Mænd som syge, mænd som patienter

Transkript

1 Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder vedrørende information om behandling, efterbehandling og om sygdommens konsekvenser og vedrørende kontinuitet og kontakt med personalet. (Enheden for Brugerundersøgelser)

2 Kønsforskelle i utilfredshed Kvinde Pct. Mand Utilfredshed med ventetid 5a. Utilfredshed med information om behandlingsansvar 5b.Utilfredshed med information om forløb 5c.Utilfredshed med informationom behandling 6. Utilfredshed med mulighed for at tale med læge 7. Utilfredshed med lægens lydhørhed 8. Utilfredshed med mulighed for at komme til at tale med sygeplejerske 9. Utilfredshed med lydhørhed fra plejepersonale 11. Utilfredshed med manglende inddragelse i beslutninger 24. Manglende tillid til behandling 26.Oplevede sig dårligt informeret om efterforløb 29. Utryghed ved udskrivelse 32. Dårligt samlet indtryk af indlæggelsesforløb Kritik vedrørende hospitalsbehandling Kvinder Mænd Ventetid 35 % 31 % Information om behandlingsansvar 11 % 9 % Information om forløb 19 % 14 % Information om behandling 17 % 13 % Information om efterforløb 17 % 14 % Manglende tillid til behandling 8 % 6 % Utryghed ved udskrivelse 17 % 10 % Dårligt samlet indtryk af indlæggelsesforløb 10 % 7 %

3 Kritik vedrørende kommunikation Kvinder Mænd Mulighed for at tale med læge 23 % 19 % Lægens lydhørhed 12 % 10 % Mulighed for at tale med sygeplejerske 11 % 6 % Lydhørhed fra plejepersonale 10 % 6 % Manglende inddragelse i beslutninger 17 % 13 % Kræftpatienters tilfredshed kræftpatienter i undersøgelsen Kræftpatientens Verden : Færre end halvdelen af patienterne giver udtryk for, at de er blevet optimalt mødt på områderne: At blive set som et individ, At få sine ønsker og holdninger (taget) alvorligt At blive støttet psykisk. Over 40 pct. af de adspurgte i undersøgelsen giver udtryk for, at personalets og hospitalets indsats på disse områder er et problem eller ikke optimalt.

4 Mænds og kvinders utilfredshed med kræftbehandling *99. Forbedret livskvalitet* *94. Sygdomsforståelse kolleger* *85. Kontakt andre patienter* *78. Info om hjælp* *33. Vægttab* *32. Synkebesvær* *30.Smag- og lugtesans* *27. Sjældnere sex.samvær* *26. Mindre lyst til sex* *21. Tilbud om genoptræning* *17. Ventetid forværret sygdom* *100. Manglende kontrol* *96. Vejledning pårørende* *88. Interesse for pårørende* *84. Tilbud om prak.hjælp* *74. Ej drøftet alt. Behandling* *73. Vejledning alternativ beh.* *64. Menneskelig omsorg* *61. Set som individ* *60. Personalets interesse liv/død* *59. Personalets interesse* *53. Sygeplejerskernes kommunikation* *45. Tvivl om sygdom og beh.* *44. For mange sygeplejersker* *43. For mange læger* *39. Generende ventetid på hosp.* *36. Vejledning ift.symptomer* *34. Vægtstigning* *28. Inkontinens* *25. Lymfødem* *23. Nedtrykthed* *22. Angst* *19. Vejledning under behandling* *16. Vejledning ifm.behandling* *15. Ventetid på behandling* Procent svar med 'en del' og 'meget' utilfredhed Kvinder Mænd Kvinder i kræftbehandling påpeger hyppigst problemer vedrørende: 1. Ventetid på behandling 2. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, hjælp i ventetiden 3. Savn af vejledning, støtte, rådgivning under behandling 4. Angst 5. Nedtrykthed 6. Lymfødem 7. Inkontinens 8. Vægtstigning 9. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, i f.t. symptomer 10. Ventetid på hospital 11. Kontakt med for mange læger 12. Kontakt med for mange sygeplejersker 13.Tvivl om mulighed for henvendelse sygdom og behandling på sygehuset 14.Sygeplejerskernes kommunikation 15.Personalets interesse for patientens tilstand 16.Personalets interesse for overvejelser om liv og død 17.Ikke at blive set som individ 18.Menneskelig omsorg 19.Vejledning alternativ behandl. 20.Ej drøftet alternativ behand. 21.Tilbud om praktisk hjælp 22.Interesse for pårørende 23.Vejledning pårørende 24.Manglende kontrol

5 Mænd i kræftbehandling påpeger hyppigst problemer vedrørende: 1. Ventetiden har forværret sygdom 2. Manglende tilbud om genoptræning 3. Mindre lyst til sex efter diagnose 4. Sjældnere sexsamvær efter diagnose 5. Ændret smags- eller lugtesans 6. Synkebesvær 7. Vægttab 8. Info om hjælp 9. Kontakt med andre patienter 10. Sygdomsforståelse kolleger 11. Forbedret livskvalitet Set bort fra fysiske symptomer: Kvinder Ventetid på behandling Savn af vejledning, støtte, rådgivning, hjælp i ventetiden Savn af vejledning, støtte, rådgivning under behandling Angst Nedtrykthed Savn af vejledning, støtte, rådgivning, i f.t. symptomer Ventetid på hospital Kontakt med for mange læger Kontakt med for mange sygeplejersker Tvivl om mulighed for henvendelse sygdom og behandling på sygehuset Sygeplejerskernes kommunikation Personalets interesse for patientens tilstand Personalets interesse for overvejelser om liv og død Ikke at blive set som individ Menneskelig omsorg Vejledning alternativ behandl. Ej drøftet alternativ behand. Tilbud om praktisk hjælp Interesse for pårørende Vejledning pårørende Manglende kontrol Mænd Ventetiden har forværret sygdom Manglende tilbud om genoptræning Info om hjælp Kontakt med andre patienter Sygdomsforståelse kolleger Forbedret livskvalitet

6 Hvad så med udbyttet? M/K: 1,34 Dødelighed af alle kræftsygdomme 44,8% for mænd 54,6% for kvinder

7 Forekomst/dødelighed af Melanomer Forekomst Rate per 100,000 Dødelighed rate per 100,000 Norway Sweden Denmark The Netherlands Norway Sweden Denmark Switzerland Austria Ireland Finland France Germany United Kingdom Belgium Luxembourg Italy Spain Portugal Greece Austria Finland The Netherlands Switzerland United Kingdom Germany Luxembourg Italy Ireland France Belgium Spain Portugal Greece Women Men White & Banks 2004 Women Men Mand/kvinde Sygdomme i åndedrætsorganer 1,34 Ulykker 2,04 Diabetes 1,45 Selvmord 2,55 Etc.

8 M/K: 1,52 Død, køn og uddannelse

9 Dødelighed af hyppigste hjertekar-sygdomme Hvem bor hvor?

10 Hvis man er 30 år? 84 82, , ,3 79, ,1 Mænd Kvinder 74 74, Lang Mellem Kort Økonomi og køn: 13 års forskel - næsten 20% af livet ,5 år ,5 år Mænd, 25% laveste Kvinder, 25 % højeste indkomst indkomst

11 Den syge mand og lægen Female/male ratio Seeing the GP Admission to hospital Gender neutral admission to hospital Danske mænd kommer for sent til lægen og fylder op i hospitalssengene som ældre (Juhl & Christensen, 2008) Age Mænd er ofte sendt og kommer ofte for sent til lægen

12 Et paradoks Mænd rapporterer færre sygdomme og helbredsproblemer end kvinder. De vurderer deres eget helbred og mentale sundhed mere positivt end kvinder. Mænd har i alle aldre en større forekomst af sygdomme og højere dødelighed end kvinder. Danske mænd har en middellevetid der er godt fire år kortere end kvindernes.

13 Den glade mand. Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand Hvordan klarer mænd lige det? Viden om symptomer Kontakt med læge Tidlig diagnosticering Tidlig start af behandling God regulering At gå ind i patient-rollen (kronisk)

14 Mænd og kræftrehabilitering Søgning i literatur viser (Berglund B, 2002): 64 artikler om psykosocial støtte til mænd med cancer (de fleste inkluderer støtte til kvinder) 828 artikler om støtte til kvinder Kun en femte del danske mænd med kræft efterspørger støtte til rehabilitering Mænd og internettet I en online-undersøgelse på Rigshospitalets hjemmeside om indretningen af fremtidens sengestuer: 77% kvinderblandt over respondenter Kvinderne søger indflydelse og sætter dagsordenen i langt højere grad end mændene

15 Barrierer imod at søge hjælp Behov for selvbestemmelse og autonomi - modstand imod at blive kontrolleret Tendens til at bagatellisere problemer - modstand imod at overreagere Barrierer i dagliglivet - bl.a. arbejdstider, arbejdspladskultur Ukendskab til sundhedsinformation, hjælpesystemer mv Retninger i psykiske reaktioner a Kvinden: Søge nærhed med andre Manden: Søge autonomi, selvbestemmelse

16 Retninger i psykiske reaktioner b Kvinden:Søger trøst Manden: Søger handling Retninger i psykiske reaktioner c Kvinden: Se farerne i øjnene Men, hvad du hvis Manden: Satse på håbet Det er jo ikke sikkert, at det går galt

17 Aspekter ved kommunikationen med manden Tab af selvbestemmelse og handlemuligheder er en trussel Svært ved at bede om hjælp Al det uden for hospital og lægekonsultation er det vigtigste Vi helst komme mindst muligt på hospital rehabilitering på stedet Hvordan servicerer vi det? Jo mindre du forventer af samtalen des mere vil han så måske sige Gå selv nøgternt til samtalen Lad være med at spørge om følelser først Vær tilbageholdende Hold pause efter hans udsagn måske kommer der tilføjelser Men accepter, hvis han ikke vil snakke!

18 Hvad kan man gøre? Stille konkrete spørgsmål om hvad, hvornår, hvor meget, hvor ofte.. Fokusere på optimisme og muligheder Give råd og opstille valgmuligheder Lægge op til at manden styrer selv Stå til rådighed, hvis de bliver spurgt - vente og lytte Mænd i fertilitetsbehandling om personalet: Henvender sig primært til min partner: 39,4% mener det passer præcis el. ganske godt. 23,6 % mener det passer lidt Spørger passende til hvordan jeg har det 35,5 % mener nej eller kun lidt Tager initiativ til at snakke om emner, der angår mig 38,5 % mener nej eller kun lidt Åbner mulighed for at samtale om mine oplevelser af nedsat sædkvalitet 62,1 % mener nej eller kun lidt Prioritering af Inddrager mig som en ligeværdig partner : 45,5 % ser det som de næstvigtigste i relation til personalet

19 Tak for ordet!