Forslag om ændret skolestruktur. På vej mod fremtidens skole Januar 2011
|
|
|
- Ejnar Therkildsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag om ændret skolestruktur På vej mod fremtidens skole Januar 2011
2
3 Indholdsfortegnelse FORORD...5 BAGGRUND FOR RAPPORT...7 Baggrundsrapporter... 7 Rapporternes konklusioner... 8 Elevtalsudviklingens konsekvenser... 8 Debatportalen Fremtidens skole... 8 Proces for skolestrukturdebatten... 9 Kriterier, der indgår i Skoleområdets forslag til en ny skolestruktur: Valg af opdeling af kommunen i Skoleområder OMRÅDE 1 - BIRKERØD ØST...23 Beskrivelse af Skoleområdet Birkerød Øst Elevtalsudviklingen Optaget i børnehaveklassen Andelen af 6-15 årige i skoledistriktet Forventet udvikling af 0-5 årige Udviklingen i omkostning pr. elev i Skoleområde Birkerød øst Skolebygninger Behov for bygningsmæssige investeringer Skolernes indbyrdes placering Strukturforslag i Birkerød Øst Forslag 1: Skolestrukturen i Birkerød Øst forbliver uændret Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 2: Lukning af Kajerødskolen pr. 1. august Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag: 3 Lukning af Kajerødskolen og sammenlægning af Høsterkøb Skole og Sjælsøskolens distrikter Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling
4 Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole OMRÅDE 2 - BIRKERØD MIDT (TOFTEVANGSKOLEN, BISTRUPSKOLEN OG PARKVEJSKOLEN)...57 Beskrivelse af Skoleområdet Birkerød Midt Elevtalsudviklingen Optaget i børnehaveklassen Andelen af 6 15 årige i distriktet Forventet udvikling af 0-5 årige Udviklingen i omkostning pr. elev i Birkerød Midt Skolebygninger Bistrupskolen Toftevangskolen Parkvejskolen Skolernes indbyrdes placering Strukturforslag i Birkerød Midt Forslag 4: Skolestrukturen i Birkerød Midt forbliver uændret Generelle bemærkninger Elevtalsudviklingen Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 5: Uændret skolestruktur i Birkerød Midt, men skolestruktur i Birkerød Øst som i forslag 2 og Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 6: Nedlæggelse af Toftevangskolen Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skoleveje og afstande til skole Forslag 7: Nedlæggelse af Toftevangskolen og Kajerødskolen Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skoleveje og afstande til skole Forslag 8: Sammenlægning af Parkvejskolen og Toftevangskolen Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår
5 Skoleveje og afstande til skole OMRÅDE 3 HOLTE (DRONNINGGÅRDSKOLEN, NY HOLTE SKOLE, SKOVLYSKOLEN)...96 Beskrivelse af Skoleområdet Holte Elevtalsudviklingen Optaget i børnehaveklassen Andelen af 6-15 årige i skoledistriktet Forventet udvikling af 0-5 årige Udviklingen i omkostning pr. elev i Skoleområde Holte...98 Skolebygninger Dronninggårdskolen Ny Holte skole Skovlyskolen Skolernes indbyrdes placering Strukturforslag i Holte området Forslag 9: Uændret struktur i Holte-området Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 10: Sammenlægning af Ny Holte og Skovlyskolens skoledistrikter under én ledelse Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 11: Sammenlægning af del af skoledistrikt Ny Holte og Dronninggård under én ledelse Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole OMRÅDE 4 - NÆRUM/SØLLERØD (NÆRUM SKOLE OG VANGEBOSKOLEN) Beskrivelse af området Nærum/Søllerød Elevtalsudviklingen Optaget i børnehaveklassen Andel af 6 15 årige i distriktet Forventet andel af 0 5 årige Udviklingen i omkostning pr. elev i Søllerød/Nærum-området Skolebygninger Skolernes indbyrdes placering
6 Strukturforslag i Nærum/Søllerød området Generelle bemærkninger Forslag 12: Uændret skolestruktur i Nærum/Søllerød Generelle bemærkninger Elevtalsudviklingen Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 13: Sammenlægning af skoledistrikterne Nærum Skole og Vangeboskolen Generelle bemærkninger Elevtalsudviklingen Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole OMRÅDE 5 - TRØRØD/VEDBÆK (TRØRØDSKOLEN OG VEDBÆK SKOLE) Beskrivelse af Trørød/Vedbæk-området Elevtalsudviklingen Optaget i børnehaveklassen Andel af 6 15 årige i distriktet Forventet andel af 0 5 årige Udviklingen i omkostning pr. elev i Vedbæk/Trørød-området Skolebygninger Trørødskolen Vedbæk skole Skolernes indbyrdes placering Strukturforslag i Trørød/Vedbæk området Forslag 14: Uændret struktur i Trørød/Vedbæk Generelle bemærkninger Elevtalsudviklingen Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 15: Udvidelse af Trørødskolens og Vedbæk Skoles distrikter Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole
7 Forord Hermed fremlægges forslag til forskellige scenarier for en fremtidig skolestruktur i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune har muligheden for at fremtidssikre skoleområdet og lave langvarige løsninger. Det skyldes, at kommunen stort set er fuldt udbygget, og at de forskellige boligområder er så "gamle", at der er sket en løbende til - og fraflytning, hvilket gradvist udjævner de perioder, hvor et boligområde er et rent børnefamilieområde og de perioder, hvor det er et "sølvbryllupskvarter". Som det fremgår af prognosen, så er der fortsat udsving i det samlede elevtal, og et nyt maximalt elevtal kan forventes om ca. 35 år, men det vil være et elevtal, som er lavere, end det vi kender i dag. På grund af den manglende udlægning af nye boligområder, vil der være tale om meget "kontrollerede" udsving. Formålet med de fremlagte scenarier er at understøtte en proces, hvor en fremtidig skolestruktur drøftes med henblik på at sikre et skolevæsen med faglige, facilitetsmæssige og økonomiske stærke skoler, der kan skabe rammevilkår for den bedst tænkelige skolegang for kommunens børn og unge. Samtidigt har det været væsentligt at analysere elevernes mulighed for at være selvtransporterende til og fra skole. Skolernes evne til at understøtte eleverne bedst muligt i deres skolegang stiller nye krav til organisationsformer og måder at tilrettelægge skoledagen og undervisningen på, således at aktiviteterne tager udgangspunkt i elevernes kompetencer og opstillede læringsmål. Etableringen af læringskulturer, hvor medarbejderne indgår i forpligtende lærende fællesskaber omkring udviklingen af undervisningen, vil ligeledes stille andre krav til medarbejdernes samarbejdsformer, tilgang til specialkompetencer og størrelsen på de faglige miljøer. Udgangspunktet for de økonomiske scenarier er den kendte givne økonomiske ramme for skolerne, som den ser ud i dag. Det betyder, at scenarierne angiver ændrede økonomiske rammevilkår, der, som en konsekvens af ændring i strukturer og tilpasning af bygningskapaciteten, kan frigive nogle af de bundne ressourcer til at igangsætte mange af de forslag, som bl.a. blev nævnt i forbindelse med debatten om fremtidens skole i efteråret En ny skolestruktur åbner mulighed for at anvende den samlede økonomi på en mere hensigtsmæssig måde samtidig med, at det kan skabe bedre rammevilkår for udviklingen og anvendelsen af medarbejdernes kompetencer og skolernes generelle faciliteter. 5
8 Det er væsentligt at understrege, at denne rapport i nogen grad bygger på den viden, der er indarbejdet i Skoleområdets rapport fra maj 2010 "Skolestruktur samt Skoleområdets notat fra september 2010 "Skoleøkonomi ved forskellige skolestørrelser". Hvor data direkte er anvendt herfra, er der henvisninger til disse. Endvidere er der på Rudersdal Kommunes hjemmeside "Fremtidens skole " en lang række informationer, der kan være væsentlige for den fulde forståelse. Det er vigtigt at understrege, at de scenarier, der er opstillede, kun viser de overordnede tendenser, idet de bygger på den forventede elevtalsudvikling og den klassedannelse, som elevtalsudviklingen vil medføre. Derfor skal de konkrete elevtal tages med de forbehold, der altid vil være gældende for en prognose, men de overordnede tendenser og konsekvenser vil ikke blive væsentligt ændret i forbindelse med de forskellige scenarier. Rapporten beskriver ikke selve processen i forbindelse med evt. strukturelle ændringer, idet dette tænkes drøftet med de involverede skoler i umiddelbar forlængelse af den overordnede beslutning. I rapporten er angivet, hvornår de enkelte strukturelle ændringer tidligst kan gennemføres. I rapporten er ikke beskrevet direkte konsekvenser for SFO (kun de steder, hvor elevtallet vil falde så meget, at det vurderes at have betydning for SFOens aktivitetsudbud). Hvis skolerne i forlængelse af en sammenlægning vælger kun at have indskolingsafdeling på en af skolerne, så vil der være mulighed for en besparelse på SFOens basisudgift. Rapporten er forsøgt opbygget på en måde, således at man kan læse om løsningsforslagene i de enkelte skoleområder separat. Med ønsket om en livlig og konstruktiv debat, der kan føre frem til en beslutning, der sikrer mulighederne for, at vi kan leve op til vores høje ambitionsniveau for vore skoler. Martin Tinning Skolechef, Rudersdal Kommune 6
9 Baggrund for rapport Denne rapport bygger på en lang række tidligere dokumenter mm. samt de særlige rammevilkår, der er gældende i Rudersdal Kommune. De væsentligste er kort beskrevet i det efterfølgende. Rudersdal Kommune har et højt ambitionsniveau for skolerne. Det er naturligt, fordi Rudersdal Kommune har nogle af de bedste rammevilkår for at lave et af de bedste skoletilbud til børn og unge. Rudersdal Kommunes elever ligger i top på en lang områder, men det betyder ikke, at resultaterne ikke fortsat kan blive bedre. Ambitionerne for Rudersdal Kommunes skoler er beskrevet i nedenstående vision. Rudersdal Kommunes skoler skal: være i international klasse og vise nye veje for skoleudvikling have en tydelig ledelse, der med høj faglighed sikrer høj kvalitet i samtlige skolens ydelser bygge på et professionelt læringsmiljø båret af høj faglighed og gode personlige kompetencer - og konstant at søge efter bedre løsninger have kvalitetssikring og løbende evaluering som en integreret del af alle skolers virke understøtte alle eleverne i at udnytte deres potentiale bedst muligt og udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. bygge på, at forældre og skole er i tæt dialog om understøttelse af det enkelte barns udvikling fylde hver dag med oplevelser, ny viden og glæde ved at gå i skole. Baggrundsrapporter Skoleområdet udarbejdede i foråret 2010 rapporten Skolestruktur Denne rapport beskriver en række af de tiltag og rammevilkår, der understøtter elevernes læring bedst mulig, samt elevtalsudviklingen, skoledistrikterne og skolernes fysiske rammer. Derudover har Skoleområdet udarbejdet notat om de økonomiske konsekvenser ved forskellige skolestørrelser og beregning af skolernes økonomiske rammevilkår og den økonomiske betydning 7
10 af forskellige strukturelle ændringer. Disse rapporter kan læses på: Rapporternes konklusioner De overordnede konklusioner på disse rapporter er, at elevtallet forventes at falde med næsten 20 % i den kommende 10 års periode. Faldet forventes at blive størst i Birkerød Øst og mindst i Holte området. Elevtallet forventes at toppe igen i ca. 2040, men vil formodentlig være ca. 500 elever lavere end i 2010 (ca ). Rudersdal Kommune er fuldt udbygget, og derfor kan der ikke forventes voldsomme afvigelser fra den overordnede tendens. Elevtalsudviklingens konsekvenser Konsekvensen af det faldende elevtal er, at flere skoler vil blive voldsomt presset på deres økonomi og, at omkostningen pr. elev vil være stigende, idet omkostningen til bl.a. bygninger pr. elev vil være stigende (samme bygningsmasse men færre elever). Med ambitionen om at skabe et af de bedste skoletilbud stilles der også andre krav til skolen om skolens indretning, faciliteter, tilbud og om medarbejdernes kompetencer mm. Hvis de krav skal kunne honoreres, så er det nødvendigt at se på skolerne på en anden måde, end det hidtil er sket. Debatportalen Fremtidens skole I forlængelse af rapporten "Skolestruktur " opbyggede Rudersdal Kommune en debatportal om fremtidens skole og afholdt en borgerworkshop. I forbindelse med denne debat kom der rigtig mange gode input til, hvad der opfattes som værende væsentlige elementer for fremtidens skole. Nogle af disse elementer indgår i de kriterier, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget for de forskellige strukturforslag. Disse kriterier kan ses på følgende link: Mange af de ovennævnte input vil ligeledes indgå i arbejdet med at udvikle skolerne i Rudersdal Kommune, og de er blevet samlet i en hvidbog, der kan læses på: 8
11 Proces for skolestrukturdebatten Børne- og Skoleudvalget besluttede på deres møde d. 18. august 2010 en procesplan for drøftelse af en fremtidig skolestruktur. Denne rapport er oplæg til fase 4 og 5 i procesplanen. Den samlede proces strækker sig over mere end et år og er inddelt i 7 hovedfaser: Fase 1 (juni september 2010). Involvering af de primære interessenter (Kommunalbestyrelsen, skoleledere, tillidsrepræsentanter, MED, faglige organisationer, elever, forældre, skolebestyrelser og daginstitutionsbestyrelser). I denne fase sikrer Skoleområdet den størst mulige indsigt i elevtalsudviklingen, økonomiske og faglige konsekvenserne af forskellige fremtidige skolestrukturer. Fase 2 (september-oktober 2010). Offentlig debat om fremtidens skole i Rudersdal Kommune. Hvad skal skolerne give eleverne? - og hvad skal skolen derfor kunne? I denne fase kan alle borgere og interessenter komme med konstruktive input til at skabe de bedst tænkelige rammer for skolerne i Rudersdal Kommune. I denne debat inddrages alle interessenter, og der afsluttes med en borgerworkshop. Fase 3 (oktober-november 2010). Fastlæggelse af kriterier for en fremtidig skolestruktur. Skoleområdet udarbejder på baggrund af debatten forslag til kriterier i forbindelse med en fremtidig skolestruktur. Forslagene behandles i Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen i november Fase 4 (januar 2010) Behandling af forslag til scenarier for fremtidig skolestruktur baseret på fastlagte principper, der efterfølgende udsendes i høring. Fase 5 (februar-marts 2011) Høring af forslag til fremtidig skolestruktur De konkrete forslag til en fremtidig skolestruktur sendes i høring hos interessenter og borgere. I denne fase anbefales det eventuelt at afholde mindre interessent- og borgermøder i kommunens forskellige bydele. Høringsfasen afsluttes med et samlet interessent- og borgermøde. Fase 6 (april 2011). Politisk behandling og endelig beslutning om fremtidig skolestruktur. På baggrund af høringsfasen beslutter Kommunalbestyrelsen den fremtidige skolestruktur. Fase 7 (maj september 2011) Konkret plan for implementeringen af skolestrukturen. 9
12 Kriterier, der indgår i Skoleområdets forslag til en ny skolestruktur: Børne- og Skoleudvalget godkendte på deres møde d. 10. november 2010 nedenstående kriterier, som skal indarbejdes og beskrives i Skoleområdets forskellige forslag til en fremtidig skolestruktur. Faglighed: I skolestrukturforslagene foretages en vurdering af skolernes rammevilkår for etablering af faglige miljøer, mulighed for at etablere spidskompetencer og ressourcepersoner på skolen samt den generelle mulighed for at arbejde med holddannelse og anden tilrettelæggelse af skoledagen, der kan understøtte elevernes udvikling bedst mulig. Økonomi: I skolestrukturforslagene foretages der en vurdering af skolernes økonomiske rammevilkår for de enkelte forslag samt mulighederne for at give eleverne gode fælles faciliteter. Nærhed: Der ændres ikke på det nuværende afstandskriterium på maximalt 4 km mellem bopæl og indskolingsafdeling (til og med 3. klasse) og 6 km for elever fra 4. klasse. Ved eventuelle strukturændringer foretages en skolevejsvurdering. Tilpasning af bygningskapacitet i forhold til det faldende elevtal: I skolestrukturforslagene indgår alene forslag til skolelukninger i Birkerød Øst/Midt (Høsterkøb Skole, Sjælsøskolen, Kajerødskolen, Parkvejskolen, Toftevangskolen), da der her er den største elevtalsnedgang og bygningsmæssige overkapacitet. Der foretages samtidig en vurdering af anvendelse af de overskydende bygningsmæssige rammer til andre formål. Sammenlægning af skoler: I skolestrukturforslaget indgår også forslag, hvor der arbejdes med sammenlægning af skoler og, hvor der fastholdes skoleaktivitet på eksisterende matrikler. Skoler for enkelte årgange: Der åbnes for, at skoler, i samarbejde med anden skole, kan anmode Kommunalbestyrelsen om at arbejde med indskolings- og udskolingsskoler, så længe der tages højde for afstandskriteriet. 10
13 Kriterierne vil være indarbejdet og kommenteret i de enkelte scenarier med særligt fokus på en vurdering af strukturforslagets betydning for skolens faglighed, økonomi og skoleveje samt eventuel frigivelse af bygningsmassen til andre formål. Uddybende beskrivelse af faglighed I beskrivelse af de enkelte scenarier forholder Skoleområdet sig til skolens rammevilkår for faglighed. Skoleområdets vurdering bygger på følgende forhold: Faglige miljøer Erfaring og forskning viser, at lærernes kompetencer er afgørende for elevernes udbytte af deres skolegang. Skoleområdet opfatter det derfor som væsentligt, at den enkelte skole kan opbygge faglige miljøer af en sådan størrelse (minimum 4-5 faglærere), der sammen fortløbende kan udvikle fagets didaktik, løbende evaluering af elvernes udbytte af undervisningen, udvikling af egne og hinandens kompetencer, udvikle og bruge velegnede læremidler (undervisningsmaterialer), anvendelse af moderne teknologi, synliggørelse af faget mm. Dette er en kultur, der ikke har været en systematisk tradition for i Danmark, hvorfor effekten af dette endnu ikke har været målbar. Oftest har udviklingen af undervisningen været overladt til den enkelte lærer, hvorfor faggruppens størrelse ikke har haft en betydning. De foreløbige erfaringer på de skoler, der har etableret disse faglige miljøer er meget positive og forventes at have en afgørende betydning for den fortsatte udvikling af undervisningen. Ressourcepersoner Flere og flere entydige anbefalinger peger ligeledes på betydningen af ressourcepersoner med særlige kompetencer, der kan understøtte den enkelte medarbejders udvikling af egen praksis, understøtte fagområdets udvikling mm. I Rudersdal Kommune har der gennem flere år været læsevejledere på alle skoler, hvilket har haft en væsentlig betydning for elevernes flotte læseudvikling bl.a. via en systematisk udvikling af læseundervisningen. I Rudersdal Kommune er der foreløbig igangsat uddannelse af undervisningsvejledere i dansk, matematik, naturfag, engelsk, idræt/sundhed, specialundervisning/inklusion. Hertil kommer læsevejledere, uddannede lærere i RR (Reading Recovery) og AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel). 11
14 Det har dog vist sig vanskeligt for de mindste skoler, at kunne finansiere ressourcepersoner på alle disse områder. I de følgende år er der ligeledes planer om uddannelse af ressourcepersoner/ undervisningsvejledere i skolens øvrige fagområder. Læremidler Der stilles fortsat større og større krav om tilgang til et stort udvalg af differentierede læremidler, der kan understøtte den enkelte elevs udvikling. Endvidere vil udviklingen af anvendelsen af IT stille ændrede krav til tilgangen og anvendelsen af IT. Dette vil kræve at skolens læremiddel - samling er forholdsvis stor, kompleks og varieret. Skolens mulighed for at tilgodese dette vil være afhængig af elevtallet på de enkelte klassetrin. Organisering af undervisningen Organiseringen af undervisningen skal skabe sammenhængende meningsfulde undervisningsforløb, der tilgodeser den enkelte elev. Dette stiller andre krav til undervisningen, hvor anvendelsen af medarbejderressourcen i forhold til den enkelte elevgruppe vil være central. Det betyder, at det løbende vurderes, hvordan eleverne organiserer for at medarbejderressourcen anvendes bedst muligt. De fleste elever vil kunne træne individuelt, hvis opgaverne er tilpasset deres niveau, endvidere vil en struktureret anvendelse af f.eks. cooperative learning understøtte elevernes læring og anvende deres forskellige kompetencer. Dette kan godt ske samtidig med, at læreren giver instruktion/vejledning om metodeanvendelse eller lignende individuelt eller til en mindre gruppe. Det stiller andre krav til læringsmiljøets indretning. Faciliteter IT vil givet udvikle sig markant indenfor undervisningsområdet i de kommende år, hvilket vil stille øgede krav til skolernes faciliteter og udstyr. Men også på en lang række andre områder vil nye materialer stille ændrede krav (f.eks. Lego-lab o. lign). Det vil kræve et vist elevgrundlag for at skolerne har råd til at investere i denne udvikling, Uddybende beskrivelse af ressourcer I beskrivelse af de enkelte scenarier forholder Skoleområdet sig til skolens rammevilkår for faglighed. Skoleområdets vurdering bygger på følgende forhold: 12
15 Basisudgifter I forbindelse med driften af hver skole er der en række bundne basisudgifter, som er uafhængige af elevtallet. Dette beløb er typisk mellem 5 og 7 mio. kr. Endvidere er der en basisudgift i forbindelse med hver klasse til det pligtige minimumstimetal og en klasselærerakkord, typisk er dette beløb mellem og kr. Skolerne har således en række bundne udgifter til henholdsvis skolen og den enkelte klassedannelse. Økonomisk råderum Skolens økonomiske råderum er det beløb, der er tilbage pr. elev, når basisudgifterne er dækket. Dette beløb kan anvendes til holddannelse, støttetimer, læremidler, elevaktiviteter, lejrskoler, inventar, administration mm. Skoleområdet har i vurderingen af konsekvenserne for de forskellige scenarier taget udgangspunkt i, at skolerne som minimum skal fastholde det nuværende gennemsnitlige rådighedsbeløb på kr. pr. elev Dette rådighedsbeløb vil række længere på en stor skole i forhold til en mindre, idet der vil være et rationale på nogle af udgifterne, Klassestørrelse I vurderingen er det væsentligt for Skoleområdet, at den enkelte skole har en stabil klassedannelse med en klassekvotient på omkring elever, idet dette giver væsentligt bedre rammevilkår for at tilrettelægge en undervisning, der kan tage højde for en varieret personaleressource i forhold til de enkelte aktiviteter. Således vil der være mange aktiviteter, der sagtens kan gennemføres med elever og en evt. organisering, hvor eleverne arbejder individuelt, sammen parvis eller i grupper eller med fælles oplæg. Forskellen i modsætning til en klassedannelse med f.eks. 16 elever er, at det er muligt ved f.eks. 24 elever at have to-lærer eller holddannelse i halvdelen af timerne med den samme gennemsnitlige ressourceanvendelse pr. elev som ved 16 elever, dermed udbygges muligheden for at tage udgangspunkt i elevgruppens forskellige forudsætninger. Opdeling af kommunen i skoleområder Kommunen er i dag opdelt i 13 skoledistrikter. Skoleområdet har valgt at se på Rudersdal Kommune som en samlet helhed uafhængigt af nuværende skoledistrikter, og herefter opdele kommunen i 5 skoleområder. 13
16 Oversigt med opdeling af skoledistrikterne i 5 skoleområder de farvede felter Områderne er så vidt mulig udvalgt i forhold til sammenhængende bymæssige områder samt et nogenlunde ensartet befolkningsgrundlag på ca borgere. Opdelingen af de 5 skoleområder betegnes som følgende: 1. Birkerød Øst, 2. Birkerød Midt, 3. Holte/Øverød, 4. Nærum/Søllerød/Skodsborg, 5. Vedbæk/Trørød/Gl. Holte 14
17 Skoleområde 1: Birkerød Øst (Kajerødskolen, Sjælsøskolen og Høsterkøb skoles skoledistrikter) Området er det geografisk største skoleområde, det strækker sig fra Isterød og det østligste Sandbjerg til Carinaparken i vest og fra Rude Skov i syd til kommunegrænsen mod Allerød og Hørsholm i Nord. Området består af et tættere befolket område omkring Birkerød by og med mindre boligområder i Ravnsnæsset, Isterød, Høsterkøb, Ubberød, Brådebæk og Sandbjerg og derudover spredt bebyggelse. Området Sandbjerg og Ubberød kan enten indgå i dette område eller tilføres Trørød/Vedbæk for de ældste elevers vedkommende. I de konkrete scenarier er der beskrevet konsekvenser af begge muligheder. Området Birkerød Øst hænger i den vestlige ende sammen med området Birkerød Midt, hvorfor det vil være naturligt i nogle sammenhænge, at se dele af disse to områder samlet, hvilket ligeledes vil være beskrevet i scenarierne. Der bor ca borgere i området. 15
18 Skoleområde 2: Birkerød Midt (Parkvejskolen, Bistrupskolen og Toftevangskolens skoledistrikter) Dette område er naturligt afgrænset med kommunegrænserne mod Allerød og Furesø Kommune, Vaserne og Kongevejen. Dog kan der indgå forskellige vurderinger af, hvad der er den mest hensigtsmæssige grænse mellem Birkerød Øst og Birkerød Midt, hvilket vil være beskrevet i scenarierne, samt en vurdering af om den tidligere kommunegrænse mellem Birkerød og Søllerød er den naturlige grænse mellem Birkerød Midt og Holte-området. Der bor ca borgere i området. 16
19 Skoleområde 3: Holte (Dronninggårdskolen, Ny Holte Skole og Skovlyskolens skoledistrikter) Dette område er naturligt afgrænset af Rude Skov, Søllerød Naturpark, Kirkeskoven, Geels Skov, Kommunegrænsen mod Lyngby Tårbæk, Furesøen og den tidligere kommunegrænse mellem Birkerød og Søllerød. Der vil blive foretaget en vurdering af, om den tidligere kommunegrænse mellem Birkerød og Søllerød er den naturlige grænse mellem Birkerød Midt og Holte-området. Der bor ca borgere i området. 17
20 Skoleområde 4: Nærum/Søllerød (Nærum Skole og Vangeboskolens skoledistrikter) Dette område er naturligt afgrænset af Øresund, kommunegrænsen til Lyngby-Tårbæk, Geels skov, Kirkeskoven og Kikhanerenden. Der vil blive foretaget en vurdering af, om det er mest hensigtsmæssigt at Skodsborg hører til Nærum/Søllerød eller til Trørød/Vedbæk. Der bor ca borgere i området. 18
21 Skoleområde 5: Trørød/Vedbæk (Trørødskolen og Vedbæk Skoles skoledistrikter) Dette område er naturligt afgrænset af Søllerød Naturpark, Kikhanerenden, Jægersborg Hegn, Øresund og den tidligere kommunegrænse mellem Birkerød og Søllerød. Området Sandbjerg og Ubberød kan enten fortsat indgå i Birkerød Øst eller tilføres Trørød/Vedbæk for de ældste elever og dele af det for de yngre elever afhængig af en endelig skolestruktur i Birkerød Øst. Skodsborg kan evt. tilføres dette skoleområde fra Nærum/Søllerød. Der bor ca borgere i området. 19
22 Sammenfatning Skoleområdet har i alt udarbejdet 15 mulige scenarier, heraf udgør de fem af disse en uændret struktur, et for hvert af de 5 skoleområder og et scenarium dubleres, da det indgår i to forskellige områder, Ændringsforslagene er følgende Forslag 2 Forslag 3 Forslag 6 Lukning af Kajerødskolen Lukning af Kajerødskolen og sammenlægning af Høsterkøb Skole og Sjælsøskolen. Lukning af Toftevangskolen Forslag 7 Lukning af Kajerødskolen og Toftevangskolen (forslag 2 og 6) Forslag 8 Sammenlægning af Toftevangskolen og Parkvejskolen (ikke aktuelt, hvis forslag 6 eller 7 gennemføres) Forslag 10 Forslag 11 Forslag 13 Forslag 15 Sammenlægning af Ny Holte skole og Skovlyskolen Sammenlægning af Dronninggårdskolen og Ny Holte skole og overførsel af dele af Ny Holte skoles distrikt til Skovlyskolen (alternativ til forslag 10). Sammenlægning af Nærum og Skole og Vangeboskolen og overførsel af Skodsborg til Vedbæk Skole. Udvidelse af Trørødskolen og Vedbæk Skoles distrikter. Alle ændringsforslagene vil forbedre skolernes faglige og økonomiske rammevilkår i forhold til en uændret struktur. Afstand til skole og skoleveje Afstandene til skole vil for mindre elevgrupper blive en smule længere end i dag, men vil ikke overskride det fastsatte afstandskriterier med undtagelse af enkelte børn fra Skodsborg, der dog allerede i dag overskrider dette kriterium. Der vil være en mindre udvidet befordringsforpligtigelse for elever i bh.kl. 3. kl. Skoleområdet anbefaler en realisering af den i Kommuneplanen angivne stiforbindelse mellem Ubberød og Sandbjerg samt sti/cykelstier langs Sandbjergvej og Gøngehusvej. 20
23 Reduktion i antallet af skoler Gennemføres de mest vidtgående forslag (forslag 3, 7, 10 el. 11, 13 og 15) vil det reducere antallet af skoler fra 13 til 8. Økonomi Hvis der ikke foretages nogle strukturændringer, vil det være nødvendigt at tilføre skolerne ca. 112 millioner kr. i den kommende 11 års periode, såfremt det nuværende rådighedsbeløb pr. elev på kr. skal fastholdes. Hvis det mest vidtgående forslag gennemføres (se ovenfor), vil det over en 11 års periode give skolerne et samlet rådighedsbeløb, der er 93 millioner kr. højere end i dag. Det gennemsnitlige rådighedsbeløb vil blive forhøjet til gennemsnitligt kr. pr. elev. Ved en gennemførelse af den mest vidtgående strukturændring forbedres skolernes samlede rådighedsbeløb således med 205 mio. kr. over en 11 års periode eller svarende til ca. 20 mio. kr. årligt (beløbet er stigende i det meste af perioden). En del af dette forbedrede rådighedsbeløb vil formodentlig blive anvendt til flere holdtimer, der kan understøtte undervisningen i de gennemsnitlige lidt større klasser. Men derudover vil der tillige være ressourcer til at forbedre de generelle vilkår. I tillæg til ovenstående er der beregnet sparede årlige bygningsomkostninger ved lukning af 2 skoler på ca. 7 mio. kr. årligt eller svarende til ca. 50 mio. kr. i perioden fra 2014/15 og frem til Ved lukningerne og sammenlægning af skolerne kan skolernes basisudgifter reduceres med ca. 9 mio. kr. årligt eller svarende til ca. 85 mio. kr. for hele perioden, hvis de første sammenlægninger gennemføres fra 2012 jvf. Nedenstående. Skoleområdet har ikke forholdt sig til, hvad reduktionen i basisudgifterne kan anvendes til, men peger blot på potentialet i reduktionen. Ved en uændret struktur må det forventes, at der minimum skal investeres 75 mio. kr. i anlæg på skolerne i Birkerød Øst, hvis de skal leve op til de øvrige skolers rammevilkår (Høsterkøb er undtaget). En gennemførelse af det mest vidtgående forslag vil kræve anlægsinvesteringer på ca. 85 mio. kr. for at skabe gode faciliteter på de resterende skoler. Der kan desuden komme andre anlægsudgifter, hvis nogle af de sammenlagte skoler vælger kun at lave tilbud for indskolingen eller udskolingen på den ene matrikel, men denne udgift forventes at blive opvejet af bedre lokaleudnyttelse og langsigtede besparelser. 21
24 Faglige rammevilkår De fleste af skolerne vil, ved det mest vidtgående forslag, få en størrelse, der give gode rammevilkår for at etablere faglige miljøer i de fleste fagområder og uddanne ressourcepersoner til flere fagområder. Elevtallet på de fleste klassetrin og klassestørrelserne skaber gode rammevilkår for holddannelse og tilrettelæggelse af en undervisning, der understøtter eleverne bedst muligt. I skoleområder med mere end en skole kan et udvidet samarbejde overvejes, ikke mindst om undervisning i udskolingen, herunder alternativt endnu mere vidtgående forslag end de opstillede scenarier. Et fagligt samarbejde på tværs af alle skolerne kan med fordel fastholdes og udbygges yderligere. Skolernes størrelse giver gode muligheder for at etablere gode faciliteter og et stort udbud af varierede undervisningstilbud. Samlet set vil den endelige beslutning om en fremtidig skolestruktur have afgørende betydning for skolernes fremtidige rammevilkår. Bistrupskolen - set fra øst 22
25 Område 1 - Birkerød Øst Beskrivelse af Skoleområdet Birkerød Øst Området er det geografisk største skoleområde, det strækker sig fra Isterød og det østligste Sandbjerg til Carinaparken i vest og fra Rude Skov i syd til kommunegrænsen mod Allerød og Hørsholm i Nord. Området består af et tættere befolket område omkring Birkerød by og med mindre boligområder i Ravnsnæsset, Isterød, Høsterkøb, Ubberød, Brådebæk og Sandbjerg og derudover spredt bebyggelse. Området Sandbjerg og Ubberød kan enten indgå i dette område eller tilføres Trørød/Vedbæk for de ældste elevers vedkommende. Området Birkerød Øst hænger i den vestlige ende sammen med området Birkerød Midt, hvorfor det vil være naturligt i nogle sammenhænge, at se dele af disse to områder samlet. Der bor ca borgere i området. Figur 1: Kort over skoleområdet Birkerød Øst 23
26 Elevtalsudviklingen Birkerød Øst er det område i Rudersdal Kommune med det største forventede fald i elevtallet i den kommende 11 års periode, hvor det samlede elevtal forventes at falde fra 1271 elever til 809 elever svarende til et fald på 36 %. De forventede fald i elevtallene fremgår af nedenstående skema jf. tidligere udarbejdede skolestrukturrapport. Tabel 1: Forventede elevtal på skolerne i Birkerød Øst Kajerødskolen Sjælsøskolen Høsterkøb Skole Elevtal i område Det må forventes, at elevtallet på Sjælsøskolen vil falde yderligere med elever i de efterfølgende år på baggrund af det faldende elevtal på Høsterkøb Skole, hvor Sjælsøskolen optager elever fra. Optaget i børnehaveklassen Elevtalsfaldet starter fra de yngste klasser i forbindelse med skolestarten. Som det fremgår af tabel 2, vil dette elevtalsfald for alvor begynde i 2014 og være tiltagende i resten af prognoseperioden. Samtlige 3 skoler vil blive 1-sporede skoler. Det samlede antal spor i Birkerød Øst vil falde fra 6 til 3 spor i prognoseperioden. Tabel 2: Forventede elevtal i børnehaveklasserne på skolerne i Birkerød Øst Kajerødskolen Sjælsøskolen Høsterkøb Skole Elevtal i område Det forventes ikke, at antallet af børnehaveklasseelever vil falde yderligere, da det forbliver stabilt på dette niveau i nogle år for derefter langsomt at stige i den kommende års periode, dog ikke så højt som det elevtal, der kendes i dag. Det kan bl.a. ses af en meget høj andel af 6-15 årige i dette skoledistrikt. 24
27 Andelen af 6-15 årige i skoledistriktet Andelen af 6-15 årige er meget høj i Høsterkøb Skoles distrikt (Ubberød og Brådebæk), hvilket er et kendt mønster fra andre nye boligområder, der tiltrækker mange børnefamilier. Udviklingen i andelen af de 6-15 årige for de 3 skoledistrikter ses af tabel 3. Tabel 3: Forventet andel af 6-15 årige i forhold til skoledistriktets samlede 0-99 årige i Kajerødskolen 14,3 13,8 13,3 12,8 12,2 11,6 11,2 10,5 10,4 10,0 9,4 Sjælsøskolen 15,4 15,7 14,9 15,0 14,5 13,7 13,0 12,9 12,2 11,8 11,1 Høsterkøb Skole 19,7 20,3 19,8 19,4 18,6 18,5 17,9 17,4 16,7 15,7 14,5 Rudersdal 14,3 14,2 13,9 13,7 13,4 13,0 12,7 12,5 12,1 11,9 11,8 Som det fremgår af skemaet er andelen af 6-15 årige i Birkerød Øst større end gennemsnittet for hele Rudersdal Kommune i begyndelsen af prognoseperioden, mens det falder til en anelse under kommunens gennemsnit i Som det fremgår, ligger andelen af 6-15 årige i Høsterkøb Skoles distrikt væsentligt over det kommunale gennemsnit i hele perioden, og må derfor forventes at falde yderligere i de efterfølgende år, og vil formodentlig aldrig nå op på den nuværende andel igen. Dette mønster kan ses af figur 6 side 16 i rapporten Skolestruktur , hvor man kan se, hvordan elevtallet i hele Rudersdal Kommune svinger i perioden fra , som en konsekvens af den voldsomme udbygning af kommunen fra midten af 50 erne og frem til midten af 70 erne. Det må dog forventes, at det samlede elevtal i området vil stige til omkring 1100 elever i Sjælsøskolen - set fra syd 25
28 Forventet udvikling af 0-5 årige Som det fremgår af nedenstående tal fra Rudersdal Kommunes befolkningsprognose 2010 ses antallet af 0-5 årige samlet at være faldende i hele perioden, hvorfor elevtallet ligeledes må forventes at være faldende i forlængelse af perioden. Kajerødskolen er let stigende i slutningen af perioden og Høsterkøb skole er næsten stabil, mens Sjælsøskolen fortsat falder let. Prognosetallene er naturligvis noget usikre i den sidste ende af prognoseperioden ikke mindst for gruppen af 0-5 årige, men tallene viser en tendens for området, som normalt vil være gældende, ikke mindst i et fuldt udbygget boligområde. Tabel 4: Forventet udvikling af 0-5 årige i skoledistrikterne i Birkerød Øst Kajerødskolen Høsterkøb Skole Sjælsøskolen Område Udviklingen i omkostning pr. elev i Skoleområde Birkerød øst Nedenstående diagram viser udviklingen i omkostningen pr. elev i perioden fra 2008 til Som det ses af diagrammet forventes en stigning i omkostningen fra 2012 på kr./elev til kr./elev i 2021 og forventes at stige yderligere de efterfølgende år. Omkostningen pr. elev stiger således med gennemsnitlig ca kr. pr. elev. ( kr. på Høsterkøb Skole, kr. på Kajerødskolen og kr. på Sjælsøskolen). Stigningen skyldes uforandrede basisudgifter for skolerne og en fastholdelse af de nuværende bygningsomkostninger (se yderligere beskrivelser i Skolestrukturrapport og Økonomisk notat ved forskellige skolestørrelser). Hvis den nuværende omkostning pr. elev skal fastholdes, vil det kræve en tilpasning af bygningskapaciteten i området og en reduktion i basisomkostningerne. 26
29 Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 2: Udvikling i udgift pr. elev, Område 1 Skolebygninger Funktionaliteten for de 3 skoler i forhold til nutidens skoleformål kan beskrives som følger: Høsterkøb Skole Skolen er bygget i begyndelsen af 1900-tallet, hvor kravene til en folkeskole var anderledes end i dag, hvilket også afspejles i skolens bygningsmæssige rammer. Hovedparten af skolens klasselokaler er af mindre størrelse, men flere med tilknyttede nicher og mindre lokaler til opdeling af eleverne. Der er dog ikke nogen naturlig sammenhæng mellem klasserne eller adgang til centrale fællesområder. Skolens mange små bygninger gør det vanskeligt at skabe en større sammenhæng og lave en fuld integration mellem SFO og undervisning. Idrætsfaciliteterne består af en enkelt gymnastiksal, der ikke kan dække behovet. En række klasser gennemfører derfor idrætsundervisningen i Sjælsøskolens hal. Sløjd gennemføres ligeledes på Sjælsøskolen. Musikundervisningen gennemføres i det nærliggende Høsterkøb Forsamlingshus. Skolen har rigtig gode udendørsarealer i direkte tilknytning til skolen. 27
30 Samlet vurderes skolens overordnede fysiske rammer at være utidssvarende i forhold til, hvordan man ville bygge en skole i dag, og den mangler en lang række faciliteter og muligheder som f.eks. fællesområder. Dog er selve undervisningsområderne rimelige til understøttelse af elevernes læring. Der er midlertidigt opsat pavilloner på tennisklubbens baner med plads til 4 klasser. Der er givet en midlertidig tilladelse til opstillingen frem til Når disse nedtages reduceres skolens kapacitet med ca. 60 elever. Brugerne oplever skolens rammer som meget hyggelige og rare. Skolens vedligeholdelsesmæssige stand må beskrives som god. Der er ingen udbygningsmuligheder på skolens matrikel. Figur 3: Kort over Høsterkøb skole Kajerødskolen Kajerødskolen består af tre fløje, hvoraf den nordligste fløj har lokaler i to etager. Desuden har den to mellembygninger, der rummer administration, lærerværelse m.m. samt idrætssale. Alle klasseværelser har egen indgang fra det fri og garderobe med toilet. En række af lokalerne har fået indbygget skydedøre, således at lokalet kan udvides til det dobbelte areal. Endvidere har en del af klasselokalerne et fælles lokale til deling, som kan anvendes til gruppe- og eller holdundervisning. SFOen for bh.kl.-2.kl. ligger på nederste etage med adgang til børnehaveklasserne, der er placeret umiddelbart i etagen ovenover. Dagplejen og nogle områdeinstitutionsledere har deres legestue 28
31 beliggende på skolen ved siden af SFOen. SFO for kl. er placeret i en større patriciervilla fra 1924 med nyopført tilbygning fra 2004 på Bakkevej. Klasselokalerne er generelt store, men på grund af skolens bygningsmæssige struktur er det vanskeligt at lave sammenhæng i undervisningen for flere klasser, fordi der ikke er direkte adgang til fælles arbejdsområder mm. Den arkitektoniske grundudformning ville formodentlig ikke blive anvendt i dag, da den medfører at meget undervisning let bliver bundet til klasseundervisning i klasselokalet. Skolen har udearealer i direkte tilknytning til skolen samt boldbaner nogle hundrede meter fra skolen. Legeredskaber mm. er nedslidt, hvorfor der må forventes en investering på ca. 1,5 mio. kr. til en opdatering på dette område. Samlet vurderes skolens fysiske rammer at være mindre gode til understøttelse af elevernes læring. Skolens klimaskærm er primært vinduespartier og den direkte adgang fra udearealer til klasserum skaber megen træk, som Arbejdstilsynet har påtalt. At udbedre disse forhold forventes at koste ca. 9 mio.. kr. Derudover er der et generelt behov for indvendig vedligeholdelse og renovering på ca. 8 mio. kr. Vedr. udbygning af Kajerødskolen vurderer Byplan, at det vil være muligt at etablere yderligere etageareal ved overdækning af eksisterende gårdrum. En udbygning på ca m2 forventes at koste ca. 35 mio. kr. En sådan udbygning ville delvist kompensere for de manglende fællesarealer og mulighed for at skabe mere sammenhængende undervisningsmiljøer, men vil ikke kunne skabe ideelle rammer, da udgangspunktet dertil er for ringe. Forudsætningen for en evt. overdækning vil være, at bebyggelsesprocenten i kommuneplanrammen for område Bi. D2 hæves og, at en ny lokalplan åbner mulighed for udbygningen. En ny lokalplan skal endvidere tage stilling til behovet for friarealer. Matr. nr. 4eh anbefales ikke bebygget, da arealet indgår i en grøn kile og er udpeget som særligt værdifuldt landskab i Kommuneplan
32 Figur 4: Kort over Kajerødskolen Sjælsøskolen Sjælsøskolen var oprindeligt bygget som en åben plan skole. I dag er de fleste klasser dog afgrænset med skillevægge. Den har tre blokke med klasserum, som omkranser et centralt rum og giver god sammenhæng mellem klasserum og individuelle- og gruppearbejdspladser. I forbindelse med en ombygning af skolens blok 2 i 2004, er der skabt et åbent undervisningsmiljø for skolens mellemtrin. Dette område lider dog under nogle akustiske problemstillinger, der bør udbedres. Skolen har en stor idrætshal, der tillige anvendes meget af foreningslivet. Der er desuden SFO og SFK til og med 5. klasse på skolen. Skolen har SFO og undervisning i fælles fysiske rammer i en af skolens blokke. Sjælsøskolen råder over et meget stort udeareal, der netop er blevet udbygget med yderligere legeredskaber. Samlet vurderes skolens overordnede fysiske rammer at være rigtig gode til understøttelse af elevernes læring. Vedr. udbygning af Sjælsøskolen vurderer Byplan, at der er realistiske muligheder for at etablere en fjerde fløj i tilknytning til Sjælsøskolens østlige hjørne. Udvidelse med ny fløj på ca m2 vil koste ca. 36 mio. kr. En sådan udbygning vil give Sjælsøskolen en samlet kapacitet på ca. 40 klasser eller op til 900 elever. 30
33 Forudsætningen er, at der sker en ny lokalplanlægning med en ny rummelighed og en stillingtagen til arealdisponeringen. Figur 5: Kort over Sjælsøskolen Behov for bygningsmæssige investeringer De tre skoler har forskellige behov for bygningsmæssige investeringer. Høsterkøb Skole er blevet udbygget og renoveret indenfor de seneste 10 år. Der er begrænsede muligheder indenfor de bygningsmæssige rammer for at forbedre skolens funktionalitet yderligere. Kajerødskolen har behov for en gennemgribende renovering af de indvendige arealer. Desuden er der behov for renovering af skolens klimaskærm samt udearealer. Skolens legeplads er nedslidt og delvis fjernet af sikkerhedsmæssige årsager. På Sjælsøskolen er der akustiske problemer i fløj 2, som bør udbedres, samtidig med et generelt vedligeholdelsesbehov i alt 2,8 mio.kr. Samlet set vurderes behovet for bygningsmæssige investeringer ved en uændret struktur at være ca. kr. 39 mio. 31
34 Tabel 5: Oversigt over skolernes bygningsmæssige rammer og investeringsbehov, Område 1 Samlet areal til undervisning (m2) Høsterkøb Skole Kajerødskolen Sjælsøskolen Samlet udeareal (m2) Skolens elevkapacitet 260 (til 2015) 200 (efter 2015) Restrummelighed Ingen Ingen Ingen Udbygningsmuligheder Ingen Ved lokalplansændring kan dele af indergård bebygges (800 efter udbygning) Ved lokalplansændring kan der udbygges med en 4. fløj Investeringsbehov: (Indvendig, klimaskærm, udearealer) Ingen investeringsbehov Klimaskærm: Kr. 9 mio.. Overdækning gangarealer: Kr. 7 mio.. Indvendige bygningsforbedringer: Kr. 8 mio. Indvendigt vedligehold: Kr.: 1,3 mio 1) Udbygning forbedring af funktionalitet (1.600 m2): Kr. 35 mio. Udearealer: Kr. 1,5 mio. Indvendige bygningsforbedringer: Kr. 11 mio. Indvendigt vedligehold: Kr ) Blok 2 Udbedring akustiske forhold: Kr. 2,5 mio. 1) Iht. Indvendig vedligeholdelsesplan Samlet investeringsbehov op til 62 mio. kr. (heraf 35 mio. kr. udbygning for at understøtte funktionalitet) Samlet investeringsbehov op til 14 mio. kr. Skolernes indbyrdes placering Skolerne er indbyrdes placeret med en "cykelafstand" på henholdsvis 2,1 km mellem Kajerødskolen og Sjælsøskolen, 2,6 km mellem Sjælsøskolen og Høsterkøb skole og mellem Høsterkøb Skole og Kajerødskolen er "cykelafstanden" 4,7 km. Den største afstand for eleverne i skoledistriktet til de 3 skoler er: Kajerødskolen: Høsterkøb Skole Sjælsøskolen 1,2 km 4,0 km 2,3 km (til 5. klasse) og 6,5 km fra 6. klasse På Sjælsøskolen vil der for 6. klassernes vedkommende være kortere afstand til Trørødskolen end til Sjælsøskolen for de af eleverne, der bor syd for Hørsholm Kongevej. Det østligste af Sandbjergvej vil have kortere afstand til Vedbæk Skole. 32
35 Der er i Kommuneplan 2009 skabt et plangrundlag for at etablere en rekreativ stiforbindelse mellem Ubberød og Sandbjerg. Endvidere rekreative stier langs Gøngehusvej og Sandbjergvej, der vil gøre dette område cykelsikkert. Kvaliteten af en rekreativ sti vil normalt være en ubelyst sti med eller uden fast belægning. Såfremt kravene til stiens kvalitet skal være større f.eks. i form af belysning, vil det kræve yderligere forhandling med involverede lodsejere. Sådanne forhandlinger kan erfaringsmæssigt være langvarige. Alternativt er der mulighed for at ekspropriere til stier til skoleformål. Der er planlagt trafikstier langs Sandbjergvej og Gøngehusvej. Disse strækninger kan sammen med de eksisterende forbindelser langs Gøngevangen og motorvejen sikre stiforbindelser til Trørødskolen. På nedenstående kort er angivet stiforbindelser og transportveje mellem de forskellige boligområder. Figur 6: Kort over stier i Område 1 33
36 På nedenstående kort er angivet offentlige busser i skoleområdet. Figur 7: Kort over offentlige busruter i Område 1 Strukturforslag i Birkerød Øst For Birkerød Øst har Skoleområdet udarbejdet og vurderet konsekvenserne af 3 forskellige forslag til fremtidig struktur for området. Forslag 1: Fastholdelse af nuværende struktur Forslag 2: Lukning af Kajerødskolen Forslag 3: Lukning af Kajerødskolen og sammenlægning af Sjælsøskolen og Høsterkøb skole Når Skoleområdet ikke peger på en lukning af Sjælsøskolen så skyldes det, at Sjælsøskolen har nogle gode funktionelle rammer, der dog nogle steder kan trænge til renovering og, at skolen har gode udbygningsmuligheder, der kan give mulighed for at optage elever fra eventuelle andre lukkede skoler. 34
37 Når Skoleområdet ikke peger på en lukning af Høsterkøb Skole, så skyldes det, at en stor gruppe af disse elever vil få en maksimal afstand til skole i forhold til det opstillede afstandskriterium for børn i de yngste klasser. Høsterkøb Skole vil med det hastigt faldende elevtal blive udfordret økonomisk og fagligt, hvorfor der ligeledes indgår et forslag, hvor Høsterkøb Skole sammenlægges med Sjælsøskolen, hvilket vil kunne afhjælpe nogle af skolens udfordringer. Omvendt må der påregnes betydelige investeringer, hvis Kajerødskolen ønskes fastholdt som folkeskole i Rudersdal Kommune og med samme standard, som på de fleste af kommunens øvrige skoler. Geografisk vil området være bedst dækket ind med en lukning af Kajerødskolen og en opdeling af det nuværende skoledistrikt mellem Sjælsøskolen og Parkvejskolen. I forslagene indgår ligeledes muligheden for at tilknytte området syd for Hørsholm Kongevej til Trørødskolen efter 5. klasse og flytte området Sandbjerg Øst til Vedbæk skole, hvilket vil reducere afstanden til skole betydeligt for disse elever og samtidig give en mere sikker skolevej. Derudover kan Område 1 Birkerød Øst blive berørt af forslag 6 for Birkerød Midt, hvor der arbejdes med en lukning af Toftevangskolen i stedet for en lukning af Kajerødskolen. Endelig er der forslag 7, hvor der arbejdes med en lukning af både Kajerødskolen og Toftevangskolen, hvilket dog ikke vil ændre ved forslag 2 og 3 for Birkerød Midt. Kajerødskolen set fra vest 35
38 Forslag 1: Skolestrukturen i Birkerød Øst forbliver uændret Figur 8: Kort over nuværende skoledistrikter i Område 1 Generelle bemærkninger Konsekvenserne af dette forslag er beskrevet i skolestrukturrapport Nedenfor er sammenfatningen for de tre skoler i Birkerød Øst fra skolestrukturrapporten. Konsekvenserne vil være at skolerne får en stor bygningsmæssig overkapacitet, idet området går fra 6 spor til 3 spor i perioden. Omkostningen pr. elev vil være kraftigt stigende grundet fastholdelse af basisudgifter og bygningsomkostninger.. 36
39 Skolernes økonomiske råderum vil blive voldsomt reduceret, og det er Skoleområdets vurdering, at både Kajerødskolen og Høsterkøb Skole vil skulle tilføres yderligere ressourcer, hvis de skal kunne tilbyde det samme undervisningstilbud, som på de øvrige skoler Der vil være et behov for bygningsmæssige investeringer på mellem 50 og 60 mio. kr. Høsterkøb skole Høsterkøb Skole forventes at få et kraftigt fald i antallet af børnehaveklasseelever fra skoleåret 2012/13 og hele prognoseperioden med en fortsat faldende tendens i slutningen af prognoseperioden, hvilket vil resultere i et yderligere fald i elevtallet i forlængelse af prognoseperioden. Skolen forventes at blive 1-sporet fra skoleåret 2016/17 ved optaget i børnehaveklassen. Overførelsen af 5. klasserne fra 2015/16 fra Høsterkøb Skole til Sjælsøskolen forstærker yderligere faldet i elevtallet. Der er ikke erfaring med frafald i løbet af skolegangen. Fra 2014/15 vil skolen blive presset på ressourcer og på faglighed på baggrund af det kraftige fald i optaget af elever. Udgiften pr. elev vil være kraftigt stigende fra 2014 og efterfølgende år. Høsterkøb Skole kan endvidere blive udfordret på beskæftigelsessituationen i slutning af prognoseperioden, hvilket dog modvirkes ved en overflytning af medarbejdere i forbindelse med overflytningen af 5. klasserne til Sjælsøskolen i Kajerødskolen Kajerødskolen forventes at få et fald i antallet af børnehaveklasseelever fra skoleåret 2012/13 og hele prognoseperioden med en fortsat faldende tendens i slutningen af prognoseperioden, hvilket vil resultere i et yderligere fald i elevtallet i forlængelse af prognoseperioden. Skolen forventes at blive 1-sporet fra 2015/16 ved optaget i børnehaveklassen. På baggrund af erfaringsårene er der indarbejdet en betydelig andel af elever, der vælger anden skole end Kajerødskolen ved start i børnehaveklassen. Samtidig er der på baggrund af erfaringsårene indarbejdet et mindre frafald af elever i løbet af skolegangen. Hvis disse to forudsætninger ændres vil det kunne påvirke elevtallet. Fra 2011/12 vil skolen blive presset på ressourcer og faglighed på baggrund af faldet i optaget af elever i børnehaveklassen. Udgiften pr. elev vil være støt stigende i hele prognoseperioden og efterfølgende år. Kajerødskolen vil få en ustabil bemandingsperiode, hvor afgangen af lærere, der går på pension vil være stor, men hvor ansættelsen kun vil kunne ske til midlertidige ansættelser på baggrund af det fortsatte fald i elevtallet. 37
40 Sjælsøskolen Sjælsøskolen forventes at få et meget kraftigt fald i optaget af børn til børnehaveklasserne fra skoleåret 15/16 og efterfølgende år, hvilket gradvist giver et fald i skolens samlede elevtal. Det samlede elevtal forventes at falde yderligere i forlængelse af prognoseperioden, idet elevtallet i de ældste klasser vil blive påvirket af faldet i elevtallet på Høsterkøb Skole. På baggrund af erfaringsårene er der indarbejdet optagelse af en pæn andel af elever i skoledistriktet, som vælger skolen i børnehaveklassen. Skolen forventes at blive 1-sporet fra 2016/17 ved optaget i børnehaveklassen. Frafaldet ved overgangen fra Høsterkøb skole kan muligvis forøges yderligere, hvis flere af børnene fra Høsterkøb Skole vælger den mere nærliggende Vedbæk Skole og Trørødskolen. Skolens samlede elevtalsfald reduceres i mindre omfang i forbindelse med overflytningen af 5. klasserne fra Høsterkøb Skole til Sjælsøskolen i 2015/2016. Såfremt overflytningen af 5. klasserne ikke realiseres, vil elevtallet falde yderligere. Sjælsøskolen vil fra 2017 blive presset på ressourcer og faglighed på baggrund af udviklingen i det samlede elevtal. Udgiften pr. elev vil være stabil frem til 2013, hvorefter den vil være stigende i resten af prognoseperioden. Elevtalsudvikling Elevtalsudviklingen og klassedannelsen ved en uændret skolestruktur er som beskrevet i rapporten "Skolestruktur ". En oversigt over elevtalsudviklingen for skolerne i Område 1 fremgår af nedenstående diagram. Område 1 - forslag 1 Antal KA HØ SJ Område /12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Figur 9: Elevtalsudvikling i Område 1, forslag 1 38
41 Faglige rammevilkår Elevtallet på alle tre skoler vil falde så kraftigt, at skolerne (specielt Kajerødskolen og Høsterkøb Skole) vil have vanskeligt ved at dække flere fag med liniefagsuddannede lærere. Antallet af lærere og SFOpersonale på specielt Høsterkøb Skole, men også på Kajerødskolen, bliver så lavt, at det vil være meget vanskeligt at etablere faglige miljøer, hvor medarbejderne kan udvikle undervisningen og aktiviteterne med hinanden. Det vil være vanskeligt på Høsterkøb Skole og på Kajerødskolen at have tilstrækkelig med spidskompetencer og ressourcepersoner, der kan understøtte og udvikle undervisningen. Når skolerne bliver 1-sporede vil det begrænse mulighederne for holddannelse og udbuddet af forskellige valgfag o. lign. vil være begrænset på disse skoler. Økonomiske rammevilkår Skolernes økonomiske råderum i Område 1 vil blive meget begrænset, og det er Skoleområdets vurdering, at både Kajerødskolen og Høsterkøb Skole vil skulle tilføres yderligere ressourcer, hvis de skal kunne tilbyde den samme undervisning som på de øvrige skoler. Jf. notatet "Skoleøkonomi ved forskellige skolestørrelser" vurderer Skoleområdet, at skolerne generelt bør have et økonomisk råderum på ca kr. pr. elev årligt, dog ca kr. for Høsterkøb skole, hvor basisudgifterne udgør en større andel på grund af det lave elevtal. I Skoleåret 2017/18 og 2018/19 forventes klassekvotienterne så lave på Høsterkøb skole, at udgifterne til klasseundervisningen ikke kan dækkes af det elevrelaterede kronebeløb. Fra skoleåret 2019/20 begynder Kajerødskolen at blive 1 sporet, hvilket forbedrer klassekvotienterne og dermed omkostningen pr. elev. Når råderummet svinger så markant fra det ene år til det andet i årene 2018/19 til 2021/22 skyldes det, at skolen ligger på grænsen mellem at være 1-sporet og 2-sporet. Det forhøjede råderum i år 2019/20 i forhold til 2018/19 opnås således kun ved klassesammenlægninger. Når en skoles elevtal bliver så lavt, vil den være sårbar overfor udsving i elevtallet, som påvirker klassedannelsen kraftigt og dermed skolens økonomiske råderum. Tabel 6: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne i Birkerød Øst (forslag 1) 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 SJ HØ KA
42 Hvis Høsterkøb skole og Kajerødskolen skal have tilført de anbefalede økonomiske rammevilkår, svarende til kr. pr. elev, vil det kræve en tilførsel på i alt 32 mio. kr. den 11-årige prognoseperiode Skolevejen og afstande til skole Der er ingen ændringer i forbindelse med dette forslag. Forslag 2: Lukning af Kajerødskolen pr. 1. august 2014 Figur 10: Område 1 Birkerød Midt med to skoledistrikter, Parkvej og Sjælsø: 40
43 Generelle bemærkninger Med dette forslag vil det være muligt at understøtte en faglig styrkelse af Parkvejskolen og Sjælsøskolen. Samtidig vil de økonomiske rammevilkår på de to skoler blive væsentligt forbedret. Bygningskapaciteten vil blive tilpasset til de faktiske behov og vil samtidig blive fremtidssikret via en udbygning af Sjælsøskolen, der anbefales opdateret i forhold til den indvendige vedligeholdelse og funktionalitet. Med forslaget vil afstanden til og fra skole øges for nogle elever fra det gamle Kajerød skoledistrikt, men ingen vil få en længere cykelafstand end 2,5 km, hvilket kendes fra andre skoledistrikter i kommunen. Fra alle boligområder vil der være gode cykel- og gangforbindelser for eleverne til og fra skole. Forslaget kan ikke implementeres på en og samme tid, da det ikke vil være muligt at flytte eleverne fra Kajerødskolen til andre skoler på en gang. I dette scenarium er derfor anvendt en model, hvor indskrivning af nye elever til Kajerødskolen ophører pr. 1.august 2012, hvor skoledistriktet opdeles mellem Sjælsøskolen og Parkvejsskolen, og elever fra det tidligere Kajerødskolens skoledistrikt herefter indskrives. Fra 1. august 2014 overflyttes alle Kajerødskolens elever fra klasse til Sjælsøskolen. Det er ikke utænkeligt, at nogle af disse elever vil foretrække at søge mod, den for dem, mere nærliggende Parkvejskolen. En forudsætning for, at Kajerødskolens elever kan flyttes til Sjælsøskolen, er en udbygning af Sjælsøskolen med en fjerde fløj. En udbygning på ca m2 vil koste ca. 36 mio. kr. Samtidig vil Skoleområdet anbefale en indvendig genopretning og udbedring af de akustiske forhold i fløj 2, således at Sjælsøskolen vil fremstå som en gennemrenoveret skole med undervisningsmæssige rammer, der er helt opdaterede. Samtidig vil området være fremtidssikret med en kapacitet til at kunne klare en senere stigning i elevtallet. De samlede omkostninger vurderes at være ca. 50 mio. kr., men med frasalg af Kajerødskolen eller et besparelsesprovenue såfremt skolen kan bruges til andre offentlige formål, vil disse investeringer på Sjælsøskolen formodentlig være dækket ind. Opdeling af skoledistriktet Skoledistriktet anbefales opdelt via "den grønne kile", der går fra Kajerødskolen og ned mellem Stenløkken og Stenhøjgårdsvej ned til Forsvarets øveområde (se nedenstående kort). 41
44 Figur 11: Opdeling af Kajerødskolens distrikt Elevtalsudvikling Elevtalsudviklingen og klassedannelsen for skolerne i Område 1 Birkerød Øst vil være faldende, jf. rapporten "Skolestruktur ", men forbedres på Sjælsøskolen og Parkvejskolen, der begge får et øget elevtal som følge af nedlæggelse af Kajerødskolen. Elevtalsudviklingen for skolerne i forslag 2 er vist i nedenstående diagram. Område 1 - forslag 2 Antal KA HØ SJ Område 1 PA /12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Figur 12: Elevtalsudvikling i Område 1, forslag 2 42
45 Klassedannelsen på Sjælsøskolen og Parkvejskolen, efter nedlæggelse af Kajerødskolen, forventes som vist nedenfor. Sjælsøskolen vil i en overgang få klassekvotienter på op til 24 elever pr. klasse pga. de ekstra elever fra Kajerødskolen. Elevtalsfaldet på både Sjælsøskolen og Parkvejskolen forventes dog at give mindre klassestørrelser i de sene prognoseår og gøre skolerne stabilt 2-sporede med en klassekvotient på ca. 22 elever pr. klasse. Sjælsøskolen - legepladsareal 43
46 Oversigt over elevtallet Sjælsøskolen Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , ,5 5. Klasse , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , ,7 7. Klasse , , , , , , , , , , ,3 8. Klasse , , , , , , , , , , ,3 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,3 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,8 Specialklasser Ovenstående viser elevtal og klassedannelse på Sjælsøskolen, hvor Sjælsøskolen fra 2012/13 tilføres en del af Kajerødskolens skoledistrikt og fra 2014/15 får overført de resterende elever fra Kajerødskolen. 44
47 Oversigt over elevtallet Parkvejskolen Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,5 1. Klasse , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , ,5 3. Klasse , , , , , , , , , , ,5 4. Klasse , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , ,0 7. Klasse , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,8 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,7 Specialklasser Ovenstående viser elevtalsudviklingen på Parkvejskolen efter, at dele af Kajerødskolens skoledistrikt fra 2012/13 overføres til Parkvejskolen. Påvirkningen er markeret med gul. 45
48 Faglige rammevilkår De faglige rammevilkår på Høsterkøb Skole vil være uforandrede, idet de ikke er påvirket af forslaget, men et fortsat gradvist fald i elevtallet, vil gøre det vanskeligt at dække alle fag med liniefagsuddannede lærere, og meget små faggrupper vil gøre det vanskeligt at etablere et fagligt miljø, hvor medarbejderne kan udvikle undervisningen i de enkelte fag. For Sjælsøskolen vil overførslen af dele af Kajerødskolens skoledistrikt reducere faldet i elevtallet og i udskolingen vil det være muligt at skabe et fagligt miljø omkring de fleste af fagene. Sjælsøskolen vil have en størrelse, hvor det er muligt at have ressourcepersoner indenfor de fleste større fagområder. Det vil ligeledes medføre bedre rammer for en stabil og god klassedannelse. Skolen vil dog falde markant i slutningen af prognoseperioden, hvilket atter vil presse skolens faglighed, når den bliver 1½-2 sporet. Parkvejskolen får lidt flere elever, som dermed skaber en lidt større personalegruppe med mulighed for at etablere lidt større faggrupper. På både Parkvejskolen og Sjælsøskolen vil en stabil klassedannelse skabe gode muligheder for holddannelse og en tilrettelæggelse af undervisningen, der kan understøtte elevernes læring. Økonomiske rammevilkår Rådighedsbeløbet pr. elev på Parkvejskolen og Sjælsøskolen vil udvikle sig som angivet i nedenstående tabel i forlængelse af nedlæggelsen af Kajerødskolen. Tabel 7: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne, forslag 2 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 SJ PA Sammenlignet med forslag 1, dvs. en fortsættelse af den nuværende struktur, er det gennemsnitlige råderum pr. elev i forslag 2 forbedret med ca kr. på Sjælsøskolen og kr. på Parkvejskolen. Der ses dog en faldende tendens i de sene prognoseår i Sjælsøskolens rådighedsbeløb i takt med det faldende elevtal. Den samlede økonomiske forhøjelse af det økonomiske rådighedsbeløb pr. elev ved forslag 2 sammenholdt med forslag 1 er ca. 34 mio. kr. på Sjælsøskolen og ca. 17 mio. kr. på Parkvejskolen, altså i alt 51 mio. kr.. over den samlede periode på 11 år. Ved en lukning af Kajerødskolen vil der være en direkte besparelse på bygningsomkostninger, løbende vedligeholdelse, el, vand, varme, renovation, rengøring, forsikringer vedligeholdelse af udearealer og klimaskærm svarende til ca. 3,7 mio. kr. årligt. Dertil kommer bortfald af skolens 46
49 basistilskud på 2,35 mio. kr. årligt, således at den samlede årlige driftsbesparelse vil være tæt på 6 mio. kr. årligt, et beløb som kan overføres til forbedring af driftsvilkår på andre områder, til forøgede anlægsudgifter eller til andre aktiviteter. Samtidig vil der være en besparelse på nødvendige anlæg på ca. 50 mio. kr., et beløb der dog modsvares af en tilsvarende investering på Sjælsøskolen. Til gengæld vil der, som tidligere nævnt, være yderligere anlægsbesparelser ved frasalg af Kajerødskolen eller besparede anlægsudgifter ved anvendelse af bygningerne til andre kommunale formål. I forbindelse med lukningen af Kajerødskolen vil SFO "Bakkevej" ligeledes kunne frasælges eller overgå til andre kommunale tilbud. Skolevejen og afstande til skole På nedenstående kort er angivet sikre skoleveje på cykel mellem de enkelte boligområder og skolen. Som det fremgår af kortet, er der gode cykelveje fra alle boligområder og til skole. Parkvejskolen er forbundet med kvarteret omkring Carinaparken med underføringen under jernbanen ved Tornevangsvej. Figur 13: Kort med sikre skoleveje i Område 1 Birkerød Øst 47
50 Distriktsændringen betyder, at nogle elever vil få længere til skole. For de elever, der får længst fra det tidligere Kajerødskolens skoledistrikt til den nye distriktsskole gælder, at cykelafstanden dog ikke overstiger 2,5 km, hvilket er den samme afstand, som gælder for mange andre områder i kommunen og samtidig1,5 km kortere end det maksimale afstandskriterium, som Kommunalbestyrelsen har fastsat for børn i indskolingen. Forslag: 3 Lukning af Kajerødskolen og sammenlægning af Høsterkøb Skole og Sjælsøskolens distrikter Figur 14: Kort over Område 1, forslag 3 Generelle bemærkninger Med dette forslag sker der en samling af 2 nuværende skoler i Birkerød Øst til en skole med to matrikler (Sjælsøskolen og Høsterkøb Skole). Dermed skabes en skole med ca. 750 elever og en mulighed for senere at få plads til op til 1100 elever om nødvendigt. Sammenlægningen mellem Høsterkøb Skole og Sjælsøskolen kan i princippet gennemføres i 2012, mens lukningen af Kajerødskolen tidligst kan ske i 2014 efter en udbygning af Sjælsøskolen. 48
51 Skoleområdet vil anbefale, at Høsterkøb skole sammenlægges med Sjælsøskolen samtidig med, at Kajerødskolen lukkes. Skoledistrikterne justeres, således at Ravnsnæsset og Isterød overføres til indskrivning på Sjælsøskolen, da dette vil reducere afstanden til skole for disse børn med mellem m samtidig med, at skolevejen er væsentligt mere trafiksikker og med bedre offentlig transport. Endvidere fastholdes 5. klassetrin på Høsterkøb Skole, der dog forventes at blive 1-sporet fra De yderste områder af Sandbjerg, Gøngehuse og evt. Ubberød foreslås overflyttet til Trørød og Vedbæk Skole fra 6. klasse. Der anbefales anlæggelse af en stiforbindelse mellem Brådebæk og Sandbjerg, hvilket vil reducere afstanden til Trørødskolen væsentligt (3,7 km mod ca. 4,4 km til Sjælsøskolen). Hvis denne ændring foretages allerede i 2012, vil det reducere antallet af elever på Sjælsøskolen, hvilket tillige vil give lidt mindre pres på Sjælsøskolen i forbindelse med overførslen af eleverne fra Kajerødskolen. Elevtallet på Høsterkøb skole bliver så lavt i slutningen af prognoseperioden, at dele af skolen eventuelt kan anvendes til andre formål (f.eks. dagtilbud). Elevtalsudvikling Elevtalsudviklingen for det sammenlagte skoledistrikt SJ/HØ vil være faldende, jf. rapporten "Skolestruktur ", men vil ved en sammenlægning kunne undgå alvorlige følger i forhold til det økonomiske råderum. Elevtalsudviklingen og klassedannelsen på Parkvejskolen vil være den samme som forventet i forslag 2, hvor skolen får samme andel elever fra Kajerødskolen som i dette forslag. 49
52 Område 1 - forslag 3 Antal KA HØ+SJ /12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Figur 15: Elevtalsudvikling i Område 1, forslag 3 Klassedannelsen på SJ/HØ forventes som vist i skemaet nedenfor. Klassedannelsen vil svinge mellem 3 og 5 spor pr. klassetrin med klassekvotienter på ca. 24 elever pr. klasse. Som det fremgår af skemaet vil sammenlægningen muliggøre en rimelig klassedannelse på trods af det faldende elevtal. Der ses dog også en tendens til en noget lavere klassekvotient i de sene prognoseår pga. af elevtalsfaldet. Læsning på Sjælsøskolen 50
53 Oversigt over elevtallet SJ+HØ Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , ,3 2. Klasse , , , , , , , , , , ,7 3. Klasse , , , , , , , , , , ,3 4. Klasse , , , , , , , , , , ,3 5. Klasse , , , , , , , , , , ,7 6. Klasse , , , , , , , , , , ,7 7. Klasse , , , , , , , , , , ,3 8. Klasse , , , , , , , , , , ,7 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,6 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,2 51
54 I dette forslag påvirkes også Vedbæk skole og Trørødskolens elevtal og klassedannelse af distriktsjusteringen mellem disse og Høsterkøb skoledistrikt. Nedenfor er vist skemaer for Trørødskolen og Vedbæk skole med og uden forventet bebyggelse på Forsvarskommandoens arealer. Distriktsændringerne er i dette eksempel gennemført fra 2015/16. Distriktsjusteringen af Sandbjerg Øst fra Høsterkøb skole til Vedbæk skole omhandler dog kun meget få børn, hvilket i skemaerne betyder, at Vedbæk skole på 6. klassetrin, hvor de modtager eleverne fra Høsterkøb skole, blot vil få opvejet den elevtalsnedgang på trinnet, som er et resultat af det historiske søgemønster på skolen. Oversigt over elevtallet Trørødskolen Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , ,3 3. Klasse , , , , , , , , , , ,7 4. Klasse , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , ,7 6. Klasse , , , , , , , , , , ,3 7. Klasse , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , ,8 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,3 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,2 52
55 Oversigt over elevtallet Vedbæk Skole Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,7 1. Klasse , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , ,5 5. Klasse , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , ,5 7. Klasse , , , , , , , , , , ,5 8. Klasse , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,5 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,7 53
56 Oversigt over elevtallet Vedbæk Skole. Uden bebyggelse på Forsvarskommandoens arealer Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , ,5 2. Klasse , , , , , , , , , , ,5 3. Klasse , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , ,5 6. Klasse , , , , , , , , , , ,5 7. Klasse , , , , , , , , , , ,5 8. Klasse , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,6 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,3 54
57 Faglige rammevilkår Forslaget vil skabe bedre faglige rammevilkår på alle 4 skoler (Parkvej, den sammenlagte Sjælsø, Trørød og Vedbæk Skole). Den sammenlagte Sjælsøskolen får en størrelse, hvor det vil være muligt at have liniefagsdækning i de fleste fag og ressourcepersoner dækkende de fleste fagområder, Økonomiske rammevilkår Rådighedsbeløbet pr. elev på Parkvejskolen vil være det samme som i forslag 2, mens de øvrige distriktsændringer i forslag 3 vil betyde følgende for det økonomiske råderum på Sjælsø/Høsterkøb (sammenlagte skoledistrikter), Trørødskolen og Vedbæk skole (med og uden forventet bebyggelse på forsvarskommandoens arealer). Tabel 8: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne, forslag 3 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 SJ/HØ TR VE VE u.f k Sammenlignet med forslag 1, dvs. at fortsætte nuværende struktur, er det gennemsnitlige råderum pr. elev henover perioden fra skoleår 11/12 til 21/22 i forslag 3 forbedret for de involverede skoler. Hvor Sjælsøskolen har i gennemsnit ca kr. pr. elev i forslag 1 og Høsterkøb skole ca kr. pr. elev, har de i forslag 3, hvor de to distrikter er sammenlagt, et gennemsnitligt rådighedsbeløb pr. elev på ca kr. Dog vil tendensen fortsat være faldende rådighedsbeløb i takt med elevtalsfaldet. Distriktsjusteringerne mellem nuværende Høsterkøb skoledistrikt og Trørødskolen og Vedbæk skoles skoledistrikter fra skoleåret 15/16 forøger også de to modtagende skolers rådighedsbeløb om end i mindre grad. Vedbæk skoles rådighedsbeløb er faldende til under det anbefalede niveau på kr. pr. elev. Overordnet vil det samlede rådighedsbeløb blive forbedret med i alt ca. 54 mio. kr. i den 11 årige prognoseperiode (heraf 45 mio. ved SJ/HØ sammenlægningen) sammenlignet med forslag 1, dvs. uændret struktur. Sammenlignet med forslag 2 er der ved dette forslag en råderumsgevinst på yderligere ca. 3 mio. I forbindelse med sammenlægningen vil det være muligt at omprioritere minimum 1 mio. kr. årligt som følge af færre basisudgifter. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at realisere det fulde af det nuværende basisbeløb til skolerne, hvilket skyldes omkostninger i forbindelse med driften på to 55
58 fysisk adskilte matrikler. I ovenstående tabel er råderummet beregnet ud fra nedenstående reduktion i basisudgifter og en forholdsmæssigt tilsvarende reduktion i basistildeling. Samlet vil dette forslag således give en årlig reduktion på de årlige basisomkostninger på ca. 8 mio. kr. (7 mio. kr. fra Kajerødskolen og 1 mio. kr. ved sammenlægningen af Høsterkøb og Sjælsøskolen). Tabel 9: Basisudgifter som bortfalder ved forslag 3 Anslået omkostning Skoleledelse Administration Deltagelse Skolebestyrelse Deltagelse MED Ressourcelærere Tillidsrepræsentant Diverse basisomkostninger (tilsyn, udvalg, abonnementer mv.) Samlet Skolevejen og afstande til skole Skolevejen vil ikke ændre sig i dette forslag i forhold til forslag 2, idet der fastholdes et skoletilbud i Høsterkøb for de yngste elever. Ved overførslen af området syd for Kongevejen til Trørødskolen og det østligste af Sandbjerg til Vedbæk Skole fra 6. klasse vil dette forbedre skolevejen for disse elever, der skolevejen både vil være kortere og mere sikker. Der er i Kommuneplan 2009 skabt et plangrundlag for at etablere en rekreativ stiforbindelse mellem Ubberød og Sandbjerg. Endvidere rekreative stier langs Gøngehusvej og Sandbjergvej, som vil gøre dette område cykelsikkert. Eleverne fra Ravnsnæsset og Isterød kan ligeledes med fordel starte på Sjælsøskolen og dermed få en kortere og mere sikker skolevej. 56
59 Område 2 - Birkerød Midt (Toftevangskolen, Bistrupskolen og Parkvejskolen) Beskrivelse af Skoleområdet Birkerød Midt Området er afgrænset ved Kommunegrænserne mod Allerød og Furesø kommune, Furesøen, vaserne og Kongevejen (bortset fra et lille område i den nordligste del af Kongevejen) Næsten hele Skoleområdet består af sammenhængende boligområder med kun ganske få bebyggelser udenfor de centrale boligområder. Området Birkerød Midt hænger i den østlige ende sammen med området Birkerød Øst, hvorfor det vil være naturligt i nogle sammenhænge, at se disse områder sammenhængende. Der bor ca borgere i Birkerød Midt. Figur 16: Kort over Område 2 57
60 Elevtalsudviklingen Birkerød Midt har et mindre fald i elevtallet over hele prognoseperioden. Hvor det samlede elevtal forventes at falde fra 1467 til 1321 elever eller svarende til 10 %. De forventede fald i elevtallet fremgår af nedenstående skema jf. tidligere udarbejdede skolestrukturrapport. Tabel 10: Forventet elevtalsudvikling på skolerne i Birkerød Midt Bistrupskolen Toftevangskolen Parkvejskolen Område Som det fremgår af skemaet, vil der være det største fald i elevtallet på Bistrupskolen og det mindste fald i elevtallet på Parkvejskolen. Optaget i børnehaveklassen Elevtalsfaldet starter fra de yngste klasser i forbindelse med skolestarten. Som det fremgår af nedenstående tabel, vil dette elevtalsfald for alvor begynde i 2015, hvor området vil gå fra 7 til 6 spor og være stabilt i resten af prognoseperioden. Samtlige 3 skoler vil blive 2-sporede skoler og Parkvejskolen og Toftevangskolen 2 mindre 2-sporede skoler. Tabel 11: Forventet elevtal i børnehaveklasserne på skolerne i Birkerød Midt Bistrupskolen Toftevangskolen Parkvejskolen Område Det forventes ikke at antallet af børnehaveklasseelever vil falde yderligere, men forblive på dette niveau i nogle år frem, for derefter langsomt at stige i den kommende års periode. 58
61 Andelen af 6 15 årige i distriktet Tabel 12: Andel af 6-15 årige i forhold til skoledistriktets 0-99 årige i , befolkningsprognose Bistrupskolen 15,3 15,2 15,3 15,0 14,6 14,4 14,3 14,3 13,7 13,2 13,3 Toftevangskolen 13,1 12,8 12,7 13,0 13,0 12,9 12,8 12,7 12,4 12,5 12,2 Parkvejskolen 13,9 13,9 13,2 13,0 12,8 12,4 12,3 12,2 12,2 12,0 11,9 Område 2 14,3 14,1 13,9 13,8 13,6 13,4 13,3 13,2 12,9 12,7 12,6 Rudersdal 14,3 14,2 13,9 13,7 13,4 13,0 12,7 12,5 12,1 11,9 11,8 Som det fremgår af tabellen, er andelen af 6-15 årige i Birkerød Midt næsten ens med andelen for Rudersdal Kommune i slutningen af perioden er det dog over gennemsnittet for kommunen, hvilket kan skyldes boligsammensætningen, men er ligeledes udtryk for et ældre boligområde, hvor til- og fraflytning er sket over en længere periode. Forventet udvikling af 0-5 årige Som det fremgår af nedenstående tal fra Rudersdal Kommunes befolkningsprognose 2010, kan man se at antallet af 0-5 samlet er faldende i det meste af perioden med en let stigning i slutningen af perioden, hvorfor elevtallet ligeledes må forventes at være stabilt i forlængelse af perioden. Der er ikke markante forskelle mellem de enkelte skoler. Tabel 13: Tabel: 0.-5 årige i område Bistrupskolen Toftevangskolen Parkvejskolen Område Der er naturligvis en hvis usikkerhed i forhold til prognosen for de 0-5 årige i slutningen af perioden, idet den bygger på ufødte børn, men tendenserne i prognoserne er normalt valide. Udviklingen i omkostning pr. elev i Birkerød Midt Nedenstående graf viser udviklingen i omkostningen pr. elev i perioden fra 2008 til 2021 (i 2010 priser). Som det ses af diagrammet, forventes en mindre stigning i omkostningen pr. elev på kr./elev i 2010 til kr./elev i 2021 og den forventes at stige en anelse mere i de efterfølgende år. 59
62 Dette skyldes uforandrede basisudgifter for skolerne og en fastholdelse af de nuværende bygningsomkostninger samtidig med et fald i elevtallet (se yderligere beskrivelser i skolestrukturrapport og økonomisk notat ved forskellige skolestørrelser). Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 17: Udvikling i udgift pr. elev, Område 2, forslag 4 Skolebygninger Bistrupskolen Bistrupskolen består af en traditionel hovedbygning med to sidefløje med bl.a. idrætsfaciliteter. Skolen fik i hhv og 2003 to nye bygninger til skolens to fritidstilbud for bh.kl.-2. kl. og kl. Skolens børnehaveklasser er integreret i SFOen, således at denne er delvis integreret med skolen. Hovedbygningen er opbygget med et centralt gangforløb og klasseværelser på begge sider af gangen. Gangarealet er i den nuværende form kun meget lidt anvendeligt til individuelle og gruppearbejdspladser. Der er udarbejdet et byggeprogram for Bistrupskolen, der vil opdatere skolens fysiske rammer, samt sikre en optimal anvendelse af skolens fysiske rammer og skabe de bedst mulige undervisningsmiljøer for skolens elever samt understøtte nutidige læringsprincipper. Skolen vil få fuld integration af lokalebrug mellem undervisning og SFO, og udskoling vil have en campusstruktur med fagområder for de ældste elever. I forbindelse med ombygningen forventes skolen at blive opdateret i forhold til fast inventar. Skolens forventes endeligt ombygget i sommeren
63 Skolens idrætslokaler kan ikke rumme alle skolens idrætsfaciliteter, hvorfor det er nødvendigt, at skolens ældste klasser får adgang til Parkvejskolens hal eller det nye Idrætscenter. Skolen har gode udearealer i direkte tilknytning til skolen. Samlet set vurderes skolens fysiske rammer efter ombygningen at være rigtig gode til at understøtte elevernes læring. Figur 18: Kort over Bistrupskolen Toftevangskolen Toftevangskolen gennemgik i perioden en større ombygning således, at de oprindelige to gymnastiksale blev inddraget og ombygget til pædagogisk center, faglokaler og klasselokaler. Desuden blev lokalerne til SFO renoveret ved samme lejlighed. SFO og undervisning er integreret i fælles lokaler på Toftevangskolen fra bh.kl.-2.kl. Skolen er opbygget som en lang fløj i to etager og to mindre fløje i en etage, hvori ovennævnte ombygning indgår. Klasselokalerne, som har en mindre størrelse end normalt, er traditionelt opbygget og støder alle ud til et fælles gangareal, der ikke umiddelbart er anvendeligt til individuelle og gruppearbejdspladser. Skolens faglokaler er renoveret gennem de seneste år og fremtræder tidssvarende. Skolen rummer tillige en meget stor festsal med scene. Festsalen er ofte optaget af sekundærbrugere, fortrinsvis udenfor skolens undervisningstid. Børn i SFOens klasser er placeret på 1. sal i lokaler på Mantziusgården. Idrætsundervisningen gennemføres i den nærliggende Søndervangshal. 61
64 Rudersdal Kommunes 10. klasser er ligeledes administrativt tilknyttet Toftevangskolen og benytter nogle af skolens faglokaler, mens hovedparten af undervisningen foregår i lokaler på Mantziusgården. De seneste års vækst i antallet af elever til 10. klasserne har sat de fysiske rammer til 10. klasse under voldsomt pres. Toftevangskolen rummer endvidere Rudersdal Kommunes modtageklasser for børn, der endnu ikke behersker det danske sprog på en måde, så de vil kunne profitere af, at gå i en normalklasse. Modtageklasserne dækker det samlede skoleforløb. Skolens udearealer er begrænset til en skolegård som omkranses af skolens bygninger. Samlet set vurderes skolens fysiske rammer som gode i forhold til at understøtte en nutidig undervisning. Figur 19: Kort over Toftevangskolen Parkvejskolen Der er pt. nedsat et byggeudvalg, der skal udarbejde et forslag som skal inddrage Parkvejskolens indskoling, i dag beliggende i selvstændige bygninger, i skolens bygninger. Det kan ske ved at inddrage de lokaler på ca m2, som Daginstitutionen Lyngbakken råder over. I dag er Parkvejskolens indskolingsafdeling og tilhørende SFO beliggende i en tidligere fabriks- og administrationsbygning i Birkerøds industrikvarter ca. 700 m fra den øvrige skole og forbundet til skolen via en gangsti. SFOens ældste klasser råder i dag over egne lokaler, og er ikke integreret 62
65 med undervisningen. Skolen har gennem de seneste år gennemført en faglokalerenovering, således at alle faglokaler fremstår tidssvarende. Parkvejskolen har en idrætshal, som ud over at blive anvendt til idrætsundervisning også anvendes i stort omfang af sekundærbrugere udenfor skolens undervisningstid. Skolens indretning giver mulighed for at skabe fællesarealer omkring en gruppe af klasselokaler, således at dette kan anvendes til bl.a. gruppearbejdspladser m.m. Parkvejskolen driver Rudersdal Kommunes læseklasserække, der dækker over det samlede skoleforløb. Skolen har gode udearealer i direkte tilknytning til skolen. Samlet vurderes skolens fysiske rammer at være rigtig gode til at understøtte elevernes læring Figur 20: Kort over Parkvejskolen 63
66 Nedenfor ses en oversigt over de bygningsmæssige rammer. Tabel 14: Oversigt over skolernes bygningsmæssige rammer i Område 2 Toftevangskolen Bistrupskolen Parkvejskolen Samlet areal til undervisning (m2) Samlet udeareal (m2) Skolens elevkapacitet modtageklasser og 720 efter renoveringen læseklasserække 10. klasser 2010/2011 Restrummelighed Ingen Ingen Udbygningsmuligheder Ingen En udnyttelse af restrummelighed forudsætter en lokalplansændring med stillingtagen til arealdisponeringen Investeringsbehov: Indvendig Klimaskærm Udearealer Indvendig vedligeholdelse: Kr ) Bevilliget kr. 26 mio. til renovering En udnyttelse af restrummelighed forudsætter en lokalplansændring med stillingtagen til fredsskovarealet Bevilliget kr. 10 mio. til renovering 1) Iht. vedligeholdelsesplan Skolernes indbyrdes placering Skolerne er indbyrdes placeret med en "cykelafstand" på henholdsvis 1,2 km mellem Parkvejskolen og Toftevangskolen og mellem Parkvejskolen og Bistrupsskolen 1,6 km og mellem Bistrupskolen og Toftevangskolen er "cykelafstanden" 1,5 km. Den største cykelafstand for eleverne i skoledistriktet til de 3 skoler er: Bistrupskolen: 1,8 km Parkvejskolen: 1,6 km Toftevangskolen: 1,7 km 64
67 På nedenstående kort er angivet sikre skoleveje på cykel mellem skolerne og boligområderne. Figur 21: Kort over stier i Område 2 65
68 På nedenstående kort er angivet offentlige busruter mellem skolerne og boligområderne. Figur 22: Offentlige busruter i Område 2 Strukturforslag i Birkerød Midt For Birkerød Midt har Skoleområdet udarbejdet og vurderet konsekvenserne af 5 forskellige forslag til fremtidig struktur for området. Forslag 4: Fastholdelse af nuværende struktur Forslag 5: Konsekvenser i Birkerød Midt ved gennemførelse af strukturforslag 2 og 3 i Birkerød Øst Forslag 6: Lukning af Toftevangskolen Forslag 7: Nedlæggelse af Kajerødskolen og Toftevangskolen Forslag 8: Sammenlægning af Parkvejskolen og Toftevangskolen 66
69 Når Skoleområdet ikke peger på en lukning af Bistrupskolen eller Parkvejskolen, så skyldes det, at Bistrupskolen og Parkvejskolen efter ombygningen har nogle gode funktionelle rammer. Bistrupskolen har gode udbygningsmuligheder, der kan give mulighed for at optage elever fra eventuelle andre lukkede skoler. Mulighederne for udbygning af Parkvejskolen vil forudsætte nogle lokalplansændringer. Det vil være muligt at arbejde med mindre distriktsjusteringer i forbindelse med de enkelte scenarier. Det vil være muligt senere at regulere distrikterne mellem Birkerød Midt og Birkerød Øst omkring midtbyen, hvis det skulle vise sig nødvendigt, uden at dette vil betyde større ændringer af afstandskriteriet. Alle forslagene undtagen forslag 6 bygger på en gennemførelse af forslag 2 og/eller 3 i Birkerød Øst. Parkvejskolen - legeplads 67
70 Forslag 4: Skolestrukturen i Birkerød Midt forbliver uændret Figur 23: Kort over Område 2 68
71 Generelle bemærkninger Konsekvenserne af dette forslag er beskrevet i skolestrukturrapport Nedenfor er samlet sammenfatningen for de tre skoler i Birkerød Midt området fra skolestrukturrapporten. Konsekvenserne vil være at der ikke opnås noget overskydende bygningskapacitet, idet klassetallet fastholdes trods et fald i elevtallet. Omkostningen pr. elev vil være let stigende grundet fastholdelse af basisudgifter og bygningsomkostninger Bistrupskolen Bistrupskolen har et forholdsvist stabilt elevtal med et fald i elevtallet fra omkring år 2014, hvor elevtallet forventes at give grundlag for 2-3 klasser. Skolen ville have en bedre mulighed for anvendelsen af ressourcerne og fastholdelse af gode faglige miljøer, hvis elevtallet kunne forøges med ca. 15 elever pr. årgang fra Samtidig vil det faldende antal af børn i børnehaveklassen give et fortsat fald i det samlede elevtal i forlængelse af prognoseperioden. I prognosen er der på baggrund af erfaringsårene indlagt et betydeligt frafald i løbet af skoleforløbet. Hvis skolen kan ændre på denne tendens, vil det ændre markant på skolens samlede elevtal og skabe grundlag for en faglig solid og ressourcestærk skole uden, at skolen vil blive presset på den fysiske kapacitet. Parkvejskolen Parkvejskolen forventes at have et ret stabilt elevtal i prognoseperioden. På baggrund af erfaringsårene er der indarbejdet, at skolen optager en betydelig andel af eleverne i skoledistriktet, og kun har et begrænset frafald af elever i løbet af skolegangen. Skolen har et samlet elevtal, der vil give et pres på ressourcer og faglighed. Udgiften pr. elev vil være rimelig stabil i hele prognoseperioden. Toftevangskolen Toftevangskolen forventes at have et let faldende elevtal i hele prognoseperioden. På baggrund af erfaringstallene vurderes skolen at optage flere børn i børnehaveklassen end skoledistriktets antal af 6-årige. Toftevangskolen har et mindre frafald af elever i løbet af skoleforløbet. Hvis disse forudsætninger ændrer sig, vil det påvirke det samlede elevtal på skolen. 69
72 Skolen vil være stabilt 2-sporet, men vil på baggrund af det samlede elevtal være presset på ressourcer og faglighed. Udgiften pr. elev vil være svagt stigende set henover den samlede prognoseperiode. Elevtalsudviklingen Elevtalsudviklingen og klassedannelsen er ved en uændret skolestruktur som beskrevet i rapporten "Skolestruktur ". Elevtalsudviklingen for skolerne i Område 2 fremgår af nedenstående diagram. Område 2 - forslag Antal BI TO PA Område /12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Figur 24: Elevtalsudvikling i Område 2, forslag 4 Faglige rammevilkår Elevtallet på Toftevangskolen og Parkvejskolen vil blive så lavt, at det vil være meget vanskeligt at etablere faglige miljøer, hvor medarbejderne kan udvikle undervisningen og aktiviteterne med hinanden. Det vil ligeledes være vanskeligt, at have tilstrækkelig med spidskompetencer og ressourcepersoner, der kan understøtte og udvikle undervisningen. Bistrupskolen vil i mindre grad blive presset på de faglige rammevilkår, der dog vil blive forringet gennem hele prognoseperioden. Når skolerne bliver 1-2 sporede vil det begrænse mulighederne for holddannelse. Valgfag o. lign vil blive meget begrænset på disse skoler. 70
73 Økonomiske rammevilkår I forslag 4 vil både Toftevangskolen og Parkvejskolens økonomiske råderum være begrænset pga. det faldende elevtal jf. nedenstående tabel. Begge skolers råderum vil således ligge under Skoleområdets anbefalede niveau på kr. pr. elev med gennemsnitligt ca kr. for Toftevangskolen og kr. for Parkvejskolen, mens Bistrupskolen forventes at ligge stabilt på gennemsnitligt kr. pr. elev. Hvis Parkvejskolen og Toftevangskolen skal have tilført de anbefalede økonomiske rammevilkår, svarende til kr. pr. elev, vil det kræve en tilførsel på i alt 26 mio. kr. den 11-årige prognoseperiode. Tabel 15: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne i Birkerød Midt (forslag 4) 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 TO BI PA Skolevejen og afstande til skole Der vil ikke være nogen ændringer i forhold til nuværende status. Bistrupskolen - sydfacaden 71
74 Forslag 5: Uændret skolestruktur i Birkerød Midt, men skolestruktur i Birkerød Øst som i forslag 2 og 3 Figur 25 kort med ændringer i distriktsinddelingen Generelle bemærkninger Dette forslag vil kun få indflydelse for Parkvejskolen, der vil få tilført en del af Kajerødskolens tidligere skoledistrikt. Se nærmere under forslag 2. Elevtalsudvikling Elevtalsudviklingen og klassedannelsen for Bistrupskolen og Toftevangskolen forventes som beskrevet i rapporten "Skolestruktur ". Elevtal og klassedannelse for Parkvejskolen forventes som vist under forslag 2 og 3. En oversigt over elevtalsudviklingen for skolerne i området under forslag 5 er vist i nedenstående diagram. 72
75 Område 2 - forslag Antal BI TO PA Område /12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Figur 26: Elevtalsudvikling i Område 2, forslag 5 Faglige rammevilkår Parkvejskolen får lidt flere elever, der skaber en lidt større personalegruppe med mulighed for at etablere lidt større faggrupper. På Parkvejskolen vil en stabil klassedannelse skabe gode muligheder for holddannelse og en tilrettelæggelse af undervisningen, der kan understøtte elevernes læring. Forslaget indebærer ikke ændringer i de faglige rammevilkår på Toftevangskolen og Bistrupskolen. Økonomiske rammevilkår I Birkerød Midt påvirkes Parkvejskolen af ændringerne i Birkerød Øst i forbindelse med forslag 3. Ved overtagelse af eleverne fra Kajerødskolen ændres Parkvejskolens økonomiske råderum, som vist under forslag 2 og 3. Skolevejen og afstande til skole Parkvejskolen er forbundet med kvarteret omkring Carinaparken med underføringen under jernbanen ved Tornevangsvej. Distriktsændringen betyder, at nogle elever vil få længere til skole. For de elever, der får længst fra det tidligere Kajerødskolens skoledistrikt til den nye distriktsskole gælder, at cykelafstanden dog ikke overstiger 2,5 km, hvilket er den samme afstand, som gælder 73
76 for mange andre områder i kommunen og samtidig1,5 km kortere end det maksimale afstandskriterium, som Kommunalbestyrelsen har fastsat for børn i indskolingen. Forslag 6: Nedlæggelse af Toftevangskolen Figur 27 kort med inddeling i nye distrikter 74
77 Generelle bemærkninger Med dette forslag kan Toftevangskolen frigives til andre formål, hvor den har en god central beliggenhed. Det tidligere skoledistrikt opdeles i 3 områder og overføres til Parkvejskolen, Bistrupskolen og Kajerødskolen. (se ovenstående kort) Forslaget forbedrer rammerne delvist på Parkvejskolen og Bistrupskolen. På Kajerødskolen forbedres de økonomiske og driftsmæssige rammer noget, men skaber fortsat ikke optimale rammer. Hvis kajerødskolen skal have et elevtal, der kan skabe gode faglige og økonomiske rammer, så vil det kræve, så store distriktsændringer at der skal tilføres områder, hvor der vil være kortere afstand til andre skoler. Der vil fortsat være et større investeringsbehov på Kajerødskolen. Forslaget vil endvidere kræve en udbygning på Bistrupskolen, for at have kapacitet til det samlede elevtal i perioder med maximalt elevtal. Dette kan undgås, hvis man i forbindelse med lukningen af Toftevangskolen overfører eleverne samlet til Kajerødskolen, hvilket dog ikke vil ændre ved at Kajerødskolen udvikler sig til en 1-sporet skole. Det vil ikke være muligt at gennemføre dette forslag før tidligst 16/17 uden at Bistrupskolen skal udbygges unødigt for at kunne overflytte eleverne fra Toftevangskolen samlet. I dette forslag arbejdes, der med et stop for indskrivningen til Toftevangskolen i 2014/15, hvor eleverne indskrives på Kajerødskolen, Parkvejskolen og Bistrupskolen jf. den nye distriktsopdeling. I skoleåret 2016/17 overføres de resterende elever fra Toftevangskolen samlet til Bistrupskolen. Elevtalsudvikling Elevtalsudviklingen for skolerne i Område 2 forventes faldende pga. faldet på Bistrupskolen og Toftevangskolen, jf. rapporten "Skolestruktur ". 75
78 Område 2 - forslag Antal BI TO PA Område /12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Figur 28: Elevtalsudvikling i Område 2, forslag 6 Klassedannelsen på skolerne i Område 2 samt på Kajerødskolen efter nedlæggelsen af Toftevangskolen i skoleår 15/16 forventes som vist nedenfor. Bistrupskolen bliver en 3-4-sporet skole med forventede klassekvotienter på ca. 24 elever pr. klasse. Parkvejskolen bliver fuldt 2- sporet med en gennemsnitlig klassekvotient på ca. 23. Kajerødskolen forventes at forblive 2-sporet i en længere periode end ved en uændret skolestruktur, men bliver efterhånden 1-sporet på trods af et lidt større distrikt. Klassekvotienten forventes som følge heraf at ligge på mellem 17 og 19 elever pr. klasse i prognoseårene efter nedlæggelse af Toftevangskolen. Fra indvielsen af Toftevangskolens legeplads - efterår
79 Oversigt over elevtallet Bistrupskolen Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , ,7 2. Klasse , , , , , , , , , , ,3 3. Klasse , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , ,0 7. Klasse , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , ,7 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,4 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,5 77
80 Oversigt over elevtallet Parkvejskolen Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,5 1. Klasse , , , , , , , , , , ,5 2. Klasse , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , ,5 5. Klasse , , , , , , , , , , ,5 6. Klasse , , , , , , , , , , ,5 7. Klasse , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,6 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,4 78
81 Oversigt over elevtallet Kajerødskolen Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , ,0 7. Klasse , , , , , , , , , , ,5 8. Klasse , , , , , , , , , , ,5 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,8 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,2 79
82 Faglige rammevilkår Parkvejskolen får lidt flere elever, hvilket skaber en lidt større personalegruppe med mulighed for at etablere lidt større faggrupper. På Parkvejskolen vil en stabil klassedannelse skabe gode muligheder for holddannelse og en tilrettelæggelse af undervisningen, som kan understøtte elevernes læring. På Bistrupskolen vil forøgelsen af elevtallet skabe gode rammer for etablering af faglige miljøer til udvikling af undervisningen og give mulighed for ressourcepersoner til de fleste fagområder. Ligesom på Parkvejskolen vil de stabile klassedannelser skabe gode muligheder for holddannelse og tilrettelæggelse af undervisningen. Kajerødskolen vil trods en mindre forøgelse af elevtallet ikke kunne skabe rammer for faglige miljøer, ressourcepersoner og en løbende udvikling af undervisningen. En ustabil klassedannelse på Kajerødskolen skaber ikke gode rammevilkår for holddannelse og ændret tilrettelæggelse af undervisningen. Økonomiske rammevilkår Ved nedlæggelse af Toftevangskolen i dette forslag frem for Kajerødskolen i forslag 2 og 3 bliver de involverede skolers økonomiske råderum pr. elev som vist nedenfor. Tabel 16: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne, forslag 6 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 KA PA BI Sammenlignet med forslag 4, dvs. at fortsætte nuværende struktur i både Område 1 og 2, er det gennemsnitlige råderum pr. elev henover perioden fra skoleår 11/12 til 21/22 i forslag 6 forbedret på Parkvejskolen og Bistrupskolen, men forværret på Kajerødskolen. Det skyldes, at Kajerødskolen elevtal vil være på grænsen til to spor og dermed meget lave klassekvotienter sammenlignet med forslag 1, hvor den bliver mere rent 1-sporet. Kajerødskolens gennemsnitlige økonomiske råderum nedbringes således med ca kr. til kr. pr. elev. Derimod forbedres det med ca kr. pr. elev på Parkvejskolen og ca. 800 kr. pr. elev på Bistrupskolen. Det ses endvidere, at skolernes rådighedsbeløb forbedres med årene, efterhånden som de ekstra elever fra Toftevangskolen giver stabile klassekvotienter på alle trin. Parkvejskolen bliver stabilt 2- sporet med høje klassekvotienter, og Bistrupskolen vil få op til 4 spor på nogle af årgangene. 80
83 Hvis Kajerødskolen og Parkvejskolen skal have tilført de anbefalede økonomiske rammevilkår, svarende til kr. pr. elev i alle år, vil det kræve en tilførsel på i alt 30,6 mio. kr. i den 11-årige prognoseperiode. Ved en lukning af Toftevangskolen vil der være en direkte besparelse på bygningsomkostninger, løbende vedligeholdelse, el, vand, varme, renovation, rengøring, forsikringer, vedligeholdelse af udearealer og klimaskærm svarende til ca. 3,4 mio. kr. årligt. Dertil kommer vurderede besparelser på basisomkostninger jf. økonomisk notat "Skoleøkonomi ved forskellige skolestørrelser", hvor det vurderes, at nogle basisomkostninger vil blive reduceret og ikke overført til modtagne skoler. Det drejer sig om basistilskuddet på 2,35 mio. kr. årligt, dermed vil den samlede årlige driftsbesparelse være tæt på 5,75 mio. kr., som kan overføres til forbedring af driftsvilkårene på andre områder, til anlæg eller til andre aktiviteter. Det forudsætter dog en mindre udvidelse af Bistrupskolen på ca. 800 kvm. til ca. 18 mio. kr., som også vil give nogle afledte årlige driftsomkostninger på ca kr. til el, vand, varme og rengøring. Således vil den årlige driftsbesparelse ved en lukning af Toftevangskolen udgøre ca. 5,5 mio. kr. Den nødvendige udbygning på Bistrupskolen vil kunne finansieres af anlægsindtægter ved salg af Toftevangskolen eller sparede anlægsudgifter ved benyttelse af Toftevangskolen til andre kommunale formål. Ved en lukning af Toftevangskolen frigives ligeledes lokaler på Mantziusgården, hvor både skolens kl. SFO-tilbud og 10. klasserne er placeret. 10. klassernes fremtidige placering og modtageklassernes fremtidige placering er der ikke forholdt sig til i dette forslag, men der frigives en del kapacitet med mulighed for en placering af disse tilbud på øvrige skoler. 81
84 Anslået basis timeforbrug Kroner Løn skoleleder Løn administrativ leder Løn 2 servicemedarbejdere Løn 1 specialundervisningslærer Basis åbningstid pæd. Center (Ikke lærer) Basis åbningstid pæd. Center -ikke medtaget i sum Deltagelse skolebestyrelse Deltagelse MED Ressourcelærere Tillidsrepræsentant Sikkerhedsrepræsentant Diverse tilsyn samlinger, trafik, IT mv Basis udvalg mv Basis inventar Basis kontorhold/administration/it Basis service abbonementer Basis læremidler Samlet Ikke medtaget i sum, idet eksemplet om åbningstid peger på en mulighed Tabel 17: Oversigt over en skoles basisudgifter, økonomisk notat: "Skoleøkonomi ved forskellige skolestørrelser" Skoleveje og afstande til skole For Parkvejskolen og Kajerødskolen vil der ikke være elever i de nytilførte distrikter, der vil få længere til skole end andre børn har i distriktet (under 1,5 km). For Bistrupskolen vil elever, der bor omkring Skovrødvej ved Kongevejen (3 husstande) få omkring 2,7 km til Bistrupskolen og de vil i indskolingsårene være berettiget til befordring. 82
85 Forslag 7: Nedlæggelse af Toftevangskolen og Kajerødskolen Figur 29: Område 2, forslag 7 Generelle bemærkninger Med dette forslag kan både Toftevangskolen og Kajerødskolen frigives til andre formål. Forslaget er en kombination af forslag 2 og forslag 6. Da det ikke vil være muligt at nedlægge to skoler og overføre eleverne til de andre skoler i Birkerød på nuværende tidspunkt er der i forslaget taget udgangspunkt i den tidligst mulige gennemførsel af forslaget. Det betyder, at der stoppes for indskrivning til Kajerødskolen i 2012 og til Toftevangskolen i Kajerødskolen lukkes herefter i 2014 og Toftevangskolen i Forslaget vil forbedre rammevilkårene væsentligt på Sjælsøskolen, Bistrupskolen og Parkvejskolen. 83
86 Forslaget vil kræve udbygninger på alle tre skoler til samlet pris på ca. 85 mio. kr., som kan finansieres ved frasalg af bygningerne eller sparede anlægsudgifter såfremt Toftevangskolen og Kajerødskolen anvendes til andre kommunale formål. Ved forslaget vil der være en samlet årlig driftsbesparelse på ca. 11 mio. kr. til bygningsomkostninger og basisudgifter, medregnet de øgede bygningsomkostninger i forbindelse med udbygning af de tre øvrige skoler. Sjælsøskolen vil få kapacitet til 4-5 spor (inkl. Høsterkøb Skole), Bistrupskolen til 3-4 spor (eller 4 spor, hvis Parkvejskolen ikke udbygges) og Parkvejskolen til 3 spor (kræver lokalplansændring). Elevtalsudvikling I dette forslag vil elevtalsudviklingen i Birkerød Øst være som i forslag 2 eller 3. De yderligere ændringer i forslaget påvirker kun Parkvejskolen, som her modtager elever fra både Kajerødskolen (til indskrivning) og Toftevangskolen, som begge nedlægges. Bistrupskolen tilføres samme andel af Toftevangskolens distrikt som i forslag 6 og har derfor samme elevtal som vist i forslag 6. En oversigt over elevtalsudviklingen for skolerne i Område 2 er vist i diagrammet nedenfor. Område 2 -forslag Antal BI TO PA Område /12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Figur 30: Elevtalsudvikling i Område 2, forslag 7 Klassedannelsen på Parkvejskolen efter nedlæggelsen af både Kajerødskolen og Toftevangskolen forventes som vist nedenfor. Som det ses af skemaet forventes skolen i prognoseårene at ligge på 84
87 grænsen mellem 2 og 3 spor, hvilket giver ustabile klassekvotienter, hvor klassesammenlægninger eller opdelinger kan blive aktuelt for at holde klassekvotienten på de ca. 22 som vist i skemaet. Der kan skabes en større stabilitet ved at lave en mindre distriktsjustering (ca. 10 elever årligt) mellem Bistrupskolen og Parkvejskolen, således at Parkvejskolen enten bliver fast 2-sporet eller fast 3-sporet. Det sidste forslag vil dog forudsætte en mindre udbygning af Parkvejskolen (ca. 800 kvm) og en flytning af læseklasserne fra Parkvejskolen. Hvis Parkvejskolen gøres fast 2-sporet vil det kræve en lidt større udbygning af Bistrupskolen (ca. 800 kvm.) mere). Umiddelbart vil det skabe størst stabilitet at udbygge begge skoler til faste 3-sporede skoler, hvilket vil kræve en lokalplansændring for Parkvejskolen. Parkvejskolens indgangsparti 85
88 Oversigt over elevtallet Parkvejskolen Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , ,5 2. Klasse , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , ,3 4. Klasse , , , , , , , , , , ,7 5. Klasse , , , , , , , , , , ,7 6. Klasse , , , , , , , , , , ,7 7. Klasse , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , ,7 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,2 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,6 Specialklasser Den gule markering viser eleverne til indskrivning fra Kajerødskolen og den orange markering viser eleverne fra både Kajerødskolen og Toftevangskolen. 86
89 Faglige rammevilkår De faglige rammevilkår bliver væsentligt forbedret på Bistrupskolen, Parkvejskolen og Sjælsøskolen på grund af det forøgede elevtal, som skaber gode rammevilkår for at etablere faglige miljøer og ressourcepersoner i de fleste fag til understøttelse og udvikling af undervisningen. Det vil være en fordel med en udbygning af Parkvejskolen, således at denne kan blive 3-sporet og dermed skabe gode rammer for de faglige miljøer og muligheden for at have ressourcepersoner i de fleste fagområder. Der vil være stabile klassekvotienter, som skaber gode rammevilkår for at skabe gode muligheder for holddannelse og en tilrettelæggelse af undervisningen, der kan understøtte elevernes læring Økonomiske rammevilkår I dette forslag vil det gennemsnitlige rådighedsbeløb pr. elev på Sjælsøskolen, Høsterkøb skole, Vedbæk og Trørødskolen være som vist i forslag 2 og 3. De yderligere ændringer i forslag 7 påvirker kun Parkvejskolen, som her modtager elever fra både Kajerødskolen (til indskrivning i bh.kl.) og Toftevangskolen. Bistrupskolen tilføres samme andel af Toftevangskolens distrikt som i forslag 6 og har derfor samme rådighedsbeløb, dvs. en mindre forøgelse på i gennemsnit ca. 800 kr. pr elev. Tabel 18: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne, forslag 7 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 BI PA Sammenlignet med forslag 6, hvor Parkvejskolen kun modtager elever i forbindelse med nedlæggelsen af Toftevangskolen bliver Parkvejskolens rådighedsbeløb pr. elev en anelse lavere i dette forslag, fordi skolen i forslag 6 er rent 2 - sporet med høje klassekvotienter, mens den bliver 3 sporet i optaget i dette forslag med lidt lavere klassekvotienter til følge. Dette kan dog som tidligere nævnt ændres markant ved en mindre distriktsændring mellem Parkvejskolen og Bistrupskolen, hvorved det sikres, at begge skoler bliver stabilt 3 - sporede. Ved en lukning af Kajerødskolen og Toftevangskolen vil der være en direkte besparelse på bygningsomkostninger, løbende vedligeholdelse, el, vand, varme, renovation, rengøring, forsikringer, vedligeholdelse af udearealer og klimaskærm svarende til ca. 6,9 mio. kr. årligt. Dertil kommer vurderede besparelser på basisomkostninger jf. økonomisk notat "Skoleøkonomi ved 87
90 forskellige skolestørrelser", hvor det vurderes, at nogle basisomkostninger vil blive reduceret og ikke overført til modtagne skoler. Det vil dreje sig om yderligere ca. 4,7 mio. kr. årligt, idet det kun vil være basisbeløbet, der fragår og ikke de faktiske omkostninger, jf. nedenstående tabel fra det økonomiske notat, således at den samlede årlige driftsbesparelse vil være tæt på 11,6 mio. kr., som kan overføres til forbedring af driftsvilkårene på andre områder, til anlæg eller andre aktiviteter. Der må dog påregnes 1 mio. kr. yderlige i årlige driftsomkostninger til el, vand, varme og rengøring på de 3 skoler, som er blevet udbygget. Samtidig vil der være en besparelse på nødvendige anlæg på ca. 50 mio. kr. Investeringsbehovet på Sjælsøskolen, Parkvejskolen og Bistrupskolen vil være på samlet 85 mio. kr., der kan finansieres ved dele af overskuddet fra frasalg af Kajerødskolen og Toftevangskolen eller ved sparede anlægsudgifter ved anvendelse af bygningerne til andre kommunale formål. Anslået basis timeforbrug Kroner Løn skoleleder Løn administrativ leder Løn 2 servicemedarbejdere Løn 1 specialundervisningslærer Basis åbningstid pæd. Center (Ikke lærer) Basis åbningstid pæd. Center -ikke medtaget i sum Deltagelse skolebestyrelse Deltagelse MED Ressourcelærere Tillidsrepræsentant Sikkerhedsrepræsentant Diverse tilsyn samlinger, trafik, IT mv Basis udvalg mv Basis inventar Basis kontorhold/administration/it Basis service abbonementer Basis læremidler Samlet Ikke medtaget i sum, idet eksemplet om åbningstid peger på en mulighed Tabel 19: Oversigt over en skoles basisudgifter, økonomisk notat: "Skoleøkonomi ved forskellige skolestørrelser 88
91 Skoleveje og afstande til skole Forslaget vil indebære lidt længere skoleveje for nogle af eleverne jf. forslag 2 og 6, således at de maksimale afstande for eleverne i de respektive skoledistrikter bliver ca. 2,5 km til Sjælsøskolen, 2,7 km til Bistrupskolen og 2,5 km til Parkvejskolen. Forslag 8: Sammenlægning af Parkvejskolen og Toftevangskolen Figur 31: Område 2, forslag 8 Generelle bemærkninger I dette forslag arbejdes der med en sammenlægning af Parkvejskolen og Toftevangskolen, hvilket betyder nogle bedre rammevilkår for begge skoler og skaber nye muligheder for anvendelsen af de fysiske rammer. Størstedelen af eleverne i det samlede skoledistrikt bor i "inderbyen" med enkelte matrikler i det yderste af distriktet (sydligste del af Kongevejen og vestligste del af Bregnerødvej). 89
92 Det vil være muligt at "justere" skoledistriktet mellem Bistrupskolen og den nye sammenlagte skole, hvis man vil skabe stabilitet omkring 3 spor på Bistrupskolen i forhold til den i forslaget opstillede distriktsopdeling. Der vil være en årlig driftsbesparelse på ca. 1,5 mio. kr. på grund af reducerede basisomkostninger ved sammenlægningen. Den sammenlagte skole vil få et væsentlig større rådighedsbeløb pr. elev på grund af en forbedret klassedannelse. Forslaget forudsætter en vedtagelse af forslag 2 fra området Birkerød Øst. Forslaget forholder sig ikke til muligheden for at arbejde med indskolings- og udskolingsskoler, men der vil ikke være et afstandskriterium, som kan forhindre en sådan model. Forslaget kan gennemføres fra 1. august Elevtalsudvikling I dette forslag forventes elevtallet på Sjælsøskolen, Høsterkøb skole, Vedbæk og Trørødskolen som vist i forslag 2 og 3. De yderligere ændringer i forslaget betyder desuden ændringer i elevtallet på Parkvejskolen og Toftevangskolen som sammenlægges. Der tilføres derudover en andel elever til distriktet fra den nedlagte Kajerødskole (jf. forslag 2). Bistrupskolens elevtal påvirkes ikke i dette forslag, og forventes derfor som vist i forslag 4 og 5. En oversigt over elevtalsudviklingen for skolerne i det sammenlagte distrikt i Område 2 er vist i diagrammet på omstående side. 90
93 Område 2 - forslag 8 Antal PA+TO /12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Figur 31: Elevtalsudvikling i Område 2, forslag 8 Klassedannelsen på Parkvejskolen og Toftevangskolen i et sammenlagt distrikt forventes som vist nedenfor. Som det ses af skemaet forventes man at kunne oprette 3-4 spor pr. klassetrin og opretholde klassekvotienter på elever. Legepladsen på Parkvejskolen 91
94 Oversigt over elevtallet Sammenlagt PA og TO Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , ,5 4. Klasse , , , , , , , , , , ,3 5. Klasse , , , , , , , , , , ,8 6. Klasse , , , , , , , , , , ,5 7. Klasse , , , , , , , , , , ,3 8. Klasse , , , , , , , , , , ,3 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,9 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,2 Specialklasser Den gule markering viser tilførslen af elever fra Kajerødskolens distrikt til indskrivning på Parkvejskolen. 92
95 Nedenfor er elevtal og klassedannelse vist uden tilførsel af elever fra Kajerødskolen. Oversigt over elevtallet Sammenlagt PA og TO Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , ,3 2. Klasse , , , , , , , , , , ,3 3. Klasse , , , , , , , , , , ,7 4. Klasse , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , ,7 7. Klasse , , , , , , , , , , ,8 8. Klasse , , , , , , , , , , ,3 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,4 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,4 Specialklasser
96 Faglige rammevilkår De faglige rammevilkår bliver væsentligt forbedret på den sammenlagte skole, på grundlag af det forøgede elevtal, som skaber gode rammevilkår for at etablere faglige miljøer og mulighed for ressourcepersoner i de fleste fag til understøttelse og udvikling af undervisningen. Der vil være stabile klassekvotienter, som skaber gode rammevilkår og gode muligheder for holddannelse og en tilrettelæggelse af undervisningen, der kan understøtte elevernes læring. En organisering med indskoling på den ene matrikel og udskoling på den anden matrikel vil styrke mulighederne for samarbejdet mellem faggrupperne og ikke mindst mulighederne for at organisere eleverne og arbejde med holddannelse.. Økonomiske rammevilkår I forslag 8 vil det gennemsnitlige rådighedsbeløb pr. elev forbedres markant for de to skoler i det sammenlagte distrikt. Som det fremgår af nedenstående tabel bliver rådighedsbeløbet stabilt på ca kr. pr. elev. Sammenlignet med forslag 3, dvs. nedlæggelse af Kajerødskolen og dermed elever til indskrivning på Parkvejskolen er råderummet her forbedret med ca kr. pr. elev, idet rådighedsbeløbet på Parkvejskolen udgør ca kr. pr. elev og på Toftevangskolen ca kr. pr. elev i forslag 2 og 3. Tabel 20: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne, forslag 8 (inkl. ændringer i forslag 3) 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 PA/TO I forbindelse med sammenlægningen vil det være muligt at omprioritere minimum 1,5 mio. kr. årligt som følge af færre basisudgifter, jf. nedenstående tabel. Det vurderes, at der ikke er mulighed for at realisere det nuværende basisbeløb til skolerne fuldt ud, pga. omkostninger til driften af to bygninger med en afstand som mellem Parkvejskolen og Toftevangskolen. I ovenstående tabel er råderummet beregnet ud fra nedenstående reduktion i basisudgifter og en forholdsmæssigt tilsvarende reduktion i basistildeling. Tabel 21: Basisudgifter som bortfalder ved forslag 8 Anslået omkostning 1 Skoleleder Adm. Leder Deltagelse Skolebestyrelse
97 Deltagelse MED Ressourcelærere Tillidsrepræsentant Diverse Basis omkostninger (tilsyn, udvalg, abonnementer mv.) Samlet Skoleveje og afstande til skole Afstanden til skole vil afhænge af, hvordan den sammenlagte skole vælger at placere de forskellige årgange på de to matrikler. Hvis enkelte årgange samles på en af matriklerne, så vil afstanden til skole for de elever, der får længst være ca. 3,1 km (der er således ikke noget, der forhindrer en model med indskoling eller udskoling på hver sin matrikel, dog vil afstanden for indskolingselever blive kortest med en placering på nuværende Toftevangskolen (2,8 km for de elever der får længst). Det er dog kun ganske få elever dette vil berøre og forskellene vil være minimale om man placerer en evt. indskoling det på den ene eller den anden matrikel. Dele af det sammenlagte skoledistrikt vil have kortere afstand til Bistrupskolen. Længste afstande i skoledistriktet til matriklen Toftevangskolen er 2,8 km. Længste afstande i skoledistriktet til matriklen Parkvejskolen er 3,1 km. Hvis skolen vælger at placere undervisningen på enkelte årgange på kun en af matriklerne, vil det give en udvidet befordringsforpligtigelse for enkelte elever. 95
98 Område 3 Holte (Dronninggårdskolen, Ny Holte Skole, Skovlyskolen) Beskrivelse af Skoleområdet Holte Området er afgrænset ved Kommunegrænsen mod Lyngby, Tårbæk, Furesøen, Vaserne, Rude Skov, Søllerød Naturpark, Kirkeskoven og Geels Skov. Næsten hele skoleområdet består af sammenhængende boligområder med kun ganske få bebyggelser udenfor de centrale boligområder. Der bor ca borgere i området. Figur 32 Kort over Skoleområde Holte Elevtalsudviklingen Holte området er det område i Rudersdal Kommune med det mindste forventede fald i elevtallet i den kommende elleve års periode, hvor det samlede elevtal forventes at falde fra 1480 elever til 96
99 1378 elever svarende til 7 %. De forventede fald i elevtallet fremgår af nedenstående skema jf. tidligere udarbejdede skolestrukturrapport. Tabel 22: Samlet forventet elevtalsudvikling på skolerne i Holte området fra Dronninggård Ny Holte Skovlyskolen Område Som det fremgår af oversigten, er der forskel på den forventede elevtalsudvikling på de tre skoler, idet elevtallet på Dronninggårdskolen vil være stigende, mens det forventes at være faldende på Ny Holte Skole og Skovlyskolen, hvor begge skoler forventes at have færre end 400 elever. Optaget i børnehaveklassen Elevtalsfaldet starter fra de yngste klasser i forbindelse med skolestarten. Som det fremgår af nedenstående tabel, så er antallet af bh. klasse elever svingende de forskellige år, hvor specielt Ny Holte Skole og til dels Skovlyskolen vil have en lang række årgange, hvor der kun er elever til to meget små spor. Dronninggårdskolen bliver en fuldt 3-sporet skole og Ny Holte og Skovlyskolen bliver 1½ sporet. Tabel 23: Forventet antal børnehaveklasseelever i Dronninggård Ny Holte Skovlyskolen Område Andelen af 6-15 årige i skoledistriktet Af nedenstående tabel ses, at andelen af 6-15 årige er højere end det kommunale gennemsnit i hele perioden hvilket afspejler, at området traditionelt har mange børnefamilier. Som det fremgår, så er andelen i Ny Holte skoles distrikt den højeste af de 3 skoler, men den er faldende i hele perioden og vil formodentligt falde yderligere i de efterfølgende år, når faldet i børnetallet slår fuldt igennem for gruppen af 6-15 årige. 97
100 Tabel 24: Forventet andel af 6-15 årige i forhold til skoledistriktets antal 0-99 årige i Dronninggård 14,0 13,7 13,8 13,7 13,7 13,3 13,1 12,8 12,9 12,8 13,0 Ny Holte skole 16,0 16,4 16,5 16,1 16,4 16,4 15,7 15,6 15,6 15,0 14,9 Skovlyskolen 15,5 15,3 15,3 14,8 14,7 14,5 14,1 13,6 13,3 12,9 12,4 Område 3 14,9 14,8 14,9 14,5 14,6 14,4 14,0 13,7 13,6 13,4 13,3 Rudersdal 14,3 14,2 13,9 13,7 13,4 13,0 12,7 12,5 12,1 11,9 11,8 Forventet udvikling af 0-5 årige Af nedenstående tabel ses, at antallet af 0-5 årige forventes at være stigende i Dronninggårdskolens skoledistrikt i hele perioden. På Ny Holte Skole og Skovlyskolen vil det falde i starten af prognoseperioden for efterfølgende at være let stigende i slutningen af prognoseperioden. Der er naturligvis en vis usikkerhed i forhold til prognosen for de 0-5 årige i slutningen af perioden, da den omfatter endnu ikke fødte børn, men tendenserne i prognoserne vil normalt være gældende. Tabel 25: Forventet antal af 0-5 årige fordelt på skoledistrikter i Holte området i Dronninggård Ny Holte Skovly Område Udviklingen i omkostning pr. elev i Skoleområde Holte Nedenstående graf viser udviklingen i omkostningen pr. elev i perioden fra 2008 til 2021 (i 2010 priser). Som det ses af grafen, forventes der en mindre stigning i omkostningen pr. elev fra 2010 på kr./elev til kr./elev i 2020 og denne forventes at falde en anelse mere i de efterfølgende år. Bygningsomkostningerne i dette område er lidt højere end de andre områder, idet Skovlyskolen har et stort areal i forhold til skolens elevtal og samtidig indgår der en svømmehal i det samlede areal. Omkostningen pr. elev vil stige en anelse i området med gennemsnitlig ca kr. pr. elev. (På Dronninggårdskolen falder udgiften pr. elev med 500 kr. årligt, men på både Ny Holte Skole og Skovlyskolen stiger den med kr. årligt pr. elev). 98
101 Udviklingen skyldes uforandrede basisudgifter for skolerne og en fastholdelse af de nuværende bygningsomkostninger samtidig med et fald i elevtallet (se yderligere beskrivelser i Skolestrukturrapport og Økonomisk notat ved forskellige skolestørrelser) Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 33: Udvikling i udgift pr. elev, Område 3, forslag 9 Skolebygninger Dronninggårdskolen Dronninggårdskolen gennemgik en større renovering i perioden fra , hvor skolens fysiske rammer blev omdannet til at understøtte en nutidig undervisning. Skolen har et samlet indskolingshus for bh. kl. - 2.kl. Skolen har pæne klasselokalestørrelser og i forbindelse med de fleste lokaler, er der skabt fællesmiljøer med både individuelle- og gruppearbejdspladser. Faglokalerne er forsøgt samlet mest muligt. I forbindelse med færdiggørelse af ombygningen af Ny Holte Skole i 2009 overtog Dronningårdskolen den øverste af de to etager i Nordfløjen, som Ny Holte Skole tidligere anvendte til deres SFO. Dronninggårdskolens udskoling er nu placeret i de to øverste etager af Nordfløjen, og er opbygget med en camp -struktur med fagområder for de ældste elever. Med skolens ombygninger er der således skabt fornuftige rammer for at understøtte en nutidig undervisning. 99
102 Skolen har endvidere en musikafdeling med øvelokaler, som også stilles til rådighed for Musikskolen. Skolen har en meget stor festsal og en mindre teatersal, der ligeledes anvendes til mange arrangementer for andre end skolens primære brugere. Skolens idrætsfaciliteter vil blive pressede, når skolen er fuldt udbygget som en 3-sporet skole, hvorfor det kan blive nødvendigt, at skolens ældste elever får adgang til de nærliggende Holtehaller. Skolen har en specialklasserække med pt. 25 elever for børn med autisme o. lign. kontaktforstyrrelser. Der kan muligvis blive behov for yderligere udvidelse af dette tilbud i de kommende år. Skolen har udearealer i direkte tilknytning til skolen. Samlet vurderes skolens overordnede fysiske rammer at være gode til at understøtte elevernes læring. Figur 34 Kort over Dronninggårdskolen Ny Holte skole Ny Holte Skole gennemgik en større renovering og ombygning i perioden fra , hvor den fik etableret en samlet indskoling, hvorved SFO og undervisningstilbud blev fuldt integrerede i et sammenhængende fysisk miljø for bh.kl.-3. klasse. Dermed kunne SFOen flyttes tilbage til skolen fra Nordfløjen på Dronninggårdskolen, og samtidig kunne 3. klasserne flyttes tilbage fra 100
103 fritidsinstitutionen Depotet på Kongevejen. Der er etableret naturlige fysiske miljøer for skolens tre afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling). Der er samtidig sket en tiltrængt renovering og samling af faglokalerne, bl.a. med et nyt naturfagligt center. I tilknytning til de fleste lokaler er der skabt fællesmiljøer med individuelle- og gruppearbejdspladser. Størstedelen af klasselokalerne er under 60 kvm. Skolen har ikke et fritidstilbud for 4.-5.kl. placeret på skolen, hvorfor disse elever benytter fritidsinstitutionen Depotet på Kongevejen. Skolen har gode udearealer i direkte tilknytning til skolen. Samlet vurderes skolens overordnede fysiske rammer at være rigtig gode til at understøtte elevernes læring. Figur 35 Kort over ny Holte Skole Skovlyskolen Skovlyskolen gennemgik en mindre renovering i perioden , hvor skolen fik samlet undervisningslokaler og SFO i et fysisk miljø således, at skolens nu har et indskolingsområde med plads til klasser (inkl. specialklasser), hvor både SFO og skole er fuldt integreret. Skolen har store klasselokalestørrelser, og i tilknytning til de fleste lokaler er der skabt fællesmiljøer med individuelle- og gruppearbejdspladser. Faglokalerne er forsøgt samlet mest muligt, og er ligeledes 101
104 store. Lokalestørrelserne på Skovlyskolen er meget store og hører til blandt de største på kommunens skoler. Det er medvirkende til, at skolen har det absolut højeste antal m2 pr. elev. Bygningsomkostninger pr. elev er som følge heraf også de højeste i kommunen. En del af disse skal naturligvis tilskrives de meromkostninger, som er forbundet med bl.a. drift af svømmehallen, der udover skolens egen anvendelse også anvendes til skolesvømning af andre skoler og af foreninger m. fl. Skolen har separate faciliteter for SFO i klasse. Skolen rummer en specialklasserække med fem klassetrin, som dækker det samlede skoleforløb fra kl.. Skovlyskolen har meget store udearealer i tilknytning til skolen. Det er mulighed for at udbygge skolen med en 6. fløj Figur 36 Kort over Skovlyskolen 102
105 I nedenstående tabel ses en oversigt over de bygningsmæssige rammer i område 3. Tabel 26: Oversigt over skolernes bygningsmæssige rammer og investeringsbehov i Område 3 Samlet areal til undervisning (m2) Dronninggårdskolen Ny Holte Skole Skovlyskolen Samlet udeareal (m2) Skolens elevkapacitet specialklasserækker specialklasserækken (ca. 30 elever) (ca. 50 elever) Restrummelighed (m2) Ingen Udbygningsmuligheder Ingen Der er udbygningsmuligheder En udnyttelse af restrummelighed forudsætter en lokalplansændring med stillingtagen til arealdisponeringen Investeringsbehov: Indvendig Klimaskærm Udearealer Klimaskærm og udearealer: Kr. 7,5 mio. Indvendig vedligeholdelse: Kr ) Klimaskærm og udearealer: Kr. 1,5 mio. Klimaskærm og udearealer: Kr. 10 mio. Indvendig vedligeholdelse: Kr. 1,8 mio. 1) 1) Iht. vedligeholdelsesplan Skolernes indbyrdes placering Skolerne er indbyrdes placeret med en "cykelafstand" på henholdsvis 0,3 km mellem Dronninggårdskolen og Ny Holte skole og mellem Ny Holte skole og Skovlyskolen 2,1 km og mellem Skovlyskolen og Dronninggårdskolen er "cykelafstanden" 2,4 km. Den største cykelafstand for eleverne i skoledistriktet til de 3 skoler er: Dronninggårdskolen: Ny Holte Skole: Skovlyskolen : 2,7 km 2,4 km 1,4 km 103
106 På nedenstående kort er angivet sikre skoleveje på cykel mellem skolerne og boligområderne. Figur 37 Kort over stier i område 3 (udsnit) Figur 38 Kort over stier i område 3 (udsnit) 104
107 På nedenstående kort er angivet offentlige busruter mellem skolerne og boligområderne. Figur 39: Kort over offentlige busruter i område 3 105
108 Figur 40: Kort over offentlige busruter i Rudersdal Kommune Strukturforslag i Holteområdet For Holteområdet har Skoleområdet udarbejdet og vurderet konsekvenserne af 3 forskellige forslag til en fremtidig struktur for området. Forslag 9 Forslag 10 Fastholdelse af den nuværende struktur Sammenlægning af Ny Holte Skole og Skovlyskolen Forslag 11 Sammenlægning af Ny Holte Skole og Dronninggårdskolen med en flytning af dele af Ny Holte skoles nuværende skoledistrikt til Skovlyskolen. Når Skoleområdet ikke peger på en lukning af en af de tre skoler, så skyldes det, at det samlede fald i elevtallet er begrænset og forventes at være nogenlunde stabilt i årene frem. Samtidig er skolerne i Holte centralt beliggende i forhold til den samlede kommune, hvorfor der med fordel kan 106
109 placeres andre kommunale undervisningstilbud på disse skoler, således at afstanden for eleverne i disse tilbud reduceres mest mulig. Ny Holte skole vil kunne lukkes, men det ville kræve en udbygning på Skovlyskolen og en anvendelse af flere af de lokaler i Nordfløjen på Dronninggårdsskolen, hvor der er dagtilbud i dag. Samtidig er Ny Holte skoles fysiske rammer velegnede til skoleformål. Skoleområdet har heller ikke et forslag, hvor alle tre skoler samles under en ledelse, idet dette dels vil give en meget stor skole med ca elever og samtidig vil det ikke ændre voldsomt på skolernes økonomiske råderum. Men det vil være naturligt at udvide samarbejdet mellem områdets skoler uafhængigt af, hvilket forslag der måtte blive endeligt vedtaget. Der kan foretages en distriktsjustering mellem Ny Holte og Dronninggårdskolen, men når Skoleområdet ikke peger på dette, skyldes det, at det ville give nogle uhensigtsmæssige skoledistrikter., og samtidig ville det gøre begge skoler "sårbare" i forhold til svingende elevtal i forbindelse med børnehaveklassestarten, hvilket fortsat ville kunne påvirke skolernes økonomiske råderum og heller ikke give mulighederne som ved de større skoledistrikter. Der er ikke nogle naturlige boligområder, som med fordel kunne tilføres til dette skoleområde eller overflyttes til andre skoleområder. Forslagene kan gennemføres fra 1. august 2012 eller evt. senere. Den angivne reduktion i basisudgifter i forbindelse med de foreslåede sammenlægninger vil Skoleområdet anbefale først realiseres et år efter sammenlægningen, således at skolen har ressourcer til at gennemføre en sammenlægningsproces og til at afholde evt. lønforpligtelser i forbindelse med tilpasningen. Dronninggårdskolen set fra Rønnebærvej 107
110 Forslag 9: Uændret struktur i Holte-området Figur 41 Område 3 forslag 9 Generelle bemærkninger Konsekvenserne af dette forslag er beskrevet i Skolestrukturrapport Nedenfor er gengivet en sammenfatning for de tre skoler i Holte området fra Skolestrukturrapporten. Konsekvenserne vil være, at der ikke opnås noget overskydende bygningskapacitet, idet klassetallet fastholdes trods et fald i elevtallet. Omkostningen pr. elev vil være let stigende på grund af fastholdelse af basisudgifter og bygningsomkostninger. 108
111 Både Skovlyskolen og Ny Holte Skole vil få et så lavt rådighedsbeløb pr. elev, at det nuværende niveau ikke kan opretholdes uden økonomiske tilførsler. Antallet af medarbejdere på Skovlyskolen og Ny Holte skole vil blive så lavt, at det vil være vanskeligt at kunne dække fagene med liniefagsuddannede lærere og det vil være vanskeligt at etablere faglige miljøer, der kan udvikle undervisningen, Ny Holtes SFO vil blive så lille, at det vil reducere aktivitetstilbudet i SFOen. Dronninggårdskolen Dronninggårdskolen har i hele prognoseperioden et forholdsvis stabilt elevtal med en gradvis stigning af optaget i bh.kl. i slutningen af prognoseperioden, hvilket vil resultere i en fortsat vækst i det samlede elevtal i forlængelse af prognoseperioden. Skolen har et ganske begrænset frafald af elever i skoleforløbet baseret på erfaringsårene, og elevtalsudviklingen skaber grundlaget for en faglig solid og ressourcestærk skole uden, at skolen vil blive presset på den fysiske kapacitet. Ny Holte Skole Ny Holte Skole forventes at få et fald i det samlede elevtal frem til 2016, hvorefter det forventes at stagnere. Dette skyldes, at Ny Holte skole allerede har haft et faldende optag til børnehaveklasserne de seneste skoleår. På baggrund af erfaringsårene vurderes det, at skolen optager en stor andel af distriktets elever og har et lille frafald af elever i løbet af skoleforløbet. Fra 2011/12 vil skolen blive presset både på ressourcer og faglighed på baggrund af det samlede fald i antallet af elever. Udgiften pr. elev vil være let stigende i hele prognoseperioden. Skovlyskolen Skovlyskolen forventes at få et let fald i det samlede elevtal fra skoleår 12/13 og resten af prognoseperioden. På baggrund af erfaringstal vurderes det, at skolen optager flere elever i børnehaveklassen end skoledistriktets antal af 6-årige. Skovlyskolen har et lille frafald af elever i løbet af skoleforløbet. Hvis disse forudsætninger ændrer sig, vil elevtallet ændres. Skolen vil være stabilt 2-sporet, men på baggrund af det samlede elevtal vil den være presset både på ressourcer og faglighed. Udgiften pr. elev vil være let stigende fra 2012 og resten af prognoseperioden. Den forholdsvis høje gennemsnitsudgift skyldes høje bygningsmæssige omkostninger bl.a. på baggrund af drift af svømmehal på skolen og det forholdsvis lave elevtal i forhold til den samlede bygningsmasse. 109
112 Elevtalsudvikling Elevtalsudviklingen og klassedannelsen ved uændret skolestruktur er for skolerne i Område 3 som beskrevet i rapporten "Skolestruktur ". Faglige rammevilkår Elevtallet på Ny Holte Skole vil blive så lavt, at det vil være meget vanskeligt at etablere faglige miljøer, hvor medarbejderne kan udvikle undervisningen og aktiviteterne med hinanden. Det vil ligeledes være vanskeligt at have tilstrækkeligt med spidskompetencer og ressourcepersoner, der kan understøtte og udvikle undervisningen. Skovlyskolen vil ligeledes blive presset på disse områder. Specielt Ny Holte skoles SFO vil blive meget lille og formodentlig med et begrænset aktivitetstilbud. Når skolerne bliver 1-2 sporede vil det begrænse mulighederne for holddannelse. Valgfag o.lign. tilbud vil blive meget begrænsede på disse skoler. Økonomiske rammevilkår I forslag 9 vil især Ny Holte skole og Skovlyskolens økonomiske råderum være begrænsede pga. det faldende elevtal jf. nedenstående tabel. Begge skolers råderum vil således ligge under Skoleområdets anbefalede niveau på kr. pr. elev. Ny Holte skoles råderum pr. elev falder i takt med elevtalsfaldet helt ned til under kr. pr. elev i 21/22 og det er Skoleområdets vurdering, at skolen vil skulle tilføres yderligere ressourcer, hvis den skal kunne tilbyde den samme undervisning, som på de øvrige skoler. Skovlyskolens råderum falder ligeledes til et lavt niveau og ender således på ca kr. pr. elev i slutningen af prognoseperioden. Dronninggårdskolen forventes at ligge mere stabilt på gennemsnitligt kr. pr. elev henover den samlede periode. Tabel 27: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne, forslag 9 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 DR NH SK Hvis Ny Holte skole og Skovlyskolen skal have tilført de anbefalede økonomiske rammevilkår, svarende til kr. pr. elev, vil det kræve en tilførsel på 27 mio. kr. den 11-årige prognoseperiode 110
113 Skolevejen og afstande til skole Disse forhold vil ikke ændres i dette forslag. Skovlyskolens indgangsparti 111
114 Forslag 10: Sammenlægning af Ny Holte og Skovlyskolens skoledistrikter under én ledelse Figur 42 Skoledistrikter i område 3, forslag 10 Generelle bemærkninger Med dette forslag vil der ske en sammenlægning af Ny Holte Skole og Skovlyskolens skoledistrikter under en fælles ledelse. Forslaget vil skabe mulighed for en mere hensigtsmæssig klassedannelse, hvilket vil øge både Skovlyskolens og Ny Holte Skoles økonomiske råderum, mulighed for holddannelse mm., men samtidig ikke betyde ændringer for Dronninggårdskolen. Når forslaget ikke omfatter en delvis distriktsjustering mod Dronninggårdskolen, så skyldes det at en sådan distriktsjustering vil betyde, at eleverne skal passere Ny Holte Skole på vejen til Dronninggårdskolen, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt. 112
115 Forslaget indebærer en vis afstand mellem den nye skoles bygninger, hvilket betyder, at nogle af gevinsterne ved sammenlægningen reduceres, da der fortsat vil være behov for at have nogle dobbeltfunktioner. Forslaget forholder sig ikke til muligheden for at arbejde med indskolings- og udskolingsskoler, men der vil ikke være et afstandskriterium, som kan forhindre en sådan model. Det vil være muligt gradvist at frigøre dele af de fysiske rammer til andre aktiviteter eller nogle andre af kommunens fælles skoletilbud (specialtilbud, 10. klasse og lignende), da disse vil ligge infrastrukturelt godt for alle boligområder i kommunen. Hvis lovgivningen blev ændret, kunne et internationalt skoletilbud i fælles drift med en folkeskole være en mulighed. Elevtalsudvikling Elevtallet for de sammenlagte skoledistrikter, Ny Holte og Skovly forventes at være faldende, jf. udviklingen for Ny Holte og Skovlyskolen i rapporten "Skolestruktur ". Område 3, forslag Antal elever NH SK NH+SK /11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Figur 43: Elevtalsprognose i Område 3, forslag 10 Elevtalsudviklingen i det sammenlagte distrikt giver et elevtal til en 3-4 sporet skole med stabile klassekvotienter på ca. 24 elever pr. klasse. Se den forventede elev og klassedannelse for et sammenlagt skoledistrikt Ny Holte/Skovly på omstående side. 113
116 Oversigt over elevtallet Ny Holte/Skovly Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,7 1. Klasse , , , , , , , , , , ,3 2. Klasse , , , , , , , , , , ,3 3. Klasse , , , , , , , , , , ,3 4. Klasse , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , ,7 6. Klasse , , , , , , , , , , ,7 7. Klasse , , , , , , , , , , ,3 8. Klasse , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,5 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,4 114
117 Faglige rammevilkår De faglige rammevilkår på Dronninggårdskolen vil være uforandrede, idet de ikke er påvirket af forslaget. For den sammenlagte Ny Holte Skole og Skovlyskolen, vil sammenlægningen af de to skoler medføre bedre rammer for en stabil og god klassedannelse. Den samlede personalegruppe bliver forøget i forhold til personalegruppen på de to tidligere skoler hver for sig, hvilket giver mulighed for større faggrupper omkring det enkelte fag samt bedre mulighed for at have ressourcepersoner på flere fagområder. Men det tætte samarbejde vil være afhængig at valg af organisering af elevgrupper og lærergrupper på de to matrikler. En organisering med indskoling på den ene matrikel og udskoling på den anden matrikel vil styrke mulighederne for samarbejdet mellem faggrupperne og ikke mindst mulighederne for at organisere eleverne og arbejde med holddannelse. Økonomiske rammevilkår I dette forslag vil det gennemsnitlige rådighedsbeløb pr. elev forbedres markant for de to skoler i det sammenlagte skoledistrikt. Som det fremgår af nedenstående tabel bliver rådighedsbeløbet stabilt på kr. pr. elev. Sammenlignet med forslag 9, dvs. uændret skolestruktur, er råderummet her forbedret med ca kr. pr. elev, idet Ny Holte skole lå på ca kr. pr. elev i forslag 9 og Skovlyskolen på ca kr. pr. elev. Dronninggårdskolens råderum er som i forslag 9 stabilt på ca kr. pr. elev. Tabel 28: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne, forslag 10 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 NH/SK I forbindelse med sammenlægningen vil det være muligt at omprioritere minimum 1,5 mio. kr. årligt som følge af færre basisudgifter jf. nedenstående tabel. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at realisere det nuværende basisbeløb til skolerne fuldt ud, hvilket skyldes omkostningerne i forbindelse med driften på to matrikler med så stor indbyrdes afstand. I ovenstående tabel er råderummet beregnet ud fra nedenstående reduktion i basisudgifter og en forholdsmæssigt tilsvarende reduktion i basistildeling. 115
118 Tabel 29: Basisudgifter som bortfalder ved forslag 10 Anslået omkostning 1 Skoleleder Adm. leder Deltagelse Skolebestyrelse Deltagelse MED Ressourcelærere Tillidsrepræsentant Diverse basisomkostninger (tilsyn, udvalg, abonnementer mv.) Samlet Skolevejen og afstande til skole Afstanden til skole vil afhænge af, hvordan den sammenlagte skole vælger at placere de forskellige årgange på de to matrikler. Hvis enkelte årgange samles på en af matriklerne, så vil afstanden til skole for de elever, der får længst være knap 4 km (der er således ikke noget, der forhindrer en model med indskoling eller udskoling på hver sin matrikel, dog vil afstanden for indskolingselever blive kortest med en placering på nuværende Ny Holte skole). Men store dele af eleverne vil have kortere afstand til Dronninggårdskolen for de klassetrin, hvor undervisningen foregår på Skovlyskolen. Længste afstande i skoledistriktet til matriklen Skovlyskolen er 3.9 km. Længste afstande i skoledistriktet til matriklen Ny Holte skole er 3,1 km. Dronninggårdskolen vil være uændret med 2,7 km. Hvis skolen vælger at placere undervisningen på enkelte årgange på kun en af matriklerne, vil det give udvidet befordringsforpligtigelse for kommunen. 116
119 Forslag 11: Sammenlægning af del af skoledistrikt Ny Holte og Dronninggård under én ledelse Figur 44 Skoledistrikter i område 3 forslag 11 Generelle bemærkninger Med dette forslag vil der ske en sammenlægning af Ny Holte Skole og Dronninggårdskolen og overførsel af dele af det tidligere Ny Holte skoledistrikt fra Vester Paradisvej og mod øst til Skovlyskolen. Forslaget vil skabe mulighed for en mere hensigtsmæssig klassedannelse, der vil øge alle områdets skoler økonomiske råderum, mulighed for holddannelse mm.. Forslaget vil skabe en mindre afstand mellem den nye skoles bygninger på ca. 300 m, hvilket vil gøre det mulige at få de fleste fordele med ved sammenlægningen. 117
120 Forslaget forholder sig ikke til muligheden for at arbejde med indskolings- og udskolings afdelinger i de nye fælles lokaler. Der vil stort set være uændrede afstande for eleverne til skole uanset en evt. opdeling af årgangene på de to matrikler. Det vil være muligt gradvist at frigøre dele af de fysiske rammer på den nye sammenlagte skole til andre aktiviteter eller til nogle af kommunens fælles skoletilbud (specialtilbud, 10. klasse og lignende), der hermed vil ligge infrastrukturelt godt for alle boligområder i kommunen. Hvis lovgivningen blev ændret, kunne et internationalt skoletilbud i fælles drift med en folkeskole være en mulighed. Der bør være et udvidet fagligt samarbejde mellem de to skoler i Skoleområdet. Skovlyskolen vil fortsat være fagligt sårbar i udskolingen. Elevtalsudvikling Elevtallet for de sammenlagte skoledistrikter, Ny Holte og Dronninggård, forventes at være faldende pga. faldet på Ny Holte skole, jf. rapporten "Skolestruktur ". Distriktsjusteringen mellem Ny Holte og Skovlyskolen forventes at gøre elevtallet på Skovlyskolen stabilt. Område Antal DR NH SK NH+DR /12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Figur 45: Elevtalsprognose, Område 4, forslag 11 Elevtalsudviklingen i det sammenlagte distrikt giver et elevtal til en 3-4 sporet skole med stabile klassekvotienter på ca. 24 elever pr. klasse. Se den forventede elev- og klassedannelse for et sammenlagt skoledistrikt Ny Holte/Dronninggård nedenfor. 118
121 Oversigt over elevtallet Ny Holte/Dronninggård Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , ,5 2. Klasse , , , , , , , , , , ,8 3. Klasse , , , , , , , , , , ,3 4. Klasse , , , , , , , , , , ,8 5. Klasse , , , , , , , , , , ,5 6. Klasse , , , , , , , , , , ,3 7. Klasse , , , , , , , , , , ,5 8. Klasse , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,5 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,7 Den orange markering indikerer påvirkningen af distriktsændringen fra NH/DRG til Skovlyskolen. 119
122 Elevtalsudviklingen på Skovlyskolen giver et elevtal til en 2-sporet skole med stabile klassekvotienter på ca. 22 elever pr. klasse. Se den forventede elev- og klassedannelse nedenfor. Oversigt over elevtallet Skovlyskolen Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , ,5 2. Klasse , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , ,5 4. Klasse , , , , , , , , , , ,5 5. Klasse , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , ,0 7. Klasse , , , , , , , , , , ,5 8. Klasse , , , , , , , , , , ,5 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,9 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,0 Den gule markering indikerer påvirkningen af distriktsændringen fra NH/DRG til Skovlyskolen. 120
123 Faglige rammevilkår De faglige rammevilkår vil blive forbedret på alle skoler, og vil medføre bedre rammer for en stabil og god klassedannelse. Skovlyskolen bør dog have et tæt samarbejde med den større Dronninggård/Ny Holte skole om det faglige samarbejde. Begge de nye skoler vil få forøget elevtallet og dermed antallet af medarbejdere, hvilket giver mulighed for større faggrupper omkring det enkelte fag samt bedre mulighed for at have ressourcepersoner på flere fagområder. Det vurderes ikke, at afstanden på de 300 meter mellem Dronninggårdskolen og Ny Holte skole vil være en barriere for samarbejdet. Skoleområdet vurderer, at den nye skole med fordel vil kunne samle de ældste af eleverne på den ene af matriklerne. Økonomiske rammevilkår I forslag 11 vil det gennemsnitlige rådighedsbeløb pr. elev forbedres for alle 3 skoler i området. Som det fremgår af nedenstående tabel bliver rådighedsbeløbet for de to sammenlagte skoledistrikter stabilt på ca kr. pr. elev, dog faldende henover perioden pga. faldet i Ny Holte Skoles distrikt. Sammenlignet med forslag 9, dvs. uændret skolestruktur, er råderummet her forbedret med ca kr. pr. elev, idet forslag 9 betød ca kr. pr. elev på Ny Holte Skole og ca kr. pr. elev på Dronninggårdskolen. Som følge af distriktsændringen mellem Ny Holte og Skovlyskolens distrikter i dette forslag, vil Skovlyskolens råderum forøges, idet det vil være stabilt på ca kr. pr. elev modsat forslag 9 (uændret struktur), hvor det var faldende til ca kr. pr. elev. Tabel 30: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne, forslag 11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 NH/DR SK I forbindelse med sammenlægningen vil det være muligt at omprioritere minimum 2 mio. kr. årligt som følge af færre basisudgifter, jf. nedenstående tabel. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at realisere det det nuværende basisbeløb til skolerne fulde ud, selvom den korte afstand mellem Dronninggårdskolen og Ny Holte skole gør det muligt at omkostningseffektivisere i højere grad end i forslag 10, hvor Ny Holte og Skovlyskolens sammenlægges. I ovenstående tabel er råderummet beregnet ud fra nedenstående reduktion i basisudgifter og en forholdsmæssigt tilsvarende reduktion i basistildeling. 121
124 Tabel 31: Basisudgifter som bortfalder ved forslag 11 Anslået omkostning 1 Skoleleder Adm. leder Deltagelse Skolebestyrelse Deltagelse MED Ressourcelærere Tillidsrepræsentant Diverse Basis omkostninger (tilsyn, udvalg, abonnementer, kontorhold mv.) Basis læremidler Basis åbningstid pc og specialundervisning Samlet Skolevejen og afstande til skole Afstanden til skole vil afhænge af, hvordan den sammenlagte skole vælger at placere de forskellige årgange på de to matrikler. Hvis enkelte årgange samles på en af matriklerne, så vil afstanden til skole for de elever, der får længst være knap 3 km (der er således ikke noget, der forhindrer en model med indskoling eller udskoling på hver sin matrikel). Længste afstande i det nye skoledistrikt til matriklen Skovlyskolen er 1,6 km. Længste afstande i skoledistriktet til matriklen Ny Holte skole er 3,0 km. Længste afstande i skoledistriktet til Dronninggårdskolen 2,7 km. Med dette forslag vil der ikke være en udvidet befordringsforpligtigelse for kommunen. Ny Holte Skoles legeplads 122
125 Område 4 - Nærum/Søllerød (Nærum Skole og Vangeboskolen) Beskrivelse af området Nærum/Søllerød Området er afgrænset ved Kommunegrænsen mod Lyngby-Tårbæk, Øresund, den nordlige del af Jægerborg Hegn, Kikhanerenden, Kirkeskoven og Geels skov. Næsten hele skoleområdet består af sammenhængende boligområder med kun ganske få bebyggelser udenfor de centrale boligområder. Dog undtaget Skodsborg, der er adskilt til Nærum af Jægerborg Hegn og boligmæssigt hænger sammen med Vedbæk. Der bor samlet ca borgere i dette skoleområde. Figur 46: Kort over Område 4 123
126 Elevtalsudviklingen Nærum/Søllerød er det mindste af de fem områder. Der er et fald i elevtallet i den kommende 11 års periode, hvor det samlede elevtal forventes at falde fra 914 til 807 elever eller svarende til ca. 12 %. De forventede fald i elevtallet fremgår af nedenstående skema jf. tidligere udarbejdede skolestrukturrapport. Tabel 32: Samlet forventet elevtalsudvikling på skolerne i Nærum/Søllerød i perioden Vangeboskolen Nærum Skole Område Som det fremgår af tabellen, forventes der et markant fald i elevtallet i Vangeboskolens skoledistrikt, mens elevtallet er forholdsvis stabilt på Nærum Skole. Optaget i børnehaveklassen Elevtalsfaldet starter fra de yngste klasser i forbindelse med skolestarten. Som det fremgår af nedenstående tabel, vil elevtallet være lidt svingende fra år til år. Hvor Nærum Skole vil være stabil 2-sporet, vil Vangeboskolen have mange årgange med ganske få elever. Tabel 33: Forventet antal børnehaveklasseelever på skolerne i Nærum/Søllerød i perioden Vangeboskolen Nærum Skole Område Andel af 6 15 årige i distriktet Af omstående tabel kan man se, at andelen af 6-15 årige i Nærum/Søllerød området er lavere end for hele kommunen, hvilket primært skyldes boligsammensætningen i området. Der er et let fald i andelen i hele perioden. 124
127 Tabel 34: Forventet andel af 6-15 årige i forhold til skoledistriktets samlede 0-99 årige i Vangeboskolen 12,4 12,0 12,1 12,1 11,8 11,6 11,4 11,1 10,6 10,3 10,1 Nærum Skole 11,3 11,0 11,0 11,2 11,4 11,4 11,2 11,2 11,2 11,1 11,0 Område 4 11,7 11,4 11,4 11,5 11,5 11,5 11,3 11,1 11,0 10,8 10,7 Rudersdal 14,3 14,2 13,9 13,7 13,4 13,0 12,7 12,5 12,1 11,9 11,8 Forventet andel af 0 5 årige Nedenstående tabel viser den forventede udvikling i antallet af 0-5 årige i området. Antallet er forholdsvist stabilt med et lille fald i begyndelsen af perioden og en let stigning i slutningen af perioden. Prognosetallene er naturligvis noget usikre i den sidste ende af prognoseperioden ikke mindst for gruppen af 0-5 årige, men tallene viser en tendens for området, som normalt vil være gældende Området er primært et ældre boligområde, hvor der har været til- og fraflytning igennem mange år, hvorfor det må forventes, at det samlede elevtal vil være forholdsvis stabilt i området og mellem 800 og 900 elever. Tabel 35: Forventet antal af 0-5 årige i skoledistriktet i Vangeboskolen Nærum Skole Område Udviklingen i omkostning pr. elev i Søllerød/Nærum-området Nedenstående graf viser udviklingen i omkostningen pr. elev i perioden fra 2008 til 2021 (i 2010 priser). Som det ses af grafen, forventes der en mindre stigning i omkostningen pr. elev fra på kr. pr. elev i 2010 til kr. pr. elev i 2020 som forventes ikke at stige yderligere i de efterfølgende år. Omkostningen pr. elev vil stige en anelse i området med gennemsnitlig ca kr. pr. elev. (På Nærum Skole stiger den med ca. 700 kr. og på Vangeboskolen stiger den med kr. årligt pr. elev). 125
128 Udviklingen skyldes uforandrede basisudgifter for skolerne og en fastholdelse af de nuværende bygningsomkostninger samtidig med et fald i elevtallet (se yderligere beskrivelser i Skolestrukturrapport og Økonomisk Notat ved forskellige skolestørrelser) Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 47: Udvikling i udgift pr. elev, Område 4 Skolebygninger Behov for bygningsmæssige investeringer Begge skoler er stort set bygningsmæssigt opdaterede med kun mindre behov, der kan opfyldes indenfor den normale vedligeholdelse. Tabel 36 Oversigt over skolernes bygningsmæssige rammer og investeringsbehov i Område 4 Nærum Skole Vangeboskolen Samlet areal til undervisning (m2) Samlet udeareal (m2) Skolens elevkapacitet Restrummelighed (m2) Udbygningsmuligheder Der er begrænsede udbygningsmuligheder Udvidelsesmulighed ligger udenfor matriklen og forudsætter, at der sker en koordinering med planlægningen af dagsinstitutioner jf. Masterplan for udmøntning af Visionen
129 Investeringsbehov: Indvendig Klimaskærm Udearealer Indvendig: Kr ) Klimaskærm og udearealer: Kr. 1,5 mio. Ingen større investeringsbehov. 1) Iht. vedligeholdelsesplan Skolernes indbyrdes placering Skolerne er indbyrdes placeret med en "cykelafstand" på 1,8 km mellem Nærum Skole og Vangeboskolen. Den største cykelafstand for eleverne i skoledistriktet til de 2 skoler er: Vangeboskolen: Nærum Skole: 1,5 km 4,5 km (fra Skodsborg syd) På nedenstående kort er angivet sikre skoleveje på cykel mellem skolerne og boligområderne Figur 48 Kort over sikre skoleveje i område 4 127
130 På nedenstående kort er angivet offentlige busruter mellem skolerne og boligområderne. Figur 49 Kort over offentlige busruter i område 4 Strukturforslag i Nærum/Søllerød området Generelle bemærkninger Der er i dette område kun angivet 2 scenarier. Forslag 12: Uændret struktur i skoleområdet Forslag 13: Sammenlægning af Nærum og Vangeboskolen og overførsel af Skodsborg boligområde til Vedbæk Skoles distrikt. Der er foreslået en overførsel af Skodsborg boligområde fra Nærum Skoles skoledistrikt til Vedbæk Skoles skoledistrikt, da boligområderne Vedbæk og Skodsborg er mere sammenhængende. Afstandsmæssigt vil det ikke betyde en stor ændring for eleverne fra Skodsborg. Der er lidt bedre 128
131 offentlig transport fra hele Skodsborg området mod Vedbæk Skole end mod Nærum Skole. Der er sikre cykelveje fra Skodsborg mod begge skoler, Skoleområdet har ikke foreslået en lukning af den ene af de to skoler, idet der trods udbygningsmuligheder specielt på Vangeboskolen, kun vil kunne skabes kapacitet til en skole med plads til ca. 800 elever, hvilket vil presse kapaciteten i de år, hvor elevtallet er højt. En sammenlægning af Nærum Skole og Vangeboskolen vil kunne skabe en stabil klassedannelse og en udvidelse af det faglige miljø samt en reduktion af basisudgifterne på ca. 1,5 mio. kr. årligt. Forslaget om sammenlægning kan gennemføres fra 1. august Nærum Skole - sydfacade 129
132 Forslag 12: Uændret skolestruktur i Nærum/Søllerød Figur 50 Kort over område 4 - skoledistrikter Generelle bemærkninger Konsekvenserne af dette forslag er beskrevet i Skolestrukturrapport Nedenfor er gengivet en sammenfatning for de to skoler i Nærum/Søllerød området fra Skolestrukturrapporten. Konsekvenserne vil være, at der ikke opnås noget overskydende bygningskapacitet, idet klassetallet fastholdes trods et fald i elevtallet. Omkostningen pr. elev vil være let stigende på grund fastholdelse af basisudgifter og bygningsomkostninger. Nærum skole Nærum Skoles samlede elevtal forventes at falde frem til 2013, hvorefter det forventes at være stabilt. På baggrund af erfaringsårene er der indarbejdet en betydelig andel af elever, der vælger anden skole end Nærum Skole ved start i børnehaveklassen. Samtidig er der på baggrund af 130
133 erfaringsårene indarbejdet et stort frafald af elever i løbet af skolegangen. Hvis disse to forudsætninger ændres, vil det påvirke skolens samlede elevtal. Fra 2012/13 vil skolen blive presset på ressourcer og faglighed på baggrund af det samlede elevtal. Udgiften pr. elev vil være let stigende frem til 2013, hvorefter den vil være stabil i resten af prognoseperioden. Vangeboskolen Vangeboskolen forventes at få et fald i det samlede elevtal fra 2010 og resten af prognoseperioden. Det skyldes et fald i antallet af 6-årige i skoledistriktet, som giver små årgange i optaget til børnehaveklasserne. Der forventes dog en let stigning i antallet af 6-årige i slutningen af prognoseperioden. På baggrund af erfaringsårene vurderes skolen at optage flere børn i børnehaveklassen end skoledistriktets antal af 6-årige. Vangeboskolen har et lille frafald af elever i løbet af skoleforløbet. Hvis disse forudsætninger ændrer sig, vil det samlede fald i elevtallet påvirkes. Skolen vil være en mindre 2-sporet skole, der på baggrund af det samlede elevtal vil blive presset på ressourcer og faglighed. Udgiften pr. elev vil være let stigende i hele prognoseperioden. Elevtalsudviklingen Elevtalsudviklingen og klassedannelsen er ved en uændret skolestruktur som beskrevet i rapporten "Skolestruktur ". Nedenfor ses en oversigt over elevtallet i område 4. Område 4 - forslag Antal VA NÆ Område /12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Figur 51: Elevtalsprognose for Område 4, forslag
134 Faglige rammevilkår Elevtallet på Vangeboskolen vil blive så lavt, at det vil være meget vanskeligt at etablere faglige miljøer, hvor medarbejderne kan udvikle undervisningen og aktiviteterne med hinanden. Det vil ligeledes være vanskeligt at have tilstrækkelig med spidskompetencer og ressourcepersoner, der kan understøtte og udvikle undervisningen. Nærum Skole vil ligeledes blive presset på disse områder. Specielt Nærum skoles SFO vil blive meget lille og formodentlig med et begrænset aktivitetstilbud. Når skolerne bliver 1-2 sporede, vil det begrænse mulighederne for holddannelse. Valgfag o. lign. tilbud vil blive meget begrænsede på disse skoler. Økonomiske rammevilkår I forslag 12 vil både Nærum og Vangeboskolens økonomiske råderum være begrænset pga. det faldende elevtal jf. nedenstående tabel. Begge skolers råderum vil således ligge under Skoleområdets anbefalede niveau på kr. pr. elev med gennemsnitligt ca kr. pr. elev for Nærum Skole og kr. pr. elev for Vangeboskolen. Nærum Skoles råderum ved uændret skolestruktur falder jævnt henover perioden til et niveau på kr. pr. elev i år 21/22. Vangeboskolen ligger mere stabilt på et lavt niveau omkring kr. pr. elev. Hvis Nærum og Vangeboskolen skal have tilført de anbefalede økonomiske rammevilkår svarende til kr. pr. elev, vil det kræve en tilførsel på i alt 18,8 mio. kr. i den 11-årige prognoseperiode. Tabel 37: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne i Område 4, forslag 12 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 NÆ VA Skolevejen og afstande til skole Disse forhold vil ikke blive ændret i dette scenarium. 132
135 Forslag 13: Sammenlægning af skoledistrikterne Nærum Skole og Vangeboskolen Figur 52 Område 4 forslag 13 Generelle bemærkninger Med dette forslag vil der ske en sammenlægning af Nærum Skole og Vangeboskolens skoledistrikter under en fælles ledelse. Forslaget vil skabe mulighed for en mere hensigtsmæssig klassedannelse, der vil øge både Vangeboskolens og Nærum skoles økonomiske råderum, mulighed for holddannelse mm. I forslaget anbefales en overførsel af Skodsborg boligområdet til Vedbæk Skoles skoledistrikt, idet Skoleområdet kan konstatere, at det kun en meget begrænset andel af børnene fra Skodsborg, der går på Nærum Skole. Afstandsmæssigt vil der ikke være de store forskelle i afstanden til skole, men der vil være flere offentlige forbindelser fra Skodsborg til Vedbæk via Strandvejen og 133
136 Kystbanen samtidig med, at boligområdet er sammenhængende med Vedbæk Skoles skoledistrikt. Dette forslag vil ikke betyde øgede befordringsudgifter, idet de yngste af børnene i Skodsborg boligområdet også er omfattet af befordringsordning i dag. Forslaget vil indebære en vis afstand mellem den nye skoles bygninger, hvilket vil betyde, at nogle af gevinsterne ved sammenlægningen vil blive reduceret, fordi der fortsat vil være behov for at have nogle dobbeltfunktioner. Forslaget forholder sig ikke til muligheden for at arbejde med indskolings- og udskolingsskoler, men der vil ikke være et afstandskriterium, som kan forhindre en sådan model. Det vil være muligt gradvist at frigøre dele af de fysiske rammer til andre aktiviteter eller til nogle af kommunens fælles skoletilbud (specialtilbud, 10. klasse og lignende). Elevtalsudviklingen Elevtallet for de sammenlagte skoledistrikter, Nærum og Vangebo forventes at være faldende, jf. rapporten "Skolestruktur ". Område 4, forslag Antal /12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Vangeboskolen Nærum Skole Område 4 Figur 53: Elevtalsprognose for Område 4, forslag 13 Elevtalsudviklingen i det sammenlagte distrikt giver et elevtal til en 3-4 sporet skole med stabile klassekvotienter på ca. 24 elever pr. klasse. Se den forventede elev og klassedannelse for et sammenlagt skoledistrikt Nærum/Søllerød nedenfor. Den mindre distriktsjustering mellem Vedbæk og Nærum distrikter påvirker Vedbæk skole om end i mindre grad. Klassedannelsen for Vedbæk 134
137 skole med og uden forventet bebyggelse på Forsvarskommandoens arealer ses også af nedenstående skemaer. Vangeboskolen - indgangsparti 135
138 Oversigt over elevtallet Nærum/Søllerød Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,3 1. Klasse , , , , , , , , , , ,3 2. Klasse , , , , , , , , , , ,7 3. Klasse , , , , , , , , , , ,7 4. Klasse , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , ,3 6. Klasse , , , , , , , , , , ,0 7. Klasse , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , ,7 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,7 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,2 Den grønne markering skal vise påvirkningen af distriktsændringen, hvor Skodsborg flyttes til Vedbæk skole 136
139 Oversigt over elevtallet Vedbæk Skole Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,7 1. Klasse , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , ,5 5. Klasse , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , ,0 7. Klasse , , , , , , , , , , ,5 8. Klasse , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,5 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,8 Den gule markering skal vise påvirkningen af distriktsændringen for Vedbæk skole, hvis Skodsborg området flyttes til Vedbæk skoles distrikt (inkl. bebyggelse på Forsvarskommandoens areal). 137
140 Oversigt over elevtallet Vedbæk Skole. Uden bebyggelse på Forsvarskommandoens arealer Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , ,5 3. Klasse , , , , , , , , , , ,5 4. Klasse , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , ,5 7. Klasse , , , , , , , , , , ,5 8. Klasse , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,8 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,4 Den gule markering skal vise påvirkningen af distriktsændringen for Vedbæk skole, hvis Skodsborg området flyttes til Vedbæk skoles distrikt (ekskl. bebyggelse på Forsvarskommandoens areal). 138
141 Faglige rammevilkår Sammenlægningen af de to skoler vil medføre bedre rammer for en stabil og god klassedannelse. Den samlede Personalegruppe bliver forøget i forhold til personalegruppen på de to tidligere skoler, hver for sig. Hvilket giver mulighed for større faggrupper om det enkelte fag samt bedre mulighed for at have ressourcepersoner på flere fagområder. Men det tætte samarbejde vil være afhængig at valg af organisering af elevgrupper og lærergrupper på de to matrikler. En organisering med indskoling på den ene matrikel og udskoling på den anden matrikel vil styrke mulighederne for samarbejdet mellem faggrupperne og ikke mindst mulighederne for at organisere eleverne og arbejde med holddannelse.. Økonomiske rammevilkår I forslag 13 vil det gennemsnitlige rådighedsbeløb pr. elev forbedres markant for de to skoler i det sammenlagte distrikt. Som det fremgår af nedenstående tabel bliver rådighedsbeløbet stabilt på kr. pr. elev. Sammenlignet med forslag 12, dvs. uændret skolestruktur, er råderummet her forbedret med ca kr. pr. elev for Nærum Skoles vedkommende og kr. pr. elev for Vangeboskolen. Den mindre distriktsjustering mellem Nærum og Vedbæk skoles skoledistrikter betyder en mindre forøgelse af Vedbæk skoles økonomiske råderum sammenlignet med en uændret skolestruktur (forslag 14). Tabel 38: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne, forslag 13 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 NÆ/VA VE VE u.fk I forbindelse med sammenlægningen vil det være muligt at omprioritere minimum 1,5 mio. kr. årligt som følge af færre basisudgifter, jf. nedenstående tabel. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at realisere det nuværende basisbeløb til skolerne fuldt ud, pga. omkostninger til driften af to bygninger med en indbyrdes afstand som mellem Nærum Skole og Vangeboskolen. I ovenstående tabel er råderummet beregnet ud fra omstående reduktion i basisudgifter og en forholdsmæssigt tilsvarende reduktion i basistildeling. 139
142 Tabel 39: Basisudgifter som bortfalder ved forslag 13 Anslået omkostning 1 Skoleleder Adm. leder Deltagelse Skolebestyrelse Deltagelse MED Ressourcelærere Tillidsrepræsentant Diverse Basis omkostninger (tilsyn, udvalg, abonnementer mv.) Samlet Skolevejen og afstande til skole Afstanden til skole vil afhænge af, hvordan den sammenlagte skole vælger at placere de forskellige årgange på de to matrikler. Hvis enkelte årgange samles på en af matriklerne, vil afstanden til skole for de elever, som får længst være ca. 3,4 km. Der er således ikke noget, som forhindrer en model med indskoling eller udskoling på hver sin matrikel, dog vil afstanden for indskolingselever blive kortest med en placering på nuværende Nærum Skole (2,8 km for de elever, der får længst). Længste afstande i skoledistriktet til matriklen Vangeboskolen er 3,4 km. Længste afstande i skoledistriktet til matriklen Nærum skole er 2,8 km. Hvis skolen vælger at placere undervisningen på enkelte årgange på kun en af matriklerne, vil det betyde en udvidet befordringsforpligtigelse for kommunen. 140
143 Område 5 - Trørød/Vedbæk (Trørødskolen og Vedbæk Skole) Beskrivelse af Trørød/Vedbæk-området Område 5 er afgrænset ved Kommunegrænsen mod Hørsholm, Øresund, den nordlige del af Jægerborg Hegn, Kikhanerenden, Søllerød Naturpark og Sandbjerg. Næsten hele området består af tre sammenhængende boligområder Gl. Holte, Trørød og Vedbæk med korte afstande mellem de enkelte boligområder og med kun ganske få bebyggelser udenfor de centrale boligområder. Der bor i alt ca borgere i dette område. Figur 54: Kort over Område 5 141
144 Elevtalsudviklingen I Trørød/Vedbæk området forventes der et fald i elevtallet i den kommende 11 års periode, hvor det samlede elevtal forventes at falde fra 1500 elever til 1241 elever eller svarende til 17 %. De forventede fald i elevtallet fremgår af nedenstående skema jf. tidligere udarbejdede Skolestrukturrapport. Tabel 40: Forventet elevtal på skolerne i Trørød/Vedbæk Trørødskolen Vedbæk Skole Område Det må forventes, at elevtallet på Trørødskolen atter vil være stigende i forlængelse af prognoseperioden. Vedbæk Skoles elevtal forventes at være faldende frem til 2018, hvorefter det vil være let stigende i de efterfølgende år. Vedbæk Skole kan få en yderligere stigning i elevtallet, såfremt Forsvarskommandoområdet i fremtiden bliver helt eller delvist omdannet til boligområde. Optaget i børnehaveklassen Elevtalsfaldet starter fra de yngste klasser i forbindelse med skolestarten. Som det fremgår af nedenstående tabel, vil Trørødskolen ændres fra en 4-5 sporet skole til en 3-sporet skole i prognoseperioden. Vedbæk Skole vil få nogle årgange med et ganske lave indskrivningstal. Tabel 41: Forventet elevtal i børnehaveklasserne på skolerne i Vedbæk/Trørød i Trørødskolen Vedbæk Skole Område Det forventes, at antallet af børnehaveklasseelever vil forblive på dette niveau i nogle år frem, for derefter langsomt at stige i den kommende års periode, men ikke til det elevtal, som kendes i dag. 142
145 Andel af 6 15 årige i distriktet Af nedenstående tabel ses andelen af 6-15 årige i området, der i begyndelsen af prognoseperioden ligger over gennemsnittet for Rudersdal Kommune, mens den i slutningen af prognoseperioden ligger under gennemsnittet for Rudersdal Kommune. Forklaringen på dette er, at store dele af dette område har fået en massiv udbygning af parcelhuse i starten af 1970erne, hvilket medførte mange børnefamilier i området, det betyder, at området fortsat er præget af større fælles udsving i antallet af 6-15 årige. Det må derfor forventes, at dette område atter vil toppe omkring 2040, men med et lavere antal 6-15 årige end i dag, da der vil ske en gradvis til- og fraflytning i perioden. Tabel 42: Forventet andel af 6-15 årige i forhold til antal 0-99 årige i Trørødskolen 15,2 14,7 14,3 13,6 13,1 12,3 11,9 11,3 10,7 10,4 10,1 Vedbæk Skole 14,6 14,6 14,4 14,3 13,7 13,5 12,8 12,8 12,9 12,9 13,4 Område 5 15,0 14,6 14,3 13,8 13,3 12,6 12,2 11,7 11,3 11,1 11,1 Rudersdal 14,3 14,2 13,9 13,7 13,4 13,0 12,7 12,5 12,1 11,9 11,8 Forventet andel af 0 5 årige Af nedenstående tabel ses det, at der forventes en stor stigning i antallet af 0-5 årige i både Trørødskolens og Vedbæk Skoles distrikter. Der er naturligvis en vis usikkerhed i forhold til prognosen for de 0-5 årige i slutningen af perioden, idet den bygger på ufødte børn, men tendenserne i prognoserne plejer at være valide. Der kan derfor forventes en stigning i elevtallet særligt på Trørødskolen fra omkring Tabel 43: Forventet antal 0-5 årige i skoledistriktet i Trørødskolen Vedbæk Skole Område Udviklingen i omkostning pr. elev i Vedbæk/Trørød-området Nedenstående graf viser udviklingen i omkostningen pr. elev i perioden fra 2008 til 2021 (i 2010 priser). Som det ses af grafen, forventes der en mindre stigning i omkostningen pr. elev på kr. pr. elev i 2010 til kr. pr. elev i 2020 og beløbet forventes at falde yderligere i de efterfølgende år. 143
146 Omkostningen pr. elev stiger en anelse i området med gennemsnitlig ca kr. pr. elev. (På Trørødskolen stiger beløbet med ca kr. årligt pr. elev og på Vedbæk Skole med kr. årligt pr. elev for efterfølgende at være faldende igen). Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 55: Udvikling i udgift pr. elev, område 5 Udviklingen skyldes uforandrede basisudgifter for skolerne og en fastholdelse af de nuværende bygningsomkostninger samtidig med et fald i elevtallet (se yderligere beskrivelser i Skolestrukturrapport og Økonomisk Notat ved forskellige skolestørrelser). Skolebygninger Trørødskolen Trørødskolen er Rudersdal Kommunes absolut største skole, med sine bygningsfløje og de seneste tilbyggede indskolingshuse i forbindelse med skolens ombygning, der sluttede i 2004, har skolen en naturlig opdeling i mindre afdelinger. Selv om skolen er mere end 35 år gammel, bærer den præg af en fremsynet indretning, der giver gode betingelser for en vekselvirkning mellem forskellige undervisningsformer med den tætte tilknytning til klasserum og større centralrum. Denne planløsning giver en rigtig god mulighed for at udnytte skolens areal optimalt i undervisningsmæssig sammenhæng, hvilket også kan ses af antallet af m2 pr. elev. Faglokalerne er forsøgt samlet i fysisk nærhed. Skolens indendørs idrætsfaciliteter bliver pressede, når elevtallet 144
147 er højt. Dette kan løses ved, at de ældste klasser sikres undervisningstid i den nærliggende idrætshal på Mariehøj Centret. Skolen har fuldt integreret mellem undervisningslokaler og SFO, som dækker bh.kl. - 5.kl. Skolen har en svømmehal, der benyttes til den obligatoriske skolesvømning og af foreninger m. fl. udenfor skoletid. Skolen har et rigtig stort udeareal, der ligger godt placeret i forhold til skolens undervisningsområder. Samlet set vurderes skolens fysiske rammer at være rigtig gode til at understøtte elevernes læring. Figur 56: Kort over Trørødskolen Vedbæk skole Vedbæk Skole har været igennem en større om- og tilbygning, hvor skolen er blevet udvidet fra en 2-sporet til en 2,5 sporet skole. Skolen har en fuldt integreret indskoling og har fået en renovering af de fleste faglokaler, der er en integreret del af skolens eftermiddagstilbud. Skolen har en 145
148 fløjopbygning med klasselokaler placeret omkring centralrum, hvilket giver let tilgængelighed mellem klasserum og individuelle- og gruppearbejdspladser og fællesfaciliteter. Skolen har en stor idrætshal, der ligeledes anvendes meget af foreninger m.fl.. Skolen har status som kulturcenter med bl.a. et kombibibliotek, hvor skolens pædagogiske center ligeledes fungerer som et folkebibliotek. Skolen har SFO til 5. klasse og en klub for eleverne fra 6. klasse placeret på skolen. SFO og undervisningen er fuldt integrerede i anvendelsen af de fysiske rammer. Skolen har gode udearealer i direkte tilknytning til skolen. Samlet vurderes skolens fysiske rammer at være rigtig gode til at understøtte elevernes læring. Figur 57: Kort over Vedbæk Skole 146
149 Behov for bygningsmæssige investeringer Begge skoler er stort set bygningsmæssigt opdateret med kun mindre behov, der kan klares indenfor den normale vedligeholdelse. Tabel 44: Oversigt over skolernes bygningsmæssige ramme Trørødskolen Vedbæk Skole Samlet areal til undervisning (m2) Samlet udeareal (m2) Skolens elevkapacitet ved etablering af enkelte ekstra 600 faglokaler Restrummelighed (m2) ) Udbygningsmuligheder Der er udbygningsmuligheder Investeringsbehov: Indvendig Klimaskærm Udearealer 1) Iht. vedligeholdelsesplan ) Teknisk restrummelighed - den reelle restrummelighed er væsentlig mindre Indvendig vedligeholdelse: Kr. Indvendig vedligeholdelse: Kr ) 1) Skolernes indbyrdes placering Skolerne er indbyrdes placeret med en "cykelafstand" på 2,9 km mellem Trørødskolen og Nærum skole. Den største cykelafstand for eleverne i skoledistriktet til de 2 skoler er: Trørødskolen: Vedbæk Skole: 2,7 km 2,5 km 147
150 På nedenstående kort er angivet sikre skoleveje på cykel mellem skolerne og boligområderne. Figur 58: Kort over stier i område 5 På nedenstående kort er angivet offentlige busruter mellem skolerne og boligområderne. Figur 59: Kort over offentlige busruter i Område 5 148
151 Strukturforslag i Trørød/Vedbæk området For Trørød/Vedbæk området har Skoleområdet udarbejdet og vurderet konsekvenserne af 2 forskellige forslag til en fremtidig struktur for området. Forslag 14 Forslag 15 Fastholdelse af den nuværende struktur Udvidelse af Trørødskolens og Vedbæk Skoles nuværende skoledistrikter Når Skoleområdet ikke peger på en lukning af en af de to skoler, så skyldes det, at ingen af de to skoler forventes at få et varigt kritisk lavt elevtal, samtidigt vil det ikke være muligt at huse alle områdets elever på kun en af skolerne. Der er ingen af boligområderne i området, som det vil være naturligt at overflytte til andre skoleområder. Skoleområdet har heller ikke udarbejdet et forslag, hvor de to skoler sammenlægges under en ledelse, idet dette dels vil give en meget stor skole med ca elever og det vil samtidig ikke ændre voldsomt på skolernes økonomiske råderum. Men det vil være naturligt at udvide samarbejdet mellem områdets to skoler, ikke mindst omkring udskolingen, uafhængigt af, hvilket forslag, der måtte blive endeligt vedtaget. Skoleområdet peger på muligheden for at overføre områderne Ubberød og Sandbjerg til Trørødskolen efter endt skoleforløb på Høsterkøb Skole, da det vil reducere afstanden til skole for disse elever og samtidig give en bedre og mere sikker skolevej. Der kan foretages en distriktsjustering mellem Vedbæk Skole og Trørødskolen i Frydenlundskvarteret, som vil give disse elever en bedre og lidt kortere cykelvej til skole og samtidig skabe en bedre klassedannelse på Vedbæk Skole. De i forslag 15 nævnte distriktsændringer kan tidligst gennemføres fra 1. august Der er udbygningsmuligheder på begge skoler, men ikke et umiddelbart behov herfor. 149
152 Forslag 14: Uændret struktur i Trørød/Vedbæk Figur 60: Kort over Trørød/Vedbæk Generelle bemærkninger Konsekvenserne af dette forslag er beskrevet i Skolestrukturrapport Nedenfor er samlet sammenfatningen for de to skoler i Trørød/Vedbæk området fra Skolestrukturrapporten. Konsekvenserne vil være, at der opnås noget overskydende bygningskapacitet på Trørødskolen, hvor klassetallet vil falde markant i perioden. På Vedbæk Skole vil elevtallet ligeledes falde, mens klassetallet vil være mere konstant. 150
153 På Trørødskolen vil der være en overskydende bygningskapacitet, hvor det vurderes, at det ene af indskolingshusene fra omkring 2018 ville kunne overgå til andre formål f.eks. et daginstitutionstilbud. Trørødskolen vil grundet skolens størrelse have et konstant rådighedsbeløb pr. elev, mens Vedbæk skole vil blive presset på ressourcerne. Omkostningen pr. elev vil være stigende på grund af fastholdelse af basisudgifter og bygningsomkostninger. Trørødskolen Trørødskolen forventes at få et jævnt fald i elevtallet i hele prognoseperioden. Faldet skyldes et stort fald i optaget i børnehaveklassen allerede fra 2010/11, hvor skolen forventes at gå fra 4-5 spor ved optaget i børnehaveklassen til 4-sporog fra 14/15 3-spor frem til år 20/21. På baggrund af erfaringsårene vurderes skolen at optage færre børn i børnehaveklassen end skoledistriktets antal af 6-årige. Desuden har Trørødskolen et frafald af elever i løbet af elevernes skolegang. Hvis disse forudsætninger ændres, vil det påvirke det samlede elevtal på skolen. På trods af det store fald i elevtallet bør skolen dog ikke være væsentligt presset på ressourcer og faglighed. Udgiften pr. elev vil være stigende fra 2012 og resten af prognoseperioden. Det store elevtalsfald kan risikere at give skolen beskæftigelsesmæssige udfordringer, idet skolens andel af lærere over 55 år formentlig ikke kan opveje det faldende lærerbehov i perioden. Vedbæk Skole Vedbæk Skole har et let fald i elevtallet fra 2010 og frem til Fra 2017 stiger det forventede antal af elever i børnehaveklassen på baggrund af et forventet nyt boligbyggeri på Forsvarskommandoens arealer. Realiseres boligbyggeriet ikke, forventes et lavere elevtal og en mindre stigning i På baggrund af erfaringsårene vurderes skolen at optage flere børn i børnehaveklassen end skoledistriktets antal af 6-årige. Vedbæk Skole har et vist frafald af elever i løbet af skoleforløbet. Hvis disse forudsætninger ændrer sig, vil det påvirke skolens samlede elevtal. Skolen vil være stabilt 2-sporet i det meste af prognoseperioden, men forventes i slutningen af prognoseperioden at blive 3-sporet fra børnehaveklassen på baggrund af det nye boligbyggeri. Vedbæk Skole vil med udgangspunkt i det samlede elevtal blive udfordret på ressourcer og faglighed. Udgiften pr. elev vil være let stigende i begyndelsen af prognoseperioden, for derefter at falde. 151
154 Elevtalsudviklingen Elevtalsudviklingen og klassedannelsen er ved en uændret skolestruktur som beskrevet i rapporten "Skolestruktur ". Nedenfor ses en oversigt over elevtalsudviklingen i område 5. Område 5 - forslag Antal TR VE Område /11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Figur 61: Elevtalsprognose for Område 5, forslag 14 Faglige rammevilkår Vedbæk Skole vil få så lavt et elevtal, at det vil være vanskeligt at etablere faglige miljøer i alle fag, hvor medarbejderne kan udvikle undervisningen og aktiviteterne med hinanden. Det vil ligeledes være vanskeligt, at have spidskompetencer og ressourcepersoner, som kan understøtte og udvikle undervisningen på alle områder. Trørødskolen vil trods faldet i elevtallet fortsat have mulighed for at have medarbejdere med spidskompetencer og mulighed for at etablere faglige miljøer i de fleste fag på skolen. Økonomiske rammevilkår Det økonomiske råderum på skolerne i område 5 vil reduceres som følge af det faldende elevtal i området. Vedbæk skoles råderum vil falde til kr. pr. elev, afhængigt af om der bygges boliger på forsvarskommandoens arealer, og således at ligge under Skoleområdets anbefalede niveau på kr. pr. elev. Trørødskolen forventes at bevare et niveau på ca kr. pr. elev pga. pæne klassekvotienter. Det er Skoleområdets vurdering, at Vedbæk Skole vil skulle tilføres 152
155 yderligere ressourcer, hvis den skal kunne tilbyde den samme undervisning, som på de øvrige skoler. Hvis Vedbæk skole skal have tilført de anbefalede økonomiske rammevilkår, svarende til kr. pr. elev, vil det kræve en tilførsel på i alt 16,5 mio. kr. den 11-årige prognoseperiode. Tabel 45: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne i Område 5, forslag 14 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 TR VE VE u.fk Skolevejen og afstande til skole Disse forhold vil ikke ændres i dette forslag. Trørødskolen - indgangsparti 153
156 Forslag 15: Udvidelse af Trørødskolens og Vedbæk Skoles distrikter Figur 62 Generelle bemærkninger Med dette forslag overføres Sandbjerg Øst og Skodsborg til Vedbæk Skole. Der vil dermed skabes bedre økonomiske rammevilkår på Vedbæk Skole og eleverne i Skodsborg vil få bedre transportforbindelser til skole. Nogle vil få lidt længere til skole (Skodsborg syd) andre lidt kortere (Skodsborg nord). Generelt er der i forvejen få elever fra dette område, som går på Nærum Skole. Andelen af elever fra dette område er dog så lav, at der fortsat vil være mulighed for at understøtte et frit skolevalg for dette område. Endvidere omfatter forslaget muligheden for at overføre Frydenlundområdet fra Trørødskolen til Vedbæk Skole, idet en stor andel af børn fra dette område søger Vedbæk Skole. Grisestien giver disse børn en sikker vej til Vedbæk skole. Overflytningen vil ligeledes understøtte en stabil klassedannelse på Vedbæk Skole. Trørødskolen tilføres elever fra områderne Ubberød og Sandbjerg fra Høsterkøb skole efter 5. klasse på Høsterkøb Skole frem til 2015 og fra 2015 efter 4. klasse. 154
157 Trørødskolen har ingen kapacitetsmæssige problemer ved at modtage disse elever, der vil få kortere til skole og en mere sikker skolevej. For Sjælsøskolen vil det betyde en større kapacitetsmæssig fleksibilitet. På Trørødskolen vil der være en overskydende bygningskapacitet, hvor det vurderes at det ene af indskolingshusene fra omkring 2018 ville kunne overgå til f.eks. et dagtilbuds tilbud i en periode på år. Elevtalsudvikling Elevtallet for skolerne i område 5 er som følge af ændringerne i forslag 15 mere stabilt end ved en uændret skolestruktur, jf. nedenstående diagram. Område 5 - forslag Antal TR VE Område /12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 År Figur 63: Elevtalsprognose for område 5, forslag 15 Klassedannelsen på Trørødskolen vil i dette forslag ligge på 3-4 spor og klassekvotienter på ca. 24 elever pr. klasse. Distriktsjusteringen af Sandbjerg Øst fra Høsterkøb skole til Vedbæk skole adskiller sig i dette forslag i forhold til forslag 3 kun ved at træde i kraft allerede fra skoleår 12/13. Klassedannelsen vil derfor ligne den i forslag 3, altså med klassekvotienter på ca. 22 elever pr. klasse. Det sammenlagte skoledistrikt Sjælsø/Høsterkøb vil også blive påvirket af distriktsændringen, men klassekvotienten vil fortsat ligge på elever pr. klasse afhængig af, om der dannes 3 eller 4 klasser på 6. klassetrin. 155
158 Oversigt over elevtallet Trørødskolen Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,8 1. Klasse , , , , , , , , , , ,3 2. Klasse , , , , , , , , , , ,7 3. Klasse , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , ,7 5. Klasse , , , , , , , , , , ,3 6. Klasse , , , , , , , , , , ,0 7. Klasse , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , ,5 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,8 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,6 Den gule markering i skemaet ovenfor indikerer påvirkningen fra distriktsændringen mellem Vedbæk og Trørød. Den blå viser ændringen mellem Høsterkøb og Trørød. 156
159 Oversigt over elevtallet Vedbæk Skole Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,3 1. Klasse , , , , , , , , , , ,7 2. Klasse , , , , , , , , , , ,3 3. Klasse , , , , , , , , , , ,3 4. Klasse , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , ,0 7. Klasse , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,3 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,6 Den gule markering i skemaerne for Vedbæk skole indikerer påvirkningen fra distriktsændringen mellem Vedbæk og Trørød og mellem Vedbæk og Nærum skole. Den blå viser ændringen mellem Høsterkøb og Vedbæk. 157
160 Oversigt over elevtallet Vedbæk Skole. Uden bebyggelse på Forsvarskommandoens arealer Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,7 1. Klasse , , , , , , , , , , ,7 2. Klasse , , , , , , , , , , ,5 3. Klasse , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , ,5 5. Klasse , , , , , , , , , , ,5 6. Klasse , , , , , , , , , , ,5 7. Klasse , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,6 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,3 Den gule markering i skemaerne for Vedbæk skole indikerer påvirkningen fra distriktsændringen mellem Vedbæk og Trørød og mellem Vedbæk og Nærum skole. Den blå viser ændringen mellem Høsterkøb og Vedbæk. 158
161 Oversigt over elevtallet SJ+HØ Årgang Skoleår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Bh. Klasse , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , ,3 2. Klasse , , , , , , , , , , ,7 3. Klasse , , , , , , , , , , ,3 4. Klasse , , , , , , , , , , ,3 5. Klasse , , , , , , , , , , ,7 6. Klasse , , , , , , , , , , ,7 7. Klasse , , , , , , , , , , ,3 8. Klasse , , , , , , , , , , ,7 9. Klasse , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , ,6 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , ,2 Specialklasser Den orange markering i skemaet for SJ/HØ indikerer påvirkningen fra Kajerødskolens elever til indskrivning på Sjælsøskolen, mens den lyseblå viser overførslen af resten af eleverne fra Kajerødskolen ved dennes lukning. Den mørkere blå viser distriktsændringen mellem Høster køb og hhv. Vedbæk og Trørød, som giver færre elever på SJ/HØ på 6. klassetrin. 159
162 Faglige rammevilkår Vedbæk Skole vil, på trods af tilførslen af flere elever få så lavt et elevtal, at det vil være vanskeligt at etablere faglige miljøer i alle fag, hvor medarbejderne kan udvikle undervisningen og aktiviteterne med hinanden. Det vil ligeledes være vanskeligt, at have spidskompetencer og ressourcepersoner på alle områder, der kan understøtte og udvikle undervisningen. Disse forhold vil dog blive forbedret i slutningen af perioden, hvor elevtallet vil være stigende og Vedbæk Skole bliver 3-sporet på flere klassetrin. Trørødskolen vil trods faldet i elevtallet fortsat have mulighed for at have medarbejdere med spidskompetencer og kunne etablere faglige miljøer i de fleste fag på skolen. De to skoler i området bør have et samarbejde i flere faggrupper og evt. et samarbejde omkring de ældste elever. Økonomiske rammevilkår Ændringerne vil i dette forslag, i forhold til ændringerne i forslag 3, kun påvirke rådighedsbeløbene i mindre grad, jf. tabellen nedenfor. Trørødskolen ligger fortsat med et stabilt rådighedsbeløb på ca kr. pr. elev. Vedbæk skoles rådighedsbeløb er fortsat faldende, men kommer ikke under kr. pr. elev og viser i sidste prognoseår en stigning i forhold til det forrige år. Dette rådighedsbeløb kan forbedres ved mindre distriktsjusteringer mellem Vedbæk Skole og Trørødskolen. Sjælsø/Høsterkøb distriktet påvirkes en anelse med et lidt lavere rådighedsbeløb, på kr. pr. elev i det meste af prognoseperioden, men falder til kr. pr. elev i sidste prognoseår. Tabel 46: Økonomisk råderum pr. elev for skolerne, forslag 15 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 TR VE VE u.fk SJ/HØ Skolevejen og afstande til skole For eleverne i Ubberød vil en forbedring af de sikkerheds og afstandsmæssige forhold for disse børn være afhængige af etablering af en ny stiforbindelse mellem Ubberød og Sandbjerg, som den er angivet i Kommuneplanen. Den længste cykelafstand for børn i Ubberød til Trørødskolen vil 160
163 være 4,2 km og kortere (2,4 km). Den korteste afstand til Sjælsøskolen vil være 4,0 km og længere (6.5 km) fra dette område. Der er separate cykelstier det meste af vejen til Trørødskolen (undtaget det nordligste af Gøngehusvej og Sandbjergvej). Flytningen af Skodsborg vil ikke ændre væsentligt på sikkerheden, idet der er separate cykelstier både mod Nærum Skole og Vedbæk Skole. Skodsborg hænger boligområdemæssigt mere sammen med Vedbæk end Nærum. Den offentlige trafik giver bedre muligheder for hele Skodsborg området mod Vedbæk (Busser på Strandvejen og Kystbanen) end mod Nærum (Bus på Skodsborgvej) For børnene i det sydligste Skodsborg (Strandmøllen) vil der blive 5,2 kom til Vedbæk skole mod 4,6 km til Nærum Skole. For børnene i det nordligste Skodsborg vil der blive 2,5 km til Vedbæk Skole mod 4,1 km til Nærum Skole Med dette forslag vil der blive en lille reduktion i befordringsforpligtigelsen for kommunen. Vedbæk Skole 161
164
165 Skoleområdet Januar 2011 RUDERSDAL KOMMUNE Skoleområdet Administrationscentret Stationsvej Birkerød Tlf Fax Åbningstid Mandag-onsdag kl Torsdag kl Borgerservice og Jobcentret dog til kl , Byplan kun kl Fredag kl Telefontid Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl
Skolestruktur Rudersdal Kommune
Skolestruktur Rudersdal Kommune 2010-2022 Analyse med væsentlige rammevilkår for at skabe skoler med højt kvalitativt niveau og gode ressourcer samt elevtalsprognoser, beskrivelser af nuværende skoledistrikter
Modeller for ændret skolestruktur
Modeller for ændret skolestruktur Skolernes rammevilkår (ressourcemæssige og faglige) kan forbedres ved at ændre på skolestrukturen. Hvor mange ressourcer, der kan frigives og omprioriteres er afhængig
Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat
OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Notat vedr. procedure ved nedlæggelse af en skole.
Notat vedr. procedure ved nedlæggelse af en skole. Dette dokument beskriver, den procedure som Kommunalbestyrelsen skal følge og de valg Kommunalbestyrelsen skal foretage i forbindelse med nedlæggelsen
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 15. SDR. VANG SKOLE. Sdr. Vang 32, 6000 Kolding
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 214-221 Bind III 15. SDR. VANG SKOLE Sdr. Vang 32, 6 Kolding Sdr. Vang skole kan dateres tilbage til 1911 og der er siden foretaget udvidelser og
Fakta om skolerne i Rudersdal Kommune. Styrket skolestruktur og udskoling
Fakta om skolerne i Rudersdal Kommune Styrket skolestruktur og udskoling Indhold Forventet udvikling i antal 6-15 årige... 3 Forventet udvikling i antal almenelever i Rudersdal Kommune... 4 Skolernes placering
Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.
Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og
Indstilling. Udvidelse af Elev Skole. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 23. oktober 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 23. oktober 2013 Udvidelse af Elev Skole Nybyggeri af ca. 200 m 2 på Elev Skole til fælles brug for skole og SFO Aarhus Kommune Børn og
Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole
Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole 1. Indledning Nørre Vedby Skolebestyrelse vil i det følgende afgive høringssvar vedrørende Forslag
Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:
[email protected] Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig
ændret Skolestruktur i Rudersdal Kommune
Forslag til ændret Skolestruktur i Rudersdal Kommune - efter høring 1 Forord Hermed forslag til ændret skolestruktur i Rudersdal Kommune efter høring. Rudersdal Kommune forventes i de kommende 10-15 år
Vejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
1. Administrationsgrundlag og muligheder for skolebuskørsel i Jammerbugt Kommune
Dato 18-08-2011 Sagsbehandler Kirstine Kejser Telefon nr. 7257 7411 Mail [email protected] Dokument nr. 2011-112633 Sags nr. 2011-16655 Redegørelse for skole- og vinterkørsel august 2011 I forbindelse
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
17. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE
1. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE Hjarupvej 16, 6580 Vamdrup Skanderup-Hjarup Forbundsskole var tidligere en fælleskommunal folkeskole for Vamdrup og Lunderskov kommuner. Skolen har elever i 1 spor fra
22. VESTER VAMDRUP SKOLE
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2010-2021 Bind III 22. VESTER VAMDRUP SKOLE Herredsvej 45, 6580 Vamdrup Vester Vamdrup Skole ligger i den vestlige del af Vamdrup by og betjener
Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12
Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet
Boligprogram 2013. Planlægning
Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind [email protected] 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt
Forslag til ny Skolestruktur i Frederikssund Kommune
Forslag til ny Skolestruktur i Frederikssund Kommune Høringsoplæg Opvækst og uddannelse juli 2007 Indhold: 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Processen/formalia... 5 1.3 Lovgivningen... 6 2 Hovedkonklusioner...
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Strukturudvikling på dagtilbudsområdet
Allerød d. 30. juni 2015 Strukturudvikling på dagtilbudsområdet POLITISK BESLUTTEDE KAPACITETSPRINCIPPER 4 DEN FUSIONEREDE PROCES (FYSISK UDVIKLINGSPLAN, STRUKTURANALYSE OG BESPARELSER) 7 FORSLAG TIL OPDATERET
1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3
20 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling... 5 Udviklingen fordelt på ældredistrikter...
Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008
Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 d. FIRKLØVERskolen, Jebjerg afd. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå LÅSBY AFD. Firkløverskolens
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard
Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,
Elevtalsprognose for Rudersdal Kommune fra 2014 til 2027
Elevtalsprognose for Rudersdal Kommune fra 2014 til 2027 Indhold Resume... 2 Indledning og forudsætninger for elevtalsprognosen... 3 Model for tildeling af økonomi til skolerne... 4 Faglige miljøer og
SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE
SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE - rammerne for samarbejdet Udvikling 2003-2006 GENTOFTE KOMMUNE SKOVSHOVED SKOLE 1721 Om denne folder Formålet med denne folder er så kortfattet som muligt, at give et indblik
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
Grunddata i forhold til elevtalsudvikling
Styrket skolestruktur og udskoling i Rudersdal Grunddata i forhold til elevtalsudvikling Supplement til Konsekvenser af elevtalsprognosen Februar 2019 Kommune Grunddata i forhold til elevtalsudvikling
Der er en offentlig høring som annonceres i den lokale presse i uge 43.
Børne- og Ungdomsforvaltningen Politisk Strategisk Sekretariat Skolebestyrelser, faglige organisationer, Østerbro, Amager Øst og Amager Vest lokaludvalg, Fællesrådet for Folkeskolen, Fællesrådet for Fritidsinstitutioner
7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE Eltangvej 71, 6000 Kolding Skolen er bygget i 1964 og der er gennemført udbygning og opdatering af
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Bilag 2. Lukning af afdeling i Ølstykke skoledistrikt
2018 Bilag 2 Lukning af afdeling i Ølstykke skoledistrikt Indledning... 2 1. Distriktsskole Ølstykke... 2 1.1 Elevtal i indskolingen... 2 1.2 Afdelingerne - Vedligeholdelsesefterslæb og anlægsinvesteringer...
NOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION NOTAT Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01 Til: Sagen om skolestruktur Dato: 29. marts 2011 Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281
Stillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Velkommen til Birkerød Skole
Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....
Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet
Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet
Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177
Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement
Inklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse
Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse Sagsnr. 16/17444 Resumé Børne- og Skoleudvalget principgodkendte den 14.09.2016 to modeller til ændring af styrelsesvedtægten
Dagtilbudsstruktur i Jammerbugt Kommune 2014. Børne- og familieforvaltningen
Dagtilbudsstruktur i Jammerbugt Kommune 2014 Børne- og familieforvaltningen 1 Indledning På baggrund af drøftelser i Børne- og Familieudvalget på temamøde d. 3. februar 2014 fremlægges hermed beskrivelse
NÆSTVED KOMMUNE. Karrebæk Skole. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj
NÆSTVED KOMMUNE S K O L E U D B Y G N I N G S P L A N 2 0 1 1 Karrebæk Skole Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj SKOLEUDBYGNINGSPLAN NÆSTVED KOMMUNE 2011 Karrebæk Skole
Dagsorden. til Børn & Familieudvalg
Dagsorden til Børn & Familieudvalg Mødedato: Torsdag den 7. april 2016 Mødetidspunkt: 8:00 Mødested: Signaturskolen, Kvaglund, Askekrattet 8 Deltagere: Diana Mose Olsen (F), Jesper Frost Rasmussen (V),
Skolefællesskaber og økonomi
Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende
Maglegårdsskolen er en såkaldt pavillonskole bestående af 4 solitære bygninger, opført i flere etaper.
Side: 2:1 ARKITEKT- OG PÆDAGOGISK BESKRIVELSE Fysiske forudsætninger Maglegårdsskolen er en såkaldt pavillonskole bestående af 4 solitære bygninger, opført i flere etaper. Omkring den klassiske skolegård
Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune
Børn og Unge December 2015 Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune Notatets opbygning: 1. Formål og indledning 2. Beskrivelse af de nuværende forhold a. Den kommunale
Mere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:[email protected] CVR.nr. 32819087
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling
sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole
Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune
Center for Undervisning Notat udarbejdet af: Finn Sonne Holm Dato 26-05-2014 Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune Dette notat indeholder flg. afsnit: Analyse af tal fra kvalitetsrapporterne
Slotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
