Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan

Transkript

1 Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Intern medicin: Hæmatologi Den 6. november 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside for yderligere oplysninger. 1

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 2 2 Generelle overvejelser i forhold til specialet Indledende overordnet redegørelse for implementeringen af specialevejledningen hos ansøger Beskrivelse af den planlagte organisering af 4 akutområdet i forhold til specialet Beskrivelse af sammenhængen i specialet på tværs af funktionsniveauer og sygehusmatrikler Beskrivelse af sammenhængen til andre specialer Implementering Udvikling og fremtidsplaner 7 3 Specialets hovedfunktionsniveau Overordnet beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne i specialet Overordnet beskrivelse af opfyldelsen af anbefalinger til varetagelsen af hovedfunktioner i specialet Andre oplysninger vedr. hovedfunktioner i specialet 8 4 Specialets regionsfunktionsniveau Kort redegørelse for varetagelsen af regionsfunktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt Beskrivelse af den planlagte organisering af regionsfunktionerne i specialet Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af regionsfunktioner i specialet Formaliseret samarbejde Udefunktioner Andre oplysninger vedr. regionsfunktioner i specialet 12 5 Specialets højtspecialiserede niveau Kort redegørelse for varetagelsen af højtspecialiserede funktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt Beskrivelse af den planlagte organisering af højtspecialiserede funktioner i specialet Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af højtspecialiserede funktioner i specialet Formaliseret samarbejde Udefunktioner Andre oplysninger vedr. højtspecialiserede funktioner i specialet 17 2

3 2 Generelle overvejelser i forhold til specialet 2.1 Indledende overordnet redegørelse for implementeringen af specialevejledningen hos ansøger Der efterspørges en kort redegørelse for, hvordan specialevejledningen, på tværs af hovedfunktionsniveau, regions- og højtspecialiseret niveau, er implementeret i regionen/på det private sygehus, herunder eventuelle udfordringer (kun relevant hvis regionen/ det private sygehus allerede er godkendt til varetagelse af specialfunktioner i specialet) Det hæmatologiske speciale i er siden 2013 samlet på Hæmatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, hvor afdelingen siden 2011 har hjemtaget alle regionsfunktioner fra Region Hovedstaden. Afdelingen er planlagt til at flytte til Sjællands Universitetshospital, Køge i Afdelingen i Roskilde varetager diagnostik, behandling og opfølgning på både hoved- og regionsfunktions- og højt specialiseret niveau for alle patienter i regionen. Afdelingen modtager således uselekteret patienter indenfor hele det hæmatologiske område fra et optageområde på godt Desuden modtages et mindre antal frit valg patienter fra andre regioner, hvilket især gør sig gældende inden for afdelingens særlige ekspertområder. varetager i dag samtlige hæmatologiske regionsfunktioner senest med hjemtag af de akutte leukæmier i Regionen har efter hjemtagningen oplevet et væsentligt kvalitetsløft ikke mindst i forhold til kontinuitet i patientforløb. Det er udelukkende den helt basale benigne hæmatologi, hvor udredningen kan forekomme i primærsektor eller på andre afdelinger især intern medicinske afdelinger rundt om i regionen. Også i disse tilfælde er der en tæt dialog med den hæmatologiske funktion i Roskilde. Der er detaljerede regionale retningslinjer for håndtering af visitation. Dette har sammen med samlingen af specialet på én stor afdeling betinget en markant centralisering, specialisering og effektivisering af hæmatologiske patientforløb herunder kræftpakkeforløb. Sidstnævnte afspejles i meget korte forløbstider for hæmatologiske kræftpakkepatienter og en positiv patientoplevelse dokumenteret i LUP. Patienterne modtager både den specifikke hæmatologiske behandling og supportive care i relation til komplikationer på Hæmatologisk Afdeling i Roskilde. Patienterne diagnosticeres, følges og indlægges på én og samme afdeling, hvilket har medført et stort løft i kontinuiteten. Patienterne følges på samme afdeling fra diagnose til afslutning eller død. Enkelte funktioner (multiple transfusioner, venesektioner, o.l.) udføres dog lokalt på intern medicinske afdelinger i et tæt samarbejde med specialafdelingen af hensyn til at minimere transporten for patienterne. Hæmatologisk Afdeling i Roskilde har fortsat et tæt samarbejde med Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet for så vidt angår de højt specialiserede hæmatologiske funktioner og stråleterapi. Der er en løbende dialog mellem de to afdelinger både på leder- og medarbejderniveau. Afdelingen i Roskilde henviser uændret patienter med diagnoser relateret til de højt specialiserede funktioner, som ikke varetages i regionen. I forbindelse med den stigende specialisering og regionens hjemtag er et stigende antal patienter henvist til allogen stamcelletransplantation på Rigshospitalet. Desuden henvises i stigende grad patienter, som er kandidater til kliniske behandlingsprotokoller, hvor Roskilde på baggrund af forventet lav inklusionsrate finder det mere hensigtsmæssigt at samle patienterne på Rigshospitalet. Enkelte patienter har også været henvist den anden vej i forhold til 3

4 kliniske protokoller, som kun er tilgængelige på Roskilde Sygehus. I forhold til stråleterapi er der veldefinerede rutiner for dialog, vurdering og planlægning af behandlingsforløb. 2.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af akutområdet i forhold til specialet Der efterspørges en beskrivelse af, hvordan organiseringen af akutområdet overordnet opfylder anbefalinger og krav i denne specialevejledning Hæmatologisk Afdeling i Roskilde modtager patienter til akut indlæggelse døgnet rundt alle årets dage. Afdelingen har alle dage hæmatologisk speciallæge i bagvagt (tilstedeværelse i dagtid og tilkald fra hjemmet aften-nat). Der er således umiddelbar tilgang til hæmatologisk speciallæge hele døgnet og alle årets dage. Forvagten er 10-skiftet og består af hæmatologiske introduktionslæger samt hoveduddannelseslæger i specialerne hæmatologi, onkologi, infektionsmedicin og dermatologi. Afdelingen modtager ikke KBU-læger. I dagtid indlægges patienterne direkte på afdelingen (kl. 8-14) og uden for dagtid modtages patienterne i sygehusets fælles modtagelse. På sygehuset er der endvidere adgang til andre specialer, som er nødvendige i et hæmatologisk orienteret akutberedskab. Således er der et intensiv afsnit døgndækket med anæstesiologiske speciallæger. Der er adgang til intern medicinsk ekspertise fra afdelinger med subspecialerne kardiologi, lungemedicin, nefrologi og infektionsmedicin. Subspecialerne er dækket ind hele døgnet med speciallæge som bagvagt. Der er mulighed for akut plasmaferese. Det kirurgiske speciale dækkes af Kirurgisk Afdeling på Roskilde og Køge sygehuse. Blodbanken har hovedafdeling i Næstved og en filial på Roskilde Sygehus. Der er hele døgnet adgang til alle relevante transfusionsprodukter og blodbanken har speciallæge i døgnvagt. Den hæmatopatologiske funktion er organiseret som på landets universitetshospitaler. Ved uopsættelige behov for vurdering af præparater kan patolog med hæmatologisk funktion tilkaldes alle ugens dage og hele døgnet. Der er adgang til en bred ramme af billeddiagnostiske modaliteter anvendt i den akutte situation og adgang til eventuel radiologisk speciallægevurdering hele døgnet. 2.3 Beskrivelse af sammenhængen i specialet på tværs af funktionsniveauer og sygehusmatrikler Der efterspørges en beskrivelse af, hvordan patientforløb organiseres på tværs af funktionsniveauer, herunder organiseringen af behandling på tværs af sygehusmatrikler i regionen. har en énstrenget organisering af specialet, idet alle henvendelser, henvisninger, visitation, diagnostik og behandling går via regionens hæmatologiske afdeling i Roskilde. Det gælder således både kontakt med primærsektor, andre afdelinger og patienterne. Kun den indledende diagnostik på hovedfunktionsniveau varetages på regionens andre afdelinger og patientforløbet videreføres på den hæmatologiske afdeling så snart der er rejst begrundet mistanke til hæmatologisk sygdom. 4

5 Kræftpakkeforløbene er styret af afdelingens forløbskoordinatorfunktion, som er i tæt dialog med primærsektor, samarbejdende afdelinger og matrikler. Afdelingen har fuld målopfyldelse på samtlige forløbstider i de fire hæmatologiske kræftpakker. 2.4 Beskrivelse af sammenhængen til andre specialer Der efterspørges beskrivelse af, hvordan samarbejdet med andre relevante specialer er sikret/sikres fremadrettet med særligt fokus på specialer på forskellige matrikler Ad anæstesi/intensiv afsnit: hæmatologien betjenes af Intensivafdelingen på Roskilde Sygehus. De to afdelinger har en tæt dialog samarbejde på speciallægeniveau. Der holdes løbende fælles undervisning og dialog om behandling og diagnostik. Der foretages løbende overvågning af kvaliteten både på det organisatoriske og det faglige niveau. Vedr. akutområdet se punkt 2.2. Ad medicinske subspecialer: lungemedicin, nefrologi og infektionsmedicin på Medicinsk Afdeling i Roskilde. Kardiologi på Kardiologisk Afdeling i Roskilde. Gastroenterologi og hepatologi på Medicinsk Afdeling i Køge. I enkelte tilfælde involveres intern medicinske subspecialer på Rigshospitalet. Ad kirurgiske subspecialer: eneste kliniske subspecialer, som benyttes udenregionalt, er Thoraxkirugisk og Karkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital og Neurokirurgisk Klinik på Rigshospitalet. Roskilde Sygehus har gennem en årrække haft et tæt og velfungerende samarbejde med de pågældende kirurgiske afdelinger, som både varetager specialiseret diagnostik (stereotaktiske hjernebiopsier, mediastinoskopier med biopsi, transthorakale biopsier, etc.) og behandling (intrakraniel blødning, komplicerede aneurismer, etc.). Der er ikke oplevet specifikke patientforløb, hvor distancen har betinget et fagligt suboptimalt forløb. Thoraxkirurgiske problemstillinger drøftes på MDT videokonferencer med Odense. Akutte neurokirugiske problemstillinger henvises til Traumecentret på Rigshospitalet. Ad klinisk immunologi: hovedafdelingen ligger på Næstved Sygehus. Afdelingen besidder alle kompetencer i forhold til at levere transfusioner med alle nødvendige blodprodukter og relevante diagnostiske metoder. Endvidere besidder afdelingen et avanceret stamcelle laboratorium. Region Sjælland har varetaget funktionerne perifer stamcellehøst (leukaferese), procedering af stamceller og stamcelleinfusion de seneste 3 år. Der er løbende møder mellem de to afdelinger og overvågning af kvaliteten. Der gennemføres ca. 50 årlige leukafereser og stamcelletransplantationer. Alle procedurer er forløbet tilfredsstillende og bedømt på vitale kvalitetsparametre som mortalitet, infektioner, tid til take og indlæggelsestid har funktionen kørt svarende til bedste internationale standard. Ad klinisk mikrobiologi: funktionen ligger på Slagelse Sygehus, som har en regional mikrobiologisk funktion. Hver uge afholdes fælles mikrobiologisk konference med gennemgang af alle indlagte patienter. Årligt afholdes en fælles konference, hvor tendenser i mikrobiologiske fund og resistensproblemer diskuteres. Kun en mindre del af diagnostiske mikrobiologiske prøver sendes til Seruminstituttet. 5

6 Ad tand-mund-kæbekirurgi: funktionen på Køge Sygehus rummer de nødvendige kompetencer i forhold til det hæmatologiske speciales regelmæssige behov for både rutineundersøgelser og mere avancerede indgreb. Ad patologi: den hæmatopatologiske funktion varetages på Roskilde Sygehus og i et mindre omfang på Næstved Sygehus. Organisatorisk udgør det en fælles enhed. Patologiafdelingen har flere patologer med særlig hæmatologisk ekspertise og området varetages i dag især af 4-5 speciallæger. Afdelingen varetager selv diagnostiske undersøgelser som flowcytometri på væv, PCR og FISH. Endvidere har afdelingen et tæt samarbejde med husets molekylærbiologiske laboratorium under Klinisk Biokemisk Afdeling. Specialet har, som i andre regioner, tradition for at rådføre sig med andre regioners hæmatopatologer i diagnostisk særligt komplekse tilfælde. Her benyttes overvejende et samarbejde med de hæmatopatologiske funktioner på Odense Universitetshospital og på Rigshospitalet. Hæmatologisk Afdeling og Patologiafdelingen i Roskilde holder flere ugentlige fælles konferencer. Ad molekylærbiologi: både Klinisk Biokemisk Afdeling og Patologiafdelingen i Roskilde varetager molekylærbiologiske analyser herunder flowcytometri. PCR analyser varetages ligeledes af disse afdelinger. Desuden råder laboratorierne over mere avanceret apparatur så som NGS-udstyr. For den avancerede diagnostik holdes der ugentlige MDT-konferencer. Både Klinisk Biokemisk Afdeling, Patologiafdelingen og Hæmatologisk Afdeling har egne molekylærbiologer med stor ekspertise og internationalt anerkendte. Det sikrer en løbende dialog om analysesvar, udvikling og optimering af analyser. Ganske få analyser sendes fortsat til Rigshospitalet. Det rummer store fordele, at den lokale diagnostiske funktion lokalt selv har mulighed for at supplere med alle nødvendige analyser. Kromosomanalyser og vævstypeanalyser er fortsat centraliseret på Rigshospitalet. Ad billeddiagnostik: for hæmatologien er tilgangen til avanceret billeddiagnostik et vigtigt omdrejningspunkt. PET skanninger varetages af de nuklearmedicinske enheder på Køge og Næstved sygehuse, som er en fælles organisatorisk enhed. Begge afdelinger deltager i de ugentlige MDT konferencer. Den mere specialiserede billeddiagnostik, herunder MR, varetages primært på Billeddiagnostisk Afdeling i Roskilde, som også udfører alle undersøgelser på indlagte hæmatologiske patienter. Patienter i opfølgning får ofte udført kontrolskanninger på det lokale sygehus i Holbæk, Næstved, Slagelse eller Nykøbing F. Det gælder især CT. Fire gange årligt samles alle de billeddiagnostiske med Hæmatologisk Afdeling i Roskilde til konferencer, hvor patientforløb gennemgås med det formål, at der løbende er en læringsproces og kvalitetsforbedring. Alle ovenstående specialer samles i på Sjællands Universitetshospital, Køge. Der er en lang tradition for et tæt samarbejde med Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet. På speciallægeniveau er der en regelmæssig dialog om særligt komplicerede patientforløb. Hvor det fagligt findes nødvendigt overgår patienter til forløb på Rigshospitalet herunder tilfælde, hvor tilgang til en protokolleret behandling kun kan tilbydes på Rigshospitalet. 2.5 Implementering 6

7 Der efterspørges en detaljeret plan for implementering af de specialfunktioner i specialeansøgningen, som ikke aktuelt varetages, men som ønskes varetaget, herunder en præcis angivelse af tidshorisont (måned/år). Regionen varetager idag samtlige hæmatologiske regionsfunktioner i overensstemmelse med krav og anbefalinger i specialevejledningen for Intern medicin: hæmatologi og disse funktioner genansøges. ansøger om varetagelse af 3 højt specialiserede funktioner på Hæmatologisk Afdeling. HSF nr. 17 for svær aplastik anæmi drejer sig primært om immunsuppressiv behandling med AT- GAM. Aplastisk anæmi behandles i forvejen med alle øvrige behandlingsmodaliteter og Roskilde er én af de danske afdelinger med flest speciallæger med højeste ekspertise i behandling med AT- GAM. Funktionen er yderligere beskrevet i kapitel 5. Funktionen kan varetages fra dato for kommende specialeplans ikrafttræden. De højt specialiserede funktioner systemisk mastocytose (HSF nr. 20) og hypereosinofilt syndrom (HSF nr. 21), har begge hidtil været varetaget på regionsfunktionsniveau og er derfor som sådan ikke nye funktioner i. Plan for implementering beskrives under ét, da de samme elementer gør sig gældende for begge funktioner. Hæmatologisk Afdeling i Roskilde har hæmatologiske speciallæger med stor erfaring og ekspertise i de to pågældende sygdomsgrupper, som de gennem en årrække har behandlet på højeste niveau i Roskilde og på andre universitetssygehuse. På området de kroniske myeloproliferative sygdomme har afdelingen en særligt fremtrædende rolle både nationalt og internationalt med ledsagende betydelig forskningsaktivitet. Samarbejdet med andre relevante kliniske specialer er i forvejen etableret med et Videncenter som paraply. De samarbejdende specialer udgør dermatologi og lungemedicin på Roskilde Sygehus og gastroenterologi på Køge Sygehus. Disse afdelinger har således også den fornødne erfaring og ekspertise i behandling af de pågældende diagnoser. Der er en tæt lokal dialog mellem specialerne, som betinger hurtig udredning og koordineret opfølgning. Dette betyder kontinuitet og kvalitet for patienterne, og regionen ønsker dette skal fortsætte. På forskningssiden er der en tilsvarende dialog mellem specialernes respektive professorer. Begge funktioner varetages aktuelt og kan varetages på højt specialiseret niveau fra dato for den kommende specialeplans ikrafttræden. I forhold til alle de genansøgte regionsfunktioner, er der udelukkende tale om en konsolidering af det store faglige og organisatoriske kvalitetsløft, som hjemtagning og samling af specialet har medført. 2.6 Udvikling og fremtidsplaner Der efterspørges overvejelser over den fremadrettede udvikling af specialet i regionen/på privathospitalet med fokus på organisatoriske overvejelser, planer om nybyggeri, faglige satsningsområder og lign. 7

8 Er beskrevet løbende i andre afsnit. 3 Specialets hovedfunktionsniveau NB! Der skal ikke ansøges om varetagelse af hovedfunktioner indenfor specialet, men varetagelsen af hovedfunktionsniveauet ønskes beskrevet nedenfor. 3.1 Overordnet beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne i specialet Der efterspørges bl.a. en beskrivelse af varetagelsen af hovedfunktionsniveauet i specialet, herunder på hvilke sygehusmatrikler hovedfunktionerne varetages. I intern medicin: hæmatologi er det udelukkende den indledende udredning af mistænkt hæmatologisk sygdom, som varetages på hovedfunktionsniveau i henhold til den reviderede specialevejledning. I har de nye krav dog været praktiseret siden 2013, hvor specialet blev samlet på Roskilde Sygehus. Den indledende udredning varetages på et bredt udsnit af kliniske afdelinger og i primærsektoren. Alle patienter henvises i henhold til regionale retningslinjer, når patienten har fået konstateret en hæmatologisk diagnose. Mere komplekse udredningsopgaver henvises dog ofte inden diagnosen er klarlagt. For de maligne sygdommes vedkommende følges kriterierne for henvisning som defineret i kræftpakkerne. Ud over at modtage patienterne til komplekse udredningsopgaver yder de hæmatologiske speciallæger en udstrakt assistance med råd og vejledning til både primærsektoren og kliniske afdelinger. Der arrangeres løbende undervisning, hvor speciallægerne underviser både praksislæger og læger på andre sygehuse i hæmatologisk diagnostik. Samarbejde om opfølgningsprogrammer efter diagnostik og behandling er under planlægning i henhold til de nye nationale opfølgningsprogrammer. 3.2 Overordnet beskrivelse af opfyldelsen af anbefalinger til varetagelsen af hovedfunktioner i specialet Beskrivelsen bør tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger i specialevejledningen. Ovenstående beskrivelse under punkt 3.1 dækker de anbefalinger, som specialevejledningen beskriver. 3.3 Andre oplysninger vedr. hovedfunktioner i specialet Såfremt regionen/privathospitalet har yderligere oplysninger eller bemærkninger, kan de anføres her. 8

9 - 9

10 4 Specialets regionsfunktionsniveau 4.1 Kort redegørelse for varetagelsen af regionsfunktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt Der efterspørges en redegørelse for, hvordan regionsfunktioner i specialevejledningen er implementeret i regionen/på det private sygehus (kun relevant hvis regionen/ det private sygehus allerede er godkendt) I varetages det hæmatologiske speciale udelukkende på Hæmatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Funktionen i Roskilde omfatter alle regionsfunktioner. Al klinisk aktivitet både hvad angår den ambulante og stationære aktivitet foregår i Roskilde, hvilket skaber sammenhæng og kontinuitet i patientforløbene. I forhold til sammenhæng og samarbejde med andre specialer henvises til punkt 2.4. Afdelingen har i dag et specialiseringsniveau fuldt på højde med de største universitetsafdelinger. Som det fremgår af de seneste RKKP Årsrapporter har afdelingen i dag et stort volumen patienter, som for nogle diagnosegruppers vedkommende er blandt de største i landet. Samlet har afdelingen den største tilgang af nye tilfælde af hæmatologiske kræftformer i landet. Specialiseringen på regionsfunktionsniveau har medført en markant synergieffekt og dermed også et tydeligt kvalitetsløft for det tidligere hovedfunktionsniveau. Enkelte regionsfunktioner varetages i samarbejde andre specialafdelinger på andre sygehusmatrikler. Funktionen høst (leukaferese), procedering og indgift af stamceller sker i et tæt samarbejde med Klinisk Immunologisk Afdeling i Næstved, som varetager den parakliniske del af funktionen. Sygdommene systemisk mastocytose og hypereosinofilt syndrom diagnosticeres og behandles i samarbejde med Dermatologisk, Lungemedicinsk og Gastroenterologisk Afdeling/afsnit på Roskilde og Køge sygehuse. Hæmatologisk Afdeling i Roskilde har endvidere et tæt samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling på Næstved Sygehus som varetager blødnings- og trombofiliudredning. 4.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af regionsfunktionerne i specialet Der efterspørges en beskrivelse af den overordnede organisering og varetagelse af regionsfunktionerne, herunder på hvilke sygehusmatrikler regionsfunktionerne ønskes varetaget og begrundelsen herfor, samt hvis der ansøges for flere sygehusmatrikler, hvordan de ansøgte sygehusmatrikler så vil samarbejde om varetagelsen af regionsfunktionerne. Organiseringen af de hæmatologiske regionsfunktioner vil være uændret frem til , hvor hæmatologien flyttes til Sjællands Universitetshospital, Køge. Alle regionsfunktioner er allerede fuldt implementeret og genansøges til fortsat varetagelse. 4.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af regionsfunktioner i specialet 10

11 Der efterspørges en redegørelse for, hvordan kravene i Sundhedsstyrelsens specialevejledning til varetagelse af regionsfunktioner indenfor specialet opfyldes. Redegørelsen skal ske for hver sygehusmatrikel, som planlægges at varetage regionsfunktioner. Afsnittet skal supplere og uddybe oplysningerne i excel-skemaerne, som indsendes for hver sygehusmatrikel. Alle relevante tal-data og ja/nej-besvarelser indtastes i excel-skemaet, og det beskrives nedenfor, hvorledes det enkelte sygehus samlet set lever op til specialevejledningens krav til varetagelse af specialfunktioner i specialet. Hvis der i det indtastede data i excel-skemaet, er afvigelser fra specialevejledningens krav om varetagelse beskrives det desuden nedenfor. Besvarelse for Roskilde Sygehus: Kapacitet: Hæmatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus har et stationært sengeafsnit med 30 sengepladser og ca sengedage årligt. Dette muliggør, at alle regionens patienter med behov for indlæggelse altid kan indlægges på relevant specialafdeling. Afdelingen har et stort ambulatorie med ca ambulante kontakter årligt. Alle ambulante kontakter både i forhold til behandling og opfølgning foregår derfor på specialafdelingen. Enkelte undtagelser forekommer i forhold til blodtransfusioner og blodtapninger og betinget af patienternes ønsker og behov. Sidstnævnte kan derfor efter patientens ønske og behov foregå på regionens intern medicinske afdelinger i tæt samarbejde med Hæmatologisk afdeling i Roskilde. Multidisciplinært team: er oprettet i samarbejde med de patologi, molekylærbiologiske og billeddiagnostiske enheder på Roskilde, Køge og Næstved sygehus. Der pågår ugentlige MDT konferencer med disse enheder. Der er valgt en specialiseret struktur, således, at der afholdes konferencer for både det lymfoide og det myeloide område, idet sygdommene betinger forskelligt behov og ekspertise. Konferencerne afholdes som videokonferencer, når Næstved Sygehus deltager. Endvidere inddrages andre multidisciplinære teams, når udredningsopgaver kræver assistance fra andre kliniske specialer. Det gælder eksempelvis de lungemedicinske MDT konferencer. Kvartalsvis afholdes på regionalt niveau en stor MDT konference med deltagelse af alle relevante regionale enheder. Formålet er en retrospektiv læringsproces med gennemgang af patientforløb og identifikation af muligheder for optimering. Koordinatorfunktion: afdelingen har etableret en Forløbskoordinationsenhed med 3 ansatte (2 med sygeplejefaglig baggrund og 1 sekretær). Funktionen sikrer tæt observation og overholdelse af alle kræftpakkeforløb samt korrekt varetagelse af alle lovpligtige registreringer herunder de nationale kliniske databaser. Sygeplejens kompetencer: sygeplejen er organiseret i afdelingens 2 integrerede diagnoserelaterede afsnit med henblik på høj specialiseringsgrad af sygeplejen og med henblik på konstant at kvalitetsudvikle den udførte sygepleje. Sygeplejen er forskningsaktiv og har i 2015 etableret en særskilt Enhed for Sygeplejeforskning, hvor forskningen fokuserer på sygeplejeinterventioners betydning for patientens inddragelse, oplevelse af kontinuitet og sammenhænge i patientforløb. Afdelingen har aktuelt ansat 85 sygeplejersker, alle sygeplejersker har opnået et basalt kompetenceniveau i hæmatologisk sygepleje, ligesom alle har gennemgået lokale introduktionskurser og er oplært i specialets særlige områder og behov for specialiseret sygepleje, herunder kurset Medicinsk Kræftbehandling. Af højere kompetencer kan fremhæves at 20 sygeplejersker har mere end 5 års specialeerfaring, 8 sygeplejersker har Specialuddannelsen i Kræftsygepleje, 5 sygeplejersker har viderekvalificeret sig med en mastergrad, 3 har erhvervet sig en kandidatgrad hvoraf 1 har en ph. d. 11

12 grad. Afdelingen modtager sygeplejerskestuderende i uddannelsesforløb, ligesom afdelingen er praktiksted for Specialuddannelse i Kræftsygepleje. De lægefaglige kompetencer: afdelingen har aktuelt 15 hæmatologiske speciallæger heraf 1 professor. 12 af de 15 speciallæger udgør bagvagtsfunktionen, som uden for dagtid dækkes af en speciallæge i tilkald fra hjemmet. Afdelingen er specialiseret i et myeloidt og et lymfoidt afsnit og alle speciallæger er dedikeret til ét af de to afsnit. Der er således 6 speciallæger med fagligt ansvar for lymfomsygdomme, 2 speciallæger med ansvar for myelomatose og 7 speciallæger med ansvar for de myeloide sygdomme. På forvagtsniveau er afdelingen normeret til 10 yngre læger. Heraf 5 hoveduddannelseslæger i hæmatologi, 1 hoveduddannelseslæge i onkologi og infektionsmedicin, samt 3 introduktionslæger. Afdelingen deltager på lige fod med de hæmatologiske afdelinger i Region Hovedstaden i hoveduddannelsesforløbene for hæmatologi med delte forløb på 2 af de 3 afdelinger. For beskrivelse af samarbejdende specialer henvises til afsnit Formaliseret samarbejde Såfremt funktioner i specialet søges varetaget i et formaliseret samarbejde med andre sygehusmatrikler i eller uden for regionen, bedes dette beskrevet og præciseret nærmere, herunder hvilke sygehusmatrikler, der indgår i det planlagte formaliserede samarbejde, og hvilke konkrete funktioner, det drejer sig om. Den konkrete aftale om formaliseret samarbejde kan eventuelt vedlægges, men dette er kun et krav, hvis det fremgår specifikt af ansøgningsmaterialets specialevejledning, jf. Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav tilgængelig fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Der søges ikke om funktioner i formaliseret samarbejde. 4.5 Udefunktioner Såfremt der planlægges med brug af udefunktioner inden for specialet, skal dette beskrives nærmere, herunder hvilke konkrete funktioner det drejer sig om. Der planlægges ikke brug af udefunktioner. 4.6 Andre oplysninger vedr. regionsfunktioner i specialet Såfremt regionen/privathospitalet har yderligere oplysninger eller bemærkninger som er særligt relevante for Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, kan de anføres her. Der kan fx angives relevant dokumentation for kvalitet i varetagelsen af udvalgte regionsfunktioner, særlig forskningsaktivitet eller lign. 12

13 Volumen: Hæmatologisk Afdeling i Roskilde dækker på regionsfunktionsniveau hele, dvs. en population på ca borgere. Ifølge de senest foreliggende Årsrapporter fra de hæmatologiske DMCG er ( modtog afdelingen følgende antal (procent af antal på landsplan) nydiagnosticerede patienter (nye sygdomstilfælde i 2013 indberettet til RKKP og/eller registreret i LPR): Maligne lymfomer: 218 (18% af alle tilfælde i DK) CLL: 97 (24% af alle tilfælde i DK og dermed afdelingen med højeste incidens) Myelomatose: 64 (18% af alle tilfælde i DK) Kroniske myeloide sygdomme: 110 (24% af alle tilfælde i DK og dermed afdelingen med højeste incidens) Først siden sommeren 2014 har alle nydiagnosticerede patienter med akut myeloid leukæmi (AML) været behandlet i. Derfor fremgår disse patienter endnu ikke i de hidtil offentliggjorte Årsrapporter. Af datatræk fremgår det, at afdelingen det seneste år har modtaget 48 nye tilfælde af akut myeloid leukæmi. Prævalensen er aktuelt 66 patienter, men dette tal vil stige i takt med en kumuleret effekt de første 2-3 år efter start på hjemtaget. Samlet for ovenstående kræftpakkeforløb modtog afdelingen i nye tilfælde. Dette udgør 19% af alle nye tilfælde i DK og dermed har afdelingen landets højeste incidens af hæmatologiske kræftformer. Den samlede antal patientforløb på afdelingen er aktuelt 3436 åbne patientforløb. Denne samlede prævalens er opdelt på regionsfunktioner i udfyldt skema. Forskning Siden 2011 har Roskilde selvstændigt varetaget regionsfunktioner, hvilket har muliggjort opbygning af en større Klinisk Forskningsenhed, KFE. Den kliniske forskningsenhed har 6 projektsygeplejersker og 1 forskningssekretær. Dette muliggør, at afdelingen kan deltage i et stort spektrum af kliniske forskningsprotokoller inden for alle hæmatologiske diagnosegrupper. Aktuelt deltager afdelingen i ca. 30 protokoller og kan derfor tilbyde et udvalg af nyeste eksperimentelle behandlinger (se punkt 4.6). Endvidere deltager afdelingen i alle protokoller, som implementeres bredt nationalt. Forskningsenheden har et tæt samarbejde med de tilsvarende enheder i Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Enkelte protokoller har et meget lille patientvolumen, hvorfor disse ofte kun implementeres på én af de tre matrikler. Derfor tilbyder afdelingen i disse tilfælde patienterne deltagelse i protokol på typisk Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet. Fælles forskningsprotokoller er ligeledes etableret med Region Syddanmark. Denne struktur har medført, at et langt større antal patienter nu deltager i klinisk forskning modsat tidligere, hvor regionen ikke varetog de specialiserede funktioner. Afdelingen har aktuelt 6 ph.d. studerende, som for fleres vedkommende indebærer et samarbejde med andre afdelinger og forskningsinstitutter. Protokoloversigt juli 2015 (antal kliniske multicenter behandlingsprotokoller (aktivt inkluderende eller i follow up-fase) og antal eksperimentelle studier initieret i Roskilde): Akut myeloid leukæmi Myelodysplastisk syndrom 2 stk. 2 stk. 13

14 Kronisk myeloid leukæmi Non-Hodgkin lymfomer Hodgkin lymfom Myelomatose Myeloproliferative neoplasier Kronisk lymfatisk leukæmi Benign hæmatologi Lab studier 3 stk. 6 stk. 2 stk. 9 stk. 5 stk. 4 stk. 1 stk. 4 stk. Det er et ønske og en vision for regionen, at dette forskningssamarbejde fortsat udbygges i Østdanmark. 14

15 5 Specialets højtspecialiserede niveau 5.1 Kort redegørelse for varetagelsen af højtspecialiserede funktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt Der efterspørges en redegørelse for, hvordan højtspecialiserede funktioner i specialevejledningen er implementeret i regionen/på det private sygehus (kun relevant hvis regionen/ det private sygehus allerede er godkendt) Regionen har hidtil ikke varetaget højt specialiserede hæmatologiske funktioner. 5.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af højtspecialiserede funktioner i specialet Der efterspørges en beskrivelse af den overordnede organisering og varetagelse af de højt specialiserede funktioner, herunder på hvilke sygehusmatrikler højt specialiserede funktioner ønskes varetaget og begrundelsen herfor, samt hvis der ansøges for flere sygehusmatrikler, hvordan de ansøgte sygehusmatrikler så vil samarbejde om varetagelsen af de højtspecialiserede funktioner. Regionen søger om 3 højt specialiserede funktioner, hvoraf 2 i henhold til gældende specialeplan varetages på regionsfunktionsniveau, jf. vedlagte skema. HSF nr. 17 Svær aplastisk anæmi (neutrofilocytter < 0,5 og trombocytter < 20) med indikation for intensiv immunsuppressiv behandling HSF nr. 20 Systemisk mastocytose HSF nr. 21 Hypereosinofilt syndrom Funktionerne søges til varetagelse på Hæmatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus. Funktionen omhandlende aplastik anæmi drejer sig primært om immunsuppressiv behandling med ATGAM. Afdelingen har 6 speciallæger med ekspertise i denne behandling opnået i flere af landets hæmatologiske specialafdelinger. Aplastisk anæmi behandles i forvejen med alle øvrige behandlingsmodaliteter og Roskilde er én af de danske afdelinger med flest speciallæger med højeste ekspertise i behandling med ATGAM. Det er vigtig for patientkontinuiteten og kvaliteten af behandlingen, at afdelingen også har mulighed for at behandle med ATGAM, idet det samlede volumen af sygdommen hermed bliver større. Patienter med aplastisk anæmi, som skal allogent transplanteres, bliver uændret visiteret til Rigshospitalet. De to sidstnævnte funktioner varetages i tæt samarbejde med Dermatologisk og Lungemedicinsk Afdeling i Roskilde og Gastroenterologisk Afdeling i Køge. Disse to sygdomsgrupper har altid været behandlet i regionen. Dermatologisk Afdeling har ligeledes en særlig interesse og ekspertise i området. Sygehuset har instrukser for sygdommene på tværs af specialerne med defineret ansvarlige, herunder to professorer, på specifikke områder i forhold til diagnostik, behandling og opfølgning. Regionen har således speciallæger med ekspertise i sygdommene som på tværs af specialerne 15

16 varetager funktionerne i et fælles videncenter. Regionen finder det derfor betydningsfuldt, at den etablerede ekspertise kan fortsætte med at behandle de pågældende sygdomme. Området kroniske myeloide sygdomme, som de to funktioner er en undergruppe til, er et højt profileret område på Roskilde Sygehus med tilhørende professorat. Tal for incidens og prævalens anført i vedlagt skema gælder kun Hæmatologisk Afdeling (LPR datatræk for 2014). Der er således ikke indregnet tal for patienter, som har Dermatologisk Afdeling som primære kontaktsted. 5.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af højtspecialiserede funktioner i specialet Der efterspørges en redegørelse for, hvordan kravene i Sundhedsstyrelsens specialevejledning til varetagelse af højtspecialiserede funktioner indenfor specialet opfyldes. Redegørelsen skal ske for hver sygehusmatrikel, som planlægges at varetage højtspecialiserede funktioner. Afsnittet skal supplere og uddybe oplysningerne i excel-skemaerne, som indsendes for hver sygehusmatrikel. Alle relevante tal-data og ja/nej-besvarelser indtastes i excel-skemaet, og det beskrives nedenfor, hvorledes det enkelte sygehus samlet set lever op til specialevejledningens krav til varetagelse af specialfunktioner i specialet. Hvis der i det indtastede data i excel-skemaet, er afvigelser fra specialevejledningens krav om varetagelse beskrives det desuden nedenfor. Besvarelse for Roskilde sygehus: Kravene til højt specialiseret funktion i henhold til specialebeskrivelsen er dækket af beskrivelser for regionsfunktioner under afsnit Formaliseret samarbejde Såfremt funktioner i specialet søges varetaget i et formaliseret samarbejde med andre sygehusmatrikler i eller uden for regionen, bedes dette beskrevet og præciseret nærmere, herunder hvilke sygehusmatrikler, der indgår i det planlagte formaliserede samarbejde, og hvilke konkrete funktioner, det drejer sig om. Den konkrete aftale om formaliseret samarbejde kan eventuelt vedlægges, men dette er kun et krav, hvis det fremgår specifikt af ansøgningsmaterialets specialevejledning, jf. Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav tilgængelig fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Der søges ikke om funktioner i formaliseret samarbejde. 5.5 Udefunktioner Såfremt der planlægges med brug af udefunktioner inden for specialet, skal dette beskrives nærmere, herunder hvilke konkrete funktioner det drejer sig om. 16

17 Der planlægges ikke brug af udefunktioner. 5.6 Andre oplysninger vedr. højtspecialiserede funktioner i specialet Såfremt regionen/privathospitalet har yderligere oplysninger eller bemærkninger som er særligt relevante for Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, kan de anføres her. Der kan fx angives relevant dokumentation for kvalitet i varetagelsen af udvalgte højtspecialiserede funktioner, særlig forskningsaktivitet eller lign. - 17