Mænds sundhed kan det lade sig gøre

Transkript

1 Mænds sundhed kan det lade sig gøre Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forum for Mænds Sundhed Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel 1

2 Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Global udvikling i middelevtid Growth Men Women Difference The Lancet Vol 388 October 8,

3 Global udvikling I restlevetid fra 50 år Growth Men Women Difference The Lancet Vol 388 October 8, 2016 Opfattelser af mænd som syge Hvad tænker vi om mænd og sygdom og om syge mænd? 3

4 Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om det Og nu vil kvinden helst have, at han taler så meget som muligt om det. Middellevetid i hundrede år Kilde: Danmarks Statistik 4

5 Ulighed: 13 års forskel i Ålborg DR: Bor man i Aalborg Øst lever man i gennemsnit 13 år kortere, end hvis man bor i det mere velhavende kvarter, Hasseris, syv kilometer derfra. Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Datagrundlaget er ca borgere fra Aalborg Øst og borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra Men 90 8 år 81 2 år Øst Vest Mænd Kvinder 5

6 Men: 16 års forskel mellem mændene 16 år Øst Vest Mænd Og 10 år mellem kvinderne 10 år Øst Vest Mænd Kvinder 6

7 18 år! år Øst Mænd Vest Kvinder Hvad betyder det for livslængden? Det koster 14 % af kvinders liv at bo i Øst Det koster 25 % af mændenes liv 7

8 Økonomi og køn: 13 års forskel næsten 20% af livet Kilde: Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011) Ulighed i sundhed. København: Sundhedsstyrel sen Udvikling i middellevetid for 4 forskellige indkomstgrupper Mænd Kvinder Kilde: Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011) Ulighed i sundhed. København: Sundhedsstyrel sen 8

9 Væksten i forskellen blandt mænd Kilde: Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011) Ulighed i sundhed. København: Sundhedsstyrel sen Uddannelse og restlevetid 84 82, , ,3 79, ,1 Mænd Kvinder 74 74, Lang Mellem Kort Kilde: Arbejderbevægelsens ErhvervsRåd,

10 Restlevetid fra 40 år Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2009 Dobbelt effekt på mænd Forventet restlevetid fra 15 år med psykisk lidelse Kilde: Wahlbeck, K., Westman, J., Nordentoft, M. & Gissler, M. (2011) Outcomes of Nordic mental health systems: life expectancy of patients with mental disorders. The British Journal of Psychiatry199,

11 Mænd, livet, sygdom og død Kilde: Christensen, K., Graugaard, C., Bonde, H., Wulff Helge, J. & Madsen, S.Aa. (2006) Kend din krop, mand. København: Aschehoug. Kræft uligheden Mænd i DK har næsten 10 procent større risiko for at udvikle kræft MEN: Men næsten 40 procent større dødelighed af kræft Kilde: NorCan

12 Forekomst og dødelighed af diabetes Forekomsten: Mænd har ca. 20 procent større risiko for at få diabetes (1) Dødelighed: Mænds dødelighed er ca. 85 procent større end kvinders (2). (Aldersstandardiseret pr ) (1) Det Nationale Diabetesregister (2012): Nye diabetikere (incidens), : incidens xls (2) Sundshedsdatastyrelsen (2016) Dødsårsagsregistret: Hvad så med hjertesygdommene? 12

13 Truslen Overdødelighed Kilde: Sundhedsstyrelsen (2011) Mænds Sundhed 13

14 Hvordan synes de så selv det går? Mænd Kvinder Godt og Meget godt helbred årige Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark Kilde: White, A., Hogston, R., Madsen, S.Aa., Makara, P., Richardson, N., Sousa, B., Visser, R. & Zatoński, W. (2011) The State of Men s Health in Europe. The European Commission. Brusselles: DG Sanco Publications. Den glade mand. Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand 14

15 Mænds overdødelighed Fra 20 %til 255 % Af alle mulige forskellige sygdomme og årsager Kilde: Sundhedsstyrelsen (2011) Mænds Sundhed Køn og sundhedsvæsen 4 Female/male ratio Seeing the GP Admission to hospital Gender neutral admission to hospital Age Kilde: Juhl, K & Christensen, K,

16 Mænd er ofte sendt til lægen og kommer ofte for sent Sendt af konen Brug af egen læge I Du får et lille bitte splitsekund til at forklare dig i, og det kan man ikke. Da jeg kom til lægen første gang, der var det nakken, og jeg er endnu ikke nået til at tale med hende om resten af kroppen, for det har hun ikke tid til. Man må ikke snakke om mere end en ting ad gangen hos lægen, og så er man et helt liv om at finde ud af, hvad der er galt. Altså det går jo ikke. Bjarne, arbejdsløs, i 50 erne Kilde: Forum for Mænds Sundhed (2016) Manden og Lægen 16

17 Brug af egen læge II Hvis man på en eller anden måde kunne sætte det i system, så det allerede nu var bestemt at 3. august der har du en tid ved lægen. Så får man det jo gjort. Jeg har ikke noget problem med, at for eksempel min tandlæge sender brev til en og ham går jeg jo til. Og hvis jeg ikke kan, så ringer jeg og får en anden tid. det tror jeg faktisk kunne være en rigtig god ting. Preben, automekaniker, i 60 erne Kilde: Forum for Mænds Sundhed (2016) Manden og Lægen Forekomst og dødelighed af diabetes Forekomsten: Mænd har ca. 20 procent større risiko for at få diabetes (1) Dødelighed: Mænds dødelighed er ca. 85 procent større end kvinders (2) (Aldersstandardiseret). (1) Det Nationale Diabetesregister (2012): Nye diabetikere (incidens), : diabetikere incidens xls (2) Sundshedsdatastyrelsen (2016) Dødsårsagsregistret: 17

18 De 6 udfordringer Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Viden om symptomer 2. Reaktion på symptomer 3. Gå til lægen 4. Få diagnosen 5. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ xxx 6. Rehabilitering Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Særligt ved mænd og det psykiske Mænds måder at opfatte psykiske problemer på Mænds forhold til at søge hjælp De professionelles opdagelse af mænd med psykiske problemer Rekruttering til hjælp og behandling Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 18

19 Selvmord 60 Per 100, Male Female Age Psykiske problemer taler vi ikke om Nej, jeg taler slet ikke med mine venner om det, det gør jeg ikke. Fordi det ligger der, at det er et tabu. I overfladen. Det er det. Der er flere kammerater der vil sige, hvad fanden snakker du om. Det har jeg også hørt flere kammerater sige til dem der har været til psykolog og sige, hvad fanden er det for noget fis, det er da bare at komme videre på hesten og sådan noget (Tobias, smed, i 40 erne). 19

20 Psykiske problemer taler vi ikke om I forhold til mit arbejde f.eks. når man har de her problemer, som jeg har, så har man den her facade. Alle hernede ved jo godt, at jeg kan mit arbejde til fingerspidserne. Der er ikke nogen hernede der ser, at de dage, hvor jeg har det dårligt, der sidder jeg ude på toilettet og spiser min madpakke i stedet for at gå ind i kantinen. (Lennart, ufaglært arbejder i 40 erne). Har aldrig/næsten aldrig nogen at tale med 20

21 Mange mænd har ingen nære relationer For mænd er partneren deres vigtigste/eneste nære relation Men rigtig mange mænd har ingen partner Kortuddannede, arbejdsløse, single mænd og mænd med lav indkomst har sjældnere nære relationer til andre mennesker. 21

22 Tilbagetrækning fra relationer Hvis jeg bare kunne være i fred Distancering fra andre mennesker, især de nærmeste Ingen kan hjælpe, det er noget jeg selv må klare Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Hurtigt væk fra smerte og svaghed! Tendens til at handle sig hurtigt ud af situationer med psykisk smerte gøre noget vildt Dulme igennem bedøvelse At have problemer = følelser af kaos og lammelse Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 22

23 Tendenser til at udadreagere Vredesudbrud Desperation Vold, ekstreme handlinger, fx at han kører som en sindssyg i trafikken Skride fra det hele Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Manden som patient 23

24 Kønsforskelle i utilfredshed med hospital Kilde: Madsen, S.Aa. (2015) Men as patients. Trends in Urology and Men s Health, Volume 6, Issue 3, pages 22 26, May/June Utilfredshed hos kræftpatienter Kvinder 1. Ventetid på behandling 2. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, hjælp i ventetiden 3. Savn af vejledning, støtte, rådgivning under behandling 4. Angst 5. Nedtrykthed 6. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, i f.t. symptomer 7. Ventetid på hospital 8. Kontakt med for mange læger 9. Kontakt med for mange sygeplejersker 10. Tvivl om mulighed for henvendelse, sygdom og behandling 11. Sygeplejerskernes kommunikation 12. Personalets interesse for patientens tilstand 13. Personalets interesse for overvejelser om liv og død 14. Ikke at blive set som individ 15. Menneskelig omsorg 16. Vejledning alternativ behandling 17. Ej drøftet alternativ behandling 18. Tilbud om praktisk hjælp 19. Interesse for pårørende 20. Vejledning pårørende 21. Manglende kontrol Mænd 1. Ventetiden har forværret sygdom 2. Mindre lyst til sex efter diagnose 3. Manglende tilbud om genoptræning 4. Info om hjælp 5. Kontakt med andre patienter 6. Sygdomsforståelse kolleger 7. Forbedret livskvalitet Kilde: Madsen, S.Aa. (2015) Men as patients. Trends in Urology and Men s Health, Volume 6, Issue 3, pages 22 26, May/June 24

25 To forskellige patient strategier? Kvinderne forholder sig primært til det, der foregår på hospitalet og til at være i behandling. Er kræftpatienter. Mændene er ikke primært optaget af de ansatte, sygehuset eller sygdom og behandling. De fastholder den identitet, de har før sygdommen. Er ikke først og fremmest kræftpatienter Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 25

26 Dialog med manden Barrierer Reaktioner Professionelles handlemuligheder Kommunikationen Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Barrierer imod at søge hjælp Behov for selvbestemmelse og autonomi God evne til at skubbe bekymringer væk Modstand imod at overreagere Manglende viden Svært ved at være åben om problemer Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 26

27 Barrierer imod at få hjælp Tilgængelighed bl.a. åbningstider Arbejdstider Arbejdspladskultur Ukendskab til hjælpesystemer mv Manglende tilpassede tilbud De professionelles kommunikation Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Guide 1 Gå nøgternt til samtalen Spørg ikke om følelser først Vær tilbageholdende Hold pause efter hans udsagn måske kommer der tilføjelser Accepter, hvis han ikke vil snakke! Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 27

28 Guide 2 Stille konkrete spørgsmål om hvad, hvornår, hvor meget, hvor ofte.. Fokusere på optimisme og muligheder Give råd og opstille valgmuligheder Lægge op til at manden styrer selv Stå til rådighed, hvis de bliver spurgt vente og lytte Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Eksempler 1 F.eks.: Er der nogen steder, du har smerter i kroppen Bliver du forpustet, når du går op ad en trappe Har din vægt ændret sig pludseligt Er du sommetider svimmel Er der nogen så der plager dig og ikke går væk Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 28

29 Eksempler 2 Hvilke ting i dit liv synes du ikke du kan gøre nu, fordi du er syg? Hvad tror du andre mennesker tænker om dig, hvis de ved du er syg? Hvordan påvirker det dit syn på dig selv som menneske/mand? Vent og lyt Accepter hvis han ikke vil tale om det! Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Eksempler 3 Kan du falde i søvn om aftenen? Ligger du og spekulerer? Hvornår var du sidst sammen med andre? Har du snakket med dine kone/børn/venner om hvordan det er at have din sygdom? så begynder han måske at tale om, hvad han går og tænker på vent og lyt!! Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 29

30 Grunde til forandring og for at passe på sig selv Ansvar for andre At de betyder noget for andre At andre vil savne dem og føle sorg At deres død vil have afgørende indflydelse deres børns og deres partners liv Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur Restlevetid fra 40 år 30

31 Single eller par? Hvem lægger vægt på at leve livet med en partner?: 68 % mænd og 56 % kvinder Enlige mænd: 45 % Enlig kvinder: 35 % Singler med børn Enlige mænd Enlige kvinder 31

32 Singler uden børn Singler uden børn Enlige mænd Enlige kvinder Mænd uden børn Hver femte (20 %) danske mand på 49 år ikke har nogen børn. Mens det er hver syvende (14 %) kvinde. Barnløshed er mest udbredt blandt mænd, som ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne. 32

33 Enlige 45 pct. at ufaglærte mænd er single Det kønnede Danmarkskort 33

34 Opsamling Mænd dør for tidligt Mænd har for stor forekomst af alle sygdomme Og alt for dårlig overlevelse af sygdomme Mænds symptomer fysiske og psykiske er ikke opdaget nok Mænd får ikke tilstrækkelig behandling og pleje Men: Mænd synes de har det bedre 34

35 Der er noget at gøre! Mændene må mødes på egne betingelser nye former for sundhedstilbud Og hvor de er fx arbejdsplads og bolig Mænd må informeres bedre nye former for information Mænd må gives bedre betingelser for at ændre livsstil Arbejdspladsens rolle 35

36 Særlige målrettede tilbud. Indkaldelse. Nye veje til manden 36

37 37

38 Undervisning af de professionelle Kommunikation med manden? 38

39 Partnerskaber Viden 39

40 Dugfrisk ny viden Indtil da er rådet til manden: Lyt til hvad din kone siger og ret dig efter hende 40

41 41