER Opførelse Vedligehold og genopretning Forsyning Renhold 16% 4% 47% 33% Levetidsomkostningerne som årsomkostning per m 2 Nutidsværdi (kr) Areal (m 2 ) Nutidsværdi per m 2 (kr/m 2 ) Korrektion for lokalisering Korrigeret nutidsværdi per m 2 (kr/m 2 ) Årsomkostning per m 2 Opførelse , Vedligehold og genopretning , Forsyning , Renhold , SUM

42 BÆREDYGTIGHED LCC - GFA OG UA AREALOVERSIGTER DGNB arael TSS 00 (GFA) Level Area Name DGNBx DGNB Area -1 Kælder 1697 GFA Stueplan work GFA Plan GFA Plan GFA Plan 3070 GFA Plan 863 GFA Grand total: DGNB rum - TSS 01 (UA) Level Area DGNB_U A DGNBx difference_ua Samlet_UA -1 Kælder Yes Kælder: Stueplan work Yes Stueplan work: Plan Yes Plan: Plan H&R Yes Plan H&R: Plan Yes Plan: Plan HT_tegningsplan Yes Plan HT_tegningsplan: Plan Yes Plan: Plan Yes Plan: Grand total:

43 BÆREDYGTIGHED LCC - UA AREALOVERSIGTER 20 Ophold & Ind/ ud DGNB_UA No Yes 43

44 DGNB - SCREENING Project No. Project Name Auditor ÅRSTIDERNE ARKITEKTER TEKNISK SKOLE SILKEBORG Legend: evaluation points to be entered checklist points to be entered fixed value will be automatically calculated cell without content Assesment matrix of the DGNB International Certification System / Occupancy Profile New Office and Administrative Buildings, Version 2010 Copyright 2012 German Sustainable Building Council (DGNB); V-DK Main Criteria Group Criteria Group No. Criteria Indicators Score checklist points / evaluation points (criteria) (indicators) max. possible Crieria points max. possible Relevance Factor Weighted Points max. possible Performance Index (Criteria) Group Points max. possible Group Performance Index Group Weight Total Performance Index 1 Global warming potential (GWP) 9, , , ,0% 149,50 200,00 74,8% 22,5% 83,4% Life cycle assessment 2 Ozone depletion potential (ODP) 8, , , ,0% 3 Photochemical ozone creation potential (POCP) 9, , , ,0% 4 Acidification potential (AP) 9, , , ,0% 5 Eutrophication potential (EP) 9, , , ,0% Environmental quality Effects on the global and local environment Resource consumption and waste generation 6 Local environmental impact 2, , , ,0% 8 Sustainable use of resources / wood 10, , , ,0% 10 Nonrenewable primary energy demand (P nren) 7, , , ,0% 11 Total primary energy demand and proportion of renewable primary energy , , , ,0% Total primary energy demand 9,00 10 Proportion of renewable primary energy 4, Drinking water demand and waste water volume 10, , , ,0% 15 Space demand 7, , , ,0% Economic quality Life cycle costs Economic development 16 Building-related life-cycle 9, , , ,0% costs 17 Suitability for third-party use 86, , , ,5% Space efficiency Suitability for conversion 30, ,5 50 Possibility of modification for other types of use 10, ,10 50,00 92,2% 22,5% 18 Thermal comfort in the winter 100, , , ,0% 230,45 280,00 82,3% 22,5% 18.1 Operative temperature 70, Draughts 10, Radiant temperature asymmetry and floor temperature 10, Relative humidity 10, Thermal comfort in the summer 70, , , ,0% 19.1 Operative Temperatur 40, Draughts 10, Radiant temperature asymmetry and floor temperature 10, Relative humidity 10, Indoor air quality 90, , , ,0% 20.1 Volatile organic compounds (formaldehyde) 10,

45 DGNB - SCREENING Main Criteria Group Criteria Group No. Criteria Indicators Score checklist points / evaluation points (criteria) (indicators) max. possible Crieria points max. possible Relevance Factor Weighted Points max. possible Performance Index (Criteria) Group Points max. possible Group Performance Index Group Weight Total Performance Index 20.4 Occupancy-based ventilation rate 80, Acoustic comfort 60,0 100 (125) 2, , ,0% 21.1 Individual offices and multiperson offices with areas of up to 40 m² 15, Multi-person offices 10, Meeting/Conference rooms 35, Cafeterias with an area of > 50 m² 0, Visual comfort 67, , , ,6% 22.1 Availability of daylight throughout the building 12, Availability of daylight in permanently used work areas 10, Views to the outside 10, Glare prevention in daylight 0,0 14 Health, comfort and user satisfaction 22.5 Preventing glare in artificial light 14, Light distribution in artificial lighting conditions 14, Color rendering 7, User control possibilities 79, , , ,0% 23.1 Ventilation 7, Shading 14, Glare protection 14, Temperatures during the heating period 7, Temperatures outside of the heating period 7, Control of daylight and artificial light 14, Ease of use 16, Quality of outdoor spaces 75, , , ,7% 24.1 Quantitative evaluation 35, Roof area 15, Façade-integrated outdoor areas 0, Building-integrated outdoor areas 10,0 10 Sociocultural and functional quality Special areas around the ground floor Qualitative evaluation 10, , Design concept 10, plants 5, Maintenance contract 5, Orientation 5,0 5 45

46 DGNB - SCREENING Main Criteria Group Criteria Group No. Criteria Indicators Score checklist points / evaluation points (criteria) (indicators) max. possible Crieria points max. possible Relevance Factor Weighted Points max. possible Performance Index (Criteria) Group Points max. possible Group Performance Index Group Weight Total Performance Index Socio-cultural use 5, Outdoor surface design 5, Features 5, Safety and security 76, , , ,0% 25.1 Subjective perception of safety and protection against assault 38, Reduction of damage should an accident occur 38, Accessibility 7, , , ,0% Space Efficiency 100, , , ,0% Suitability for conversion 93, , , ,0% 28.1 Building modularity 10, Spatial structure: conversion 8, Spatial structure: temporarily storing 15, Power and media supply: power and media conduits 10, Power and media supply: BUS system Flexibility of the dist. netw. and connections for heating, water supply and removal Flexibility of the dist. netw. and connections for water supply and removal 10, , ,0 10 Aesthetic quality Functionality Flexibility of the dist. netw. and connections for ventilation and AC Capacity of the supply shafts and ductwork for ventilation and air condition 10, ,0 10 Public access 100, , , ,0% General public access to the building External facilities open to the public Opening interior facilities (libraries or cafeterias) to the public Possibility for third parties to rent rooms in the building Variety of uses for areas inside the building that are accessible to the public 16, , , , ,0 36 Cycling convenience 80, , , ,0% 30.1 Qualitative evaluation 40, Quantitative evaluation 40, Assurance of design and urban development quality in design competition Implementation of planning competitions 90, , , ,0% 20, Competition process 30, Implementation of a prizewinning design 30, Contracting of planning team 10, Integration of public art 95, , , ,0% 32.1 Minimum requirement 0,

47 DGNB - SCREENING Main Criteria Group Criteria Group No. Criteria Indicators Score checklist points / evaluation points (criteria) (indicators) max. possible Crieria points max. possible Relevance Factor Weighted Points max. possible Performance Index (Criteria) Group Points max. possible Group Performance Index Group Weight Total Performance Index OR: Provision of funding as part of the construction project 15, Implementation of guidelines 40, Implementation of measures for public awareness 40,0 40 Fire safety 95, , , ,0% 86,28 100,00 86,3% 22,5% 33.1 Evidence of compliance with fire-safety regulations 50, Conbustion gas risk from building materials / products 10, Realisation of increased fireresistance rating 10, Customized Fire Safety Management Plan 10, Combustion gas detectors 5, Smoke detectors or heat detectors 5, Automatic fire-extinguishing system 5, Structural fire safety 0, Sound insulation 90, , , ,0% 34.1 Airborne sound pressure level insulation with respect to exterior sound 20, Airborne sound insulation with respect to other working areas and within a working area itself 25, Impact sound insulation with respect to other working areas and to personal working areas 25,0 30 Technical quality Quality of technical implementation Sound pressure level Insulation from sound created by building services 20,0 20 Building envelope quality 83, , , ,9% Median thermal transmittance coefficients of building components 30, Thermal bridges 8, Design heat loos of the building envelope 10, Moister protection 10, Infiltration 10, Solar Heat Protection 15, Ease of building cleaning and maintenance 85, , , ,5% 40.1 Local bearing structure 20, Non-structural external components 10, Surfaces, tolerance for light soiling 20, Soil capture zone 20, Baseboards 10, Floor plan free of obstacles 5, Ease of dismantling and recycling 72, , , ,0% 42.1 Effort for disassembly 24,

48 DGNB - SCREENING Main Criteria Group Criteria Group No. Criteria Indicators Score checklist points / evaluation points (criteria) (indicators) max. possible Crieria points max. possible Relevance Factor Weighted Points max. possible Performance Index (Criteria) Group Points max. possible Group Performance Index Group Weight Total Performance Index 42.2 Effort for sorting 24, Recycling / disposal concept 24, Quality of projevt preparation 87, , , ,9% 182,02 230,00 79,1% 10,0% 43.1 Demand planning 25, Agreement on objectives 25, Design competition 25, Influence on energy consumption for user and utilization needs 12,0 25 Integrated planning 90, , , ,8% 44.1 Integrated planning team 20, Qualification of planning team 20, Integrated planning process 20, Participation of users 20, Public participation 10, Optimization and complexity of planning method 90, , , ,5% 45.1 H&S (Health and Safety) plan 10, Energy concept 10, Water concept 10, Optimization of daylight and artificial lighting 10, Waste concept 10,0 10 Process quality Quality of planning 45.6 Measurement concept 5, Concept for conversion, dismantling, and recycling Concept for ease of cleaning and maintenance Independent third-party review of planning documents 5, , , Comparisons of alternatives 10, Sustainability aspects in tender phase 65, , , ,0% 46.1 Integration of sustainability aspects in call for tenders 25, Creation of conditions for optimal use and management 47.1 Integration of sustainability aspects in the selection of firms Project documentation 40, , , , ,0% 25, Instructions for servicing, inspection, operation, and care 25, Adaptation of plans, verifications, and calculations for the finished building 25, Compilation of a user manual 25, Environmental impact of construction site / construction process 90, , , ,8% 48

49 DGNB - SCREENING Main Criteria Group Criteria Group No. Criteria Indicators Score checklist points / evaluation points (criteria) (indicators) max. possible Crieria points max. possible Relevance Factor Weighted Points max. possible Performance Index (Criteria) Group Points max. possible Group Performance Index Group Weight Total Performance Index 48.1 Low-waste construction site 20, Low-noise and vibration construction site 10, Low-dust construction site 20, Environmental protection at the construction site (soil protection) 20, Quality of companies involved/prequalification Energy efficient construction site (soil protection) 20,0 20 1, , , ,0% Quality assurance 100, , , ,0% Quality of construction Documentation of materials, auxiliary materials and safety data sheets Measurements for quality control 50, ,0 50 Commissioning 7, , , ,0% Total Performance Index Nominal Performance Index in Evaluation Areas* Medals Grade 80% min. 65% (silver) GOLD 1, ,9% min. 50% (bronze) SILVER 2, ,9% min. 35% BRONZE 3,0 * = Except Site Quality 49