FHM 4824 Indelukket Lystrup

Transkript

1 Prøvegravningsrapport Prøvegravning af 4,2 ha i henhold til Århus Kommunes lokalplan nr. 703 (KUAS ) Resumé: Prøvegravning forud for byggemodning af boligområde(jf. lokalplan 703). Der blev fundet spredte spor af aktiviteter fra yngre stenalder, bronzealder og ældre jernalder:kogestensgruber, gruber med og uden keramik, stolpehuller samt flintafslag. Resultaterne gav ikke anledning til yderligere undersøgelser.

2 Prøvegravningsrapport Indhold Indledning... 2 Landskab og fortidsminder... 2 Undersøgelsens metode og forløb Kulturhistorisk redegørelse for udgravningens resultater Undersøgelsens perspektiver og konklusion Lister (anlæg, fund)... 6 Tidstavle... 7 Bilag: Oversigtsplan 1:1000

3 Indledning. På anmodning fra Coctail byg, Undbjergvej 2b, 5220 Odense SØ har Moesgård Museum i perioden 15/1 til 19/ forud for byggemodning gennemført en prøvegravning på et 4, 2 ha stort område beliggende i den sydøstlige udkant af Elsted (fig.1, forside). Parcellerne er omfattet af Århus Kommunes lokalplan nr I Moesgård Museums arkiver var registreret en række fortidslevn på de tilstødende arealer, hvilket gjorde lokalplansområdet arkæologisk interessant. Udgifterne til undersøgelsen påhviler ifølge Museumslovens 26 stk. 2 Coctail byg, da arealet overstiger 5000 m 2. En skriftlig aftale garanterer, at udgifterne til prøvegravningen ikke overstiger kr. pr. ha. Al korrespondance er foretaget mellem overinspektør Niels H. Andersen, Moesgård Museum og bygherre. Original dokumentation opbevares på Moesgård Museum. Landskab og fortidsminder. Elsted udgør en del af den moderne Århus-forstad Lystrup, hvis kraftige byudvikling for længst har opslugt det oprindelige landsbysamfund. Lokalplanområdet er beliggende mellem 45 og 36 m over havet med udsyn ud over det kuperede terræn, der i hovedsagen skråner mod øst og sydøst i retning mod kysten og Egådalen. I det fjerne ses Århusbugten og bagved ligger Mols. Landskabet i denne del af Århus Kommune er formet i den sene del af istiden ( år før vor tidsregning), hvor en kuldeperiode sendte et sidste gletscherfremstød Fig. 2. Udsnit af matrikelkort over Elsted Lokalplan 703 er markeret med rødt, vådområder fra kortet er fremhævet med lyseblåt. Desuden er marknavnene vist. Diagonalt gennem lokalplansområdet går den gamle landevej mellem Lystrup og Hjortshøj. Vist med gult. ind over det østlige Jylland. Ved sin tilbagetrækning efterlod isen en bakket overflade med mange fugtige drag. Lokalplansområdet gennemskæres netop af et sådant gammelt vådområde, der forløber nord-syd. Med forgreninger til siderne optager det store dele af de 4,2 ha. Det oprindelige omfang fornemmes ikke i vore dage, da dræningen er udført meget effektivt, men på et gammelt matrikelkort ses det tydeligt, at denne del af marken har været udlagt som eng (fig. 2). Den gamle alfarvej mellem de to middelalderlige bebyggelser Lystrup og Hjortshøj har tidligere forløbet diagonalt igennem lokalplanområdet. I forbindelse med udflytning af gårde fra landsbyen samt en generel omlægning af den trafikale struktur har denne landevej fået en anden rute. Hvor den oprindeligt havde krydset den fugtige sænkning, har man 2

4 efterfølgende placeret en lille landejendom. Huset har nu adressen Majsmarken 75 (fig. 3). Rundt om den aktuelle lokalplan har arkæologiske undersøgelser påvist bosættelsesspor og genstandsfund fra yngre stenalder (bondestenalder), ældre og yngre bronzealder samt fra flere perioder af jernalderen, både før og efter Kr. fødsel (tidstavle s. 6). Der er desuden talrige gravhøje, hvoraf nogle er bevarede, men de fleste for længst er udjævnede. Specielt mod øst i nabosognet Hjortshøj og syd for i Lystrup, har de ligget tæt på bakkeknuderne med vidt udsyn dels til Århusbugten dels til den brede dalsænkning, der gennemstrømmes af Egåen. (fig. 4). Fig. 3. Målebordsblad fra sidste fjerdedel af 1800-tallet (DKC 1:20.000). Den røde prik markerer den nuværende ejendom Majsmarken 75. Den gamle landevej går nu igennem den store udflyttergård Godthåb Fig. 4. Ortofoto af Elsteds sydøstlige udkant. Med rød stjerne er markeret fundsteder omkring lokalplan 703, der ses midt i kortet med søgegrøfterne. Ud over et par nærliggende gravhøje består fortidslevnene fortrinsvis af bebyggelsesspor fra yngre stenalder, ældre og yngre bronzealder, ældre førromersk jernalder samt romersk jernalder. 3

5 Undersøgelsens metode og forløb. Prøvegravningen blev tilrettelagt i to etaper: Område 1 vest for ejendommen Majsmarken 75 og område 2 øst for. Med gavemaskine blev der trukket i alt 18 grøfter af 3 m bredde med en indbyrdes afstand af 20 m. I henhold til sædvanlig praksis blev muldjorden fjernet indtil den lyse råjord stod helt ren og muliggjorde en registrering af de forskellige aflejringer og nedgravninger, der stod som mørke aftegninger i den ellers urørte overflade. Alt blev indmålt med GPS, og opmålingsfilerne er efterfølgende bearbejdet i GIS programmet MapInfo for udfærdigelse af plantegninger. Informationer til anlæg og fund er indført i tabellerne. Det prøvegravede areal udgør i alt ca. 11% af den samlede lokalplan. Se vedlagte oversigtsplan i skala 1:1000. Kulturhistorisk redegørelse for udgravningens resultater. Som forventet skar renderne igennem vådbundsarealerne, der tegnede sig som mørke lag bestående af omdannet tørv og forskelligt vandafsat materiale. Kun de øverste, muldede lag blev fjernet, da der meget hurtigt trængte vand ind på de dybeste steder. Foruden naturlige aflejringer i den gamle overflade fremkom kun sporadiske sport af menneskelig aktivitet i området, heraf var en del recente dræn/ledningsgrøfter samt opfyldninger det sidste forekom især nord for Majsmarken 75. Ellers afdækkede undersøgelsen de almindeligste anlæg, som påtræffes i arkæologisk sammenhæng, nemlig spor efter nedgravede stolper samt såkaldte gruber, der betegner større eller mindre nedgravninger foretaget i oldtiden med forskellig hensigt (Fig. 5). Den før omtalte landevej havde ikke efterladt sig spor i undergrunden. Stolpehullerne var få og alt for spredte til at danne grundlag for en fortolkning og gruber byder generelt på vanskeligheder. Selv med omhyggelig udgravning kan to af arkæologiens nøglespørgsmål hvad og hvornår forblive ubesvarede. I den østligste ende af grøft 1 fandtes i toppen af et mørkt fyldskifte - opfattet som en grube - en del potteskår fra jernalderens ældre del. Fundene viste sig at stamme fra to perioder, tidlig førromersk og den ældre del af romersk jernalder. I virkeligheden har der nok været tale om to eller flere nedgravninger foretaget oveni hinanden med nogle århundreders mellemrum. Andre gruber indeholdt ildskørnede sten og har muligvis fungeret som jordovne i forbindelse med tilberedning af mad. De indeholder kun sjældent fund, men Kulstof 14 dateringer har vist, at de ofte hører hjemme i den yngre bronzealder, ca f. Kr. Spredt over hele det udgravede areal blev der fundet flintafslag, rester af redskabsforarbejdning, dog uden mulighed for at sige præcist fra hvilken periode. Flint blev ikke udelukkende brugt i stenalderen, men tillige i bronze- og ældre jernalder. Ved randen af en lille, tidligere fugtig sænkning i grøft 16 lå nogle små groft tildannede potteskår, der sandsynligvis stammer fra netop bronzealderen. I det store og hele stemte de sporadiske fund i lokalplansområdet overens med helhedsindtrykket af den forhistoriske bebyggelse i den sydøstlige del af Elsted, som den er dokumenteret ved tidligere udgravninger: Bosættelsen i området går mange årtusinder tilbage. 4

6 Fig. 5. Plan over udgravningen med fundenes lokalisering (X nr.). Fundene X 9 og X 15 er en større samling jernalderkeramik fra en grube. X 12 er potteskår - formodentlig fra bronzealderen. De fleste fund fra lokalplanområdet er flintafslag. De sorte partier markerer fortidige anlæg, moderne forstyrrelser (f. ex. drængrøfter) samt opfyldte, naturlige sænkninger de største hører fortrinsvis til denne kategori og repræsenterer gamle vådområde. For detaljer se vedhæftede oversigtsplan. Undersøgelsens perspektiver og konklusion. Undersøgelsen kan anses som afsluttet, da resultaterne af prøvegravningen ikke giver anledning til yderligere arkæologiske udgravninger på de aktuelle matrikler. Fremgangsmåde og omfang tillader imidlertid ikke at udelukke, at der på den resterende del af arealet kan dukke enestående forhistorisk materiale op, f.eks. en grav, der kan ligge helt isoleret fra det øvrige fundmateriale. I dette tilfælde skal museet underrettes og vil straks vurdere dette. Yderligere oplysninger om de arkæologiske forhold samt anmeldelse af fund skal ske til Moesgård Museum, Moesgård, 8270 Højbjerg (tlf ). Moesgård d. 28. januar 2009 Dorthe Haahr Kristiansen arkæolog, cand.mag. Moesgård Museum 5

7 Lister Anlæg: A 16: Grube med keramik X9, X14, X15 A 325: Kogestensgrube A 326: Kogestensgrube A 327: Kogestensgrube Fund: X 1: Keramik, sideskår med magringskorn, evt. bronzealder. Løsfund grøft 10. X 2: Flintafslag. Opsamling fra fyldskifte A 105. X 3: Flintafslag, skiveformet med cortex. Vådområde A 90. X 4: Keramik 2 stk. Vådområde A 74. X 5: Flække, lille. Vådområde A 74. X 6: Flintafslag, grov, uregelmæssig skive med cortex. Vådområde A 71. X 7: Flække, uregelmæssig. Vådområde A 39. X 8: Flintafslag, aflangt, flækkelignende. Vådområde A 25. X 9: Keramik, ældre jernalder større opsamling, flere kar. Fra toppen af grube A 16. X 10: Flintafslag, løsfund fra overgang ml. pløjelag og u.grund. X 11: Flintafslag, groft med rest af cortex. Vådområde A 136. X 12: Keramik, lysebrun overflade, groft formet, groft magret, evt. bronzealder. Vådområde A 303. X 13: Keramik, 2 stk., tyndvægget, ru overflade, flammet rød/gråbrun. X 14: Flintafslag. Grube A 16. X 15: Keramik, ældre jernalder. Opsamling fra toppen af grube A 16. 6

8 7

9 Y: X: Moesgård Museum X: Y: meter Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg Tlf Fax. Indelukket Lystrup Dato: / 13:47:10 J.Nr. FHM4824 Målforhold: 1:1000 Init.: DHK