Medicinmonitorering 1. kvartal Side 1 af 21

Transkript

1 Medicinmonitorering 1. kvartal Side 1 af 21

2 Medicinmonitorering, Region Nordjylland (RN) 1. kvartal Hvert kvartal udarbejder AMGROS en regionalt fordelt markedsovervågning af regionernes indkøb af medicin, og RADS har besluttet at udsende kvartalsvis monitorering på godkendte behandlingsvejledninger. Med afsæt i disse overvågninger udarbejder repræsentanter fra Sygehusapoteket, Klinisk Farmakologisk Enhed og Koncern Økonomi en overordnet orientering om udviklingen i medicinudgifterne til Udvidet Direktion og Lægemiddelkomiteen. Monitoreringen af medicinområdet udarbejdes og opdateres hvert kvartal efter en fast skabelon 1. Orienteringen har primært til formål at vise: Udvikling af sygehusenes medicinudgifter og anskueliggøre sammenhængen mellem disse medicinudgifter på sygehusene med de medicinudgifter, som Sygehusapoteket har til AM- GROS. Monitorering af RADS-behandlingsvejledninger i forhold til målsætning og eventuelle afvigelser fra målsætningen. Overvågning af forbrug på de lægemidler, der er godkendt eller afvist af KRIS Orientering om udvalgte lægemidler Spørgsmål om og ønsker til monitoreringen kan sendes til: kliniskfarmakologiskenhed@rn.dk Indhold Resumé Udvikling i udgifter til sygehusmedicin 1. kvartal Udviklingen i udgifter til AMGROS - fordelt på regioner Udvikling i lægemiddeludgifter i RN Prognosticering og opfølgning på forbrug for resten af KRIS lægemidler godkendt til ibrugtagning og forbrug af RADS - lægemidler Fokusområder Antibiotika Monitorering af lægemidler på Urologiske afdelinger i RN Immunglobuliner og forbrug på sygehusene og i primærsektor i RN Monitorering af øjenmidlerne Lucentis og Eylea RADS-monitorering Lægemiddelseminar Rebild Bilag Rådata primærsektoren er leveret af Primær Sundhed Region Nordjylland, rådata sekundærsektor er trukket fra BiWeb, Sygehusapotekernes analyseværktøj indbyggertal er hentet fra Danske Regioner. Side 2 af 21

3 Resumé Udgifter til lægemidler i Region Nordjylland (RN) Udgifter til lægemidler på sygehusene i Region Nordjylland er stærkt stigende. Udgifterne til medicin i 1. kvartal ligger ca. 20 mio. kr. over niveauet i 1. kvartal svarende til 16 %. Der forventes på nuværende tidspunkt en udgiftsøgning på ca. 80 mio. i i forhold til. Udgiftsudviklingen i RN svarer i øvrigt til udviklingen på landsplan. Prognose Der forventes også en stigning i udgifter til lægemidler i de kommende år, så der vil fremadrettet i monitoreringen indgå en tabel med den forventede udgift resten af året ud fra en vurdering af de vigtigste variable. Ved udgangen af Q1 estimeres merudgiften på sygehusene til at være ca 80 mio. kr. for hele regionen. Samtidig følges udviklingen i medicinudgifter i primærsektoren, da der her forventes et fald om end i mindre grad end i de foregående år. Variable som lægemidler, der godkendes af KRIS til ibrugtagning som standardbehandling, udgør en væsentlig udgiftspost. For at give bedst mulig prognose for lægemiddeludgifter er forventede antal patienter, der sættes i behandling med KRIS-lægemidler, indhentet fra relevante klinikker på Aalborg Universitetshospital. Relevante afdelinger fra andre sygehuse i RN vil blive kontaktet. RADS vejledninger Der er kommet følgende nye RADS behandlingsvejledninger: metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, medicinsk behandling af kolorektal cancer, væksthormoner til børn og voksen, immunglobuliner, derudover er der opdateret eksisterende RADS behandlingsvejledninger for bl.a. biologisk behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme og reumatologiske lidelser. De tilhørende lægemiddelrekommandationer er udarbejdet og er ved at blive implementeret. Det er behandlingsvejledninger, der er vanskelige at monitorere, da lægemidlerne anvendes på mange forskellige indikationer. I dette kvartal er der igen fokus på immunglobuliner, da forbruget stiger. Vedr. væksthormoner, har der været afholdt møde i implementeringsgruppen for at sikre bedst mulige implementering på forbrugende afdelinger. For hovedparten af behandlingsvejledningerne lever RN op til målsætningen. Der er enkelte afvigelser, og Klinisk Farmakologisk Enhed er i dialog med afdelingerne. Side 3 af 21

4 Mio. kr 1. Udvikling i udgifter til sygehusmedicin 1. kvartal Sygehusenes totale forbrug af medicin (målt i mio. kr.) er i figur 1 gengivet for seneste 8 kvartaler (mørkeblå tidsserie). Medicinudgifterne var i 1. kvartal på i alt 137 mio. kr. De seneste 4 kvartaler har det gennemsnitlige forbrug ligget på ca. 130 mio. kr. dog med en markant stigende tendens. I forhold til 1. kvartal er der i 1. kvartal er der tale om en stigning i udgifter på sygehusmedicin inkl. blande-gebyrer på ca. 16 %. Det fremgår ligeledes af figur 1, hvorledes Sygehusapotekets udgifter til indkøb via AMGROS har udviklet sig i samme periode (røde tidsserie). Fra 1. kvartal til 1.kvartal var der tale om en stigning på ca. 9 %. Der ses markante udsving i udgifterne til indkøb af medicin i de seneste 5 kvartaler. Udviklingen forklares dels af lagerforskydninger, dels af generelt øgede udgifter til medicin de seneste kvartaler, se nedenfor. Som oftest varierer Sygehusapoteket RN indkøbet i sidste kvartal af året for at justere ift. budget, hvilket aftales mellem Sygehusapoteket og RN. Således indkøbte Sygehusapoteket i 4. kvartal til lager for ca. 5 mio. kr. Dette sker ved at indkøbe få dyre lægemidler i store mængder. Følgende lægemidler blev købt til lager i Q4 : Remicade, Humira, Enbrel, Lucentis, Avonex, Tysabri og Copaxone. I Amgros kvartalsovervågning for 1. kvartal (bilag 6 RN top 30 over lægemidler indkøbt via Amgros) afspejles dette indkøb ligeledes. De nævnte lægemidler har enten et vækstindeks på 0 eller væsentlig under vækstindeks for landet. Det store forbrug (kr.) modsvares af et mindre forbrug/indkøb i det efterfølgende kvartal. Ligeledes ses et stort indkøb i 2. kvartal, hvilket er begrundet af mere rationelt indkøb til sommerferieperioden. Igen ses et fald i 3. kvartal, som modsvarer indkøbet i 2. kvartal. Figur 1. Udvikling i forbrug af sygehusmedicin seneste 8 kvartaler, RN Sygehusmedicinforbrug i Region Nordjylland Perioden - (pl. niveau) kv Sygehusens samlede forbrug (bogført) Sygehusapotekets indkøb via AMGROS Udover lagerforskydninger skal det bemærkes, at de to kurver normal afviger fra hinanden, da ikke al medicin anvendt på sygehusene indkøbes direkte gennem AMGROS, samt at nogle lægemidler (fx cytostatika og antibiotika) blandes på sygehusapoteket, inden det sendes til sygehusene. Bilag 1 indeholder sygehusspecifikke opgørelser for udviklingen i udgifterne til medicin de seneste 8 kvartaler. Det fremgår heraf, at ca. 86 % af de samlede medicinudgifter i regionen afholdes på Aalborg Universitetshospital. Side 4 af 21

5 1.2. Udviklingen i udgifter til AMGROS - fordelt på regioner Tabel 1 viser, hvordan årets akkumulerede udgifter til medicin indkøbt via AMGROS udvikler sig sammenlignet med samme periode året før. Tallene for 1. kvartal udtrykker dermed i indekseret form udgiftsniveauet i 1. kvartal sammenlignet med udgiftsniveauet i 1. kvartal. Det fremgår af indekstallene, at udgifter til AMGROS-medicin i RN i 1. kvartal ligger væsentligt over niveauet i 1. kvartal (udtrykt ved vækstindeks 110) i øvrigt svarende til udviklingen i de øvrige regioner bortset fra Region Hovedstaden, der har lavere udgifter til medicin i starten af sammenlignet med samme periode året før. Tabel 1. Regionernes vækstindeks på lægemidler (år til dato ift. sidste år til dato) Kvartaler Kvartaler i Kvartaler i Region Nordjylland Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Samlet for landet i 1.3. Udvikling i lægemiddeludgifter i RN Af figur 2 og 3 fremgår vækstindeks for lægemiddelforbrug for henholdsvis beløb (kr.) og mængde (DDD) på henholdsvis sygehuse og i primærsektoren i RN. Udgifter til lægemidler er stigende på sygehusene i RN, således ses en stigning i vækstindeks hen over de seneste 8 kvartaler fra 100 (2. kvartal ) til 120 (1. kvartal ), i den samme periode har vækstindeks på forbruget opgjort i mængde ligget omkring 100. I primærsektoren i RN har vækstindeks for regionsandelen opgjort i beløb faldet fra 100 (2. kvartal ) til 86 (1. kvartal ), hvorimod vækstindeks for lægemidler opgjort i mængde ligget på 100 i perioden (figur 3). Figur 2. Indekseret udvikling i lægemiddelforbrug målt i beløb (kr.) og mængde (DDD) på sygehuse i RN ( = 100) Beløb sygehus DDD sygehus Side 5 af 21

6 Figur 3. Indekseret udvikling i lægemiddelforbrug målt i beløb (kr.) og mængde (DDD) i primærsektoren i RN ( = 100) (beløb er i grafen angivet dels som ydet tilskud, der er regionens udgift til tilskudsberettiget medicin købt på recept på privat apotek og del som patientandel der er patientens egenbetaling) DDD Ydet tilskud beløb Patientandel beløb Lægemiddeludgifterne opgjort i reelle tal for henholdsvis primærsektor og sygehusene i RN i perioden 2. kvartal til 1. kvartal fremgår af tabel 2 2. For sygehusene er udgiften til lægemidler ca. 19 mio. kr. større i 1. kvartal end i 1. kvartal med en stadig stigende tendens. For regionens udgifter (regionsandel) i primærsektoren er der sket et fald udgifter på 10 mio. kr. fra 1. kvartal til 1. kvartal, men her er beløbet på samme niveau som i 4. kvartal. De er således ikke for nuværende tegn til større fald. I tabel 3 ses udviklingen på de enkelte sygehuse. Tabel 2. Lægemiddelforbrug på sygehuse og i primærsektor i RN opgjort i beløb (kr.) og mængde (DDD) Sygehuse DDD Beløb kr Primærsektor DDD Regionsandel (kr.) Patientandel (kr.) Primærsektor total** **Primærsektor total = forbrug af medicin dvs. regionsandel og patientandel 2 Pr. 1. januar leveres lægemidler til Privathospitalet Skørping. Lægemidler leveres udelukkende til behandling af regionshenviste patienter. Forbruget androg 1. kvartal kr og vil fremadrettet blive inkluderet i rapporten. Side 6 af 21

7 Tabel 3. Udgiftsstigning for lægemidler anvendt på sygehusene i RN i beløb (kr.) prognose Forventet stigning -14 Vækstindex -14 Vækstindex - Sygehuse Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Sygehus Thy/Mors Psykiatrien Sygehus Himmerland Hospice Hovedtotal Prognosticering og opfølgning på forbrug for resten af. KFE (Klinisk Farmakologisk Enhed) følger løbende forbrugsudviklingen for begge sektorer og specielt på sygehusene, hvor udgifterne til lægemidler stadig stiger. For bedre at kunne prognosticere, hvordan den videre udvikling vil være, har vi udviklet et værktøj til dette formål og der indsamles derfor systematisk følgende informationer: Informationer fra alle klinikker og specialer mht. hvilke lægemidler, de forventer stige og i hvilket omfang i forhold til antallet af nye patienter til en given behandling Nettoudgift ved ibrugtagning af lægemidler, der er godkendt af KRIS Antal nye patienter i henholdsvis, 2015 og 2016 til lægemidler, der er godkendt af KRIS Betydende patentudløb i begge sektorer Betydende ændringer i rekommandationer fra RADS Månedsvis udvikling i brugen af de dyreste lægemidler Kvartalsvis udvikling i brugen af alle lægemidler, således at der også korrigeres for fald i udgifter til nogle lægemidler. Disse informationer fremgår af tabel 4. Informationerne opdateres løbende ved nye informationer samt fast kvartalsvist. Tabel 4 viser den forventede udvikling for hele regionen, men informationerne er ligeledes tilgængelige for de enkelte sygehusmatrikler samt for psykiatrien. Side 7 af 21

8 KRIS RADS Det ses, at det særligt er lægemidler godkendt af KRIS samt andre cancerlægemidler og lægemidler til biologisk behandling, der står for meget af udgiftsstigningen. På nuværende tidspunkt tyder prognosen på en stigning i udgifter til lægemidler på ca. 80 mio. i i forhold til. Tabel 4. Prognosemodel Sygehuse ATC Generisk Navn (beløb) (beløb) (beløb) prognose (12-dele) Forventet antal patienter Prognose Forventet stigning - L02 Abirateron Ja Ja SV + STM S01 Aflibercept Ja L01 Bevacizumab Ja Ja L01 Cetuximab Ja L04 Fingolimod Ja L01 Trastuzumab L01 Bortezomib L01 Dasatinib Ja J06 Immunoglobuliner, iv L04 Teriflunomid L04 Eculizumab - Ja L01 Pertuzumab - Ja L01 Trastuzumab emtansin - Ja L04 Adalimumab Ja prognose (KRIS + enkelte udvalgte præparater) L01 Topotecan Emtricitabin, tenofovirdisoproxil, J05 elvitegravir og cobi- cistat B05 Kombinationer J05 Sofosbuvir (Sovaldi) Ja L01 Cabazitaxel Ja L01 Doxorubicin A16 Imiglucerase L04 Golimumab Ja Side 8 af 21

9 KRIS RADS ATC Generisk Navn (beløb) (beløb) (beløb) prognose (12-dele) prognose (KRIS + enkelte udvalgte præparater) Forventet antal patienter Prognose Forventet stigning - L01 Nilotinib Ja L04 Tocilizumab Ja L01 Enzalutamid (Xtandi) Ja Ja SV Andre non-terapeutiske V07 hjælpeprodukter B05 Hæmofiltrater J06 Immunoglobuliner, sc Tenofovirdisoproxil og emtricitabin J05 Ja L04 Infliximab Ja L01 Afatinib - Ja L01 Brentuximab vedotin - Ja L01 Crizotinib - Ja L01 Gemcitabin - Ja L01 Sunitinib Ja Ja L01 Cisplatin - Ja L04 Lenalidomid - Ja L01 Bosutinib - Ja L01 Ruxolitinib - Ja Hovedtotal SV+ STM Side 9 af 21

10 Mio. kr KRIS lægemidler godkendt til ibrugtagning og forbrug af RADS - lægemidler. Beløb(kr.) til lægemidler, som er godkendt til ibrugtagning af KRIS, fortsætter med at stige (figur 4). Detaljerede oplysninger om de enkelte lægemidler fremgår af bilag. Figur 4. Forbrug af lægemidler godkendt og afvist til ibrugtagning af KRIS opgjort i kroner Ja nej Figur 5 og 6 illustrerer hvor stor en % - del lægemidler vurderet og ikke vurderet af KRIS og RADS udgør ift. totalforbrug opgjort i henholdsvis mængde (DDD) og beløb (kr.). Flere af de KRISlægemidler, der godkendes til ibrugtagning, indarbejdes i RADS-behandlingsvejledninger. Lægemidler, der er vurderet i KRIS og RADS udgør i 1. kvartal ca. 61 % af det totale lægemiddelforbrug opgjort i kr. og 23 % af det totale lægemiddelforbrug opgjort i DDD (mængde). Lægemidler, der indgår i en RADS behandlingsvejledning, udgjorde ca. 60 % af udgifterne (figur 6) og kun lidt over 20 % opgjort i mængde (figur 5) Figur 5. % - vis fordeling af lægemidler vurderet og ikke vurderet i RADS og KRIS opgjort i forhold til totalforbrug (DDD) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ikke vurderet i KRIS/RADS Vurderet i KRIS negativt Vurderet i KRIS positivt Vurderet i RADS/KRIS 20% Vurderet i RADS 10% 0% Side 10 af 21

11 Figur 6. % - vis fordeling af lægemidler vurderet og ikke vurderet i RADS og KRIS opgjort i forhold til totalforbrug (kr.) 100% 80% 60% 40% 20% Ikke vurderet i KRIS/RADS Vurderet i KRIS negativt Vurderet i KRIS positivt Vurderet i RADS/KRIS Vurderet i RADS 0% -20% 2. Fokusområder 2.2. Antibiotika For løbende at sikre, at RN bidrager til at overholde de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen udstikker i forhold til brug af antibiotika, følges regelmæssigt op på forbruget. Forbruget af alle antibakterielle antibiotika (J01) ligger i RN lige under landsgennemsnittet for såvel primær som sekundærsektoren. Forbruget har været stabilt fraset sæsonbetingede variationer gennem de senere år. I RN anvendes antibiotikaguiden til valg af initial behandling ved samfundserhvervede infektioner, dvs. infektioner erhvervet udenfor sygehus. Anbefalingerne i Antibiotikaguiden er forholdsvis restriktive, hvilket afspejles i det generelle forbrug af bredspektrede antibiotika, som er mindre end landsgennemsnittet i både primær- og sekundærsektoren (figur 7 og 8). Mens dette har været stabilt for primærsektoren bemærkes for sekundærsektoren en positiv udvikling gennem det seneste år med et fald på ca. 15 % (figur 7). Med henblik på at nedsætte risikoen for udvikling af resistente bakteriestammer har Sundhedsstyrelsen ultimo udsendt en vejledning om ordination af antibiotika med fokus på anvendelsen af bredspektrede antibiotika, herunder især cefalosporiner, carbapenemer og fluorokinoloner. Cefalosporiner og carbapenemer anvendes altovervejende i sekundærsektoren. For cefalosporinernes vedkommende er forbruget steget fra ultimo til primo, hvorfor dette nu overstiger landsgennemsnittet (figur 9). Baggrunden for denne stigning vil blive søgt klarlagt af Klinisk Farmakologisk Enhed. Forbruget af carbapenemer ligger i RN betydeligt lavere end landsgennemsnittet. Forbruget af fluorokinoloner i primærsektoren er det seneste år faldet ca. 10 % og ligger aktuelt under landsgennemsnittet. I sekundærsektoren er forbruget faldet ca. 15 % det seneste år og nærmer sig landsgennemsnittet (figur 10). Side 11 af 21

12 DDD/1.000 indb DDD/1.000 indb DDD/1.000 indb. DDD/1.000 indb. Figur 7. Forbrug af bredspektret antibiotika J01C,D,F,M RN ift. DK opgjort i DDD/1.000 indb. sekundærsektor DK RN 0 Figur 8. Forbrug af bredspektret antibiotika J01 C,D,F,M i RN ift. DK opgjort i DDD/1.000 indb. primærsektor DK RN - Figur 9. Forbrug af Cefalosporiner J01CB-J01CE RN ift. DK opgjort i DDD/1.000 indb. sekundærsektor DK RN Figur 10. Forbrug Flouroquinoler J01 MA RN ift. DK opgjort i DDD/1.000 indb. sekundærsektor DK RN Side 12 af 21

13 Millioner kr. Antal pakninger 2.3. Monitorering af lægemidler på Urologiske afdelinger i RN. Forbruget på Xtandi er angivet i antal pakninger til forbrugende sygehusafsnit (figur 11). Det ses, at Aalborg Universitetshospital har det største forbrug, hvilket afspejler antallet af patienter. Udgiften til lægemidler er samlet set faldet lidt i Q1 på de urologiske afdelinger. Der ses fortsat en mindre stigning i udgifter til Zytiga og Xgeva, men et lille fald i udgiften til Xtandi, men frem for alt ses et fald i udgifter på øvrige lægemidler, der bruges på afdelingerne (figur 12). Der monitoreres specifikt på forbruget af Zytiga (abiraterone), Xtandi (enzalutamid), docetaxel, Jevtana (cabazitaxel) og Xgeva (denosumab). Zytiga udgør den største stigning i udgifter til lægemidler, hvor ibrugtagning er godkendt af KRIS (figur 12). Figur 11. Forbrug af Xtandi på Urologiske afdelinger i RN Frederikshavn UK2 Alb Urologisk amb. Nord Figur 12. Forbrug (kr.) af Xgeva, Xtandi, Zytiga samt øvrige lægemidler på Urologiske afdelinger i RN Xtandi Xgeva Zytiga Øvrige lægemidler Immunglobuliner og forbrug på sygehusene og i primærsektor i RN. I forhold til den seneste medicinmonitorering ses samlet set en stigning i udgifter til immunglobuliner på sygehusene. Der kan substitueres 1:1 ift. mængde i gram mellem intravenøse (iv) og sub- Side 13 af 21

14 Mio. kr. cutane (sc) immunglobuliner. I forhold til de nyligt godkendte vejledninger fra RADS, ses mulighed for på enkelte afdelinger at skifte fra det dyrere iv til sc. Priserne for det billigste sc (Gammanorm ) er 269 kr./g. mod 312 kr./g. for det billigste iv (Privigen ) og 506 kr./g. for det dyrere (Kiovig ). Prisforskellen mellem indkøb i primærsektoren og indkøb via Amgros til udlevering via et sygehusafsnit er stadig %. Primærsektoren har kontaktet relevante læger, som har et forbrug af immunglobuliner med henblik på, om patienterne opfylder kriterierne for at få det udleveret vederlagsfrit og billigere via sygehusene. Klinisk Farmakologi Enhed har ligeledes kontaktet relevante afdelinger med henblik på, om nogle patienter kan skifte fra iv til sc immunglobulin. Dette kan spare ambulante tider til infusionen og sænke lægemiddeludgifter, men vil forbigående koste lidt til indkøb af pumper til den subcutane administration. Figur 13. forbrug opgjort i beløb (kr.) af immunglobuliner (J06AB01/J06AB02) på sygehuse i RN 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Immunglo buliner sc Immunglo buliner IV 2.5. Monitorering af øjenmidlerne Lucentis og Eylea Lucentis (ranibizumab) og Eylea (aflibercept) har begge indikation til behandling af våd AMD samt diabetisk maculaødem, og RADS behandlingsvejledning sidestiller lægemidlerne til indikationerne. Resultatet er et nyt udbud forventes efterår. Efter markedsføringstilladelsen af Eylea, har øjenafdelingen ændret behandlingsstrategi med et skift fra Lucentis til Eylea (figur 14). Øjenafdelingen har opnået en besparelse på ca. 0,5 mio. kr. når 1. kvartal sammenlignes med 4. kvartal på trods af et større patientantal. Figur 14. Forbrug af Eylea og Lucentis opgjort i kroner for RN Eylea Lucentis Samlet Side 14 af 21

15 3. RADS-monitorering I tabel 6 ses oversigt over de godkendte RADS vejledninger, igangsatte monitoreringer, målsætning og efterlevelse af behandlingsvejledninger. Ved afvigelser fra målsætning er bemærkninger anført nedenfor tabellen. I tabellen er angivet, hvorvidt en vejledning er implementeret, afventer eller er undervejs. RADS-monitorering fra AMGROS 1. kvartal danner grundlag for tabel 6. Målsætning (%) Tabel 6. Oversigt over godkendte RADS-vejledninger, monitorering og efterlevelse i RN Behandlingsvejledning Dato for første godkendelse Status* behandlingsvejledning Version Efterlevelse** (%) Sclerose April 2011 Implementeret 3 Ingen Bemærkning a Hepatitis April 2011 Implementeret b HIV/AIDS April 2011 Implementeret c G-CSF November 2011 Implementeret d Aromatasehæmmere Januar Implementeret (91) d Røntgenkontraststoffer Januar Implementeret 1 Ingen 96 Prostatacancer, endokrin Maj Implementeret Biologisk behandling af reumatologiske lidelser Maj Implementeret Biologisk behandling af dermatologiske lidelser Januar 1 Ingen behandling i RN Biologisk behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Januar Implementeret 1 Ingen 85 Systemisk antimykotisk behandling Maj Implementeret 1 Ingen Ingen Kronisk Myeloid leukæmi (CML) Oktober Implementeret 1 Ingen Ingen Akromegali forårsaget af hypofysetumor Januar December 1 Ingen Ingen Antitrombose Januar Juli 1 Ingen Ingen SRE hos patienter ved knoglemetastaser ved solide tumorer Januar Oktober 1 Ingen Bemærkning e Kolorektalcancer Juni Januar 1 Ingen Ingen Nyrecellecancer April November 1 Ingen behandling i RN Psykotiske tilstande Øvre Grænse: Øvre grænse: 59 - Nedre 58 grænse: under 27 Nedre grænse: 27 Juni April 1 Bemærkning f Symptombehandling ved multipel sclerose Relevant primær Januar sektor 1 Ikke relevant Ikke relevant Anvendelse af væksthormon hos børn og voksne November September 1 Bemærkning Bemærkning Aldersrelateret makuladegeneration (våd AMD), diabetisk makulaødem og retinal venetrombose November Afventer 1 Afventer Afventer Metastatisk kastrationsresistent prostatacancer Januar Afventer 1 Afventer Afventer Immunglobuliner Januar Afventer 1 Afventer Afventer Tromboprofylakse ved ortopædkirurgi April Afventer 1 Afventer Afventer *Implementeret = implementeret i RN og monitoreres; dato = forventet dato for implementeringsstart; Afventer = proces vedr. estimat for forventet forbrug af lægemidler og Amgrosudbud. ** Ved udvalgte områder, vil der blive anført bemærkninger. Side 15 af 21

16 Mio kr. Tusinde DDD a) Sclerose Der er ingen målsætning for området. Der er lanceret nyt lægemiddel (Aubagio ) oktober, som er inkluderet i behandlingsvejledningen gældende fra 1. februar. Lægemidlet er 1. valg til behandling af nye patienter med attack-vis (recidiverende-remitterende) multipel sklerose. Forbrugsudviklingen af de lægemidler, der indgår i behandlingsvejledningen, fremgår af figur 14. Siden 1. kvartal 2011 frem til 1. kvartal har der været en mindre stigning på ca. 10 % i DDD (mængde), hvorimod der i samme periode ses en udgiftsstigning på kr svarende til 26 %. Der har i perioden også været en stigning i antal af patienter. Figur 15. Lægemiddelforbrug opgjort i DDD for Neurologisk Afdeling AUH for perioden, hvor RADS-behandlingsvejledningen har været gældende 70 Øvrige lægemidler 60 Aubagio 50 Mitoxantron Gilenya Tysabri Copaxone Extavia Betaferon Rebif Avonex Figur 16. Lægemiddelforbrug opgjort i kr. for Neurologisk Afdeling AUH for perioden hvor RADS-behandlingsvejledningen har været gældende Øvrige lægemidler Aubagio Mitoxantron Gilenya Tysabri Copaxone Extavia Betaferon Rebif Avonex Der er ikke forbrug af Tecfidera (Dimethylfumarat) i 1. kvartal men der er forbrug på kr i april måned svarende til 15 pakning a 120 mg og 15 pakninger a 240 mg. Tecfidera er endnu ikke indarbejdet i vejledningen fra RADS. Side 16 af 21

17 Tusinde kr. Der er ikke forbrug i på Neurologisk Afdeling AUH af Lemtrada (Alemtuzumab). Der afventes en opdateret vejledning fra RADS vedr. brugen af Tecfidera. b) Hepatitis Der er lanceret et nyt antiviralt lægemiddel Sovaldi (Sofosbuvir) marts, der anvendes i kombination med andre lægemidler til behandling af kronisk hepatitis C. En ny behandlingsvejledning er netop godkendt og ud fra denne forventes, at ca. 20 patienter sættes i behandling med Sovaldi i med en behandlingspris på ca. kr medfører dette en merudgift på ca. 10 mio. Forbrug af Sovaldi andrager 1. kvartal kr Det totale forbrug på lægemidler til hepatisbehandling inklusiv Sovaldi udgør i samme periode kr Figur 17. Forbrug af lægemidler til behandling af hepatitis i RN Telaprevir (incivo ) Ribavirin (Cobegus, Rebetol ) Peginterferon alfa-2b (BegIntron ) Peginterferon alfa-2a (Pegasys ) Entecavir (Baraclude ) Direkte virkende antivirale midler (Sovaldi ) Boceprevir (Victrelis ) c) HIV/AIDS Monitorering af efterlevelse af behandlingsvejledning for HIV omfatter rekommandationer for nye patienter. At RN under den nationale målsætning skyldes lavere tilgang af nye patienter end forventet. Der er dog sket en stigning i efterlevelse fra 2 % til 6 %. d) Aromatasehæmmere Den manglende efterlevelse af behandlingsvejledningen skyldes, at det rekommanderede 1. valgs præparat har været i restordre. Hvis de synonyme lægemidler, der har været anvendt i restordreperioden medregnes, bliver efterlevelsen på 91 % og således over målsætningen. e) SRE (skeletrelaterede hændelser) hos patienter ved knoglemetastaser ved solide tumorer Der er mere end nye tilfælde af blærehalskirtelkræft årligt og heraf ca. 300 i RN. Hovedparten vil i forløbet af sygdommen udvikle knoglemetastaser. Ifølge RADS behandlingsvejledning forventes hovedparten at skulle behandles med zoledronsyre eller denosumab (Xgeva ). Vejledningen anbefaler behandling af patienter med knoglemetastaserende kastrations-resistent blærehalskirtelkræft med zoledronsyre eller denosumab (Xgeva ). Behandlingen bør påbegyndes ved tidspunktet for påvisning af knoglemetastaser, såfremt patientens almentilstand og tandstatus tillader det. Side 17 af 21

18 I RADS vejledingen rekommanderes behandling med bisfosfonat til brug både oralt og intravenøst på linje med det subcutant administrerede Xgeva afhængig af hvilket kemoterapiregime, der gives. Der er således ikke opsat behandlingsmål for terapiområdet. Lægemiddelforbruget for lægemidler til intravenøs (zoledronsyre) og subcutan (denozomab) brug følges for det urologiske område (afsnit 4.3). Fremadrettet følges dette forbrug også for det onkologiske speciale. f) Psykotiske tilstande RADS lægemiddelrekommandationer for psykotiske tilstande hos voksne indeholder 12 lægemiddelstoffer. Ialt er 5 lægemiddelstoffer (quetiapin, amisulprid, risperidon, aripiprazol, paliperidon) 1. og 2. valg. Der monitoreres i dette kvartal på fordelingen af forbruget opgjort i DDD af de 5 lægemidler (1. og 2. valg) (figur 17). I 1. kvartal er efterlevelsen i RN 59 % for 1. og 2. valg og den maksimale grænse på 27 % for de 3 lægemiddelstoffer (sertindol, ziprasidon, olanzapin) overholdes ligeledes (figur 18). RN lever op målsætningerne for området men med stor variation mellem de enkelte klinikker. Der tages kontakt med Psykiatrien for at drøfte yderligere implementering. Figur 18. Procentvis fordeling af lægemiddelforbrug* opgjort i DDD i RN for lægemidler, der indgår som 1. og 2. linjebehandling. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% * Lægemiddelforbruget for retspsykiatrisk afdeling og afdelinger med et halvårligt forbrug under DDD er ikke inkluderet. Figur 19. Procentvis fordeling af lægemiddelforbrug opgjort i DDD for henholdsvis 1. og 2. valg, 3. valg og total*. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Paliperidon (Xeplion m. fl.) Aripiprazol (Abilify ) Risperidon Amisulprid Quetiapin Total* 3. valg 1. og 2. valg * Rest er forbruget af de resterende lægemidler vurderet i RADS-behandlingsvejledning for psykotiske tilstande hos voksne. Side 18 af 21

19 g) Væksthormoner 1. september træder lægemiddelrekommandationen for anvendelse af væksthormon hos børn og voksne i kraft. Området har ikke tidligere været omfattet af en RADS behandlingsvejledning. RADS fagudvalg har vurderet, at alle nystartede voksne og børn sættes i behandling med udbudsvinder, og at ca. 50 % af børnene og 80 % af voksne kan skiftes over til udbudsvinderen. Der har været afholdt møde i implementeringsgruppe vedr. behandlingsvejledningen og for at gøre implementeringen så let for patienten som muligt, skiftes hvis muligt - præparat når patienten kommer ind til kontrol. Skiftet forventes derfor at ske hen over de sidste 2 kvartaler i. Prisen for udbudsvinderen er betragtelig lavere end de eksisterende udbudspriser, så der forventes en besparelse i Region Nordjylland på ca. 2 mio. kr. når vejledningen er fuldt implementeret. En mindre del af dette beløb vil dog i overgangsperioden blive brugt til at indkalde patienter samt instruere i det nye device. 4. Lægemiddelseminar Rebild For 4. gang blev der i januar afholdt lægemiddelseminar i Rebild. Dette års møde havde hovedoverskriften Lægemiddeløkonomi og prognosticering: Kan vi prognosticere udgifter til lægemidler og hvordan?. Baggrunden for årets tema var, at udgifter til lægemidler på sygehusene stiger, hvorimod de falder i primærsektoren. For at få svar på en række spørgsmål om de stigende udgifter, var der indkaldt en række foredragsholdere, der kunne komme med kvalificerede bud på prognosticering og budgettering. Paletten af foredragsholdere var bred og emnet blev belyst fra såvel økonomens, lægemiddelindustriens, klinikerens, det offentliges (SSI, RADS, KRIS og Amgros) som politikerens synsvinkel. Mødet er blevet til i et samarbejde mellem Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital RM og Klinisk Farmakologisk Enhed, Aalborg Universitetshospital RN. Se program og foredragsholdernes indlæg på Klinisk Farmakologisk Afdelings hjemmeside klik her Side 19 af 21

20 Tusinde kr. Mio. kr Bilag 1 Nedenstående 5 grafer viser udviklingen i udgifterne til medicin de seneste 8 kvartaler fordelt på regionens sygehuse. På årsbasis udgør forbruget på Aalborg Universitetshospital ca. 86 % af regionens samlede medicinudgifter. De seneste 4 kvartaler udgør forbruget inkl. blande-gebyrer på Aalborg Universitetshospital 448 mio. kr. ud af regionens samlede forbrug på 520 mio. kr. Figur 20. Forbrug af sygehusmedicin Aalborg Universitetshospital (mio. kr.) Aalborg Sygehus - Sygehusmedicinforbrug Perioden - 1 kv. ( pl. niveau) Figur 21. Forbrug af sygehusmedicin Sygehus Vendsyssel (i hele kr.) Sygehus Vendsyssel - Sygehusmedicinforbrug Perioden - ( pl. niveau) Side 20 af 21

21 Tusinde kr. Tusinde kr. Tusinde kr. Figur 22. Forbrug af sygehusmedicin Sygehus Thy-Mors (i hele kr.) Thy-Mors Sygehus - Sygehusmedicinforbrug Perioden - (pl. niveau) Figur 23. Forbrug af sygehusmedicin Sygehus Himmerland (i hele kr.) Sygehus Himmerland - Sygehusmedicinforbrug Perioden - ( pl. niveau) Figur 24. Forbrug af sygehusmedicin i Psykiatrien RN (i hele kr.) Psykiatrien - Sygehusmedicinforbrug Perioden. - ( pl. niveau) Side 21 af 21