Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Transkript

1 Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle blive grønt. Vi har alle også stået i samme situation, bare med den ene forskel at vores ører har opfanget en sirene. Sekunder efter drøner en ambulance gennem lyskrydset, hvorpå det er ligesom om at tiden står stille. Alt og alle respekterer dette farvestrålende køretøj, for hvad nu hvis det var os der lå derinde bagi med et hjertestop eller andet akut. En ambulance fører har et arbejde hvor han sjældent har tiden på sin side, og beslutninger træffes ofte på et instinktivt grundlag. Dette skyldes at ambulance lægen ikke har de samme ressourcer og luksusser som hospitalslægen, idet ambulance lægens primære fokus er at stabilisere offeret, for at kunne bringe vedkommende sikkert frem til hospitalet. Dette skal han/hun gøre ud fra de oplysninger som der kan mønstres på så kort tid som muligt via EKG, blodtryk, puls, vægt osv. og der må derfor træffes nogle beslutninger baseret på erfaring. Dette øger fejlmarginen i forhold til hvis der kunne tages beslutninger baseret på decideret medicinske oplysninger. Efter patienten er blevet stabiliseret skal vedkommende fragtes ud i ambulancen. Dette gøres ved hjælp af en båre og alt afhængig af patientens størrelse og tilstand kan dette være mere eller mindre problemfyldt. Patienten skal i første omgang op på båren, for derefter at skulle manøvreres ud af dørkamme, ned af trapper osv. for til sidst at ende i ambulancen. Alt dette kræver, foruden to personer, også en hvis styrke, og det er et nedslidende overfor led og lemmer.

2 Der er selvfølgelig stor forskel på de opgaver som en ambulance bliver kaldt ud til, men med udgangspunkt i de mest kritiske og dermed akutte er vi kommet på to koncept ideer til hvordan disse to faser; stabilisering - og transport af patient, kan gøres mere effektive, til gavn for såvel patient som personale. De to koncepter er på et tidligt stadie, men fælles er at de udnytter den nyligt udviklede Dielectric Eletro Active Polymers (DEAP) teknologi. Koncept #1 Det vil give ambulancerederne en større sikkerhed at kende vægten på den tilskadekomne, når de skal give bedøvelse, morfin, smertestillende eller andre medikamenter. De vil hurtigere få et overblik over den tilskadekomnes status mht. livstegn, såsom hjerterytme, blodtryk og puls evt. mv. og dermed vide hvor akut situationen er og reagere tilsvarende. DEAP materialet skal være et tæppe på båren hvor den tilskadekomne ligger. Den kan evt. hjælpe til med at flytte en patient fra skadesstedet over på båren, ved at være fleksibel når den lægges under den tilskadekomne og blive infleksibel og hjælpe til når ambulanceredderne trækker i den for at løfte patienten over på båren. Når patienten ligger afslappet på båren og dermed tæppet af DEAP materialet, skal DEAP- tæppet trække sig sammen om patienten, og på den måde få kontakt til patienten og måle Figur 1: viser hvordan DEAP underlaget omkranser patienten for at kunne foretage målinger. livstegnene. Det skal være programmeret i softwaren til at den kun trækker sig sammen om patienten, når han/hun er nogenlunde afslappet, således det ikke

3 føles som at blive holdt fast mod sin vilje og på den måde forværre situationen. DEAP- tæppet skal også kunne blive stift og støtte patienten hvis det er nødvendigt, for eksempel hvis nakken eller ryggen er skadet. Når DEAP- tæppet foretager disse målinger har redderen på den måde mere tid til at fokusere på psykisk førstehjælp og hænderne fri til at gøre andre ting samtidigt, skrive journal mv. Der skal selvfølgelig være muligt for at patienten kan bevæge sig og redderen skal kunne komme til, for at give medicin mv. samt give blod eller hvad der nu skal ske. Til udelukkende måling af puls mv., kunne det være mere behageligt og mindre sygdomsagtigt for patienten, at have et stykke DEAP- stof rundt om armen, i stedet for den nuværende klemme som sættes på fingeren. Figur 2: Nærbillede af bårens brugerflade og forudtænkte brugscenarie. Koncept #2 Forestil dig, at du som ambulancemand bliver sendt ud til en person, der ikke kan bevæge sine ben og dermed ikke kan rejse sig op. Du ved at personen skal med på hospitalet hurtigst muligt - men der er blot ét problem. Personen du skal have med op i kørestolen, vejer langt over hvad du kan løfte og i det hele taget

4 må løfte. Men dig og din kollega vælger at gå sammen, og formår på den måde at få løftet personen og kørt ham hen til ambulancen. Næste dag viser det sig, at I begge to har forstrakt nogle sener i ryggen. Ved hjælp af DEAP- teknologien vil udarbejdelsen af denne dragt være mulig. Figur 3: Dragten, som skulle fungere som en forstærker, forestiller vi os lidt I stil med en våddragt o.lign. Den vil gøre det forbi med hårde og belastende bevægelser. Muskel og led smerter efter en arbejdsdag, vil nu være noget der hører fortiden til. Teknologien kommer til at fungere således: Dragten kommer udelukkende til at bestå af DEAP- materialet. Når personen ifører sig dragten, vil den kunne registrere hver eneste muskel impuls i kroppen. Dragten danner sig nu et overblik over kroppens bevægelser, og når den registrerer kraftige muskel impulser, vil den assistere ved at aktivere dragten i det pågældende område, og dermed muliggøre at personen får langt flere kræfter at disponere over. Helt konkret vil det virke ved, at hvis personen f.eks. skal løfte en patient, så vil han skulle bøje albuen. I og med at dragten nu fornemmer et kraftigere muskel impuls i albuen, vil den sammentrække dragten i det pågældende område og dermed virke som en ekstra muskel. Personen kan altså løfte en stor masse uden at det belaster hans krop.

5 Dragten gavner desuden ikke kun brugeren, men samtidig også den person den anvendes på. Den er med til at gøre patienters liv nemmere, ved at de ikke længere behøver at anstrenge sig for at tilpasse sig ambulancefolkenes anvisninger. Alt i alt er dragten altså med til, at gøre arbejdet for ambulancefolkene samt patienterne, lettere og mere behageligt. Figur 4: Viser stress områder på kroppen, og hvor DEAP ville kunne aflaste. Koncept #3 (Medicinsk udstyr) De poser der bruges til at give drop og blod, som hænger på et stativ for at udnytte tyngdekraften, er bøvlede at have til at hænge og slæbe rundt med når patienten flyttes da det skal være oppe i en hvis højde. De skal være lavet af DEAP- materialet, da Figur 5: DEAP beholderen klemmer med det ønskede press og dispenserer dermed den ønskede dosis.

6 man så vil kunne give besked om hvor store mængder der skal gives ad gangen, drop af diverse medicin og blod, og så vil DEAP- materialet sørge for at det bliver sendt af sted, lige meget i hvilken højde posen ligger.