Naturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter

Transkript

1 ` -7 YJ5- V - 7<2_ - R0& -oc, ~0 1-1 Rapport: Naturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter Gartner Lars Skytte Jensen Dømmestrup 44 Årslev Adjunkt Werner Riedel Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Thorvaldsensvej 40 Frederiksberg December, 2002

2 Projekt: Naturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter Indhold: Side Projektets formål 2 Baggrund 2 Forsøgsdesign og prøvetagning 3 Resultater 4 Konklusion 9 Tabeller 10 1

3 Projekt: Naturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter Formål Det har været formålet at udvikle et dyrkningskoncept til regulering af bladlus i frilandssalat og kål ved hjælp af naturligt forekommende nyttedyr. Projektet har testet forskellige design af områder med blomstrende planter i og omkring marken til lokalt at tiltrække nyttedyr. I forsøget blev anvendt udvalgte blomsterplanter med dokumenteret tiltrækkende effekt på svirrefluer og snyltehvepse som er medvirkende til at regulere disse bladlusangreb. Med udgangspunkt i den eksisterende viden på området, herunder et tidligere pilotforsøg finansieret af Strukturdirektoratet, har projektet haft følgende delmål: At identificere en eller en kombination af flere egnede blomsterplanter, der dels tiltrækker og giver den nødvendige næring til nyttedyrene og dels blomstrer på det rigtige tidspunkt i forhold til potentielle bladlusangreb. At finde den optimale etablering af disse blomstrende planter som både giver den mest effektive spredning af nyttedyrene i marken og samtidig tager hensyn til markens daglige drift. At teste effekten af disse design på bladlusangreb i marker med frilandssalat og kål. Baggrund Projektet bygger i overvejende grad på de positive erfaringer som blev indhentet ved et tidligere projekt med titlen: "Urtebælter som trækafgrøde for nyttedyr i økologiske salatmarker" som var finansieret af Strukturdirektoratet i Følgende delresultater fra dette projekt skal fremhæves: Fangsten af svirrefluer blev forøget med omkring 50 % i nærheden af blomsterbæltet. Såfremt der ses bort fra fangsterne i afstanden 20 m fra bæltet, er der markant flere svirreflueæg og svirrefluelarver i nærheden af blomsterbælterne. En øget fangst i 20 meters afstand tolkes som et resultat af disse fangbakkers placering i de samme bede som urtebælterne. Det er sandsynliggjort, at svirrefluelarver aktivt søger ind i salathovederne i deres søgen efter bladlus. Fangsten af flyvende bladlus er reduceret med mere en 50% i nærheden af bæltet. Salatplanter i nærheden af blomsterbælterne har reduceret deres bladlusangreb med ca.40%. Det er sandsynligt at antallet af snyltehvepse øges i nærheden af blomsterbælter, men der har ikke kunne påvises nogen forskel i parasiteringsgraden på bladlus i salaten. Der har ikke kunne påvises nogen negative effekter af blomsterbælterne på de potentiel skadedyr tæger og trips. Projektet må således betegnes som en succes. Under de givne betingelser er der opnået en lokal opformering af svirrefluer samt en væsentlig reduktion af bladlus i salaten. Resultaterne tyder endvidere på, at svirrefluerne trækker betydelig længere ind i marken når de kan flyve langs med rækkerne. Dette er en særdeles interessant observation, idet en udlægning af blomsterbælterne vinkelret på salatbedene således kan øge den positive effekt over længere afstande. Der melder sig derfor flere væsentlige spørgsmål som følge af disse resultater: Kan svirrefluerne trækkes til 2

4 Projekt. Naturlig regulering af' bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter marken ved hjælp af blomsterbælterne i tilstrækkelig omfang til at nedbringe større angreb af bladlus? Kan man opnå samme positive effekt gennem hele vækstperioden for salat såfremt blomsterbælterne etableres tidligt i sæsonen? Er det muligt at ændre på placeringen af bælterne så svirrefluer nemmere kan søge ind i marken, så vi derved får en mere langtrækkende effekt? Er det muligt at få samme positive effekt ved etablering af andre blomstrende planter? Og ikke mindst; kan dette koncept bruges i andre afgrøder/kulturer? Suppleret med en lignende positiv undersøgelse af blomsterbælter i kålmarker, foretaget i New Zealand, er der grund til at antage, at dette koncept også kan anvendes i denne afgrøde under danske forhold. Flere kålafgrøder (f.eks. hovedkål og grønkål) udsættes ligeledes for alvorlige angreb af bladlus herhjemme. Det var således oplagt at inkludere sådanne forsøg i dette projekt. I det tidligere forsøg er der anvendt honningurt som pollen og nektar kilde. Andre planter fra f.eks. Katost familien og skærmblomstfamilien har en stor produktion af pollen og nektar, og deres blomsterbygning gør dem særdeles velegnet som fødekilde for svirrefluer og snyltehvepse. Forskellige arter kan således anvendes enten som monokultur eller i artsblanding. Artsblandingen kan give mulighed for at forlænge sæsonen med nektar og pollen. Forsøgsdesign Forsøgene blev gennemført på to gårde over to vækstsæsoner. Forsøgsgård 1. Barritsskov, Juelsminde 3. august - 7. oktober 2000: Langs- og tværgående bælter med blomsterblanding i mark med grønkål Markstørrelse: Ca. 1.3 ha Afgrøde: Grønkål Forsøgsdesign: I alt tre parceller blev etableret i en mark med grønkål. En blanding af honningurt, boghvede og kornblomst blev udsået i bælter h.h.v. på langs og. Registreringer: På udvalgte planter (seks gentagelser) blev optalt larver af svirrefluer, bladlus og parasiterede bladlus. Alle registreringer blev foretaget ugentlig i afstandene 1, 3, 5, 10, 15 og 25 meter fra blomsterbælterne. 10. august september 2001: Langs- og tværgående bælter med blomsterblanding i mark med hvidkål Markstørrelse: Ca. 4.0 ha Afgrøde: Hvidkål Forsøgsdesign: Ligesom det foregående år blev i alt tre parceller etableret i en mark med hvidkål. En blanding af honningurt, boghvede blev udsået i bælter h.h.v. på langs og. Registreringer: På udvalgte planter (seks gentagelser) blev optalt larver af svirrefluer, bladlus og parasiterede bladlus samt skader forårsaget af skadegørende larver (lille- og stor kålsommerfugl samt kålmøl). Alle registreringer blev foretaget ugentlig i afstandene 1, 4, 7, 13 og 19 meter fra blomsterbælterne. 3

5 Projekt: Naturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter Forsøgsgård 2, Lars Skytte Jensen, Dømmestrup, Fyn. I juni måned, 2000 blev der udsået langs- og tværgående blomterbælter med honningurt i en salatmark. Markstørrelse: Ca. 1,5 ha Afgrøde: Icebergsalat Forsøgsdesign: Frø af honningurt blev udsået i bælter h.h.v. på langs og salatrækkerne. Såningen af de enkelte rækker blev udført så blomstringen kunne finde sted i passende tid før høst. Forsøgene skulle udføres på tre hold salat i h.h.v. i juli og august måned. Desværre etablerede honningurten sig meget dårligt, og et forsøg på at reetablere nye tværgående blomsterbælter mislykkedes. Det blev derfor, bl.a. med baggrund i en reduceret projektfinansiering (der henvises i den henseende til skriftlig korrespondance mellem projekthaver og Direktoratet for FødvareErhverv samt revideret projektansøgning) besluttet at indstille forsøget, som dog blev gentaget året efter. 2. august september 2001: Langs- og tværgående blomterbælter med honningurt blev igen udsået i salatmark. Markstørrelse: Ca. 2,5 ha Afgrøde: Icebergsalat Forsøgsdesign: Frø af honingurt blev sået i bælter h.h.v. på langs og salatrækkerne. Såningen af de enkelte rækker blev gennemført så blomstring fandt sted omkring fire uger før høst. Forsøgene blev udført på seks hold salat. Registreringer: På salathoveder (ti gentagelser) blev optalt larver af svirreflueæg og -larver, guldøjelarver, larver af mariehøns, bladlus og parasiterede bladlus. Registreringer blev foretaget ugentlig i afstandene 1, 3, 5 og 9 meter fra urtebælterne med undtagelse af de to første uger (plot I og plot 2), hvor der kun blev optalt i 1 og 9 meters afstand. Resultater: Forsøgsgård 1. Barritsskov 3. august - 7. oktober 2000: Langs- og tværgående bælter med honningurt, borghvede og kornblomst i mark med grønkål. Der foreligger ingen bearbejdede data for dette forsøg af følgende årsager: Ved begyndende blomstring af de etablerede urtebælter, blev specielt boghveden ædt af rådyr. De kom fra den tilstødende skov og begav sig ud på forsøgsmarken for at fouragere på bl.a. boghveden. Hele forsøgsmarken havde en stor bestand af blomstrende hyrdetaske. Blomsterne fra denne ukrudt tiltrækker bl.a. svirrefluer. Derfor blev effekten af blomsterbælterne på nyttefaunaen udvisket. En videre data-analyse blev derfor undladt. 4

6 Projekt: Naturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter 2. august september 2001: Langs- og tværgående bælter med honningurt og boghvede i mark med hvidkål. Der blev i alt registreret syv gange (uger) på 360 hvidkålshoveder. Det samlede antal registreringer blev derved Der blev testet for følgende faktorer: Betydningen af blomsterbælter med ren honningurt i forhold til blomsterbælter med en blanding af honningurt og boghvede Betydningen af blomsterbælternes etablering henholdsvis på langs og Effekten af blomsterbæltene ind i marken i transekten 1, 4, 7, 13 og 19 meter. Bladlus Resultaterne fremgår af tabellerne på side a og b. Angrebsgraden af kålbladlus blev opgjort som; Kålbladlus blev registreret ved følgende indeksering: 0= ingen lus. 1= 1-10 lus, 2= lus, 3= lus og 4= mere end 1000 lus. Antal kålbladluskolonier Der blev kun registreret kålbladlus i forsøget. Generelt var angrebene høje i begyndelsen og midt i registreringsperioden med op til 42 store bladluskolonier per seks kålplanter (svarende til gennemsnitlig 7 kolonier per plante), men allerede fra begyndelsen af september faldt populationerne af bladlus markant. I uge 38 var antal kålblaluskolonier for lave til at udføre statistisk analyse. De arbitrære index i tabel b indikerer ligeledes høje bladlusangreb i slutningen af august med index på op til 16,92 per seks planter (svarende til gennemsnitlig 2,82 pr plante). Generelt var bladlusangrebene lavest i en meters afstand fra blomsterbælterne (med undtagelse af uge 37). Det var imidlertid kun i uge 36, at denne forskel var statistisk signifikant (P=0,0127 for bladlus kolonier og P=0,0 185 for bladlusindex). Denne generelle tendens var forventet i forhold til bælternes positive effekt på nyttedyrene. Ud for de tværstillede blomsterbælter var bladlusangrebene generelt højere sammenlignet med angrebene ud for blomsterbælterne (signifikant i ugerne 32, 33 og 36). Dette var ikke forventet, idet nyttedyrene fra de tværgående bælter formodedes at sprede sig bedre i marken. Til trods for et signifikant højere bladlusangreb ved blomsterbælterne med både honningurt og boghvede i uge 37 (bladluskolonier) og uger 38 (bladlusindex) var der ingen generelle tendenser over hele registreringsperioden. Svirreflueæg Resultaterne fremgår af tabellerne på side c. 5

7 Projekt: Naturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter De højeste antal svirreflueæg blev observeret i uge 34 med op til 24 æg per seks planter. Både før og efter denne uge var ægantallene relativt lave og i ugerne efter uge 35 var de så lave, at der ikke kunne udføres statistiske test på data. Der blev ikke fundet en afstandsafhængig forskel på antallet af svirreflueæg. Der blev observeret en tendens til laver ægantal ved de tværgående blomstebælter i ugerne 34 og 35 med signifikant forskel i uge 33 (P=0,0138). Dette var ikke forventet, idet de æglæggende svirrefluer fra de tværgående bælter forventedes nemmere at kunne sprede sig ud i marken med flere æg på planterne til følge. Der blev ikke observeret forskelle i ægantal på kålplanterne ved blomsterbælter med henholdsvis uden boghvede. Svirrefuelarver Resultaterne fremgår af tabellerne på side d. I den første registreringsuge (32) var antallet af svirrefluelarver meget lavt. Derefter følger en stigning med kulmination omkring uge 34 og et efterfølgende fald. Der blev kun i uge 34 konstateret signifikant forskel mellem afstandene som følge af flere larver tæt på bælterne. Med hensyn til blomsterbælternes placering blev der ikke fundet konsistente forskelle mellem antal svirrefluer. De to signifikante observationer i ugerne 33 og 35 er således modsat rettede. Det samme gør sig gældende for bælterne henholdsvis med og uden boghvede. Parasiterede kålbladlus ("mumier') Resultaterne fremgår af tabellerne på side e. Antallet af prasiterede kålbladlus over hele registreringsperioden havde samme forløb som antallet af svirrefluelarver. Antallet af parasiterede bladlus steg signifikant med afstanden til blomsterbælterne i ugerne 36 og 38. Et sådan forløb var dog ikke konsistent over hele registreringsperioden. Derimod var der tydeligt flere "bladlusmumier" ved bælterne over hele registreringsperioden med signifikante forskelle i ugerne 32, 33, 34, 36, 37 og 38. Ved blomsterbælterne med boghvede var der signifikant flere parasiterede bladlus i de sidste tre registreringsuger (36, 37 og 38). Bladgnav forårsaget af sommerfuglelarver Resultaterne fremgår af tabellerne på side f. Skaderne blev opgjort ved følgende indeksering: 0 = ingen skader. 1 = Kun få gnav, ingen gnav på de nye blade, 2 = En del gnav, også på de nye blade, 3 = Alvorligt begnavede planter. Der blev ikke observeret ensartede eller signifikante forskelle i skadeindex i relation til afstandene fra blomsterbælterne. 6

8 Projekt: Naturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter Med hensyn til blomsterbælternes placering i forhold til blev der observeret signifikant højere skadeindex ved blomsterbælterne i henholdsvis uge 36 og 38. Denne forskel var dog ikke konsistent over hele registreringsperioden. Der blev ikke observeret ensartede forskelle over registreringsugerne eller signifikante forskelle i skadeindex i relation til blomsterbælter henholdsvis med og uden boghvede. Forsøgsgård 2, Lars Skytte Jensen, Dømmestrup, Fyn. 2. august september Langs- og tværgående blomterbælter med honningurt udsået i salatmark. Der blev registreret i seks plots svarende til seks hold salat udplantet med en uges interval. I de to første plots blev der kun registreret i afstandene 1 og 9 meter. I resten af plottene blev der registreret i alle fire afstande (1, 3, 5 og 9 meter). I hvert plot blev der registreret i de to sidste uger inden skæring af salaten. For hvert blomsterbælte (fire i hvert plot) blev der registreret 10 planter i hver afstand for hver uge. Der blev således i alt registreret i salathoveder (((20*4)*2)*2 = 320 i plottene 1 og 2 samt (40*4)*4)*2= i plottene 3, 4, 5 og 6; i alt 1.600). Der blev testet for følgende faktorer: Effekten af blomsterbæltene ind i marken i transekten 1, 3, 5 og 9 meter Betydningen af blomsterbælternes etablering henholdsvis på langs og salatbedene Forskelle i relation til henholdsvis en uge før høst og registrering i den uge hvor der høstes salat Bladlus Resultaterne fremgår af tabellerne på side g, h og i. Der blev ikke fundet signifikante lineære regressioner i afstandene til blomsterbælterne hverken på de ydre blade (side h) eller i salathovederne som helhed (side g), men der er en tydelig tendens til laver bladlusangreb tæt på blomsterbælterne (1 meter) sammenlignet med afstanden 9 meter både ved det samlede gennemsnit (plot 1-6) og ved de enkelte plots. Denne tendens bekræftes ved gentagne signifikante forskelle i det indvendige af salathovederne (side i). Således bekræftes forventningerne om lavere bladlusangreb i salat tæt på blomsterbælterne samt underbygger resultaterne fra Ved blomsterbæltene salatbedene var der en gentagende tendens til lavere bladlusangreb i salatplanterne som helhed (side g) samt på både ydre og indre blade (side h og i) sammenlignet med bælterne på langs af bedene. Denne forskel er dog på intet tidspunkt statistisk signifikant. Tendensen bekræfter dog forventningerne om, at der vil være færre bladlus i salathovederne ved blomsterbælterne bedene, idet svirrefluerne nemmere spredes herfra. Der var ingen konsistente forskelle mellem bladlusangrebene i ugerne optil høst. Svirreflueæg Resultaterne fremgår af tabellerne på side j. 7

9 Projekt:: Naturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter Der blev fundet et stort antal svirreflueæg på salatplanterne i de to sidste plots (5 og 6) svarende til den sidste del af registreringsperioden i september. Således var det gennemsnitlige antal svirreflueæg per 10 planter mellem 42 og 204 i henholdsvis plot 4 og plot 5. Der var ingen signifikante regressioner eller konsistente tendenser med hensyn til antal svirreflueæg og afstandene fra blomsterbælterne. Forventningerne om en dokumenteret positiv effekt på svirrefluernes æglægning i nærheden af blomsterbælterne kunne således ikke bekræftes. En signifikant højere æglægning ved blomsterbælterne salatbedene blev observeret i plot 4 og plot 6. Denne forskel var dog ikke at finde i gennemsnittet for alle 6 plots samt i plot 5. Der kan derfor vanskeligt udledes noget konsistent af disse data. Der var ingen konsistente forskelle mellem antallet af svirreflueæg i ugerne op til høst. Svirrefluelarver Resultaterne fremgår af tabellerne på side k, 1 og m. Generelt var der en stigning i antallet af svirrefluelarver over tid med flest svirrefluelarver i salathovederne i plot 5 og 6. Dette stemmer overens med fundene af svirreflueæg (se ovenfor). Ligesom resultaterne fra svirreflueæggene kunne der ikke påvises nogen effekt af blomsterbælterne på svirrefluelarvernes fordeling i marken hverken i salatplanterne som helhed (side k), de ydre blade (side 1) eller i selve salathovederne (side m). Kun i plot 5 viste der sig mod forventning signifikant færre svirrefluelarver tæt på blomsterbæltet. Heller ikke blomsterbælternes placering viste den forventede effekt med flere larver ved de tværstillede bælter. Tværtimod viste der sig at være signifikant flere svirrefluelarver i de indre af salathovederne ved de langsgående blomsterbælter i plottene 4 og 6 (side m). Trods flere signifikante udfald var der ikke nogen entydig sammenhæng mellem antallet svirrefluelarver og de to uger op til høst. Parasiterede bladlus "mumier" Resultaterne fremgår af tabellerne på side n. Antallet af parasiterede bladlus var generelt lavt over hele registreringsperioden dog med den laveste forekomst sidst i perioden (plot 6). Der blev ikke observeret flere parasiterede bladlus tæt på blomsterbælterne. Tværtimod viste der sig gennemsnitlig over hele registreringsperioden signifikant færre parasiterede lus tæt ved blomsterbælterne. Dog var der betydelig variation mellem de enkelte plots, og resultaterne bekræfter således i store træk forventningerne samt underbygger resultaterne fra Blomsterbælternes placering havde heller ingen effekt på fordelingen af parasiterede bladlus i marken. Derimod blev der fundet flere parasiterede lus ugen før høst sammenlignet med den uge hvori salaten blev skåret. 8

10 Projekt: Naturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter Mariehøns og Guldøjer Både mariehøns og guldøjer blev fundet i så lille antal, at det ikke var muligt at udføre statistiske test på data. Data er derfor ikke præsenteret i denne rapport. Konklusion Kål Der blev generelt registreret meget store angreb af kålbladlus under forsøget. Disse angreb reduceredes imidlertid markant i slutningen af perioden. Der var en klar tendens til færre bladlus tæt på blomsterbælterne. Denne tendens kunne dog ikke underbygges statistisk. Der var et højere bladlusangreb ved de tværgående blomsterbælter sammenlignet med de parallelle bælter. Dette var ikke forventet. Der kunne ikke dokumenteres nogen forskel i bladlusangreb ved blomsterbælter henholdsvis med og uden boghvede. Der blev generelt registreret et pænt antal svirreflueæg og svirrefluelarver i perioden med mange bladlus i kålene. Der blev, mod forventning, ikke fundet nogle konsistente forskellle på hverken svirreflueæg eller svirrefluelarver i kålen med hensyn til afstanden fra blomsterbælterne. Det samme gjorde sig gældende for bælternes placering henholdsvis på langs og såretningen samt for blomsterbælter henholdsvis med og uden boghvede. Der var ingen konsistent dokumentation for hverken positiv eller negativ effekt af blomsterbælterne på parasiterede bladlus' fordeling i marken. Der blev dog fundet signifikant flere "mumier" ved blomsterbælterne såretningen. Ved blomsterbælterne med boghvede blev der fundet signifikant flere parasiterede bladlus sidst i registreringsperioden. Med hensyn til bladgnav af sommerfuglelarver (opgjort som indeks) viste der sig ingen effekt af blomsterbælterne overhovedet. Salat Bladlusangrebene i salat var generelt svage i begyndelsen af registreringsperioden, i første halvdel af august, men steg til moderate angreb i begyndelsen af september. Der var, som forventet, en klar tendens til generelt færre bladlus tæt på blomsterbælterne. Denne tendens bekræftes af statistisk signifikant data fra de indvendige af salathovederne. Der var, som forventet, en tendens til lavere bladlusangreb ved de tværgående blomsterbælter sammenlignet med de parallelle bælter. Denne tendens kunne dog ikke underbygges statistisk. Der kunne ikke påvises forskelle mellem bladlusangrebene i de to uger op til høst. Der blev, mod forventning, ikke fundet nogle konsistente forskelle på hverken svirreflueæg eller svirrefluelarver i salaten med hensyn til afstanden fra blomsterbælterne. Det samme gjorde sig gældende for bælternes placering henholdsvis på langs og salatbedene. Der var heller ingen konsistente forskelle mellem svirreflueæg og -larver i de to uger op til høst. Blomsterbælterne havde på ingen måde effekt på fordelingen af parasiterede bladlus i marken. Der blev derimod fundet flere parasiterede lus ugen før høst end i den uge hvor salaten blev skåret. 9

11 DET GENNEMSNITLIGE ANTAL KÅLBLADLUS KOLONIER PER SEKS HVIDKÅLSHOVEDER Rubrikker med - angiver, at tallene er for små til at udføre statistisk analyse. Afstand 3,58 11,66 25,58 34,33 7,75 1,58 - I m (±0,60) (±2,60) (±1,80) (±4,99) (±2,50) (±1,26) - Afstand 4,17 12,75 26,58 39,75 8,67 0,83-4 m (±1,24) (±0,89) (±2,19) (±2,33) (±1,87) (±0,40) - Afstand 8,17 19,08 27,58 41,91 13,33 1,08-7 m (±3, 56) (±4,66) (±2,37) (±7,89) (±1,62) (±0,53) - Afstand 7,08 17,17 37,50 42,75 11,08 0,75-13m (±1,15) (±1,75) (±2,86) (±6,28) (±3,17) (±0,44) - Afstand 4,67 13,17 27,08 37,08 14,83 1,08-19m (±1,57) (±2,25) (±2,25) (±3,09) (±2,55) (±0,63) P=0, Blomsterbælter 7,90 18,03 29,57 42,23 13,37 0,67 (±1,23) (±1,89) (±1,68) (±4,10) (±1,69) (±0,24) Blomsterbælter 3,17 11,5 28,17 36,10 8,90 1,47 (±0,62) (±0,92) (±2,32) (±1,47) (±12,22) (±0,52) P=0,0005 P=0,0013 P=0,0110 Blomsterbælter 5,63 15,93 26,47 38,50 9,57 0,63 kun med (±1,15) (±1,94) (±1,52) (±2,81) (±1,16) (±0,25) - honningurt Blomsterbælter 5,43 13,60 31,27 39,83 12,70 1,50 med honning-urt (±1,35) (±1,65) (±2,18) (±3,61) (±1,89) (±0,51) og bog-hvede P=0,0069 a

12 DET GENNEMSNITLIGE ANTAL KÅLBLADLUS (ANGIVET SOM INDEX) PER SEKS HVIDKÅLSHOVEDER Afstand 3,42 8,42 13,00 14,25 6,42 1,75 0,33 I m (±0,64) (±0,93) (±0,36) (±0,76) (±0,64) (±0,93) (±0,19) Afstand 4,17 9,08 13,17 15,25 7,50 1,25 0,25 4 m (±0,84) (±0,21) (±0,29) (±0,25) (±1,47) (±0,63) (±0,16) Afstand 5,08 10,67 13,75 15,58 9,42 2,50 0,33 7 m (±1,40) (±1,11) (±0,55) (±0,44) (±0,67) (±0,69) (±0,14) Afstand 5,50 10,67 14,67 16,92 8,42 2,17 0,67 13m (±0,70) (±1,14) (±0,72) (±0,83) (±1,80) (±0,48) (±0,30) Afstand 4,08 8,92 13,00 15,08 9,50 2,25 0,42 19m (±1,03) (±0,71) (±0,49) (±0,63) (±0,73) (±0,53) (±0,25) P=0, Blomsterbælter 5,47 10,47 13,90 15,77 9,70 1,53 0,40 (±0,52) (±0,58) (±0,40) (±0,57) (±0,68) (±0,35) (±0,14) Blomsterbælter 3,43 8,63 13,13 15,07 6,80 2,43 0,40 (±0,49) (±0,45) (±0,25) (±0;28) (±0,53) (±0,42) (±0,13) P=0,0067 P=0, P<0, Blomsterbælter 4,808 10,00 13,50 15,73 7,77 1,66 0,17 kun med (±0,59) (±0,70) (±0,38) (±0,51) (±0,70) (±0,33) (±0,07) honningurt Blomsterbælter 4,10 9,10 13,53 15,10 8,73 2,30 0,63 med honning-urt (±0,60) (±0,42) (±0,34) (±0,38) (±0,82) (±0,46) (±0,14) og bog-hvede P=0,0018 b

13 DET GENNEMSNITLIGE ANTAL SVIRREFLUEÆG PER SEKS HVIDKÅLSHOVEDER Rubrikker med - angiver at tallene var for små til at udføre statistisk analyse. Afstand 1,17 9,67 24,00 8, m (±0,42) (±2,19) (±4,10) (±2,69) Afstand 1,58 8,50 14,92 5, m (±0,92) (±2,95) (±1,46) (±1,83) Afstand 1,42 5,33 22,50 4, m (±01,31) (±1,34) (±3,72) (±2,16) Afstand 1,42 10,58 22,25 9, m (±0,48) (±2,06) (±4,75) (±2,26) Afstand 3,92 8,67 16,00 3, m (±1,59) (±1,27) (±3,88) (±1,04) Blomsterbælter Blomsterbælter 1,93 6,56 17,53 5,60 (±0,61) (±1,00) (±1,63) (±1,03) 1,87 10,53 22,33 6,83 (±0,76) (±1,29) (±2,92) (±1,70) P=0,0138 Blomsterbælter kun med honningurt Blomsterbælter med honning-urt og bog-hvede 2,27 9,73 22,2 5,07 (±0,77) (±1,25) (±2,99) (±1,05) - 1,53 7,37 17,67 7,37 (±0,58) (±1,29) (±1,54) (±1,62) - c

14 DET GENNEMSNITLIGE ANTAL SVIRREFLUELARVER PER SEKS HVIDKÅLSHOVEDER Afstand - 0,17 5,75 13,33 3,00 1,42 1,25 I m - (±0,17) (±1,31) (±3,27) (±0,47) (±0,34) (±0,21) Afstand - 0,42 3,42 11,42 4,67 1,42 0,67 4 m - (±0,21) (±0,92) (±2,11) (±0,49) (±0,16) (±0,19) Afstand - 0,25 3,83 9,75 6,91 1,58 0,58 7 m - (±0,08) (±1,08) (±1,55) (±1,47) (±0,50) (±0,28) Afstand - 0,25 2,75 11,83 6,67 1,67 1,67 13m - (±0,08) (±0,67) (±2,44) (±2,71) (±0,68) (±0,35) Afstand - 0,42 2,33 9,33 6,67 1,92 1,08 19m - (±0,32) (±0,58) (±1,91) (±2,17) (±0,92) (±0,28) - - P= 0, Blomsterbælter 0,50 3,07 9,97 7,00 2,10 1,10 (±0,12) (±0,62) (±1,29) (±1,34) (±0,39) (±0,17) Blomsterbælter 0,10 4,17 12,30 4,17 1,10 0,80 (±0,05) (±0,68) (±1,46) (±0,49) (±0,17) (±0,17) P=0,0013 P=0,0207 Blomsterbælter 0,40 4,4 11,26 4,57 1,53 0,87 kun med honningurt (±0,15) (±0,73) (±1,29) (±0,60) (±0,34) (±0,17) Blomsterbælter 0,20 2,83 11,00 6,60 1,67 1,03 med honningurt og boghvede (±0,05) (±0,49) (±1,55) (±1,37) (±0,34) (±0,19) P= 0,0232 P=0,0477 d

15 DET GENNEMSNITLIGE ANTAL PARASITEREDE BLADLUS ("MUMIER") PER SEKS HVIDKÅLSHOVEDER Afstand 0,33 10,75 60,75 134,08 73,75 51,08 5,00 l m (±0,24) (±8,82) (±12,44) (±25,20) (±19,76) (±21,13) (±3,55) Afstand 0,67 22,25 77,42 138,75 78,50 44,42 11,33 4 m (±0,36) (±10,72) (±19,64) (±25,15) (±27,21) (±7,64) (±3,12) Afstand 11,08 72,50 100,08 191,67 135,67 68,92 27,00 7 m (±4,99) (±45,20) (±30,18) (±18,98) (±32,06) (±17,18) (±13,36) Afstand 1,33 53,25 122,58 174,00 126,00 78,42 28,33 lam (±0,83) (±39,93) (±35,13) (±46,05) (±40,93) (±25,63) (±15,32) Afstand 1,58 8,50 59,00 164,42 131,67 73,33 35,92 19m (±1,26) (±5,93) (±16,66) (±20,77) (±31,11) (±24,04) (±21,09) P=0, P=0,0002 Blomsterbælter Blomsterbælter 5,30 58,00 110,97 182,20 146,87 85,93 34,20 (±2,45) (±22,56) (±15,32) (±18,81) (±17,98) (±10,06) (±10,21) 0,70 (±0,36) 8,90 (±3,72) 56,97 (±11,39) 138,97 (±14,27) 71,37 (±12,81) 40,53 (±9,70) 8,83 (±2,61) P=0,0204 P=0,0022 P=0, P<0,0001 P<0,0001 P<0,0001 Blomsterbælter 2,83 45,7 76,40 164,47 92,13 52,33 10,90 kun med honningurt (±1,97) (±23,90) (±18,84) (±21,51) (±17,39) (±13,06) (±3,10) Blomsterbælter 3,17 21,20 91,53 156,70 126,10 74,13 32,13 med honning-urt (±1,85) og bog-hvede (±7,22) (±12,60) (±13,98) (±20,92) (±10,63) (±10,59) P=0,0049 P=0,0061 P=0,0001 e

16 BLADGNAV PÅ HVIDKÅLSHOVEDER FORÅRSAGET AF SOMMERFUGLELARVER OG OPGJORT SOM SKADEINDEX Afstand 9,91 10,25 10,83 10,67 10,75 10,58 9,25 I m (±0,28) (±0,28) (±0,44) (±0,49) (±0,32) (±0,63) (±0,44) Afstand 9,58 9,67 11,58 11,67 10,92 10,25 9,42 4 m (±0,64) (±0,30) (±0,21) (±0,30) (±0,28) (±0,28) (±0,21) Afstand 10,08 9,92 12,00 11,67 11, ,08 7 m (±0,63) (±0,28) (±0,36) (±0,41) (±0,53) (±0,74) (±0,60) Afstand 9,33 10,67 11,50 12,08 11,58 11,08 9,92 13m (±0,24) (±0,56) (±0,74) (±0,48) (±0,44) (±0,16) (±0,21) Afstand 9,67 10,50 11,67 11,67 11,17 9,67 9,08 19m (±0,47) (±0,29) (±0,19) (±0,14) (±0,40) (±0,36) (±0,90) Blomsterbælter 9,90 10,27 11,90 11,56 11,53 10,67 9,77 (±0,32) (±0,18) (±0,27) (±0,28) (±0,21) (±0,30) (±0,29) Blomsterbælter 9,53 10,13 11,13 11,53 10,77 10,27 8,93 (±0,25) (±0,29) (±0,23) (±0,27) (±0,22) (±0,33) (±0,30) P=0,0088 P= Blomsterbælter kun med honningurt 9,93 10,17 11,57 11,56 10,93 10,30 9,03 (±0,26) (±0,21) (±0,35) (±0,21) (±0,20) (±0,26) (±0,31) Blomsterbælter 9,50 10,23 11,47 11,53 11,36 10,63 9,67 med honning-urt (±0,30) (±0,27) (±0,19) (±0,32) (±0,28) (±0,37) (±0,31) og bog-hvede f

17 DET GENNEMSNITLIGE ANTAL BLADLUS PER 10 SALATPLANTER Afstand I m 33,75 5,50 24,50 45,75 67,25 (±5,88) (±0,87) (±4,66) (±4,05) (±18,44) Afstand 3 m 77,38 13,75 51,00 100,25 144,5 (±14,63) (±5,09) (±19,35) (±18,29) (±16,97) Afstand 5 m 73,25 5,25 61,00 99,00 127,75 (±15,44) (±1,38) (±19,83) (±38,11) (±10,96) Afstand 9m 57,25 8,00 61,00 76,75 135,00 (±10,87) (±3,67) (±4,43) (±14,11) (±34,47) Blomsterbælter 49,90 6,75 42,75 68,50 102,86 (±6,59) (±1,03) (±9,78) (±8,19) (±13,50) Blomsterbælter 64,95 9,50 56,00 92,38 134,38 (±9,62) (±3,28) (±11,35) (±21,47) (±20,57) En uge før høst 61,63 8,75 35,38 100,00 117,88 (±8,83) (±1,39) (±8,26) (±20,37) (±18,46) Ugen op til høst 53,23 7,50 63,38 60,88 119,38 (±7,74) (±3,21) (±10,62) (±6,65) (±18,32) P=0,0251 P=0,0386 g

18 DET GENNEMSNITLIGE ANTAL BLADLUS PER 10 SALATPLANTER PÅ DE YDRE BLADE Afstand l m 22,79 2,00 13,00 34,00 45,00 (±4,01) (±0,91) (±1,35) (±4,78) (±9,87) Afstand 3 m 45,06 5,75 20,25 70,50 83,75 (±9,46) (±0,85) (±7,61) (±10,22) (±13,91) Afstand 5 m 36,50 3,00 32,5 51,25 59,25 (±7,49) (±0,71) (±12,73) (±13,33) (±12,57) Afstand 9m 29,33 5,00 26,5 46,00 59,75 (±5,15) (±2,27) (±2,47) (±11,58) (±12,80) Blomsterbælter 28,53 4,13 18,63 46,50 54,75 (±3,82) (±093) (±3,34) (±6,54) (±7,64) Blomsterbælter 35,38 3,75 27,5 54,38 69,13 (±5,07) (±1,15) (±6,86) (±9,82) (±10,65) En uge for høst 37,25 4,88 17,5 63,25 69,37 (±5,14) (±1,04) (±4,11) (±7,19) (±12,19) Ugen op til høst 26,65 3,00 28,63 37,63 54,50 (±3,60) (±0,93) (±6,17) (±6,71) (±4,72) P=0,0011 P=0,0134 h

19 DET GENNEMSNITLIGE ANTAL BLADLUS PER 10 SALATPLANTER I DET INDVENDIGE AF HOVEDERNE Afstand t m 10,96 3,50 11,50 11,75 22,25 (±2,34) (±1,50) (±4,65) (±3,64) (±9,59) Afstand 3 m 32,31 8,00 30,75 29,75 60,75 (±6,45) (±5,40) (±12,03) (±10,12) (±9,31) Afstand 5 m 36,75 2,25 28,50 47,75 68,50 (±8,83), (±1,11) (±7,56) (±26,29) (±3,93) Afstand 9m 27,92 3,00 34,50 30,75 75,25 (±6,88) (±1,47) (±2,33) (±3,68) (±30,39) P=0, P=0, P=0,0241 Blomsterbælter 21,38 2,63 24,13 22,00 48,13 (±3,23) (±0,73) (±6,58) (±3,38) (±7,13) Blomsterbælter 29,58 5,75 28,5 38,00 65,25 (±5,55) (±2,76) (±5,16) (±13,87) (±16,97) En uge for høst ,88 17,88 36,75 48,50 (±4,22) (±0,74) (±4,63) (±14,26) (±8,00) Ugen op til høst ,50 34,75 23,25 64,88 (±4,93) (±2,87) (±5,42) (±2,42) (±16,64) P=0,0011 i

20 DET GENNEMSNITLIGE ANTAL SVIRREFLUELARVER PER 10 SALATPLANTER Afstand 1 m 14,08 6,00 12,75 10,75 17,25 (±2,24) (±1,29) (±2,84) (±1,45) (±4,87) Afstand 3 m 18,69 11,00 13,25 21,5 29,00 (±2,65) (±1,22) (±6,50) (±3,66) (±4,02) Afstand 5 m 19,88 6,75 10,75 29,25 32,75 (±3,42) (±0,95) (±2,53) (±6,28) (±4,17) Afstand 9m 12,50 6,50 9,25 15,25 20,00 (±1,24) (±2,33) (±2,95) (±1,03) (±2,48) Blomsterbælter 15,30 7,50 10,75 18,00 21,37 (±1,60) (±1,45) (±2,05) (±2,16) (±3,05) Blomsterbælter 16,08 7,63 12,25 20,38 28,13 (±1,76) (±1,03) (±3,22) (±4,55) (±3,54) En uge før høst 14,78 7,75 5,50 19,38 27,88 (±1,80) (±1,06) (±1,33) (±4,53) (±4,22) Ugen op til høst 16,60 7,38 17,50 19,00 21,63 (±1,55) (±1,43) (±1,78) (±2,30) (±2,12) P<0,0001 k

21 DET GENNEMSNITLIGE ANTAL SVIRREFLUELARVER PER 10 SALATPLANTER PÅ DE YDRE BLADE Afstand I m 8,96 4,00 7,25 7,25 9,25 (±1,75) (±0,91) (±1,49) (±0,75) (±4,27) Afstand 3 m 12,63 7,50 10,50 13,75 18,75 (±1,89) (±1,85) (±4,73) (±3,33) (±3,33) Afstand 5 m 13,50 4,50 8,25 20,00 21,25 (±2,41) (±0,96) (±2,17) (±5,29) (±3,47) Afstand 9m 6,88 3,25 6,00 6,50 8,50 (±0,84) (±1,11) (±2,38) (±0,87) (±2,22) Blomsterbælter 10,20 5,25 8,38 10,63 13,5 (±1,25) (±1,11) (±1,81) (±2,03) (±2,67) Blomsterbælter 9,75 4,38 7,63 13,13 15,38 (±1,26) (±0,91) (±2,23) (±3,57) (±3,41) En uge før høst 9,58 4,13 4,00 12,38 18,50 (±1,30) (±0,64) (±1,00) (±3,65) (±3,11) Ugen op til høst 10,38 5,50 12,00 11,38 10,38 (±1,20) (±1,25) (±1,65)' (±1,95) (±2,15) P<0,0001 P=0,0409 l

22 DET GENNEMSNITLIGE ANTAL SVIRREFLUELARVER PER 10 SALATPLANTER I DET INDRE AF HOVEDERNE Afstand I m 5,13 2,00 5,50 3,50 8,00 (±0,75) (±0,91) (±1,90) (±1,32) (±2,04) Afstand 3 m 6,06 3,50 2,75 7,75 10,25 (±1,02) (±1,04) (±2,14) (±0,75) (±1,38) Afstand 5 m 6,38 2,25 2,50 9,25 11,50 (±1,24) (±0,63) (±1,32) (±1,31) (±2,18) Afstand 9m 5,63 3,25 3,25 8,75 11,50 (±0,82) (±1,49) (±1,11) (±0,85) (±1,32) P=0, Blomsterbælter 5,10 2,25 2,38 7,38 7,88 (±0,58) (±3,25) (±0,78) (±1,03) (±1,03) Blomsterbælter 6,33 0,56 4,63 7,25 12,75 (±0,69) (±1,03) (±1,35) (±1,19) (±0,73) P=0,0451 P<0,0001 En uge før høst 5,2 2,25 1,50 7,00 9,38 (±0,63) (±0,84) (±0,57) (±1,27) (±1,50) Ugen op til høst 6,23 3,25 5,50 7,63 11,25 (±0,66) (±0,56) (±1,15) (±0,92) (±0,88) P=0,0003 m

23 DET GENNEMSNITLIGE ANTAL PARASITEREDE BLADLUS ("MUMIER") PER 10 SALATPLANTER Afstand I m 2,08 3,00 1,00 3,00 0,75 (±0,43) (±1,15) (±0,58) (±1,22) (±0,48) Afstand 3 m 1,88 3,00 2,50 0,75 1,25 (±0,44) (±0,71) (±0,65) (±0,48) (±1,25) Afstand 5 m 1,500 1,25 1,75 2,00 1,00 (±0,44) (±0,95) (±0,85) (±1,22) (±0,71) Afstand 9m 4,96 2,50 3,00 6,25 1,50 (±1,06) (±0,50) (±0,71) (±1,38) (±0,50) P=0, P=0, Blomsterbælter 3,18 2,88 1,75 3,75 1,50 (±0,61) (±0,58) (±0,45) (±1,25) (±0,65) Blomsterbælter 2,40 2,00 2,38 2,25 0,75 (±0,50) (±0,63) (±0,60) (±0,75) (±0,31) En uge før høst 3,26 3,63 2,13 3,13 1,88 (±0,61) (±0,46) (±0,58) (±1,09) (±0,58) Ugen op til høst 2,05 1,25 2,00 2,88 0,38 (±0,48) (±0,41) (±0,50) (±1,04) (±0,26) P=0,0222 P=0,0004 P=0,0206 n