Modeller for ændret skolestruktur

Transkript

1 Modeller for ændret skolestruktur Skolernes rammevilkår (ressourcemæssige og faglige) kan forbedres ved at ændre på skolestrukturen. Hvor mange ressourcer, der kan frigives og omprioriteres er afhængig af hvilken model for skolestruktur man ønsker. Vælger man f.eks. at indføre fælles skoleledelse for to skoler, bortfalder udgifterne til en skoleleder og måske en administrativ leder, mens de øvrige udgifter opretholdes. Til sammenligning vil nedlæggelse af en skole betyde, at alle basisudgifterne bortfalder. De mulige økonomiske scenarier, som på forskellig vis kan frigøre ressourcer og derved gøre det muligt at forbedre skolernes rådighedsbeløb er følgende: Fælles skoleledelse Sammenlægning af to eller flere skoler Selvstændige indskolings og udskolingsskoler Sammenlagte skoler med indskolings- og udskolingsafdelinger Lukning af skoler Fælles skoleledelse I denne model er der fortsat to selvstændige skoler med egne skoledistrikter og bestyrelse, men der er én overordnet skoleleder og én fælles administration af de to skoler. Indførelsen af en fælles skoleledelse for to skoler vil give et årligt rationale på mellem og 1 mio. kr., jf. tabel 1, der kan overføres til direkte børnerelaterede aktiviteter Løsningen kræver ingen investeringer for at kunne gennemføres Skolelederen skal forholde sig til to skoler og to skolebestyrelser med hver deres økonomi og personalegruppe Ingen forbedring af rammevilkårene for hensigtsmæssig klassedannelse og fleksibel brug af holddannelse Mulighed for tættere samarbejde mellem de to skoleenheder Den forventede ressource der kan omprioriteres ved delt skoleledelse vurderes at være mellem kr. og 1 mio. kr. (Skoleleder, administration mv.). 14

2 Sammenlægning af to eller flere skoler Ved sammenlægning af to eller flere skoler sker der en sammenlægning af de to skoledistrikter og der etableres en enkelt skolebestyrelse for den fælles skole. Skolernes bygningsmæssige rammer bibeholdes til skolebrug (bl.a. foreslået i Fredensborg kommune). på mellem 2,5 mio. kr. og 4 mio. kr. årligt bedre rammer for optimal klassedannelse. Løsningen kræver ingen investeringer for at kunne gennemføres til eleverne Skolelederen skal forholde sig til en større skoleenhed Enkelte medarbejdere kan risikere, at skulle arbejde på to matrikler (afhængig af organisering) Mulighed for styrkelse af drift og ledelse Nogle elever kan få længere til skole (afhængig af organisering) sammenhæng mellem s I denne model kan skolernes rammevilkår forbedres væsentligt primært gennem en mere hensigtsmæssig og stabil klassedannelse (eksemplificeret i bilag B, hvor der er givet eksempler på forskellige scenarier). Der bør ved anvendelsen af denne model ses på den nye skoles geografiske opland, for at vurdere om der er del af skoledistriktet, der bør flyttes til andre skoler. I eksemplerne giver sammenlægningerne fordelagtige klassedannelser pga. elevtallet. Man kunne godt have forestillet sig andre sammenlægninger, der ikke havde givet helt så fordelagtige klassedannelser. Imidlertid vil der i alle tilfælde være bedre muligheder for klassedannelse med en god klassekvotient jo flere elever skolen har. I princippet vil en 2-sporet skoles klassekvotient kunne ligge mellem 14,5 og 28 (og stadig være 2-sporet), mens en 3-sporet skole kan have en klassekvotient på mellem 19 og 28 og en 4-sporet på mellem 21,3 og 28. Jo højere elevtal, jo bedre er mulighederne for hensigtsmæssig klassedannelse. I prognoseårene kommer skolernes rådighedsbeløb til at svinge meget (jf. fig. 2) afhængig af om deres elevtal fordrer en hensigtsmæssig klassedannelse eller ej. En gennemsnitlig 2-sporet skole i Rudersdal, når den er rent 2-sporet, har imidlertid et elevtal på ca. 420 elever fordelt på 20 klasser og en klassekvotient på 21. Det giver et rådighedsbeløb pr. elev på kr.. 15

3 Selvstændige indskolings- og udskolingsskoler I denne model gøres en skole til indskolingsskole eller en udskolingsskole, som har fælles skoledistrikt med andre skoler. Forskellen i ulemper og fordele fra modellen Sammenlagte skoler med indskolings- og udskolingsafdelinger er markeret med blå skrift. bedre rammer for klassedannelse. til eleverne (valgfag mv.) sammenhæng mellem s Bedre faglokaleudnyttelse og dermed lavere investeringsbehov på sigt Nogle elever får længere til skole Der må påregnes en investering i forhold til at tilpasse faglokaler/sfo mv. Behov for formaliseret samarbejde mellem indskolingsskoler og udskolingsskoler, for at sikre et sammenhængende skoleforløb for eleverne og sikre at medarbejderne har indsigt i de faglige krav i det samlede skoleforløb. Antallet af elever på den enkelte årgang vil forøge muligheden for holddannelse og anden organisering af undervisningen 16

4 Sammenlagte skoler med indskolings- og udskolingsafdelinger Her er der tale om to sammenlagte skoler, hvor den ene gøres til indskolingsafdeling og den anden til udskolingsafdeling. Forskellen i ulemper og fordele fra modellen Selvstændige indskolings- og udskolingsskoler er markeret med blå skrift. bedre rammer for klassedannelse. grundet rationale ved ledelse, administration og øvrige stordriftsfordele. til eleverne Nogle elever får længere til skole Der må påregnes en investering i forhold til at tilpasse faglokaler/sfo mv. sammenhæng mellem s Bedre faglokaleudnyttelse og dermed lavere investeringsbehov på sigt Antallet af elever på den enkelte årgang vil forøge muligheden for holddannelse og anden organisering af undervisningen I denne model vil der kunne omprioriteres mellem 2,5 4 mio. kr. årligt. Samtidig vil rammvilkårene for undervisningens tilrettelæggelse, valgfagsudbud, faglige miljøer, liniefagsdækning og ressourcepersoner blive væsentligt forbedret. Der må forventes investeringer i forbindelse med at tilpasse de fysiske rammer, men investeringsbehovene forventes efterfølgende at blive reduceret. Samtidig vil der være mulighed for en bedre lokaleudnyttelse. 17

5 Lukning af skoler Ved en lukning af en skole nedlægges skolen til skoleformål og elever og medarbejdere overflyttes til en eller flere naboskoler. En skolenedlæggelse skal foretages inden d. 1. marts for at kunne effektueres det efterfølgende skoleår. Skoler, der modtager elever fra en nedlagt skole vil få forbedret deres økonomiske råderum pga. bedre rammer for optimal klassedannelse Modtagne skoler vil få styrket de faglige miljøer Modtagne skoler vil få forøget elevtallet med flere muligheder for holddannelse Reduktion på mellem 3 og 7 mio. kr. årligt, der kan anvendes til andre formål eller forbedring af vilkårene på andre skoler. Bygningerne kan sælges eller overgå til andre kommunale formål med forventede store besparelser på anlægsbudgettet eller overføres til anlægsforbedringer på øvrige skoler. Stor utryghed hos elever, medarbejdere og. Eleverne kan få længere til skole (evt. øgede omkostninger til transport for kommunen). Evt. behov for anlægsinvesteringer på modtagne skole(r). I dette tilfælde frigøres mellem 3 og 7 mio. kr./årligt der kan være medvirkende til at forbedre vilkårene på andre skoler. Samtidig vil overflytningen af eleverne til andre skoler forbedre rammevilkårene på disse skoler. Med det nuværende elevtal vil det ikke være muligt på nuværende tidspunkt, at lukke en skole og overføre eleverne til en eller flere andre skoler uden at der skal foretages investeringer i mindre udbygninger. Sammenfatning Ved at anvende forskellige modeller for skolestruktur kan skolernes rammevilkår (økonomisk og fagligt) forbedres markant. I tilfælde af, at Kommunalbestyrelsen beslutter sig for at anvende nogle af disse muligheder, bør det overvejes om der skal være overgangsmodeller. Endvidere vil det være væsentligt med maksimal information, dialog og involvering i forbindelse med konkrete skoleændringer. Andre kommuner har allerede gennemført sådanne ændringer. Fredensborg Kommune har vedtaget en ændring og Brøndby Kommune ændrede skolestrukturen ved dette års skolestart fra 7 til 3 skoler. 18