13 års forskel i Ålborg
|
|
|
- Helge Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MÆNDS SUNDHED
2 Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig opsporing af sundhedsudfordringer hos midaldrende mænd i Aalborg Kommune. Mie Møller Nielsen, Forum for Mænds Sundhed: Kommunernes (manglende) indsats for mænds sundhed.
3 13 års forskel i Ålborg DR: Bor man i Aalborg Øst lever man i gennemsnit 13 år kortere, end hvis man bor i det mere velhavende kvarter, Hasseris, syv kilometer derfra. Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Datagrundlaget er ca borgere fra Aalborg Øst og borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra
4 Men 90 8 år 81 2 år Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Datagrundlaget er ca borgere fra Aalborg Øst og borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra Øst Mænd Kvinder Vest
5 Men: 16 års forskel mellem mændene 16 år Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Datagrundlaget er ca borgere fra Aalborg Øst og borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra Øst Mænd Vest
6 Og 10 år mellem kvinderne år Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Øst Vest Datagrundlaget er ca borgere fra Aalborg Øst og borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra Mænd Kvinder
7 18 år! år Øst Mænd Vest Kvinder Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Datagrundlaget er ca borgere fra Aalborg Øst og borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra
8 Hvad skyldes og hvad er der at gøre ved at: det koster 14 % af kvinders liv at bo i Aalborg Øst, Men det koster 25 % af mænds liv Kilde: Undersøgelse af beboelsesområderne Hasseris og Aalborg Øst, som er ledet af professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet for DR. Datagrundlaget er ca borgere fra Aalborg Øst og borgere fra Hasseris i Aalborg Vest, set over en periode på 10 år fra
9 Middellevetid i hundrede år
10 Økonomi og køn: 13 års forskel - næsten 20% af livet Kilde: Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011) Ulighed i sundhed. København: Sundhedsstyrel-sen
11 Udvikling i middellevetid for 4 forskellige indkomstgrupper Mænd Kvinder Kilde: Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011) Ulighed i sundhed. København: Sundhedsstyrelsen
12 Uddannelse og restlevetid 84 82, , ,3 79, ,1 Mænd Kvinder 74, Lang Mellem Kort Kilde: Arbejderbevægelsens ErhvervsRåd, 2009
13 Det kønnede Damarkskort
14 Restlevetid fra 40 år Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2009
15 Dobbelt effekt på mænd Forventet restlevetid fra 15 år med psykisk lidelse Kilde: Wahlbeck, K., Westman, J., Nordentoft, M. & Gissler, M. (2011) Outcomes of Nordic mental health systems: life expectancy of patients with mental disorders. The British Journal of Psychiatry199,
16 Forekomst og dødelighed af diabetes Forekomsten: Mænd har ca. 20 procent større risiko for at få diabetes (1) Dødelighed: Mænds dødelighed er ca. 85 procent større end kvinders (2). (1) Det Nationale Diabetesregister (2012): Nye diabetikere (incidens), : xls (2) Sundshedsdatastyrelsen (2016) Dødsårsagsregistret:
17 Kræftforekomst i DK Mænd: 371 pr (aldersstandardiseret) Kvinder: 343 pr (aldersstandardiseret) M/K ratio = 1,08 Mænd i DK har 8 % større forekomst Kilde: NorCan 2016
18 Kræftdødsfald i Danmark Mænd: 306 pr (aldersstandardiseret) Kvinder: 224 pr (aldersstandardiseret) M/K ratio = 1,37 Mænd har 37% større dødelighed Kilde: NorCan 2016
19 Overdødelighed Kilde: Sundhedsstyrelsen (2011) Mænds Sundhed
20 Opsamling Mænd dør for tidligt Mænd har for mange sygdomme Og for dårlig overlevelse af sygdomme Mænds fysisk og psykiske sygdomme er ikke opdaget nok Mænd får ikke tilstrækkelig behandling SVEND AAGE MADSEN
21 Godt forsøgt personer m. type 2 diabetes undersøgt 6 år efter, at de fik stillet diagnosen Herefter fulgt i 13 år. Begge køn modtog seks års personligt tilpasset behandling. Kvinderne opnåede i de 13 år ca. 25 procent lavere dødelighed sammenlignet med kvinder, som modtog standardbehandling. Men mændene opnåede ingen effekt. Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long-term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow-up study. Diabetologia 59: 275. SVEND AAGE MADSEN
22 Det uopdagede køn Struktureret personlig diabetes pleje reducerer al mortalitet og dødsfald relateret til diabetes men kun hos kvinder. Årsagerne er komplekse sociale og kulturelle problemstillinger, der har med køn at gøre. Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long-term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow-up study. Diabetologia 59: 275. SVEND AAGE MADSEN
23 De 6 udfordringer Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Forebyggelse af sygdomme 2. Viden om symptomer 3. Reaktion på symptomer 4. Gå til lægen 5. Få diagnosen 6. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ xxx 7. Rehabilitering Kilde: Svend Aage Madsen (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur SVEND AAGE MADSEN
24 Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig opsporing af sundhedsudfordringer hos midaldrende mænd i Aalborg Kommune. Mie Møller Nielsen, Forum for Mænds Sundhed: Kommunernes (manglende) indsats for mænds sundhed. SVEND AAGE MADSEN
Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN
Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015
Mænd og psykologiske aspekter ved kronisk sygdom
Mænd og psykologiske aspekter ved kronisk sygdom Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forum for Mænds Sundhed 1 Godt forsøgt 1.381 personer m. type 2 diabetes undersøgt 6 år efter, at de fik stillet diagnosen
Manden som patient SVEND AAGE MADSEN. Mænd er et problem i de fleste væsner. Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel
Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel 1 Og hvad er så fordelen? Levetid
Mænds sundhed kan det lade sig gøre
Mænds sundhed kan det lade sig gøre Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forum for Mænds Sundhed Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler
Mænds sundhed og Fællesskaber
Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds
Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: [email protected] & [email protected] 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark
Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed
FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!
Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: [email protected] 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk
Dagens program. Svend Aage Madsen
Dagens program Velkommen Intro oplæg Præsentationsrunde Forebyggelsespakker og mænds sundhed MHW erfaringer og fremover Gruppedrøftelser og ideudvikling Afslutning Tlf: 35454767 - E-mail: [email protected]
FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder
2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND
FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG
Projekt sundhedstjek. Hvorfor? Hvordan? Resultater!
Projekt sundhedstjek Hvorfor? Hvordan? Resultater! Hvorfor? Mennesker med handicap oplever ulighed i sundhed. Personer med psykiatrisk diagnose lever op 20 år kortere. Personer med udviklingshæmning har
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Ulighed i sundhed blandt ældre borgere
Ulighed i sundhed blandt ældre borgere Mirjana Saabye, antropolog&mph, chefkonsulent, Ældre Sagen [email protected] 31.5.17, Temagruppe Faldforebyggelse, Sund By Netværket Sund og aktiv hele livet Samvær
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006
DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: [email protected]
Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser
Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?
Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Ensomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient
Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Sygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Findes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Epidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication
Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet
Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet [email protected] Tre hovedemner
Social ulighed i ældres sundhed
Social ulighed i ældres sundhed Mirjana Saabye, MA, MPH, chefkonsulent, Ældre Sagen [email protected] 12.9.16, Forskningens Hus, AAUH - set ud fra et brugerperspektiv Ældres sundhed - Ældre Sagen støtter
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet [email protected].
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet [email protected] Befolkningsudvikling
Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Kræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Alarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. [email protected]
Mænd som syge, mænd som patienter
Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder
Hvad siger evidensen?
Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet [email protected] dk Tre hovedemner
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Bilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol
Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion
Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent
Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental
Sundhed og trivsel er noget vi skaber sammen! Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 9. november 2016
Sundhed og trivsel er noget vi skaber sammen! Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 9. november 2016 Ingunn S. Jacobsen Næstformand i bestyrelsen Sund By Netværket Viden om ulighed i sundhed Udviklingen
Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN
Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med
